Beretning. Skovdyrkerforeningen Vestjylland. Regnskabsåret juli juni 2013

Transkript

1 Beretning Regnskabsåret juli juni 2013 Skovdyrkerforeningen Vestjylland

2 Formandstanker I et år hvor foreningslivet har sprudlet i forbindelse med fejringen af vores jubilæum, er det en let sag at skrive beretning! Det forgangne år har dog mange andre facetter - men først og fremmest er det historien om fortsat fremdrift for en stærk lokal Skovdyrkerforening! Så er det igen tid til beretning. Sidste år lavede vi den flotteste beretning, vi nogen sinde har lavet og det forpligter jo. Heldigvis er det ikke umuligt at leve op til - vi kommer jo lige ud af et stærkt jubilæumsår med masser af udadvendt aktivitet. Det har været det mest fantastiske år, hvor vi har benyttet lejligheden til at invitere medlemmer - og rigtig mange andre - til at se hvad der forgår i de vestjyske skove, samt til at få mere viden om og anledning til at drøfte perspektiverne i nogle af de vigtigste forretningsområder for både os og medlemmerne. Uden at remse begivenhederne op, husker jeg fra efteråret, tre velbesøgte ekskursioner helt ude i skoven, toppet af en engageret gennemgang af Peter Stubkjær Sørensens store og meget flotte skov, natur og landskabsprojekt på Sandfeldgård - og fra dette forår, tre arrangementer, hvor man mest skulle sidde ned og lytte - på enten meget kompetente fagfolk eller en gemytlig historiefortæller. Jeg håber, at I alle, ligesom jeg, har sat pris på indsatsen, som både har givet foreningen kontakt med medlemmerne og en god eksponering i vores omverden - og som ikke mindst har givet medlemmerne oplevelser og viden. - Samt for manges vedkommende en lille plet med træer, som kan minde om dette begivenhedsrige jubilæumsår! Den daglige drift har kørt parallelt med alt jubilæumspostyret, på det spor vi har vænnet os til, men som ikke er en selvfølge! I bestyrelsen konstaterer vi med tilfredshed, at medlemsgrundlaget vokser, omsætningen udbygges og at overskuddet igen i år er meget tilfredsstillende. Både udviklingen i nøgletallene og vores oplevelser ude i skov og landskab bekræfter, at vores forening er blevet en stærk regional magtfaktor i skovbruget vest for israndslinien. Der er for mig slet ingen tvivl om, at vores succes skyldes et langt, sejt træk med fokus på den balance, der skal være mellem hensynet til den enkelte skovejer og en sund forretning - ført ud i livet af dygtige og engagerede medarbejdere. Husk, at med en omsætning på omkring 100 millioner, en medarbejderstab på 14 og et medlemskab af det samlede Skovdyrkerfællesskab, er vi en ligeværdig partner for selv de største skovejere og kunder. Med dette udgangspunkt kan vi også de næste 25 år bevare Skovdyrkerforeningen Vestjylland tæt på den gamle andelstanke. Skovejernes interesser, både som individer og som et fællesskab, er også foreningens. Hos os har skovejeren fagfolkene på sin side! Vores fokus er altså stadig, at foreningen er et fællesskab og ikke bare er en forretning i traditionel forstand. Vi kan med oprejst pande tale om fairtrade over for skovejerne - samtidig med, at vi driver en sund forretning. For at fastholde balancen og udviklingsperspektivet, er et vigtigt fokus i bestyrelsen i den kommende tid, at vi trimmer og justerer forretningsmodellen, så vi sikrer, at vi er attraktive partnere for alle, både små og store - og så vi sikrer klare aftaleforhold i de stadigt større projekter, som vi indgår i. Husk at være stolte over, at hos Skovdyrkerne er det stadig skovejerne, der bestemmer! Per Kamp, Vildkilde Bestyrelsesformand side 2

3 Fejring af 25 års jubilæum Som vi lovede på forhånd, har vi fejret vores 25 års jubilæum med en perlerække af arrangementer - og vi har givet gaver i stedet for at modtage dem. Flere hundrede har deltaget i vores 6 temaarrangementer. Jubilæumsår Vores mission var at lave 6 arrangementer med udgangspunkt i hver sit vigtige aktivitetsområde: liebhaveri, energiskov, pyntegrønt, juletræer, plantning og biomasseproduktion. Vi har været både inde og ude - og i tilbageblikket er vi glade for, at vi har serveret en stor portion solid faglig viden - og at den er blevet godt modtaget blandt de i alt flere hundrede deltagere. De vestjyske drømme handler om frodig løvskov på skarp jord, massive grantykninger, åbne arealer med høj foderproduktion og vand - helst masser af vand. Sandfeldgård byder på det hele og det ville ejer Peter Stubkjær Sørensen gerne vise frem for resten af foreningens medlemmer. Interessen var stor og hen ved 100 medlemmer drog en smuk september aften til Sandfeldgård for at se og høre mere om arbejdet med at forvandle typisk hedeplantage og kartoffeljord til en vestjysk naturperle....drog en smuk september aften til Sandfeldgård for at se og høre mere om arbejdet med at forvandle typisk hedeplantage og kartoffeljord til en vestjysk naturperle Kan man leve af pyntegrønt? Der er langt mellem de professionelle pyntegrøntsproducenter, - men i medlemsskaren har vi Kurt Krarup, Lystlund. Kurt er en dygtig og målrettet skovejer, der satser benhårdt på pyntegrønt og produktion af nordmannsgranplanter. Det var således oplagt at besøge ham og sætte fokus på hans måde at gøre tingene på. De fremmødte fik et indtryk af hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis pyntegrønt skal indgå som en væsentlig indtægtskilde på ejendommen. De medlemmer, der dyrker pyntegrønt som et supplement til driften, fik væsentlig inspiration til den optimale dyrkningspraksis. Besøg en vestjysk perle Skovbrug og ejerglæde hænger uløseligt sammen. Forskellige landsdele og skovtyper har deres særlige karakteristika - i Vestjylland har det ægte liebhaveri noget at gøre med samspillet mellem store flader og næringsfattige naturtyper - der hvor man ikke gør noget - og en meget aktiv forvaltning - der hvor man i høj grad gør noget for at få tingene til at ske! Popler i praksis Rammen om arrangementet popler i praksis var valgt med omhu. Bertel Hestbjerg, Hestbjerg der producerer frilandsgrise, kombinerer biomasseproduktion med skygge for grisene. Ønsket om hurtigt at få popler i vejret, så de kan danne skygge, har tilskyndet Bertel til at sørge for optimal renholdelse. Det var således synligt for enhver, at renholdelse i kulturfasen, er afgørende for hurtig og succesfuld etablering af popler. Klædt på til fremtidens juletræsproduktion I vintermørket samledes godt 70 juletræsproducenter til en temaaften om fremtidens juletræsproduktion. Vi havde inviteret en nøglespiller i europæisk juletræsproduktion, direktør for Noble Nordmann A/S, Jimmi Enevoldsen. Med udgangspunkt i et samlet produktionsareal på ha juletræer fordelt på ejendomme i Skotland, Ungarn og Danmark, fremlagde han klare dyrkningsanbefalinger og skarpe kommentarer om juletræsbranchen i ind- og udland. side 3

4 Indlægget blev samlet op af husets egne juletræsfolk, der med afsæt i en præcis sæsonevaluering, en grundig gennemgang af markedsmekanismer - og ikke mindst fingeren på pulsen i Skovdyrkernes egen afsætningsselskab Green Product, blev medlemmerne klædt på til endnu en juletræssæson. Store Plantedag Efter en kold og lang vinter blev fredag den 12. april startskuddet til årets plantesæson. På den første forårsdag, mødte over 200 medlemmer op på festpladsen i Rind Plantage, til frankfurtere, forfriskninger og fortællinger. Søren Ryge fortalte i teltet om barndommens træer og et par af de gamle kendinge fra hans store persongalleri. Efter fortællingerne gik alle i samlet flok til det klargjorte areal, hvor Søren Ryge, medlemmer og medarbejdere plantede Jubilæumsskoven. Planteglæden var åbenlys. Efter Søren Ryge havde plantet for, plantede medlemmer og medarbejdere resten af Jubilæumsskoven i Rind Plantage. De fremmødte medlemmer fik en jubilæumsgave med hjem, i form af en plantepakke. Foreningens areal blev således planter, svarende til godt 4 ha, større hen over en weekend. Vi har flere steder efterfølgende set at jubilæumsgaven trives og gror derude. Skovbruget som energileverandør Træflis spiller en nøglerolle i moderne skovbrug. Ved aktiv skovdyrkning kan vi øge produktion og indtjening på den korte bane - uden at ændre på bevoksningens langsigtede formål og udvikling. Det kan koste lidt på udgiftssiden i forbindelse med kulturanlægget - men vores analyser viser, at det kan betale sig på bundlinien. Det er dog afgørende for skovejernes villighed til at ændre dyrkningspraksis, at der er politisk vilje til at sikre den fortsatte udbygning af flisforbruget. Skovejerne vil helt naturligt forudsætte tryghed for at træflisen kan afsættes rentabelt, når 1. tynding skal udføres. Hidtil er diskussionerne om biomasse og bæredygtighed foregået ved seminarer og konferencer på Christiansborg og omegn. Fællesnævneren har været fraværet af praktikerne, skovejerne, der i sidste ende skal ændre praksis og lægge skov til, for at visionerne kan realiseres. biomasse er solenergi lagret i verdens smukkeste batteri! Timingen var således perfekt da vi i maj satte fokus på Skovbruget som energileverandør. I Nupark samlede vi politiske beslutningstagere, skovbrugsforskere, varmeværker og skovejere til en heldagskonference. Med fokus på biomasse fra skovbruget ønskede vi at sikre at træflis kommer til at spille en rolle i fremtidens energiforsyning, på lige fod med sol og vind. I sidste ende er biomasse solenergi lagret i verdens smukkeste batteri! Konferencen i Nupark har affødt en del artikler og foredrag. Arbejdet med at binde teoretisk viden med praktisk skovdyrkning er også bemærket andre steder og vi har haft lejlighed til at fremlægge vores konklusioner ved faglige konferencer. Den biomasseoptimerede plantningsmodel er nu integreret i vores planteplaner på lige fod med traditionelle plantningssystemer og vi har formidlet ideen gennem praksisnære artikler om emnet i Skovdyrkeren. Et jubilæumsår, med fokus på foreningens kerneområder, endte således med at igangsætte en helt ny dyrkningspraksis og tankegang. Vi har påvist at der er både dyrkningsmæssig og økonomisk snusfornuft i at biomasseoptimere skovdyrkningen og det vil vi tænke ind i den fremtidige rådgivning. side 4

5 Foreningens drift Endnu engang er det lykkedes at holde balancen mellem skovejere, forretning og medarbejdere. Resultaterne for regnskabsåret ligger i fin forlængelse af de senere års stabile drift - med en solid bundlinie og en positiv udvikling i de øvrige nøgletal. Medlemsgrundlag Medlemmerne udgør både foreningens eksistensberettigelse og væsentligste forretningsgrundlag. Opgjort pr. 30. juni 2013 har vi i alt 570 medlemmer med sammenlagt ha skov. Positiv medlemsudvikling er et fokusområde i vores strategi og vi noterer med tilfredshed en markant nettotilgang i perioden på ca. 35 medlemmer med i alt ha - vi byder hermed velkommen til nye medlemmer med skove fra 3 ha til over 300 ha. Udviklingen i medlemsgrundlaget fremgår af nedenstående figur. Figuren illustrerer samtidig, hvordan medlemsarealet fordeles på forskellige ejendomstyper. Det ses, at de mellemstore og større skovejendomme over 50 ha efterhånden udgør en meget væsentlig andel af det samlede medlemsareal. Der er dog ikke altid lighedstegn mellem arealstørrelse og aktivitet - nogle af de mindre ejendomme er i intensiv produktion med f.eks. juletræer eller pyntegrønt, og akivitets- og plejeniveauet på de små medlemsejendomme er ofte højt. Det er et helt centralt udgangspunkt for os, at ingen er for store, og ingen er for små til en professionel og vedkommende betjening, der afspejler forudsætningerne hos den enkelte ejer og på den enkelte ejendom - blot foreningen samtidig kan fastholde en sund forretning. Rådgivning Den skovbrugsfaglige rådgivning er en integreret del af vores værdigrundlag - og samtidig omdrejningspunkt for vores kommercielle aktiviteter. Hos Skovdyrkerne er fagfolkene på skovejerens side - så den kvalificerede rådgivning med udgangspunkt i skoven og ejerens forudsætninger kommer først - og alt det andet bagefter. Foreningens medlemsgrundlag de seneste 5 år opgjort i antal medlemmer og medlemsareal (fordelt efter ejendomsstørrelse). Figuren viser effekten af det lange, seje træk! side 5

6 Ud over de ordinære medlemsskaber har vi indgået nye forvaltningsaftaler med større ejendomme og vi oplever samtidig en tilgang af producenter af juletræer og pyntegrønt til vores ordning med kulturabonnement. Den ondskabsfulde neonectria-svamp (ædelgrankræft) er noget af det, som det betaler sig at holde godt øje efter ude i kulturen. Et angreb, der opdages for sent kan være særdeles bekosteligt. - Måske var det en idé med et kulturabonnement? Konsulentbesøg En meget stor del af den løbende driftsrådgivning sker i forbindelse med de faste konsulentbesøg med tilhørende besøgsrapport. I det forgangne år er der aflagt 400 konsulentbesøg med skovgennemgang på over 300 medlemsejendomme. Dertil kommer besøgsaktivitet i forbindelse med anden rådgivning som læplantning og skovrejsning. Besøgsstatistikken viser, at godt 60 % af medlemsejendommene er besøgt, herunder langt hovedparten af de lidt større ejendomme, således at 75 % af det samlede medlemsareal, er blevet besøgt. Dermed lever besøgsaktiviteten op til målsætningen om, at: Alle medlemmer der ønsker det, skal besøges. Medarbejderne tager initiativ til besøg, således at den samlede årlige besøgsaktivitet overstiger 50 % af medlemmerne og 75 % af arealet. Grønne driftsplaner I sidste års beretning udtrykte vi forhåbning om, at den gode tilskudsordning til grønne driftsplaner ville blive genoplivet. Måske har nogen hørt efter? - i hvert fald er ordningen nu tilbage og der har været stor interesse for at få lavet de gode skovkort, status over skoven, registrering af nøglebiotoper og fremadrettede planlægning, som er indeholdt i en grøn driftsplan. Med et tilskud, der ofte er på over 75 % af den samlede omkostning, kan vi levere et meget solidt rådgivningsprodukt for en beskeden egenbetaling. Vi glæder os til at lave grønne driftsplaner på de mere end ha, der allerede er i ordrebogen. Certificering Vores grundholdning til certificering er uændret. Det skal drives af en sund økonomi, hvor omkostningerne til certificering, kontrol og driftsbegrænsninger skal opvejes af bedre markedsadgang og højere priser. Dette billede ser vi endnu ikke for skovbrug - så selv om vi har et fuldt etableret system med mulighed for at gruppecertificere skovbrug efter både PEFC- og FSC-standarderne holder vi det indtil videre i skuffen. For juletræerne ser det anderledes ud. Vi ser en udvikling forude, hvor certificering måske ikke kommer til at give en merpris - men ser ud til at kunne give en forbedret markedsadgang. Forbrugerne har fokus på miljørigtig produktion, og vi har allerede nu kemiklausuler i en del af vores handelsaftaler. Men trenden er, at kunderne ønsker mere og bedre dokumentation for overholdelse af miljøstandarder - i form af certificering. Certificering efter Global GAP er markedsstandarden. Vi kan tilbyde gruppecertificering, som giver den absolut billigste adgang - vores største og mest professionelle producenter er på plads, og vi forventer at certificere flere det kommende år. Handel med skov og naturejendomme Vi har i den forgangne periode været involveret i handel med en håndfuld skovejendomme med et samlet areal på nogle hundrede ha. I enkelte situationer som køberrådgiver - mens vi i andre tilfælde agerer på vegne af sælger. Vi kan i den forbindelse både håndtere diskrete salg og forestå offentlige udbud. Værd at bemærke er også vores formidling af pulje-skov, hvor skovejere mod betaling modtager fredskovspligt til afløsning for ophævet fredskovspligt andetsteds (pga. vejanlæg, grusgravning). Det har været en rigtig god forretning for flere skovejere - og vi optager gerne nye emner i vores kartotek. side 6

7 De indre linier Skovdyrkerforeningens aktiviteter og præstationer opleves og skal bedømmes udefra men forudsætningen for at skabe de rigtige resultater er, at den indre organisation er på plads og velfungerende. Bestyrelse Bestyrelsen har været uændret i perioden. Bestyrelsens aktivitet har været fokuseret på tre overordnede forhold: Medlemsfokus - et program for medlemstilfredshed og vækst i medlemsgrundlaget. Drøftelse af forretningsmodel og forretningsvilkår med henblik på fornyelse og udvikling. Organisation og strategi i De Danske Skovdyrkerforeninger Dertil kommer den vigtige løbende sparring mellem bestyrelse og skovrider på bestyrelsesmøderne samt overvågning af økonomi ved kvartalsvis budgetopfølgning - og ikke mindst en aktiv stillingtagen til foreningens risikoprofil i forbindelse med vores formuepleje. Vores kapital er forsigtigt placeret med henblik på beskyttelse fremfor maksimalt afkast. Medarbejdere Det er de faglige medarbejdere, der omsætter foreningens strategi og forretningspolitikker til virkelighed og ikke mindst er det den lokale skovfoged, der for de fleste medlemmer tegner foreningen i det daglige. Det er derfor afgørende, at vi har de rigtige folk, at de har de rigtige rammer - og at de trives og udvikles både fagligt og personligt. Organisation og HR-arbejde er en løbende proces - aldrig færdig, altid på vej! - men i kraft af de senere års indsats har vi ramt et godt og stabilt leje med en fin balance på skovparter og funktioner. Vi har stort fokus på efteruddannelse og på optimering af arbejdsprocesser. Det giver både trivsel og gevinst til medarbejdere, forening - og skovejere. I en situation, hvor vi allerede har høstet de fleste af de gevinster, der er inden for umiddelbar rækkevidde - vil den fortsatte vækst, som vi forventer, dog uden tvivl kræve nye personaleressourcer. Økonomi Foreningens økonomi udviser en tilfredsstillende udvikling. Foreningens eksterne regnskab og en nærmere beskrivelse af aktivitet og markedsforhold for de forskellige forretningsområder findes andetsteds her i beretningen - men i koncentreret form ses de økonomiske nøgletal for de seneste 3 år i tabellen nedenfor. Post år Omsætning (tkr) Overskud efter skat (tkr) Egenkapital (tkr) Tabel 1: Foreningens nøgletal (i kr) for de seneste tre regnskabsår afspejler en positiv økonomisk udvikling - som forventes at fortsætte i det kommende år. Væsentlige faktorer i foreningens regnskabsresultat: Vi har fastholdt en høj aktivitet og indtjening i konsulentafdelingen. Vi har fastholdt en betydelig aktivitet inden for anlæg af skov-, energi- og læplantning. Juletræsafdelingen forbedrede resultatet i forhold til forrige år - men indtjeningen er stadig for svag i forhold til indsats og risiko. I pyntegrøntet havde vi igen en god sæson med et resultat, der endte over budgettet. Aktiviteter og indtjening inden for hugst af træ og flis endte samlet lidt bedre budgettet. Omkostningerne blev samlet set holdt i ro. Det samlede resultat på 907 tkr efter skat er inden for rammerne af bestyrelsens målsætning om en overskudsgrad på 0,5-1 %, og må betragtes som meget tilfredsstillende. Egenkapitalen er på ultimo tkr. Det samlede billede udtrykker foreningens rolle som en stabil handelspartner og er i balance med de nøgletal for risiko, udvikling og stabilitet, som bestyrelsen har vedtaget. side 7

8 Forretningsområderne I skovbruget er krisen aflyst. De vestjyske skovejere har fuld afsætning og opnår fornuftige priser på deres hovedprodukter - råtræ, flis og juletræer. Interessen for at plante er stor - inde i skoven plantes mere nåletræ til produktion end tidligere og i det åbne land plantes popler, juletræer og læhegn. Planteaktiviteter Foreningen har tangeret aktiviteten i sin hidtil største plantesæson med et samlet salg på over 1,2 mio. planter. Omregnet med standard plantetæthed, svarer det til ca. 350 ha ny skov! Skovrejsning på landbrugsjord Vi har i årets løb gennemført en del projekter, som vi har haft i støbeskeen fra tidligere. Det er altid en fornøjelse, når vi sammen med ejerne, laver en skov helt fra bunden af. Processen fra skitse over detailplan til færdigt arbejde er en af de mest spændende faglige udfordringer - fordi det er en hel skov, man designer og den skal stå der i hundreder af år! Vi oplever samtidig, at der er fornyet interesse for skovrejsning i vores regi og vi har i år haft rekordaktivitet i omfanget af ansøgninger - i et felt der strækker sig fra små husmandsskove til meget store og visionære projekter, der nytænker skovrejsning sammen med andre formål. Energiskov Hos Skovdyrkerne har vi brugt mange kræfter på at sætte os ind i mulighederne for at dyrke energiskov. Vores konklusion er ret klar - vi tror ikke på pil, men vi tror på poppel som en god og driftsøkonomisk fornuftig afgrøde under de rigtige forudsætninger. Forudsætningerne er ret ukomplicerede og omfatter arealvalg, plantevalg og pasning. På de fleste lokaliteter i Vestjylland kan de omsættes til 5 hovedpunkter: ikke for lav jord, barrodsplanter af OP42-klonen samt renholdelse, renholdelse og renholdelse! Vi har i år anlagt mere end 125 ha med energipoppel. Læplantning Vi er i gang med vores anden sæson som projektansvarlig for kollektive læplantningslaug. Teknisk går det fint og både 1. og 2. generation af læhegn har det godt og trives - trods den tørreste vækstsæson i mands minde. Mere overordnet noterer vi med tilfredshed, at den øgede konkurrence på området har medført lavere priser til lodsejerne - der får mere for pengene end tidligere. Den øgede konkurrence giver også bestyrelserne i de lokale plantningsforeninger en opgave med at professionalisere processen omkring udbud af plantningsopgaven - men det er en udfordring, vi fornemmer, at man er i gang med at håndtere. Råtræ Vi har i en længere periode haft meget fornuftige priser på nåletræ - set i et årigt perspektiv - og på det seneste har de faktisk fået endnu et lille nøk op. Det er meget glædeligt og det betyder både god aktivitet i skovene, og at vi lander en fornuftig bundlinie til den enkelte skovejer efter hvert projekt. Hvis man analyserer situationen lidt nøjere stivner smilet en smule. For det første er der stadig langt til, at vi med en almindelig skovproduktion kan forrente ejendommen - og for det andet kniber det med indtjeningen hos den danske træindustri, der er vores centrale aftager. Men på den korte bane noterer vi med tilfredshed, at det går bedre end længe - og på den lange bane har vi en vis tro på, at den globale vækst giver efterspørgsel på træ og at noget af det gror i Vestjylland! side 8

9 Flis Flis er plantageskovbrugets og dermed foreningens vigtigste forretningsområde. Vi er med i hele værdikæden fra nedskæring til varmeværk - både de store centrale og de små lokale - og har en solid placering i det lokale marked. I det store billede måtte vi forrige år acceptere, at den vigende afsætning på cellulosetræ gav et nedadgående pres på prisen på flis. Dette billede er nu normaliseret og vi har kunnet notere de små, men positive, klik op i priserne, som er det bedste for et marked med en meget lang produktionshorisont - der går jo normalt 6-12 mdr. fra vi fælder træet til det flishugges og kommer på varmeværk. En anden faktor i det store billede er den geografiske placering af varmeværker. Her er vi i Vestjylland begunstiget af et passende netværk af varmeværker med en overkommelig transportafstand fra skov til værk. I andre landsdele er situationen anderledes - der mangler flisværker i både Midt- og Nordjylland og det medfører en vis import til Vestjylland fra disse landsdele. Denne situation vil ændres fremover. Vi forventer, at når det nyetablerede biomassefyrede kraftvarmeværk i Hjørring kommer i fulddrift med et årligt forbrug på tons, vil importen fra Nordjylland mindskes kraftigt. På den korte og mellemlange bane er det vores vurdering, at markedslejet for flis vil være forsigtigt positivt. Hos Skovdyrkerne har vi fokus på, i tæt samarbejde med vores entreprenører og vognmænd, at øge konkurrencedygtigheden gennem optimering af arbejdsprocesser og logistik. Det er en løbende proces, der skal sikre, at det også fremover er hos Skovdyrkerne at skoveejerne får markedets bedste flisafregning for ordentligt arbejde i deres skov! Pyntegrønt Sæson 2012 var ganske fornuftig for pyntegrøntproducenterne - set i lyset af de senere års gennemgåede ret vanskelige vilkår. Vi havde en betydelig fremgang i salget af nobilis og fik klippet godt i bund i langt de fleste bevoksninger. Vores hensigt er naturligvis at benytte det gode udgangspunkt til en fortsat udbygning af afsætningen - og helst også vende den prisudvikling, der de seneste rigtig mange år er gået den forkerte vej. Vurderingen på dagen er, at det første mål er inden for rækkevidde, mens det andet har lange udsigter. Vi har ganske fornuftige rammeaftaler på plads til den kommende sæson og forventer fuld afsætning for kurante produkter men det har i den nuværende konkurrencesituation ikke været muligt at opnå prisstigninger. Desværre går det den anden vej med omkostningerne til oparbejdning, hvor skærpet fokus på, at medarbejdere hos udenlandske entreprenører skal betale skat i Danmark, vil resultere i en prisstigning. Juletræer Det er svært at spå om fremtiden - men set i bakspejlet havde vi ret i sidste års forudsigelse! Sæson 2011 var toppunktet for producenterne og i sæson 2012 agerede markedet med skærpede kvalitetskrav, stor nervøsitet og stor risikoaversion. Bundlinien for 2012 var... at det gik lige. Opstramningen i kvalitet var berettiget efter flere år med et underforsynet marked, prisen holdt nogenlunde og selv om der var for mange opskovede træer i markedet til sidst - og de fyldte meget i sæsonafslutningen - revnede ballonen ikke for alvor. Hvis vi vover en spådom mere - er det, at markedet i sæson 2013 skal et lille klik ned for at være i balance. De store og gode træer - 2 meter træerne i prima og ON kvaliteter - holder stort set stand, mens det meste af resten af produktionen må leve med et mindre prisfald, som bliver størst på de ringeste kvaliteter. Til gengæld forventer vi, at sidste års opstramning af kvaliteten var tilstrækkelig. Vores fokus er at skaffe fuld afsætning til de bedst mulige priser - og vores råd til producenterne er: drop tanken om is i maven og luk en god handel til en fornuftig pris frem for at spekulere i, om det bliver bedre senere på sæsonen. Det gør det ikke. side 9

10 Skovdyrkerne på landsplan Efter en periode med strukturændringer og personaleudskiftning både i det fælles skovdyrkersekretariat og på skovriderposten i flere af de øvrige foreninger bruges alle kræfter i Skovdyrker-fællesskabet nu på udvikling og strategisk implementering. Vi går fra tanke til handling med turboen slået til! Skovdyrkernes fællesskab Skovdyrkernes sekretariat er knudepunkt for de aktiviteter, der bedst løses i fællesskab. I praksis drejer det sig om opgaver som redaktionen af Skovdyrkeren, hjemmesider, markedsføring og fælles indkøbsaftaler - for f.eks. forsikring, pension og telefoni. Mere overordnet, men helt centralt, er sekretariatets rolle som stabsfunktion for hovedbestyrelsen og omdrejningspunkt for skovridergruppens arbejde. Dermed bliver sekretariatet center for den fælles udvikling og strategi, og her er der travlhed i maskinrummet! Der er gang i mange spændende projekter, og som det fremgår nedenfor, er de ved at blive omsat til virkelighed på en måde, der kan mærkes ude hos den enkelte skovejer. Synergi med landbrugsrådgivningen Skovdyrkerne er som den første og eneste eksterne rådgivningsvirksomhed optaget som associeret medlem af Dansk Landbrugs Rådgivning (DLBR). Det giver en oplagt og enestående mulighed for at høste synergieffekter på tværs af land- og skovbrugsrådgivning. Begge virksomheder er medlemsejede og har ejeren i centrum. Vi deler værdigrundlag og mange af de samme kunder - men vi leverer ikke de samme produkter. De første potentielle indsatsområder er identificeret og det har et stort fokus hos begge parter at høste de lavthængende frugter, der udtrykkes i den simple ligning nedenfor. Skovdyrkerne får nye VidenCentre Vi har hævet ambitionsniveauet og sat videndeling mellem de enkelte skovdyrkerforeninger i system. Vi udnytter mulighederne i vores nye struktur, og går fra uformel kollegial sparring til et forpligtigende og gensidigt samarbejde organiseret i 6 centre, der dækker vores væsentligste rådgivnings- og forretningsområder: skovdyrkning, råtræproduktion, flisproduktion, juletræsproduktion, pyntegrøntproduktion og plantning i det åbne land. Vi har sat bommen højt, og målsætningen er, at både best-practice og next-practice skal stå til rådighed for hver enkelt skovfoged i forbindelse med det daglige arbejde. IT samarbejde Her i efteråret lander der nyudviklede programmer og programversioner af tre vigtige IT platforme: Pinus - systemet til ordrestyring og logistik - udkommer i en ny og forbedret version. Mugo - et helt nyt system til korttegning, driftsplanlægning og integration med den praktiske skovdrift. Ny hjemmeside med fokus på mobilitet. Hjemmesiden er tilpasset mobiltelefoner og tablets. Det er nu nemmere at hente dyrkningsinfo med fødderne plantet i skovbunden. De fremhævede resultater er ikke enkeltstående - men et udpluk der viser, at vi i Skovdyrkerne er i fuld gang med at høste fordelene af vores nye struktur. side 10

11 Skovpolitik Formidling er vanskeligt og specielt politiske budskaber skal være meget klare for at trænge igennem. Debatter og argumenter bliver hurtigt unuancerede og resultatet er ofte manglende forbindelse til skovbunden og det der foregår her. Skovbrugserhvervet kan og vil gerne fordoble produktionen af træ til energiformål, for det giver god mening! Nøgleordet er tryghed for afsætning. Først planter vi et træ Den offentlige debat har kredset om CO2-effekten af biobrændsel. Udfordringen er, at man kun dårligt kan og må skelne mellem lokalproduceret og importeret biobrændsel. Kritikere kan derfor i mange sammenhænge have ret i, at træpiller produceret på gamle træer fra bevoksninger, der blot ryddes i lande langt borte, næppe kan kaldes CO2- neutrale og miljøvenlige. Vi er enige i, at CO2-neutralitet forudsætter kontinuerligt skovbrug, som er lovfæstet praksis i Danmark. Som Skovbrugskonsulent Ebbe Leer meget præcist udtrykte det ved konferencen Skovbruget som energileverandør i Nupark: Virkeligheden er jo, at først planter vi et træ... sidenhen bliver det til flis. Biomasseoptimeret skovdyrkning, der er affødt af TRÆ TIL ENERGI samarbejdet, mellem Dansk Skovforening, Hededanmark og Skovdyrkerne, kan være med til at sikre den politiske målsætning om vedvarende energi samtidig med, at skoven stadig producerer tømmer og naturindhold. Skovbruget er klar til at handle, men politikerne skal være indstillet på at skabe ordentlige rammebetingelser, så flisfyrede varmeværker kan sikre afsætning af lokalt produceret træflis i fremtiden. Forsyningssikkerhed og brænde Som et led i den danske energistrategi, skal fossile brændsler udfases og erstattes med vedvarende energi. Umiddelbart passer dansk skovbrug og dens produktion af klimavenligt biomasse i form af træflis og energitræ, godt ind i den målsætning. Der er dog en væsentlig udfordring. I takt med udfasningen af fossile brændsler vil statens provenu fra energi og CO2 afgifter falde. Tabet skal dækkes af en ny afgift forsyningssikkerhedsafgiften der pålægges alle brændsler til rumopvarmning, - inkl. biomasse. Da afgiftens størrelse, er den samme på alle brændselskilder - udregnet på baggrund af energiindhold - vil afgiften få stor betydning for brænde fra skoven. Det skyldes at brænde er et lavprisprodukt og en fast afgift pr GJ vil medføre en uforholdsmæssig øget pris på brænde. For mange ejere er brændemarkedet vigtig for skovens økonomi og pleje og man må forudse en stærk opbremsning ved en fordobling af prisen over få år. Både Skovdyrkerne og Dansk Skovforening, som er skovbrugets samlende brancheorganisation, har argumenteret kraftigt mod afgiften, der vedtages endeligt i løbet af efteråret Følg sagen på Skovdyrkernes hjemmeside. Biodiversitet og urørt skov Som mange vil have bemærket, raser der i øjeblikket en debat om biodiversitet og urørt skov i dele af pressen. Det er en debat med flere facetter herunder om den biologiske vurdering af urørt skov som idealtilstanden for biodiversitet nu også er holdbar. Men ikke mindst handler debatten om dispositionsret. Som skovejere ved vi godt, at biodiversiteten er begrænset i en ensaldret bevoksning med sitkagran, men det er produktionsskov på lige fod med en hvedemark. Som skovdyrkere er det vores opgave at sikre helheden. Vi er fortalere for et varieret skovbrug med fokus på både produktion, biodiversitet samt ikke mindst ejerens det øvrige samfunds - afkast i form af herlighedsværdi i bred forstand. Enøjet biologisk fokus er ikke ægte bæredygtighed! Den længe kørende proces og debat om dyrkningsfri bræmmer langs søer og vandløb er en pinlig maraton. De dyrkningsfri bræmmer er ikke et krav i skove - mens juletræsarealer, læhegn og vildtstriber er med. Denne type upræcis lovgivning, hvor man kan tolke vandløb ned til den mindste grøft, er bekymrende og uhensigtsmæssig. En eventuel publikumsadgang på disse arealer kan næppe i praksis begrænses til udyrkede arealer, men vil lede publikum ind i de tilstødende skovarealer. side 11

12 Til medlemmerne af Skovdyrkerforeningen Vestjylland Dagsorden til den 27. ordinære generalforsamling 1. Valg af dirigent. 2. Ledelsens beretning. 3. Forelæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse. 4. Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. 5. Forelæggelse af budget. Godkendelse af kontingentsatser for det kommende år efter indstilling fra bestyrelsen. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af bestyrelsens medlemmer og suppleanter. Per Kamp, Vildkilde, Jørn Bertelsen, Gl. Kidbæk samt Niels Kr. Nielsen, Jennevold afgår efter tur og modtager genvalg. 8. Valg af revisor. 9. Eventuelt. Den 27. ordinære generalforsamling i Skovdyrkerforeningen Vestjylland afholdes: Onsdag den 23. oktober kl. 19:00 på Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk Bemærk, at der tillige særskilt indkaldes til regionalt medlemsmøde i De Danske Skovdyrkerforeninger i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen. Dagsorden til regionalt medlemsmøde 1. Valg af dirigent. 2. Valg af regionalt repræsentantskab og suppleant 3. Eventuelt. Det valgte repræsentantskab vil efterfølgende udpege det regionale medlem til hovedbestyrelsen i De Danske Skovdyrkerforeninger Efter afslutning af de formelle møder giver skovrider Michael Gehlert et fagligt indlæg om Juletræsproduktion i USA med friske indtryk om produktion og markedsforhold og udfordringer, som vi også står overfor i Europa. Foreningen er vært ved en let anretning i løbet af aftenen. Vel mødt! Med venlig hilsen Per Kamp, formand