Idrætsbørnehaven Ta Fat Læreplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætsbørnehaven Ta Fat Læreplan"

Transkript

1 2011 Idrætsbørnehaven Ta Fat Læreplan

2 Indholdsfortegnelse Fakta om Ta Fat Side 1 Værdier og pædagogisk målsætning Side 2 Læreplansmodel Side 3 Definition og det formelle og uformelle rum Side 4 Læsestrategi, Kommunal og lokalt Side 4 Læringsforståelse Side 5 Praksisplan, beskrivelses af pædagogik i aktiviteterne Side 6 Tilsyn Side 11 Garderoben Side 11 Mad og spisesituationer Side 12 Børn med særlige behov, eksterne samarbejdspartnere Side 15 Overgange i barnets liv Side 17 Børnemiljø vurdering Side 21 Livsglæde Side 22 Evalueringsplan Side 24 2

3 Idrætsbørnehaven Ta Fat Læreplan 2010 Fakta om institutionen. Velkommen til Idrætsbørnehaven Ta Fat i Fredericia Kommune. En daginstitution, hvor idræt, leg og bevægelse står i centrum. Institutionen åbnede 1. oktober Vi er beliggende i nordvestbyen på Fredericia Idrætscenters område med udsigt over Madsby Parken og Minibyen. Vi er en idrætsbørnehave med plads til 66 børn i alderen 3-6 år fordelt på 3 grupper. Derudover har vi 4 flekspladser som vi kan bruge ned til en alder på 2 år. Vi har så vidt muligt altid en eller flere grupper ude af huset. Tirsdag, onsdag og torsdag er 2 grupper enten på tur eller i hallen. Den sidste gruppe får plads til at fordybe sig i de tre forskellige rum institutionen tilbyder aktivitetsrum: Her er der puder og forskellige redskaber hvor børnene kan udvikle deres motorik. Vi har et legerum, hvor børnene får plads til at fordybe sig i forskellige lege og til sidst værkstedet, hvor den kreative side udvikles. Vi tænker idræt, leg og bevægelse ind i alt hvad vi fortager os såsom samling, tur, hal og på legepladsen. Vi har morgenløbetur 2 gange om ugen mandag og fredag. I perioden Januar- Maj er vi i svømmehallen. Vi er ca. 8 børn af sted med 2 voksne. Åbningstider: mandag til fredag Fredericia Kommunes børne- og ungepolitik. Børne- og ungepolitik vedtaget i Byrådet d. 4. december 2006 (Henvisning til B+U politik 3

4 Idrætsbørnehavens værdier. LEG ER VIGTIGT FOR OS Legen styrker fællesskabet, relationer børn imellem, fantasi og tolerance. BEVÆGELSE ER VIGTIGT FOR OS Gennem bevægelse styrkes børns grov- og finmotoriske udvikling samt udfordre deres sanser. Bevægelsesglæde skaber grobund for udvikling på det sociale, kognitive, fysiske og psykiske område. IDRÆT ER VIGTIGT FOR OS Bibeholde og udvikle børns bevægelsesglæde og få idræts- og bevægekulturen ind som en naturlig og sund del af børns liv. SUNDHED ER VIGTIGT FOR OS Den er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende. Vi kan bruge sundheden til at fremme gode vaner omkring bevægelse, kost og livsglæde. Pædagogisk målsætning. Gennem vores pædagogiske metoder giver vi børnene større fysiske udfordringer for at øge deres selvsikkerhed, indlæringsevne samt bevidsthed omkring kroppen. De får styrket deres evne til at skabe fællesskab og fordybelse. Vi prioriterer selvhjulpenhed højt så som af- og påklædning, at børnene går selv og nogle gange langt. Vores pædagogiske metoder er delt op i 4 hovedområder: Social: som omhandler: Respekt, accept, ansvar, adfærd, norm, indordne sig, være opmærksom, samarbejde, empati, medansvarlighed, forhandlingsevne, kommunikation, samarbejde, evne til at gå på kompromis, at føle sig solidarisk, empati, vise hensyn, m.m. Kognitiv: som omhandler: Kreativitet, sprog, overblik, tælle, forstå en meddelelse, erkendelse, forstå og acceptere regler/normer, omstillingsevne, evne til reflektere, bruge hukommelsen/huske, kritisk tænkning, taktik, regler, m.m. Fysisk: som omhandler: 4

5 Motorik, koordination, balance, kropskendskab, beherskelse, kropsbevidsthed, motoriske færdigheder, konditionen, styrke, kropsudtryk, kropslig kommunikation, kropslige handleformer: øve, prøve, mestre, m.m. Psykisk: som omhandler: Selvværd, selvtillid, stabilitet, dannelse, selvindsigt, at turde, at ville, melde til og fra, positiv selvopfattelse, tage initiativ, give udtryk for følelser, tillid, vente på tur, problemløsning, m.m. 5

6 De seks læreplanstemaer præsenteret gennem metoden pædagogisk idræt. Definition af det formelle voksenstyret aktivitet, en end i uformelle rum, den formidlingsdelen, vi søger udviklingszone, at der kan sjovt = at de har lyst til at Pædagogisk idræt Vores metode betyder at alt pædagogisk arbejde tænkes ind i en kontekst, hvor pædagogisk idræt er midlet til at komme omkring de 6 læreplanstemaer. For os er et godt børneliv, et liv hvor leg, bevægelse, idræt og sundhed er 4 sammenhængende begreber, som øger børns livskvalitet. rum: løsning, børn mindre indflydelse voksnes kropsposition er vigtig i hele tiden barnets nærmeste opstå flow og at de synes det er deltage en anden gang! Alsidig udvikling Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres egen kompetencer ud fra det niveau barnet er på. Gennem vores arbejde i det formelle rum og det uformelle rum, sikre vi barnets alsidige udvikling, ved at stimulere de behov som vi ser barnet skal styrkes i. Arbejdet foregår i en vekselvirkning mellem det formelle og uformelle rum. Målet med dette er at barnet får mulighed for at følge egne ideer og en oplevelse af, at de kan mestre forskellige færdigheder og det derved styrker deres selvværd. Sociale kompetencer Udvikles i fællesskab med andre mennesker, i grupper i kulturer og i venskaber Vi arbejder målrettet med samarbejdsøvelse r i pædagogisk idræt, for at styrke deres sociale opmærksomhed omkring sig selv men også i forhold til en gruppe. Vi arbejder gennem en inkluderende praksis, som møder barnet der hvor det er, målet med dette er at barnet i fællesskab med andre børn lærer at sætte grænser for sig selv og lærer at sige til og fra. Sprog Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og forståelse. Gennem sproget skabes der kontakt til andre og det er vigtigt at møde mennesker, der er lyttende og forstående. Vi mener at sprog og motorik har en stor sammenhæng. Vi er derfor meget bevidste om, hvordan vi bruger sproget når vi kommunikere med barnet, og ser meget på barnets sprog i det uformelle rum, ved f.eks. sanglege, kropssprog og det undersøgende. Målet med dette er at opbygge barnets selvværd gennem fysiske aktiviteter, så det kan komme til udtryk gennem sproget. Krop & Bevægelse Børn lærer gennem kroppen, I en idrætsbørnehav e handler det ikke om andet. Krop og bevægelse er med i alt hvad vi tænker og gør med børnene. Målet er at give børnene nogle sunde kropsvaner, som viser sig ved at de kan lide at bruge deres krop, udfordre deres krop både finmotorisk og grovmotorisk, da vi mener at al læring perciperes gennem kroppen. Natur og naturfænomener Naturen er en god legeplads. Pædagogisk idræt behøver ikke en hal for at udfolde sig, det foregår ligeså meget i naturen, ved stranden eller i skoven vi ser vi undersøger - vi giver lov. Børnene får mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider. Målet er øget sansestimulation af de 3 primære sanser. Den taktile gennem at undersøge og mærke. Labyrint sansen gennem at bevæge sig på ujævnt terræn i samarbejde med muskel/led sansen Kulturelle udtryksformer Da krop og bevægelser er med i alt hvad vi tænker og gør kan bymuseet, biblioteket, traditioner og andre institutioner sagtens være målet, dog kommer vi oftest dertil ved brug af benene. Gennem oplevelser af kultur, kan børn få inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Målet med dette er at stifte bekendtskab til andre kulturvaner end den traditionelle danske inst. Uformelle rum: 6

7 barn til voksen og barn til barn, den voksne deltager på lige præmisser med barnet, flere løsninger, den voksne inviteres ind i aktiviteten af barnet. I barn til barn er vi bevidste om vores rolle i forhold til barnet, er vi foran, bagved eller ved siden af, for eksempelvis ved iagttagelse, eller inspirator rolle/hjælper, eller igangsætter som ikke går ud over barnets egen kreativitet. Den Kommunale læsestrategi: Se dokumentet: Fredericia Kommunes strategier fra sprog til læsning, juni På institutionsniveau I idrætsbørnehaven Ta Fat sikrer vi via læreplanen, at der opstilles mål for barnets sprog og læsefærdigheder indenfor følgende emner: 1. Generelle sprogfærdigheder. 2. Situationsuafhængigt sprog. 3. Sproglig opmærksom generelt herunder tegn og symboler. 4. Erfaringer med litteratur, læsning og skriftsprog/legeskrivning. Pædagogik vedr. sprogarbejde. Sprog Børns sproglige udvikling er et fundament for udvikling af sociale, følelsesmæssige og kommunikative kompetencer. Sproget er nært knyttet til børns udvikling af identitet og tilhørsforhold til fællesskaber i Ta fat ser vi barnets sproglige udvikling som værende meget vigtig og vi arbejder med det både i det formelle og det uformelle rum. Den sproglige udvikling er en naturlig del af den pædagogiske idræt.først og fremmest er vi voksne gode sproglige rollemodeller ved at tale et korrekt sprog.vi arbejder bevidst med de fire punkter der danner basis for barnets sproglige udvikling Ordforråd Udtale Sprogforståelse Sproglige strategier Det gør vi ved dialog med børnene i hverdagen, f.eks. i garderoben mens børnene tager tøj på. Vi benævner det tøj de skal have på og lytter til hvad de fortæller. Vi giver børnene en besked som de udfører og derved udvikles sprogforståelsen.vi taler med og lytter til børnene mens vi spiser frokost. Til samlinger har vi f.eks. højtlæsning via dialogisk oplæsning, hvor børnene også er aktive, hvilket styrker deres ordforråd, forståelse og narrative kompetence. Vi laver sproglege, rim og remser f.eks. Hjemme i min farmors hus. Vi synger sange, ofte med et bevægelses islæt f.eks. Jens Pedersens ko, Knoglesangen eller Hajsangen. Vi puster i sugerør for at udvikle mundmotorikken og derved udtalen. Vi leger sanglege, forklarer om en aktivitet, benævner forholdsord når børnene klatrer rundt på tarzanbanen. 7

8 Også i den uformelle leg mellem børnene sker en stor udvikling sprogligt. For at udvikle skriftsproget, møder børnene skrift, tegn og symboler i en meningsfuld og naturlig sammenhæng. Børnene har altid adgang til papir og skriveredskaber. Delegeskriver, er med til at lave tursedler, menu kort, de skriver brev til forældrene og hjælper med at skrive sig på komme/gå sedlen om morgenen sammen med forældrene. Alle børn tilbydes en sprogvurdering i 3 årsalderen og derved sættes tidligt ind overfor de børn der har brug for støtte. Vi er opmærksomme på at de udsatte børns sproglige udvikling bliver en integreret del af den støtte der i forvejen er iværksat. Læringsforståelse i Ta Fat. I barndommen er kroppen grobund for al læring. Barnet lærer gennem sin krop, ved de bevægelser og erfaringer det gør med kroppen. Læringen kan foregå impulsivt, men også gennem hverdagens rutiner. Det kan være omkring maden, omklædningssituationen i hallen, fri leg i idrætsbørnehaven eller i det sociale samspil med andre. Når barnet er i bevægelse, undersøger det og vil på den måde få stimuleret sit sanseapparat. I den proces vil barnet få tilegnet sig erfaringer omkring sin verden og dermed få øget sine kompetencer. Derfor ser vi helst, at barnet er så aktivt som muligt, så længe som muligt, både indenfor og udenfor. Barnet skal gynge, hoppe, hinke, tumle i puderne, hoppe op og ned fra ting, og på den måde opnå kropslig erfaring(læring), fordi det er i en konstant undersøgelsesfase. Når vi snakker læringsforståelse, mener vi, at den almene læringsforståelse skal bruges i samarbejde med den inkluderende tilgang (inklusion). Hermed mener vi, at børn skal mødes med forståelse, indlevelse, bekræftelse og selvrefleksion. I de aktiviteter vi sætter i gang har vi altid en pædagogisk bagdør. Det vil sige at alle kan være med på hver deres niveau. Dette er med til at inkludere hele aldersgruppen uden at ødelægge målet med aktiviteten. Læringsforståelse Børn med særlige behov. Når vi arbejder med børn med særlige behov bruger vi vores almene læringsforståelse ud fra en inkluderende tilgang. Det vil sige vi bruger vores læringsforståelse dog med særlig fokus på barnet, dette bliver beskrevet nærmere under den praksis planen børn med særlige behov. PRAKSISPLAN Aktivitetspæd TURE Ud af huset skrives børnene på en liste som hænges op på døren til vaskerum. Børnene kan på denne måde også krydstjekkes i forhold til fremmøde statistik. Inden vi går ud af døren, til hal eller tur, tælles børnene og tjekkes om det stemmer med listen. Hvis vi skal med bus tælles de før, under og efter busturen så vi ikke mister nogen under et sæde. 8

9 Sidste mand ude af bussen er altid en voksen. Er vi på gå ben må børnene ikke gå længere væk end de altid kan se en voksen. Børnene tælles jævnligt undervejs, imens turen stadig er i gang. Når vi går på trafikerede veje går vi to og to uden slinger i valsen. PÆDAGOGIKKEN NÅR VI ER PÅ TURE Når vi er på ture ud af huset kan det både være som en aldersopdelt gruppe eller som en funktionsopdelt gruppe. Nogle gange er børnene med til at bestemme, hvor vi skal hen og andre gange har vi bestemt turen for dem. Vi forsøger at tilrettelægge turene sådan så børnene kan udfolde sig motorisk, opleve naturen og give dem nogle udfordringer undervejs, det kan være at klatre op af en stejl skrænt, rutsje ned af en bakke. På andre ture forsøger vi at få børnene til at fordybe sig, det kan være ved biblioteksbesøg, museumsbesøg osv. På alle ture lægger vi stor vægt på selvhjulpenhed. De skal selv forsøge at tage tøj på, hvad enten de er 2 eller 5 år, de skal selv pakke madkasse og drikkedunk og når vi kommer hjem, skal de selv pakke deres ting ud, ligge tasken på plads og hænge deres tøj pænt op på deres plads. Når vi går der, hvor der er trafikeret skal de holde hinanden i hånden to og to. Når vi er funktionsopdelt prøver vi så vidt muligt at sætte de ældste børn sammen med de mindste. Der er noget mesterlære i det for de mindste og de store skal være med til at vise de mindste børn, hvordan man begår sig i trafikken. HALLEN Den Koordinerende pædagog er ansvarlig for sin gruppe. Den koordinerende pædagog får sin gruppe i hallen, klæder om med sin gruppe og tager gruppen med op igen. Alt dette foregår i samlet flok. Hvis der er nogle som har brug for ekstra hjælp, må gruppen vente. Der kan godt laves aftaler om at der går mindre grupper af gangen, så de hurtige ikke altid skal vente på de mindre hurtige. En anden overvejelse kan også være at de hurtige kan hjælpe de mindre hurtige. Når vi er i hallen følges børn til og fra toilettet. Husk på at hallerne er et offentligt rum og at der færdes mange mennesker, så hold øje med børnene. PÆDAGOGIKKEN NÅR VI ER I HALLEN Når vi skal i hallen er der en af de voksne, som har tilrettelagt et pædagogisk forløb med forskellige aktiviteter der tilgodeser den gruppe børn vi har med. For de mindste vil det handle meget omkring selvhjulpenhed. Bare det at få pakket sin taske og få sig klædt af og på kan være stort, når man kun er 2 eller 3 år. For de større børn kan det være aktiviteter, der omhandler samarbejde, sociale relationer. 9

10 For begge grupper af børn arbejder vi meget med motorikken, giver dem nogle udfordringer og nogle succesoplevelser. I hallen har vi forskellige redskaber vi kan tage frem bla. en airtrack, bolde, rullebrætter, faldskærm, hulahopringe osv. På den måde får børnene prøvet deres krop af med mange forskellige redskaber. SVØMMEHALLEN Når vi går i svømmehallen har vi to voksne, en af hvert køn med, men hvis det ikke kan lade sig gøre skal de voksne altid være i samme rum hele tiden. Det betyder at alle børn og begge voksne klæder om, bader og svømmer sammen. Vi forsøger at få alle til at komme på toilet inden vi går i vandet. Hvis der er en som skal på toilet imens vi bader skal der altid følge et andet barn med, også selvom de ikke skal på toilet. Dette er praksis for at sikre de voksne bedst mulige arbejdsbetingelser. Vi er 2 voksne og 8 børn af sted ad gangen. Der skal minimum anvendes bælte, med mindre andet er aftalt med forældrene. Vi svømmer i en halv time, men turen tager tæt på 2 timer inkl. Omklædning, svømning, sauna og madpakke. PÆDAGOGIKKEN NÅR VI ER I SVØMMEHALLEN De børn der skal i svømmehallen får altid frugt først, hvis vi spiser fælles frugt. Det er vigtigt at få lidt ned i maven inden de skal ud at svømme. Når de har spist frugt, skal de selv pakke deres ting og dvs. svømmetøj, madpakke og drikkedunk og komme i tøjet. I omklædningsrummet sørger de selv for af og påklædning og vi sørger for, at de får deres tøj lagt pænt så de kan finde det igen. Vi vil gerne lære dem, at de får sig sæbet ordentlig ind pga. hygiejnen og derefter skal de selv tage deres svømmetøj på. Vi har bevidst valgt, at børnene skal svømme i det dybe vand inde i badeland. Det har vi gjort for, at de kan bruge kroppen i stedet for bare at gå på bunden. Vi forsøger at lære dem at blive fortrolig med vand. Nogle svømmer rundt selv og andre har redskaber til hjælp, det kan være en skumgummiplade, et badedyr osv. Vi lærer dem at tage hensyn til hinanden, når vi er i vandet dvs. at der bliver ikke sprøjtet med vand, hvis der er nogle som ikke vil have det og man springer heller ikke ud lige foran en anden. Når alle er kommet op af vandet og har fået tøj på spiser vi madpakkerne ude foran. Den ene voksne går hjem og hjælper de andre i børnehaven, mens den anden spiser med børnene. Det er en tur, hvor der er tid til fordybelse til det enkelte barn. De voksne kan nå at snakke med alle børnene og der er tid til at hjælpe hvert enkelt barn. Traditioner Fastelavn 10

11 Idrætsdag Bedsteforældredag Sommer afskedsfest for storegruppen Børnehavens fødselsdag jul Vi forsøger at følge årstidens traditioner krydret med egne opfundne traditioner. FASTELAVN Vi afholder fastelavn her i børnehaven, hvor både de voksne og børnene er klædt ud. Der er en voksen der sørger for at handle ind, så der er tønder og kongekroner til selve dagen. Der er så nogle, der sørger for at få handlet ind til godteposer. På selve dagen går vi derover i grupper. Der er nogle voksne der sørger for, at få hængt fastelavnstønderne op. Når vi kommer derover leger vi nogle sanglege, hvor børnene blive præsenteret i den udklædning de har på. Derefter slår vi katten af tønden. Når alle har spist deres godtepose, går vi over i børnehaven igen. Storegruppen bliver tilbage og hjælper med at rydde op. Til eftermiddagsmad denne dag er der en fastelavnsbolle. PÆDAGOGIKKEN NÅR VI AFHOLDER FASTELAVN De voksne her i børnehaven er alle klædt ud, så vi kan være gode rollemodeller for børnene og vise dem, at det er ok at være lidt fjollet engang imellem. Vi har valgt, at de godteposer vi laver til børnene er sunde godteposer. Den kan indeholde en frugtstang, popcorn, en rosinpakke og noget frugt. Børnene har selv været med til at male tønderne. Vi tænker ikke så meget på, om det ligner noget det der er kommet på tønden. For os er det vigtigt, at børnene får udfoldet deres kreative side ved at male. Når vi slår katten af tønden, har vi valgt at aldersopdele børnene, fordi der er træ tønder og pap tønder. Vi har valgt at have 2 slags tønder, så alle denne dag får en succesoplevelse og have en oplevelse af, at være lidt stærk. Aktiviteterne denne dag er fastelavnssange og andre lege der er gode for motorikken. IDRÆTSDAG I område vest A har vi en idrætsdag en gang årligt. Den er for alle institutionerne i området og alle børn deltager. Den er planlagt af et udvalg og på selve dagen er vores børn aldersopdelte og aktiviterne er tilrettelagt efter alder. Vi spiser frugt hjemmefra og går ned på sportspladsen i grupper. Nede på sportspladsen samles alle børnene fra de forskellige børnehaver i området og vores områdeleder byder velkommen. Derefter deles vi i grupper og prøver de forskellige aktiviteter. Det er de voksne i hver gruppe, der bestemmer hvornår børnene skal spise. De mindste tager minitoget hjem, hvis det kan lade sig gøre og vi andre går hjem, når idrætsdagen er forbi. 11

12 PÆDAGOGIKKEN NÅR VI HAR IDRÆTSDAG Vi har valgt at have en idrætsdag en gang om året, for at sætte fokus på motion og bevægelse. Aktiviteterne er derfor lavet sådan, at alle børn kan være med. Alle storegruppe børnene er delt på en anden måde. De har hen igennem foråret været sammen med dem de skal gå i skole med og lavet forskellige aktiviteter. På denne dag er de sammen med den gruppe og de voksne som de hører til. Vi har valgt at gøre det på denne måde, for at de kan skabe nogle relationer til dem de skal gå i skole med. BEDSTEFORÆLDREDAG Dagen før St.bededag har vi bedsteforældredag her i børnehaven. Bedsteforældrene kan komme og deltage i deres barnebarns aktiviteter og se, hvad vi laver og være aktivt deltagende. De kan være med fra kl til kl Om morgenen når børnene kommer skal de så vælge om de vil i hallen, være hjemme eller på tur. Når alle har valgt bliver sedlen hængt på opslagstavlen, så bedsteforældrene kan se, hvor de skal være sammen med deres barnebarn. Inden alle aktiviteterne starter spiser børnene frugt i den gruppe de har valgt. PÆDAGOGIKKEN NÅR VI HAR BEDSTEFORÆLDREDAG Vi vil gerne give vores børns bedsteforældre en oplevelse af, hvad det vil sige at være en idrætsbørnehave. Derfor har vi valgt hallen, lave bål og være på legepladsen og evt. en tur hvis stemningen er for det. Det er vigtigt for os at vise, at pædagogisk idræt ikke altid behøves at være i en hal, hvor vi har alle redskaberne. Det kan også være når vi er ude på legepladsen, hvor de kan udfolde sig motorik ved at klatre op og ned af skrænten, gynge, lege fangeleg, løbe på løbehjul eller spille fodbold. AFSKEDSFEST FOR STOREGRUPPEN Vi holder en afskedsfest for storegruppen i maj eller juni måned. Denne dag skal alle storegruppebørnene først i hallen sammen med deres forældre, hvis de har mulighed for at komme og derefter skal de alle hjem og spise frokost i børnehaven. Frokosten har børnene selv været med til at vælge. Det snakker de om i storegruppen og herefter skal opgaverne deles ud til forældrene. På selve dagen hygger de sig og børnene får til sidst overrakt et diplom på, at de har gået i en idrætsbørnehave. PÆDAGOGIKKEN NÅR VI AFHOLDER AFSKEDSFEST FOR STOREGRUPPEN Det er en stor dag for alle børnene i storegruppen, og vi har lagt meget vægt på, at børnene selv får lov til at bestemme så meget som muligt. Derfor skal de selv finde ud af, hvad de skal have at spise og hjælpe med at få dækket bordet fint. 12

13 Vi lægger også stor vægt på forældresamarbejdet i forhold til denne dag. Det er dem der skal stå for maden og være aktivt deltagende på denne store dag. Puslepædagogik Når børnene skal skiftes Når børnene skal skiftes, arbejder vi med de skal blive så selvhjulpne som muligt. Børnene skal som i alle andre situationer i institutionen selv trække tøjet af og på og skal som udgangspunk også selv tage bleen af og putte den i skraldespanden (dette er kun når de har tisset). I tilfælde hvor det er nødvendigt at bruge puslebordet, kravler børnene selv derop, ved hjælp af en taburet. Før børnene får en ren ble på, sætter de sig op på toiletet og prøver om de kan tisse. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og støtter det derfra. Vi arbejder med selvhjulpenhed, for at barnet mærker at det selv kan og derved får lysten til at ville. Derved styrker vi også dets selvtillid. Endvidere er de små ting, som de selv åbner bleen, kravler på toilet og op og ned af puslebordet med til, at det enkelte barn styrkes både fin og grov motorisk. Der tages god tid på badeværelset, så der er også tid til dialog mellem barn - barn og barn voksen.udover når det er tiltrængt, bliver børnene fast skiftet formiddag, middag og eftermiddag. Børnehavens fødselsdag Vi holder fødselsdag for Ta Fat d. 1 oktober. Denne dag er der varm kakao og hjemmebagte boller. Det bliver serveret om eftermiddagen i stedet for eftermiddagsmad. JUL Omkring juletid har vi nogle traditioner her i børnehaven, som vi forsøger at holde i hævd. Det er bla. at der kan laves julepynt hele novenber måned, så det er klar til at blive hængt op 1. dec Vi har drillenisser som skal med børnene hjem på skift, der bliver læst julehistorier og tændt lys i kalenderlyset. Storegruppen tager på kringsminde og laver juleaktiviteter derude. De andre grupper kan besøge bymuseét eller legeland. Den første torsdag i december måned er der glógg og æbleskiver for forældrene. Vi tager i hallen en af de sidste dage inden juleferien og synger julesange og pynter juletræ (en stige, der bliver pyntet med div. redskaber). Til sidst kommer julemanden forbi og deler godteposer ud. Når de er spist er der risengrød hjemme i børnehaven. PÆDAGOGIKKEN NÅR DET ER JUL Vi forsøger at skabe en hyggelig stemning ved at tænde kalenderlys hver dag og læse en julehistorie og læse op fra drillenissernes bøger. 13

14 Det overordnede pædagogiske mål er at mærke den store fællesskabsånd, der er omkring julen. At familier mødes igen, man bliver mere social og omsorgsfuld. Denne ånd vil vi gerne tage med ind i Ta Fat, så børnene får oplevet hvad et tema kan gøre ved en stemning, fordi det er en kultur i samfundet. Legepladsen og dens pædagogiske muligheder Vores legeplads er indrettet således, at der skal kunne foregå mange motoriske udfordringer og lege for det enkelte barn. Det skal være et sted hvor man kan kombinere sanser og bevægelse. Legepladsen skal: Tilfredsstille og udfordre deres nysgerrighed Appellere til deres alle deres sanser Give følelsen af spænding Give muligheden for fordybelse Give muligheden for udvikling af færdigheder og kreativitet. Børn lærer mest gennem kroppen, hvilket betyder at lære ved at gøre. Det vil sige at, sansning samt bevægelse giver næring til hjernen. Børnene skal derfor gøre deres egne erfaringer, og vi som voksne skal hjælpe, opmuntre, og støtte dem i at udfordre sig selv for hele tiden, at få nye erfaringer og lære nye ting. Dette kan vi gøre igennem de tre læringsrum: Voksen til barn: Barn til voksne: Barn til barn: Det er de voksne der tager initiativet, samt er kulturbærer. Vi følger barnets initiativer og hjælper dem i deres initiativer. Det er barnets egne handlinger, erfaringer og meninger, der er drivkraften. Her skal vi mestre balancen i at lade børn lege selvstændigt og være med i det, som barnet laver. Børnene skal opleve et frirum på legepladsen, hvor de kan lære at være selvhjulpne og i stand til at løse konflikter selv. Legepladsen kan også være et rum, som skaber mulighed for at dyrke venskaber på tværs af grupperne. Hvordan ser vores legeplads ud: Vores legeplads er opdelt i flere forskellige rum, der giver forskellige muligheder til aktivitet. Legepladsen ligger på tre sider af vores hus. Vi har en lille plads tæt ved indgangen, hvor der er græs, et vandtrug samt vores flagstang. Her samles vi, når vi skal lave forskellige aktiviteter ud af huset som løbeture, i hallen, på tur osv.. Rundt omkring huset kommer vi til et halvtag, hvorunder der står store og små borde. Her er mulighed for at tegne, spille, læse, lege eller hygge/ snakke med en god ven, samt spise frugt, madpakke eller eftermiddagsmad. 14

15 Ud fra halvtaget er gyngeområdet, hvor der er en fugleredegynge, en almindelig gynge samt en trapez. Ved siden af gyngeområdet kommer et græsstykke, hvor der kan bygges med klodser, mælkekasser, eller andet materiale, spilles forskellige boldspil eller leges andre lege. I hjørnet af legepladsen ligger sandkassen, som er lavet af nogle store træstammer. Her kan der graves, bygges og laves sandkager med sandlegetøjet, samtidig med man kan gå rundt på træstammerne. Ved siden af sandkassen, ligger der et skur, som fungere som depotrum, opbevaringsrum og udeværksted. Så kommer vi ud til skrænten, der indeholder en ruchebane, balancebom, koldbøttestativer, udkigstårn og et legehus. Her er også et område, der bliver brugt som vores kælkebane. Her bliver man udfordret i forskellige planer. På skrænten ligger også vores bålsted, hvor der kan laves mad, hygges, varmes, snittes eller man kan sidde og kigge ind i ilden. Ved siden af bålstedet ligger en gammel bålhytte, som fungerer som legested, hvor der er opsat en hængekøje. Her kan man slappe af, mens der bliver lavet mudderkager omkring hængekøjen. Der er også en vandbane og vandtønder, hvor der kan eksperimenteres med vandet på mange forskellige måder. Skoven ligger for enden af skrænten. Her er der træer og buske, hvor man kan klatre og gemme sig. Udover har vi forskellige flytbare aktiviteter, der opbevares i skuret. Bolde, karruseller, små mål, stangtennis osv. Vi har ingen cykler og mooncars på vores legeplads, hvilket er et bevidst valg. Vores begrænsede plads på legepladsen rummer ikke mulighed for disse aktiviteter, da vi har en stejl skrænt på ca. halvdelen af arealet. Vi bruger legepladsen hver dag over middag, uanset hvordan vejret er, Sol, vind og regn, der er forskel på årstider og dette får børnene på denne måde mulighed for at opleve. Derudover kan børnene frit benytte legepladsen efter behov. Vi bruger legepladsen, som et ekstra rum i institutionen. På legepladsen sker der også en mesterlæring, hvor de yngre børn starter med at iagttage, hvad de andre gør. Herefter bliver de lærlingen, der øver sig og opbygger færdigheder, og til sidst kommer de ind i det aktive fællesskab, hvor de har lært en ny færdighed. Tilsynspædagogik inde og ude på matriklen. TILSYN jakob tilføjer pædagogik. Når vi er på legepladsen skal der altid være to voksne med ude. Disse skal foretage runderinger på hele legepladsen, både ned af skrænten og foran på huset. Vi skal være opmærksomme på hvor vi har børnene og hvad de laver hvor. Her i starten hvor vi er i gang med at anlægge en kultur for at være på legepladsen, er det vigtigt at børnene får anvist hvor vi graver henne(sandkasse/skrænten), hvordan vi rydder op etc. Dette vil være lettere at få 15

16 fortalt i og med at vi er rundt på legepladsen hele tiden. Legepladsen må gerne rode mandag til fredag, men inden weekend skal vi sørge for at plænen bliver ryddet for lege artikler dette hjælper børnene med. Når vi er inde er opsynet som følger: Der er åbent i køkkenet fra børnehavens åbning af, der er to voksne derude. Når 3 og 4 mand møder ind åbnes legerummet og aktivitetsrummet. Og til sidst åbnes værkstedet. Eller den anden vej rundt. Der skal altid være en voksen i legerummet og i værkstedet. I aktivitetsrummet skal der også være en, men grundet støjen derinde skal turnusen ske hyppigere end i de andre rum. Det er også ok at træde ud af rummet og stå i døren. Vi har ikke en fast køkkenet i yder timerne da dette rum faktisk er vores eneste fri rum. Vi prioterer at give børnene en følelse af ikke overvåget tilstand, vi vurdere graden ud fra hvilke børn der er der. Tværgåendetemaer legeplads og åben struktur hvor alle er ude Hverdagslivstema garderobe. Vi har valgt at have fokus på vores garderobe situation, da den har fyldt meget hos hele personalegruppen, børnehavens start i oktober `06. Vi har haft mange negative oplevelser i forbindelse med brugen af garderoben og har reflekteret over hvilket læringsrum det er, set fra børnenes perspektiv. I løbet af processen som startede med de mange negative oplevelser, begyndte vi efterhånden også at have fokus på de positive oplevelser. Ved at have fokus på de positive oplevelser, kan vi bedre komme frem til, hvad vi skal gøre mere af, så vi undgår de meget stressende oplevelser, der kan være med mange børn i en lille garderobe. Garderobe pædagogik Helt konkret går én gruppe ud og henter madpakker i køkkenet, når de har spist frugt. De pakker deres taske og tager overtøj på. De andre grupper leger/venter på deres rum. Grupperne overlapper ofte hinanden pga. tiden. Vi har faste tider i hal, judo, svømning som vi gerne vil benytte fuldt ud. Ligeledes kan det være svært at holde dem i gruppen, da børnene ved de skal ud af huset og derfor ikke begynder en leg. Men det tager tid, da svømmeholdet for eksempel skal af sted først, og derefter er der en gruppe, der skal nå bussen, inden det så er tredje gruppe, der skal af sted, eller skal være hjemme og benytte resten af børnehaven. Børnene skal i denne situation give plads til hinanden, hjælpe hinanden og de skal vente på evt. hjælp fra en voksen. De skal kunne have fokus på det, de er i gang med for at kunne agere i garderobesituationen. Vores mål. Set fra et børneperspektiv vil børn gerne lære noget nyt, de er hele tiden på vej til den nærmeste udviklingszone. Så deres tankegang er jeg vil gerne lære at... Man kan sige, at der er nogle ting børn ikke kan, de kan noget med hjælp og så kan de noget helt selv. Og her er det vores rolle som voksne, at give dem den passende hjælp, der gør, at de pludselig kan selv uden hjælp fra andre. Ud fra vores værdier som er idræt, leg, bevægelse og sundhed samt vores læringsforståelse har vi nedenunder opstillet nogle mål for den pædagogiske praksis i garderoben. 16

17 Vores mål: At børn får en succesoplevelse ved at erfare at kunne selv. En fysisk oplevelse, at bruge kroppen. At tage hensyn. At de får plads og tid til fordybelse. Oplever voksne der støtter og guider. Hvad lærer børnene set fra deres perspektiv? Vi har opstillet en række hypoteser, som vi løbende vil reflektere over, så vi kan skabe det bedst mulige læringsrum for børnene. Det kan formindske det kaos, der kan være, når vi skal af sted eller alle kommer hjem i børnehaven fra ture. Lærer børnene, at vi voksne skynder på dem og ikke giver os tid til at fordybe os. Lærer børnene, at vi er nærværende voksne, der tager sig tid til det enkelte barn? Give dem plads til at de lærer at fokusere?(finde madpakke, tage tøj på, pakke taske) Lærer de store at hjælpe de små?(mesterlære) Er vores fysiske rammer i garderoben gode nok til, at børnene har mulighed for at fordybe sig, så læring finder sted for barnet? Børnenes sociale kompetencer er i spil, da de skal give plads til hinanden, de hjælper hinanden. De bruger deres sprog, snakker med hinanden, aftaler hvem de skal lege med i legeland/hallen, henvender sig til en voksen for at få hjælp. De bruger deres krop til at hente madpakke, pakke taske, tage en kasse ned fra hylden, tage tøj på. De lærer, hvordan man begår sig overfor hinanden, hvad man gør, når man skal på tur/i hal (hvordan er kulturen i forhold hertil). Deres alsidige udvikling er i spil. Vi snakker om, hvad man skal have på, når det regner, sner, blæser (natur). Hverdagslivstema: nyt ord af måltider. Begrundelse for udvælgelse af tema. I forbindelse med den meget omdiskuterede madordning i daginstitutioner, og at børn og unge udvalget i Fredericia Kommune valgte, at alle daginstitutioner skulle have en mad og måltidspolitik, valgte vi at ville udarbejde en mad og måltidspolitik med udgangspunkt i at vi er en Idrætsbørnehave. Da vi havde teorien liggende klar for hvordan vi ville afvikle måltider i Idrætsbørnehaven, var det et naturligt valg, at tage dette tema op som hverdagslivstema, for at se om vi gjorde som vi havde aftalt og nedskrevet i vores mad og måltidspolitik. Derudover havde vi ofte oppe på vores møder, at vi ikke syntes at afviklingen forløb ud fra vores kerneværdier som ses herunder: 17

18 Børn får en succesoplevelse ved at erfare at kunne selv. En fysisk oplevelse - at bruge kroppen. At tage hensyn. At de får plads og tid til fordybelse. Oplever voksne der støtter og guider. Yderligere har vi opstillet nogle direkte mål i forhold til afviklingen af måltidet, som er taget fra vores mad og måltidspolitik. Mål fra mad og måltids politikken At måltidet har en social funktion med hyggeligt samvær og gode oplevelser, hvor samtale og dialog indgår som et væsentligt aspekt. At børnene får muligheder for aktiviteter i forbindelse med maden og måltiderne. Det kan være håndvask, madlavning, oprydning og indsigt i hvor maden kommer fra. At der bliver taget hensyn til børn med specielle behov. Vi har taget udgangspunkt i de måltider der afvikles i institutionen, da måltiderne udenfor institutionen foregår under andre forhold, vilkår herunder blandt andet i mindre grupper, i skoven, ved stranden eller på biblioteket. Ovennævnte skal selvfølgelig også leve op til vores kerneværdier og vores mad og måltidspolitik, men det er fokusset på afviklingen i huset der gav de største udfordringer. Strukturen i afviklingen: Morgenmad: Afvikles fra børnehaven åbner , i rigtig god tråd med vores kerneværdier og vores mad og måltidspolitik. Så den har vi ikke haft behov for at justere eller at lave ekstra ordinære iagttagelser på. Frokost: Vi spiser frokost hver dag i tidsrummet Vi spiser i køkkenet eller udenfor hvis vejret er godt. Når vi spiser i køkkenet har vi en aftale om at der skal være to voksne til at guide en ved bordet og en til at være praktiske gris. Vi samtale med børnene og benævne maden, og være med til at skabe en god stemning omkring afviklingen af måltidet, som betyder at børnene kan fordybe sig i deres mad, have 18

19 samtaler med deres venner i mens de spiser, blive udfordret på nysgerrigheden i forhold til forskellige madpakker mm. Telefonen skal være lagt ud i gangen og gardinet skal være rullet for, for at minimere forstyrrelser. Vi havde en oplevelse af det stikmodsatte, så vi valgte at gennemføre videooptagelser og observationer af praksis. Pædagogik omkring frokost: Vi har besluttet at der altid skal være to i køkkenet til afviklingen af måltidet. Konsekvensen heraf kan være at der er et grupperum der må lukkes, men hellere det for at sikre en bedre afvikling af måltidet, som så betyder at børnene får spist mere. Vi har besluttet at dørene indtil grupperummene skal holdes lukket, så børnene som ikke spiser, løber rundt i garderoben så de på den måde kan skabe uro, og løbe ud i køkkenet. De bliver hentet når der plads. Konsekvensen heraf har betydet mere fordybelse i legerummet og aktivitetsrummet, børnene behøver ikke at holde øje med hvornår der er plads i køkkenet, de ved at de bliver kontaktet. Det skaber mere ro i legen og i køkkenet. Vi har besluttet, at der skal være en i garderoben til at guide børnene når de kommer fra køkkenet og skal på toilet, til de skal gøre sig klar til at komme ud. Her kan den voksne bestemme om børnene må lege videre indenfor, så vi går samlet ud, men det sker i dialog med barnet og ud fra hvad barnet har lyst til indenfor rammen. Pædagogik omkring eftermiddagsmåltidet: Vi har lavet justeringer på eftermiddagsmåltidet uden at filme eller nedskrive observationer, men ud fra dialogen i handlingen på hvordan det gik. Så en mundtlig observation kan vi vel kalde det. Vi tog dialogen med på et statusmøde og har besluttet følgende efterfølgende, også ud fra de gode erfaringer vi havde fra frokostmåltidet. Vi valgte at flytte afviklingen af måltidet ned i værkstedet og holde døren lukket. Vi har altid to medarbejdere dernede og hjælpe til med afviklingen af måltidet. Rollerne er fordelt så den ene er aktivt deltagende ved bordet, og den anden er praktiske gris i samarbejde med børnene vedr. tørre bordet af, hente børn, at de får vasket hænder og ellers også være deltagende ved måltidet. 19

20 Vi valgte at lukke døren for at signalere, at man ikke bare kommer løbende ind i rummet og derved forstyrrer, samt at forældrene stille og roligt kan komme ind og være deltagende hvis deres barn er derinde. Det er ikke tilladt, at forældre og medarbejder starter en dialog, det er børnefokus der er det primære. Børn med særlige behov. Mange børn vil i løbet af 0 til 6 års alderen, i èn eller flere perioder, have behov for en særlig opmærksomhed, støtte, omsorg eller indsats fra det pædagogiske personales side. I vores børnegruppe har vi børn, der kommer ud for problematikker, som kan være forbigående, akutte eller permanente. Disse børn med særlige behov, kan være sværere at aflæse end andre børn. Arbejdet med børn med særlige behov. Ud fra vores læringsforståelse for børn med særlige behov, arbejder vi på den måde, at vi har fælles fokus i hele personalegruppen, og hjælper hinanden med at identificere børnene. Vi informerer hinanden om problemstillinger og samarbejder om metoder og opsætter fælles mål for barnet. Vi reflekterer sammen ved personalemøder, team møder og gennem daglig sparring med hinanden, samt supervision gennem vores AKT pædagog. Vi har ugentlige pædagog møder, hvor vi diskuterer børn. Vi arbejder med dem gennem inklusion og anerkendende pædagogik, ved at vi er tydelige voksne, tydelige omkring vores grænser. Vi er bevidste om, at synliggøre børns handling ved at sætte ord på, hvordan barnet har det. f. eks. "jeg kan se, at du er meget vred nu, men derfor må du ikke slå. I forhold til vores læringsforståelse omkring, at børn med særlige behov ofte har en lav selvværdsfølelse, bruger vi meget vores tankegang omkring pædagogisk idræt til, at give barnet små succesoplevelser i hverdagen. F.eks. i garderoben eller i hallen hvor de ofte siger jeg kan ikke. Her støtter vi dem med masser af positiv opbakning, til de pludselig får oplevelsen af, at de kan noget. Vi gør meget ud af ikke at gøre tingene for barnet, da det ikke støtter dem til en positiv identitetsudvikling. Måden vi arbejder med børnene på, mener vi tilgodeser det enkelte barns behov. I vores læringsforståelse skriver vi, at anerkendende pædagogik samt det at arbejde målrettet omkring børnene, giver det bedste læringsrum for børnene. Derfor tilstræber vi at arbejde anerkendende og indrette os efter de ressourcer, som børnene har for at indgå i et fællesskab. Vi bruger meget at iagttage i hverdagen og bruger vores AKT pædagog til at diskutere et barn eller en problemstilling. Pasundersøgelser benyttes også til at finde frem til barnets ressourcer. Vores fremgangsmåde er generelt, at vi ser på barnets stærke sider og ressourcer, da vi mener det fremmer barnets identitetsudvikling. 20

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

INKLUSION OG BØRNS FÆLLESSKABER

INKLUSION OG BØRNS FÆLLESSKABER INKLUSION OG BØRNS FÆLLESSKABER I Fredericia Kommune er et af indsatsområderne Inklusion og Børns fællesskaber. Herunder beskrives Ta Fats og Kastanjegårdens inklusionsperspektiv og inkluderende praksis.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.:

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: Lissi s dagpleje Lissis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: 51 28 99 05 Lissi Astrup Hansen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny s dagpleje Annys Dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny Schlünsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise s dagpleje Elises dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise Brøgger Petersen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution 2011-2012 De 6 pædagogiske lærerplanstemaer I vores fælles hverdag på Herslev central Skole, i Flexinstitutionen, og SFO en som helhed, har

Læs mere

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...

LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER... LÆREPLANER...2 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHED UDVIKLING...3 SOCIALE KOMPETENCER...4 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...5 NATUR OG NATURFÆNOMENER...6 KROP OG BEVÆGELSE...7 SPROG...8 LÆREPLANER I HENHOLD

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit s dagpleje Birgits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit Müller Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling. Alle børn skal opleve at blive mødt med: Faste kendte voksne, som er glade for at se dem Opmærksomhed, accept, interesse og

Læs mere