Et besøg på Post & Tele Museum ligger i naturlig forlængelse af ethvert arbejde med frimærker. Læs mere om vores tilbud på
|
|
- Karina Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frimærkets historie Indholdsfortegnelse Til lærere... s. 1 Indledning... s. 2 Forhistorien... s. 2 Hvad betyder frimærke... s. 3 Danmarks første... s. 3 Sådan fremstilles frimærker.. s. 4 Stålstik..... s. 4 Offsettryk. s. 5 Dybtryk. s. 5 Det kan man læse på et frimærke.. s. 5 Retningslinier for udgivelse af danske frimærker... s. 5 Dagligseriefrimærker..... s. 5 Særfrimærker.. s. 6 Velgørenhedsfrimærker.... s. 6 Julemærker.... s. 6 Frimærkesprog. s. 6 Den omvendte oval. s. 7 Det utakkede frimærke fra Søllested.... s. 7 Verdens dyreste s. 7 Brevpostkasser.... s. 7 Postvæsenets fødsel.. s. 8 Forslag til undervisningsforløb.. s. 9 Litteraturliste og links..... s. 10 Til lærere Frimærker optager og fascinerer alle, ikke mindst børn, små billeder, der fortæller hver deres historie. Her fortælles historien om frimærkets tilblivelse. Materialet henvender sig primært til lærere, der underviser elever i indskolingen eller på mellemtrinnet, men alle med interesse for frimærker kan have fornøjelse af at læse med. Materialet kan frit bruges i undervisningsmæssig sammenhæng, her er facts, fortællinger, billeder, ideer til undervisningsforløb og litteraturliste. Materialet indeholder svar på de mange spørgsmål, vi til daglig får fra børn og unge, der besøger Post & Tele Museum. Et besøg på Post & Tele Museum ligger i naturlig forlængelse af ethvert arbejde med frimærker. Læs mere om vores tilbud på Materialet er udarbejdet af museumsformidler Henrik Rem Rasmussen og overinspektør Erik Jensen, Post & Tele Museum,
2 Indledning Det første frimærke i Danmark blev taget i brug den 1. april 1851, og det var bestemt ikke en aprilsnar. Historien om, hvordan det kom til verden og dets betydning for postbesørgelsen siden hen, oprulles her. Frimærker er ikke kun et betalingsmiddel, der som pengesedler kun udskiftes hvert 25. år. Der udgives årligt nye frimærker, som hver især på forunderlig vis fortæller deres lille historie om en begivenhed eller et årstal, der skal markeres. Frimærker har, fra de blev taget i brug, været samleobjekt, og filateli betragtes i dag som verdens største hobby. Der kan samles på alt fra udvalgte lande til bestemte temaer eller fejltryk. Filateli betyder netop kærlighed til frimærker. På trods af stor omhyggelighed i trykkeprocessen er frimærker med fejl sluppet gennem nåleøjet, en forkert farve, et skævt tryk eller et forkert bogstav. Noget som gør det ekstra spændende at samle på frimærker. Forhistorien Før frimærket blev opfundet, betalte man for afsendelsen ved aflevering af brevet til postbudet eller på postkontoret, men man kunne også vælge at lade modtageren betale. Prisen var afhængig af, hvor meget brevet vejede, og hvor langt det skulle befordres. Omkring 1840 kostede det ca. en dagløn for en arbejder at sende et brev. Verdens første frimærke blev trykt i England og udkom den 6. maj Personen bag det var minister Rowland Hill. En historie fortæller, at han havde set en pige modtage et brev af et postbud, men efter at have kastet et blik på konvolutten ville pigen ikke betale for brevet. Bagefter spurgte han pigen, hvorfor hun ikke ville betale for brevet, hvortil hun svarede, at hendes kæreste havde sat et tegn uden på konvolutten. Tegnet betød, at han havde det godt, så hun behøvede ikke bruge penge på at modtage brevet. Postvæsenet gik glip af mange penge, når modtagere nægtede at betale for modtagelsen af breve. Denne oplevelse gav Rowland Hill inspiration til frimærket. Et mærke, der kunne sættes på brevet og som viste, at der var betalt for forsendelsen. Motivet på det første engelske frimærke var et billede af den engelske dronning Victoria på sort baggrund. Det blev kaldt: One Penny Black. Bogstaverne i de nederste hjørner af frimærkerne var forskellige, alt efter hvor på frimærkearket det enkelte frimærke sad; det var en ekstra sikkerhedsforanstaltning. 2
3 På det engelske frimærke var landenavnet ikke angivet, da det kun var til indenrigs brug. På engelske frimærker angives landenavnet stadig ikke; i stedet vises altid en lille silhouet af den regerende monark. Det er kun England, der har lov til ikke at angive land. Denne ret har englænderne opnået som en anerkendelse af, at de var de første til at indføre frimærket. Den blev stadfæstet ved stiftelsen af Verdenspostforeningen (Union Postale Universielle) i Hvad betyder frimærke Ordet frimærke betyder, at brevet blev frigjort til befordring, altså at portoen var betalt. Når frimærket derefter blev stemplet, var det annulleret og kunne ikke bruges igen. Med frimærket blev også enhedsportoen indført, dvs. at prisen blev den samme, uanset hvor langt brevet skulle transporteres inden for landets grænser. Danmarks første Danmarks første frimærke blev trykt i 1851 og blev udgivet den 1.april. Værdien var Fire R.B.S. (4 Rigs Bank Skilling). Det var portoen for et brev inden for rigets grænser uanset afstanden. Det var utakket, og mærkerne skulle klippes ud af arket. Mærket blev trykt i ark à 100 stk., og samlet blev der trykt 4 millioner eksemplarer af 4 R.B.S.. Perforeringen af frimærkearkene blev indført i På det første danske frimærke var der et billede af en kongekrone, et scepter og et sværd, samt en laurbærkrans på rødbrun baggrund. Der står ikke Danmark på frimærket, da frimærket oprindeligt kun kunne bruges til indenrigspost. Danmark ses først på frimærker efter Manden bag det første danske frimærke var generalpostdirektør Otto Greve Sophus Danneskjold- Samsøe. Frimærket blev tegnet og graveret af kgl. hofgravør Martinus William Ferslew, som også graverede pengesedler på den tid. Ferslew efterlod et lille visitkort på det første frimærke. Han graverede nemlig et lille F i frimærket. Det kan ses med lup under M et i ordet FRIMÆRKE. En måned senere, den 2. maj 1851, udkom et blåt 2 R.B.S. frimærke. Forsinkelsen skyldtes, at man ikke havde kapacitet til at trykke det samtidigt med 4 R.B.S. frimærket, som der var større efterspørgsel på end forventet. 2 R.B.S. var beregnet til lokale breve inden for Københavns volde. Sådanne breve blev udbragt med bude fra Fodpostkontoret. Frimærket blev derfor kaldt for Fodpostmærket. På det danske frimærke valgte man ikke at sætte et portræt af kongen, da man fandt, at det ville være majestætsfornærmelse dels at stemple kongen i hovedet med et sort stempel og dels at slikke ham i nakken. Man tænkte også økonomisk, for ved ikke at sætte regentens portræt på frimærket, undgik man 3
4 at kassere allerede trykte frimærker ved regentskifte. Det manglende kongeportræt var altså også af sparehensyn. Det første frimærke med en dansk konges portræt udkom i 1904; den ære tilfaldt Christian IX. Man kunne fortsat sende breve mod kontant betaling fra afsender eller modtager, men i så fald kostede brevet 6 R.B.S., i stedet for frimærkets 4 R.B.S. Det var for at gøre introduktionen af frimærket nemmere, at man tilbød en introduktionsrabat. Man fik også rabat, hvis man købte et helt ark til 100 R.B.S., for så skulle man kun betale 96 R.B.S. = 1 Rigsdaler. Frimærkets indførelse betød i praksis en væsentlig nedsættelse af portoen, og efterfølgende oplevede postvæsenet en kraftig vækst i antallet af forsendelser. Datidens møntenhed hed rigsbankdaler og rigsbankskilling. Den blev i 1854 ændret til daler og skillings rigsmønt, men 1 daler var fortsat 96 skilling. Den 1. januar 1875 ændredes møntfoden til kroner og øre, og ved omregningen blev 1 skilling sat til 2 øre. Da der går 100 øre på en krone, er det derfor mange i dag kalder en tokrone (= 200 øre) for en daler. Læs mere i bogen: Kronerne og Korsene, dansk frimærkehistorie , af Christian Dahlerup Kock. Sådan fremstilles frimærker Danske frimærker fremstilles i syv forskellige formater. Motivet bestemmes af kunstnere/grafikere i samspil med Post Danmark. Det er en meget speciel opgave at designe i frimærkestørrelse. Ikke alle motiver egner sig lige godt, der er f.eks. ikke plads til små detaljer, og der ligger mange overvejelser bag. Desuden skal der være samspil mellem tekst og billede. Frimærkerne blev indtil 1932 trykt på et privat trykkeri, men herefter overtog postvæsenet trykningen af frimærkerne. Stålstik Ved stålstik graveres motivet på en stålplade i størrelsen 1:1, som kaldes en molette. At gravere et frimærke kan tage op til 50 arbejdstimer. Modermoletten kopieres via en reliefmolette over på en cylinder, som forkromes og bruges til at trykke det endelige frimærke. En cylinder kan indeholde det nødvendige antal kopier af modermoletten til - på en rotation at kunne trykke tre ark à 20, 25, 40, 50 eller 100 mærker alt efter mærkernes størrelse. Stålstik kan fremstilles i op til tre farver. Det sker ved at en gummivalse påfører cylinderen farve præcis der, hvor kunstneren har bestemt. Selvom stålstik er en omstændelig trykketeknik, holder Post Danmark fast ved den, da den er svær at efterligne. Der er således en høj grad af sikkerhed forbundet med ståltrykket, hvilket gjorde det muligt at gå væk fra vandmærket papir i 1933, som ellers havde været benyttet siden
5 Offsettryk Med firefarvet offsettryk kan frimærket fremstilles i langt flere farver. Dybtryk Én farve er mulig er specielt velegnet til metalliske farver såsom guld, sølv og kobber. Post Danmarks nyeste frimærketrykkemaskine (M4 fra 1984) kan fremstille mærker i en kombination af alle tre trykmetoder i én og samme arbejdsgang. Det er hidtil kun sket på et prøvemærke, som blev fremstillet til Dansk Postog Telegrafmuseum i 1994, og som fortsat kan købes på Post & Tele Museum. Der er stor sikkerhed forbundet med trykning af frimærker. Maskinen er plomberet, og der føres nøje regnskab med, hvor mange frimærker der trykkes. Der føres løbende kontrol med kvaliteten af trykkene. Fejltryk bliver omhyggeligt destrueret. Det kan man læse på et frimærke Det er obligatorisk at oplyse navnet på det udstedende land samt en værdiangivelse på alle frimærker. Særfrimærker indeholder i de fleste tilfælde oplysninger om motivet i form af personnavne, stednavne, anledning og/eller årstal. På frimærker fra Danmark kan man i de fleste tilfælde under mærkebilledet med bittesmå bogstaver se navnene på kunstnerne bag motiverne. Er frimærket trykt i stålstik, ses endvidere angivelserne Del. og Sc.. Del. er en forkortelse for delineavit, dvs. har udført tegningen, og Sc. for sculpsit, dvs. har stukket (graveret) frimærket. Retningslinier for udgivelse Post Danmark udgiver nye frimærker hvert år, det foregår efter følgende retningslinier: Dagligseriefrimærker Lille, praktisk format med tydelig angivelse af værdi og nationalitet, udgives ved portostigning i store oplag, udgivet siden Serien omfatter Bølgelinie udgivet siden 1905, Lille rigsvåben udgivet siden 1946 og Dronningemærket udgivet siden Dronningemærket fornys ca. hvert 10. år med et nyt portræt. 5
6 Bølgemærket I 1905 blev det første frimærke af bølgelinietypen trykt. På bølgemærket er nationalitet og værdiangivelse meget tydelig. Bølgerne symboliserer de tre bælter: Storebælt, Lillebælt og Øresund. Løverne, hjerterne og kongekronen stammer fra det danske rigsvåben. Det er Danmarks ældste og verdens tredieældste frimærketype. Det overgås kun af det norske posthornsfrimærke, som blev trykt første gang 1872, og af Sudans Kamel-frimærke, som blev trykt første gang 1898, begge frimærker udkommer fortsat. Læs mere i Museums- Posten nr Særfrimærker/Mindemærker Personers, bygningers, eller begivenheders jubilæum, runde årstal f.eks.100, 200, 250, inden for kunst, kultur, natur, miljø og historie. Det er kun de kongelige, der kan komme på frimærker i levende live, ellers laves der kun mindemærker med afdøde personer. Der laves ikke danske frimærker med udenlandske personer, men udenlandske organisationer som f. eks. FN, Unesco kan ses på danske frimærker. Særfrimærker udgives i serier på 2-5 frimærker, da det giver større sammenhæng i udgivelsen og en bredere beskrivelse af motivet eller det emne, der er valgt. Særfrimærker trykkes normalt i mindre oplag og sælges i begrænset periode. Udføres ofte i stort format. Udgivet siden Velgørenhedsfrimærker Frimærker der sælges til overpris f.eks. + 50øre. Post Danmark tillader normalt kun ét velgørenhedsmærke om året. Udgivet siden Julemærker Julemærket blev opfundet i Danmark i 1904 af postmester Einar Holbøll. Julemærket kan ikke bruges som et rigtigt frimærke, men som et pyntemærke. Overskuddet fra salget af julemærker går til julemærkehjemmene, hjem for syge børn. Det udgives ikke af Post Danmark, men af Julemærkefonden. Julemærket udkommer også som e-mærke, der kan hæftes på . Frimærkesprog Frimærkesprog er en gammel skik, hvor afsenderen sender en ekstra meddelelse til modtageren ved at placere frimærket på en bestemt plads og i en særlig vinkel. Læs mere i MuseumsPosten nr
7 Den omvendte oval, et unikum Et af Danmarks mest almindelige frimærker, det tofarvede 8 øres mærke, blev fremstillet i perioden og trykt i ikke mindre end 691 mio. eksemplarer. Det er det første mærke, hvor landenavnet Danmark er angivet. Man kender kun ét eksemplar af Den omvendte Oval, et mærke, hvor den indre ramme, den røde oval, er vendt på hovedet. At det ikke er hele frimærket, der vender på hovedet, er bevist ved et indgående studium af takningens udførelse. Læs mere MuseumsPosten nr Det utakkede frimærke fra Søllested I 1906 skete det utænkelige, at et helt ark uperforerede frimærker kom i omløb. Det havnede hos en stationsforstander i Søllested. Det kan undre, at arket ikke blev returneret til postvæsenets trykkeri for destruktion, men det blev det altså ikke. I stedet klippede stationsforstanderen arket i stykker og solgte frimærkerne. En trestribe, tre sammenhængende frimærker, noget af det mest sjældne man kan forestille sig, dukkede op i Museet erhvervede trestriben i 1971 for kr ,-. Hvad det er værd i dag, kan man kun gætte på. Læs mere i MuseumsPosten nr Verdens dyreste Det hidtil dyreste frimærke, der er blevet handlet, er det svenske Tre Skilling Banco fra Det blev i 1996 solgt på auktion for ca. 14 mio. kr. Det blev ved en fejl trykt i en forkert farve. Det skulle have været grønt, men det blev gult. Brevpostkassen/ Samtidig med de første frimærker blev postkassen indført. De hed ikke postkasser, men brevkasser. De var udført i træ og med påmalet tekst, hvor der stod, hvad de skulle bruges til. De holdt ikke længe, og brevene blev let beskadiget, når de blev taget ud. Den røde postkasse blev indført i 1860, og siden har den ikke ændret sig meget. Bundtømning af postkasser blev indført sidst i 1870 efter tysk forbillede. Bundtømning fungerer ved, at en sæk føres ind under, hvorefter bunden udløses, og brevene falder ned i sækken. Bundtømningen sikrede, at brevene ikke væltede ud over det hele, samt at de ikke blev våde i regnvejr. 7
8 Postvæsenets fødsel Christian IV udsendte den 24.december 1624 en Forordning om Post- Budde. Den kaldes også postvæsenets fødselsattest. Der skulle oprettes 9 ruter rundt i riget. Den vigtigste var ruten: København Hamburg. Her blev breve og pakker transporteret på hestevogn; på de øvrige ruter blev posten befordret af fodpostbude, som var billigere i drift end heste! I København blev Danmarks første postkontor indrettet i det nyopførte Børsen. Her skulle postmesteren være til stede to timer hver dag. Af forordningen fremgår, at postmesteren skulle være en ædru og flittig mand, samt at han skulle hænge et skilt uden for døren med en hvidmalet hest og en blå rytter. Postbude, som vi kender dem i dag, fandtes ikke. Brevene blev ikke bragt til døren, de skulle afhentes på postkontoret, dog kunne man få brevet bragt ud mod at betale bærepenge. Postvæsenets opgave var ikke kun at sende breve og pakker, men også aviser og dermed nyheder rundt i landet. Postvæsenet stod også for persontransport. Man rejste med posten. Der havde tidligere været ideer fremme om at oprette et postvæsen, bl.a. under Christian II, ideer som ikke var blevet til noget. Måske fordi mængden af breve ikke var stor. København havde på Chr. IV s tid ca indbyggere, og i hele landet var der ca indbyggere. Før skoleloven i 1814 var det kun et fåtal af befolkningen, der kunne læse og skrive; omkring 5%. 8
9 Forslag til undervisningsforløb Frimærker 1. Indsamling af frimærker Se vores undervisningsforløb: Tegn et frimærke på Frimærker kan klippes af konvolutter eller købes hos frimærkehandlere. Det er en god idé at have mange at vælge imellem. Hver elev vælger f. eks. 20 frimærker. 2. Vask Se vores undervisningsforløb: Vaske frimærker på Frimærkerne kan frigøres fra konvolutterne ved at lægge dem i blød i lunkent vand i nogle få minutter, hvorefter de forsigtigt kan tages af og lægges til tørre. 3. Sortering Eleverne kan sortere deres frimærker efter lande, motiver eller farver. 4. Undersøgelse Eleverne undersøger deres frimærker; i hvilken anledning er de udgivet, hvilken historie fortæller de. 5. Samtale Eleverne kan fremlægge deres frimærker for klassen og fortælle frimærkernes historie. 6. Memory Prøv at samle frimærker, de skal parvis være ens. Frimærkerne klistres på små kartonbrikker, og du har et postalt memory spil. Brikkerne kan evt. lamineres så holder de længere. Verden på mærkerne Verden på Mærkerne er et undervisningsmateriale, der henvender sig fra 2.kl. til 5.kl.. Det er produceret af Danmarks Filatelist Forbund og sponsoreret af Post Danmark Frimærker. Materialet indeholder bl. a. en video, der fortæller om fremstillingen af frimærker. Læs mere på Post & Tele Museum Et besøg på Post & Tele Museum er en naturlig del af et undervisningsforløb, når det drejer sig om brevskrivning, post, frimærker eller kommunikation i det hele taget. Her kan eleverne tegne deres eget frimærke og høre om postvæsenets historie fra 1624 til i dag. Læs mere om vores undervisningstilbud og gratis rundvisninger på 9
10 Litteraturliste Kronerne og Korsene Dansk frimærkehistorie Skrevet af Christian Dahlerup Kock Udgivet af Midtjydsk Forlag, Silkeborg 1986 P&T s historie Skrevet af Bent Blüdnikow m. fl. Udgivet af Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet 1993 I øverste højre hjørne danske frimærker i 150 år. Udgivet af Post Danmark 2001 Frimærket Skrevet af Claus Ørsted. Udgivet på Mallings 1994 MuseumsPosten er Post & Tele Museums blad. Her findes artikler med emner fra post og telekommunikationens historie, om særudstillinger og om museets aktuelle tilbud. Bladet er velegnet til undervisningsbrug til lærere og til større elever, når de søger informationer om et bestemt emne. Tidligere udgaver og klassesæt kan, i det omfang lager haves, rekvireres gratis ved henvendelse til Post & Tele Museum. Links Siden udgives af Danmarks Filatelist Forbund Siden udgives af Post Danmark Frimærker Siden udgives af Post & Tele Museum En privat side om frimærker og posthistorie, udgives af Toke Nørby Siden udgives af Dansk Posthistorisk Selskab 10
Side. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 21 Tavlhøjcenteret Side. 2 Det første forsøg på et postvæsen vi ser herhjemme, er i Chr. II's verdslige lov fra 1522. Det blev dog aldrig til noget. Ideen blev senere taget op af Christian IV,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE
LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden
Læs mereDanmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924. Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013
Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924 Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013 KT før tjenestefrimærker KT før tjenestefrimærker Tekst Portofrihedens afskaffelse
Læs mereDanmarks sjældneste helsag
Danmarks sjældneste helsag Af Lars Engelbrecht Prædikatet Danmarks sjældneste helsag er ofte og yderst velfortjent givet en bestemt type af de tidlige, smalle konvolutter. Konvolutten har et blå værdistempel
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE
LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden
Læs mere50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010
50 øre tofarvet Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 Det at samle tofarvede Jeg har samlet på frimærker siden jeg var 7 år og med mellemrum. Det ændre sig i 1981 da
Læs mereDanmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning
Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 3: Arkstørrelse samt typer i rammegruppe 3 Af: Lars Engelbrecht Dette er tredie artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse
Læs mereAlbert Vilhelm Riber Magius
Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) M M M Helge Madsen Signatur: 1939-2012 Lærer Danmark 1854-1905 ubrugt guld 2005 Steffen Madsen 1978-
Læs mereI sne og slud skal posten ud Erik Kann
I sne og slud skal posten ud Erik Kann Indledning herunder om foredragets to hovedtemaer Disposition Lidt posthistorie Postarkivalier på det genealogiske landkort Hvornår? Hvordan arbejder jeg med kildematerialet?
Læs mereKunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten
Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,
Læs mereH.E. Gosch & Co 4 De med * markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall
H.E. Gosch & Co 4 De med * markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall Etiketterne er flerfarvede størrelse 49 mm x 35 mm
Læs mereArbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger
Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have
Læs mereStamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014
Stamps Færøerne Nr. 21 September 2014 ISSN 1603-0036 0036 Postkort fra Kina? Færøsk miniark vinder pris Julen 2014 Postkort fra Kina Kunne du tænke dig at modtage postkort fra fjerntliggende lande verden
Læs mereI sne og slud skal posten ud Erik Kann
I sne og slud skal posten ud Erik Kann Disposition Indledning herunder om foredragets to hovedtemaer Lidt om kildematerialet Lidt posthistorie Hvor finder vi relevant kildemateriale? Arkivalier om ansatte
Læs mereJesus Guds gave til os -4
Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal
Læs mereMerchandise Emballage Beklædning Skilte Tryksager
Global virksomhed GEMINI er en international handelsog produktionsvirksomhed etableret i 1989, med kontorer i København, Hong Kong og Kina. Vi er specialister i fremstilling af unikt merchandise, luksus
Læs mereFrimærker Frimærkeprogram VIKINGELIV DANMARK B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019
Frimærker 2019 Frimærkeprogram VIKINGELIV DANMARK 30.00 B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019» Indhold 2. januar 2019 Emnet offentliggøres senere...3 Vikingeliv... 4 1 krone Danmark...5 16. maj 2019 Nationalfugle...
Læs mereIngvar (Christian) Larsen
Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst
Læs mereFag: Kommunikation & IT Skrevet af: Natacha Fri s Emne: Designmanual Afleveret d. 09-12- 2011 Designmanual
Designmanual Celf s logo: Jeg har valgt at designe mit logo for celf således: Jeg har valgt bogstaverne N E G, som så står for Nakskov Erhvervs Gymnasium. Men Det store N kan også bruges til Nykøbing Erhvervs
Læs mereNB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.
Årgang 24 Nr.9/2015. Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Næste møde Torsdag den 3.december 2015 kl. 14.00 Månedens emne: Julefesten NB. Hvis du kommer efter
Læs mereDanmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879
Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 2: Værdistemplerne og typer i rammegruppe 2 Af: Lars Engelbrecht Dette er anden artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereStamps. Nr. 25. Færøerne. September 2015. Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker
Stamps Færøerne Nr. 25 September 2015 ISSN 1603-0036 0036 Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker Provisoriemærkerne fra 1940-41 - 75 års jubilæum Når vi sammenligner 2. verdenskrig
Læs mereKunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen
Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som
Læs mereBærepenge og uleveringsgebyr.
Bærepenge og uleveringsgebyr. Udateret brev sendt til Frøken Augusta Bellmeyir paa Wedøe pr.. Brevet er sendt franco hvilket er påtegnet med Betalt i nederste venstre hjørne. Herefter er i med rødkridt
Læs merePOWER GRID SPILLEREGLER
POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre
Læs mereFrimærker Frimærkeprogram VIKINGELIV DANMARK B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019
Frimærker 2019 Frimærkeprogram VIKINGELIV 30.00 B.S.J. / E.C. POSTNORD 2019» Indhold 2. januar 2019 Dannebrog 800 år...3 Vikingeliv... 4 1 krone Danmark...5 16. maj 2019 Nationalfugle... 6 Fyrtårne...7
Læs mereRSD for BF Erik Sangild Ternevej Frederiksværk BROTHERHOOD FUND-UDVALGET 2015 / 2016 August 2015
RSD for BF Erik Sangild Ternevej 9 3300 Frederiksværk 4777 2190-4095 6909 sangild@vip.cybercity.dk BROTHERHOOD FUND-UDVALGET 2015 / 2016 August 2015 Lige som KFUM-bevægelsen er international udtrykker
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereAmatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera
Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på
Læs mereRené Kejlskov Jørgensen
Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) K K K Aage (Nicolai) Kabell Signatur: 1920-1981 Professor i nordisk sprog og litteratur Vitus Bering
Læs mereNaturhistorie, botanik 1920erne-30erne
Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til
Læs mereLærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk
Bærbare Bøger Et undervisningsforløb i håndarbejde som valgfag i 8.-9.-klasse om»mærkelige og uvirkelige ting«. Af Liv Berger Madsen I forbindelse med mit bachelorprojekt om kreativitet i håndarbejde og
Læs mereKapitel 1 POST Greenlands virksomhed
28. februar 2011 FM 2011/27 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af xx. xxxx 2011 om post Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed 1. POST Greenland er en del af TELE Greenland A/S, der kan oprette et datterselskab
Læs mereNyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen
Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen Som der tidligere er informeret om kommer der et nyt system, til oprettelse af aftaler om vedligeholdelse
Læs mereI sne og slud skal posten ud Erik Kann
I sne og slud skal posten ud Erik Kann Indledning herunder om foredragets to hovedtemaer Disposition Lidt posthistorie Postarkivalier på det genealogiske landkort Hvornår? Hvordan arbejder jeg med kildematerialet?
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereLeif W(illy) Rasmussen
Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) R R R Claus Rafner Signatur: 1959 - Historiker, cand.mag. Handbook and Catalog of Danish Tobacco and
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereDesignmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design
Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med
Læs mereKirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner
1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,
Læs mereÅrhus Julemærkesamler Forening. Caritas
Århus Julemærkesamler Forening Caritas Nr. 23 / Februar 2013 Århus Julemærkesamler Forening Caritas Stiftet 16.7.1981 Bestyrelse / Telefon / Adresseliste / Bankkonto Formand: Peter Flemming Nissen Holmetoften
Læs mereOm inspirationsmaterialet. Indholdsfortegnelse
Om inspirationsmaterialet Dette materiale henvender sig både til de klasser, der laver deres tese og bandbulle på værksteder med kunstner Susanne Ahrenkiel, og til de klasser, som selv arbejder, uafhængigt
Læs mereVIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale
Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper
Læs mereAuktion 513 Lørdag 27. februar 2016
Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk
Læs mereKATALOG SPORVOGNS- OG BUSMÆRKER (POLETTER) FRA ÅRHUS
KATALOG SPORVOGNS- OG BUSMÆRKER (POLETTER) FRA ÅRHUS AARHUS ELEKTRISKE SPORVEJ AARHUS SPORVEJE ÅRHUS SPORVEJE Sporvogns og Bus mærker (poletter) fra Århus AARHUS ELEKTRISKE SPORVEJ I 1903 planlagdes en
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereBYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI
BYTTE- OG BØRSDAGEN Anvisningssalg af frimærker og tilbehør, uden salær, i Borgerforeningens hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, søndag den 8. november 2015, kl. 14.30, eftersyn fra ca. kl. 11.00. ** =
Læs merePRESSEMEDDELELSE. Gul tre Skilling Banco. Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak 10-1. og 2.
Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak 10-1. og 2. maj 2010 Gul tre Skilling Banco PRESSEMEDDELELSE Det er endelig lykkedes Hillerød Philatelistklub i tæt samarbejde
Læs mereDet traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen
Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereKOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8
KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER
Læs mereBanner med arabiske ord
Opgaveark Billedkunst 3.-5. klasse Omfang: 2-8 lektioner Banner med arabiske ord I denne opgave får eleverne kendskab til det grafisk meget flotte, arabiske skriftsprog ved at producere deres egne bannere
Læs mereStorauktion - Randers Filatelistklub Søndag den 16. Oktober 2016 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers
Storauktion - Randers Filatelistklub Søndag den 16. Oktober 2016 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers Eftersyn fra kl. 14.00 15.00. Auktionen starter kl. 15.30 LOT nland AFA-nr. Beskrivelse Kat.pris
Læs mereHistorie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv
Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Det Historiske Museum På Museum Ovartaci er der ud over Kunstmuseet også et Museum for Psykiatrihistorie. Her kan
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereBILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM
BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant
Læs mereBrødrene Hartmann A/S - Lærervejledning
Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere
Læs mereVREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden
Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus
Læs mereTryk er: Teknik til at mangfoldiggøre tekst og billeder fra en indfarvet flade, der ved tryk fra en presse overfører farven til papir.
TRYKPÅ! Tryk er: Teknik til at mangfoldiggøre tekst og billeder fra en indfarvet flade, der ved tryk fra en presse overfører farven til papir. CMYK Man skelner mellem flere trykteknikker: Højtryk Papir
Læs mereJulemærket 2015 er tegnet af Dronning Margrethe.
SILKEBORG WWW.SILFI.dk En mand med en god ide. I år er det 150 siden at Ejnar Holdbøl blev født. Og vi har meget at takke ham for. For den ide han fil tilbage i 1903, har børn fortsat glæde af nemlig julemærket.
Læs mereMatematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU101-MAD Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-13.00 Post Danmark Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereHusk: Det er tid at betale kontingent: 150 kr. hvis du får bladet på papir, 100 kr. hvis du få bladet pr. mail.
Møde med anvisningssalg TORSDAG d. 8. december kl. 19.30 i mødesalen på Bornholms Centralbibliotek. Eftersyn af mønter fra ca. kl 19.00 Husk: Det er tid at betale kontingent: 150 kr. hvis du får bladet
Læs mereNyhedsbrev februar 2015
Nyhedsbrev februar 2015 Kære medlemmer Kastellets 350 år blev fejret efter alle kunstens regler den 1. november 2014 med opvisninger, gardehusarer, musik, rundvisninger, og Slaget på Kirkepladsen, men
Læs mereBOLBRO Postekspedion Odense V.
BOLBRO Postekspedion Odense V. Igennem den har der været posthuse / postekspedioner i BOLBRO, her lidt historie om disse posthuse. Bolbro er dligere en lille lokalitet som ligger vest for Odense og har
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereCape of Good Hope 1652 1853
Cape of Good Hope 1652 1853 1652: Den 6. april gik Jan van Riebeek i land på det sted, hvor Cape Town senere opstod 1853: Den 1. september udkom de første frimærker Lidt om mig Johnny Barth (66 år) Cand.
Læs mereDragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.
Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer
Læs mereNr. 3, 3 øre rød. Ligesom alle kataloger registrerer den variant af Nr. 5, der har omvendt midtertryk:
Forsøg på typebeskrivelse af Svendborg Bypostmærker Af Jan Roed, 23/7-2009 I Svendborg blev der udgivet følgende bypostmærker: Nr. 1, Nr. 2, 1 øre grøn 2 øre brun De blev alle udgivet i utakkede udgaver:
Læs mereLærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og
Læs mereBREVKASSER Lysets Fælles Regler om Brevkasser
BREVKASSER Lysets Fælles Regler om Brevkasser December 2011 Kære naboer, Vi har igennem året arbejdet for, at skaffe en dispensation fra de nye regler om brevkasser i skel. Et af vore hovedargumenter har
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs merePeter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.
Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.
Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. ORDTRÆNING 7 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 7. Serien består af otte hæfter. I dette
Læs mereSTORM P. TEKST OG TEGNING
TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 4.. september 2007 J. nr. 140-1 Erhvervs- og Færdselskontoret Karoline Lolk Telefon 33 92 33 21 klo@trm.dk Den svenske model
Læs mereNr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015
Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af hvad der er sket på klubmøder samt foredrag. Artikelserien om Legi onærudgaven 1919 fortsættes. 2
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke
UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,
Læs mereSPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER
SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs mereBilledet fortæller historier
Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung
Læs mereSubstantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.
Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereBETALINGSMISLIGHOLDELSE OG UDSÆTTELSE AF FOGEDEN. Er restance med gebyret på kr. 275,00 nok?
ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik Aagaard Poulsen (H)
Læs mereKan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
Læs mereEr det dog så svært?
Er det dog så svært? Det var ikke meget respons på mit indlæg i Pincetten nr. 1. 2004 vedrørende POSTFÆRGE-FRAGTBREVE, overfor mig var det kun Richard Schmidt, der reagerede, men havde dog ikke svaret
Læs mereLot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå?
Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå? 100 3 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider.
Læs mere-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)
Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis
Læs mereNB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.
Årgang 22 Nr. 1/2013 Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 3. januar 2013 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Det samler jeg også på. NB. Hvis
Læs mereDESIGN MANUAL V/01 PROJEKTKOMMUNIKATION
DESIGN MANUAL V/01 PROJEKTKOMMUNIKATION 0. Indhold 1. Designelementer 2. Designprincipper og eksempler 3. Kontakt 2 1. Designelementer Historier om Danmarks visuelle identitet bygger alle på en række grundelementer,
Læs mereUndervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt
Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Indledning Bogen Annas Himmel tager fat på et meget stort emne for både børn og voksne, nemlig døden. Anna har mistet sin mor og gennem bogen bliver Annas sorg
Læs mereDEN STORE DEN STORE THOMAS WINDING THOMAS WINDING UDSTILLING UDSTILLING
0.- 6. KLASSE TIL LÆREREN Undervisningsmateriale om hunde, rettigheder, børn og FN og frikadeller Et indblik i Thomas Windings univers Dette hæfte har opgaver knyttet til Thomas Windings historie Har børn
Læs mere1. bogstavejagt. FYSISKE RAMMER En skolegård
DANSK 1 skolen cykler 1. bogstavejagt 0.-3. klasse 10 forskellige bogstaver 10 poser eller plastiklommer 10 snore 1 kridt pr. gruppe I hver pose skal der være et antal ens bogstaver svarende til antallet
Læs mereHugin og Munin Klubben Midtjylland. Nr. 38 Januar - april 2017
Hugin og Munin Klubben Midtjylland Nr. 38 Januar - april 2017 Praktiske oplysninger Program: I bladet finder du klubbens program for Januar, februar, marts, april 2017 Tilmelding Find ud af hvad du vil
Læs mereReglement for bedømmelse af helsager
Reglement for bedømmelse af helsager 1. Udstillinger med konkurrenceklasse I overensstemmelse med artikel 1.4 i F.I.P s. generelle reglement for bedømmelse af eksponater i konkurrenceklassen på F.I.P.
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereLÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd
LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.
Læs mereArv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver
Når arver Indhold Orden i tingene. Tingene i orden. Hvert år vælger rigtig mange mennesker at testamentere til. Så mange at indtægterne fra arv i dag er den største indtægtskilde overhovedet for foreningen.
Læs mereFortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9
Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første
Læs mere