Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014/2016 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk A Karen Skøtt/Mette Tønnesen Hf144/152 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Mellem linjerne. Introforløb Middelalder /folkeviser Sprog og kommunikation (talehandlinger) Argumentation og retorik Visuelle medier, kortfilm Høj-/universalromantik, biedermeier og romantisme Det moderne gennembrud Medier. Nyhedsformidlingens genrer, opinionsjournalistik. Modernismer/realismer I punktnedslag, århundredskifte, mellemkrigstider Titel 10 Modernismer/realismer II punktedslag efterkrigstid og velfærdssamfund Titel 11 Nyeste tid Side 1 af 10

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Fælles introforløb for alle skolens danskhold danskfagets genstand og metoder Formål: Forløbet er et fælles introforløb for alle skolens danskhold, hvor målet er at vise fagets mangfoldighed på kreativ vis, at opnå sikkerhed i nogle få begreber og frem for alt at opbygge en forståelse for tekstanalysen (læse mellem linjerne) som fagets helt centrale metode. Introduktion til danskfaget Fiktion, lyrik og levende billeder Gå med dig af Marie Key og Nephew, 2012 ( + Musikvideo ( Olivia af Rasmus Seebach, 2013 ( Fiktion, prosa Nattens Dronning af Tove Ditlevsen, 1952 (p i Litteraturhistorie for folkeskolen ved Jørgen Aabenhus, DLF 1993) (Fra Krydsfelt red. Berit Riis Langdahl m.fl., Gyldendal 2010) Röslein auf der Heide Leif Panduro, 1964 (Fra Den bedste af alle verdener 1964) Fakta Fester trods krise af Thomas Nørmark Krog og Morten Mærsk (BT, søndag den 18. maj 2014) Efter Obama-selfie Nu kalder de vores statsminister Gucci-Helle Ny skriftlighed og omlagt skriftlighed Der har været indlagt små kreative skriveøvelser som en del af analysearbejdet. Forløbet er afsluttet med en skrivedag, hvor kursisterne selv skal anvende fagets begreber til skrivning af noveller eller poptekster. Skrivedagen fungerede også som et basisskrivekursus med gennemgang af de 4 skrivefaser; ide, disposition, skrivning, redigering. Endelig har skrivedagen været en optakt til skolens tilbud om forfatterværksted. SUPPLERENDE STOF Der er gennemført en screening, der skal vise behov for ekstra støtte i forbindelse med ordblindhed og andetsprog. Desuden en FVU-screening. Sidst i forløbet var en formiddag med undervisningsdifferentiering indlagt, så kursisterne med særlige behov kunne starte på FVU/OBU-undervisning. Til slut en lille begrebstest, som er med til at danne grundlag for en første evaluering. 25 lektioner Fagets identitet og metoder. Genrerne: Fiktion og fakta Indirekte person- og miljøbeskrivelse Ordklasserne: navneord, udsagnsord, tillægsord Side 2 af 10

3 Arbejdsformer Titel 2 Fokus på kunsten som udtryk for forskellige facetter af menneskelivet, historien og kulturen. Titel 3 Komposition Middelalder /folkeviser Litteraturens Veje: Om folkeviser(s.58-60) Ebbe Skammelsøn (Riddervise) Germand Gladensvend (Tryllevise) 12 timer Litteraturens tidstypiske udtryksformer Kommunikation og sprog : Kompendium(alle tekster): Udvidet kommunikationsmodel og målgruppeanalyse Skriveøvelser i forb. med ovenstående og reference til skriftlig eksamensopgaver Begreb om dansk, B. Darger m.fl. Dansklærerforeningen 2010 herfra: Sproghandlinger. Samtaler og regler for sproglig opførsel: Teori og små tekster som eksempelmateriale Begreb om dansk, B. Darger m.fl. Dansklærerforeningen 2010 Standardsprog, gruppesprog, etnolekt, sociolekt: Teori og små tekster som eksempelmateriale. Politiafhøring 1700-tals dansk: J.L. Holberg: Supplerende stof: Transaktionsanalyse Teori og eksempler på transaktionsanalyse Rollespil med egne replikker ud fra teori om transaktionsanalyse Værk: Dy Plambeck: Gudfar (2011) 25 lektioner Side 3 af 10

4 Titel 4 Forskellige former for sproglig bevidsthed (sprog som system; sprog i brug) Teori om sprog og sprogbrug Klasseundervisning/kreative øvelser og rollespil Argumentation og retorik : Kompendium: - Den udvidede kommunikationsmodel - Argumentation - Retorik - Det retoriske pentagram - Appelformer - Disposition - Stilfigurer Analyse af forskellige taler, bl.a.: Lene Espersen: Tale grundlovsdag 2010 Villy Søvndal: Fra minimalstat til vasalstat ( ) Oplysningensfornemste fremstillingsform: at argumentere J.L. Holberg: Epistola XCI (Epistel 91, om kaffe, 1748) Øvelser: Teori om, hvordan man forbereder og holder en tale Skrive egne taler: Politisk tale (rettet mod fremtiden) Respons og analyse fra klassekammerater. 25 lektioner Viden og bevidsthed om argumentation og retorik i en given kontekst Sproglig bevidsthed Kritisk analyse og stillingtagen Klasseundervisning/virtuelle /at holde tale/skriftligt arbejde/ Side 4 af 10

5 Titel 5 Kortfilm Formål: Tilegnelse af viden om og færdigheder i at anvende begreber om filmiske virkemidler til analyse. Kende fakta- og fiktionskoder og kunne pege på den betydning de producerer i helheden. 16 Kompendium: Berettermodel og aktantmodel Om billedkomposition, belysning og lyd. Filmmediet, billedlæsning/beskæring, kamera/klipning, fortællerforhold De 7 parametre af Richard Raskin(kortfilm som fortælling). Teori om kortfilm Kortfilm: Bawke instruktion Hisham Zaman, 2005, norsk Helium instruktion Anders Walter, 2014, dansk/svensk De nåede færgen Carl Th Dreyer, 1948, efter Johs. V. Jensen Nåede de færgen? Medieværk: Vinterbørn, instruktion Astrid Henning-Jensen, 1978, Sølvbjørn Berlin Supplerende stof Flooded MacDonald s, Superflex 2009 (Kunstnergruppe) Kortfilm som fortælling Fortælletekniske virkemidler Æstetisk analyse Klasseundervisning Makkersamarbejde Gruppefremlæggelser Titel 6 Høj-/universalromatik, biedermeier og romantisme Formål: Tilegnelse af kompetencer til litterær læsning, kunne analysere tekster fra romantikken og pege på samspil mellem kunst og samfund i samtiden og spor frem til nutiden. Side 5 af 10

6 : Litteraturens Veje: s om romantik Adam Oehlenschläger: Guldhornene(1803) Schack Staffeldt. Indvielsen(1804) Guldaldermalerier Litteraturens Veje: s. 152 om biedermeier Thomasine Gyllembourg: af Ægtestand H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren(1845) B.S Ingemann: I østen stiger solen op(1837) Litteraturens Veje. s om romantisme Emil Aarestrup: På sneen(1838) N.F.S Grundtvig: Oplysning(sang og musik)(1839) Søren Kirkegaard: af Enten-Eller(1843) 25 lektioner Tekstanalyse, fortolkning og litteraturhistorisk perspektivering Kulturforståelse Klasseundervisning/virtuelle / gruppearbejde, skriveøvelser/ mundtlige oplæg Titel 7 Det moderne gennembrud Formål: Tilegnelse af kompetencer til litterær læsning, kunne analysere, fortolke og perspektivere tekster fra det moderne gennembrud ved at pege på motiver, temaer og sproglige udtryksformer, der viser periodens særlige kendetegn og reflektere over, hvad det moderne er for noget. Litteraturhistorien i brug, systime, 2014 s Det moderne gennembrud , Naturalisme og realisme, Kvindesagen, Realisme impressionisme Litteraturens Veje: Georg Brandes og hans tanker s s. 510 om naturalisme + s. 499 om impressionisme I.P. Jacobsen: af Fru Marie Grubbe (1875) Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1885)(Kritisk realisme) Herman Bang, Frøkenen (1883) (impressionisme) Malerier fra perioden af Krogh, Brendekilde Side 6 af 10

7 Sammenholdt impressionisme og ekspressionisme Værklæsning: Henik Ibsen, dramaet En folkefiende, 1882 Supplerende stof Læreroplæg om periodens nye videnskabelige viden fra Darwin (mennesket et dyr), Marx (samfundsgrupper inddelt i klasser) og Comte (sociologiske mønstre, samfund og natur udvikler sig efter lovmæssigheder, vi kan måle og sanse os frem til, hvilke). 25 Forståelse for det moderne gennembrud betydning i samtiden. bryder igennem, litteraturhistorisk perspektivering til Nærlæsning, analyse, fortolkning sproglige virkemidler som tegn på det moderne, der romantikken. Klasseundervisning/ selvstændig tilegnelse af litteraturhistorie og tekstarbejde. Gruppearbejde Gruppefremlæggelser Titel 8 Medier. Nyhedsformidling, opinion Formål: Opbygge kompetencer til at deltage i argumenterende fællesskaber gennem receptivt, produktivt og refleksivt at arbejde med informerende og argumenterende tekster fra forskellige offentlige sammenhænge. Kende og kunne analysere nyhedsgenrer og reflektere over nyhedskriteriernes forandring. Håndbog til dansk kap. 5 Håndbog til dansk kap. 10 Læreroplæg: Avisens forskellige genrer. Teknologiens gennemtvingelse af anderledes nyhedskriterier: øgede konkurrence, øget pres på eksklusivitet, visuelle kvaliteter, hurtighed. Genrerne i nyhedsformidling: Nyhedsartikel nyhedskriterier Analyse af nyhedsbaggrund kriterier for god argumentation Nyhedstelegram objektivitets-, neutralitetskriterier Nyhedsreportage fortællende journalistik, æstetiske virkemidler Værklæsning: Yahya Hassan Yahya Hassan, 2013 Supplerende stof Side 7 af 10

8 Tv-avis-indslag om kontanthjælpsloftet til analyse af levende nyhedsformidling i levende billeder. Fra bogen Skarpt skåret, Kristian Frederiksen og Rasmus Sylvest Larsen afsnit om nyhedsformidling vs. underholdning 24 lektioner Begreberne objektivitet og subjektivitet i mediernes sagsfremstilling. Nyheds- og andre kriterier for stoffet (mulig visualisering m.m.) Ekspert-, parts- og erfaringskilder Fakta- og fiktionskoder i artikler og reportager Klasseundervisning/gruppearbejde/ kreativ skrivning Titel 9 Modernismer/realismer I punktnedslag fra århundredskifte og mellemkrigstider Formål: Tilegnelse af viden om og færdigheder i sproglig analyse af tekster, som sætter kursisten i stand til at udpege hhv. modernistiske og realistiske sproglige markører og sætte dem i forhold til en overordnet forståelse af forskellige litterære ismer (naturalisme, impessionisme, folkelig realisme, ekspressionisme) som udtryk for samspillet mellem kultur og samfund. 25 Kompendie 1900 tallet I I Fra teknologibegejstringen til krigsmaskinen 01 Martin Andersen-Nexø: Lønningsdag idyl 1900 (novelle) 02 Johannes V. Jensen: På Memphis Station 1906 (digt) 03 Rudolf Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt 1922 (digt) 04 Tom Kristensen: Henrettelsen 1922 (digt fra digtsamlingen: Paafuglefjeren ) 05 -Ismer i 1900-tallets begyndelse oplæg v. Mtø (faglig tekst) 06 Man binder os på mund og hånd, Poul Henningsen, fra revyen Dyveke, 1940 Supplerende stof Litteraturlæsning i Danmark fra Dansk litteraturhistorie 1984 (fagtekst) Verden fra Verdenslitteraturhistorien 1992 (fagtekst) Næranalyse Sammenhæng mellem form og indhold Modernismen og realisme som to sideløbende spor. Side 8 af 10

9 ar- Klasseundervisning/ kursistoplæg/ gruppearbejde bejdsfor- mer Titel 10 Modernismer/realismer II punktnedslag i efterkrigstid og velfærdssamfund Formål: Tilegnelse af viden om og færdigheder i sproglig analyse af tekster, som sætter kursisten i stand til at udpege hhv. modernistiske og realistiske sproglige markører og sætte dem i forhold til en overordnet forståelse af forskellige litterære ismer (eksistentialisme, konfrontationsmodernisme, socialistisk realisme, minimalisme). 07 Roden, Martin A. Hansen 08 Livets gnist, Erich Maria Remarque, 1952 (uddrag af roman) 09 Karen Blixen: Det ubeskrevne blad, fra: Sidste fortællinger, Den moderne litteratur litteraturhistorie fra: Krydsfelt 2010 (fagtekst) 11 Dea Trier Mørch: Vinterbørn (uddrag af kollektivroman Vinterbørn) Michael Strunge: Natmaskinen 1981, fra digtsamlingen Vi folder drømmens faner ud 13 Peter Seeberg, Rejsen til Ribe, fra novellesamlingen Rejsen til Ribe, Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen (1992), fra Mellem tænderne Sprogets Veje: Paratakse og hypotakse, analytisk og syntetisk sprog(s ) Aktivt og passivt sprogbrug(s.50-52) Faglige forbindelser: Semantiske felter Værklæsning: Vinterbørn, Dea Trier Mørch, kollektivroman, 1976 Supplerende stof: Lejlighedssange /politiske sange/sangens rolle Analyse og fortolkning af tekster med blik for ændringer i spejling. På hvilke nye måder placerer litteraturen sig i samfundet 20 Faktionskoder og fiktionskoder Identitetsdannelse i det senmoderne samfund Modernitet Litterære tendenser i det senmoderne samfund: realisme/modernisme Klasseundervisning/ eksamenstræning/ små skriveøvelser / brainstorm/ praktisk tekstarbejde/metode Side 9 af 10

10 Titel 11 Nyeste litteratur punktnedslag hovedsagligt gennem værklæsninger Værklæsning: En folkefiende, drama, Henrik Ibsen, 1882 Værklæsning: Vinterbørn, kollektivroman, allegori, Dea Trier Mørch, 1976 Værklæsning: Kunsten at græde i kor, hjemstavnslitteratur, Erling Jepsen, 2006 Værklæsning: Gudfar, Dy Plambeck, 2011 Værklæsning: Yayah Hassan, Yayah Hassan, performativ biografisme 2013 Medieværk: Vinterbørn, Astrid Henning-Jensen, 1978, Bjørn i Berlin Individuelt valgte og læste værker: Nordkraft, Jakob Ejersboe, 2003 Drageløberen, Khaled Hossini, 2004 Banedanmark, Peder Frederik Jensen, lektioner Faktionskoder og fiktionskoder Modernitet Identitetsdannelse i det senmoderne samfund Analyse og fortolkning af tekster med blik for ændringer i forholdet mellem litteratur og samfund. På hvilke nye måder placerer litteraturen sig i samfundet/samfundsdebatten Klasseundervisning/ eksamenstræning/ små skriveøvelser / brainstorm/ praktisk tekstarbejde/metode Side 10 af 10