BERETNING De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. Amalievej Frederiksberg C Danmark CVR- nr

Transkript

1 BERETNING De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. Amalievej Frederiksberg C Danmark CVR- nr tel info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

2 Året der gik Der er en tendens til, at skovene mere og mere ses som et stykke ren natur snarere end et sted, hvor der dyrkes træer og produceres træeffekter. Denne tendens opponerer Skovdyrkerne selvfølgelig mod - vi arbejder for vores medlemmer og deres ret til at drive et moderne produktionsskovbrug. På billedet douglasgran på Silkeborg Statsskovdistrikt, hvor man fastholder en god balance mellem produktion og naturindhold. Foto: Skovdyrkeren nr. 29. Det forgangne år hos Skovdyrkerne har budt på en række store udfordringer og med udfordringer følger heldigvis også udvikling. Der bliver i stadig stigende grad stillet krav (både rimelige og urimelige) til skovene og til skovejerne, og vi ser desværre en øget bureaukratisering af erhvervet. Denne tendens er delvist et resultat af en langsom ændring i opfattelsen af skovene, som efterhånden ses mere som ren natur end som produktionssteder. På det kommercielle område er flispriserne under pres, men markedet stiger heldigvis. Og juletræsmarkedet er nede i en bølgedal, som vi også har oplevet det tidligere. Samlet set giver det en ringere økonomi i foreningerne, end vi har været vant til de senere år. Foreningerne har reageret med rationaliseringer, ved sammenlægninger af foreninger, ved udvikling af nye systemer til regnskabsføring og ordrestyring, ved specialisering af personalet via efteruddannelse, ved kampagner for en bedre udnyttelse af mulighederne i skovene (der er flere værdier i din skov, end du tror) og meget mere. Alt i alt gearer Skovdyrkerne op til fremtidens udfordringer. Skovdyrkerne hvad er vi for en størrelse? Vi er en medlemsejet skovbrugsvirksomhed med omkring 5000 medlemmer, som tilsammen har mere end hektar skov, klippegrønt, juletræer med videre. Skovdyrkerne bestod i året af 6 lokalforeninger med mere end 100 ansatte, hvor langt hovedparten er skovbrugsfagligt uddannet. Vi er nok den største skovbrugsfaglige organisation i Danmark, og vi sætter viden om skovdrift i højsædet. Skovdyrkerne er organiseret i en konkurrenceretlig koncern, hvor lokalforeningerne er underlagt hovedbestyrelsen for at sikre fuld åbenhed og ubegrænset samarbejde 2 Beretning DDS 15/16

3 mellem lokalforeningerne. Hovedbestyrelsen består af en repræsentant fra hver af de 6 områder oftest formanden i den lokale forening samt to kommitterede, en fra de ansatte og en fra skovridergruppen. Lokalforeningerne og disses skovfogeder er kernen og omdrejningspunktet i forhold til medlemmerne og deres tilknytning til Skovdyrkerne. Denne fine balance mellem fælles udvikling, videndeling osv. og solid lokal forankring er et stærkt koncept, som har været med til at sikre en stabil og positiv udvikling af Skovdyrkerne gennem årene. Skovdyrkerne kæmper for at få bedre priser til vores medlemmer, uanset om det er skovens produkter eller det arbejde, vi udfører i medlemmernes skove. Vi hjælper med at finde værdierne frem i skovene, for der er ofte flere værdier, end de fleste tror. Vi oplever mange skovejere især dem, der ikke er medlem hos Skovdyrkerne der tror, at skove kun er noget kratværk, som ikke giver penge. Det er en skam, for det kan betyde, at skovejeren kommer til at sælge sine produkter for billigt eller slet ikke får udnyttet de muligheder, der er i enhver skov. Det er her, at vi som medlemsejet virksomhed har vores berettigelse, for med Skovdyrkerne har skovejeren fagfolkene på sin side, både når der handles, og når der rådgives. Vi arbejder for medlemmernes bundlinje i modsætning til andre, som kun arbejder i skovene for at sikre deres egen bundlinje. Vi anvender kun vores indtægter til udvikling og konsolidering af foreningerne. Vi bestræber os på at arbejde fremadrettet og udviklingsorienteret, hvor varemærket er professionalisme og troværdighed. Alt sammen i medlemmernes tjeneste. Skov er altså kommet i fokus, og det er i realiteten både godt og skidt. Desværre ser flertallet af debattører udelukkende skovene som en del af naturen, og tænker slet ikke på, at skovbruget også er et erhverv, og at der foregår en drift derude. En drift, som skaffer samfundet en lang række vigtige goder. Skov er blandt andet blevet et vigtigt element i omstillingen til en grøn fremtid ved at levere CO2-neutralt biobrændsel en udvikling, som vi hos Skovdyrkerne har arbejdet aktivt med. Ved at anvende flis i energiforsyningen har vi nyttiggjort tidligere tiders restprodukt til glæde for den grønne omstilling af det danske samfund og forhåbentlig det globale klima. Afsætningen af flis sikrer desuden, at skovejeren uden væsentlige omkostninger og endda ofte med overskud kan foretage de rettidige indgreb, der fremmer den langsigtede kvalitetsproduktion i skovene, og som for ikke mange år siden kostede mange penge. Skovene kan levere mere flis end de fleste tror, og kan endog yderligere øge produktionen ved at indplante ekstra træer i kulturerne. Vi taler om en mulig fordobling af flisproduktionen i skovene. Men det kommer ikke af sig selv, og det kræver, at politikerne er med. På det seneste har Skovdyrkerne f.eks. deltaget i et møde med Folketingets Energiudvalg for at fremme brugen af flis på de mange lokale værker i stedet for importerede træpiller. Vi mener, at det er sund fornuft. Men det øgede fokus på især de store mængder af importerede træpiller gjorde, at energibranchen i 2014 lavede en aftale med Energistyrelsen om krav til bæredygtighe- Mange vil blande sig i skovdriften det giver udfordringer Samfundet stiller stadig større krav til skovenes ejere. Det kan for mange virke uoverskueligt både at forstå og at leve op til alle disse krav. Emner som urørt skov, biodiversitetsskov, 25-arealer, Natura 2000, national risikovurdering, SBP og EUTR flyver rundt i medier og meddelelser. Der går ikke mange uger uden, at vi oplever nye spredte haglskud. For det er jo eller det burde være i bund og grund skovejeren, som bestemmer over, hvad der skal ske i driften af hans ejendom. En skovdrift, som i de gode gamle dage skete uforstyrret i skovens dybe stille ro. En drift, som igennem generationer har opbygget skovene med de mange naturperler, som gode kræfter uden for skovene nu er optaget af at sikre, fordi de i virkeligheden ikke stoler på de skovejere, som har skabt værdierne. Der er flere værdier i din skov, end du tror. Mange skovejere især dem, der ikke er medlem hos Skovdyrkerne tror, at skove kun er noget kratværk, som ikke giver penge. Det kan betyde, at skovejeren kommer til at sælge sine produkter for billigt eller slet ikke får udnyttet de muligheder, der er i enhver skov. Og det er derfor, det er så vigtigt at få fagfolk ud i skoven, til en snak og en vurdering af potentialerne. Foto: Dan Gabay Beretning DDS 15/16 3

4 den af den anvendte biomasse. Skovdyrkerne havde det synspunkt, at dansk flis automatisk burde betragtes som bæredygtig, hvis driften opfylder Skovlovens krav med hensyn til biodiversitet. Men det var ikke godt nok. Derfor har den første af vores foreninger nu været igennem en SBP-certificering og flere er på vej. Det er besværligt, men det er nødvendigt for at sikre afsætningen fra medlemmernes skove. For der kommer i dag flis ud næsten hver gang, vi arbejder i skoven. Men de nye tiders administrative byrder stopper ikke her. I år blev EU s tømmerforordning (EUTR) implementeret. Hensigten er at forhindre ulovlig hugst af træ især i troperne. Og politikerne mener ikke, at man kan stille krav til 3. verdens lande, som man ikke også stiller til sig selv. Skovdyrkerne har i diskussionen ment, at skovbruget i Danmark er så gennemreguleret, at der ikke er problemer med ulovlig hugst hos os. Men det politiske resultat blev igen, at der skal opbygges nye systemer, hvor skovejeren skal kunne bevise, at han ikke har gjort noget ulovligt (bemærk den omvendte bevisbyrde!). Skovdyrkerne arbejder nu på, at vi sammen med medlemmerne kan opfylde de stillede krav så enkelt og effektivt som muligt. Enighed er en forudsætning for indflydelse Selv om det altså ikke er lykkedes branchen at standse den omsiggribende bureaukratisering af skovdriften, så er det i hvert fald erfaringen, at enighed i vores relativt lille branche er en forudsætning, hvis vi skal have bare nogen indflydelse på det politiske spil. Derfor har vi fortsat vores tætte samarbejde med Dansk Skovforening og Danske Juletræer samt arbejdet i Træ til Energi. Vi bidrager med både klingende mønt og med ressourcer. Hovedbestyrelsen har sammen med skovriderne igen i år haft møde med Dansk Skovforenings bestyrelse og direktion for at diskutere, hvordan vi sammen kan stå med bredere skuldre over for de interesser, som vil gøre livet besværligere for de mange skovejere, som bare vil dyrke og nyde deres skov i fred. Skovdyrkerne er allerede som det største medlem af Dansk Skovforening sikret en bestyrelsespost. Vi fortsætter det tætte samarbejde til gavn for vores egne medlemmer og for dansk skovbrug som helhed, også på lokalt plan med tættere kontakt til de lokale bestyrelser, på skovkredsmøder med videre. Skovdyrkerne intensiverer desuden vores samarbejde med andre i branchen, fordi tætte parløb er eneste måde skovbruget, hvorpå erhvervet kan få ørenlyd i den informationsoverfyldte politiske verden. Skovdriften er kommet mere i medierne Det er dog lykkedes os at komme i medierne med vore synspunkter i en hel del artikler om skovbrugsemner, især i landbrugsmedierne. Vores flerårige samarbejde med LandbrugsAvisen omkring deres 6 skov-temaer har betydet, at mange aktuelle emner er blevet taget op, som har lagt vægt på skovenes produktive funktioner. Omtalen har betydet, at andre medier har fulgt op og udbredt vore synspunkter til en bredere kreds. Et godt eksempel var LandbrugsAvisens ihærdige artikler om SKAT s urimelige behandling af skovrejsere. Den lange tid, der altid går fra plantning til de første indtægter, betød, at SKAT betragtede skovrejsning som hobby. Med støtte fra fagfolk hos Skovdyrkerne fremførte LandsbrugsAvisen så mange gode argumenter, at sagen endte på skatteministerens bord, hvorefter SKAT måtte ændre opfattelse. Så vi er meget tilfredse med at være med til at gøre livet lettere for alle, der ønsker at rejse skov. Også indslag i både radio og TV har igennem året handlet om skov og skovenes økonomiske betydning både for ejeren og for nationaløkonomien. Energibranchens aftale om, at flis skal være bæredygtigt, har også været godt stof og har derved indirekte illustreret flisens betydning. Ansatte hos Skovdyrkerne har optrådt i TV s vejrprogrammer, på lokal-tv med videre. Alt sammen positivt. Skovdyrkernes udvikling Økonomisk har Skovdyrkerne samlet set haft et vanskeligere år end i årene inden. Flere foreninger har haft utilfredsstillende resultater, hvor årsagerne har været forskellige. Men stadig flere skove tilslutter sig Skovdyr- Året der gik i tal Medlemmer Tilknyttet areal Ansatte Omsætning Overskud stk ha 105 stk. 539 mio. kr. +1 mio. kr. Salg af råtræ og flis m 3 Salg af juletræer stk. 4 Beretning DDS 15/16

5 kerne, og vi har igen i år oplevet en glædelig fremgang i medlemsarealet. Hos Skovdyrkerne er alle skovejere velkomne intet er for småt og intet er for stort. Skovdyrkerne er også glade for, at medlemmerne i stigende grad anvender vores tilbud om rådgivning, arbejde i skoven og handel med skovens produkter. Det står altid vores medlemmer frit for, om de vil bruge os på disse områder, og det skal være lysten og almindelig sund fornuft, der styrer medlemmernes brug af vores ydelser. Derfor er vi glæde for, at flere og flere gør det. Skovdyrkerne arbejder konstant på at forbedre vores tilbud til medlemmerne og at skærpe vores konkurrencedygtighed. Vi organiserer fælles indkøb på tværs af foreningsgrænserne, eksempelvis har vi sammen indkøbt over 7 millioner planter til konkurrencedygtige priser. Vi har også fået lov til at sælge mere af vores medlemmers træ på grund af bedre afregningspriser med flere fliskontrakter, fælles aftaler med savværker eller eksport af træ. Men vi fortsætter efter devisen aldrig færdig, altid på vej. Atter et år med fusion I årets løb var der igen to lokalforeninger, som ønskede at lægge sig sammen. Det drejede sig om Skovdyrkerforeningen Fyn og Skovdyrkerforeningen Øst. Vi kalder den nye forening for Skovdyrkerforeningen Øerne. Hovedbestyrelsen bakkede naturligvis op omkring fusionen. Så ved behændigt at balancere stordriftsfordelene hvor størrelsen er vigtig for at bevare konkurrenceevnen med en stærk lokal forankring ved et tættere net af lokale skovfogeder, kan Skovdyrkerne forene en stærk økonomi med en god betjening af medlemmerne i lokalområderne. Store og stærke foreninger er nødvendige for at sikre, at Skovdyrkerne også er der i fremtiden. Og at vi kan bide skeer med de store indkøbere af såvel råtræ som flis samt alle de andre store aktører i vores marked. Men trods de organisatoriske ændringer er vort koncept og vores mission stadig den samme: Brug Skovdyrkerne, så har du fagfolkene på din side! Det skal være vores berettigelse. 75-års jubilæum I april fejrede vi 75-året for samarbejdet mellem de lokale foreninger. Festligholdelsen foregik på Hotel Munkebjerg ved Vejle, hvor over 300 medlemmer var mødt op. Blandt andet til et aktuelt indlæg om træartsvalget under hensyn til de forventede klimaændringer, til plantning af et afkom af Kongeegen samt afsløring af en sten til minde om jubilæet, og endelig til en festlig middag med skovdyrkersnak og taler. Nu i efteråret 2016 har vi derfor 5 vitale og stærke foreninger, som med en solid organisation i ryggen er i stand til at tage fremtidens udfordringer op i medlemmernes interesse. Færre foreninger men hvad med den lokale forankring? Nogen udtrykker bekymring for, hvad der kommer til at ske med den lokale forankring af foreningerne, når de bliver større. Men sagen er, at medlemmernes tilknytning til Skovdyrkerne først og fremmest foregår gennem den lokale skovfoged og hans lokale team af specialister. Altså dem, der kender medlemmerne, ejendommene og de lokale forhold. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være i fremtiden. Realiteten er, at nettet af lokale skovfogeder bliver stadig tættere. Der er ansat flere skovfogeder hos Skovdyrkerne end nogensinde. Det er sket samtidig med, at foreningerne er blevet større og kan levere en bedre service end før, og derfor har tiltrukket flere medlemmer. Formand Torben Bille Brahe afslører Skovdyrkernes jubilæumssten sat ved Munkebjerg den 14. april Ved siden af stenen er plantet et afkom af kongeegen. På talerpodiet står sekretariatschef Svend J. Christensen. Foto: Dan Gabay Mere viden til medlemmerne God rådgivning kræver også viden hos modtageren. Ellers bliver det til envejskommunikation i stedet for dialog, og vores dygtige rådgivere inspireres af velforberedte og vidende skovejere. Heldigvis er viden om skovdrift udbredt hos rigtig mange af vores medlemmer, som derved Beretning DDS 15/16 5

6 VESTJYLLAND Jævnlig rensning er nødvendig for at få gode vækstforhold. Af Per Hilbert Skovdyrkerne E Karsten Raae Skovdrift med begge hænder og omtanke Skovdyrkeren Nr. Fagligt input fter den tørre sensommer er det nu et godt tidspunkt at få oprenset grøfterne i skoven. På landbrugsjord er det en selvfølge, at drænsystemerne bliver holdt vedlige, både for plantevækstens skyld og af hensyn til fremkommeligheden på arealerne. Men det samme gælder også i skoven. For meget vand skader Uden afdræning af overskudsvandet bliver bøgene toptørre, asken får tidligere brun-kerne, rodsystemerne udsættes for skadelig traktose, skovvejene ødelægges, og risikoen for stormfald mangedobles på grund af for overfladiske rodsystemer. SYD Skovens grøfter skal oprenses med jævne mellemrum. Bladene samler sig med forkærlighed i grøfterne, grene 40 Juni-Juli 2016 falder ned og er med til at stoppe vandets frie løb, og siderne skrider lige så stille ned, hvorved bunden hæves. kan udfordre skovfogederne både fagligt og kommercielt. Men en del nye skovejere har ikke de samme erfaringer. Derfor så vi i forbindelse med vores jubilæum behov for at udgive en bog med praktisk viden om skovdrift. Den er fuld af inspiration til den selvaktive Skovdyrkeren Rene grøfter sikrer høj produktion i skoven På vandlidende jord er risikoen for stormfald mangedoblet i forhold til veldrænet jord. Nyd din skov Det anbefales at lade grøfterne oprense cirka hvert 5. til 7. år. Alle overkørsler bør tilses årligt, og vandhække og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne tilbyder rådgivning, entrepriser og salg af produkter fra din ejendom. Da Skovdyrkerne er en medlemsejet driftsorganisation, arbejder skovfogederne i skovejerens interesse for at skabe værdier til dig både på kort og lang sigt. Når det nu tager så mange år at opdyrke en skov, er det ekstra vigtigt, at man bliver afregnet optimalt. Hos Skovdyrkerne får du de rigtige priser både ved indkøb af fx planter og ved salg af fx råtræ og flis. Lad derfor Skovdyrkerne hjælpe dig så er du sikker på at have fagfolkene på din side. Meld dig ind i din lokale forening og få alle medlemsfordelene! Skovdyrkerne er Danmarks største medlemsejede driftsorganisation med over 100 ansatte fordelt på 6 foreninger, med mere end 5000 skovejere, juletræsproducenter mv. Samlet set omsætter Skovdyrkerne for knap 600 mio. kr. om året og har en god konsolidering. Det giver tryghed og sikkerhed for afregningerne til ejerne. Nr. 41 September 2016 Bonderøven i Nepal Skovfogedens hverdag Årets gang i skoven PRoduktion dyrkning Biologi natur (gitre) til opsamling af blade og grene bør rengøres. En tilstoppet overkørsel kan betyde omfattende skade på skovvejen. En oprensning hvert 5. til 7. år betyder, at der ikke når at etablere sig generende trævækst i og omkring grøften. Gravemaskinen vil her typisk have en præstation på 80 meter pr. time. Mindre grøfter med en overbredde på 1,5 m oprenses hurtigst, hvis maskinen kan skræve over grøften. Ved større grøfter er det nødvendigt at køre på den ene side. Kun små maskiner Der bør kun anvendes mindre specialmaskiner på bælter og udstyret med profilskovl. En rendegraver kan til nød bruges til oprensning omkring overkørsler. Grøfter må kun renses ned til gammel bund. En forsømt grøft vil altid kræve en nedskæring af trævækst i og omkring grøften. Dette, der tidligere altid var en udgift, kan mange steder i dag gøres til en fornuftig forretning. Med fældebunkelægger og flishugger kan opgaven ofte udføres omkostningsneutralt og i nogle tilfælde ligefrem give et overskud. Det sidste kræver, at man hugger nogle 3-4 meter brede bræmmer på grøftens sider med en vis mængde træ. Efterfølgende kan disse lysåbne arealer bruges til vildtpleje. Entreprenøren bør altid have grønt lys til at opgrave ikke-fungerende overkørsler og ilægge de praktiske 6 meter polyethylenrør (Ø25). Endvidere kan der være gamle stenkister, der bør renses og restaureres. Dette er bekosteligt, og den billigste løsning er en omføring med rør. Det er en fordel, hvis nye overkørsler kan fyldes med stabilgrus eller knust beton. Derved undgår man, at overkørslen sætter sig. Skovdyrkeren, hjemmesiden, annoncer og artikler i Landbrugs- Avisen er altsammen med til at markere Skovdyrkernes faglige position, fastholde vores eksisterende medlemmer og tiltrække nye potentielle medlemmer til organisationen. MIDT Skovdyrkeren Find din lokale forening på vores hjemmeside Bjarne Schaldemose, medlem af Skovdyrkerne FYN, 60 hektar. Natura 2000 Bæverne kommer Økologiske juletræer Nr. 42 Oktober 2016 skovejer og blev uddelt til deltagerne i jubilæumsarrangementet. Fremover sælges den på vores webshop med en særlig medlemsrabat. Igen i år har vores medlemsblad Skovdyrkeren samt hjemmesiden været vigtige hjørnestene i vores formidling af aktuel og relevant viden til medlemmerne. Medlemsanalysen fra i vinter viste, at kun 1 % ikke læser Skovdyrkeren, og at gennemsnitslæseren bruger 22 minutter på bladet. Besvarelserne udtrykte stor tilfredshed med bladets form og indhold. Vi har flere gange overvejet at billiggøre Skovdyrkeren ved kun at lægge den på nettet, men konklusionen er hver gang, at flertallet af medlemmer foretrækker at sidde med et blad i hånden fremfor ved skærmen. Bladet lægges i øvrigt på nettet efter hver udgivelse, blandt andet for at Google-søgninger kan trække flere ind på vores hjemmeside. Hjemmesiden med nyheder og de mange artikler med faglig viden er knap så meget brugt af vores medlemmer. Men med over unikke besøgende årligt er vi dog sikre på, at vores information om skovdrift, ændringer i lovgivningen, mulighed for støtte med videre inspirerer mange skovejere også uden for medlemskredsen. Det bekræftes af, at stadig flere finder vej til medlemskab via hjemmesiden. Facebook er et andet medie, som vi anvender for at komme i kontakt med potentielle medlemmer, og med over 3000 følgere bliver dette medie stadig vigtigere. Dette års store nyskabelse på hjemmesiden har været en række inspirations- og instruktionsfilm, hvor medlemmerne på en enkel og effektiv måde får vejledning i praktiske tiltag i juletræerne og i skovdriften. Et af emnerne har været fældning af store træer, der desværre har vist sig at være et højrisikoområde for mange skovejere. For at opmuntre medlemmerne til at få gjort tingene til tiden både i skoven og i juletræerne gengiver vi i Skovdyrkeren og på hjemmesiden månedsaktuelle oversigter under overskriften Årets gang i skoven. Det er en huskeliste om aktuelle gøremål skrevet af specialister inden for de forskellige områder. Endelig har vi sammen med den erfarne skovforsker Christian Nørgård Nielsen udgivet bogen Landskabets skjulte muligheder en guldgrube af viden om udvikling af natur og herlighedsværdier på ejendommene. Der er tale om et digert værk på over 500 sider, der giver læseren et utal af teoretiske og praktiske råd, både om skovrejsning og om, hvordan man kan forbedre eksisterende skov med mere vand, bedre vildtpleje med videre. Også den bog sælges på skovdyrkershoppen. 6 Beretning DDS 15/16

7 Medarbejderne er Skovdyrkernes vigtigste aktiv I en organisation med op mod 90 skovbrugsfaglige ansatte fordelt i hele landet, og hvor de fleste arbejder meget selvstændigt og ud fra hjemmeadressen, er der behov for en struktureret opsamling og deling af viden. Derfor etablerede vi for nogle år siden 6 såkaldte VidenCentre indenfor områderne skovdyrkning, flis, råtræ, jueltræer, klippegrønt samt landskab og vildt. Det har betydet en række interne ekskursioner, faglige dage og efteruddannelser med henblik på at løfte vores skovfogeders viden Årets Skovdyrker 2016 Anders Elmholdt Skovdyrkerne har traditionen tro igen i år valgt at fremhæve én af vores mange gode medarbejdere. I år faldt valget på skovfoged Anders Elmholdt fra Skovdyrkerne VEST. Begrundelserne er mange her følger noget af det der er sagt og skrevet om Anders: Anders har de seneste år markeret sig som en flittig og dygtig skovfoged, efter han overtog sin egen skovpart. Anders har hjertet på det rette sted, og han er meget værdsat af sine kolleger, samt en eftertragtet skovfoged blandt foreningens medlemmer. Anders besidder mange gode kvaliteter, som skovfoged og som menneske. Det er vanskeligt at få øje på noget dårligt. Anders er altid i godt humør. Anders er en rigtig teamplayer, et ordentligt menneske og en fagligt dygtig skovfoged. Selvom Anders er presset af sine egne arbejdsopgaver, oplever man aldrig en sur mine. Altid hjælpsom og imødekommende. Han er altid frisk til at hjælpe de skovbrugsfaglige og i administrationen med telefonen, når det kniber. Anders er stolt af at være en del af organisationen, og faglighed står hans hjerte nært. Anders er en uovertruffen praktikvært og en god ambassadør for os i forhold til skovskolen samt muligheden for at tiltrække talenter. Anders er manden bag en række af de værktøjer, som gør vores dagligdag meget nemmere og sikrer en lean afvikling af projekterne. Hvis man kunne klone skovfoged Anders Elmholdt, ville det være nemt at være skovrider. Stort tillykke til Anders! Årets Skovdyrker 2016 Anders Elmholdt fra Skovdyrkerne VEST. Foto: Per Hilbert og engagement indenfor deres specialer. Formålet er, at vores medlemmer altid møder en fuldt opdateret skovfoged, som formår at omsætte den nyeste viden til praksisnær rådgivning i den konkrete situation. På Personaleseminaret fik vi igen i år kåret Årets Skovdyrker og det blev skovfoged i Vestjylland Anders Elmholdt. Organisationen voksede også i det forløbne år, og det samlede antal ansatte er nu oppe på 106. Udvikling af IT-redskaber Det rigtige værktøj er halvdelen af arbejdet, som man siger. For at bevare Skovdyrkerne som en attraktiv og tidssvarende virksomhed har vi igennem året arbejdet på at forbedre de fælles IT-løsninger. Samtidig har vi søgt at finde de gyldne svar på, hvad medlemmerne i fremtiden vil kræve på informationsområdet. Vi satser fremover på en udvikling af nye redskaber, som giver medlemmerne en bedre information, og som samtidig forenkler og effektiviserer arbejdet internt i vores administration. Det er en vigtig, men også en meget ressourcekrævende satsning en af de største i Skovdyrkernes historie, som vil strække sig over de næste par. Arbejdet i sekretariatet Sekretariatet er som bekendt omdrejningspunktet for det fælles. Årets gang og arbejde i sekretariatet har derfor sin rytme i takt med aktiviteterne. Sekretariatet tager sig af de fælles områder som markedsføring og kommunikation, innovation, videndeling og personaleudvikling, certificering samt fælles administrative systemer. Vores fordeling af dette arbejde ser grafisk således ud: Markedsføring hjemmeside Skovdyrkeren VidenCentre Intern organisation Politik og omverden Hvad går pengene til? de vigtigste aktiviteter i Skovdyrkernes sekretariat er information og profilering over for medlemmerne samt udvikling, deling og spredning af faglig viden. Beretning DDS 15/16 7

8