Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse"

Transkript

1 Til forældre og unge Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 Indhold 03 Hvad er skizofreni? 05 Hvorfor får nogle børn og unge skizofreni? 07 Hvilke symptomer er der på skizofreni? 10 Sygdommens forløb 12 Forskellige grader af skizofreni 13 Hvordan stilles diagnosen skizofreni? 14 Hvordan behandler man skizofreni? 17 Hvilke muligheder er der for forebyggelse? 18 Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af skizofreni? 19 Hvad kan forældre og pårørende gøre? Ca mennesker i Danmark lider af sygdommen skizofreni. Når man har skizofreni, eller har en pårørende der har sygdommen, så er viden om sygdommen vigtig. Jo mere man ved, desto bedre kan man håndtere sygdommen og undgå tilbagefald. Pjecen beskriver sygdommen skizofreni samt muligheden for behandling. Den henvender sig primært til unge, der modtager behandling i psykiatrien i Region Midtjylland og til forældre til børn og unge med diagnosen skizofreni. Psykiatrien i Region Midtjylland tilbyder både ambulant behandling og behandling under indlæggelse. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine forældre bliver klogere på diagnosen skizofreni. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf

3 Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig sindslidelse, som er kendetegnet ved psykotiske forestillinger, forstyrrelser af tanker, følelser, sanser og evnen til at handle. En psykose er en opfattelse eller oplevelse af virkeligheden, som ikke deles af andre. Typiske tegn på skizofreni kan være at høre stemmer eller se ting, andre ikke kan se. Andre typiske tegn kan være, at man får mindre energi, har svært ved at tage initiativ til at ses med venner og veninder, ikke kan overskue planlægning og udføre dagligdagsopgaver. Skizofreni kan medføre passivitet, angst og depression og påvirke den måde, som man er sammen med andre. Sygdommen kan derfor medføre, at det kan være svært for nogle børn og unge at opretholde et normalt skole-, arbejds- og fritidsliv. Stemmen kan sige: Du dør, næste gang du tager hjem. Så bliver himlen mørk, og du bliver ramt af lynet. Ida 17 år Hvert år får ca. 500 mennesker stillet diagnosen skizofreni i Danmark. Skizofreni findes hos både unge piger og drenge og voksne kvinder og mænd. Sygdommen rammer mennesker over hele verden, i alle kulturer, i alle sociale lag og er stort set lige hyppig alle steder. Skizofreni opstår typisk i alderen år og som regel lidt senere for piger end for drenge. Der er dog ca. 5-6%, der får stillet diagnosen før de er 15 år. I ungdomspsykiatrien tilbyder man behandling for unge med skizofreni, indtil de fylder 21 år. Herefter henvises de til behandling i voksenpsykiatrien. Om Skizofreni Det skønnes, at der er ca patienter i Danmark med en skizofrenidiagnose. Ca. 1 ud af 100 vil på et tidspunkt få sygdommen skizofreni. Der er ca. 1% af befolkningen i Danmark, der har en skizofrenisygdom, eller som har haft en psykotisk episode. Der er lige mange mænd og kvinder, der diagnosticeres med skizofreni. Drenge debuterer ofte tidligere end piger - ca. 3 år tidligere. Skizofreni synes mest udbredt i byerne; måske fordi mange med skizofreni søger mod den anonymitet, der er i byen. 3Skizofreni hos børn og unge

4 Ofte kan behandleren spore symptomer på skizofreni helt tilbage til 2-3-årsalderen, men det er yderst sjældent, at den egentlige sygdom begynder så tidligt. Gennem specialiseringen der er foregået på hospitalerne i de seneste år, bl.a. med oprettelsen af psykoseteams som OPUS, bliver man bedre i stand til tidligt at identificere de unge, der har sygdommen.

5 Hvorfor får nogle børn og unge skizofreni? Der findes ikke kun én forklaring på, freni. Forskerne har teorier om, at skizofreni er koblet til et større antal gener. hvorfor nogle børn og unge får skizofreni. Både biologiske, psykologiske og sociale Man kan derfor have en mere eller mindre faktorer kan udgøre en risiko for, at man medfødt sårbarhed over for sygdommen. får skizofreni. I dag forstås skizofreni ud Jo højere grad af sårbarhed, jo mindre fra stress-sårbarhedsmodellen. Det vil skal der til for at udløse sygdommen. sige, at nogle mennesker er særligt sårbare overfor belastninger og dermed kan sårbart, er ikke i større risiko for at udvikle Et barn eller en ung, der ikke er genetisk udvikle sygdommen, hvis de bliver udsat sygdommen end andre. Forskere regner for tilstrækkeligt med belastninger. med, at ca. 7% af alle mennesker i verden har gener, der medfører øget sårbarhed Biologiske risikofaktorer overfor skizofreni. Der er større risiko for Der forskes meget i at finde præcist det at få sygdommen, hvis den findes i den eller de gener, der udgør risiko for skizo- nærmeste familie. Arvelighed ved skizofreni I den almene befolkning 1% Hos en nevø/niece til en person med skizofreni 3% Hos et barnebarn til en person med skizofreni 4% Hos søskende til en person med skizofreni 10% Hos børn af en forælder med skizofreni 13% Hos en tveægget tvilling 15% Hos børn af to forældre med skizofreni 46% Hos en enægget tvilling 50% 5Skizofreni hos børn og unge

6 Biologiske risikofaktorer kan også være bestemt af, om moderen under graviditeten f.eks. har haft svære infektioner, om hun har haft fysiske lidelser, har været dårligt ernæret, har været udsat for traumatiserende oplevelser eller har haft diabetes. Fødselsforløbet kan, hvis det har været meget vanskeligt, også være af betydning. Psykologiske faktorer Der kan være mange forhold igennem opvækst og udvikling, som kan udgøre en risiko for at udvikle skizofreni herunder kriser. Kriser er en naturlig proces i forhold til at vokse op og modnes. Hvordan man påvirkes af kriser afhænger af, hvordan belastningerne håndteres og forstås af personen og de pårørende. Psykiske belastninger kan f.eks. være det at komme i puberteten, få en kæreste, slå op med en kæreste, dødsfald eller andre belastende forhold i familien. Sociale faktorer Der kan være mange belastninger, som kan påvirke børn og unges trivsel. Det kan f.eks. være, at familien skal flytte, og man skal til at finde sig til rette et nyt sted med nye venner og fritidsliv. Man kan stå overfor store krav i forbindelse med uddannelse, som man kan have svært ved at leve op til. Det kan være, at man er udsat for mobning i skolen. Måske skal ens forældre skilles, og det tidligere fællesskab afløses af skænderier og mistro. Det kan være, at man i barndom eller ungdom har været - eller stadig er - udsat for fysiske og psykiske overgreb. Nogle børn og unge kommer i kontakt med misbrugsmiljøer, og misbruget kan i værste fald føre til psykotiske gennembrud.

7 Hvilke symptomer er der på skizofreni? Symptomerne og deres udvikling varierer over tid fra person til person. Nogle børn og unge kan opnå, at symptomerne forsvinder, så de kan leve deres liv på samme måde som andre jævnaldrende. Andre opnår et godt liv med medicinsk behandling, nogle bliver syge i perioder og må indlægges og nogle forbliver kronisk syge og påvirkede af sygdommen livet igennem. Symptomer på skizofreni kan deles op i forskellige hovedgrupper: Positive symptomer (symptomer, der ikke har været der før, men er kommet til) Negative symptomer (egenskaber man tidligere har haft, men som er gået tabt) Kognitive forstyrrelser (ændringer i tænkningen, f.eks. evnen til at koncentrere sig) Grundsymptomer (ændring i bevidstheden omkring hvem man selv, andre og verden er). Jeg kan ikke lægge mig til at sove i sengen. Jeg føler, at jeg falder igennem den - derfor lægger jeg mig til at sove på gulvet. Rikke 15 år Positive symptomer er psykotiske symptomer. Det vil sige, at man har en virkelighedsopfattelse, der ikke svarer til den, raske mennesker har. Man får en ændret realitetssans. Dette kan f.eks. komme til udtryk ved hallucinationer, vrangforestillinger, sprog- og tankeforstyrrelser eller bevægeforstyrrelser. En hallucination vil sige, at hjernen fejlagtigt registrerer et sanseindtryk, som ikke er virkeligt til stede. Hallucinationer kan forekomme på alle sanser: Hørelsen (mange unge fortæller, at stemmerne siger til dem, at de skal skade sig selv. Stemmerne bliver højere og mere insisterende, hvis ikke de gør, som stemmerne siger. Stemmer og lyde kan opleves gennem andre steder end ørerne, og de kan opleves som noget, der foregår udenfor personen) Smagssansen (f.eks. at ting smager råddent eller af benzin) Synssansen (f.eks. at se mennesker eller ting, der ikke er der i virkeligheden) Lugtesansen (at opleve at kunne lugte eksempelvis giftgas) Følesansen (f.eks. at have en oplevelse af at nogen eller noget rører ved en). 7Skizofreni hos børn og unge

8 Vrangforestillinger er forestillinger som kun giver mening for en selv og ikke deles af andre, og som ikke kan korrigeres. De mest almindelige vrangforestillinger er paranoide forestillinger, dvs. oplevelse af at være overvåget og forfulgt. Man kan f.eks. føle sig forfulgt af CIA, fordi man mener at have en viden, som er eftertragtet. Man kan have selvhenførende forestillinger, så man er overbevist om, at man har en mission, hvor man skal redde verden, eller at tv og radio henvender sig direkte til en med særlige budskaber. Man kan også få en forestilling om, at ens krop har ændret sig. Hovedet er måske ved at falde af, organer flytter rundt i kroppen, eller kroppen er ved at gå i opløsning. Man kan få tanker om, at man lider af alvorlige sygdomme, og man kan have forestillinger om at være et dårligt menneske, der ikke fortjener at leve. Mange vrangforestillinger er præget af en bagvendt logik, dvs. at alt bestyrker forestillingen. Enhver erfaring, som for andre ville afkræfte forestillingen, vil for den syge være et bevis på, at forestillingen er en realitet. Det kan derfor være meget svært at ændre på vrangforestillinger. blive mindre udtryksfuldt med ord og sætninger, som kun giver mening for en selv, f.eks. kan man begynde at tillægge ordene en ny mening eller danne nye ord, som ikke findes. Sproget kan blive så forstyrret, at andre slet ikke kan forstå det, man siger. Man kan også opfatte andres udtalelser meget konkret. Hvis en person eksempelvis siger: Jeg dør af grin!, kan det blive opfattet som om, at vedkommende rent faktisk dør. Mange unge, der lider af skizofreni, oplever subjektive tankeforstyrrelser. Tankeforstyrrelserne påvirker den unges funktion i dagligdagen. Nogle beskriver, at de i perioder er fuldstændig tanketomme, og kan måske også have en oplevelse af, at tankerne ikke føles som deres egne, men derimod nogle, der er påført udefra af f.eks. rumvæsner. Andre beskriver, at folk kan høre deres tanker, hvis de f.eks. kommer for tæt på, eller hvis de kigger dem i øjnene. Nogle gange kan folk læse mine tanker. Derfor er jeg nødt til at tænke på kanelsnegle. Maja 15 år Nogle gange forestiller jeg mig, at jeg bor på et slot og bliver interviewet af mange berømtheder eller medvirker i film. Det er oplevelser, som det er svært at undvære. Anna 19 år Sprog- og tankeforstyrrelser Måden, man tænker og taler på, kan ændres, så det kan blive svært for andre at følge tankegangen. Sproget kan Bevægeforstyrrelser kaldes også katatoni. Disse optrådte tidligere i alvorligere grad og mere hyppigt end i dag. Nogle kunne stå fastfrosset i forvredne stillinger i meget lang tid eller ligge ubevægelige i sengen. I dag er de katatone symptomer mere diskrete mange kan have en oplevelse af, at deres bevægelser er blevet langsommere, eller at de er blevet mere kropsligt urolige. Personer der 8

9 lider af skizofreni, kan have aparte små bevægelser, f.eks. ved at gå på tæer, ae sig på hovedet på en bestemt måde eller at have hævede øjenbryn hele tiden. Negative symptomer Der findes flere forskellige negative symptomer. Det er forskelligt fra person til person, hvor mange negative symptomer, man oplever, hvis man lider af skizofreni. Det er vigtigt at huske på, at de negative symptomer ikke er personens karakter, men er tegn på sygdom. Man er stadig det samme menneske, som før man blev syg. Følelsesaffladelse Man kan opleve, at følelser bliver mindre stærke, så det f.eks. kan blive svært at føle rigtig glæde, sorg og vrede. Initiativløshed og passivitet Man kan have problemer med at tage initiativ og komme i gang med dagligdagsopgaver. Mange, der lider af skizofreni, får færre interesser og mindre energi, kan miste interessen for omgivelserne og have svært ved at begejstres. Aflæsning af andre Man kan få svært ved at forstå og læse andres intentioner og hensigter. Isolation Man kan begynde at holde sig mere for sig selv. Det kan blive svært at udvise og mærke nærhed med andre mennesker. Det kan f.eks. blive ubehageligt eller direkte skræmmende at skulle give et andet menneske et knus. Tvivl/ambivalens Der kan opstå modsatrettede tanker og følelser, der kan medføre, at man bliver handlingslammet. Det ene øjeblik vil man måske gerne i biografen - det næste vil det være rædselsfuldt at skulle i biografen. Sådan kan det skifte hele tiden, så det bliver umuligt at beslutte sig for at komme af sted. Det er vigtigt at huske på, at disse symptomer ikke er tegn på dovenskab, men at det derimod handler om sygdomstegn. Kognitive forstyrrelser 75-80% af børn og unge der lider af skizofreni, har tydelige forstyrrelser i de kognitive funktioner. Det vil sige, at de kan have problemer med: Opmærksomheden (at holde koncentrationen over længere tid. F.eks. kan man få problemer med at gå i skole. Man kan også lettere blive forvirret) Reaktionstid (man har brug for længere tid til at udføre dagligdagsopgaver) Problemløsning (man kan have svært ved at planlægge, udføre og holde styr på f.eks. lektier, studierejser og økonomi) Hukommelsen (man kan f.eks. have problemer med at lære nye ting, og man kan glemme at holde aftaler). Grundsymptomer er en række uspecifikke symptomer, hvor oplevelsen af verden, andre eller jeg selv ændrer sig. Den tryghed vi sædvanligvis har omkring, hvem vi selv er, hvem andre er 9Skizofreni hos børn og unge

10 og hvordan verden er, kan forsvinde. Man kan være overbevist om, at alle andre mennesker er skuespillere, der kun er ude på at narre en, og at verden er falsk og bare er en scene. Man kan også opleve, at ting ændrer farve og udseende, eller at fornemmelsen af tid ændrer sig. Alle disse symptomer kan besværliggøre mange ting i hverdagen og ændre ens funktionsniveau, f.eks. kan det blive svært at fastholde en uddannelse eller et studiejob, det kan blive svært at være sammen med andre mennesker, og nogle kan have svært at få dækket selv de basale behov, som mad, søvn og hygiejne. Sygdommens forløb Skizofreni og symptomerne kan opstå meget hurtigt, dvs. i løbet af få måneder. Men sygdommen kan have et længerevarende forløb, der strækker sig over flere år med stigende mistrivsel socialt såvel som fagligt og personligt, inden den for alvor bryder ud. Dette kaldes for prodomalfasen. Selve sygdomsforløbet kan opdeles i tre faser: Den første er den akutte fase, som er præget af angst, kaos og psykotiske symptomer. Når man er startet på behandling, går det over i anden fase, stabiliseringsfasen, hvor man gradvist får det bedre, og symptomerne forsvinder. Man begynder at genvinde nogle af de sociale funktioner, og man skal til at erkende, at man har en sygdom og lære at leve med den. Tredje fase er vedligeholdelsesfasen, hvor man skal arbejde på at vedligeholde de gode resultater, man har opnået, og måske få det endnu bedre. Desværre får nogle tilbagefald af sygdommen. Ved et tilbagefald ryger man tilbage til den akutte fase. De fleste tilbagefald skyldes, at man er holdt op med at tage sin medicin, kommer ud for en stor belastning eller starter på et misbrug. Det er vigtigt, at man fastholder behandlingen og på den måde forebygger flere psykoser, for hvis man får et tilbagefald, tager behandlingen længere tid, og der er risiko for, at man ikke kan komme sig helt igen. Begrebet recovery har vundet mere og mere indpas, Recovery betyder helbredelse gennem den forståelse, man får for sin sygdom. Det er ikke nødvendigvis et succeskriterium, at man slipper helt af med sine symptomer, men at man lærer nogle strategier til at takle dem, så de fylder mindst muligt i dagligdagen. Det er vigtigt at huske på, at livskvalitet og funktionsniveau ikke nødvendigvis følges ad. Man kan godt have et godt liv, selvom funktionsniveauet måske ikke er så højt som, hvis man var rask. 10

11

12 Forskellige grader af Skizofreni Man kan have et mildt forløb med sygdommen, eller man kan have et svært og livslangt forløb. Den egentlige sygdomsfase begynder ved den første psykotiske episode. For nogle unge kan det være, at deres sygdom endnu er i udvikling, mens de er tilknyttet ungdomspsykiatrien, og før de bliver tilknyttet voksenpsykiatrien. Derfor kan det være svært at spå om forløbet. Forskningen viser, at ca. 20% af dem, der har fået en skizofrenidiagnose ikke får nye psykoser. Det kan også være, at der er mindre symptomer tilbage i et omfang, som ikke overordnet påvirker hverdagen. Ca. 30% får tilbagevendende psykotiske symptomer, men kan ved hjælp af medicin og behandling klare hverdagens krav og 20% af de mennesker, der får en skizofrenidiagnose får ikke nye psykoser. 30% med en skizofrenidiagnose får tilbagevendende psykotiske symptomer. 30% har mange psykotiske episoder uden symptomfrihed imellem. Hos 20% er den psykotiske fase konstant til stede. forpligtigelser. Endnu 30% har mange psykotiske episoder uden at der er symptomfrihed imellem. Hos de sidste 20% er den psykotiske fase konstant til stede, og de behandlingsformer der den dag i dag er til rådighed, kan ikke forbedre tilstanden. Man kan god have mange psykotiske symptomer og være i stand til at gennemføre skole eller en ungdomsuddannelse, ligesom det modsatte kan være tilfældet at man med få symptomer bliver ude af stand til at gennemføre skole og uddannelse. Det afhænger bl.a. af den medicinske behandlings effekt, og det afhænger af, hvor meget ens kognitive funktioner er blevet påvirket. Skizofreni og misbrug Skizofreni og misbrug er et dårligt makkerpar. Rusmidler modarbejder den medicin der bruges i behandlingen af skizofreni, og de forværrer psykosen, Ofte fortæller unge, at de f.eks. ryger hash for at få ro på tankerne. Mange unge beskriver at de første psykotiske oplevelser kom i forbindelse med misbrug. I forhold til alkohol er det sjældent at ungdomspsykiatrien møder børn og unge med alkoholmisbrug. Dog er der stor grund til at være opmærksom på alkoholforbrug, da det er med til at formindske impulshæmning og forstærke følelser. Et stort alkoholmisbrug samtidig med medicinsk behandling kan give leverskader, da leveren både skal udskille medicin og alkohol. 12

13 Hvordan stilles diagnosen skizofreni? Før diagnosen skizofreni kan stilles, skal det udelukkes, at der kan være en fysisk årsag til symptomerne, f.eks. epilepsi eller misbrug. Hvis der derfor har været tidligere episoder med kramper eller alvorlige hovedtraumer, så vil man i forbindelse med de indledende undersøgelser få foretaget en EEG undersøgelse og/eller en MR scanning af hovedet. Diagnosen skal stilles af en speciallæge i psykiatri, og symptomerne på sygdommen skal have varet mindst en måned. Derudover har sammensætningen af de forskellige symptomer stor betydning, når diagnosen skal stilles. I Region Midtjylland vil unge, der er henvist til udredning på børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit, sammen med deres nærmeste pårørende, ofte forældre, blive inviteret til samtaler hos to behandlere i enten ungdomspsykiatrisk ambulatorium eller i specialteamet OPUS. Unge bliver udspurgt om deres symptomer ud fra en klinisk-diagnostisk interviewguide. Derudover beskriver de også selv, hvordan de oplever hverdagen og de udfordringer, der er. Forældrene giver deres bidrag ved at beskrive deres barns udvikling og opvækst fra graviditet og op til nu. Skizofreni hos børn og unge Diagnosen er behandlernes arbejdsredskab, og den bruges til at finde den bedste behandling mod den konkrete sygdom. Det er vigtigt at huske på, at diagnosen ikke er personen, men et øjebliksbillede af den sygdom der er til stede. Når jeg går udenfor, kan jeg opleve, at ristene over kældervinduer forsvinder. Så kan jeg få fornemmelsen af at falde ned i hullet. Når jeg så blinker med øjnene, så er ristene på plads. Det er ikke ualmindeligt, at et ungt menneske henvises til udredning i psykiatrien med mistanke om en anden psykiatrisk lidelse end skizofreni - eksempelvis depression, angst, OCD, misbrug eller spiseforstyrrelse. Når man kigger tilbage på den behandling, der blev iværksat, kan man nogle gange konstatere, at den havde begrænset effekt, fordi baggrunden for den psykiske tilstand var udviklingen af skizofreni og ikke f.eks. symptomer på depression. Børn og unge kan dog godt have flere psykiske sygdomme samtidig. Nadia 17 år 13

14 Hvilke typer af skizofreni findes der? Der er forskellige typer af skizofreni alt efter hvilket symptom, der er det dominerende: Paranoid skizofreni, hvor der især ses forfølgelsesforestillinger og også ofte hørehallucinationer Hebefren skizofreni, hvor især adfærden er forandret med uforudsigelige stemningssvingninger, formålsløs og usammenhængende adfærd og/eller usammenhængende tale Kataton skizofreni, hvor bevægeforstyrrelserne er fremherskende Udifferentieret (blandet) skizofreni, hvor der er træk fra én eller flere af de andre skizofrenityper, uden at de er tilstrækkelige til en af disse diagnoser. Denne diagnose anvendes ofte, når unge får en skizofrenidiagnose. Det kan være, at symptomerne over tid forandrer sig og bedre passer ind i en af de andre typer Simpel skizofreni, hvor der ikke er positive symptomer, men en langsomt svigtende evne til at klare samfundets krav og med nedsat funktionsniveau. Dette er en meget svær og omdiskuteret diagnose, fordi der kan være så mange andre faktorer der spiller ind. Hvordan behandler man skizofreni? Skizofreni er en kompleks og alvorlig sygdom, men man kan godt blive rask. Jo tidligere behandlingen kommer i gang, jo bedre er forløbet, og jo mindre risiko er der for tilbagefald. Alle der for første gang får stillet diagnosen skizofreni i Region Midtjylland, får tilbudt 2 års intensiv behandling i et såkaldt OPUS-team. Behandlingen skal medvirke til, at man kan få et forløb med lettere, færre og kortere sygdomsepisoder og indlæggelser. Medicinsk behandling Når diagnosen er blevet stillet, iværksætter behandleren ofte medicinsk behandling med antipsykotisk medicin. Den medicinske behandling varetages af en speciallæge i psykiatri. Formålet med medicinsk behandling er at dæmpe eller fjerne de positive symptomer samt at dæmpe angst, uro og aggressioner. Medicinen virker ved at normalisere mængden af signalstofferne dopamin og serotonin i hjernen. Forskningen viser, at disse to signalstoffer spiller en 14

15 væsentlig rolle i forhold til skizofreni. Medicinen er ofte med til at mindske de positive psykotiske symptomer, hvorimod det er vanskeligt at minimere de negative symptomer med medicin. Det skal understreges at medicin ikke kan hjælpe alle, og nogle vil opleve at medicinen ingen effekt har på sygdommen. Det kan være at man skal afprøve flere medicinske præparater inden man finder det, der giver bedst mulig virkning og færrest mulige bivirkninger. Dette må påregnes at tage noget tid, idet der ofte skal gå flere måneder, inden man kan afgøre, om det er den rette medicinske behandling. Al medicinsk behandling kan have bivirkninger, men heldigvis er det ikke alle, der får bivirkninger af behandlingen. De forskellige præparater kan have forskellige bivirkninger. Disse kan være vældigt indgribende i dagligdagen, f.eks. hvis man bliver meget træt, meget præget af rastløshed eller indre uro eller oplever vægtøgning fordi mæthedsfornemmelsen er forsvundet. Kontrol af bivirkninger Alle der er i behandling med antipsykotisk medicin, skal løbende til kontrol. Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes ikke umiddelbart, men kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages. Derfor skal al medicinsk behandling følges med kontrol af blodprøver, vægt, taljemål, blodtryk og lægesamtaler om medicin og bivirkninger. Det er vigtigt at fortsætte med den medicinske behandling, der er aftalt med psykiateren, for at undgå tilbagefald. Cirka 75% vil få tilbagefald inden for et år, hvis de stopper med den medicinske behandling, hvorimod risikoen for tilbagefald kun er 20%, hvis man passer behandlingen som aftalt. En tommefingerregel er, at behandlingen skal fortsætte 1-2 år efter første psykotiske episode er overstået. Hvis der har været flere psykotiske episoder, anbefales det, at behandlingen fortsætter i minimum 5 år efter, de psykotiske symptomer er forsvundet. Udtrapning af medicin skal ske langsomt og i samråd med læge. Undervisning i sygdommen skizofreni Undervisning i relevante forhold om psykiske sygdomme kaldes også for psykoedukation. Undervisningen foregår ofte i grupper, hvor de unge sammen med en fast behandler, får viden om symptomer, årsager, behandling, sociale tilbud og tidlige advarselstegn/forvarsler. Det er vigtigt at få denne viden, fordi skizofreni er omfattet af mange myter. Undervisningen skal øge forståelsen for egen sygdom og adfærd og være med til at skabe realistiske forventninger til fremtiden. Behandlingstilbud i OPUS I Region Midtjylland vil alle unge med skizofreni, som tidligere nævnt, få et toårigt behandlingstilbud i OPUS. I OPUS vil den unge med skizofreni kunne møde andre unge med samme diagnose, men der vil også være unge med skizotypi og skizoaffektiv psykose. I OPUS får den unge tildelt en fast behandler. Der vil være mulighed for lægesamtale i forbindelse med opstart af OPUS-forløb samt efter behov. Skizofreni hos børn og unge 15

16 I løbet af de to år vil den unge blive tilbudt undervisning i sygdommen sammen med andre unge. Forældre og/eller nærtstående pårørende vil blive tilbudt undervisning i gruppe med andre pårørende. Familien, den unge og forældre, vil blive tilbudt et 10 måneders forløb i fler-familie-terapigruppe sammen med ca. 6-8 andre familier. Der vil blive foretaget blodprøver hvert halve år samt målinger af blodtryk, puls, vægt, højde og livvidde. Tilstedeværelse af psykotiske symptomer vil blive vurderet ved hjælp af rating-scales. Den unge vil også få foretaget en psykologisk undersøgelse med henblik på at udrede det kognitive funktionsniveau, hvilket kan være vigtigt i forhold til skole og uddannelse. Ofte vil der blive afholdt netværksmøder med deltagelse af socialrådgivere fra den kommune, man kommer fra, skole, skolepsykologer og UU-vejledere. Netværksmøder kan være med til at sikre, at der tages hensyn til de behov for støtte som den unge har, f.eks. i forhold til ungdomsuddannelse. Her vil man også drøfte en eventuel placering på et bosted, hvis det er den bedst mulige støtte til den unge og familien. at det bliver med tvang. Man har inden for psykiatrien lov til at tvinge nogen til indlæggelse, hvis man vurderer, at personen er til fare for sig selv eller andre. Man kan også blive indlagt i forbindelse med medicinomstilling. Indlæggelse Indlæggelse kan, som nævnt, foregå frivilligt eller med tvang. Man kan blive indlagt på gul eller rød tvang. Gul tvang bruges ofte af egen læge, hvis lægen skønner at den unge er til fare for sig selv. Forældrene har så en uge til at motivere den unge til en frivillig indlæggelse. Rød tvang anvendes ofte, hvis der opstår en akut forværring; ved rød tvang er det en læge og politiet, der tager beslutning om indlæggelse. Når man er indlagt, har man som patient rettigheder. Er man under 15 år, er det lægerne i samarbejde med forældrene, der tager beslutninger om behandlingen (forældremyndighedsloven). Er man over 15 år, kan lægerne bestemme behandlingen (psykiatriloven). For yderligere oplysninger, kan du læse pjecen: Information om rettigheder for patienter i børne- og ungdomspsykiatrien og deres forældre. Hvis man kommer i en akut psykotisk fase, kan man blive indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling. I Region Midtjylland vil det foregå i Herning eller Risskov. For nogle unge vil dette være frivilligt, men for andre kan det være, 16

17 Hvilke muligheder er der for forebyggelse? Det er vigtigt at forebygge tilbagefald af sygdommen - især fordi forskning har vist, at jo flere tilbagefald man har, jo sværere er det at komme sig igen. Forebyggelse handler på mange måder om at mindske stimuli og krav efter en psykotisk episode, at skære ned på forventninger og møde den unge, der hvor den unge er. Et af de vigtigste elementer i forebyggelse af tilbagefald er medinddragelse af familien i behandlingen. Familien kan med information og viden om sygdommen være med til at sikre ro og stabilitet i den unges liv. Familien kan lære om kommunikation med den unge så misforståelser undgås, og man nemmere kan tale om svære følelsesmæssige emner. Det kan være, at forældre skal have hjælp til ikke at være så involverede i sygdommen og til, hvordan de kan takle de udtalelser, der kommer fra deres barn, hvis det er i en psykotisk fase. Mange forældre er usikre på, hvad de kan sige til deres barn, hvis han eller hun fortæller om stemmehøring eller synshallucinationer. Det er også vigtigt at inddrage netværket. Det gælder både for pårørende og skole eller ungdomsuddannelse. Kravene til den unge i f.eks. skolen skal tilpasses, så der er taget de hensyn der måtte være relevante. Det kan f.eks. være, at der skal søges om en personlig mentor, der kan råde og vejlede i forhold til faglige udfordringer. Mange børn og unge vil drage nytte af, at dagene er strukturerede, så der efterhånden indøves nogle rutiner. Strukturen kan være mere eller mindre detaljeret alt afhængigt af den unges behov. Viden giver tryghed, og det giver tryghed at vide, hvad der skal ske hvornår, så man kan nå at forberede sig. En anden væsentlig faktor er, at man sørger for, at der også er perioder, hvor den unge kan slappe af og være alene. Det kræver meget energi af et ungt menneske med skizofreni at være til stede, nærværende og på lige fod med andre. Ofte har unge en udtalt modstand mod at vise, hvor sårbare de er - specielt overfor familie og deres venner. Medicinsk behandling er også forebyggende. I Region Midtjylland er den antipsykotiske medicinske behandling gratis de første to år. Det er for at sikre, at den unges økonomi ikke skal være en hindring for at komme i gang med medicinsk behandling. Skizofreni hos børn og unge 17

18 At blive anbragt på et psykiatrisk bosted kan også være forebyggende. Det kan være en skræmmende tanke for mange, fordi det stiller spørgsmålstegn ved vores forhold til hinanden. Både unge og forældre kan begynde at spekulere i, om de har gjort noget forkert. Et bosted kan være en støtte til begge parter, når det bliver for svært at være sammen. Både forældre og børn kan have mange forestillinger om skyld og skam i forhold til sygdommen, og det kan blive problematisk, hvis hensynene til hinanden bliver de forkerte. Det kan f.eks. være, at den unge synes, at det er svært at være hjemme, men vælger ikke at sige noget af hensyn til forældrene, som måske vil blive kede af det, og omvendt. På et bosted vil både den unge og forældrene få råd og vejledning omkring samvær, og den unge vil få hjælp til at genoptræne mistede færdigheder i det omfang, det er muligt. På mange bosteder er der også mulighed for skolegang og aktiviteter i dagligdagen. Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af skizofreni? Lær din sygdom at kende Det er vigtigt at lære om de symptomer, du har og at lære noget om, hvordan du kan takle dem. Alle unge der diagnosticeres med skizofreni modtager tilbud om undervisning i sygdommen. Vær bevidst om dine advarselssignaler Du kan selv være med til at forebygge tilbagefald (en ny psykose) ved at være bevidst om de advarselssignaler, der kommer. Advarselssignalerne er personlige, hvilket betyder, at alle mennesker har forskellige advarselssignaler. Advarselssignalerne kan bl.a. være, at man op til en psykose bliver mere irritabel, isolerer sig mere, sover mindre, bliver mere trist og har svært ved at koncentrere sig. Det kan være uoverskueligt at skulle huske tilbage på, hvordan man havde det op mod tiden hvor en psykose brød ud, men du kan sammen med din behandler udfylde skemaer, hvor symptomer er beskrevet. Skemaerne kan hjælpe dig til at blive klar over, hvad der gik forud for psykosen. Det er en god idé, at du sammen med dine forældre og nærmeste pårørende laver en aftale om, hvem du taler med, hvis du bliver opmærksom på advarselssignaler på et tilbagefald. Det er også vigtigt, at dine forældre og pårørende ved, hvilke personlige advarselssignaler du udviser, hvis du er i fare for at få et tilbagefald. Nogle unge ønsker ikke at deres forældre skal informeres, og de ønsker ikke at forældrene skal kende til deres symptomer. I så fald er det vigtigt at der er andre personer, som du kan have tillid til. 18

19 Noter hvad der virker godt for dig, når du har det skidt Du kan skrive ned, hvad der er godt for dig at gøre i situationer, hvor du har det skidt. Det kan f.eks. være at være sammen med andre mennesker, at være alene, at gå en tur, at spille spil/ computerspil, at strikke eller at se en film. Skriv gerne huskekort eller brug din kalender, din mobiltelefon eller evt. din tablet/ipad, så du altid kan have noterne med dig. Følg den medicinske behandling Det er vigtigt at følge den medicinske behandling i den tid, som din behandler anbefaler. Hvis du har tvivl og overvejelser vedrørende din medicin, er det en god idé at tale med din behandler. Sørg for at få en god søvn og sund kost Det er vigtigt, at du får en stabil døgnrytme med regelmæssig søvn samt at huske dine måltider. Når overskuddet ikke er så stort, bliver man måske også nemmere fristet til at spise fastfood, men det er vigtig at have sunde spisevaner. Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag. Undgå alkohol i større mængder Det kan hindre behandlingen i at lykkes og øge risikoen for flere symptomer. På sigt kan et stort alkoholforbrug sammen med medicinen, give leverskader. Læg pauser og hvile ind i din hverdag Det er en rigtig god idé, at du får en struktur i din hverdag, hvor der også er plads til pauser eller til fritidsaktiviteter og andre positive oplevelser. Skizofreni hos børn og unge Hvad kan forældre og pårørende gøre? De pårørende er utroligt vigtige i behandlingsforløbet. Der er videnskabeligt bevis for, at inddragelse af pårørende betyder meget for fremtidsprognosen, og at sygdomsforløbet bliver lettere. Det er vigtigt, at man som pårørende først og fremmest tager vare på sig selv. Man kan ikke hjælpe andre, hvis ikke man selv har det godt. Der er ingen tvivl om, at det er meget udfordrende at være forælder til et sygt barn. Det bringer mange følelser i spil, som tristhed, usikkerhed, frustration, angst og afmagt. Det kan være svært at stå ved siden af og se sit barn have det svært, samtidig med at nogle forældre har en oplevelse af, at hjælpen mangler eller kommer meget sent. Som forælder har man måske andre 19

20 børn at tage hensyn til, og man har et arbejde at passe. hvad kan du som forælder gøre for at støtte dit barn? Forældre kan belastes i en sådan grad, at de udvikler depression eller får andre belastningsudløste symptomer. Forældre og pårørende kan få hjælp gennem deres egen læge, der kan henvise til psykologsamtaler via sygeforsikringen. De kan også henvende sig til patient- og pårørendeforeninger som f.eks. SIND eller bedre Psykiatri. Disse foreninger afholder ofte kurser omkring specifikke sygdomme, og de tilbyder som regel rådgivning. Forældre og pårørende vil ofte, hvis den unge giver samtykke til det, kunne hente konkrete råd og vejledning i, hvordan den unge støttes bedst i hverdagen hos behandleren i psykiatrien. Der kan laves fælles samtaler mellem behandler, ung og den/de pårørende. Det er vigtigt at huske på, at søskende også er pårørende. Der findes forskellige tilbud til søskende, bl.a. i SIND og OPUS i voksenpsykiatrien. I ungdomspsykiatrien kan søskende deltage i psykoedukation sammen med deres forældre og eventuelle bedsteforældre, hvis de har en alder, hvor de kan modtage og forstå den samme undervisning som forældrene. Søskende kan også tilbydes enkelte afklarende samtaler hos den faste behandler efter samtykke fra den unge med skizofreni. Sæt dig ind i, hvad skizofreni er Opsøg viden om sygdommen. Jo mere viden du har, jo bedre kan du hjælpe. Støt behandlingen og behandleren Er der noget du ikke forstår, så spørg. Giv plads, giv slip Det kan være svært at turde give slip og stole på, at andre vil kunne hjælpe dit barn på den rigtige måde. Men det er vigtigt at jeres relation kan blive normaliseret, og at hjælperrollen overgår til behandleren og andre professionelle. Det vil give både dig og dit barn et frirum fra sygdom og de problemer der hører hertil. Fokuser på de områder, hvor du kan gøre en forskel og accepter, at du ikke kan løse alle problemer Du kan ikke klare alt. Hjælp der hvor du kan og accepter, at hverken du eller andre kan gøre det perfekte. Løs problemerne trin for trin med gradvise forandringer Alle store forandringer starter med det første skridt. Hellere små bitte skridt i den rigtige retning end at forsøge med store ændringer, der ender med at mislykkes. Hold fast i håbet Hjælp dit barn til at tro på, at han eller hun får det bedre. 20

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2 Uddelingskopier www.capopus.dk Kognitiv baseret træning af sociale færdigheder Allan Fohlmann Cand. psyk. aut. Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere