Et besøg på Post & Tele Museum ligger i naturlig forlængelse af ethvert arbejde med frimærker. Læs mere om vores tilbud på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et besøg på Post & Tele Museum ligger i naturlig forlængelse af ethvert arbejde med frimærker. Læs mere om vores tilbud på www.ptt-museum.dk."

Transkript

1 Frimærkets historie Indholdsfortegnelse Til lærere... s. 1 Indledning... s. 2 Forhistorien... s. 2 Hvad betyder frimærke... s. 3 Danmarks første... s. 3 Sådan fremstilles frimærker.. s. 4 Stålstik..... s. 4 Offsettryk. s. 5 Dybtryk. s. 5 Det kan man læse på et frimærke.. s. 5 Retningslinier for udgivelse af danske frimærker... s. 5 Dagligseriefrimærker..... s. 5 Særfrimærker.. s. 6 Velgørenhedsfrimærker.... s. 6 Julemærker.... s. 6 Frimærkesprog. s. 6 Den omvendte oval. s. 7 Det utakkede frimærke fra Søllested.... s. 7 Verdens dyreste s. 7 Brevpostkasser.... s. 7 Postvæsenets fødsel.. s. 8 Forslag til undervisningsforløb.. s. 9 Litteraturliste og links..... s. 10 Til lærere Frimærker optager og fascinerer alle, ikke mindst børn, små billeder, der fortæller hver deres historie. Her fortælles historien om frimærkets tilblivelse. Materialet henvender sig primært til lærere, der underviser elever i indskolingen eller på mellemtrinnet, men alle med interesse for frimærker kan have fornøjelse af at læse med. Materialet kan frit bruges i undervisningsmæssig sammenhæng, her er facts, fortællinger, billeder, ideer til undervisningsforløb og litteraturliste. Materialet indeholder svar på de mange spørgsmål, vi til daglig får fra børn og unge, der besøger Post & Tele Museum. Et besøg på Post & Tele Museum ligger i naturlig forlængelse af ethvert arbejde med frimærker. Læs mere om vores tilbud på Materialet er udarbejdet af museumsformidler Henrik Rem Rasmussen og overinspektør Erik Jensen, Post & Tele Museum,

2 Indledning Det første frimærke i Danmark blev taget i brug den 1. april 1851, og det var bestemt ikke en aprilsnar. Historien om, hvordan det kom til verden og dets betydning for postbesørgelsen siden hen, oprulles her. Frimærker er ikke kun et betalingsmiddel, der som pengesedler kun udskiftes hvert 25. år. Der udgives årligt nye frimærker, som hver især på forunderlig vis fortæller deres lille historie om en begivenhed eller et årstal, der skal markeres. Frimærker har, fra de blev taget i brug, været samleobjekt, og filateli betragtes i dag som verdens største hobby. Der kan samles på alt fra udvalgte lande til bestemte temaer eller fejltryk. Filateli betyder netop kærlighed til frimærker. På trods af stor omhyggelighed i trykkeprocessen er frimærker med fejl sluppet gennem nåleøjet, en forkert farve, et skævt tryk eller et forkert bogstav. Noget som gør det ekstra spændende at samle på frimærker. Forhistorien Før frimærket blev opfundet, betalte man for afsendelsen ved aflevering af brevet til postbudet eller på postkontoret, men man kunne også vælge at lade modtageren betale. Prisen var afhængig af, hvor meget brevet vejede, og hvor langt det skulle befordres. Omkring 1840 kostede det ca. en dagløn for en arbejder at sende et brev. Verdens første frimærke blev trykt i England og udkom den 6. maj Personen bag det var minister Rowland Hill. En historie fortæller, at han havde set en pige modtage et brev af et postbud, men efter at have kastet et blik på konvolutten ville pigen ikke betale for brevet. Bagefter spurgte han pigen, hvorfor hun ikke ville betale for brevet, hvortil hun svarede, at hendes kæreste havde sat et tegn uden på konvolutten. Tegnet betød, at han havde det godt, så hun behøvede ikke bruge penge på at modtage brevet. Postvæsenet gik glip af mange penge, når modtagere nægtede at betale for modtagelsen af breve. Denne oplevelse gav Rowland Hill inspiration til frimærket. Et mærke, der kunne sættes på brevet og som viste, at der var betalt for forsendelsen. Motivet på det første engelske frimærke var et billede af den engelske dronning Victoria på sort baggrund. Det blev kaldt: One Penny Black. Bogstaverne i de nederste hjørner af frimærkerne var forskellige, alt efter hvor på frimærkearket det enkelte frimærke sad; det var en ekstra sikkerhedsforanstaltning. 2

3 På det engelske frimærke var landenavnet ikke angivet, da det kun var til indenrigs brug. På engelske frimærker angives landenavnet stadig ikke; i stedet vises altid en lille silhouet af den regerende monark. Det er kun England, der har lov til ikke at angive land. Denne ret har englænderne opnået som en anerkendelse af, at de var de første til at indføre frimærket. Den blev stadfæstet ved stiftelsen af Verdenspostforeningen (Union Postale Universielle) i Hvad betyder frimærke Ordet frimærke betyder, at brevet blev frigjort til befordring, altså at portoen var betalt. Når frimærket derefter blev stemplet, var det annulleret og kunne ikke bruges igen. Med frimærket blev også enhedsportoen indført, dvs. at prisen blev den samme, uanset hvor langt brevet skulle transporteres inden for landets grænser. Danmarks første Danmarks første frimærke blev trykt i 1851 og blev udgivet den 1.april. Værdien var Fire R.B.S. (4 Rigs Bank Skilling). Det var portoen for et brev inden for rigets grænser uanset afstanden. Det var utakket, og mærkerne skulle klippes ud af arket. Mærket blev trykt i ark à 100 stk., og samlet blev der trykt 4 millioner eksemplarer af 4 R.B.S.. Perforeringen af frimærkearkene blev indført i På det første danske frimærke var der et billede af en kongekrone, et scepter og et sværd, samt en laurbærkrans på rødbrun baggrund. Der står ikke Danmark på frimærket, da frimærket oprindeligt kun kunne bruges til indenrigspost. Danmark ses først på frimærker efter Manden bag det første danske frimærke var generalpostdirektør Otto Greve Sophus Danneskjold- Samsøe. Frimærket blev tegnet og graveret af kgl. hofgravør Martinus William Ferslew, som også graverede pengesedler på den tid. Ferslew efterlod et lille visitkort på det første frimærke. Han graverede nemlig et lille F i frimærket. Det kan ses med lup under M et i ordet FRIMÆRKE. En måned senere, den 2. maj 1851, udkom et blåt 2 R.B.S. frimærke. Forsinkelsen skyldtes, at man ikke havde kapacitet til at trykke det samtidigt med 4 R.B.S. frimærket, som der var større efterspørgsel på end forventet. 2 R.B.S. var beregnet til lokale breve inden for Københavns volde. Sådanne breve blev udbragt med bude fra Fodpostkontoret. Frimærket blev derfor kaldt for Fodpostmærket. På det danske frimærke valgte man ikke at sætte et portræt af kongen, da man fandt, at det ville være majestætsfornærmelse dels at stemple kongen i hovedet med et sort stempel og dels at slikke ham i nakken. Man tænkte også økonomisk, for ved ikke at sætte regentens portræt på frimærket, undgik man 3

4 at kassere allerede trykte frimærker ved regentskifte. Det manglende kongeportræt var altså også af sparehensyn. Det første frimærke med en dansk konges portræt udkom i 1904; den ære tilfaldt Christian IX. Man kunne fortsat sende breve mod kontant betaling fra afsender eller modtager, men i så fald kostede brevet 6 R.B.S., i stedet for frimærkets 4 R.B.S. Det var for at gøre introduktionen af frimærket nemmere, at man tilbød en introduktionsrabat. Man fik også rabat, hvis man købte et helt ark til 100 R.B.S., for så skulle man kun betale 96 R.B.S. = 1 Rigsdaler. Frimærkets indførelse betød i praksis en væsentlig nedsættelse af portoen, og efterfølgende oplevede postvæsenet en kraftig vækst i antallet af forsendelser. Datidens møntenhed hed rigsbankdaler og rigsbankskilling. Den blev i 1854 ændret til daler og skillings rigsmønt, men 1 daler var fortsat 96 skilling. Den 1. januar 1875 ændredes møntfoden til kroner og øre, og ved omregningen blev 1 skilling sat til 2 øre. Da der går 100 øre på en krone, er det derfor mange i dag kalder en tokrone (= 200 øre) for en daler. Læs mere i bogen: Kronerne og Korsene, dansk frimærkehistorie , af Christian Dahlerup Kock. Sådan fremstilles frimærker Danske frimærker fremstilles i syv forskellige formater. Motivet bestemmes af kunstnere/grafikere i samspil med Post Danmark. Det er en meget speciel opgave at designe i frimærkestørrelse. Ikke alle motiver egner sig lige godt, der er f.eks. ikke plads til små detaljer, og der ligger mange overvejelser bag. Desuden skal der være samspil mellem tekst og billede. Frimærkerne blev indtil 1932 trykt på et privat trykkeri, men herefter overtog postvæsenet trykningen af frimærkerne. Stålstik Ved stålstik graveres motivet på en stålplade i størrelsen 1:1, som kaldes en molette. At gravere et frimærke kan tage op til 50 arbejdstimer. Modermoletten kopieres via en reliefmolette over på en cylinder, som forkromes og bruges til at trykke det endelige frimærke. En cylinder kan indeholde det nødvendige antal kopier af modermoletten til - på en rotation at kunne trykke tre ark à 20, 25, 40, 50 eller 100 mærker alt efter mærkernes størrelse. Stålstik kan fremstilles i op til tre farver. Det sker ved at en gummivalse påfører cylinderen farve præcis der, hvor kunstneren har bestemt. Selvom stålstik er en omstændelig trykketeknik, holder Post Danmark fast ved den, da den er svær at efterligne. Der er således en høj grad af sikkerhed forbundet med ståltrykket, hvilket gjorde det muligt at gå væk fra vandmærket papir i 1933, som ellers havde været benyttet siden

5 Offsettryk Med firefarvet offsettryk kan frimærket fremstilles i langt flere farver. Dybtryk Én farve er mulig er specielt velegnet til metalliske farver såsom guld, sølv og kobber. Post Danmarks nyeste frimærketrykkemaskine (M4 fra 1984) kan fremstille mærker i en kombination af alle tre trykmetoder i én og samme arbejdsgang. Det er hidtil kun sket på et prøvemærke, som blev fremstillet til Dansk Postog Telegrafmuseum i 1994, og som fortsat kan købes på Post & Tele Museum. Der er stor sikkerhed forbundet med trykning af frimærker. Maskinen er plomberet, og der føres nøje regnskab med, hvor mange frimærker der trykkes. Der føres løbende kontrol med kvaliteten af trykkene. Fejltryk bliver omhyggeligt destrueret. Det kan man læse på et frimærke Det er obligatorisk at oplyse navnet på det udstedende land samt en værdiangivelse på alle frimærker. Særfrimærker indeholder i de fleste tilfælde oplysninger om motivet i form af personnavne, stednavne, anledning og/eller årstal. På frimærker fra Danmark kan man i de fleste tilfælde under mærkebilledet med bittesmå bogstaver se navnene på kunstnerne bag motiverne. Er frimærket trykt i stålstik, ses endvidere angivelserne Del. og Sc.. Del. er en forkortelse for delineavit, dvs. har udført tegningen, og Sc. for sculpsit, dvs. har stukket (graveret) frimærket. Retningslinier for udgivelse Post Danmark udgiver nye frimærker hvert år, det foregår efter følgende retningslinier: Dagligseriefrimærker Lille, praktisk format med tydelig angivelse af værdi og nationalitet, udgives ved portostigning i store oplag, udgivet siden Serien omfatter Bølgelinie udgivet siden 1905, Lille rigsvåben udgivet siden 1946 og Dronningemærket udgivet siden Dronningemærket fornys ca. hvert 10. år med et nyt portræt. 5

6 Bølgemærket I 1905 blev det første frimærke af bølgelinietypen trykt. På bølgemærket er nationalitet og værdiangivelse meget tydelig. Bølgerne symboliserer de tre bælter: Storebælt, Lillebælt og Øresund. Løverne, hjerterne og kongekronen stammer fra det danske rigsvåben. Det er Danmarks ældste og verdens tredieældste frimærketype. Det overgås kun af det norske posthornsfrimærke, som blev trykt første gang 1872, og af Sudans Kamel-frimærke, som blev trykt første gang 1898, begge frimærker udkommer fortsat. Læs mere i Museums- Posten nr Særfrimærker/Mindemærker Personers, bygningers, eller begivenheders jubilæum, runde årstal f.eks.100, 200, 250, inden for kunst, kultur, natur, miljø og historie. Det er kun de kongelige, der kan komme på frimærker i levende live, ellers laves der kun mindemærker med afdøde personer. Der laves ikke danske frimærker med udenlandske personer, men udenlandske organisationer som f. eks. FN, Unesco kan ses på danske frimærker. Særfrimærker udgives i serier på 2-5 frimærker, da det giver større sammenhæng i udgivelsen og en bredere beskrivelse af motivet eller det emne, der er valgt. Særfrimærker trykkes normalt i mindre oplag og sælges i begrænset periode. Udføres ofte i stort format. Udgivet siden Velgørenhedsfrimærker Frimærker der sælges til overpris f.eks. + 50øre. Post Danmark tillader normalt kun ét velgørenhedsmærke om året. Udgivet siden Julemærker Julemærket blev opfundet i Danmark i 1904 af postmester Einar Holbøll. Julemærket kan ikke bruges som et rigtigt frimærke, men som et pyntemærke. Overskuddet fra salget af julemærker går til julemærkehjemmene, hjem for syge børn. Det udgives ikke af Post Danmark, men af Julemærkefonden. Julemærket udkommer også som e-mærke, der kan hæftes på . Frimærkesprog Frimærkesprog er en gammel skik, hvor afsenderen sender en ekstra meddelelse til modtageren ved at placere frimærket på en bestemt plads og i en særlig vinkel. Læs mere i MuseumsPosten nr

7 Den omvendte oval, et unikum Et af Danmarks mest almindelige frimærker, det tofarvede 8 øres mærke, blev fremstillet i perioden og trykt i ikke mindre end 691 mio. eksemplarer. Det er det første mærke, hvor landenavnet Danmark er angivet. Man kender kun ét eksemplar af Den omvendte Oval, et mærke, hvor den indre ramme, den røde oval, er vendt på hovedet. At det ikke er hele frimærket, der vender på hovedet, er bevist ved et indgående studium af takningens udførelse. Læs mere MuseumsPosten nr Det utakkede frimærke fra Søllested I 1906 skete det utænkelige, at et helt ark uperforerede frimærker kom i omløb. Det havnede hos en stationsforstander i Søllested. Det kan undre, at arket ikke blev returneret til postvæsenets trykkeri for destruktion, men det blev det altså ikke. I stedet klippede stationsforstanderen arket i stykker og solgte frimærkerne. En trestribe, tre sammenhængende frimærker, noget af det mest sjældne man kan forestille sig, dukkede op i Museet erhvervede trestriben i 1971 for kr ,-. Hvad det er værd i dag, kan man kun gætte på. Læs mere i MuseumsPosten nr Verdens dyreste Det hidtil dyreste frimærke, der er blevet handlet, er det svenske Tre Skilling Banco fra Det blev i 1996 solgt på auktion for ca. 14 mio. kr. Det blev ved en fejl trykt i en forkert farve. Det skulle have været grønt, men det blev gult. Brevpostkassen/ Samtidig med de første frimærker blev postkassen indført. De hed ikke postkasser, men brevkasser. De var udført i træ og med påmalet tekst, hvor der stod, hvad de skulle bruges til. De holdt ikke længe, og brevene blev let beskadiget, når de blev taget ud. Den røde postkasse blev indført i 1860, og siden har den ikke ændret sig meget. Bundtømning af postkasser blev indført sidst i 1870 efter tysk forbillede. Bundtømning fungerer ved, at en sæk føres ind under, hvorefter bunden udløses, og brevene falder ned i sækken. Bundtømningen sikrede, at brevene ikke væltede ud over det hele, samt at de ikke blev våde i regnvejr. 7

8 Postvæsenets fødsel Christian IV udsendte den 24.december 1624 en Forordning om Post- Budde. Den kaldes også postvæsenets fødselsattest. Der skulle oprettes 9 ruter rundt i riget. Den vigtigste var ruten: København Hamburg. Her blev breve og pakker transporteret på hestevogn; på de øvrige ruter blev posten befordret af fodpostbude, som var billigere i drift end heste! I København blev Danmarks første postkontor indrettet i det nyopførte Børsen. Her skulle postmesteren være til stede to timer hver dag. Af forordningen fremgår, at postmesteren skulle være en ædru og flittig mand, samt at han skulle hænge et skilt uden for døren med en hvidmalet hest og en blå rytter. Postbude, som vi kender dem i dag, fandtes ikke. Brevene blev ikke bragt til døren, de skulle afhentes på postkontoret, dog kunne man få brevet bragt ud mod at betale bærepenge. Postvæsenets opgave var ikke kun at sende breve og pakker, men også aviser og dermed nyheder rundt i landet. Postvæsenet stod også for persontransport. Man rejste med posten. Der havde tidligere været ideer fremme om at oprette et postvæsen, bl.a. under Christian II, ideer som ikke var blevet til noget. Måske fordi mængden af breve ikke var stor. København havde på Chr. IV s tid ca indbyggere, og i hele landet var der ca indbyggere. Før skoleloven i 1814 var det kun et fåtal af befolkningen, der kunne læse og skrive; omkring 5%. 8

9 Forslag til undervisningsforløb Frimærker 1. Indsamling af frimærker Se vores undervisningsforløb: Tegn et frimærke på Frimærker kan klippes af konvolutter eller købes hos frimærkehandlere. Det er en god idé at have mange at vælge imellem. Hver elev vælger f. eks. 20 frimærker. 2. Vask Se vores undervisningsforløb: Vaske frimærker på Frimærkerne kan frigøres fra konvolutterne ved at lægge dem i blød i lunkent vand i nogle få minutter, hvorefter de forsigtigt kan tages af og lægges til tørre. 3. Sortering Eleverne kan sortere deres frimærker efter lande, motiver eller farver. 4. Undersøgelse Eleverne undersøger deres frimærker; i hvilken anledning er de udgivet, hvilken historie fortæller de. 5. Samtale Eleverne kan fremlægge deres frimærker for klassen og fortælle frimærkernes historie. 6. Memory Prøv at samle frimærker, de skal parvis være ens. Frimærkerne klistres på små kartonbrikker, og du har et postalt memory spil. Brikkerne kan evt. lamineres så holder de længere. Verden på mærkerne Verden på Mærkerne er et undervisningsmateriale, der henvender sig fra 2.kl. til 5.kl.. Det er produceret af Danmarks Filatelist Forbund og sponsoreret af Post Danmark Frimærker. Materialet indeholder bl. a. en video, der fortæller om fremstillingen af frimærker. Læs mere på Post & Tele Museum Et besøg på Post & Tele Museum er en naturlig del af et undervisningsforløb, når det drejer sig om brevskrivning, post, frimærker eller kommunikation i det hele taget. Her kan eleverne tegne deres eget frimærke og høre om postvæsenets historie fra 1624 til i dag. Læs mere om vores undervisningstilbud og gratis rundvisninger på 9

10 Litteraturliste Kronerne og Korsene Dansk frimærkehistorie Skrevet af Christian Dahlerup Kock Udgivet af Midtjydsk Forlag, Silkeborg 1986 P&T s historie Skrevet af Bent Blüdnikow m. fl. Udgivet af Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet 1993 I øverste højre hjørne danske frimærker i 150 år. Udgivet af Post Danmark 2001 Frimærket Skrevet af Claus Ørsted. Udgivet på Mallings 1994 MuseumsPosten er Post & Tele Museums blad. Her findes artikler med emner fra post og telekommunikationens historie, om særudstillinger og om museets aktuelle tilbud. Bladet er velegnet til undervisningsbrug til lærere og til større elever, når de søger informationer om et bestemt emne. Tidligere udgaver og klassesæt kan, i det omfang lager haves, rekvireres gratis ved henvendelse til Post & Tele Museum. Links Siden udgives af Danmarks Filatelist Forbund Siden udgives af Post Danmark Frimærker Siden udgives af Post & Tele Museum En privat side om frimærker og posthistorie, udgives af Toke Nørby Siden udgives af Dansk Posthistorisk Selskab 10

Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924. Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013

Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924. Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013 Danmarks tjenestefrimærker og tjenesteforsendelser 1871-1924 Foredrag på Den Filatelistiske Højskole i Mørke 2. marts 2013 KT før tjenestefrimærker KT før tjenestefrimærker Tekst Portofrihedens afskaffelse

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden

Læs mere

Danmarks sjældneste helsag

Danmarks sjældneste helsag Danmarks sjældneste helsag Af Lars Engelbrecht Prædikatet Danmarks sjældneste helsag er ofte og yderst velfortjent givet en bestemt type af de tidlige, smalle konvolutter. Konvolutten har et blå værdistempel

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 3: Arkstørrelse samt typer i rammegruppe 3 Af: Lars Engelbrecht Dette er tredie artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden

Læs mere

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010

50 øre tofarvet. Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 50 øre tofarvet Observationer og strøtanker af Hans Christian Engelbrecht 20. januar 2010 Det at samle tofarvede Jeg har samlet på frimærker siden jeg var 7 år og med mellemrum. Det ændre sig i 1981 da

Læs mere

Albert Vilhelm Riber Magius

Albert Vilhelm Riber Magius Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) M M M Helge Madsen Signatur: 1939-2012 Lærer Danmark 1854-1905 ubrugt guld 2005 Steffen Madsen 1978-

Læs mere

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014 Stamps Færøerne Nr. 21 September 2014 ISSN 1603-0036 0036 Postkort fra Kina? Færøsk miniark vinder pris Julen 2014 Postkort fra Kina Kunne du tænke dig at modtage postkort fra fjerntliggende lande verden

Læs mere

Merchandise Emballage Beklædning Skilte Tryksager

Merchandise Emballage Beklædning Skilte Tryksager Global virksomhed GEMINI er en international handelsog produktionsvirksomhed etableret i 1989, med kontorer i København, Hong Kong og Kina. Vi er specialister i fremstilling af unikt merchandise, luksus

Læs mere

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind. Årgang 24 Nr.9/2015. Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Næste møde Torsdag den 3.december 2015 kl. 14.00 Månedens emne: Julefesten NB. Hvis du kommer efter

Læs mere

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879

Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Danmarks helsagsbrevkort med de tofarvedes tegning 1871-1879 Artikel 2: Værdistemplerne og typer i rammegruppe 2 Af: Lars Engelbrecht Dette er anden artikel om de første danske helsagsbrevkort i størrelse

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

H.E. Gosch & Co 4 De med * markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall

H.E. Gosch & Co 4 De med * markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall H.E. Gosch & Co 4 De med * markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall Etiketterne er flerfarvede størrelse 49 mm x 35 mm

Læs mere

Bærepenge og uleveringsgebyr.

Bærepenge og uleveringsgebyr. Bærepenge og uleveringsgebyr. Udateret brev sendt til Frøken Augusta Bellmeyir paa Wedøe pr.. Brevet er sendt franco hvilket er påtegnet med Betalt i nederste venstre hjørne. Herefter er i med rødkridt

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere

René Kejlskov Jørgensen

René Kejlskov Jørgensen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) K K K Aage (Nicolai) Kabell Signatur: 1920-1981 Professor i nordisk sprog og litteratur Vitus Bering

Læs mere

Julemærket 2015 er tegnet af Dronning Margrethe.

Julemærket 2015 er tegnet af Dronning Margrethe. SILKEBORG WWW.SILFI.dk En mand med en god ide. I år er det 150 siden at Ejnar Holdbøl blev født. Og vi har meget at takke ham for. For den ide han fil tilbage i 1903, har børn fortsat glæde af nemlig julemærket.

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Århus Julemærkesamler Forening. Caritas

Århus Julemærkesamler Forening. Caritas Århus Julemærkesamler Forening Caritas Nr. 23 / Februar 2013 Århus Julemærkesamler Forening Caritas Stiftet 16.7.1981 Bestyrelse / Telefon / Adresseliste / Bankkonto Formand: Peter Flemming Nissen Holmetoften

Læs mere

Leif W(illy) Rasmussen

Leif W(illy) Rasmussen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) R R R Claus Rafner Signatur: 1959 - Historiker, cand.mag. Handbook and Catalog of Danish Tobacco and

Læs mere

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk

Læs mere

Stamps. Nr. 25. Færøerne. September 2015. Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker

Stamps. Nr. 25. Færøerne. September 2015. Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker Stamps Færøerne Nr. 25 September 2015 ISSN 1603-0036 0036 Provisorierne 1940-41 Julepynt 2015 Årbog, årsmappe og julemærker Provisoriemærkerne fra 1940-41 - 75 års jubilæum Når vi sammenligner 2. verdenskrig

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen

Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen Som der tidligere er informeret om kommer der et nyt system, til oprettelse af aftaler om vedligeholdelse

Læs mere

Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed

Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed 28. februar 2011 FM 2011/27 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af xx. xxxx 2011 om post Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed 1. POST Greenland er en del af TELE Greenland A/S, der kan oprette et datterselskab

Læs mere

Storauktion - Randers Filatelistklub Søndag den 16. Oktober 2016 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers

Storauktion - Randers Filatelistklub Søndag den 16. Oktober 2016 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers Storauktion - Randers Filatelistklub Søndag den 16. Oktober 2016 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers Eftersyn fra kl. 14.00 15.00. Auktionen starter kl. 15.30 LOT nland AFA-nr. Beskrivelse Kat.pris

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Gul tre Skilling Banco. Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak 10-1. og 2.

PRESSEMEDDELELSE. Gul tre Skilling Banco. Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak 10-1. og 2. Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak 10-1. og 2. maj 2010 Gul tre Skilling Banco PRESSEMEDDELELSE Det er endelig lykkedes Hillerød Philatelistklub i tæt samarbejde

Læs mere

Husk: Det er tid at betale kontingent: 150 kr. hvis du får bladet på papir, 100 kr. hvis du få bladet pr. mail.

Husk: Det er tid at betale kontingent: 150 kr. hvis du får bladet på papir, 100 kr. hvis du få bladet pr. mail. Møde med anvisningssalg TORSDAG d. 8. december kl. 19.30 i mødesalen på Bornholms Centralbibliotek. Eftersyn af mønter fra ca. kl 19.00 Husk: Det er tid at betale kontingent: 150 kr. hvis du får bladet

Læs mere

De tofarvede 5 Øre tryk

De tofarvede 5 Øre tryk De tofarvede 5 Øre tryk 5ø1 B54 5ø2 20.48 5ø1: Ovalen er ultramarin, nye klichéer med lys baggrundskravering. Rammen er karminrød i nuancer, lidt fyldigt og olieret tryk. Sommetider med små tilfældige

Læs mere

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk Bærbare Bøger Et undervisningsforløb i håndarbejde som valgfag i 8.-9.-klasse om»mærkelige og uvirkelige ting«. Af Liv Berger Madsen I forbindelse med mit bachelorprojekt om kreativitet i håndarbejde og

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 4.. september 2007 J. nr. 140-1 Erhvervs- og Færdselskontoret Karoline Lolk Telefon 33 92 33 21 klo@trm.dk Den svenske model

Læs mere

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå?

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå? Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Limit 1 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Sort? 100 2 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider. Blå? 100 3 Tilbehør Leuchtturm A4 med Kasette og 25 sider.

Læs mere

Cape of Good Hope 1652 1853

Cape of Good Hope 1652 1853 Cape of Good Hope 1652 1853 1652: Den 6. april gik Jan van Riebeek i land på det sted, hvor Cape Town senere opstod 1853: Den 1. september udkom de første frimærker Lidt om mig Johnny Barth (66 år) Cand.

Læs mere

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig!

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Denne BOG tilhører... Hvad er der i bogen? Skabeloner

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

BOLBRO Postekspedion Odense V.

BOLBRO Postekspedion Odense V. BOLBRO Postekspedion Odense V. Igennem den har der været posthuse / postekspedioner i BOLBRO, her lidt historie om disse posthuse. Bolbro er dligere en lille lokalitet som ligger vest for Odense og har

Læs mere

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool

Læs mere

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af hvad der er sket på klubmøder samt foredrag. Artikelserien om Legi onærudgaven 1919 fortsættes. 2

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU101-MAD Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-13.00 Post Danmark Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

De tofarvede 5 Øre tryk (update december 2014)

De tofarvede 5 Øre tryk (update december 2014) De tofarvede 5 Øre tryk (update december 2014) 5ø1 B54 5ø2 20.48 5ø1: Ovalen er ultramarin, nye klichéer med lys baggrundskravering. Rammen er karminrød i nuancer, lidt fyldigt og olieret tryk. Sommetider

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Indledning Bogen Annas Himmel tager fat på et meget stort emne for både børn og voksne, nemlig døden. Anna har mistet sin mor og gennem bogen bliver Annas sorg

Læs mere

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI BYTTE- OG BØRSDAGEN Anvisningssalg af frimærker og tilbehør, uden salær, i Borgerforeningens hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, søndag den 8. november 2015, kl. 14.30, eftersyn fra ca. kl. 11.00. ** =

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer, annoncører og deres familie, et rigtigt DECEMBER 2007 GODT NYTÅR 2008 Mårslet Frimærke- og Møntklubs mødelokale

Læs mere

Tryk er: Teknik til at mangfoldiggøre tekst og billeder fra en indfarvet flade, der ved tryk fra en presse overfører farven til papir.

Tryk er: Teknik til at mangfoldiggøre tekst og billeder fra en indfarvet flade, der ved tryk fra en presse overfører farven til papir. TRYKPÅ! Tryk er: Teknik til at mangfoldiggøre tekst og billeder fra en indfarvet flade, der ved tryk fra en presse overfører farven til papir. CMYK Man skelner mellem flere trykteknikker: Højtryk Papir

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

tips til din webshops julesalg - Få gladere kunder, der køber mere

tips til din webshops julesalg - Få gladere kunder, der køber mere 7 tips til din webshops julesalg - Få gladere kunder, der køber mere Julen er hjerternes fest, og for dig, der driver en webshop, er det med stor sandsynlighed også den travleste og vigtigste tid på året.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

----------------------------------------------------------------- Velkommen TIL EFTERSYN FRA KL. 19.

----------------------------------------------------------------- Velkommen TIL EFTERSYN FRA KL. 19. aalborg møntsamler forening Liste LISTE NR. Nr. 321 349 Maj 2013 Maj 2010 MEDLEMSMØDE TIRSDAG DEN 7.. MAJ 2013 I MEDLEMSMØDE VEJGÅRDHALLENS TIRSDAG RESTAURANT DEN 7.. MAJ 2013 MATERIALE MEDLEMSMØDE TIL

Læs mere

Reglement for bedømmelse af helsager

Reglement for bedømmelse af helsager Reglement for bedømmelse af helsager 1. Udstillinger med konkurrenceklasse I overensstemmelse med artikel 1.4 i F.I.P s. generelle reglement for bedømmelse af eksponater i konkurrenceklassen på F.I.P.

Læs mere

25 års Jubilæumsudstilling. Velkommen til Motiv 2013

25 års Jubilæumsudstilling. Velkommen til Motiv 2013 25 års Jubilæumsudstilling Velkommen til Motiv 2013 Danmark 1980 Postgården i Købmagergade, København DE DANSKE MOTIVSAMLERE (Tilsluttet Danmarks Filatelist Forbund) 1 2 Velkommen til Motiv 2013 v/jørgen

Læs mere

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto.

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto. Indhold Webalbum...2 Google-konto...2 Brug af webalbum...5 Overføre billeder til album...5 Se og bruge sine billeder i webalbummet...6 E-mail...9 Udskriv...12 Bestil udskrifter...13 Blog This...13 Collage...14

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Fag: Kommunikation & IT Skrevet af: Natacha Fri s Emne: Designmanual Afleveret d. 09-12- 2011 Designmanual

Fag: Kommunikation & IT Skrevet af: Natacha Fri s Emne: Designmanual Afleveret d. 09-12- 2011 Designmanual Designmanual Celf s logo: Jeg har valgt at designe mit logo for celf således: Jeg har valgt bogstaverne N E G, som så står for Nakskov Erhvervs Gymnasium. Men Det store N kan også bruges til Nykøbing Erhvervs

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Hans Peter Bach (senior) spurgte ind til proceduren ved manglende indbetaling af kontingent?

Hans Peter Bach (senior) spurgte ind til proceduren ved manglende indbetaling af kontingent? Referat af DMKF Generalforsamling, 14. juni 2015 1) Valg af dirigent - Ole Willumsen Ole bekendtgjorde, at der var indkaldt retmæssigt til generalforsamlingen. 2) Valg af referent Peter Atti 3) Valg af

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Påtegnet K. T. m. Att med og uden attest nummer

Påtegnet K. T. m. Att med og uden attest nummer Tjenestepost / b Påtegnet K. T. m. Att med og uden attest nummer K.T. m. Att. sendt fra Nakskov Byfogedkontor til By og Herredsskrivercontoiret i 4/3 1859. Brevet der er en forespørgsel om en straffeattest,

Læs mere

Det posthistoriske eksponat af Henrik Mouritsen

Det posthistoriske eksponat af Henrik Mouritsen Det posthistoriske eksponat af Henrik Mouritsen Som lovet i min artikel om det traditionelle eksponat, hermed en kort artikel om, hvad der karakteriserer den posthistoriske klasse, og hvordan den bedømmes.

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2015

Nyhedsbrev februar 2015 Nyhedsbrev februar 2015 Kære medlemmer Kastellets 350 år blev fejret efter alle kunstens regler den 1. november 2014 med opvisninger, gardehusarer, musik, rundvisninger, og Slaget på Kirkepladsen, men

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Ved hjælp af kortet kan I se, hvor I kan finde svarene.

Ved hjælp af kortet kan I se, hvor I kan finde svarene. Hjerl Hede er fyldt med spændende oplevelser. Imens I nyder husene, værkstederne og levendegørelsen, kan I også udfordre hinanden i, hvem der kan finde svarene til de 9 spørgsmål i hæftet. Ved hjælp af

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

NYHEDSBREV OKTOBER 2014 NYHEDSBREV OKTOBER 2014 Oktober måned er budt velkommen og efteråret har givet os mange dejlige timer udenfor i solskin, regn og blæst :- ) Vi nyder at være ude, og børnene er begyndt selv at efterspørge

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Den festlige anledning

Den festlige anledning Den festlige anledning KUN FANTASIEN sætter grænser for, hvad man kan bruge hjemmelavede kryds-og-tværs-opgaver til. Jeg håber med denne bog at kunne give inspiration til fantasien. Her er et helt konkret

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Nimtofte brevsamlingssteds dåbsattest

Nimtofte brevsamlingssteds dåbsattest Nimtofte Nimtofte brevsamlingssted (BRS) blev oprettet og underlagt Grenaa den 1/6 1852. Efter omlægningen af landevejen og åbningen af jernbanen Grenaa Randers, blev brevsamlingsstedet den 26/8 1876 nedlagt.

Læs mere

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Hvem har designet produktet? - Flowerpot er designet af Verner Panton i 1968 Hvordan fungerer produktet? - Flowerpot er en lampe. Der findes både spisebordslamper, gulvlamper

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Med Jesus i båden - påske

Med Jesus i båden - påske Med Jesus i båden - påske Jesus tilgiver Mål: Forklar børnene, at Jesus altid elsker os og ønsker at tilgive os alle vore fejl. Tekst: Joh. 21, 1-19 (Peter bliver tilgivet). Visualisering: Pynt rummet

Læs mere

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni 2006

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni 2006 REFERAT (Offentlig) Af bestyrelsesmøde nr. 4-2006 i Langhårsklubben Fredag den 25. august 2006 på hotel Hedegården Vejle Deltagere: Fraværende: Referent: Bent Hansen, BH Just Mikkelsen, JM Henrik Blendstrup,

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Formandens sidste beretning

Formandens sidste beretning LEDER Da kunstmuseet i Tønder for ca. 8 år siden fik stiftet sin venneforening fik den betegnelsen Sønderjyllands Kunstmuseums Venner. Senere måtte foreningen, som følge af den store museumsfusion Museum

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Privatisering af vores veje

Privatisering af vores veje ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Nr. 3 oktober 2011 14. årgang ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 16. december

JULEPOSTHUSET. 16. december STHUSET afs. 16 - side 1 JULEPOSTHUSET 16. december "" LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR KLEMTER TLF RINGER FODTRAMP (CLS POSTHUS) Jeg er rasende, Madsen! Nu er grænsen ikke alene nået - men overskredet!

Læs mere

Interne auktioner i postvæsenet

Interne auktioner i postvæsenet Interne auktioner i postvæsenet Fundet det beklageligt, at generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet ikke gav offentligheden meddelelse om afholdelse af auktioner over uanbringelige forsendelser.

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Tofarvet seminar januar 2013 Antvorskov Kaserne, Slagelse

Tofarvet seminar januar 2013 Antvorskov Kaserne, Slagelse Tofarvet seminar 4. - 6. januar 2013 Antvorskov Kaserne, Slagelse Kære tofarvet samler! Hermed følger programmet for det tofarvede seminar 2013 Dato: 4. 6. januar 2013 Sted: Pris: Antvorskov Kaserne, Charlottedal

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med

Læs mere