Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse"

Transkript

1 Til forældre og unge Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 Indhold 03 Hvad er skizofreni? 05 Hvorfor får nogle børn og unge skizofreni? 07 Hvilke symptomer er der på skizofreni? 10 Sygdommens forløb 12 Forskellige grader af skizofreni 13 Hvordan stilles diagnosen skizofreni? 14 Hvordan behandler man skizofreni? 17 Hvilke muligheder er der for forebyggelse? 18 Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af skizofreni? 19 Hvad kan forældre og pårørende gøre? Ca mennesker i Danmark lider af sygdommen skizofreni. Når man har skizofreni, eller har en pårørende der har sygdommen, så er viden om sygdommen vigtig. Jo mere man ved, desto bedre kan man håndtere sygdommen og undgå tilbagefald. Pjecen beskriver sygdommen skizofreni samt muligheden for behandling. Den henvender sig primært til unge, der modtager behandling i psykiatrien i Region Midtjylland og til forældre til børn og unge med diagnosen skizofreni. Psykiatrien i Region Midtjylland tilbyder både ambulant behandling og behandling under indlæggelse. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine forældre bliver klogere på diagnosen skizofreni. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf

3 Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig sindslidelse, som er kendetegnet ved psykotiske forestillinger, forstyrrelser af tanker, følelser, sanser og evnen til at handle. En psykose er en opfattelse eller oplevelse af virkeligheden, som ikke deles af andre. Typiske tegn på skizofreni kan være at høre stemmer eller se ting, andre ikke kan se. Andre typiske tegn kan være, at man får mindre energi, har svært ved at tage initiativ til at ses med venner og veninder, ikke kan overskue planlægning og udføre dagligdagsopgaver. Skizofreni kan medføre passivitet, angst og depression og påvirke den måde, som man er sammen med andre. Sygdommen kan derfor medføre, at det kan være svært for nogle børn og unge at opretholde et normalt skole-, arbejds- og fritidsliv. Stemmen kan sige: Du dør, næste gang du tager hjem. Så bliver himlen mørk, og du bliver ramt af lynet. Ida 17 år Hvert år får ca. 500 mennesker stillet diagnosen skizofreni i Danmark. Skizofreni findes hos både unge piger og drenge og voksne kvinder og mænd. Sygdommen rammer mennesker over hele verden, i alle kulturer, i alle sociale lag og er stort set lige hyppig alle steder. Skizofreni opstår typisk i alderen år og som regel lidt senere for piger end for drenge. Der er dog ca. 5-6%, der får stillet diagnosen før de er 15 år. I ungdomspsykiatrien tilbyder man behandling for unge med skizofreni, indtil de fylder 21 år. Herefter henvises de til behandling i voksenpsykiatrien. Om Skizofreni Det skønnes, at der er ca patienter i Danmark med en skizofrenidiagnose. Ca. 1 ud af 100 vil på et tidspunkt få sygdommen skizofreni. Der er ca. 1% af befolkningen i Danmark, der har en skizofrenisygdom, eller som har haft en psykotisk episode. Der er lige mange mænd og kvinder, der diagnosticeres med skizofreni. Drenge debuterer ofte tidligere end piger - ca. 3 år tidligere. Skizofreni synes mest udbredt i byerne; måske fordi mange med skizofreni søger mod den anonymitet, der er i byen. 3Skizofreni hos børn og unge

4 Ofte kan behandleren spore symptomer på skizofreni helt tilbage til 2-3-årsalderen, men det er yderst sjældent, at den egentlige sygdom begynder så tidligt. Gennem specialiseringen der er foregået på hospitalerne i de seneste år, bl.a. med oprettelsen af psykoseteams som OPUS, bliver man bedre i stand til tidligt at identificere de unge, der har sygdommen.

5 Hvorfor får nogle børn og unge skizofreni? Der findes ikke kun én forklaring på, freni. Forskerne har teorier om, at skizofreni er koblet til et større antal gener. hvorfor nogle børn og unge får skizofreni. Både biologiske, psykologiske og sociale Man kan derfor have en mere eller mindre faktorer kan udgøre en risiko for, at man medfødt sårbarhed over for sygdommen. får skizofreni. I dag forstås skizofreni ud Jo højere grad af sårbarhed, jo mindre fra stress-sårbarhedsmodellen. Det vil skal der til for at udløse sygdommen. sige, at nogle mennesker er særligt sårbare overfor belastninger og dermed kan sårbart, er ikke i større risiko for at udvikle Et barn eller en ung, der ikke er genetisk udvikle sygdommen, hvis de bliver udsat sygdommen end andre. Forskere regner for tilstrækkeligt med belastninger. med, at ca. 7% af alle mennesker i verden har gener, der medfører øget sårbarhed Biologiske risikofaktorer overfor skizofreni. Der er større risiko for Der forskes meget i at finde præcist det at få sygdommen, hvis den findes i den eller de gener, der udgør risiko for skizo- nærmeste familie. Arvelighed ved skizofreni I den almene befolkning 1% Hos en nevø/niece til en person med skizofreni 3% Hos et barnebarn til en person med skizofreni 4% Hos søskende til en person med skizofreni 10% Hos børn af en forælder med skizofreni 13% Hos en tveægget tvilling 15% Hos børn af to forældre med skizofreni 46% Hos en enægget tvilling 50% 5Skizofreni hos børn og unge

6 Biologiske risikofaktorer kan også være bestemt af, om moderen under graviditeten f.eks. har haft svære infektioner, om hun har haft fysiske lidelser, har været dårligt ernæret, har været udsat for traumatiserende oplevelser eller har haft diabetes. Fødselsforløbet kan, hvis det har været meget vanskeligt, også være af betydning. Psykologiske faktorer Der kan være mange forhold igennem opvækst og udvikling, som kan udgøre en risiko for at udvikle skizofreni herunder kriser. Kriser er en naturlig proces i forhold til at vokse op og modnes. Hvordan man påvirkes af kriser afhænger af, hvordan belastningerne håndteres og forstås af personen og de pårørende. Psykiske belastninger kan f.eks. være det at komme i puberteten, få en kæreste, slå op med en kæreste, dødsfald eller andre belastende forhold i familien. Sociale faktorer Der kan være mange belastninger, som kan påvirke børn og unges trivsel. Det kan f.eks. være, at familien skal flytte, og man skal til at finde sig til rette et nyt sted med nye venner og fritidsliv. Man kan stå overfor store krav i forbindelse med uddannelse, som man kan have svært ved at leve op til. Det kan være, at man er udsat for mobning i skolen. Måske skal ens forældre skilles, og det tidligere fællesskab afløses af skænderier og mistro. Det kan være, at man i barndom eller ungdom har været - eller stadig er - udsat for fysiske og psykiske overgreb. Nogle børn og unge kommer i kontakt med misbrugsmiljøer, og misbruget kan i værste fald føre til psykotiske gennembrud.

7 Hvilke symptomer er der på skizofreni? Symptomerne og deres udvikling varierer over tid fra person til person. Nogle børn og unge kan opnå, at symptomerne forsvinder, så de kan leve deres liv på samme måde som andre jævnaldrende. Andre opnår et godt liv med medicinsk behandling, nogle bliver syge i perioder og må indlægges og nogle forbliver kronisk syge og påvirkede af sygdommen livet igennem. Symptomer på skizofreni kan deles op i forskellige hovedgrupper: Positive symptomer (symptomer, der ikke har været der før, men er kommet til) Negative symptomer (egenskaber man tidligere har haft, men som er gået tabt) Kognitive forstyrrelser (ændringer i tænkningen, f.eks. evnen til at koncentrere sig) Grundsymptomer (ændring i bevidstheden omkring hvem man selv, andre og verden er). Jeg kan ikke lægge mig til at sove i sengen. Jeg føler, at jeg falder igennem den - derfor lægger jeg mig til at sove på gulvet. Rikke 15 år Positive symptomer er psykotiske symptomer. Det vil sige, at man har en virkelighedsopfattelse, der ikke svarer til den, raske mennesker har. Man får en ændret realitetssans. Dette kan f.eks. komme til udtryk ved hallucinationer, vrangforestillinger, sprog- og tankeforstyrrelser eller bevægeforstyrrelser. En hallucination vil sige, at hjernen fejlagtigt registrerer et sanseindtryk, som ikke er virkeligt til stede. Hallucinationer kan forekomme på alle sanser: Hørelsen (mange unge fortæller, at stemmerne siger til dem, at de skal skade sig selv. Stemmerne bliver højere og mere insisterende, hvis ikke de gør, som stemmerne siger. Stemmer og lyde kan opleves gennem andre steder end ørerne, og de kan opleves som noget, der foregår udenfor personen) Smagssansen (f.eks. at ting smager råddent eller af benzin) Synssansen (f.eks. at se mennesker eller ting, der ikke er der i virkeligheden) Lugtesansen (at opleve at kunne lugte eksempelvis giftgas) Følesansen (f.eks. at have en oplevelse af at nogen eller noget rører ved en). 7Skizofreni hos børn og unge

8 Vrangforestillinger er forestillinger som kun giver mening for en selv og ikke deles af andre, og som ikke kan korrigeres. De mest almindelige vrangforestillinger er paranoide forestillinger, dvs. oplevelse af at være overvåget og forfulgt. Man kan f.eks. føle sig forfulgt af CIA, fordi man mener at have en viden, som er eftertragtet. Man kan have selvhenførende forestillinger, så man er overbevist om, at man har en mission, hvor man skal redde verden, eller at tv og radio henvender sig direkte til en med særlige budskaber. Man kan også få en forestilling om, at ens krop har ændret sig. Hovedet er måske ved at falde af, organer flytter rundt i kroppen, eller kroppen er ved at gå i opløsning. Man kan få tanker om, at man lider af alvorlige sygdomme, og man kan have forestillinger om at være et dårligt menneske, der ikke fortjener at leve. Mange vrangforestillinger er præget af en bagvendt logik, dvs. at alt bestyrker forestillingen. Enhver erfaring, som for andre ville afkræfte forestillingen, vil for den syge være et bevis på, at forestillingen er en realitet. Det kan derfor være meget svært at ændre på vrangforestillinger. blive mindre udtryksfuldt med ord og sætninger, som kun giver mening for en selv, f.eks. kan man begynde at tillægge ordene en ny mening eller danne nye ord, som ikke findes. Sproget kan blive så forstyrret, at andre slet ikke kan forstå det, man siger. Man kan også opfatte andres udtalelser meget konkret. Hvis en person eksempelvis siger: Jeg dør af grin!, kan det blive opfattet som om, at vedkommende rent faktisk dør. Mange unge, der lider af skizofreni, oplever subjektive tankeforstyrrelser. Tankeforstyrrelserne påvirker den unges funktion i dagligdagen. Nogle beskriver, at de i perioder er fuldstændig tanketomme, og kan måske også have en oplevelse af, at tankerne ikke føles som deres egne, men derimod nogle, der er påført udefra af f.eks. rumvæsner. Andre beskriver, at folk kan høre deres tanker, hvis de f.eks. kommer for tæt på, eller hvis de kigger dem i øjnene. Nogle gange kan folk læse mine tanker. Derfor er jeg nødt til at tænke på kanelsnegle. Maja 15 år Nogle gange forestiller jeg mig, at jeg bor på et slot og bliver interviewet af mange berømtheder eller medvirker i film. Det er oplevelser, som det er svært at undvære. Anna 19 år Sprog- og tankeforstyrrelser Måden, man tænker og taler på, kan ændres, så det kan blive svært for andre at følge tankegangen. Sproget kan Bevægeforstyrrelser kaldes også katatoni. Disse optrådte tidligere i alvorligere grad og mere hyppigt end i dag. Nogle kunne stå fastfrosset i forvredne stillinger i meget lang tid eller ligge ubevægelige i sengen. I dag er de katatone symptomer mere diskrete mange kan have en oplevelse af, at deres bevægelser er blevet langsommere, eller at de er blevet mere kropsligt urolige. Personer der 8

9 lider af skizofreni, kan have aparte små bevægelser, f.eks. ved at gå på tæer, ae sig på hovedet på en bestemt måde eller at have hævede øjenbryn hele tiden. Negative symptomer Der findes flere forskellige negative symptomer. Det er forskelligt fra person til person, hvor mange negative symptomer, man oplever, hvis man lider af skizofreni. Det er vigtigt at huske på, at de negative symptomer ikke er personens karakter, men er tegn på sygdom. Man er stadig det samme menneske, som før man blev syg. Følelsesaffladelse Man kan opleve, at følelser bliver mindre stærke, så det f.eks. kan blive svært at føle rigtig glæde, sorg og vrede. Initiativløshed og passivitet Man kan have problemer med at tage initiativ og komme i gang med dagligdagsopgaver. Mange, der lider af skizofreni, får færre interesser og mindre energi, kan miste interessen for omgivelserne og have svært ved at begejstres. Aflæsning af andre Man kan få svært ved at forstå og læse andres intentioner og hensigter. Isolation Man kan begynde at holde sig mere for sig selv. Det kan blive svært at udvise og mærke nærhed med andre mennesker. Det kan f.eks. blive ubehageligt eller direkte skræmmende at skulle give et andet menneske et knus. Tvivl/ambivalens Der kan opstå modsatrettede tanker og følelser, der kan medføre, at man bliver handlingslammet. Det ene øjeblik vil man måske gerne i biografen - det næste vil det være rædselsfuldt at skulle i biografen. Sådan kan det skifte hele tiden, så det bliver umuligt at beslutte sig for at komme af sted. Det er vigtigt at huske på, at disse symptomer ikke er tegn på dovenskab, men at det derimod handler om sygdomstegn. Kognitive forstyrrelser 75-80% af børn og unge der lider af skizofreni, har tydelige forstyrrelser i de kognitive funktioner. Det vil sige, at de kan have problemer med: Opmærksomheden (at holde koncentrationen over længere tid. F.eks. kan man få problemer med at gå i skole. Man kan også lettere blive forvirret) Reaktionstid (man har brug for længere tid til at udføre dagligdagsopgaver) Problemløsning (man kan have svært ved at planlægge, udføre og holde styr på f.eks. lektier, studierejser og økonomi) Hukommelsen (man kan f.eks. have problemer med at lære nye ting, og man kan glemme at holde aftaler). Grundsymptomer er en række uspecifikke symptomer, hvor oplevelsen af verden, andre eller jeg selv ændrer sig. Den tryghed vi sædvanligvis har omkring, hvem vi selv er, hvem andre er 9Skizofreni hos børn og unge

10 og hvordan verden er, kan forsvinde. Man kan være overbevist om, at alle andre mennesker er skuespillere, der kun er ude på at narre en, og at verden er falsk og bare er en scene. Man kan også opleve, at ting ændrer farve og udseende, eller at fornemmelsen af tid ændrer sig. Alle disse symptomer kan besværliggøre mange ting i hverdagen og ændre ens funktionsniveau, f.eks. kan det blive svært at fastholde en uddannelse eller et studiejob, det kan blive svært at være sammen med andre mennesker, og nogle kan have svært at få dækket selv de basale behov, som mad, søvn og hygiejne. Sygdommens forløb Skizofreni og symptomerne kan opstå meget hurtigt, dvs. i løbet af få måneder. Men sygdommen kan have et længerevarende forløb, der strækker sig over flere år med stigende mistrivsel socialt såvel som fagligt og personligt, inden den for alvor bryder ud. Dette kaldes for prodomalfasen. Selve sygdomsforløbet kan opdeles i tre faser: Den første er den akutte fase, som er præget af angst, kaos og psykotiske symptomer. Når man er startet på behandling, går det over i anden fase, stabiliseringsfasen, hvor man gradvist får det bedre, og symptomerne forsvinder. Man begynder at genvinde nogle af de sociale funktioner, og man skal til at erkende, at man har en sygdom og lære at leve med den. Tredje fase er vedligeholdelsesfasen, hvor man skal arbejde på at vedligeholde de gode resultater, man har opnået, og måske få det endnu bedre. Desværre får nogle tilbagefald af sygdommen. Ved et tilbagefald ryger man tilbage til den akutte fase. De fleste tilbagefald skyldes, at man er holdt op med at tage sin medicin, kommer ud for en stor belastning eller starter på et misbrug. Det er vigtigt, at man fastholder behandlingen og på den måde forebygger flere psykoser, for hvis man får et tilbagefald, tager behandlingen længere tid, og der er risiko for, at man ikke kan komme sig helt igen. Begrebet recovery har vundet mere og mere indpas, Recovery betyder helbredelse gennem den forståelse, man får for sin sygdom. Det er ikke nødvendigvis et succeskriterium, at man slipper helt af med sine symptomer, men at man lærer nogle strategier til at takle dem, så de fylder mindst muligt i dagligdagen. Det er vigtigt at huske på, at livskvalitet og funktionsniveau ikke nødvendigvis følges ad. Man kan godt have et godt liv, selvom funktionsniveauet måske ikke er så højt som, hvis man var rask. 10

11

12 Forskellige grader af Skizofreni Man kan have et mildt forløb med sygdommen, eller man kan have et svært og livslangt forløb. Den egentlige sygdomsfase begynder ved den første psykotiske episode. For nogle unge kan det være, at deres sygdom endnu er i udvikling, mens de er tilknyttet ungdomspsykiatrien, og før de bliver tilknyttet voksenpsykiatrien. Derfor kan det være svært at spå om forløbet. Forskningen viser, at ca. 20% af dem, der har fået en skizofrenidiagnose ikke får nye psykoser. Det kan også være, at der er mindre symptomer tilbage i et omfang, som ikke overordnet påvirker hverdagen. Ca. 30% får tilbagevendende psykotiske symptomer, men kan ved hjælp af medicin og behandling klare hverdagens krav og 20% af de mennesker, der får en skizofrenidiagnose får ikke nye psykoser. 30% med en skizofrenidiagnose får tilbagevendende psykotiske symptomer. 30% har mange psykotiske episoder uden symptomfrihed imellem. Hos 20% er den psykotiske fase konstant til stede. forpligtigelser. Endnu 30% har mange psykotiske episoder uden at der er symptomfrihed imellem. Hos de sidste 20% er den psykotiske fase konstant til stede, og de behandlingsformer der den dag i dag er til rådighed, kan ikke forbedre tilstanden. Man kan god have mange psykotiske symptomer og være i stand til at gennemføre skole eller en ungdomsuddannelse, ligesom det modsatte kan være tilfældet at man med få symptomer bliver ude af stand til at gennemføre skole og uddannelse. Det afhænger bl.a. af den medicinske behandlings effekt, og det afhænger af, hvor meget ens kognitive funktioner er blevet påvirket. Skizofreni og misbrug Skizofreni og misbrug er et dårligt makkerpar. Rusmidler modarbejder den medicin der bruges i behandlingen af skizofreni, og de forværrer psykosen, Ofte fortæller unge, at de f.eks. ryger hash for at få ro på tankerne. Mange unge beskriver at de første psykotiske oplevelser kom i forbindelse med misbrug. I forhold til alkohol er det sjældent at ungdomspsykiatrien møder børn og unge med alkoholmisbrug. Dog er der stor grund til at være opmærksom på alkoholforbrug, da det er med til at formindske impulshæmning og forstærke følelser. Et stort alkoholmisbrug samtidig med medicinsk behandling kan give leverskader, da leveren både skal udskille medicin og alkohol. 12

13 Hvordan stilles diagnosen skizofreni? Før diagnosen skizofreni kan stilles, skal det udelukkes, at der kan være en fysisk årsag til symptomerne, f.eks. epilepsi eller misbrug. Hvis der derfor har været tidligere episoder med kramper eller alvorlige hovedtraumer, så vil man i forbindelse med de indledende undersøgelser få foretaget en EEG undersøgelse og/eller en MR scanning af hovedet. Diagnosen skal stilles af en speciallæge i psykiatri, og symptomerne på sygdommen skal have varet mindst en måned. Derudover har sammensætningen af de forskellige symptomer stor betydning, når diagnosen skal stilles. I Region Midtjylland vil unge, der er henvist til udredning på børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit, sammen med deres nærmeste pårørende, ofte forældre, blive inviteret til samtaler hos to behandlere i enten ungdomspsykiatrisk ambulatorium eller i specialteamet OPUS. Unge bliver udspurgt om deres symptomer ud fra en klinisk-diagnostisk interviewguide. Derudover beskriver de også selv, hvordan de oplever hverdagen og de udfordringer, der er. Forældrene giver deres bidrag ved at beskrive deres barns udvikling og opvækst fra graviditet og op til nu. Skizofreni hos børn og unge Diagnosen er behandlernes arbejdsredskab, og den bruges til at finde den bedste behandling mod den konkrete sygdom. Det er vigtigt at huske på, at diagnosen ikke er personen, men et øjebliksbillede af den sygdom der er til stede. Når jeg går udenfor, kan jeg opleve, at ristene over kældervinduer forsvinder. Så kan jeg få fornemmelsen af at falde ned i hullet. Når jeg så blinker med øjnene, så er ristene på plads. Det er ikke ualmindeligt, at et ungt menneske henvises til udredning i psykiatrien med mistanke om en anden psykiatrisk lidelse end skizofreni - eksempelvis depression, angst, OCD, misbrug eller spiseforstyrrelse. Når man kigger tilbage på den behandling, der blev iværksat, kan man nogle gange konstatere, at den havde begrænset effekt, fordi baggrunden for den psykiske tilstand var udviklingen af skizofreni og ikke f.eks. symptomer på depression. Børn og unge kan dog godt have flere psykiske sygdomme samtidig. Nadia 17 år 13

14 Hvilke typer af skizofreni findes der? Der er forskellige typer af skizofreni alt efter hvilket symptom, der er det dominerende: Paranoid skizofreni, hvor der især ses forfølgelsesforestillinger og også ofte hørehallucinationer Hebefren skizofreni, hvor især adfærden er forandret med uforudsigelige stemningssvingninger, formålsløs og usammenhængende adfærd og/eller usammenhængende tale Kataton skizofreni, hvor bevægeforstyrrelserne er fremherskende Udifferentieret (blandet) skizofreni, hvor der er træk fra én eller flere af de andre skizofrenityper, uden at de er tilstrækkelige til en af disse diagnoser. Denne diagnose anvendes ofte, når unge får en skizofrenidiagnose. Det kan være, at symptomerne over tid forandrer sig og bedre passer ind i en af de andre typer Simpel skizofreni, hvor der ikke er positive symptomer, men en langsomt svigtende evne til at klare samfundets krav og med nedsat funktionsniveau. Dette er en meget svær og omdiskuteret diagnose, fordi der kan være så mange andre faktorer der spiller ind. Hvordan behandler man skizofreni? Skizofreni er en kompleks og alvorlig sygdom, men man kan godt blive rask. Jo tidligere behandlingen kommer i gang, jo bedre er forløbet, og jo mindre risiko er der for tilbagefald. Alle der for første gang får stillet diagnosen skizofreni i Region Midtjylland, får tilbudt 2 års intensiv behandling i et såkaldt OPUS-team. Behandlingen skal medvirke til, at man kan få et forløb med lettere, færre og kortere sygdomsepisoder og indlæggelser. Medicinsk behandling Når diagnosen er blevet stillet, iværksætter behandleren ofte medicinsk behandling med antipsykotisk medicin. Den medicinske behandling varetages af en speciallæge i psykiatri. Formålet med medicinsk behandling er at dæmpe eller fjerne de positive symptomer samt at dæmpe angst, uro og aggressioner. Medicinen virker ved at normalisere mængden af signalstofferne dopamin og serotonin i hjernen. Forskningen viser, at disse to signalstoffer spiller en 14

15 væsentlig rolle i forhold til skizofreni. Medicinen er ofte med til at mindske de positive psykotiske symptomer, hvorimod det er vanskeligt at minimere de negative symptomer med medicin. Det skal understreges at medicin ikke kan hjælpe alle, og nogle vil opleve at medicinen ingen effekt har på sygdommen. Det kan være at man skal afprøve flere medicinske præparater inden man finder det, der giver bedst mulig virkning og færrest mulige bivirkninger. Dette må påregnes at tage noget tid, idet der ofte skal gå flere måneder, inden man kan afgøre, om det er den rette medicinske behandling. Al medicinsk behandling kan have bivirkninger, men heldigvis er det ikke alle, der får bivirkninger af behandlingen. De forskellige præparater kan have forskellige bivirkninger. Disse kan være vældigt indgribende i dagligdagen, f.eks. hvis man bliver meget træt, meget præget af rastløshed eller indre uro eller oplever vægtøgning fordi mæthedsfornemmelsen er forsvundet. Kontrol af bivirkninger Alle der er i behandling med antipsykotisk medicin, skal løbende til kontrol. Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes ikke umiddelbart, men kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages. Derfor skal al medicinsk behandling følges med kontrol af blodprøver, vægt, taljemål, blodtryk og lægesamtaler om medicin og bivirkninger. Det er vigtigt at fortsætte med den medicinske behandling, der er aftalt med psykiateren, for at undgå tilbagefald. Cirka 75% vil få tilbagefald inden for et år, hvis de stopper med den medicinske behandling, hvorimod risikoen for tilbagefald kun er 20%, hvis man passer behandlingen som aftalt. En tommefingerregel er, at behandlingen skal fortsætte 1-2 år efter første psykotiske episode er overstået. Hvis der har været flere psykotiske episoder, anbefales det, at behandlingen fortsætter i minimum 5 år efter, de psykotiske symptomer er forsvundet. Udtrapning af medicin skal ske langsomt og i samråd med læge. Undervisning i sygdommen skizofreni Undervisning i relevante forhold om psykiske sygdomme kaldes også for psykoedukation. Undervisningen foregår ofte i grupper, hvor de unge sammen med en fast behandler, får viden om symptomer, årsager, behandling, sociale tilbud og tidlige advarselstegn/forvarsler. Det er vigtigt at få denne viden, fordi skizofreni er omfattet af mange myter. Undervisningen skal øge forståelsen for egen sygdom og adfærd og være med til at skabe realistiske forventninger til fremtiden. Behandlingstilbud i OPUS I Region Midtjylland vil alle unge med skizofreni, som tidligere nævnt, få et toårigt behandlingstilbud i OPUS. I OPUS vil den unge med skizofreni kunne møde andre unge med samme diagnose, men der vil også være unge med skizotypi og skizoaffektiv psykose. I OPUS får den unge tildelt en fast behandler. Der vil være mulighed for lægesamtale i forbindelse med opstart af OPUS-forløb samt efter behov. Skizofreni hos børn og unge 15

16 I løbet af de to år vil den unge blive tilbudt undervisning i sygdommen sammen med andre unge. Forældre og/eller nærtstående pårørende vil blive tilbudt undervisning i gruppe med andre pårørende. Familien, den unge og forældre, vil blive tilbudt et 10 måneders forløb i fler-familie-terapigruppe sammen med ca. 6-8 andre familier. Der vil blive foretaget blodprøver hvert halve år samt målinger af blodtryk, puls, vægt, højde og livvidde. Tilstedeværelse af psykotiske symptomer vil blive vurderet ved hjælp af rating-scales. Den unge vil også få foretaget en psykologisk undersøgelse med henblik på at udrede det kognitive funktionsniveau, hvilket kan være vigtigt i forhold til skole og uddannelse. Ofte vil der blive afholdt netværksmøder med deltagelse af socialrådgivere fra den kommune, man kommer fra, skole, skolepsykologer og UU-vejledere. Netværksmøder kan være med til at sikre, at der tages hensyn til de behov for støtte som den unge har, f.eks. i forhold til ungdomsuddannelse. Her vil man også drøfte en eventuel placering på et bosted, hvis det er den bedst mulige støtte til den unge og familien. at det bliver med tvang. Man har inden for psykiatrien lov til at tvinge nogen til indlæggelse, hvis man vurderer, at personen er til fare for sig selv eller andre. Man kan også blive indlagt i forbindelse med medicinomstilling. Indlæggelse Indlæggelse kan, som nævnt, foregå frivilligt eller med tvang. Man kan blive indlagt på gul eller rød tvang. Gul tvang bruges ofte af egen læge, hvis lægen skønner at den unge er til fare for sig selv. Forældrene har så en uge til at motivere den unge til en frivillig indlæggelse. Rød tvang anvendes ofte, hvis der opstår en akut forværring; ved rød tvang er det en læge og politiet, der tager beslutning om indlæggelse. Når man er indlagt, har man som patient rettigheder. Er man under 15 år, er det lægerne i samarbejde med forældrene, der tager beslutninger om behandlingen (forældremyndighedsloven). Er man over 15 år, kan lægerne bestemme behandlingen (psykiatriloven). For yderligere oplysninger, kan du læse pjecen: Information om rettigheder for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien og deres forældre. Hvis man kommer i en akut psykotisk fase, kan man blive indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling. I Region Midtjylland vil det foregå i Herning eller Risskov. For nogle unge vil dette være frivilligt, men for andre kan det være, 16

17 Hvilke muligheder er der for forebyggelse? Det er vigtigt at forebygge tilbagefald af sygdommen - især fordi forskning har vist, at jo flere tilbagefald man har, jo sværere er det at komme sig igen. Forebyggelse handler på mange måder om at mindske stimuli og krav efter en psykotisk episode, at skære ned på forventninger og møde den unge, der hvor den unge er. Et af de vigtigste elementer i forebyggelse af tilbagefald er medinddragelse af familien i behandlingen. Familien kan med information og viden om sygdommen være med til at sikre ro og stabilitet i den unges liv. Familien kan lære om kommunikation med den unge så misforståelser undgås, og man nemmere kan tale om svære følelsesmæssige emner. Det kan være, at forældre skal have hjælp til ikke at være så involverede i sygdommen og til, hvordan de kan takle de udtalelser, der kommer fra deres barn, hvis det er i en psykotisk fase. Mange forældre er usikre på, hvad de kan sige til deres barn, hvis han eller hun fortæller om stemmehøring eller synshallucinationer. Det er også vigtigt at inddrage netværket. Det gælder både for pårørende og skole eller ungdomsuddannelse. Kravene til den unge i f.eks. skolen skal tilpasses, så der er taget de hensyn der måtte være relevante. Det kan f.eks. være, at der skal søges om en personlig mentor, der kan råde og vejlede i forhold til faglige udfordringer. Mange børn og unge vil drage nytte af, at dagene er strukturerede, så der efterhånden indøves nogle rutiner. Strukturen kan være mere eller mindre detaljeret alt afhængigt af den unges behov. Viden giver tryghed, og det giver tryghed at vide, hvad der skal ske hvornår, så man kan nå at forberede sig. En anden væsentlig faktor er, at man sørger for, at der også er perioder, hvor den unge kan slappe af og være alene. Det kræver meget energi af et ungt menneske med skizofreni at være til stede, nærværende og på lige fod med andre. Ofte har unge en udtalt modstand mod at vise, hvor sårbare de er - specielt overfor familie og deres venner. Medicinsk behandling er også forebyggende. I Region Midtjylland er den antipsykotiske medicinske behandling gratis de første to år. Det er for at sikre, at den unges økonomi ikke skal være en hindring for at komme i gang med medicinsk behandling. Skizofreni hos børn og unge 17

18 At blive anbragt på et psykiatrisk bosted kan også være forebyggende. Det kan være en skræmmende tanke for mange, fordi det stiller spørgsmålstegn ved vores forhold til hinanden. Både unge og forældre kan begynde at spekulere i, om de har gjort noget forkert. Et bosted kan være en støtte til begge parter, når det bliver for svært at være sammen. Både forældre og børn kan have mange forestillinger om skyld og skam i forhold til sygdommen, og det kan blive problematisk, hvis hensynene til hinanden bliver de forkerte. Det kan f.eks. være, at den unge synes, at det er svært at være hjemme, men vælger ikke at sige noget af hensyn til forældrene, som måske vil blive kede af det, og omvendt. På et bosted vil både den unge og forældrene få råd og vejledning omkring samvær, og den unge vil få hjælp til at genoptræne mistede færdigheder i det omfang, det er muligt. På mange bosteder er der også mulighed for skolegang og aktiviteter i dagligdagen. Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af skizofreni? Lær din sygdom at kende Det er vigtigt at lære om de symptomer, du har og at lære noget om, hvordan du kan takle dem. Alle unge der diagnosticeres med skizofreni modtager tilbud om undervisning i sygdommen. Vær bevidst om dine advarselssignaler Du kan selv være med til at forebygge tilbagefald (en ny psykose) ved at være bevidst om de advarselssignaler, der kommer. Advarselssignalerne er personlige, hvilket betyder, at alle mennesker har forskellige advarselssignaler. Advarselssignalerne kan bl.a. være, at man op til en psykose bliver mere irritabel, isolerer sig mere, sover mindre, bliver mere trist og har svært ved at koncentrere sig. Det kan være uoverskueligt at skulle huske tilbage på, hvordan man havde det op mod tiden hvor en psykose brød ud, men du kan sammen med din behandler udfylde skemaer, hvor symptomer er beskrevet. Skemaerne kan hjælpe dig til at blive klar over, hvad der gik forud for psykosen. Det er en god idé, at du sammen med dine forældre og nærmeste pårørende laver en aftale om, hvem du taler med, hvis du bliver opmærksom på advarselssignaler på et tilbagefald. Det er også vigtigt, at dine forældre og pårørende ved, hvilke personlige advarselssignaler du udviser, hvis du er i fare for at få et tilbagefald. Nogle unge ønsker ikke at deres forældre skal informeres, og de ønsker ikke at forældrene skal kende til deres symptomer. I så fald er det vigtigt at der er andre personer, som du kan have tillid til. 18

19 Noter hvad der virker godt for dig, når du har det skidt Du kan skrive ned, hvad der er godt for dig at gøre i situationer, hvor du har det skidt. Det kan f.eks. være at være sammen med andre mennesker, at være alene, at gå en tur, at spille spil/ computerspil, at strikke eller at se en film. Skriv gerne huskekort eller brug din kalender, din mobiltelefon eller evt. din tablet/ipad, så du altid kan have noterne med dig. Følg den medicinske behandling Det er vigtigt at følge den medicinske behandling i den tid, som din behandler anbefaler. Hvis du har tvivl og overvejelser vedrørende din medicin, er det en god idé at tale med din behandler. Sørg for at få en god søvn og sund kost Det er vigtigt, at du får en stabil døgnrytme med regelmæssig søvn samt at huske dine måltider. Når overskuddet ikke er så stort, bliver man måske også nemmere fristet til at spise fastfood, men det er vigtig at have sunde spisevaner. Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag. Undgå alkohol i større mængder Det kan hindre behandlingen i at lykkes og øge risikoen for flere symptomer. På sigt kan et stort alkoholforbrug sammen med medicinen, give leverskader. Læg pauser og hvile ind i din hverdag Det er en rigtig god idé, at du får en struktur i din hverdag, hvor der også er plads til pauser eller til fritidsaktiviteter og andre positive oplevelser. Skizofreni hos børn og unge Hvad kan forældre og pårørende gøre? De pårørende er utroligt vigtige i behandlingsforløbet. Der er videnskabeligt bevis for, at inddragelse af pårørende betyder meget for fremtidsprognosen, og at sygdomsforløbet bliver lettere. Det er vigtigt, at man som pårørende først og fremmest tager vare på sig selv. Man kan ikke hjælpe andre, hvis ikke man selv har det godt. Der er ingen tvivl om, at det er meget udfordrende at være forælder til et sygt barn. Det bringer mange følelser i spil, som tristhed, usikkerhed, frustration, angst og afmagt. Det kan være svært at stå ved siden af og se sit barn have det svært, samtidig med at nogle forældre har en oplevelse af, at hjælpen mangler eller kommer meget sent. Som forælder har man måske andre 19

20 børn at tage hensyn til, og man har et arbejde at passe. hvad kan du som forælder gøre for at støtte dit barn? Forældre kan belastes i en sådan grad, at de udvikler depression eller får andre belastningsudløste symptomer. Forældre og pårørende kan få hjælp gennem deres egen læge, der kan henvise til psykologsamtaler via sygeforsikringen. De kan også henvende sig til patient- og pårørendeforeninger som f.eks. SIND eller bedre Psykiatri. Disse foreninger afholder ofte kurser omkring specifikke sygdomme, og de tilbyder som regel rådgivning. Forældre og pårørende vil ofte, hvis den unge giver samtykke til det, kunne hente konkrete råd og vejledning i, hvordan den unge støttes bedst i hverdagen hos behandleren i psykiatrien. Der kan laves fælles samtaler mellem behandler, ung og den/de pårørende. Det er vigtigt at huske på, at søskende også er pårørende. Der findes forskellige tilbud til søskende, bl.a. i SIND og OPUS i voksenpsykiatrien. I ungdomspsykiatrien kan søskende deltage i psykoedukation sammen med deres forældre og eventuelle bedsteforældre, hvis de har en alder, hvor de kan modtage og forstå den samme undervisning som forældrene. Søskende kan også tilbydes enkelte afklarende samtaler hos den faste behandler efter samtykke fra den unge med skizofreni. Sæt dig ind i, hvad skizofreni er Opsøg viden om sygdommen. Jo mere viden du har, jo bedre kan du hjælpe. Støt behandlingen og behandleren Er der noget du ikke forstår, så spørg. Giv plads, giv slip Det kan være svært at turde give slip og stole på, at andre vil kunne hjælpe dit barn på den rigtige måde. Men det er vigtigt at jeres relation kan blive normaliseret, og at hjælperrollen overgår til behandleren og andre professionelle. Det vil give både dig og dit barn et frirum fra sygdom og de problemer der hører hertil. Fokuser på de områder, hvor du kan gøre en forskel og accepter, at du ikke kan løse alle problemer Du kan ikke klare alt. Hjælp der hvor du kan og accepter, at hverken du eller andre kan gøre det perfekte. Løs problemerne trin for trin med gradvise forandringer Alle store forandringer starter med det første skridt. Hellere små bitte skridt i den rigtige retning end at forsøge med store ændringer, der ender med at mislykkes. Hold fast i håbet Hjælp dit barn til at tro på, at han eller hun får det bedre. 20

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Information om SKIZOFRENI hos voksne

Information om SKIZOFRENI hos voksne Information om SKIZOFRENI hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er skizofreni? 04 Hvorfor får nogle skizofreni? 06 Hvilke symptomer er der

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES

ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere