KONSTITUERINGENS KUNST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONSTITUERINGENS KUNST"

Transkript

1 KONSTITUERINGENS KUNST Om den politiske balance og proces i amtsrådene Indlæg i jubilæumsskrift i anledning af amtsrådenes 150 år Af amtsborgmester Erling Tiedemann, Vejle amtsråd I menneskers liv er intet så stabilt som forandringen og intet som ensartet som forskelligheden. Det spand af tid, der er gået siden 1841, har da også været vidne til amtsrådenes kultur som en størrelse i stadig udvikling, forskellig gennem tiderne og selvsagt ændret i takt med strukturerne. Det blev anderledes, da amtmæn dene forsvandt som formænd og blev afløst af folkevalgte amtsborgmestre. Det blev anderledes, da amterne ophørte med at være kommunale fællesskaber for sognekommunerne og fik købstædernes folk og deres traditioner repræsenteret i amtsrådene. Og det var altid anderledes, når man sammenlignede fra amt til amt, eller når den ene politiske bevægelse afløste den anden som flertalsbærer, - for slet ikke at tale om, da det ene køn mistede monopolet på mandaterne. Alligevel er der en kerne af politisk erfaringsgods, som det er relevant at drage frem - i respekt for de forudgående generationer af amtsrådsmedlemmer, som skabte kulturen og udkrystalliserede erfaringerne: "De elsked' ungt, de drømte langt, de så kun altfor kort, men frem af dem stod folket. Og dette folk er vort!" Sådan tænker måske nutidens amtsrådsmedlem, når blikket glider rundt på de gamle skilderier i mødelokalet, - og det er ingen forkert tanke.

2 Fortidens amtsrådsmedlemmer kæmpede med andre spørgsmål, men de var i den politiske smeltedigel som vi; og konstitueringens kunst lærte de. Nogle af dem, i hvert fald... EN GOD KONSTITUTION ER MEGET VÆRD Konstituering og konstitution er ikke blot ord med samme rod og samme sproglige oprindelse. Mellem et amtsråds konstituering og dets konstitution i valgperioden er der en klar sammenhæng: en klog konstituering har ofte givet en sund konstitution og et funktionsdueligt amtsråd; en smal konstituering, der efterlod mange med følelsen af at være blevet snydt, har til gengæld ført til politisk svækkels e af rådet i mere end den pågældende periode. Hvert nyt amtsråd er anderledes end de forrige. Nye medlemmer kommer ind og udfordrer traditionerne, så tingene ændres. Men nye medlemmer lærer også kunsten af de gamle og når til erkendelse af, at det ikke er alt, der er legalt, der også er legitimt - og ikke alt, der er legitimt, der også er legalt. Amtsrådene har altid skullet konstituere sig, men interessefeltet er selvsagt blevet et andet efter Forskellen skyldes amtsborgmestervalget. Dermed er konstitueringen blevet mere præget af partipolitik end bestemt af personer og egnshensyn. Men det er stadig sådan, at andet end et amtsrådsmedlems politiske og menneskelige kvaliteter bestemmer vedkommendes karriere: nu er han eller hun måske medlem af et "forkert" parti; tidligere boede han bare et "forkert" sted... Har end tiderne ændret sig, så gælder det stadig, at ingen kender konstitueringens udfald, før solen er gået ned og protokollen underskrevet. Og nogle kom for sent i gang med forhandlingerne, fordi de følte sig for sikre. Andre forivrede sig og spildte deres muligheder, fordi de ville smede, før jernet var varmt. "Man skal sætte rusen, når og hvor fisken går," sagde min gamle borgmester. KONSTITUERINGSAFTALEN De fleste konstitueringer bliver til gennem aftale. Men det er meget forskelligt, hvor meget (og hvor mange) man får på plads med det samme. Partiernes kutymer er ikke 2

3 ens: nogle har en fast partidisciplin; andre har ikke dét, der ligner, og blandt dem regnes kun de aftaler som bindende, som enhver personligt har givet håndslag på. En god konstituering hviler på en sikker aftale, hvor flest muligt er med, og hvor mest muligt er lagt fast - herunder aftaler om, hvordan man i valgperioden skal forholde sig, hvis og hvis og hvis. Og hvis... En konstitueringsaftale er af politisk, ikke af juridisk natur. Men det er selvsagt både umoralsk og skandaliserende at bryde den. Til gengæld er det svært at opstille entydige politisk/moralske regler for, hvem der kan aftale hvad med hvem. Med nogen styrke kan det dog hævdes, at konstitueringer, som er "mod naturen", sjældent holder mere end en enkelt periode. Vælgerne husker for godt, - og amtsrådsmedlemmerne gør jo også deres erfaringer: Det forarger enhver - bemærk, man følger med blandt almind'lige folk - og på højeste sted. Så lyt til mit råd, hvad De end forbereder: Behersk Dem, gå aldrig til yderligheder! Molière: Tartuffe En bred konstituering styrker til gengæld kreditten, og gennem årene er amtsrådene i stigende grad begyndt at konstituere sig "over midten". Naturligvis bliver dén valgt til amtsborgmester, som kan samle et flertal for det, - men samme flertal sætter sig ikke længere rutinemæssigt på alle poster som viceamtsborgmester eller udvalgsformand. Amtsrådene fungerer da også bedst, hvor flere grupper får lov at sætte sine bedste folk i arbejde. AT EJ MAN SPILLE SKAL... At finde et flertal til et amtsborgmestervalg (eller -genvalg) kan af og til volde store problemer. Hvorfor mon jeg egentlig engang skrev følgende rim? 3

4 KONSTITUERINGEN Når valget først er slut, så starter en komedie: da falder tunge slag i folkestyrets smedie. Med store hamre frem nu træder folkets mænd, og smede vil i hast hver mester og hver svend. Mens jernet ret er varmt, da er det bedste at smede, så hastigt fyres op i en politisk hede, thi hver en kandidat må gennem denne ild; det gælder både mænd og hver en pigelil! Ved valget blev der ej et flertal af de rene, så ingen styre kan vort amt så helt alene. De derfor søge må, om ikke de kan få en anden gruppes hjælp og dermed flertal nå. Først går man hen til dem, som var før valget venner; man regner med, at snart i fryd det hele ender! Men de har store krav og er ej let til fals; de gerne danse vil, men ikke denne vals! Så derfor kan du godt vor amtsborgmester blive, men kun såfremt du vil os store poster give! For fire udvalg skal der være formænd fem, og klarer du det ej, så bli'r du storeslem! Da må du liste hen og finde nogle andre, og se, om disse krav du ikke kan forandre; du spørger et parti, som står på fløjen ude, om ikke de vil med på flertals stolte skude; men de kun værre er og kræver mér og mér. Til sidst er du kørt fast, du ingen udvej ser! Da går du hen til dem, som nys var dine fjender; I begge store er, og snart I sammen finder, og dermed er det slut med andre gruppers magt; nu må de blot forstå og derpå give agt, at ej man spille skal borgmesteren på næsen, thi hvis man klemmer ham, så er han ikke kræsen...! 4

5 DET POLITISKE SPIL Når konstitueringen er overstået, er kortene givet, og spillet kan begynde. Det enkelte amtsrådsmedlem kan gennemgå sine personlige kort, - men vil hurtigt opdage, at der skal mere til at spille end at have gode kort på hånden. Samt at det kan være svært at finde ud af, hvem man egentlig spiller sammen med. Thi den politiske proces i amtsrådet er - i modsætning til, hvad mange nye medlemmer venter - ikke først og fremmest bestemt at partitilhørsforhold. Naturligvis er der her forskel på kutymerne i de forskellige partier, men for mange amtsrådsmedlemmer viser det sig hurtigt, at tilknytning til sektorudvalg, hjemegn og andet betyder mere end partibogstavet. For de andre spillere ved kortbordet er det derfor ikke uinteressant at holde rede på, hvor den enkelte med- og modspiller er placeret; måske skulle man lægge et andet kort? For det pågældende medlem selv er det imidlertid ikke altid lige let at finde en grimasse, der kan passe, og i virkeligheden kan man vel stort set måle et amtsrådsmedlems politiske styrke på vedkommendes evne til at jonglere med fem bolde på én gang og uden at tabe nogen, - det vil sige: til at være rimeligt loyal over for alle de forskellige hensyn uden dermed at tilsidesætte dét hensyn til helheden, som ved nærmere eftersyn er det eneste, vælgerne officielt har valgt én til. Jeg understreger ordet officielt, thi i virkelighedens verden er de uofficielle forpligtelser til at varetage en særlig interesse ofte dem, der vil blive lagt mere vægt på end hensynet til helheden. Den gamle talemåde om, at "her er kørebanen bred; her bor nok et amtsrådsmedlem", er vel ikke ganske grebet ud af luften! Nu skal man - selvom helheden for tanken naturligvis fremstår som det overordnede - ikke heraf drage den fejlslutning, at sektorhensyn, d.v.s. hensyn til det forvaltningsområde, man som udvalgsmedlem har et særligt ansvar for, ikke skulle have en selvstændig berettigelse. I virkeligheden kan man ikke vælge mellem helhed og sektor, hvis valget skal forstås på den måde, at man skal foretrække det ene og se væk fra det andet. Helhed og sektor er komplementære begreber, og ingen af dem kan undværes. Der er imidlertid en meget vigtig ting at tilføje: De stående udvalg skal varetage en sektorinteresse, men de ejer den ikke; de har ikke eneret på den. Sundhedsudvalget, for eksempel, skal varetage sygehusinteressen, men medlemmerne har ikke monopol på det; 5

6 de kan ikke sige til andre amtsrådsmedlemmer: det er vores område, det kommer ikke jer ved. At der er medlemmer af et stående udvalg til at varetage en sektorinteresse, er nemlig ikke ensbetydende med, at alle andre amtsrådsmedlemmer så ikke har et lige så stort ansvar for denne sektor, og en lige så stor ret til at øve indflydelse på den. Enhver forvaltning med respekt for sig selv føler det imidlertid som sin opgave snarest muligt efter nyvalg og konstituering af et nyt udvalg at få dettes medlemmer "sektoriseret" i videst muligt omfang; det vil sige: få dem givet den rette forståelse af, at i dette udvalg er de vel ikke født, men det er dog her, de har hjemme, og derfra deres verden går; det gælder om at få dem lært de rigtige myter om Paradiset, Eva, æblet, slangen - og centralforvaltningen... Kunsten "at sende de folkevalgte i manegen" er lige så gammel som folkestyret og går i arv fra embedsmand til embedsmand. Og for at dette nu ikke skal blive misforstået som et ensidigt angreb på den udmærkede og dygtige embedsstand, vi normalt kan glæde os over i amterne, så lad mig tilføje, at embedsværket i reglen får god støtte af den til enhver tid værende udvalgsformand og en hærskare af institutionsledere, så den gode sæd ikke falder på stenet jord. Mennesker er vi nemlig alle sammen, og vi er lette at friste, når det drejer sig om at antage, at dét, vi selv har at gøre med, er noget nær det vigtigste i denne verden. Er man kommet i socialudvalget får man derfor personligt hurtigt et noget andet syn på psykiatri, end man personligt ville have fået, hvis man tilfældigvis var kommet i sundhedsudvalget. Kort fortalt: det er ikke det rene evangeliums klare lys, alt, hvad der bliver fortalt én i et udvalg. Det er naturligvis heller ikke alt dét, som siges i økonomiudvalget, ja, jeg har endda hørt, - men det er nu vistnok fra en kommune, - at det heller ikke altid er rigtigt, hvad borgmesteren siger...! 6

7 AMTSRÅDETS TROVÆRDIGHED I samfundsdebatten opfattes politik og troværdighed ofte som nat og dag; det er med troværdigheden som med pengene: det er noget, man taler om; ikke noget, man har. Det er der naturligvis forklaringer på: Troværdigheden i det politiske liv vokser ikke, når politikere klart går ind for mål, som de lige så klart savner midler til at realisere - og måske endda ikke ville realisere, hvis de mod forventning skulle komme i besiddelse af midlerne. Og troværdigheden lider skade, hvis den hele sandhed aldrig kan konkurrere med den halve. Bevares, politikerne lyver sjældent i dette ords strengere forstand, men der er jo andre måder at undgå sandheden på. Der er imidlertid ingen troværdighed at vinde ved at benægte dét, som enhver kan se, og man skal i hvert fald ikke have siddet længe som medlem af et amtsråd, før man ved, hvad troværdighed betyder. Gensidig troværdighed mellem et amtsråds medlemmer og dets grupper indbyrdes på den ene side og på den anden side den troværdighed, som amtsrådet kan opnå i forhold til offentlighed og personale, er som forbundne kar. Det er gennem kvaliteten af deres egen politiske proces, amtsrådsmedlemmerne opnår troværdighed og gennemslagskraft for deres synspunkter, og hvis en slingrende kurs får et amtsråd til at fremstå som en kasse med hvide mus, der er sluppet ud, vil det hurtigt komme til at knibe med respekten. Skal dét undgås, er det væsentligt, at processen lægges sådan til rette, at alle, der har været med til at træffe en beslutning, er fuldt på det rene med dens rækkevidde; at de tr ufne beslutninger er holdbare, fordi de ikke har løse ender, der fører til sagernes genoptagelse med usikkerhed og frustration som resultat; at misforståelser undgås, fordi amtsrådets medlemmer og grupper holder hinanden så rimeligt informeret om egne mål, intentioner og initiativer, at usikkerhed og myter ikke opstår; at en beslutning er udformet sådan, at dens indhold og intentioner kan forstås og opleves af andre som konsistente, uanset om de er enige i beslutningens indhold eller ej; at en beslutning effektivt kommunikeres til både de direkte berørte og til offentlighed og personale i almindelighed på det rigtige tidspunkt og i den rigtige formulering. Og så videre. 7

8 FÆLLESSKAB OM OPGAVELØSNINGEN Men væsentligst for den politiske balance og proces er det, at der hele tiden arbejdes for, at oplevelsen af fællesskab om opgaveløsningen fremmes hos amtsrådets medlemmer - uanset partifarve. Det er ikke altid, man har brugt så fine ord om det, men nutidens fremhævelse af begrebet konsensus udtrykker meget godt, hvad også fortidens amtsrådsmedlemmer vidste. Hvis man som amtsrådsmedlem vil opnå resultater, og hvis man vil andet og mere her i verden end at komme i avisen og blive omtalt for sine forslag, så er konsensus-vejen anbefalelsesværdig. Den er langsom, måske; Jeriko's mure vælter jo ikke ved det første stød i partiprogrammet. Og man må ruste sig med megen tålmodighed, hvis man har ladet sig påvirke af den illusion, at tingene kun er sket, hvis de har været omtalt i medierne. Vil man påvirke verdens gan g, er det i virkeligheden væsentligere at få gennemført sine forslag end at få dem omtalt, og en realistisk analyse af vejen til andres tilslutning fører til, at man ofte vil undgå profilerende omtale. Summen af profilering i samfundet er mere eller mindre konstant, og ingen kan derfor profilere sig, uden at andre føler deres profil truet. Forslag, der stilles på en måde, som indbyder andre til med-profilering har derfor de største chancer i virkelighedens verden. Thi man kan ikke være resultatsøgende, medmindre man også er kompromissøgende, og man skal jo ikke altid bebrejde andre, at de gør, hvad man selv ville have gjort, hvis man havde været dem. Der er imidlertid forskel på diskussion og forhandling: diskussion er en successiv række af argumenter, der skal overbevise en modpart (eller andre); forhandling er en successiv række af gensidige indrømmelser, der gør en aftale mulig for begge parter. Erfaringen siger, at de amtsråd, der vælger konsensus-proceduren, opnår resultater; de amtsråd, der vælger modpart-proceduren som deres almene kultur, spilder megen tid. At vedligeholde en god konstitution i et amtsråd kræver til gengæld meget af både flertal og mindretal, - og helt almindelige observationer kan overføres på forholdet: Hvis man er i en magtposition, skal man vise afmagt; hvis man er i en afmagtsposition, skal man ikke demonstrere magt, for så knækker man halsen. Magt korrumperer som bekendt, men hvis man lader være med at demonstrere den, korrumperer den mindre... 8

9 BAGLANDSPROBLEMER Det må imidlertid ikke overses, at selv om man konkret enes om en beslutning, kan indholdet udmærket fortsat være politisk kontroversielt, fordi de politiske partier og bevægelser har forskellige overordnede mål. Dette er det væsentligt at have in mente, da dagliglivets politiske aftaler ikke altid kan være så omfattende og udtømmende som en gennemarbejdet konstitueringsaftale. Naturligvis bør man altid få så meget klarlagt i en aftale som muligt, men det kan jo heller ikke nytte noget, at en aftale bliver så klar, at én af parterne ikke kan komme hjem til parti-baglandet med den. Sagen er jo, at ordenes flertydighed muliggør aftaler, som aldrig ville kunne indgås, hvis de kun kunne forstås på én måde. Det er måske ikke nogen særlig søndagsskolebetragtning, men den er meget realistisk. Diplomati hedder det vist med et fint ord; man stiller sig jo heller ikke ved siden af en død sild med en kniv i hånden... DEN NØDVENDIGE LOYALITET Intet forhold mellem mennesker kan bestå uden en vis loyalitet, og selv den bedste konstituering kan senere blive bragt i fare, hvis medlemmerne af et amtsråd er illoyale over for hinanden. Regler om loyalitet kan ikke skrives ned, men man skaber dem ved sin adfærd. Og adfærd påvirker gensidigt. Loyalitet har ikke alene at gøre med, hvordan man omtaler hinanden. Det drejer sig også om den grad af fortrolighed, man kan regne med. Den politiske proces kræver stor fortrolighed: uden fortrolighed, ingen åbenhed, - og udveksling af toldfrie tanker er et nødvendigt skridt på vejen mod skabelse af konsensus om en fælles beslutning. Enhver, der påtager sig at deltage i en politiske beslutningsproces, er derfor nødt til at gå ind på det vilkår, at tankernes toldfrihed skal respekteres, indtil den ophæves. Og det bliver den i visse sammenhænge aldrig. 9

10 Det står ikke i grundloven, at man skal holde både vejret og munden, hvis man er med til at bygge et korthus, - men holder man ikke munden lukket, bliver man normalt ikke budt med næste gang. Og korthuset bliver måske aldrig bygget. Den gensidige loyalitet i et amtsråd hviler imidlertid ikke blot på et pragmatisk hensyn til at opnå resultater. Den bygger demokratisk set også på noget dybere, - eller som min gamle borgmester engang sagde: "Du skal altid huske, at de andre også skal være her!" Det gælder ikke mindst det eller de mindretal, der altid har været i amtsrådene. Styrelseslov, styrelsesvedtægt og forretningsorden har en række bestemmelser, der sigter på mindretallets beskyttelse og rettigheder. Der har af og til været tilløb til at ville ændre lovgivningen, så mindretalsrettighederne blev indskrænket til fordel for en "effektivisering af sagsbehandlingen", men mere besindige amtsrådsmedlemmer har altid protesteret mod dette - også selv om de selv sad mageligt i en flertalsgruppe. Thi den minutiøse respekt for mindretallet er en del af forudsætningen for en sund politisk proces. Naturligvis vil der på dette som på andre områder uundgåeligt ske fejl og forsyndelser, men så må fejlene straks beklages og rettes. FORMALIA Læsning af gamle aviser og blade kan vise, at gode amtsråd, der konstituerede sig bredt og fornuftigt; som tilstræbte konsensus om beslutningerne, og hvis medlemmer og grupper behandlede hinanden med både loyalitet og respekt, - alligevel brændte fingrene og gik på grund. Nogle gange kunne det naturligvis skyldes, at bagsiden af det gode samarbejdsklima manifesterede sig: Når der er et meget godt samarbejde, kan det måske knibe med at lytte til oppositionens vågne stemme (hvis der overhovedet er en opposition, som er vågen og kan udtrykke sig), og man ender med at tro, at man kan gå på vandet, og at alle ens beslutninger er fuldkomne og hensigtsmæssige. Men i de fleste tilfælde skyldes grundstødningen, at man glemte formalia. Så gik en i øvrigt fornuftig beslutning i vasken, fordi gennemførelsen kom til at sidde fast i formaliteternes morads. 10

11 Sådanne tilfælde har fået nogen til fejlagtigt at betragte formalia som fjender. Det er omvendt: "Formalia" er en gavmild kvinde, der beskytter alle og belønner dem, der respekterer hende, - men hun er også en hævngerrig harpe, der vender tilbage igen og igen og slår én i nakken, hvis man ikke i tide har udvist denne respekt eller har undervurderet hendes betydning. Og det bør jo ingensinde overses, at hvad der her i verden er lovligt eller ulovligt, i en vis udstrækning beror på, med hvilke ord man vælger at betegne den samme realitet... "KLUBBEN" Til et amtsråd i god stand og konstitution hører udover alle de nævnte ting også noget, som er særdeles vigtigt: en fælles humor og et vist kammeratskab. Når tidligere amtsrådsmedlemmer tænker tilbage på deres tid i amtsrådet, fortoner sejre og nederlag sig, - men det godmodige gensidige drilleri og hele det fællesskab, man bedst kan karakterisere med ordet "klubben", træder frem i erindringen. Kan man det? Er det ikke udtryk for ualvorlighed og pjat? Politik handler om samfundets problemer, og de er jo virkelige! Er det til at acceptere, at politikerne sidder og ler ad det hele, når de er overladt til sig selv? Jeg tror, man skal se i øjenene, at den megen humor, som udfoldes mellem de folkevalgte, ikke er udtryk for et manglende engagement; det er snarere en slags psykologisk selvbeskyttelse. Og det er nok også meget sundt, for nok skal man tage sagerne alvorligt, men man skal ikke tage tingene tungt, thi i så fald kører man sig selv i sænk. Med humor kan man til gengæld få kørt mange læs i lade. Og så må det jo ikke glemmes, at der bor en lille fanden i enhver folkevalgt, som af og til får os til at sige noget fanden i voldsk, - uden at der som regel er noget ondt i det. 11

12 MOTIVER OG MOD Ingen kan engagere sig i politik uden at komme ud for nederlag og frustration, og ved sådanne lejligheder dukker uvægerligt spørgsmålet om ens motiver op til overfladen. Hvorfor stiller folk op og lader sig vælge som medlemmer af et amtsråd? De er sikre på meget arbejde til dårlig betaling; de er sikre på megen kritik, - og hvis de ikke har fået det talt ordentlig igennem med dem derhjemme, er de også sikre på at få problemer på hjemmefronten: "Far, er du hjemme juleaften?" Jeg har kendt mange folkevalgte, og min konklusion er, at deres motiver til at gå ind i politik er en ubestemmelig blanding af ambition og pligtfølelse. Hvis man alene tror, det er ambition, gør man de folkevalgte uret; hvis man alene tilskriver pligtfølelsen deres engagement, er man naiv. Hvordan motiverne nærmere hænger sammen, ved jeg ikke; derfor kalder jeg blandingen ubestemmelig. Men hvad der altid har fyldt mig med respekt og beundring, har været, når et amtsrådsmedlem "havde fået nok" i én eller anden forbindelse. Vedkommende var nået til et punkt, hvor han måtte sige: hertil og ikke længere! De kan lade være at stille mig op, og de kan lade være at genvælge mig, men her står jeg for noget, som jeg ikke vil svigte. Så manifesterer det sig, at vi mennesker er født for andet end os selv, og at billedet af politikeren som én, der kun tænker på sit genvalg, er falsk. Danske amtsrådsmedlemmer har altid følt en langt større forpligtelse i forhold til deres hverv, end medierne sædvanligvis forudsætter hos politikere. Derfor har amtsrådene også kunnet følge med i udviklingen. De har indset nødvendigheden af de stadige paradigmeskift, og de har haft det tilstrækkelige mod til at gennemføre dem. Noah havde ret i at bygge en ark, - men glem ikke, at det var først bagefter, man vidste, at det var ham, der havde ret. Mens han byggede arken, grinte man ad ham. Man sagde måske endda, at arken var overflødig og burde nedlægges... Under sådanne omstændigheder kræver det mod og mandshjerte at bygge videre. 12

13 Til gengæld er der også en belønning til politisk mod; den består ikke bare i andres respekt; mod er også forudsætningen for at skabe resultater, der ændrer verden og sikrer de egentlige værdier: At turde - det er prisen for et skridt frem. Alle betydelige landvindinger er mere eller mindre belønningen for at have vovet pelsen. Den franske revolution kom ikke, fordi Montesquieu havde en forudanelse om den; ikke fordi Diderot holdt brandtaler om den; ikke fordi Beaumarchais varslede dens indtog; ikke fordi Condorcet beregnede dens virkninger; ej heller fordi Arouet forberedte den, eller fordi Rousseau var langt inde i dens tankegang. Revolutionen kom, fordi Danton - turde... Victor Hugo: Les Misérables 13

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjk læøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Danske Ordsprog ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå [Skriv dokumentets undertitel] asdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland - ALTERNATIVET 1 Navn og omfang Stk. 1. Navnet på storkredsen er Sjælland, herefter i vedtægterne

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Noter til selvbeskyttende adfærd. 1 Noter til selvbeskyttende adfærd. (af Irene Oestrich) SELVTILLID. Selvtillid handler om at kommunikere klart og uden misforståelser. Hvis du nogensinde er kommet ud af en situation med en følelse af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ]

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ] 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Gert Stokkendal Dæmningen 64 7100 Vejle Nævnet har modtaget klagen den 9. december 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere