NR.3/10. September. Målebladet NR3/10 1

Transkript

1 NR.3/10 September Målebladet NR3/10 1

2 Målebladet udgives af: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. Kontortid: Mandag: Tirsdag og onsdag: Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand thwe01@frederiksberg.dk Henrik Pangel, næstformand HP@kms.dk Indhold: Jens Chr. Madsen, kasserer jcm@ge.dk Karsten Vognsen, sekretær KV@kms.dk Sektion offentlig: Jimmy Petersen jpp@vd.dk Dijana Ivanisivic di@kms.dk Sektion privat: Knud Meller Nielsen knud.meller.nielsen@hotmail.com Ditte Knudsen ditte@ejc.dk; stenbjerggaard@vip.cybercity.dk Velkommen... side 3 Nye tider? Nye Måder?... side 4 Seks spørgsmål til formanden... side 6 Studerendes projekter... side 8 Medlemsstatistik... side 10 Mønster Tidende... side 12 Tinglysningsretten... side 16 Kort Nyt... side 18 fra 40 års tilbageblik... side 18 Charlotte Gosvig Nielsen charlottegosvig@msn.com Martin Aspelund ma@tvilum.dk Sekretariat: Kirsten Sørensen Birgit Kragh FTF FTF-A: Redaktion: Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals kortogland@mail.dk Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V jebundgaard@yahoo.dk Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry humlebaek@privat.dk Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj knud.meller.nielsen@hotmail.com Deadlines i 2010: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Annoncepriser: 1/1 helside 2000 kr. Bagside 2500 kr. 1/2 side 1200 kr. 1/4 side 700 kr. tillæg pr. farve: 450 kr. Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: Alfa Bogtryk, Sorø Forside: Verden ifølge Reagan ISSN: X 2 Målebladet NR3/10

3 Velkommen til efteråret Så er det blevet sæson for omskiftelige og mulige hæsblæsende oplevelser. Det er også ved at være et stykke tid siden. Det er selvfølgelig de kommende overenskomster jeg tænker på. Det bliver ikke den ekstravagante lønfest som sidst, men en meget mager og måske kortere overenskomstperiode, samt en risiko for reallønsnedgang i sigte. Da det ikke kan blive til så mange lønkroner, må vi i stedet satse på de bløde værdier og forbedre de eksisterende ordninger og vilkår. Så vi har brug for Jeres input og forslag. Det er tid til at tænke kreativt. Hvis jeg skal se noget længere frem i tiden, viser prognoserne at personer vil stoppe på det danske arbejdsmarked, men at der kun kommer ind over de næste år. Med andre ord bliver der mangel på arbejdskraft, selv om det er modsat lige nu. Vi i Hovedbestyrelsen vil være ekstra opmærksomme på, hvor vores medlemmer går på pension, så vi kan anvise nyuddannede og arbejdsledige, hvor at søge hen. Vi vil også forsøge at sikre, at vores stillinger ikke overtages af andre faggrupper. Vi vil være med til at styrke vores to uddannelsesinstitutioner, samt højne og udvikle vores medlemmers faglige viden og muligheder med efteruddannelse. Det er vigtigt at vi står parate og rustet til kampen om de kommende små ungdomsårgange, så vi ikke forsvinder i mængden af de mange uddannelsesudbud. Velkommen til de nye vinde. Målebladet NR3/10 3

4 Nye tider? Nye måder? Vi påbegynder hermed den evigtvarende diskussion om, hvordan Målebladet skal se ud. Skal vi have ny forside? Skal forsiden fungere som en slags indholdsfortegnelse a la ugebladene? Skal vi udkomme i 4-farver? Skal vi overhovedet trykkes? Skal vi hellere udkomme i PDF-format og rundsendes elektronisk? Skal vi kunne læses på vores hjemmeside? Er der overhovedet nogen der læser disse linjer? Er stoffet relevant og interessant? Er der andre ting man kunne bringe? - Disse, og mange andre spørgsmål vil vi gerne stille til vores læsere! Meld tilbage per , snail-mail, pr. telefon eller gå ind på hjemmesiden, log in med dit medlemsnummer og din fødselsdag og giv din mening til kende angående det fremtidige Måleblads udseende, eller væremåde! På nettet Hjemmesiden På papir På dasset. Kan ikke anbefales, da bladet er trykt på fint glittet papir! 4 Målebladet NR3/10

5 Leica Viva Realisér dine opmålingsvisioner... lad os inspirere dig Leica Viva sætter fleksibilitet i system Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let til virkelighed. Leica Viva byder dig velkommen lad os inspirere dig. Læs mere om Leicas produkter på eller ring på Tlf Målebladet NR3/10 5

6 Seks spørgsmål til form... af Jens Erik Bundgaard MÅLEBLADET har stille seks spørgsmål til formand Thomas-Wester Andersen, for at få belyst substansen og fremtiden for KLF. De seks spørgsmål er: Passive medlemmer, klubber i KLF, praktikpladser, dalende medlemstal, overenskomsten 2011 og hjemmesiden debatsiden. Thomas Wester-Andersen uddyber og svarer: Passive medlemmer Gruppen af passive medlemmer er den tredje største gruppe i KLF. Næstefter 191 landinspektøransatte og 126 KMS-ansatte er 125 personer passive medlemmer. Det er både et godt og et skidt tal. Heri finder vi blandt andet KLT er, der er ansat under en anden overenskomst men stadig ønsker at være tilknyttet KLF, pensionerede KLT er, personer og virksomheder der støtter os men ikke er uddannede KLT er. Det gode er, at der er så mange der ønsker at være en del af KLF, det ærgerlige er, at de kun betaler 15 % af fuldt medlemskab. Vi er lige gået i gang med at analysere på hvem de passive medlemmer egentlig er, for at vi kan få et bedre billede af denne store medlemsskare. Det gør vi for bedre at kunne støtte op omkring denne gruppe og finde ud af om der mangler nogle nye services og tilbud, og fremadrettet måske få differentieret kontingentet bedre. Klubber i KLF Tanken med regionsklubber er at knytte medlemmer tættere sammen både lokalt og på tværs af brancherne. Det er en ide der er tyvstjålet fra IDA, Ingeniørers forbund. Tanken er at man kan mødes et par gange om året, udover årsmødet, og få tanket op med faglige og sociale input hvis man lyster, og derigennem få udvidet sin horisont. Afstanden til hovedbestyrelsen skulle gerne blive mindre, da hovedbestyrelsen er repræsenteret i alle regioner, og alle kan derved få større indflydelse på hvor vi bevæger os hen som forening. Det er en ny ting for os alle, så det kræver en indkøringsperiode, hvor alle der ønsker at bidrage er mere end velkomne. Vi er i den forbindelse ved at udarbejde en kogebog til brug i klubberne. Praktikpladser Der er igen kommet praktik i vores uddannelse. Vi vil sammen med uddannelsesinstitutionerne i Horsens og København samt arbejdsgiverne udarbejde lister med mulige praktikpladser. Vi har brug for tilbagemeldinger fra medlemmerne om ideer til mulige praktiksteder. Vi skal nok stå for kontakten til de mulige praktiksteder og sammen med vores samarbejdspartere undersøge om de lever op til reglerne for praktik. Jeg syntes at ideen med at genindfører praktik er god, men kun hvis det 6 Målebladet NR3/10

7 anden...om KLF, fremtiden og substansen gennemføres ordentligt og gennemtænkt. Praktikken er med til at gøre os stærkere og mindre teoretiske som nyuddannede end for eksempel nyuddannede landinspektører. Det har før i tiden været et af vores varemærker. Dog kunne praktikperioden godt være lidt længere. Dalende medlemskab De 10 fede år er for alvor slut, og vi kan ikke forvente en medlemstilgang som tidligere. Snarere tværtimod. For at imødegå dette må vi ud og promovere for flere KLF er på eksisterende arbejdspladser og finde nye steder, hvor det ville være naturlig at have en KLF er ansat. Samtidig skal det også være naturlig at oplyse om virksomheder, hvor det forventes der vil komme udskiftning på grund af pensionering, så disse stillinger ikke nedlægges eller overgår til andre fagområder. Vi skal også orientere vore medlemmer om hvor alsidig vores uddannelse egentlig er, og rådgive så man kikker bredere på arbejdsmarkedet. Vi som landmålere arbejder i bund og grund med indsamling, produktion, verifikation og præsentation af geodata, hvilket gør os alsidige og bør gøre os til et naturligt valg til mange jobs. Samtidig skal vi gøre KLF til et attraktivt sted at være medlem, både på det faglige, sociale og økonomiske plan. Vi skal være stedet, hvor man naturlig søger om råd og hjælp når man er på vej ind i arbejdsmarkedet, er i arbejdsmarkedet eller på vej ud af arbejdsmarkedet. Overenskomsten 2011 OK-11 er lige på trapperne, både på det private og offentlige område. Der er mange ting vi skal forholde os til, som er ekstraordinære. Hvor mange år skal den kommende overenskomst dække? hvor meget tør vi spå om fremtiden? bliver der en reallønsnedgang? hvor stor er gælden på det kommunale område? skal vi satse på de bløde og gratis værdier og bruge alle procenterne på lønkroner? skal pensionsandelen stige? Spørgsmålene er mange og komplicerede, men vi har mange samarbejdsparter i FTF, CO10, Forhandlingskartellet, TL og PALF så vi er i goder hænder og står heldigvis ikke alene om at finde svarerne. Vi vil fortsat gerne modtage input fra medlemmerne til OK-11. Hjemmesiden Debatsiden For at alt det ovennævnte skal lykkes, er det nødvendigt at have en platform hvorpå vi kan kommunikere på kryds og tværs, så det hele ikke går op i rejser og møder. For mange af os er det en ny måde at kommunikere på, så det kræver også her en tilvænning og indkøringsperiode. Jeg håber man vil tage godt imod de nye tiltag og bruge dem. Det skal ikke være en afløser for Målebladet, men to sidestillede metoder til at formidle på. På mange elektroniske dagblade og fagblade har læserne, når de er logget på, mulighed for at kommentere direkte på artikler og hinandens kommentarer, så der derved opstår en streng. Vi gør det alle i forvejen når vi svarer på s på jobbet eller privat. Det nye er bare, at alle der er logget på KLF s hjemmeside, kan følge med i strengen/strengene og bidrage. En opfordring Hvis man gerne vil modtage KLF s nyhedsbrev med blandt andet oplysninger om ledige job, er det nødvendigt at KLF er i besiddelse af vores s adresser. Målebladet NR3/10 7

8 De KLT-studerendes projekter forår 2010 Redaktionen opfordrede i 2009 de studerende på sidste del af uddannelsen på skolerne i København og Horsens, at lave beskrivelser til Målebladet af deres afsluttende projekter i forbindelse med uddannelsen som kort- og landmålingstekniker. Det kom der nogle fine artikler ud af her i bladet, og skolen i Horsens har nu gjort det obligatorisk, at de studerende skal laves en kort version af de afsluttende opgaver. Samtidigt er der planer om at lave en database, så opgaverne kan søges og evt. rekvireres for særligt interesserede. På den måde får interesserede ( gamle ) KLT-ere eller andre chancen for at se, hvad der arbejdes med på uddannelsen lige nu, og samtidig kan man få indblik i nye aspekter og viden omkring vores KLT-fagområde. Ikke mindst er det en måde at gøre opmærksom på sig selv her i en periode, hvor jobsituationen stadig er noget anstrengt for faget. Nedenstående er syv tekster fra to grupper studerende, som Målebladet har modtaget fra skolen i Horsens. Vi er meget åbne for at bringe flere indlæg i løbet af efteråret fra de studerende, som har lavet afsluttende opgaver i år, og bringer her endnu en opfordring til de resterende om at fare i blækhuset og kickstarte karrieren som (skrivende-) KLT-er. Knud Meller Nielsen Remote sensing Til specialet og afgangsprojektet arbejdede vi med remote sensing på flere måder. Vores speciale omhandlede flytermografering med infrarød sensor og afgangsprojektet beskrev søopmåling ved brug af multibeam-sonar. Remote sensing bliver til stadighed udviklet, både til lands, vands, under vandet, i luften og satellitbåret. Ideen er selvfølgelig at spare mandskab til opmåling af opgaverne. En overflyvning eller oversejling af et givet område for at indsamle data, kan i ideelle tilfælde spare flere landmålere, eller som i vores søopmålingsprojekt, et dykkerhold til kontrol af søkabler. Det er selvfølgelig ikke opløftende for landmålingskolleger at læse om dette her i bladet. Det er imidlertid ikke en nyhed, men en kendsgerning som har været undervejs i mange år. Der er nok kun een måde at deale med faktum på og det er ved at sætte sig ind i tingene og udnytte principperne. Vi har prøvet at sætte os ind i teknikkerne i vore to projekter: Flytermografering Da vi startede på specialet om flytermografi, troede vi også at dataindsamlingsmetoden var helt enkel som antydet ovenfor: Man sætter sig ind i flyet, starter termografikameraet, flyver en tur hen over byen og vupti! -er der taget et billede som udpeger varmesynderne, som ikke har isoleret deres tag. Så nemt var det ikke! Ved fordybelse i principperne og arbejde med tilsendt data fra Fugro, viser det sig nemlig, at der er en stor mængde faktorer, som hindrer den direkte udlæsning af varmespild. Derudover er der selve flyoptagelserne, som kun kan foregå i et begrænset tidsrum mellem 2100 og 0100, på vindstille, tørre og frostfri vinteraftener, gerne med højtliggende skyer - ikke lavtliggende, så hellere ingen skyer. Vi støder i løbet af specialet på en 207 siders Ph.D afhandling, præcis om samme emne og med samme konklusion som vores. Da det er emission fra de forskellige tagflader der måles med termografikameraet, skal vi kende de enkelte tagmaterialer og deres individuelle emissionsfaktorer. Hovedparten af hustage er ventilerede, så eventuelt varmespild i tagrummet ventileres ud og kan dermed ikke registreres. Efter at have gennemregnet og beskrevet, at metoden faktisk ikke kan anvendes, laver vi så et alternativt bud på at konstatere ejendomme med stort energiforbrug. Vores metode er simpelthen at samkøre registre og lave et GIS som også i udformningen minder om et termografisk flyfoto, med farver graduerende fra rødt for højt forbrug til blåt for lavt forbrug. Vi er med dette kort inde i ejendommene, data er årsgennemsnit i modsætning til overflyvningens 1/7 sekunds optagelse. Dette kort er dog vejledende, da der kan være flere energiformer med i spil, eksempelvis elradiatorer eller varmluftpumper. Vi har kun brugt fjernvarmedata, og hvis kortet skal være helt retvisende, skal disse energiforbrug medberegnes. Søopmåling Vi var meget taknemmelige over at kunne komme med John Dahl, Dansurvey på søopmålingstogt på Rødsand 2 havvindmøllepark. 8 Målebladet NR3/10

9 Ved remote sensing til søs måler vi ikke emission fra overflader, men tidforsinkelsen på ekkoet fra en afsendt lydimpuls. Det foregår med multibeam-sonar, som faktisk svarer til en række ekkolod sat op i en vifte på ialt 120 graders vinkel, som så registrerer en 3D punktskys aftegning af bunden. Vi skal kontrollere vindmøllefundamentet. Vi skal her indsamle, behandle og præsentere data til konstatering om der fyldt skærver på fundamentet og om der forekommer underminering. Udfordringen er her ejenkontrol af positionering og konstatering og oprensning af fejlskud. Kontrol af datapositionering foregår i NAVIsoftwaren ved at chekke udsving i sejlede linier, GPS position, GPS højder og bathymetrien. Der sejles aldrig kun een linie. Minimum to linier med 50% overlap sejles for at kontrollere fejlskud. Fejlskud kan være luftbobler, fisk eller urenheder i vandet. De to sejlede linier med overlap afslører endvidere, om udstyret er sat rigtigt op. Der skal for eksempel helst ikke være dobbelt af alle sten på bunden. Softwaren har forskellige værktøjer til at overdrive tydeligheden af fejlskuddene, så de nemt kan konstateres og udrenses. Begge projekter var meget interessante fordi de føltes moderne i forhold til traditionel landmåling. Vi fik her kendskab til motionsensoren, som er det altafgørende instrument til korrigering af flyets eller bådens bevægelser under dataindsamlingen. Alle grundpricipperne herunder vurdering og beregning af nøjagtigheder, position, geodæsi og GPS principper er altsammen ting som selvfølgelig er de samme som ved traditionel landmåling. Skelafsætning Navn: Jesper Jensen Projektvejledere: Jørgen Ulvit Beskrivelse: Ved skelafsætning i Sønderjylland er der mulighed for at få måleoplysninger fra KMS s internetløsning WebMads. Måleoplysningerne beregnes og afsættes i marken, hvor der også blev foretaget en detailmåling og udarbejdet en situationsplan til planlægning af en eventuel udstykning. Derfor blev tinglysningen også undersøgt og væsentlige servitutter blev digitaliseret og tilføjet situationsplanen. Situationsplan og afsætning af en mindre bygning på en kolonihave område Navn: John L Blyth og Ingimundur Sigmundsson. Projektvejledere: Jarl Rolighed Larsen I Aarhus Kommune samt Administrationskort over område. Beskrivelse: Til vores afgangs projekt på kort og landmåleruddannelsen på VIA University College i Horsens har vi valgt at lave en situationsplan over et kolonihaveområde i Aarhus kommune til brug i en eventuel afsætning af en mindre bygning. Situationsplanen vil vi også bruge til at danne et administrationskort i Mapinfo med en tilknyttet database over jordejerenes grunde og for bestyrelsens formand til brug for ajourføring og planlægning af kolonihaveforeningen. Begge projekter kan beses og ligger som PDFér på: Forfattere: Thomas Kildegaard og Filip Katografisk design og kort teknik Navn: John L Blyth Projekt vejledere: Lisbeth kejser Beskrivelse: Udarbejde et par temakort over to mindre besøgte Statsskove i Aarhus kommune. Disse kort skal fokusere på de rekreative faciliteter, stisystemer, og skovens beliggende i kommunen og det lokale vejnet til og fra skoven. Jeg vil udarbejde kort til den almindelige borger i Aarhus kommune, der vil bruge det til at navigere frem til skoven og tilbage igen. Kortet skal også vise de forskellige stisystemer i skoven i forhold til deres anvendelse. Skovkort skal vis følgende: 1. Hvor man kan gå med hund. 2. Hvor man kan ride samt cykel. 3. Hvor man kan køre med kørestol. 4. Hvor kan jeg finde en parkeringsplads. 5. Udover disse, vil kortet også viser de respektive skoves faciliteter, bænke, bålpladser og overnatningssteder. Udstykning i Grimstrup Navn: Maibritt Mathiasen & Martin Sørensen Vejleder: Jørgen Ullvit Beskrivelse: Lokalrådet i Grimstrup har bedt os som landinspektørvirksomhed om at stå for udstykningen af to arealer, som ønskes fra landzone til byzone. Vi måler op til situationsplan, skriver lokalplan, udstykning iht. lokalplan, afsætning af en del af udstykningen og matrikulær sag for samme område. Målebladet NR3/10 9

10 Kundesegmentering Navn: Maibritt H. Mathiasen og Martin Sørensen Projekt vejledere: Susanne Høiberg Beskrivelse: Udgangspunktet for projektet er at hjælpe PrimeNature med at effektivisere og automatisere deres segmentering af lodsejer, som ligger indenfor udpegede skovrejsningsområder. Dette har vi udført i MapInfo ved hjælp af MapBasic. Vi har brugt Fyn som afgrænsning for opgaven. For at automatisere segmenteringen har vi udarbejdet MapBasic, da dette vil gøre arbejdet nemmer og give en ensartet søgning. For at kunne viderebringe og implementere GIS løsningen hos PrimeNature har vi udarbejdet en manual som forklarer arbejdsgangen. Vi har udregnet pris på vores løsning (MapBasic) Tid til udarbejdelse Indkøb af data i forhold til PrimeNature`s nuværende metode. Busruter i GIS Navn: Jesper Jensen og Dennis Stokbæk Projektvejledere: Susanne Høiberg Beskrivelse: Projektet gik ud på at indsamle data omkring inventar ved nogle udvalgte stoppesteder. Data indarbejdes i et geografisk informationssystem, hvor busselskaberne kan få overblik og derved bedre kunne planlægge og genbruge inventar til nye stoppesteder eller ruter. Til dette blev der programmeret en dialogboks, som forenkler analyser og forespørgelser for planlæggeren. MEDLEMSSTATISTIK Pr. juli 2010 er der lavet en medlemsstatistik for KLF. Af Jens Erik Bundgaard Statistikkens væsentlige tal bringes nedenfor. Ansættelsessted: Til ovennævnte aktiv-gruppe kan oplyses, at der blandt andet er: 187 ansatte hos praktiserende landinspektører 43 ansatte hos entreprenører 61 ansatte i andre brancher 29 Stats-ansatte 1 Regions-ansat 76 Kommunal-ansatte 104 tjenestemands-ansatte 19 overenskomstansatte Hertil kommer 34 medlemmer som er under uddannelse. Aldersfordeling: Aldersmæssig er medlemmernes ansættelse jævnt fordelt i en stor gruppe mellem 30 og 65 år. De helt unge mellem 18 og 30 år dækker kun 8,4% af medlemsskaren. 10 Målebladet NR3/10

11 Målebladet NR3/10 11

12 Historien på næste side har Charlotte Gosvig Nielsens mor havde fundet i et gamle nummer af Mønster Tidene fra august Knud Meller Nielsen har indhentet tilladelse hos Aller koncernen til at bringe det. Samtidig har den været bragt i Landinspektøren. 12 Målebladet NR3/10

13 Målebladet NR3/10 13

14 14 Målebladet NR3/10

15 Målebladet NR3/10 15

16 Tinglysningsretten Af Johnny Humlebæk Tirsdag den 25. maj 2010 afholdt Geoforum et arrangement på Tinglysningsrettens ny byggeri i Hobro. Et arrangement, der denne solrige forårseftermiddag havde trukket 30 tilhørere af huse til de nye og særdeles flotte og spændende lokaliteter på Majsmarken 5 i Hobro. At så mange var mødt op skyldes sikkert ikke mindst de indkøringsvanskeligheder, der har været og tildels fortsat er, og som enhver, der har læst aviser eller set nyheder, har kunne følge med i, for slet ikke at tale om de brugere, der blandt andet var til stede omkring bordet hin eftermiddag. Vi fik da også at vide af vores vært, at en del af personalet af samme grund i en periode havde fravalgt at følge med i nyhederne. Sekretariatschef i Tinglysningsretten, jurist Brian Pedersen, redegjorde herefter for situationen omkring den nye digitale tinglysning E-Tl. E-Tl gik allerede i luften 8. september 2009, hvor Danmark som et af de første lande i verden har indført en digital tingbog, oplyste Brian Pedersen. At der, som tidligere nævnt, har været problemer med at leve op til handlingsplanen, er man fuldt bevist om, og at brugerinformationen er mangelfuld beklager man også, men man arbejder på sagen, og en vejledning på nettet skulle være klar i juni Brian Pedersen oplyste, at man p.t. er 150 ansatte i Tinglysningsretten, men at normeringen oprindelig var på 120. Så selvom de ophobede bunker var og er store, så behandler den digitale tinglysning daglig 3000 sager på få minutter Status på system E-TI var pr. 15.marts 2010: sager, der var behandlet i det digitale system. Det var nu oppe på sager, svarende til 96,3 % af alle typer sager, undtagen de matrikulære sager. De matrikulære sager skal, jvf. handlingsplanen, behandles digitalt i løbet af efteråret, men at der er en del problemer bl.a. af kortteknisk art, lagde man ikke skjul på. Her er KMS så behjælpelig med at få løst problemerne. Man tilstræbte, at behandlingen af en sag - og det gælder i princippet alle typer sager - højst skulle tage 10 dage. Her var status pr. 6. april, at man var nået til 95% af det ønskede ifølge det oplyste. Servitutdelen, som man ligeledes arbejder med, og som vi her i Målebladet tidligere har omtalt (nr. 4/08 side 4 af Anders Hvas KMS), har jo den væsentlige ændring, at servitutter fremover skal geografisk stedbestemmes. Gamle servitutter kan stedfæstes, såfremt det ikke giver væsentlig merarbejde. Her oplyste Brian Pedersen, at man havde en del problemer med bygninger på lejet grund, der jfr. de nye regler også skal stedbestemmes. Her skal lige nævnes at landinspektørenes tidsskrift, Landinspektøren nr. 1 februar 2010 side 4-10, har behandlet emnet i en grundig gennemgang af den daværende situation. En sidste servicemeddelelse til orientering er, at der i de 24 nye retskredse, der erstattede de 82, står en pc til offentlig afbenyttelse for os almindelige borgere. Tanken var oprindelig, at man på folke- bibliotekerne skulle kunne gå ind og se i tingbogen, men her kom kopiering kontra betaling af ydelser på tværs sagde Brian Pedersen. Spørgelysten var stor, og vi blev ajourført med endnu et indput i den nye digitale forvaltning, som Geoforum igennem diverse arrangementer er mester i at følge op på. 16 Målebladet NR3/10

17 Hvor langt vil du gå for en billigere bilforsikring? RAFFI NADERI ET.DK Spar penge med Danmarks smarteste bilforsikring. Er du træt af dyre og indviklede bilforsikringer, så prøv den nye bilforsikring hos Tjenestemændenes Forsikring. Hos os betaler du kun i forhold til det antal kilometer, du kører. Prisen stiger heller ikke, hvis du skal have dækket en skade. Og så er bilforsikringen inklusiv vejhjælp! Gå ind på og prøv vores nye bilberegner med det samme. Gå ind på bilberegner.dk Målebladet NR3/10 17

18 KORT NYT: Fra den 1.oktober 2010 er der kun en samlet matrikel i Danmark; idet folketinget den 18. december 2009 vedtog en ændring i udstykningsloven med henblik på at overføre København og Frederiksberg kommuners matrikelmyndighed til Kort og Matrikelstyrelsen. JH. Som tidligere omtalt i Målebladet ( nr 1/10 side 18) ville et nyt Bygningsreglement træde i kraft i indeværende år. Det kan hermed bekræftes, idet BR10 som det hedder er trådt i kraft fra 1. juli Som ligledes tidligere nævnt, er det især energiforbrug, der er sat fokus på for at leve op til de af regeringen og EU fastsatte målsætninger om boliger og bygningers generelle energiforbrug. I den forbindelse stiller det nye bygningsreglement også krav til den eksisterende boligmasse; idet der ved udskiftninger og vedligeholde af eksisterende bygninger er fastsat, at de nye energistandarder skal opfyldes. JH Det Kongelige Bibliotek har i forsommeren været heldig at få erhvervet en hidtil ukendt stambog om Carsten Niebuhr s opdagelsesrejse til Arabien. Carsten Niebuhr deltog i en dansk ekspedition og udforskede og kortlagde det sydlige Arabien. Hans kortmateriale over Mellemøsten har været anvendt langt op i tiden og betragtes som noget af det bedste. JH. Målebladet fortæller resten af tidligere formand Jørgen Ravns historie i julenummeret....fortsættelse følger!... Norge Olieeventyret var lige startet i Norge. STATOIL skulle i gang med at bygge det første landbaserede gasbehandlingsanlæg på Kårstø lidt øst for Haugesund på nordsiden af Stavangerfjorden. Jeg blev ansat i Bloms Oppmåling på dette projekt. Det blev en stor omvæltning både socialt og faglig, jeg skulle lære at pendle, og lære at arbejde i en stor organisation. De faglige udfordringer var spændende. Den første opgave var at måle fikspunktgrundlaget for ilandføring af gasledningen. Fra kysten blev der sprængt grøft over Karmøy. Herfra blev der sprængt to undersøiske tunneller frem til fabriksområdet på Kårstø Målebladet NR3/10

19 - Digital imaging teknologi - icontrol WiFi fjernkontrol meter uden reflektor - iscan Feature Detection - ImageMaster 3D modellering IS Imaging Station grafit-werbeagentur.de Banegraven Slangerup Tlf.: info@topptopo.com IS Imaging Station Kun fra Topcon, pionere inden for digital foto opmåling. Målebladet NR3/10 19

20 Afs: KLF Tinglevgade 1, 8000 Århus C. B Sag: OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE TRIMBLE TOTALSTATIONER LØSNINGER DER LEVER OP TIL DINE BEHOV! TOTALSTATIONER MED SERVO, AUTOLOCK OG ROBOT 20 Trimble M3 Trimble S3 Trimble S6 Trimble S8 Gennemprøvet Team building Revolution State of the art Målebladet NR3/10 GEOTEAM A/S Energivej 34, 2750 Ballerup Telefon: info@geoteam.dk