Stenveje I ældre jernalder lavede man nogle gange stenveje ved vadestederne. Stenene lå på et fundament af grene med større randsten uden om.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stenveje I ældre jernalder lavede man nogle gange stenveje ved vadestederne. Stenene lå på et fundament af grene med større randsten uden om."

Transkript

1 Oldtidens veje Vej af grene eller ris, markeret med hasselkæppe langs siderne. Plankevej af egetømmer. Lodrette stolper af eg langs siderne skulle vise, hvor vejen lå, hvis vandet stod højt, eller når der lå sne. Trampesti gennem skoven i stenalderen. På fugtige steder, i moser og enge, hvor hjulene ofte sad fast i pløre, begyndte man allerede i stenalderen at lægge grene eller planker ud. Fra bronzealderen er der fundet plankeveje i ådale på flere hundrede meters længde. Stier De første veje var stier, som opstod, når oldtidens mennesker gik eller red på deres heste gennem landskabet. Stierne kunne være svære at bruge især i regnvejr eller når sneen smeltede om foråret. Hjulspor Der er fundet rester af oksekærrer fra bondestenalderen. Vognene kom bedst fremad på faste og jævne overflader. Der, hvor man kørte mest, blev der dannet hjulspor lige som på nutidens markveje. Træveje I moser og enge var der stor risiko for at hjulene sank i, så her forstærkede oldtidsfolkene deres veje med tynde grene og planker. Mange veje i oldtiden og middelalderen og nogle steder op i 1800-tallet, for eksempel i Vestjylland, bestod af flere hjulspor ved siden af hinanden. Når et hjulspor blev for dybt eller for pløret til at køre i, flyttede man vejen og skabte nye hjulspor. Hjulsporene dannede i århundreder færdselsårer gennem landet både for vogne og folk til fods. Et eksempel er Hærvejen, som gik ned gennem Midtjylland og forbandt Danmark med Europa. Stenveje I ældre jernalder lavede man nogle gange stenveje ved vadestederne. Stenene lå på et fundament af grene med større randsten uden om. Længere sydpå i Romerriget var teknikken længere fremme. Her anlagde man veje med flere lag af store sten, skærver, grus og ofte med Tværsnit af en romervej. Nederst var der et eller to lag store sten og derover et tykt lag skærver eller grus. De fineste romerveje var som vist her brolagt med et lag flade sten øverst. brolægning. Romervejene blev bygget fra 300 f.kr. til ca. 500 e.kr. I alt havde romerne cirka km veje det er lidt mere, end vi har i Danmark i dag. Romervejene blev kopieret i Danmark. En vej fra romersk jernalder ved Broskov på Sjælland var brolagt med fint tilpassede, flade sten ligesom en romervej.

2 De ældste veje har været trampede stier.

3 Nær Gudenåens kilder bugter Hærvejen sig stadig gennem landskabet-

4 Vejbroer før og nu De første broer var trædesten og træstammer. De ældste broer De ældste broer var kun til folk, der gik til fods. Broerne var trædesten eller træstammer lagt hen over vandet. De fleste steder har man bare vadet over mindre vandløb det vidner stednavne, som f.eks. Immervad om. Større vandløb var man nødt til at sejle over. Vogne og hære krævede broer Vogne og dyr kunne dårligt komme over en simpel træstamme så hvis vandet var dybt, måtte man bygge egentlige broer til dem. Behovet for at få både varer og soldater hurtigt frem var også med til at sætte gang i bygningen af de første broer. Plantegning til træbro fra Broen blev bygget sammen med Roskildevejen i 1770 erne. Langt de fleste broer i middelalderen og op i 1800-tallet var bygget af træ. Træbroer Ved flere vadesteder er der fundet rester af plankebroer fra vikingetiden. De fleste broer i Middelalderen var også af træ. Der har for eksempel været store træbroer over Gudenåen i Randers og over Varde Å ved Varde. Helt op i og 1800-tallet blev mange vejbroer bygget i træ. Stenbroer I til 1800-tallet blev der også bygget stenbroer over mange af de små vandløb f.eks. langs Hærvejen. Man kan stadig opleve nogle af de gamle stenbroer f.eks. Gejlå Bro og Immervad Bro i Sønderjylland. Sønderbro i Kolding er et eksempel på en stenbro med en spændvidde på næsten 10 m. I England er der stenbroer med spændvidder op til m. På den gamle Lillebæltsbro fra 1935 valgte man at bygge fagene i stål, mens bropillerne er af jernbeton. Det største spænd mellem pillerne er 220 m. Jern, stål og beton Jern, stål og beton betyder, at vi i dag kan bygge broer, som er meget stærkere og længere end de gamle sten- og træbroer. Den første jernbro i verden blev bygget i England i Broen er 30 meter lang og den er stadig så solid, at den kan holde til, at biler kører på den. I dag bruger vi mest beton forstærket med et indstøbt net af stål til broer. Jernbeton eller armeret beton er meget stærkt og holdbart, og det er nemt at forme, som arkitekterne ønsker det. Alle de broer, som vi bygger langs motorvejen mellem Funder og Låsby, er af jernbeton. Det gælder både bropillerne og vejbanen hen over broerne. Ravningbroen i Vejle Ådal er fra i vikingetiden. Broen var bygget af træ og gik hen over et stort moseområde. Det er sandsynligt, at den blev bygget, for at krigere kunne komme hurtigt frem. Stenbroerne, som blev bygget i middelalderen og op i 1800-tallet, var stærkere og mere holdbare end træbroer. Her ses Gejlå Bro sydvest for Kliplev. Den nye Gudenåbro et smukt eksempel på en bro bygget udelukkende i jernbeton.

5 Immervad Bro er en stenbro, der blev bygget i Den ligger ved Hærvejen nær Haderslev. Åen, som den gik over, er i dag udtørret.

6 Hovedvejsnettet Danmarks første plan for hovedvejsnettet vist med rødt på kortet lå klar i De tynde sorte streger viser de hovedveje, der var bygget i I det store og hele fulgte man planerne fra Dog har man tilføjet nogle ekstra veje f.eks. til Frederikshavn og Thisted og mellem Aarhus og Ringkøbing. De fleste af de gamle hovedveje er stadig grundlag for de hovedveje, vi har i dag. Mange blev allerede dengang anlagt som lige strækninger gennem landskabet. Langs hovedvejene blev der opsat milepæle. Milepælen på billedet er fra Frederik d. VII s regeringstid ( ). Den står stadig langs hovedlandevejen mellem Skanderborg og Aarhus. Middelalderens veje I 1521 indskærpede Christian III for første gang, at vejene skulle vedligeholdes. Han ville formentlig gerne have, at både han selv og hæren hurtigt kunne komme frem gennem landet. Kongeveje Efter 1584 anlagde Frederik II de første planlagte veje i Danmark. altså veje, som ikke bare var opstået tilfældigt. Han lavede helt nye veje mellem København og Kronborg, Roskilde og Korsør og i Jylland mellem Kolding og Jelling. Men vejene var lukket med bomme. De var kun lavet til kongen og hæren. Hovedvejene I 1600-tallet satte Christian V gang i opmåling og planlægning af et vejnet i Danmark, men selve arbejdet kom ikke i gang. Først i 1761 befalede Frederik V, at der skulle anlægges et samlet hovedvejsnet. Meget fremsynet står der i befalingen, at vejene skulle fremme både agerdyrkning, handel og den almindelige færdsel samt være til Beqvemmelighed for de Reisende. Hovedvejsnettet blev først færdigt omkring 1867 efter mere end 100 års arbejde. Vejbom ved Hørsholm omkring Overfor bommen ligger bomhuset, hvor man skulle betale bompenge. I 1773 blev der indført bompenge på hovedlandevejene på Sjælland og Fyn. For hver mil (ca. 7,5 km) var der en bom, hvor man betalte 1-8 skilling. I 1800-tallet blev protesterne over bompengene så store, at de blev afskaffet. Det skete i Ved København skulle man dog stadig betale for at bruge vejene frem til Hørsholm Egns Museums lokalarkiv

7 Hvem har bygget vejene? Arbejdskraften Da Frederik V i 1761 besluttede at bygge de nye hovedveje, kunne han ikke bare tvinge bønderne til at gøre arbejdet. Bønderne skulle i forvejen vedligeholde de veje, der lå på deres jorder, gennem vejhoveri. De skulle have tid til at passe deres marker og i mange tilfælde også herremandens. Og så var det vanskeligt at flytte bønderne rundt til de steder, hvor kongen ønskede at bygge de nye veje før stavnsbåndet blev ophævet i I byerne var der heller ikke nok arbejdskraft. Den eneste udvej var at kommandere soldater til at bygge vejene ledet af ingeniørofficerer og kun bruge bønderne som en del af arbejdskraften. Menige soldater graver ud til en vej under opsyn af en officer i 1700-tallet. Først fra 1841 begyndte staten at betale entreprenører for at bygge veje med lønnet arbejdskraft, og vejhoveriet blev efterhånden afskaffet. I 1867 blev Ingeniørkorpsets Vejtjeneste nedlagt, men helt frem til 1949 var Overvejinspektørerne stadig ingeniørofficerer. Styring af vejbyggeriet I Danmark vidste man ikke meget om at bygge veje. Derfor indkaldte Frederik V tre franske vejingeniører til at planlægge og overvåge arbejdet med at bygge hovedvejene. De franske vejingeniører forlod landet i 1776, og i 1778 nedsatte man Generalvejkommissionen, som herefter stod for de nye veje. I 1793 udstedte kommissionen Danmarks første vejlov, der opdelte vejene i hovedlandeveje, amtslandeveje og biveje. Ifølge loven måtte man ikke grave i vejene og døde dyr på vejene skulle straks fjernes og begraves! Under Napoleonskrigene først i 1800-tallet lå vejbyggeriet næsten stille, og efter krigen i 1864 var der heller ikke meget overskud til at tænke på vejene. Desuden troede man, at jernbanerne ville overtage al trafik mellem byerne. Da der igen kom gang i vejbyggeriet, blandt andet fordi bilerne blev opfundet, blev ansvaret delt mellem staten, amterne og kommunerne. Vejdirektoratet Vejdirektoratet blev oprettet i 1949 for at samle den statslige planlægning og drift af vejene. Frem til kommunalreformen i 2007 delte vi opgaven med at bygge og drive de store offentlige veje i Danmark med amterne. I dag, hvor amterne er nedlagt, har vi ansvaret for statsvejnettet, mens kommunerne står for de øvrige offentlige veje. Ligesom det var målet for middelalderens konger, arbejder vi i Vejdirektoratet også på at bringe folk og varer hurtigt frem overalt i landet på et velfungerende net af overordnede veje. Vores mål er at fremme et effektivt og sikkert vejog transportsystem under hensyntagen til miljøet og omgivelserne. Nutidens motorvejsbyggeri bliver udført i et samarbejde mellem bygherre Vejdirektoratet og entrepenører med store maskiner, kraner og andet udstyr.

8 Chaussé og makadam Chaussévej En chaussévej består af en udgravet vejkasse med et lag store sten i bunden. Oven på er der et eller flere lag skærver eller grus og øverst endnu et lag grus eller brosten til at køre på. Vejen er hvælvet og langs kanten var der grøfter, så overfladevand kunne løbe væk. Makadamvej Jens Vejmand, der slår skærver til at reparere vejen. Bag ham var der en skærm, så forbipasserende ikke blev ramt af stenflis. Det var mest fattige daglejere, der slog skærver, mens amternes vejmænd stod for selve reparationen af vejene. En makadamvej er opbygget med en vejkasse, hvor der i bunden er fyldt jord op til at danne en afrundet profil. Herover er lagt flere lag skærver, som ved tromling og kørsel kiler sig ind i hinanden og danner en stabil vejbane. Øverst lægges eventuelt et lag mindre skærver eller grus. Befæstede veje Der skulle gå helt til 1700-tallet, før man begyndte at bygge befæstede veje. Det vil sige veje med en udgravet vejkasse fyldt op med grus eller sten og med grøfter til dræning langs siderne. Chaussé De første danske hovedveje fra 1761 og frem blev bygget efter chaussé-metoden. Teknikken kom fra Frankrig, hvor den var udviklet med inspiration fra romervejene. Chausséen består af store bundsten med et eller flere lag skærver eller grus oven på. Chausséveje blev bygget i Danmark helt frem til Makadam I 1820 fandt skotten Mac Adam ud af, at man kunne få en stærkere og billigere vej ved at bygge den af 3 lag skærver, der hver især blev tromlet og uden de store sten i bunden. Metoden kaldes i Danmark makadam, og den blev efterhånden den mest brugte teknik ved bygning af nye veje sidst i 1800-tallet. Makadam blev benyttet frem til ca. 1920, hvorefter man begynte at bruge stabilgrus som underlag for vejene. Små brosten, der lægges i mønstre, kaldes chaussébrosten. Navnet skyldes måske, at stenene først blev brugt på nogle af de gamle chaussélandeveje. Men chaussébrolægning blev ikke udbredt i Danmark før efter Navnet har derfor ikke noget at gøre med de gamle chausséers oprindelige overflade, der mest bestod af grus og skærver.

9 Hestevogn med rejsende på landevej i 1800-tallet.

10 Skærver, sten og asfalt Grus Grus er småsten mellem 0,2 cm og 2 cm. På grund af erosion har grus mere eller mindre afrundede kanter. Man bruger ofte grus til det øverste lag over en skærvevej. Skærver Skærver fås ved at slå større sten til stumper på mellem 2 og 8 cm. Skærverne har skarpe kanter, så de holder bedre sammen end glat grus. Man kan stadig opleve brolagte veje enkelte steder i gamle kvarterer i byerne. Km landevej Km landevej Grus og Asfalt Cement Brolægn Makadamvejene blev anlagt ved, at man tromlede skærvelagene gerne med store damptromler for at sammenkitte skærverne. For at vejene ikke blev for hurtigt slidt, var det forbudt at køre på dem med smalle hjul. Betonvej stadig i brug i 2013 i Thy Fra erne til 1940 erne blev næsten alle de danske landeveje asfalteret. Ud over 4000 landevejene var der mange biveje, som stadig ikke 3000 havde fået asfalt frem til 1940 erne. Grus og skærver Asfalt Cement og beton Brolægning 2000 Biler og støv Da bilerne blev opfundet, viste det sig, at de ødelagde skærvevejene. På grund af farten rev bilernes hjul de små partikler mellem skærver og grus op som en støvsky. Det skabte hulrum mellem skærverne, så vejene smuldrede. Især i byerne dæmpede man støvplagen fra bilerne ved at køre med en vandvogn, der spredte vand ud over kørebanen. En skærvevej er beregnet til rolig kørsel med vogne. En asfaltspreder udlægger asfalt i Brolægning Siden middelalderen har man brolagt mange veje i byer og enkelte på landet med stærk trafik. Brolægning er meget holdbar, men den er dyr at lave, og stenene bliver meget glatte i regn. Cementbeton Cementbetonveje er holdbare, men meget arbejdskrævende at lave. Vejene støbes på stedet i adskilte dele med mellemrum, der bumper, når man kører på dem. Vejene bliver også glatte i regnvejr. Der blev lavet en del veje med beton i , især tæt ved byerne Asfalt Asfalt blev allerede benyttet enkelte steder i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Men asfalt var dyrt. I løbet af blev asfalten bedre og billigere, og i dag er langt de fleste veje belagt med asfalt. Hvad er tjære? Tjære er en tyktflydende sort væske, der blandt andet opstår som et biprodukt ved fremstilling af gas fra kul. Derfor kunne man få det billigt fra gasværkerne. Tjære består af en blanding af kulstofforbindelser. Når tjære spredes ud på en vej, størkner tjæren og bindes til underlaget hvis underlaget er tørt. Tjære kan derfor kun spredes i tørt vejr. Hurtige biler hvirvler små partikler op som støv. Det løsner skærverne, så der opstår huller i vejen. Tjære For at dæmpe støvet spredte man i 1920 erne og 1930 erne tjære ud over vejene. Efter tjæring skulle vejen gruses. Man kunne kun tjære, når det var varmt og tørt, og vejens overflade blev ikke ret stærk. Mange veje skulle tjæres hvert år. Hvad er asfalt? Det, vi i daglig tale kalder asfalt, er i virkeligheden asfaltbeton, det vil sige asfalt i forbindelse med sten og grus. Selve asfalten er en tyktflydende klæbrig masse, bitumen som er en blanding af forskellige kulbrinter. Asfalt findes naturligt blandt andet på Trinidad i asfaltsøer, men langt det meste laves i dag ved raffinering af råolie.

11 Føl forskellen!? Skærverne har uregelmæssige former med skarpe kanter. Brosten består som regel af granit. De små brosten kaldes chaussésten. Her kan du se og røre ved nogle af de forskellige materialer, man har brugt til veje i tidens løb. Kan du mærke, at skærverne er skarpe og ru? Skærver er bedre til at kitte sig sammen end grus. Derfor blev skærver mest brugt til at bygge veje af. Grus er mindre end skærver. De har afrundede, og ret bløde kanter. Asfalt består af småsten og grus klæbet sammen af et sort bindemiddel som i virkeligheden er det, der er selve asfalten! Den ru overflade, giver bilernes dæk et godt greb på vejen.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Møgelkærhus. En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet

Møgelkærhus. En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet Møgelkærhus En stenkiste fra slutningen af 1700-tallet Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Holstebro Kommune Indledning Arkæologisk undersøgelse af en vejkiste forud

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej

Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/5 2010 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr. 13.03.03-204 Sted: Funder-Pankas Matr.nr.: 14c, 19e Ejerlav: Funder By Sogn: Funder

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2 DATO 20.02.201 2 DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Renovering af Egemose Centrets Jernbane. Projektbeskrivelse

Renovering af Egemose Centrets Jernbane. Projektbeskrivelse Renovering af Egemose Centrets Jernbane Projektbeskrivelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Om Egemose centret... 3 Jernbanens historie... 3 Renovering af banen... 3 Støbning af sveller...4 Jordarbejde,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Sten og fliser. Chaussésten & mosaiksten

Sten og fliser. Chaussésten & mosaiksten KÆMPE GUIDE Sten og fliser GRANIT Granit er en hård stenart, der består af en blanding af forskellige mineraler. Da blandingsforholdet mellem mineralerne svinger, varierer farven også. Fra mørkegrå over

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: SUNDS OMFARTSVEJ UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Maj 2011 REDAKTION Bjørn Kock Sørensen LAYOUT Flemming Byg

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Silkeborg- motorvejen Juni 2015

Silkeborg- motorvejen Juni 2015 Silkeborgmotorvejen Juni 2015 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer

Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Vejforum 2002 Undgå dyr fugtisolering af betonbroer Brug latexmodificeret beton som slidlag/fugtisolering Indhold Indledning Økonomi på nye broer Økonomi ved ældre broer Teknisk bedømmelse Holdbarhed Udseende

Læs mere

Jernalder. år 0år 375. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden, fundet ved Hårup. Stendiger fra middelalderen, fundet i Flensted Krat.

Jernalder. år 0år 375. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden, fundet ved Hårup. Stendiger fra middelalderen, fundet i Flensted Krat. Vej gennem fortiden 5900 f.kr. Jægerstenalder 7900 3700 f.kr Bondestenalder 5900 3100 f.kr 1100 f.kr. 5300 4800 3700 Bronzealder 2800 f.kr 1700 f.kr Flintflækker fra jægerstenalderen, fundet ved Funder.

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 5110, motorvejen Kliplev Sønderborg

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13 September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 13 UF af Gudenåen, Gudenåbroen, vest Bygværket fører motorvej 70 (Km 211,596) over Gudenåen og de tilstødende

Læs mere

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet 1 Containerkran. Læs denne vejledning grundigt igennem, inden du begynder at samle, start med at kontrollere at der ikke mangler noget. Alle delene skæres forsigtigt ud, evt. med en stemmejerns kniv, rens

Læs mere

Scotchprint Graphics Fortovsreklame. Guide til montage overflader

Scotchprint Graphics Fortovsreklame. Guide til montage overflader Scotchprint Graphics Fortovsreklame Guide til montage overflader Dette dokument viser nogle typiske udendørs overflader og en vurdering af om overfladen er velegnet til brug af Scotchprint Graphics Fortovsreklame.

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Bemærkninger til den endelige tilstandsrapport.

Bemærkninger til den endelige tilstandsrapport. Bemærkninger til den endelige tilstandsrapport. Dette bilag opsummerer bemærkninger til den endelige tilstandsrapport samt eventuelle klager til Vejdirektoratet vedrørende den endelige tilstandsrapport.

Læs mere

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE 1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og

Læs mere

HAM4343 Nørre Å, Sommersted sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb. 117.

HAM4343 Nørre Å, Sommersted sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb. 117. HAM4343 Nørre Å, Sommersted sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr. 200209 Sb. 117. Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Tidstavle med udgravningen indplaceret

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

1. Kalvøen. 2. Køkkenmøddingen

1. Kalvøen. 2. Køkkenmøddingen 1. Kalvøen Kalvøen var oprindeligt en ø, som lå umiddelbart ud for Frederikssund. Når det var lavvande, kunne øens ejer lade sine kreaturer og heste vade over til øen. I midten af 1800-tallet opstod ideen

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

NÆM 2008:151 Hammervej

NÆM 2008:151 Hammervej NÆM 2008:151 Hammervej Kampagne: 22-06- KUAS nr. -7.24.02/NÆM-0002 NÆM 2008:151 Hammervej, Hammer Sogn, Hammer Herred, tidl. Præstø Amt. Stednr. 05.04.01. Prøvegravning forud for boligbyggeri på Hammervej

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere