KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE"

Transkript

1 KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København, 7. januar, Afhandlingen omhandler tre isfremstød fra Wiirni nedisningen. Fremstød C og D danner henholdsvis en nedre og en øvre moræne med tilhørende smeltevandsaflejringer. Det sidste fremstød når vigene på Syddjursland fra SØ. Her presses de tidligere afsatte lag op foran isen i frossen tilstand, med eocænt plastisk ler langs overskydningerne. Disse flager danner den nuværende topografi i klinten og baglandet. Summary in English. I studiet af de glacigene landskabsformer har de danske klinter spillet en stor rolle, idet man gennem lagenes indbyrdes placering i profilerne har været i stand til at tolke, hvilke retninger de forskellige isstrømme, der har påvirket lagene, har haft. I det foreliggende tilfælde er der foretaget en gennemgang af den 3 km lange klint ved Mols Hoved på sydsiden af Tvedhalvøen (Geodætisk Institut M. 2416) fig. 2, for om muligt derigennem at forøge vor viden om de isstrømme, der har været med til at danne det storslåede morænelandskab, vi i dag kan se på det sydlige Djursland. ' Et væsentligt bidrag til tolkningen af denne landsdels kvartærgeologi er ^ givet af Harder (1908) i hans afhandling om den østjyske israndslinie (D),fig. 1. V. Milthers (1932) udnyttede ledeblokkene til klarlæggelse af israndens tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland-Fyn. Disse ledeblokstudier blev udvidet af K. Milthers (1942) til at omfatte hele landet. Den kronologi, der blev resultatet her af, gav anledning til indsigelse fra S. A. Andersen (1945), som blandt andet pegede på muligheden af en NØ is under sidste nedisning. Wennberg (1949) går ligeledes ind for tanken om en NØ is, som en fase under dannelsen af linie D, hvorefter isretningen ændres og slutter som højbaltisk is. En kort omtale af Tvedhalvøen findes hos Harder (1908) og V. Milthers (1932 og 1948). Tvedhalvøen præges af en større bakkeknude med SV-NØ'lig retning, hvis højeste punkt er 79 m. Klinten, der i vest begynder ved Kjeldshoved med ØSØ-VNV'lig retning, og som fra Mols Hoved til dens østende har retningen 0-V, repræsenterer således et snit gennem bakkepartiet.

2 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 3 I klinten findes to moræner med tilhørende smeltevandsaflejringer. En tredie og sidste is har især manifesteret sig ved deformation af den øverste del af aflejringerne, idet eocænt grønt plastisk ler har spillet en stor rolle ved oppresningerne. Den nedre moræne er synlig fra Kjeldshoved og ca. 1 km mod øst, samt et enkelt sted ved Mols Hoved med mægtigheder på op til 8 m. Den består af moræneler, der er gråligt og stærkt brokket, hvilket tyder på en trykpåvirkning, der imidlertid ikke har givet sig udslag i egentlige folder. Moræneleret er præget af flint og knuste partier af kridt, hvilket indebærer, at isen under morænens dannelse har haft adgang til Senon eller Danien aflejringer inden for relativ kort afstand fra aflejringsstedet. Materiale af den art har isen kunnet hente på det nordlige Djursland, samt i områderne nord og øst herfor. En Kinnekullediabas er fundet fastsiddende i den øvre del af morænen. Ledebloktællinger på stranden, efter de af V. og K. Milthers (1909, 1932 og 1942) anviste metoder, viser at norske blokke stort set dominerer, hvor den nedre moræne går i dagen, og yderligere tiltager i mængde, hvor dybere dele af denne moræne er blottet. Stenorienteringer i den uforstyrrede del af morænen giver, selv om de er få, retningen ØNØ-VSV. Sammenholdes dette med det betydelige kridtindhold og de norske blokkes dominans, må det antages, at der er tale om en moræne svarende til fremstød C til Hovedopholdslinien, idet den af K. Milthers (1942) omtalte første nordlige fase af Wiirm nedisningen med fremstød til områder syd for Helgenæs, svarer til de dybere dele af morænen. Derpå er et ældre dalabaltisk fremstød med retning fra ØNØ sat ind, uden at smeltevandsaflejringer er afsat mellem de to faser. Den nedre smeltevandsaflejring, der overlejrer moræne C, stiger i mægtighed mod øst og kulminerer ved punkt 34 m med ca. 10 m. Aflejringen består af såvel lagdelt grus som sand, samt enkelte små partier af lagdelt ler afsat på den nedre moræne. Forholdene, hvorunder aflejringen er afsat, har vekslet meget, hvilket kunne tyde på skiftende afsmeltning og kort afstand fra den tilbagesmeltende is, hvad indslag af grushorisonter også bekræfter. Skrålejring vidner mange steder om en kraftig vandbevægelse mod vest. Årsagen til at smeltevandsaflejringen befinder sig så relativ uforstyrret trods det efterfølgende isfremstød, må skyldes nedfrysning af aflejringerne inden isen ankom. En så betydelig smeltevandsaflejring over moræne C tyder på, at isen må have været længere mod øst end den østjyske israndslinie D, under tilbagesmeltningen fra C. K. Milthers (1942) benægter dette med dødisområdet på Fyn som grund. Han erkender dog manglen på overensstemmelse med observationer i mange

3 4 THAMDRUP: Klinten ved Mols Hoved danske klinter. Denne klint viser, at isen en kort periode har været væk fra Djursland, inden fremstødet til linie D, da en subglacial afsætning af en sådan mægtighed næppe er tænkelig. Den overliggende moræne (D) findes hele klinten igennem, med meget varierende mægtighed helt op til ca. 15 m. Fra Kjeldshoved til bæk 1 øst for Mols Hoved er undergrænsen næsten horisontal med enkelte undulationer. Herefter optræder morænen springvis til klintens østende. Overgrænsen er langt mere urolig og viser nogle steder folder samt oppresninger af morænen i den overliggende smeltevandsaflejring. Disse overskydninger

4 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 5 ledsages ofte af uopblandet plastisk ler i tynde horisonter; hvorfor deformationerne må tilskrives en senere is. Moræneleret er rødbrunligt og har et betydeligt indhold af sten og blokke, desuden optræder klumper af plastisk ler, der er indlejret under morænens dannelse. Som repræsentanter for ledeblokke fastsiddende i morænen er fundet en brun Østersø-kvartsporfyr, to KinnekuUediabaser og to Bredvad-porfyrer, samt et stykke rav i klinten længst mod øst. Hvor kun denne moræne (D) er blottet, viser ledebloktællinger på stranden stort set dalabaltisk dominans. Målinger af stenorienteringer på den nedre og uforstyrrede del af moræne D, giver hovedret-

5 6 THAMDRUP: Klinten ved Mols Hoved ningen NØ-SV. På to af blokkene fandtes desuden skurestriber med samme retning. Der er således tale om en bundmoræne dannet af en NØ is. Trods de senere dannede overskydninger, er de primære mægtigheder vekslende, hvilket kunne tyde på, at den øvre del af morænen var dannet under korte standsninger ved tilbagesmeltningen fra linie D. Under hensyntagen til det regionale afsmeltningsbillede fra linie D, som Harder (1908) fandt frem til, må isens bevægelsesretning under moræne D's dannelse have svinget fra NØ til SØ i det behandlede område. En overliggende smeltevandsaflejring dannet under, isens tilbagesmeltning, består længst mod øst af nogle beskyttede bassiner med lagdelt ler; herover findes i størstedelen af klinten lagdelt sand og grus, som nogle steder er stærkt foldet og forkastet, f.eks. ved Højrunde, hvor foldeakserne er rettet mod nord. Mod vest i profil 2, er sandet foldet omkring NØ akser. Efter tilbagesmeltningen fra linie D er isen atter rykket frem, muligvis som led i et bæltfremstød (E). Den har da stået i Ebeltoft-, Kalø- og Begtrup Vig, og har her påvirket de kvartære og præ-kvartære dannelser. Under isens pres fra SØ er flager af ældre aflejringer skudt op foran isen, idet de frosne sedimenter mange steder er gledet på det eocæne plastiske ler, som her findes i undergrunden. Leret ved basis af de opskudte flager veksler i mægtighed fra 5-10 cm, med enkelte tykkelser på op til 50 cm. I klinten ses en række overskydninger, hvoraf de mest markante er vist i profilerne 1-7. Generelt kan det siges, at disse overskydningsplaner hælder mod SØ og stryger mod NØ. En væsentlig faktor ved oppresningerne er tilstedeværelsen af det eocæne plastiske ler, der har virket som smøremiddel for de frosne flager af moræne og smeltevandsaflejringer. I leret ses intet tegn på opblanding med moræne- eller smeltevandsmateriale; derimod kan man tydeligt iagttage glideflader. Det plastiske ler ses imidlertid ikke alle steder i overskydningsplanerne. Det oppressede materiale består af moræneler og smeltevandsaflejringer, hvis sedimentære strukturer er bevaret. Morænelerets stenindhold og øvrige habitus ækvivalerer i alle henseender moræne D, hvorfor det må antages, at det drejer sig om opskudte flager heraf. De med moræne D oppressede smeltevandsaflejringer har bevaret deres sedimentære strukturer, endog hvor disse er i direkte kontakt med overskydningsplanerne. Sammenholdes bevarelsen af de sedimentære strukturer med den kendsgerning, at leret er uopblandet, må resultatet blive, at der er tale om en oppresning af frosset materiale. Enkelte steder i klinten kan man se, at de opskudte flager har deformeret de foran liggende aflejringer, f.eks. Højrunde og øverst i klinten ved profil 4, samt i profil 2, hvor ikke blot sandet, men også moræne D er opfoldet. Sammenlignes placeringen af overskydningerne med den nuværende topografi, falder de mere fremtrædende bakkepartier sammen med de oppres-

6 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 7 ninger, der kan iagttages i klinten. Den kraftige knude ved Mols Hoved indeholder således to overskydninger. Syd for Mols Hoved og i Begtrup Vig har ispresset fra SØ, under sidste fremstød påvirket moræne C og D og deres smeltevandsaflejringer, hvorved disse lag er blevet presset op foran isen, og derved har medvirket til dannelsen af den SV-NØ forløbende ryg på Tvedhalvøen (fig. 2). At isens tryk kan transformeres over større strækninger, er vist af Gripp (1929), idet han på Spitzbergen på nogle recente gletschere har målt oppresninger foran isen, indtil ca. 1 km fra isranden. Det er da ikke utænkeligt, at en større indlandsis nemt kan trykke flager op over langt større afstande. Jessen (1931) formoder da også, at de store dislocationer langs det ca. 4 km brede bælte i Lønstrup Klint er dannet på den måde. Jeg antager, at noget lignende har været tilfældet i det 1,5-2 km brede bælte foran isen, hvor overskydningerne på Tvedhalvøen er dannet; dog uden at en efterfølgende isafhøvling har fundet sted. Fra Jelshøj-buerne syd for Århus omtaler H. L. Andersen (1968) ligeledes overskydninger, som en medvirkende faktor ved disse bakkepartiers dannelse. Den egentlige årsag, til at isen har kunnet presse materiale op i så betydelige højder, er sikkert givet i kombinationen af permafrosne kvartære aflejringer og bløde tertiære lerbjergarter; et forhold der øjensynlig har relation til mange af de mest markante danske israndslinier. English summary The paper decribes two till horizons, both from the Wiirm glaciation. A lower horizon, rich in chalk, belongs to the ice stream which reached the main stationary line (C in fig. 1) first from north and later from east-north-east. The upper till was formed by the ice stream which reached the iceborder line D in east Jylland from north-east and at a later stage turned to a south-east direction. Each of these tills was followed by stratified meltwater deposits of gravel, sand and clay. After the melting stage following stage D, a new "South-East Ice" possibly belonging to an early belt stage - stage E - arrived in the bays of south Djursland. This last ice pressure caused a serie of overthrusts in the older, frozen tills and meltwater deposits. Blocks of frozen material were pushed up with green plastic Eocene clay along the thrust planes from below. The most important thrust planes are seen in the profiles 1-7. The material pushed up forms the present topography in the cliff and possibly also in the hillsides to the north. The reason why the ice was able to push up the material was the special situation in which permafrozen Quaternary deposits overlay soft Tertiary clay. Geologisk Institut, Århus Universitet 8000 Århus C 5. maj, 1969.

7 8 THAMDRUP: Klinten ved Mols Hoved Litteratur Andersen, H. L. 1968: Træk af Jelshøj-buernes udviklingshistorie. Meddr dansk geol. Foren. 18, Andersen, H. L. 1968: Ekskursion i Jelshøjområdet. Meddr dansk geol. Foren. 18, Andersen, S. A. 1945: Isstrømmenes Retning over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. Meddr dansk geol. Foren. 10, Gripp, K. 1929: Glaciologische und Geologische Ergebnisse der Hamburgischen Spitzbergen-Expedition Abhandlung des Naturwissenschaftlichen Vereins zu Hamburg XXII, Harder, P. 1908: En Østjysk Israndslinie. Danm. geol. Unders, række 2, 19, 227 pp. (Summary in English.) Jessen, A. 1931: Lønstrup Klint. Danm. geol. Unders, række 2, 49, 111 pp. (Summary in English.) Milthers, K. 1942: Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. Danm. geol. Unders. række 2, 69, 121 pp. (Summary in English.) Milthers, V. 1909: Scandinavian Indicator-Boulders. Danm. geol. Unders, række 2, 23, 135 pp. Milthers, V. 1932: Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland-Fyn, belyst ved Ledeblokke. Danm. geol. Unders, række 4, 2(9). Milthers, V. 1948: Det Danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opståen. Danm. geol. Unders, række 3, 28, 229 pp. (Summary in English.) Wennberg, G. 1949: Differentialrorelser i indlandsisen. Meddr Lunds geol.-mineralog. Institution 114, 191 pp. (Summary in German.)

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen.

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Af ASGER BERTHELSEN. Abstract. Investigations on indicator boulders in the Horsens-area have shown that the country between the East Jutland Stationary-line and

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt POUL E. NIELSEN OG LARS BEKSGAARD JENSEN Nielsen, P. E. og Jensen, L. B.: Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak, Århus Bugt. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER af H. WIENBERG RASMUSSEN Abstract Studies and interpretations of hills consisting of disturbed glacial lake deposits. The hills discussed were first

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Att.: Tove Kjeldsen via Kopi til

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Att.: Tove Kjeldsen via   Kopi til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Tove Kjeldsen via e-mail: tk@sum.dk Kopi til sum@sum.dk Bemærkninger til scopingrapporten, forslag til Plan for etablering

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Nicolaj Krog Larsen, Anders Kristensen og Jan-Peter Buylaert NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 16/2017

Læs mere

Ved is eller ved vand?

Ved is eller ved vand? Ved is eller ved vand? - debat om istidslandskabet Af mag.scient. Ib Marcussen ( besvarer ) har tidligere arbejdet på Danmarks Geologiske Undersøgelser nu GEUS ; og ph.d.- studerende ved Geologisk Institut,

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere

DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Image size: 7,94 cm x 25,4 cm DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Breve vedr DGFs stiftelse Medlemsbevis Efterlysning: Vort fag historie Axel Garboe skrev Geologiens historie i Danmark (1959-61).

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Bakker og søer i Rudeskov

Bakker og søer i Rudeskov Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks

Læs mere

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C. KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers.

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND KAJ HANSEN HANSEN, K.: De miltherske spaltedale i Jylland. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970, side 47-53. København, 5. januar 1971. Mellem Ulstrup og Hammel i Jylland

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse

Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse MICHAEL HOUMARK-NIELSEN Houmark-Nielsen, Michael 2003 11 20: Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det

Læs mere

Lolland i den sidste istid

Lolland i den sidste istid Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Deformations- og erosionsstrukturer i bundmorænelandskabet ved MyrdalsjokuU, Island

Deformations- og erosionsstrukturer i bundmorænelandskabet ved MyrdalsjokuU, Island Deformations- og erosionsstrukturer i bundmorænelandskabet ved MyrdalsjokuU, Island JOHANNES KRUGER OG OLE HUMLUM Kriiger, J. og Humlum, O.: Deformationsstmkturer og erosionsstrukturer i bundmorænelandskabet

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen) Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

Rågeleje Egnens Geologi.

Rågeleje Egnens Geologi. Rågeleje Egnens Geologi. Af S. A. ANDERSEN. Abstract. A re-interpretation of certain Glacial morphological features of the northeast of Zealand, Denmark. Inden for Sjællands kvartærgeologi indtager egnene

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

STENTÆLLINGSMETODEN, LEDEBLOK- ANALYSEN OG GLACIALSTRATIGRAFI EN KRITISK VURDERING

STENTÆLLINGSMETODEN, LEDEBLOK- ANALYSEN OG GLACIALSTRATIGRAFI EN KRITISK VURDERING STENTÆLLINGSMETODEN, LEDEBLOK- ANALYSEN OG GLACIALSTRATIGRAFI EN KRITISK VURDERING IB MARCUSSEN MARCUSSEN, I.: Stentællingsmetoden, ledeblokanalysen og glacialstratigrafi - en kritisk vurdering. Dansk

Læs mere

EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI

EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI EOCÆNE AFLEJRINGER I ØLST-OMRÅDET OG DERES INDPASNING I OMRÅDETS KVARTÆRGEOLOGI OLE BJØRSLEV NIELSEN NIELSEN, O. B.: Eocæne aflejringer i Ølst-området og deres indpasning i områdets Kvartærgeologi. Dansk

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C. KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers.

Læs mere

Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst

Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands østkyst GUNNR LRSEN OG BØRGE KNUDSEN rv^"»lt' Larsen, G. og Knudsen, B.: Geologiske forhold under havbunden ud for Glatved ved Djurslands

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

ADGF Foren.. Arsskriftor side Kobenhavn, 18. november 1992.

ADGF Foren.. Arsskriftor side Kobenhavn, 18. november 1992. Massebevzgelser i Vendsyssels og Kattegats kvartae afle j ringer HOLGER LYKKE-ANDERSEN Lykke-Andersen, Holger: Massebevzgelser i Vendsyssels og Kattegats kvartzre aflejringer. Dansk geol. ADGF Foren..

Læs mere

De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater. Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard

De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater. Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard Eget tryk 2006 1 I en artikel i Geologisk Tidsskrift (2003) bebrejder Michael Houmark-Nielsen

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

FAST FORBINDELSEOVER/UNDER FEHMARN BÆLT GEOLOGISKEOGGEOTEKNISKE UDFORDRINGER GEOLOGISKE OG GEOTEKNISKE UDFORDRINGER I FEHMARN BÆLT

FAST FORBINDELSEOVER/UNDER FEHMARN BÆLT GEOLOGISKEOGGEOTEKNISKE UDFORDRINGER GEOLOGISKE OG GEOTEKNISKE UDFORDRINGER I FEHMARN BÆLT FAST FORBINDELSEOVER/UNDER FEHMARN BÆLT GEOLOGISKEOGGEOTEKNISKE UDFORDRINGER FEHMARNBELT FIXED LINK (FFL) BAGGRUND Europe Sweden Great Belt Link Denmark Øresund Link Øresund Link Fehmarn Belt Link Germany

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer

Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer af PER SMED Abstract The main map is showing the glacial landscape on the island of Funen, Denmark. The most important signs are: "Randmoræner"

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup

Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup Geofysiske bidrag Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup The depression in the chalk subsurface near Taastrup af SVEND SAXOV Abstract Based upon information obtained in the Well Record Department of

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Kvartærstratigrafiske observationer langs østsiden af Roskilde Fjord

Kvartærstratigrafiske observationer langs østsiden af Roskilde Fjord Kvartærstratigrafiske observationer langs østsiden af Roskilde Fjord JESPER BRUHN NIELSEN f T\^'J7 Nielsen, J. B.: Kvartærstratigrafiske observationer langs østsiden af Roskilde Fjord. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Glacialstratigrafi i Danmark øst for Hovedopholdslinien

Glacialstratigrafi i Danmark øst for Hovedopholdslinien Glacialstratigrafi i Danmark øst for Hovedopholdslinien MICHAEL HOUMARK-NIELSEN n» Houmark-Nielsen, M.: Glacialstratigrafi i Danmark øst for Hovedopholdslinien. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980,

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere