Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941."

Transkript

1 Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December Mødet 20. Januar Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN og V. NORDMANN: Kvartæret i Røgle KHnt ved Lillebelt. D. G. U., II. Række, Nr. 58, Mødet 27. Januar Frk. Sophie Petersen foreviste nogle geologiske Billeder fra Danmark. Derefter vistes nogle Filmsoptagelser fra Ætnas Krater, hede Kilder paa Island og Dansk Cementindustri. Derefter holdtes Ordinær Generalforsamling. Efter at Dirigenten, Hr. C. OTTESEN, havde konstateret, at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet, aflagde Formanden, Hr. CHR. POUL SEN, Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. Beretningen godkendtes. Dernæst forelagde Kassereren, Hr. RICHARD BØGVAD, Regnskabet, der ligeledes godkendtes. Forud for Bestyrelsesvalget meddelte Hr. POULSEN, at han ifølge Lovene ikke kunde genvælges som Formand, hvorfor han foreslog Hr. HANS CLAUSEN som Formand for det kommende Aar. Ved den skriftlige Afstemning valgtes som Formand Hr. HANS CLAUSEN, og som Medlemmer af den ny Bestyrelse genvalgtes Herrerne R. BØGVAD, H. GRY, K. MILTHERS og A. NOE-NYGAARD. Til Revisorer genvalgtes Hr. C. OTTESEN og Hr. E. M. NØRREGAARD. Under»Eventuelt«foreslog den afgaaede Formand Hr. CHR. POULSEN, at Generalforsamlingen skulde vælge Hr. VICTOR MADSEN til Æresformand og motiverede dette. Hr. VICTOR MADSEN valgtes herefter med Akklamation til Æresformand for Dansk geologisk Forening. Da ingen yderligere begærede Ordet, hævede Dirigenten Generalforsamlingen. Mødet 17. Februar Formanden aabnede Mødet med at udtale: Siden sidste Møde er, som Medlemmerne veed, Hr. VICTOR MADSEN blevet Dansk Geologisk Forenings Æresformand. Det er første Gang, vi her i Geologisk Forening har Lejlighed til at hilse paa Æresformanden. Jeg kan forsikre Dem Hr. VICTOR MADSEN om, at vi er glade over som

2 36 Møder og Exkursioner. Æresformand i vor danske geologiske Forening at se den Geolog, som igennem mere end en Menneskealder har bidraget mest til at gøre Videnskaben Geologi kendt her i Danmark, jeg nævner blot to Ting i den Forbindelse : Deres ypperlige populære geologiske Foredrag, som har vakt Interesse for Geologi hos mangfoldige Mennesker, og jeg nævner Deres Indsats for at have gjort Statsinstitutionen Danmarks Geologiske Undersøgelse til det, den er i Dag. Men jeg vil ogsaa nævne Deres Indsats for at gøre dansk Geologi kendt ude i Verden, og her nævner jeg det internationale Geologmøde her i København i 1928, der var Deres Værk. Vi er glade for, at Æresformanden paa den første Mødeaften i det nye Foreningsaar vil holde Foredrag, men inden jeg giver Dem Ordet som Foredragsholder, vil Foreningens Medlemmer med mig byde Æresformanden velkommen. Hr. Victor Madsen takkede for den Ære, Foreningen havde vist ham ved at udnævne ham til Æresformand, hvorefter han holdt Foredrag om : Brunkullejet ved Fiskbæk. Blandt vore Brunkulforekomster indtager den ved Fiskbæk en fremragende Plads. Ikke alene overgaar den ved, at Brunkullaget har en Maximaltykkelse af 8 m, vore andre Brunkullag, men ogsaa i Udnyttelsen ligger den i Spidsen, idet Smuldet forarbejdes til Briketter i en Briketfabrik, den eneste danske Brunkul-Briketfabrik. Fiskbæk ligger c. 13 km NNV f. Skern og c. 6 km S f. Videbæk ved Landevejen Herning Ringkøbing. Til Videbæk gaar der en Statsbane fra Skern. Rutebilerne Skern Videbæk kører gennem Fiskbæk. De følgende Oplysninger om Brunkullejet og dets Udnyttelse skylder jeg Ingeniør H. THAYSEN, Fiskbæk, der med stor Elskværdighed har stillet dem til min Raadighed. Der er gravet Brunkul ved Fiskbæk næsten uafbrudt siden Verdenskrigen. Fra Risdal-Lejet, en Udløber af Fiskbæk-Lejet, blev der leveret c t til Københavns Kommune. Da Priserne faldt, ophørte dette, og Teglværksejer SKAK overtog Lejet. I en Aarrække afsatte han betydelige Mængder Stykkul i Omegnen og anvendte Afharpningen i sit Teglværk begyndte OLE DALGAARD og PEDER JACOBSEN, hvis Jorder støder op til Risdal-Lejet, at bryde Brunkul; det lykkedes dem efterhaanden at oparbejde et Salg af t aarligt. Brunkullene anvendtes navnlig som Husholdningsbrændsel, og da de til dette Brug maatte harpes fri for Smuld, som der ingen Anvendelse var for, fik man den Tanke at udnytte det til Fabrikation af Briketter. Paa Initiativ af Grosserer JØRGEN BRUUN i Aarhus dannedes 1. April 1935 A/S Fiskbæk Briketfabrik. Der købtes Maskiner i Tyskland, og midt i April 1936 begyndte Produktionen af de første danske Brunkulbriketter, Dania- Brunkulbriketterne. Brunkullaget anslaas til at indeholde c. 1 Million t Brunkul; dets Tykkelse er 4 8 m, og det er dækket af 5 16 m Overjord. Da Driften begyndte, gravede man, hvor der var mindst Overjord, og denne flyttedes med Haandkraft, hvilket svarede sig, saalænge der kunde faas 1 m' Kul for hver m^ Jord. Men Borekortet over Lejet viste, at der snart skulde flyttes IV2 2 m' Jord pr. m' Kul. Nu flyttes der c. 2 2V2 m' Jord pr. m^.kul. Skulde Virksomheden stadig kunne konkurrere med uden-

3 Medd. Ira Dansk Geol. Forening. Købenliavn. Bd. 10 [1941]. 37 Fig. 1. A/S F"isl{bælvs Brilictfabril<s Brunkulgrav. Paa Gravens Bund er Brunkullene fritlagte. Til Venstre for dem findes Vandgrøften, som forer det tilstrømmende Grundvand til Pumpestationen. I Gravens højre Side ses den m høje Brink af Overjorden, og øverst oppe en Spandekæde-Gravemaskine. Over Graven spænder Transportbaandsbroen, ad hvilken den opgravede Overjord føres over Graven og aflæsses dér, hvor Brunkullene er bortgravede. Transportbaandsbroen hviler til Højre paa en Vogn, som er fast forbundet med Gravemaskinen og kører paa dennes Spor. Til Venstre bæres den af et 6 m højt Larvefodstaarn, som kører paa en Afsats i den aflæssede Overjord. I Baggrunden til Venstre ses Brikettabriken. landsk Brændsel og vedblive at beskæftige sine 60 Arbejdere, maatte Overjordsafrømningen mekaniseres og Produktionen forøges. Der købtes da en Spandekæde-Gravemaskine med Sporanlæg, Tipvogne og Lokomotiver, og senere en Graveko og en Spandekæde-Gravemaskine til blev den ene Gravemaskine forsynet med et 50 m langt Transportbaand, som fører Overjorden direkte fra Gravemaskinen over det fritlagte Kulareal og aflæsser den dér, hvor Kullene er gravet bort, uden Anvendelse af Spor og Tipvogne. Transportbaandet hviler i den ene Ende paa en Vogn, som er fast forbundet med Gravemaskinen og kører paa dennes Spor. Den anden Ende bæres af et c. 6 m højt Taarn, som kører paa Larvefødder paa en 6 m høj Afsats i den Jord, der er fyldt paa det afgravede Areal. Graven (Fig. 1) er nu næsten ^/j km lang. Den ligner en stor Grøft; dens Bredde er c. 50 m foroven og c. 10 m forneden. Bunden er m

4 38 Møder os Exkursioner. 'çw*fc«fc./7,.^. «' m äi ' ' "^ '. i. '.p' l'iy. 2. A,s Fiskbæks Briketfabriks JjiuiiKui,id\. i demie ses de frilgravede lirun- Icul, som brydes af Arbejderne og læsses i Tipvogntoget, der skal føre Brunkullene op paa Overfladen og ind i Fabriken. Til Højre for Toget bemærker man Vandgrøften, som fører det tilstrømmende Grundvand til Pumpestationen. Over de 6 m høje Brunkul ses den m høje Brink af Overjorden og øverst oppe en Spandekædegravemaskine med Transportbaandsbroen, ad hvilken den opgravede Overjord føres over Graven og aflæsses dér, hvor Brunkullene er bortgravede. under Overfladen. Staar man paa Bunden, ser man en Vandgrøft, som fører det tilstrømmende Grundvand til Pumpestationen. Der oppumpes c. 4 m^ Vand i Minutet. Til den ene Side har man den 6 m høje Brink af store, faste Kul, hvoraf en Bredde af 7 8 m er fritlagt, saa kommer den m høje Brink af fast Overjord, og foroven staar Gravemaskinen og æder Overjorden i sig. Paa den anden Side ligger den afgravede Overjord i en Højde af m, og paa Afsatsen i denne kører Larvefodstaarnet. Højt oppe ses Transportbaandsbroens lette Jernkonstruktion. Foran Kulbrinken holder der et Tipvognstog med 14 Vogne, hver rummende 1 m^ (Fig. 2). Vognene er ved at blive læsset. Nogle Arbejdere bryder Kullene med Spidshakker og Brækgrebe, andre læsser Kullene i Tipvognene. Naar Vognene er fyldte, trækkes de af et lille Lokomotiv hen til Ophalestationen. Et elektrisk Spil slæber saa 7 Vogne ad Gangen ad en 200 m lang Ophalingsbane op paa Jordoverfladen og ind i l'abriken. Her knuses og sorteres Kullene til Salg som Stykkul eller

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1941]. 39 til Briketfabrikationen. Daglig føres c. 400 m^ Brunkul op til Jordoverfladen. Den aarlige Produktion af Brunkul er c t. Heraf fremstilles c t Briketter og 12^14000 t maskinsorterede Stykkul. Briketproduktionen kan ikke forøges i det nuværende Anlæg, men Brunkulsalget er under de nuværende Forhold væsentlig større. Siden Fabrikens Start i April 1936 og til December 1940 er der oppumpet c. 8^/4 Millioner m^ Grundvand, flyttet godt ^/a Million m' Overjord, gravet c t Brunkul, hvoraf, der er solgt c t sorterede Brunkul, og ' / fremstillet c t.briketter. Tallene viser, at de fundamentale Operationer ved. Fremskaffeisen af Brunkul er Vandpumpning og Flytning af Overjord. Særlig Vahdpumpningen har voldt mangen Begynder Vanskeligheder og Udgifter, som der slet ikke var regnet med... En Gennemsnitsprøve af frisk brudte Brunkul fra forskellige Steder paa Arbejdspladsen, taget 16. Febr. 1940, blev analyseret af Det danske Hedeselskab.. Den indeholdt 51,5% Vand, 2,9% Aske og 1,8% Svovl. Dens absolute Brændværdi var 2974, dens nyttige Brændværdi 2514 Kilogramkalorier. En Prøve af Brunkulbriketter blev analyseret i Qvists Laboratorium i Aarhus i Febr Den indeholdt 13,32% Vand, 8,26% Aske, 3,99% Brint, 3,80% Svovl (totalt), 3,io% Svovl (flygtigt). Dens nyttige Brændværdi var 4921 Kilogramkalorier. - Derefter indledede Hr. Helge Gry en Diskussion om vore dislocerede Klinters Dannelse: Strængt taget er det ikke Klinterne, der skal være det primære i Diskussionen. Det, det egentlig drejer sig om, er dislocerede Landskaber, men Oplysninger om disse dislocerede Landskaber faar vi navnlig fra de instruktive Snit gennem dem, som Klinterne frembyder. Om Aarsagen til Dislokationerne har der været forskellige Anskuelser. Nogle har ment, at Forstyrrelserne " skyldes tektoniske Kræfter, andre, at de skyldes Istryk, og endelig er der ogsaa den Mulighed, at vi har Resultatet af begge Dele i Forening. Inden vi gaar ind paa en Gennemgang af de forskellige Meninger om Forstyrrelsernes Oprindelse, maa vi ganske kort se paa Forstyrrelsernes Natur, d. v. s. analysere den tektoniske Opbygning, undersøge den virkende Krafts Retning og se om den staar i Relation til bestemte Forhold i Undergrunden eller til Isbevægelsens Retning, og desuden maa vi bestemme Dislokationernes Alder. Forstyrrelsernes Natur. Undersøgelser af Forstyrrelserne viser, at vi har saavel Foldninger som Overskydninger af Lagene. Hvorvidt vi har det ene eller det andet synes i hvert Fald delvis at staa i Forbindelse med de dislocerede Bjergarters Konsistens. Ler, Moler og Kridt synes saaledes at forholde sig mere plastisk overfor Formforandring end Morænedannelser og Sand, og derfor finder vi intensivt foldede Omraader i Moleromraadet,

6 40 Møder og Exkursioner. en vis Foldning findes i Møens Klint, men en Opdeling i Flager er almindeligst, hvor vi har forstyrrede Istidsdannelser. Folderne er oftest skæve, usymmetriske. Foroven er de i Reglen udtværede, hvilket utvivlsomt skyldes en senere Afhøvling af en overskridende Is. Alle Observationer viser, at Trykket maa have virket horizontalt. Overskydninger. F. Eks. i Feggeklit har vi alle Overgange fra foldede Lag til Overskydninger. I Møens Klint synes vi at have Overskydninger, hvor der er sket Foldning af de enkelte Blokke og vi nærmer os derved den mest karakteristiske Opbygning i Flager, som vi finder i Lønstrup Klint, Halkhoved, Ristinge Klint o. fl. a. Steder. De enkelte Blokke er ret smalle, almindeligst m, i Møens Klint op til omkring 100 m. Det karakteristiske er, at Flagerne begrænses af skraa Afskæringer forneden og foroven, og Lejringen er ofte saadan, at Lagene og Overskydningsplanerne er mindre stejle forneden i Klinterne. Forsøger man at rekonstruere Lagstillingen inden Forstyrrelserne foregik, faar man noget i Retning af det. Indlederen har angivet i Medd. fra D. G. F. Bd. 9, H. 5 S Man kommer altsaa til det Resultat, at Overskydningsplanerne oprindelig er buede med Konkaviteten vendende opad. Forstyrrelserne gaar ikke i Dybden; for Lønstrup Klints Vedkommende angiver AXEL JESSEN, at Forstyrrelserne kun gaar m ned. Ogsaa for denne Klinttypes Vedkommende er det kun muligt at forklare Forstyrrelserne ved Virkningen af horizontale Kræfter. Nu er Spørgsmaalet: Kan de Forstyrrelsesformer, vi har repræsenteret, sige os, om Forstyrrelserne skyldes indre Tektonik eller Istryk? Dette Spørgsmaal maa besvares benægtende. De viser i sig selv kun, at Kraften har virket horizontalt. Et andet Spørgsmaal er, om Forstyrrelsernes Omfang og Anordning i Rummet kan give os Oplysninger om Kraftens Art. Der er ingen Steder, man kan paavise, at Forstyrrelserne gaar i Dybet. Fra Tektonikernes Side er det Omfanget af Forstyrrelserne, der har været bestemmende for den Opfattelse, at Forstyrrelserne skyldes indre Tektonik. Man siger, at det er umuligt, at Isen skulde kunne skubbe saadanne 100 m tykke Flager sammen, som vi har i Møens Klint og paa Rügen. For Møens Klints Vedkommende er Forholdet det, at der ikke findes nogen diskordant Moræne over Flagerne, og derfor, siger man, kan Isen ikke have været særlig tyk. Om dette er holdbart, er maaske et Spørgsmaal. Om Formatet kan man snarest sige, at det er Lilliputformat sammenlignet med det, man finder, hvor indre Tektonik er Aarsagen til Forstyrrelserne. Saa tætliggende og smaa Bloksystemer, som vi finder i vore dislocerede Omraader, kendes saa. vidt vides kun i nedisede Egne", hvilket jo absolut taler for Istryk. Fra GRIPPS Spitsbergenundersøgelser ved vi nu, at Forstyrrelser af den Art, der er Tale om, kan foraarsages af Is. GRIPP har paavist, at Trykket fra en Gletsjer har forplantet sig omkring 1/2 km ud i det frosne Forland, og han udtaler, at de Moræner, der findes som Buer udenom Gletsjerne, kun kan være opstaaede ved Sammenfoldning af Landet foran Gletsjerne. Paa Spitsbergen, hvor vi

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1941]. 41 kun har med Dalgletsjere at gøre,, er maalt et forstyrret Forland paa 850 m og de forstyrrede Partier har en Mægtighed af op til.60 m. Naar en Dalgletsjer kan foraarsage dette, er der ikke noget utænkeligt i, at en Indlandsis, der er saa mange Gange mægtigere, kan have foraarsaget Forstyrrelser af det Omfang, vi finder i Danmark. I Bredden er det dislocerede Omraade ved Lønstrup ca. 4 km, paa Møen ca. 7 km. Anordningen af Forstyrrelserne og Trykkets Retning passer i de fleste Tilfælde med Isens Bevægelsesretning i de paagældende Egne. I Moleromraadet har Indlederen saaledes paavist en tydelig Overensstemmelse mellem Randmorænestrøgenes Retning og Foldeakserne. Lønstrupomraadet er forstyrret af Is fra NNØ, Røgle Klint og Halkhoved fra hhv NØ og NNØ, hvilket kan stemme med Isbevægelsen af den Is, der dannede den østjyske Israndslinje, Ristinge Klint og Trappeskov Klint er skubbet sammen fra SØ, hvilket kan passe med Østersøisens Bevægelse. Møens Klint synes dels at være sat op fra Syd, dels fra Øst, maaske som HARDER mente, mellem Islober i Faksebugt og Østersøen. Forstyrrelsernes Alder. Forstyrrelserne er kvartære. I de fleste af de betragtede Omraader, hvor vi har interglaciale Dannelser, som er forstyrrede, og en diskordant Moræne over de forstyrrede Lag, maa Forstyrrelserne være sket umiddelbart før eller samtidig med, at den sidste Is passerede Omraadet. Er man Tektoniker, siger man, at Forstyrrelserne er sket i Interglacialtiden (JAEKEL om Rügen), hylder man Istrykteorien, gør man den fremrykkende Is ansvarlig for Forstyrrelserne. For Møens Klints Vedkommende, hvor der ikke findes nogen diskordant Moræne over de forstyrrede Lag, mente HINTZE, at Forstyrrelserne var postglaciale, dels fordi Moser i Landet indenfor viste skraatstillede Lag, dels fordi han mente at have paavist, at der indgik Bøgestammer i de forstyrrede Lag. Efter denne Gennemgang skal jeg nævne de forskellige Teorier, der har været fremme om Dannelsen af Dislokationerne. Tektoniske Teorier. Horstdannelse ved Salttektonik. VICTOR MADSEN og V. NORD- MANN sætter Forstyrrelserne i Røgle-Omraadet i Forbindelse med Hævningen af det Plastiske Ler. Eventuelt skyldes de Salttektonik. Nogle faa magnetiske Maalinger antyder et lokalt Maksimum i Magnetkraftens Vertikalintensitet, hvilket kan tydes som Tilstedeværelsen af en Horst. Brudlinjetektonik. For Rügens Vedkommende har JAEKEL sat Dannelsen af de forstyrrede Lag i Forbindelse med Brudlinjer. Forstyrrelserne er af»specifik tektonisk Karakter«, og Oppresningerne parallele med de saakaldte»baltiske Brud«: NNV-^SSØ. Isvægtteorien. SOERGEL forklarer Forstyrrelserne saaledes, at Indlandsisen trykker Jordskorpen ned. Derved maa der opstaa et horizontalt Tryk langs Kanterne og Muligheden for Sammenskydninger og Foldninger er til Stede i Isens Randomraade. Istrykteorier. Sammenskydninger foran Isranden. Som allerede omtalt og som af GRIPP paavist fra Spitsbergen. AXEL JESSEN slutter sig til denne Forklaring for Lønstrup Klints og Halkhovedklintens Vedkommende. Ind-

8 42 Møder og Exkursioner. lederen kommer til samme Resultat for Moleromraadets Vedkommende. Forstyrrelser under Isen. At Forstyrrelsen er foregaaet under Isen, hævdes især af SLATER og KONRAD RICHTER. SLATER adskiller to Typer Forstyrrelser, eftersom vi har en fremrykkende Is eller en tilbagegaaende. Forstyrrelsen ved den fremrykkende Is gaar ud fra en Kærne, en Rundklippe under Isen, og af og om den aflejrer Flager, som medføres af Isen. Resultatet bliver Forstyrrelser af den Art, Møens Klint udviser. Her er der to Kærner, nemlig Slotsgavlene og Dronningestolen, og om disse ordner Flagerne sig langs deres Flanker. Den tilbagegaaende Is bevirker Dannelsen af Omraader af den Art, vi har i Lønstrup Klint. Isranden med sit Indhold af Morænemateriale har staaet ved Martørv Bakker, og Klinten er efterhaanden bygget op ved, at Isen har sat den ene Flage efter den anden op, idet den har eroderet i Undergrunden og ført Materialet med. Landskabet er altsaa opbygget udefra og indad. RICHTER sætter Flagernes Dannelse i Forbindelse med Isens Glideflader. Under den mægtige Indlandsis vil den frosne Undergrund undertiden deltage i Gletsjerens Bevægelsesmekanisme. Der danner sig Glideflader i Aflejringerne, og det afskaarne Materiale bevæger sig med Gletsjeren. Fælles for SLATERS og RICHTERS Opfattelse er, at Forstyrrelserne har fundet Sted under Isen, og at Flagerne paa et vist Tidspunkt har deltaget i Gletsjerens Bevægelse, altsaa er indgaaet som en integrerende Del af Gletsjeren. Hr. Kaj Hansen fremhævede, hvorledes Teorierne om henholdsvis Istryk og tektoniske Kræfter som Aarsager til Disloceringen af de Lagserier, der kommer frem i Klinterne, stadig havde skiftet gennem Aarene, og at flere Geologer snart havde hældet til den ene, snart til den anden Opfattelse. Den væsentligste Anke, der efter Talerens Mening kunde fremføres.mod Teorien om tektoniske Kræfter, var den, at det forekom usandsynligt, at disse kun havde gjort sig gældende indenfor saa stærkt begrænsede Omraader. MADSEN og NORDMANN antager for Røgle Klints Vedkommende, at Oppresningen af en Salthorst har været Aarsagen til Dislokationerne, og støtter sig bl. a. til de magnetiske Maalinger^). En Sammenligning mellem Resultaterne af disse og Undergrundens struktuelle Forhold i Danmark i det hele taget, viser dog ikke nogen større Overensstemmelse. En nøjere Betragtning af et skematisk Profil af Røgle Klint (Fig. 1, se ogsaa Fig. 1 Side 53) viser, at i Klintens østlige Ende ligger»plastisk Ler«, Glimmerler og Glimmersand, Moræne A, og glaciofluviale Lag fra første Glacialtid, Tellinaleret fra 1 Interglacialtid, Moræne B fra anden Glacialtid og endelig Moræne C fra sidste Glacialtids midtjyske Fremstød, ganske vist alle stillet lodret, men dog ellers indbyrdes konkordante og uforstyrrede. Først Moræne D fra sidste Glacialtids østjyske Fremstød ligger diskordant hen over hele den ældre Lagserie. 1) D. G. U. II. R. Nr

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1941]. 43 Baade i Moræne A og de glaciofluviale Lag a og b i dette Parti træffer man iflg. MADSEN og NORDMANN Rester af yngre tertiære Bjergarter, men ikke noget»plastisk Ler«. Moræne B indeholder heller ikke»plastisk Ler«, men kun Materiale, der kan stamme fra A og a. Heller ikke i Moræne C og de glaciofluviale Lag c træffes Spor af»plastisk Ler«. Derimod er Moræne D karakteriseret ved anselige Smører, eller udtværede Partier af»plastisk Ler«. Dette viser, at under første og anden Glacialtids Isfremstød har Indlandsisen i Lillebæltegnen passeret en Overflade, bestaaende først af yngre Tertiærlag og senere af Aflejringer fra 1 Glacialtid og 1 Interglacialtid, medens det plastiske Ler har ligget dybt nede beskyttet mod Isens Virkning af yngre Lag. Det samme har ogsaa været Tilfældet under den sidste Istids midtjyske Isfremstød. Først under det østjyske Isfremstød har det plastiske Ler ligget fremme i en saadan Højde, at Isen har kunnet faa fat i det. Dette synes at tyde paa, at der i Tidsrummet mellem det midtjyske og det østjyske Isfremstød har fundet tektoniske Bevægelser Sted, hvorved det plastiske Ler er bragt op i en saadan Stilling, at det har ligget blottet, og man maa derfor give MADSEN og NORDMANN Ret i deres Antagelse af, at tektoniske Kræfter har været en medvirkende Aarsag til Dislokationerne. En anden Sag er det saa, om der virkelig foreligger en Salthorst, og om det er Oppressningen af denne, der har bevirket Sammenskydningen af Lagene. Det er naturligvis muligt, men en nøjere Betragtning af den prækvartære Undergrunds Reliefforhold viser dog, at en anden Tydning ogsaa er mulig. i(n^ 'Q< 'Q' CQo f o o Ö o"~ S> o o c=> <Q. o o o Ck Ci lo o ^ o <3 «'S is. > (fl I»! o o ca I " «a 11«.2 9 a. S «.a.r Fyn Lolland-Falster Møn Saddelen. Et Blik paa Kortet over den prækvartære Undergrund^) viser, at der fra Møn i Retning mod NV over Lolland, Sydsjælland, Langeland og Fyn findes et Omraade, hvor yngre Lag ligger som en Kappe udenom en Kerne af Kridt. Dette antyder, at Lagene ikke ligger vandret, men danner en Saddel. Dette Indtryk forstærkes.<< 1) D. G. F. Bd

10 44 Møder og Exkursioner. 3 àa

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1941]. 45 yderligere, naar man paa et saadan Kort indlægger Koter for bestemte stratigrafisk Horizonter (Fig. 2). Af dette Kort fremgaar det, at ved Fanefjord Mejeri paa Møn ligger Skrivekridtets Overflade i Kote 30 m^), og det vides, at det længere mod Øst ligger lidt højere. Paa Falster bestaar Kalkundergrunden af Skrivekridt, der helt mod Syd overlejres af Tertiær. Skrivekridtets Overflade ligger ved Nykøbing i Kote 18 m og falder mod Syd, saaledes at Grænsen mellem Kridt og Tertiær ved Gedser Station ligger i Kote 159 m. Paa Lolland angiver Ødum^), at Skrivekridtets Overflade ligger relativt højt NØ for en Linie gennem Stokkemarke Maribo Døllefjælde Fuglsang. Herfra falder den brat mod Syd. I Sydsjælland ligger Grænsen mellem Senori og Danium i Koter omkring 20 m. Længere mod Nord ligger Grænsen mellem Danium og Tertiær i Kote 80 m ved Slagelse og 150 m ved Hulby. Det ses tydeligt af disse Tal, at Grænsen mellem Kridt og Tertiær ligger relativt højt i Egnen omkring Smaalandshavet og herfra falder baade mod Nord og mod Syd. Paa Langeland ligger Daniets Overflade ved Lohals Mejeri i Kote 30 m'). Herfra falder den mod Syd som vist paa Kortet. Længst mod Syd har man ikke naaet Kridtet, men her kan en anden Ledehorizont bruges til at følge Lagenes Hældning, idet Grænsen mellem Paleocæn og Askeserien ved Skrøbeløv ligger i Kote 68 m, og Grænsen mellem Askeserien og det plastiske Ler ved Skrøbeløv i Kote 41 m, ved Petersgaard i 67 m og ved Skovgaard i 90 m. Ved Holmegaard paa Sydspidsen af Langeland har man boret i»plastisk Ler«til Kote 130 m«). Paa Fyn ligger Kridtet højst i Egnen omkring Nyborg og falder baade mod Nord og mod Syd fra en Linie gennem Nyborg mod NV. Se Kortet. Saddelen tegner sig saaledes ogsaa særdeles tydeligt paa Fyn. Dens Akse forløber fra Egnen S. f. Nyborg ind mellem Langeskov og Sønder Næraa videre Syd om Paarup og Langesa over Nørre Aaby i Retning mod Hindsgavl. Det vil yderligere ses, at Grænsen mellem Kridt og Tertiær foruden at falde baade mod Nord og Syd tillige ligger dybere, jo længere man kommer mod Vest. Ved Nyborg ligger denne Grænse over Havets Overflade, men ved Strib ligger den i Kote 148 m. Dette betyder, at Saddelens Akse hælder mod NV. I øvrigt maa denne Saddel ikke opfattes som en kontinuerlig Fold eller Blok, der strækker sig fra Møen til Midtjylland. Den er i hvert Fald gennemsat af en Del Tværspalter, af hvilke en er paavist af ØDUM og gaar fra Nakskov mod NNØ til ChristiansdaP). En anden Tværspalte findes antagelig ved Odense, idet det fremgaar af Ødums Angivelser«), at Grænsen mellem Danium og Tertiær her ligger i Kote 65 m, medens den Øst og Vest for Grænsen ligger noget højere. 1) D. G. U. III. Række Nr ) D. G. F. Bd ) D. G. U. II. R. Nr «) D. G. U. II. B. Nr ) D. G. F. Bd «) D. G. U. II. R. Nr

12 46 Møder og Exkursioner. Langs Flankerne af denne Saddel, der nogenlunde svarer til BECKSMANNS Cimbrisk-obotritische Schollles nordlige Del og BUBNOFFS Grimmer Achse, ligger nu en Del. af de dislocerede Klinter, nemlig Møens Klint, Røgle Klint og Ristinge Klint. Forholdene i Røgle Klint viser som ovenfor anført tydeligt, at der har fundet Bevægelser Sted langs denne Saddel i Tiden mellem det midtjyske og det østjyske Isfremstød. Ved disse Bevægelser er Lagene bragt i en skraa Stilling og det plastiske Ler er hævet saa højt op, at en Istunge, der bevæger sig fra Øst langs Saddelens Flanke kan arbejde sig ned under det, presse det opad og fremad og derved frembringe Forstyrrelserne. MADSEN og NORDMANN har sikkert Ret, 'naar de mener, at det er Oppresningen af det plastiske Ler, der er Aarsagen til Dislokationerne, men de ganske betydelige Overskydninger i vestlig Retning forklares dog naturligere ved at antage, at det plastiske Ler af en Istunge er presset opad og fremad langs Flanken af en Saddel, end ved at en Salthorst er presset i Vejret. Hertil kommer saa yderligere, at Horsten er i høj Grad hypotetisk, medens Sadlen er en Realitet. Ogsaa i Sadlens østlige Ende har der aabenbart fundet Bevægelser Sted, saaledes, at den fremrykkende Is her har truffet eri opragende Kant af Skrivekridt overlejret af glaciale og interglaciale Lagserier. Isen har da høvlet store Flager af Kanten, stablet dem oven paa hinanden og endelig presset dem sammen. Da Skærumhedeserien fra sidste Interglacialtid indgaar i den dislocerede Lagserie, maa Bevægelserne her i hvert Fald være yngre end sidste Interglacialtid. Hvorvidt Saddelen ogsaa har haft Indflydelse paa Dislokationerne i Ristinge Klint paa Langeland, er maaske tvivlsomt, og Klinterne paa Ærø og i Sønderjylland ligger saa langt fra Fyn-Møn Saddelen, at denne næppe kan have haft nogen Indflydelse paa Dislokationerne her. I disse Klinter indgaar jo i øvrigt kun yngre kvartære Lagserier. De tektoniske Bevægelser har i første Række bevirket, at dybere liggende prækvartære Dannelser kom i en saadan Stilling, at Isen har kunnet faa fat i dem. Om den derved frembragte Undergrundssaddel ogsaa har virket som en Hindring for Isbevægelsen, er maaske mere tvivlsomt. Det er dog alligevel paafaldende, at samtlige Israndslinier i Nordfyn synes sammensat af to Istunger, hvis tilbagevigende Rande støder sammen netop langs Undergrundssaddelens Ryg. MILTHERS skriver, at Isen i disse Indbugtninger har været Genstand for en Hæmning, medens den baade Nord herfor og Sydvest herfor har formaaet at bevæge sig videre fremefter^). Limf jordsomraadet. Et andet Omraade, hvor man ogsaa finder stærkt dislocerede Lagserier, er i den vestuge Del af Limfjorden, paa Mors, i Thy og paa Fur. USSING sætter disse Dislokationer i Forbindelse med de store Randmorænestrøg, der fra Jannerup og Hunborg strækker sig over det nordlige Mors og Fur^), og til denne Opfattelse slutter HELGE GRY sig. 1) D. G. U. IV. R. Bd. 2. Nr ) D. G. U. III. R. Nr

13 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1941]. 47 jsi,vo ^^^^^t..j. Fig. 3. ØDUM angiver herfra forskellige Hævnings- og Sænkningsomraader, og en Betragtning af den prækvartære Undergrunds Reliefforhold, saaledes som de fremtræder efter ØDUMS Angivelser"), viser følgende Billede (Fig. 3). Ved Nystrup S. f. Vanned Sø ligger Grænsen Senon. Danium i Kote 21 m NV herfor ligger først Ældre Danium ved Klokrøgel i Kote 15 m, og længere mod NV Tngre Danium NV f. Vegebjerg i Kote 15 m. SØ. f. Nystrup ligger Yngre Danium ved Skadrup i Kote 35 m, og S. f. Thorsted i 15 m, men falder derefter til Kote 10 m i den østlige Del af Thisted og til 6 m 0. f. Byen. Længere mod Syd ligger Yngre Danium i Kote 15 m ved Legin og i -f- 2 m ved Vorupør. N. f. Vanned Sø bestaar Undergrunden af Skrivekridt, der ligger i Kote 40 m ved Skaarup Gaard. Herfra falder det i hvert Fald mod SØ, thi paa Nordsiden af Hov Aas ligger Grænsen mellem Senon og Danium i Kote ca. 30 m. Det fremgaar med stor Tydelighed af de paa Kortet angivne Koter, at Kridtet i Thy danner en Saddel, hvis Akse har Retning NØ SV og gaar fra Gadsbjerg over Nors Skadrup Jannerup til Legind og med Hældning mod SV. Denne Saddel begrænses mod Nord som paavist af. ØDUM af en Spalte paa tværs af Saddelens Længderetning. Spaltens Sydvestgrænse løber langs Vestsiden af Hanstholm Bakkeøen til Bunden af Lønnerup Fjord, 1) D. G. U. IL R. Nr

14 48. Møder og Exkursioner. og dens Nordøstgrænse løber langs Nordøstsiden af Hanstholm og Hjardemaal Bakkeøerne til Bunden af Østerild Fjord. Øst for denne Spalte er den prækvartære Undergrunds Beskaffenhed " ganske ukendt. Kun langs Limfjorden vides det, at der findes Tertiær paà et Par Punkter. Som det fremgaar af Kortet, danner Kridtet ogsaa en Saddel i selve Spalten. Syd for Thisted findes stærkt disloceret Moler og oligocænt Ler i Klinten ved Silstrup. Oligocænt Ler kendes yderligere fra Nordentoft og Gjerup, og Miocæn kommer frem ved Skyum. Paa Mors angiver baade RAVN og SORGENFREI, at hele den nordlige Del bestaar af Moler. Syd herfor angiver de et sammenhængende Bælte af Kridt, der strækker sig videre tværs over Salling') 2). V. f. Kridtomraadet angiver RAVN, at der findes Oligocæn, og Syd for Kridtet Miocæn. SORGENFREI lægger derimod et sammenhængende Bælte af Oligocæn tværs over Mors og Salling, men gør udtrykkelig opmærksom paa, at Grundlaget herfor er meget svagt. Ser man paa, hvad der med Sikkerhed vides om den, prækvartære Undergrund, bliver det dette. Mellem Eerslev og Frøsløvvang ligger der en Kridthorst. Nord for denne Kridthorst ses det stærkt dislocerede Moler i Kystklinterne og i Molergravene. BØGGILD angiver dog, at det ogsaa kendes forskellige Steder inde i Landet. I nogle Tilfælde som i Hanklit ligger Moleret som en Flage i Kvartæret, i andre Tilfælde har man ikke set Underlaget^). Ved Hanklit hviler Kvartæret med Molerflagen paa»plastisk Ler«*), og RAVN angiver yderligere, at der findes»plastisk Ler«ved Sø. Endelig angiver BØGGILD»Plastisk Ler«Syd for Skærbæk. Ved Vilsund kendes oligocænt Ler fra Sundby og ved Nykøbing er der boret i Kvartær til Kote 160 m. I det nordlige Salling.har man ligeledes en Kridthorst mellem Batum Seide og Torum. Nord herfor kendes graat oligocænt Ler ved Branden Teglværk og Moler i en Klint ved Junget. Syd for Kridthorsten kendes oligocænt Ler ved Hestbæk Teglværk, Eskær og Mogenstrup. Saa vidt det kan ses, synes Moleret udelukkende at forekomme i Bakkerne som Flager i Kvartæret, medens der paa de lavereliggende Dele af Mors og det nordlige Salling findes Plastisk Ler eller oligocænt Ler. HELGE GRY angiver ganske vist, at Isen har bevæget sig henover et Forland, bestaaende af Moler, dækket af Morænedannelser, men da Moleret ikke noget Sted med Sikkerhed er truffet uforstyrret faststaaende under Kvartæret, er dette en ganske ubevist Paastand. Ganske vist angiver HELGE GRY, at ved Sundby hviler Kvartæret med Molerflagen paa sort Ler og leret Moler. Nogen nærmere Beskrivelse af dette gives ikke, og 1) D. G. U. III. R. Nr ) D. G. F. Bd ') D. G. U. II. R. Nr *) D. G. U. III. R. Nr

15 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1941]. 49 RAVN har ved Sundby oligocæne Forsteninger af samme Slags som dem, der kendes fra den anden Side af Vilsund ved Silstrup og Nordentoft. Man maa vistnok antage, at de Molerflager, der ses i Klinterne paa Mors og Fur ikke stammer fra en af Isen oppløjet Moler o verf lade paa Stedet, men at de er transporteret et Stykke af Isen i Retning fra NØ mod SV. Løgstør og Thisted Bredninger samt det nordlige Salling og Mors synes nærmest at danne en Synklinal, hvis Vestflanke begrænses af Thy Saddelen, og som mod Øst begrænses af et højereliggende Kridtomraade i Hanherred og det vestlige Himmerland. Den tektoniske Bygning af dette østlige Kridtomraade er noget vanskelig at udrede. ' Meget kunde dog tyde paa, at der ogsaa her laa en Saddel med Aksen gaaende omtrent N. S., hældende mod Syd og adskilt fra det øvrige Himmerland ved en Synklinal omkring Sebbersund med Aksen gaaende i NV. SØ. Som Kortet viser, kan Saddelen ogsaa spores N. f. Aggersund. Yngre Danium findes ved Aggersborg i Kote 1 m 0. f. de ovenfor nævnte Senonlokaliteter findes udelukkende Senoh. Dettes Overflade ligger ganske vist dybere og dybere, jo længere man kommer mod NØ. Dette kan imidlertid skyldes Erosion, og da man ikke har nogen stratigrafisk Ledehorizont, er det umuligt at afgøre, om denne stadige Sænkning af Skrivekridtets Overflade mod NV. skyldes tektoniske Aarsager eller kun Erosionen. Den Fremstilling, der her er givet af Tektoniken i Limfjordsomraadet, stemmer i det væsentlige med den, som ØDUM tidligere har skitseret. Forskellen ligger egentlig kun i, at ØDUM regner med Hævnings- og Sænkningsfelter adskilt af Brudlinier, medens der i denne Fremstilling er brugt de noget vage Udtryk Sadler og Synklinaler, uden Hensyn til, om Tektoniken langs disse er alpinotyp eller germanotyp. Som allerede nævnt under Omtalen af Fyn Møen Sadlen, maa man antage, at Sadlerne ogsaa i Limfjordsomraadet er gennemsat af Spalter, hvor Lagene er sænkede i Forhold til selve Sadlen. Endvidere regnes der her med, at Saddelakserne ikke ligger horizontalt, men hælder i den ene eller den anden Retning. Mekaniken i Molerets Dislokation bliver da denne. Tektoniske Bevægelser fører til Dannelse af Sadlerne i Thy og Vesthimmerland og de to Kridthorste paa Mors og i Salling. Samtidig foldes Tertiæret over disse Sadler og bringes altsaa i en skraa Stilling saa en fremrykkende Is ' kan faa fat i de nederste Lag paa Sadlernes Ryg og Flanker, afhøvle Flager af dem og transportere disse med sig for endelig at presse dem op mod de to Kridthorste og Thy Saddelens Flanke. Medens man ved Fyn Møn Saddelen kunde fastslaa, at Bevægelserne havde fundet Sted i Tiden umiddelbart førend det østjyske Isfremstød, lader en saadan Datering sig ikke foretage i Limfjordsomraadet. Det eneste, man kan sige, er, at de antagelig er foregaaet inden det Isfremstød fandt Sted, der dannede Hunnerup Randmorænerne. Det vil af denne Fremstilling være klart, at en betydelig Del af de stærkt dislocerede Lagserier, man træffer rundt omkring i Danmark,

16 50 Møder og. Exkursioner. ligger i nær Tilknytning til tektonisk bestemte Ujævnheder i den prækvartære Undergrunds Relief, og da det synes vanskeligt forklarligt, at Isen har kunnet faa fat i disse ellers temmelig dybtliggende tertiære Aflejringer uden at disse ved tektoniske Kræfter var bragt nærmere Overfladen, maa man antage, at i de Tilfælde, hvor prækvartære Dannelser indgaar i de dislocerede Lagserier skyldes Dislokationerne et Sammenspil mellem tektoniske Bevægelser og Isens Tryk, medens de dislocerede Lagserier, der kun indeholder kvartære Aflejringer udelukkende skylder Isens Indvirkning deres stærkt dislocerede Tilstand. I et Par enkelte Tilfælde nemlig Røgle Klint og Møns Klint kan de tektoniske Bevægelser dateres til at have fundet Sted efter den sidste Interglacialtid, for Røgle Klints Vedkommende endda antagelig til Tiden umiddelbart inden det østjyske Isfremstød. Hr. S.A.Andersen oplyste i Anledning af Hr. KAJ HANSENS Indlæg, at Kridtet ikke har saa stor Udbredelse, som det fremgaar af de gængse Kort, samt at Moleret i Limfjordsomraadet maa antages at være skrællet af paa sin oprindelige Lejringsplads og transporteret til sin nuværende Beliggenhed; Moleret har oprindelig været faststaaende i et nordligere Omraade. Kaj Hansen gjorde hertil en kort Bemærkning'). Hr. Victor Madsen: Naar man arbejder med Dislokationerne i vore Klinter og søger at forklare deres Dannelse ved Hjælp af de gængse Istryk- og Tektonik-Teorier, bør man ikke sige: enten eller, men: baade og. Det er jo nemlig ingenlunde udelukket, at Istryk har virket sammen med, eller efter tektoniske Forskydninger. Hver Klint bør undersøges for sig. Man maa ikke gaa ud fra, at Dislokationerne i vore Klinter alle skyldes den samme Aarsag. Jeg tvivler ikke paa, at Dislokationerne i Ristinge Klint og i Lønstrup Klint og Folderne i Molerklinterne udelukkende skyldes Istryk efter GRIPPS Forklaring; men hvad Røgle Klint angaar, saa kan jeg ikke tænke mig, at et Istryk fra NØ kan have bragt de Kvartæraf lej ringer, som mod Vest grænser op til Plastisk Ler-Horsten i Læ af denne, op i lodret Stilling med de ældste Lag mod Øst og de yngste mod Vest. Jeg tænker mig, at Dislokationerne i Røgle Klint skyldes det Tryk, som fremkom ved Hævningen af Horsten, men i og for sig kunde jeg godt tænke mig, at den vestligste Overskydning og Folderne Øst for denne skyldes Istryk. Vore yngre Geologer, som interesserer sig for Dislokationsproblemet, burde, naar Forholdene tillader det, revidere Rügen. De fleste af de tyske Geologer mener vist stadig, at Dislokationerne dér ikke kan forklares uden ved betydelige tektoniske Forstyrrelser^). Hr. Nordmann vilde ærligt tilstaa, at han var mødt i en vis Spænding 1) Det maa her anføres, at den Fremstilling at Tektoniken, særlig i Limfjordsomraadet, der er gengivet her, er en noget omarbejdet Form af det oprindelige Diskussionsindlæg, ligesom Kortet Fig. 3 afviger noget fra det Kort, der blev vist paa Mødet den 17. Februar K. H. 2) "WoLDSTEDT, PAUL! Das Eiszeitalter. S

17 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1941]. 51 m. H. t., hvilket Standpunkt Indlederen vilde indtage overfor Aarsagerne til Klinternes Dislokationer. Efter Hr. GRYS Afhandling i Medd. Dansk.GeoL Foren. Bind 9, Hefte 5: De istektoniske Forhold i Moleromraadét, maatte man jo frygte, at han helt og holdent skulde vise sig som Tilhænger af Istryksteorien. Det havde derfor været Taleren en Beroligelse at høre, at Hr. GRY i sin Indledning i Aften ikke havde stillet sig helt afvisende overfor andre Forklaringer af Fænomenerne. Uden at kunne levere noget absolut Bevis er det nemlig Talerens fulde Overbevisning, at Foldningerne i Røgle Klint ikke skyldes Istryk men da de er fremkomne ved Opløftningen af det Plastiske Ler maa skyldes andre Kræfters Virksomhed. Den Tanke har naturligvis ikke været Taleren fremmed, at Oppresningen kunde skyldes Vægten af en i Baaring Vig liggende Ismasse, der saa maatte have existeret der før Aflejringen af den diskordante Moræne D ; men efter nogen Overvejelse og Hensyntagen til de foreliggende Fakta, havde han atter opgivet den. Forstyrrelsen i Kvartærlagene i Røgle Klint skyldes først og fremmest en Foldning, der har givet sig størst Udslag nærmest ved det Plastiske Ler; de to store.overskydninger skyldes, at to Folder er bristede i deres Toppunkter. Dislokationsfladerne mellem de enkelte Kvartæraflejringer er sekundære i Forhold til Folderne og skyldes Glidninger (Overskydninger) under Foldningen. I Møens Klint mente HINTZE, at have paavist Overskydninger ikke blot fra Syd og Øst som nævnt af Indlederen men ogsaa fra Nord og Vest. Hertil kommer yderligere, at efter Disloceringen har ingen Indlandsis, passeret hen over høje Møn og udjævnet de dislocerede Kridtflagers opragende, kamformedé Ender samt at disse»kamme«ikke paa langt nær har den forholdsvis store Udstrækning i indbyrdes parallel Retning som de af GRIPP beskrevne Buer paa Spitsbergen, men at de er' brat afskaarne af Brudlinjer (Stensgaardslinjen o. a.). Under Hensyntagen til disse Fænomener vilde Taleren nærmest være tilbøjelig til ikke at tilskrive Dislokationerne i Møns Klint Virkningen af Istryk. Der udspandt sig herefter en Ordveksling mellem Hr. Gunni Larsen og Hr. V. Nordmann om nogle Detailspørgsmaal vedrørende Røgle Klint, hvorefter Hr. Helge Gry sluttede Diskussionen. Mødet 10. Marts 1941, Hr. Alfred Rosenkrantz holdt et Foredrag om: De mesozoiske Aflejringer i Liverpoolland (Østgrønland). En Afhandling om dette Emne vil fremkomme i Meddelelser om Grønland. Bd Nr. 2. Mødet 7. April Hr. Therkel Mathiassen gav en: Kort Oversigt over Dyrholmbopladsens Arkæologi. Derefter talte Hr. J. Troels-Smitli om: Geologisk Datering af Dyrholmfundet og Bemærkninger om Litorinatidens Transgressionsfacer i Danmark. Afhandlinger om begge disse Emner vil blive publiceret i Det kgu danske Videnskabernes Selskabs Archæol.-kunsthist. Skr. Bd. 1. Nr. 1. 4*

18 52 Møder og Exkursioner. Mødet 5, Maj Hr. Keld Milthers: Systematiske Eftersøgninger efter Brunkul i Jylland. Se Artikel om dette Emne i Geogr. Tidsskr Maj Exkursion til Lellinge og Herfølge. I Exkursionen, der lededes af Hr. HELGE GRY, deltog 22 Medlemmer. Man tog fra Københavns Hovedbanegaard Kl. 8" til Køge og herfra videre med Tog til Yderholm, Herfra gik man til Køge Aas, hvis Bygning og Forløb blev forklaret. 12 Grusgrave ved Vittenbjerg saa man de vandret liggende Lag med flere Vinterlag, og Ledeblokke blev samlede. Derpaa gik man til Skovhusvænget, besaa Grønsandstenen og samlede Forsteninger. Endvidere saa man Limstenen, der kommer frem i Aabredden ved Limgravene. Efter Frokost besøgte man Lokaliteten med den recente Kildekalk, der staar frem i den sydlige Äabrink lige Øst for Skovhusvænget, hvor Aaen er nærmest Landevejen. Videre til Fods til Herfølge, hvor der var Lejlighed til at samle Forsteninger i Gruskalken. Bryozokalken er for Tiden ikke synlig i Profilet. Med Tog Kl. 17»^ fra Herfølge, i København Kl. ISs", u /- HELGE GRY Juli. Exkursion til Fredericia- og Vejle-Egnen. Leder: Hr. V. Nordmann. 6. Juli. Deltagerne samledes i Fredericia, men da de sidste Afdelinger af Hurtigtoget fra Sjælland ankom med store Forsinkelser, kunde Overfarten til Strib først ske med den lille Bilfærge Kl. 17,". Fra Strib gik man forbi det gamle, fra Oldtiden eller Middelalderen stammende Fæstningsanlæg Søborg, over den med Flyvesand dækkede Strandvold, som afgrænser Røgle Mose fra Lillebælt, til SV-Enden af Rø gie Klint, hvor man studerede et stort, forholdsvis vegetationsløst Profil, som viser krydslejret Smeltevandssand med rullede, for det meste fragmentariske Skaller af saavel tertiære som kvartære marine Mollusker paa sekundært Leje (det i D. G. U. IL Række Nr. 58: Kvartæret i Røgle Klint benævnte»sandprofil«). Sandet hviler paa en forholdsvis uforvitret, kalkrig Morænelersaflejring, Moræne C, og er overlejret af den tynde, stærkt forvitrede Moræne D. Længere mod NØ er Klinten helt bevoxet, men man kan dog midt om Sommeren iagttage den her beskrevne Stratigrafi paa Plantevæxten ; forneden er den frisk grøn, fordi Moræne C's Yderside vædes af det fra Grænsefladen mellem Moræneleret og det overliggende Sand udsivende Vand; foroven, hvor Sandet findes, har Vegetationen et mere tørt og halvvissent Præg. Endnu længere mod NØ og 0, hvor Klinten naar sin største Højde, iagttages den stærkt foldede kvartære Lagserie bestaaende af (regnet franeden) det glaciofluviale Sand og Grus a, det arktiske, marine, skalførende Tellinaler, det glaciofluviale Sand og Grus b, Moræne B, Moræne C og (paa et enkelt Sted, nær Østenden af det kvartære Afsnit af Røgle Klint, en liden Rest af det glaciofluviale Sand c med Skalfragmenter paa sekundært Leje svarende til den mægtige Sandaflejring i det omtalte»sandprofil«. Lagserien er bøjet i mindst 5 Folder (Fig. 1), af hvilke den største findes længst mod Øst. Her ses Lagene i den

19 Christiansminde Sluglsn S tom Ö 3 o 3 /te Fold Zäen Fold a^'erold Af^Fold 300 ^00 m 5^e poia S < 3 to a Fig. 1. Skematisk Profllskitse af en Del af Rogle Klint. Højde:Længde = 2:1. Foldningerne under O-Linjen (Havfladen) er hypotetiske. Fra 0 (til venstre): Plastisk Ler (krydsskraveret), Gliramerler (sort). Glimmersand (hvidt). Morænerne A-D, de glaciofluviale Sand- og Gruslag a-c og Tellinaleret T. (Efter D. G. U. H. R. Nr. 58, S. 85). CH CO

20 54 Møder og Exkursioner. opadstigende venstre Fløj (set fra Havet) at staa lodret og at have en anselig Mægtighed, og kun paa dette ene Sted iagttages den ældste kvartære Aflejring i Røgle Klint, Moræne A, som mod Øst støder op til (= hviler paa) tynde Lag af oligocænt Glimmersand og Glimmerler, der atter hviler. paa oppresset Plastisk Ler, som i en Længde af 2 km indtager Resten af Klinten til Stavrhoved. To af de nævnte Folder, den vestligste og den næst-østlige, er bristede i deres Toppunkter, og Lagseriens to Fløje er gledet hen over hinanden, saa de viser sig som Dislokationer. Sekundære Glidninger (Dislokationer) findes mellem de forskellige kvartære Aflejringer. Over hele den forstyrrede Lagserie findes øverst i Klinten, diskordant paalejret. Moræne D fra det østjyske Fremstøds Tid; den indeholder, i Modsætning til de ældre Moræner, større og mindre Flager og Smører af Plastisk Ler. Man fortsatte langs Stranden østpaa til omtr. nedenfor Holmehus, hvor der i den nedre Del af Klinten ses Lag af vulkansk Aske og Molerlignende Lag. Disse demonstreredes af Hr. S. A. ANDERSEN. Da Askelagene tilhører den ældste Del af det Plastiske Ler, maa hele Partier i Røgle Klint være hævet i Vejret som en flad»bule«, saaledes, at hvad enten man bevæger sig mod Øst eller Vest fra Lokaliteten med Askelagene, kommer man til stedse yngre Dele af Plastisk Ler. Bulen er i sin øvre Del revnet et Par Steder og de store Spalter fyldt med kvartære Dannelser: Moræneler og glaciofluvialt Sand. Om det Plastiske Lers Opløftning skyldes Sidetryk fra en Indlandsis eller tektoniske Kræfter, kan ikke afgøres med Vished, men Sandsynligheden taler for det sidste. Tilbage med Bilfærge fra Strib til Fredericia, hvor der overnattedes. 7. Juli. Med Toget Kl. 8"" til tavlov Station, hvorfra man gik op til den højtliggende Tavlov Kirke paa Ryggen af Tavlov-Randmorænen, der strækker sig fra Slotsbankerne ved Lillebælt Vest for Snoghøj til Egnen omkring Eltang Kirke. Fra Tavlov Kirke havde man Udsigt mod Syd over den til Randmorænen hørende Inderlavning, hvis dybeste Dele er optaget af Gudsø Vig og den tildels udtørrede Eltang Vig, paa hvis Kyster der flere Steder findes Køkkenmøddinger fra Jernalderen. En lignende Dynge bestaaende af Cardium- og Myfi/us-Skaller, Knogler af Husdyr og Lerkarskaar fra Jernalderen findes endda saa langt fra Kysten og saa højt til Vejrs som ved Banelinjen NV. for Tavlov Kirke. Ved Kragborg i Gudsø Vig opmudres en Masse Skaller af Cardium og andre postglaciale Mollusker; blandt disse er ogsaa fundet Stenredskaber, Spæklamper m. m. fra saavel Ældre som Yngre Stenalder, et Bevis blandt flere paa, at vi her befinder os i et»sænkningsomraade«. I Baggrunden hinsides Kolding Fjord saas Skamlingsbanken, repræsenterende en yngre Israndslinje. Fra Kirken gik man ned til Snoghøj-Kolding Landevejen for nærmere at betragte Inderlavningens Landskab, der nærmest Fjorden bestaar af Grundmorænelandskabets lave Banker, uden om dette, ved Landevejen, et højere, foroven lidet kuperet Bakkeland, svarende til Odsherredsbuernes Bakkeland, dannet under Isranden og ved tørvefyldte Lavninger skilt fra det egentlige, toppede Randmorænestrøg. Vest for Krybily Kro passerede man en Slags Interlobatmoræne mellem Elbodalen og den Lavning, der mellem Bakkelandet og Randmorænen strækker sig

21 Medd, fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1941]. 55 Vest paa i en Bue forbi Eltang Station til Kolding Fjord ved Strandhuse. I en stor Grav i Interlobatmorænen demonstrerede Hr. KELD MILTHERS forskellige Ledeblokke. Man gik nu Øst om Elbodalen, en Tunneldal som fra den store Bredning i Vejle Fjords Munding strækker sig i sydvestlig Betning til Kolding Fjords Tunneldal ved Gudsø; denne Tunneldal, hvis nordøstlige Ende indtages af Bands Fjord (tidligere en Vig af Vejle Fjord, nu, efter Inddæmningen, en Ferskvandssø) er i sin sydvestlige Del overskaaret af Bandmorænen, der giver sig til Kende som lave Banker i Dalbunden. Fra et Punkt Vest for Tavlov Kirke havde man Udsigt over Elbodalen og saa paa langs ad den hinsides Dalen liggende Del af Bandmorænen med den foran (o: nordfor) liggende Moræneflade, der danner en, om man saa maa sige»morfologisk Hedeslette«; en virkelig Hedeslette til Tavlovmorænen findes kun paa en ganske kort Strækning omkring Tavlov Station. Med Toget 11*' tilbage til Fredericia, hvorfra man efter Frokost pr. Hestekøretøjer begav sig til Hvidbjerg ved Vejle Fjord; paa Vejen standsede man ved Mundingen af Bands Fjord for at samle Skaller (Ostrea, Cardium, Mytilus, Tellina m. fl.) i det omkring Bands Fjords nordøstlige Del værende Saltvandsalluvium, der hist og her er dækket af smaa Flyvesandsklitter. Selve Hvidbjerg udgøres hovedsagelig af hvidt Glimmersand hvilende paa Glimmerler. Sandet er foroven omlejret af Vinden og rimeligvis af Smeltevandet. Mod Nord er Glimmersandet dækket af Moræneler, der tidligere har haft større Udstrækning mod Syd at dømme efter de smaa Erosionsrester af Moræneler og adskillige store Morænesten, der findes spredt over Hvidbjergs nøgne Sandoverflade. I Sandet samlede Hr. DREYER JØRGENSEN nogle Silicifikater der som Tyskerne oprindelig har paavist er karakteristiske for det Glimmersand paa Sylt og i Grejsdalen, der, bl. a. fordi det er fluvialt og paa Sylt hviler paa det marine, miocæne Glimmersand, af tyske Geologer er henført til Pliocænet. Hr. DREYER JØRGENSEN gav en Fremstilling af sin Undersøgelse over lignende Dannelser i Vejle-Egnens nære og fjernere Omegn (se Beferatet i dette Hefte S. 59 af hans Foredrag ved Mødet den 20. Oktober og den derpaa følgende Diskussion). Derfra kørte man til Drejning, hvor man i Drejning Hoved studerede det store Profil i uforstyrrede, horizontalt liggende, af Diluvialdannelser dækkede, vexlende Lag af hvidt eller grønligt Glimmersand og brunlig sort, sandet Glimmerler, hvori der er fundet Vedrester. Disse tertiære Jordarter, som man genfinder i samme højtliggende og uforstyrrede Lejringsforhold ved Fredericia og langs Kysten V. f. Snoghøj og fl. andre Steder i Fredericia Vejle-Egnen, er hidtil blevet regnede til Miocænet og betragtet som en Slags Lagunedannelser. SØ for Dampskibsbroen studeredes de af KNUD ERIKSEN i Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 9, S beskrevne Profiler i nedremiocænt sort Glimmerler over øvreoligocænt, grønlig brunt, glauconitisk Ler, over mellemoligocænt, mørkt, glauconitisk, leret Sand over lyst, fedt, oligocænt Ler (dette sidste har tidligere været betragtet som en hvidlig Varietet af eocænt Plastisk Ler). Med Toget 20^' til Vejle, hvor man overnattede. 8. Juli, Kl. 8 med Hestekøretøjer ud ad Vardevejen, hvor man stand-

438 Møder og Ekskursioner.

438 Møder og Ekskursioner. 438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924. Hr. V. Nordmann fremviste F i l m e n fra K a p t a j n Noel's Bestigning af Mt. Everest.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Om Dislokationerne i Lønstrup Klint.

Om Dislokationerne i Lønstrup Klint. Om Dislokationerne i Lønstrup Klint. En foreløbig Meddelelse. A f ' A. Jessen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 4. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. 1.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109

Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Fjorddynd (indtil 10 m Højde), indeholdende en paa Arter fattig, men paa Individer meget rig Fjordfauna. Foruden de talrige Skaller af Cardium

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort).

. Glacialgeologiske Retningslinjer. (Hertil et Kort). . Glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen. Af v; M i l t h e r s. (Hertil et Kort). (Den~e Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV ~kke Bd. 2, Nr. 4.) Tilblivelsen af de Iagttagelser og Betragtninger,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

,N og;le Bemærlrninger om deoligocæne

,N og;le Bemærlrninger om deoligocæne ,N og;le Bemærlrninger om deoligocæne og;:rriiocæne Aflejringer, i,jylland~, Af 'b J. P. J. RAVN. Skønt Tertiæraflejring~rne har en' m~get vidudpred~l~e i Jylland 'og-paa mange Punkter, dels ved Kysterne',og

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn.

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. Qwnteei, l^ecc/tæa Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. En foreløbig Meddelelse. Af Alfred Rosenkrantz. ^ =t ^7. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 26. 1925.

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere