BERETNING De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel fax www. skovdyrkerne.

Transkript

1 BERETNING De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej Frederiksberg C Denmark CVR- nr tel fax info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

2 ÅRET PÅ TVÆRS Fortsat fremgang hos Skovdyrkerne 2011/12 har været (endnu) et fremgangsrigt år for De Danske Skovdyrkerforeninger. Omsætningsmæssigt havde vi i sidste regnskabsår en rekordomsætning på over en halv milliard. Trods den generelle krise ser det fortsat ud til at være rimelige tider for skovbruget og juletræsbranchen. Udvidelse på kerneområder og på medarbejderstab Foreningerne har oplevet god fremgang og vitalitet på alle kerneområder: Flis, råtræ, juletræer og plantning. Organisationen som helhed er også vokset. Vi er Danmarks største medlemsejede virksomhed inden for skov og landskab med mere end 100 engagerede medarbejdere. Vedtægtsændringer Lidt modgang har vi dog også haft, idet DDS endnu engang er blevet ramt af administrative stramninger og nyopfundne krav fra diverse myndigheders side. Myndigheder, som egentlig er til for at servicere de erhvervsdrivende. Nye krav fra Erhvervsstyrelsen har således betydet, at vi igen har måttet igennem en proces med vedtægtsændringer i foreningerne. Vi anbefaler meget alle vores medlemmer at stemme for de justerede vedtægter på efterårets generalforsamlinger, så organisationen kan få arbejdsro til at koncentrere sig om at komme videre med det egentlige: Serviceringen af medlemmerne. Ny sekretariatschef Hovedbestyrelsen har i året ansat forstkandidat og HD Svend J. Christensen som ny sekretariatschef efter Per Hilbert. Svend Christensen, som er DDS tredje sekretariatschef, kommer med god erfaring og gode impulser fra lederjobs i en række andre brancher. Per Hilbert fortsætter som seniorkonsulent i Sekretariatet. Mod, initiativ og vedholdenhed Endelig har vi, traditionen tro, kåret Årets Skovdyrker som i år gik til Skovdyrkerforeningen Fyns flisgruppe for mod, initiativ og vedholdenhed. Vi siger tillykke med udnævnelsen.

3 Beretning fra Sekretariatet og Hovedbestyrelsen i De Danske Skovdyrkerforeninger til Hovedbestyrelsen i De Danske Skovdyrkerforeninger har igen haft et travlt år. Strammere krav fra Erhvervsstyrelsen Det kom meget overraskende, at Erhvervsstyrelsen ændrede deres krav til vores vedtægter, på grund af en generel opstramning af lovgivningen omkring anpartsselskaber, foreninger o.l. Man krævede en opsplitning af foreningernes vedtægter, således at paragrafferne vedrørende samarbejdet i De Danske Skovdyrkerforeninger (DDS) blev taget ud og overført til en samarbejdsaftale. En enig hovedbestyrelse anbefaler alle medlemmer at stemme for de ændrede vedtægter på de kommende generalforsamlinger. Der er blevet arbejdet hårdt for at bevare den fine balance mellem de lokale vedtægter og den samarbejdsaftale, som blev udstukket i de oprindelige vedtægter samtidig med, at vi opfylder myndighedernes krav. Ja, livet skal ikke være let for virksomheder i Danmark, og vi må bare konstatere, at det er hårdt arbejde at opfylde de skiftende myndighedskrav med henblik på at sikre, at vi driver vores fællesskab og foreninger på et lovligt grundlag. Fremgang i De Danske Skovdyrkerforeninger De Danske Skovdyrkerforeninger har samlet set aldrig være i bedre form end ved udgangen af sidste regnskabsår med en rekordomsætning over 500 mio. kr. og gode resultater hele vejen rundt. Aktivitetsniveauet har aldrig været større med store fremgange inden for flis, råtræ, juletræer, plantninger mv. Beretning DDS 11/12 3

4 Dertil kommer en solid udvidelse af organisationen, så vi i dag samlet set er omkring 100 ansatte hvorved vi bliver Danmarks største medlemsejede virksomhed indenfor skov og landskab. En organisation med et meget bredt fagligt miljø, som arbejder i medlemmernes interesse Brug Skovdyrkerne, hvis du ønsker fagfolkene på din side! Samarbejde med organisationer inden for branchen De Danske Skovdyrkerforeninger arbejder desuden benhårdt på at forbedre rammebetingelserne for skovdrift i Danmark. Det gør vi uanset om formålet med driften er egentlig skovproduktion, naturværdier, jagt, herlighedsværdier eller andet. Vi har desuden et målrettet samarbejde med andre brancheorganisationer bl.a. Dansk Skovforening, Danske Juletræer mv. Grunden til dette samarbejde er, at vi søger at sikre vores medlemmers suveræne ret til driftsdisponeringer på ejendommene. En ret, som skovejere i en række af vores nabolande ikke nødvendigvis er sikret på forhånd, men som vi ønsker skal være det helt naturlige grundlag for danske skovejere. Dansk Skovforening Vores samarbejde med Dansk Skovforening har primært fokuseret på de politiske rammebetingelser for skovejerne, med emner som flisafsætning, PEFC- og FSC-certificering, Natura 2000, sygdomsforholdenes økonomiske påvirkning af skovdriften (f.eks. i forbindelse med askesygen), reglerne omkring skovrejsning og enkeltbetalingerne blot for at nævne nogle. Der sker hele tiden ændringer, og man skal så at sige have danseskoene på for at følge med på de bonede gulve på den politiske scene. Det sørger vi naturligvis for at have. Træ til energi De Danske Skovdyrkerforeninger har også været meget aktive i projektet Træ til energi et succesrigt projekt, hvor det i samarbejde med Dansk Skovforening og HedeDanmark tilsyneladende er lykkedes at slå igennem i forhold til det politiske 4 Beretning DDS 11/12

5 Træ til energi: I disse år står klima og energi højt på den politiske dagsorden og samarbejdsprojektet `Træ til energi har været med til at sætte yderligere fokus på træet som en vigtig vedvarende energikilde. På billedet er man i færd med at nedskære læhegn til flis. Foto: Skovdyrkerne Syd system med resultater, der øger efterspørgsel efter flis, samt nogle justerede regler for skovrejsning og stormfaldsplantning med mere intensive kulturer. Skovdyrkerne har via dette samarbejde deltaget i personlige møder med energiministeren og miljøministeren samt været medarrangør af besøg på et flisforbrugende varmeværk og et arrangement om flisproduktion i skoven for bl.a. Folketingets Klima- og Energiudvalg. Projektet viser, at der faktisk er fordele at opnå, når skovbrugets forskellige parter står sammen. Beretning DDS 11/12 5

6 Danske Juletræer Det er også baggrunden for, at De Danske Skovdyrkerforeninger valgte at stille med en kandidat til bestyrelsen i Danske Juletræer (tidl. Juletræsdyrkerforeningen). Vores mål om at samle branchen (producenter, grossister og leverandører) forfølges for at styrke afsætningen af danskproducerede juletræer. En afsætning, som er i skarp konkurrence med produktion fra andre lande. Vi må stå sammen om dansk juletræsproduktion, idet der er mange, også herhjemme, som arbejder aktivt for produktion i andre lande. Det gør vi ikke som en medlemsejet organisation. Skovrådet Derudover varetager vi også vores medlemmers interesser i Skovrådet, som rådgiver Miljøministeren i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove. Dansk juletræsproduktion: Sammen med Danske Juletræer arbejder De Danske Skovdyrkerforeninger for at øge afsætningen af medlemmernes danskproducerede juletræer i skarp konkurrence med produktionen i andre lande. På billedet ses en perfekt pakket palle af juletræer sæson Foto: Skovdyrkerne Fyn

7 Her kæmper vi vores medlemmers sag i en kreds af meget store og betydende interesseorganisationer, som f.eks. Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Friluftsrådet mv. Landbrugsorganisationer og Danmarks Jægerforbund Endelig arbejder vi sammen med landbrugets organisationer og med Danmarks Jægerforbund i forskellige sammenhænge. Vi har blandt andet indgået et rådgivningssamarbejde om vildtpleje med Danmarks Jægerforbund - et samarbejde som er med til at sikre den enkelte kvalificeret rådgivning på generelle såvel som helt specifikke opgaver. Vildtplejerådgivning: Vildtstribe i overgangen mellem vedvarende græs og dyrket mark. Samarbejdet mellem Danmarks Jægerforbund og Skovdyrkerne gør, at hele spektret indenfor vildtplejerådgivning er dækket fra de generelle til de mere specifikke rådgivningsopgaver. Foto: Skovdyrkerne Øst

8 Den overordnede markedsføring De Danske Skovdyrkerforeninger står for den overordnede markedsføring og profilering af Skovdyrkerne. Det sker med udgivelsen af Skovdyrkeren, som er vores fælles blad til orientering af medlemmerne om, hvad der rører sig i foreningerne og i det praksisnære skovbrug, naturplejen, juletræsproduktionen mv. Skovdyrkeren MIDTJYLLAND Juletræssæsonen 2011 Nobiliskulturen Poppelstatus Nr. 10 Februar 2012 Vi ser også vores hjemmeside som et vigtigt led i denne markedsføringsstrategi. Hjemmesiden bliver konstant udbygget med nye services, der informerer medlemmerne på dyrkningsaktuelle områder, om kommende arrangementer, kontaktdata mv. Blad og hjemmeside: To af vores vigtigste informations- og markedsføringsprodukter. Det fælles fagblad `Skovdyrkeren og hjemmesiden med dyrkningsaktuelle emner og branchenyheder. Tilmeld dig Skovdyrkernes nyhedsbrev på 8 Beretning DDS 11/12

9 Samarbejde om fælles indkøb De Danske Skovdyrkerforeninger søger konstant at opnå stordriftsfordele ved fællesindkøb, hvor det er muligt. Gode eksempler er de attraktive fælles forsikringer inden for Stormfald og Skovbrand, som rigtig mange medlemmer har glæde af. Også foreningernes forsikringer bliver indkøbt i et tværgående samarbejde styret fra Sekretariatet i København, hvorved der spares ganske mange penge., 100 Medarbejdernes efteruddannelse sikrer høj faglig viden De Danske Skovdyrkerforeninger står for efteruddannelsen af de mange ansatte i organisationen, og har udviklet et omfattende efteruddannelsesprogram, herunder afholdt et stort 2-dages personalekursus, der kombinerer faglige med sociale aktiviteter. Dette styrker både vores faglige profil og sammenholdet i organisationen, så vores medlemmer møder vore folk som motiverede og dygtige samarbejdspartnere i det daglige. Som en del af arbejdet med at være fagligt i spidsen har Skovdyrkerne i det forgangne år udgivet den første egentlige Håndbog i skovrejsning. Med penge fra Naturstyrelsens ordning for praksisnære forsøg samt flere private fonde, har vi hyret en af landets bedste skovbrugsforskere, Christian Nørgård Nielsen, Håndbog som i skovrejsning henvender sig til alle, som beskæftiger sig med, eller planlægger at beskæftige sig med, skovrejsning. gennem et år, sammen med Bogen tidligere en operationel håndbog sekretariatsleder i skovrejsningens biologi og tekniske Per udførelse. Der er lagt stor vægt på økonomisk bæredygtighed og realisering af de langsigtede mål. Hilbert, har opsamlet og konkluderet på erfaringerne fra de sidste 20 Bogen sammenfatter resultaterne af et omfattende feltstudie, hvor 61 skovrejsningsbevoksninger fra forskellige dele af landet blev besøgt, opmålt og vurderet især med fokus på at evaluere forskellige blandingsmønstres fordele og ulemper. Resultaterne fra dette studie formidles i lyset års skovrejsning. af den nyeste videnskabelige viden Bogen omkring etableringsteknik, kan købes vedkvalitet, stormstabilitet og modstandsdygtighed overfor klimaændringer m.m. på Bogen afrundes med konkret vejledning til skovrejsning. Bogen indeholder en praktisk checkliste, som punkt for punkt hjælper skovrejseren med at tage stilling til alle de centrale spørgsmål, som et skovrejsningsprojekt afføder. Skovrejsningshåndbog: Skovbrugsforsker Christian Nørgård Nielsen gennemgår i bogen en række skovrejsninger, med det formål at indhøste dyrkningsmæssige erfaringer: Hvad blev godt? Og hvad blev skidt? Og hvorfor? Håndbog i skovrejsning Håndbog i skovrejsning Christian Nørgård Nielsen 2012 Evaluering af 20 års skovrejsning samt skovdyrkningsmæssige anbefalinger Beretning DDS 11/12 9 Om forfa Christian Nør forstkandidat med 25 års er brugsforsknin Tyskland. Han lang række a om skovbrug faglige emner Bæredygtig S tilbyder forsk for træ- og na er i bymiljøer. Flere oplysnin Om Skov De Danske S kende netvær skov, juletræe som medlemm Hovedproduk andet afspejle planlægning, gødning og ke Flere oplysnin

10 Lederskifte i sekretariatet Som ny sekretariatschef har vi ansat Svend J. Christensen forstkandidat og HD i afsætning med mange års erfaring med forretningsudvikling i flere brancher. Blandt andet 9 år som direktør i gartneriets fælles indkøbsorganisation GARTA. Den tidligere sekretariatsleder Per Hilbert fortsætter som seniorkonsulent på halv tid, og vil bl.a. varetage posten som ansvarshavende redaktør på Skovdyrkeren, samt en øget skribentvirksomhed til andre medier med henblik på profilering af vores organisation. Med dette lederskifte har hovedbestyrelsen sikret både fremdrift og kontinuitet i den fælles udvikling. Ny sekretariatschef: Svend Christensen (tv) overtog pr. 1. maj 2012 ledelsen af Skovdyrkernes fælles sekretariat, efter Per Hilbert (th). Foto: Søren Fodgaard

11 Årets Skovdyrker(e) Hvert år udnævner De Danske Skovdyrkerforeninger Årets Skovdyrker. Dvs. en eller flere medarbejdere, som har gjort en særlig indsats for Skovdyrkerne og vores medlemmer. I år gik titlen til flisgruppen på Fyn, som blev valgt, fordi de har sikret, at Skovdyrkerforeningen Fyn på få år har fået en omsætningsfremgang på mere end 30%. Det er gjort ved at skaffe aftaler med mange entreprenører og alle Årets Skovdyrkere: Flisgruppen på Fyn blev Årets Skovdyrkere Fra venstre er det: Jørgen J. Pedersen, Hans Thekilde Nielsen, Lis Krogh Thomsen og Klaus Kristensen. Foto: Skovdyrkerne Fyn væsentlige flisforbrugere (varmeværker) på Fyn. Det stærke lokale samarbejde giver en minimal transportomkostning samt en god forsyningssikkerhed for værkerne og en god afsætningssikkerhed for foreningen. Samtidig gør flisafsætningen skovplejen mere rentabel for vores medlemmer. Det gælder f.eks. tynding i unge bevoksninger, sanering af pyntegrønt og læhegn samt anlæg af skovenge m.m. I begrundelsen hedder det, at Fyns flisgruppe har vist mod, initiativ og vedholdenhed. Gruppen har også fået øretæver undervejs, men de har lært af det. De har på få år flyttet Skovdyrkerforeningen Fyn fra 0 til 120 km/t på oparbejdning og handel med flis. Tilsammen står Skovdyrkerne nu for mere end 20% af det danske flismarked. Et stort tillykke med udnævnelsen!

12