DEL VI SANKTIONSFASTSÆTTELSE Straffastsættelse A. Indledning...23

Transkript

1 Indhold DEL I OVERBLIK 3 1 Straf 3 A. Hvad er straf?... 3 B. De basale spørgsmål Menneskesynet...3 A. Det religiøse menneske... 3 B. Det rationelle menneske... 3 C. Det biologiske menneske... 3 D. Det sociale menneske... 3 F. Det kriminelle menneske Straffeteorier...4 A. Indledning... 4 B. Sociale teorier... 4 C. Præventive teorier... 4 D. Tendenser... 5 DEL II STRAFFENE 6 4 Livsstraffe...6 A. Historik... 6 B. Dansk ret efter C. Argumentationen... 6 D. Nutiden Legemsstraffe...6 A. Lemlæstende straffe... 6 B. Prygl Æresstraffe...6 A. Fortabelse af ære... 6 B. Virkninger af straf Frihedsberøvende straffe...7 A. Begrebet... 7 B. Udviklingen... 7 C. Brugen af frihedsstraf i dag... 8 D. Former for frihedsstraf... 8 E. Afsoningsforhold... 9 F. Løsladelse...10 G. Fængslets fremtid Frihedsbegrænsende straffe A. Indledning...10 B. Udvikling af betingede domme...11 C. Personundersøgelser...11 D. Valget mellem betinget og ubetinget straf...11 E. Udsat straffastsættelse...11 F. Udsat straffuldbyrdelse...11 G. Samfundstjeneste...12 H. Kombinationsdomme...12 I. Overtrædelser af betingelserne...12 J. International samarbejde om betingede domme 12 K. Andre frihedsbegrænsende straffe...12 L. Alternativer til straf Bøder 12 A. Indledning...12 B. Sumbøder ( almindelige bøder )...13 C. Dagbøder D. Bødeansvar E. Tillægsbøder F. Inddrivelsen Tiltalefrafald A. Begreber B. Retspolitik C. Anvendelsen D. Vilkårsovertrædelse Advarsel A. Formløse politiadvarsler B. Anklagemyndighedens advarsler C. Indenretslig advarsel Grønland A. Ældre tid B. Nyere tid DEL III SÆRLIGE PERSONGRUPPER Børn og unge A. og alder B. Behandling af børn og unge historisk C. Mindreårige D. Unge Psykisk afvigende A. Indledning B. Psykiatriske grundbegreber C. Diagnosticering D. Psykisk afvigende på handlingstidspunktet E. Psykisk afvigende efter handlingstidspunktet 17 F. Sanktionsændringer Farlige personer A. Indledning B. Konstatering af fare C. Forvaring DEL IV FORVALTNINGS/STRAFFERETLIGE REAKTIONER EU's reaktionssystem A. Den umiddelbare EU strafferet B. Den middelbare EU strafferet C. Den rent nationale strafferet Sanktionsafgifter A. Begrebet B. Færdselsområdet C. Skatteområdet D. Tog og bus området DEL V SUPPLERENDE REAKTIONER Kørekort A. Indledning B. Frakendelse af kørekortet C. Begrebet D. Lignende regler Retten til erhverv... 20

2 A. Historisk rids...20 B. Straffelovens regler...20 C. Andre regler Konfiskation m.m A. Indledning...20 B. Formuekonfiskation...20 C. Udbyttekonfiskation...21 D. Tingskonfiskation...21 E. Konfiskationssubjektet...21 F. Arveret Udvisning A. Indlændinge...21 B. Udlændinge...21 DEL VI SANKTIONSFASTSÆTTELSE Straffastsættelse A. Indledning...23 B. Strafferammesystemet C. Begreber D. Regler om straffastsættelsen E. Den konkrete straffastsættelse F. Principielle problemer DEL VII UDELUKKELSE AF FULDBYRDELSE Benådning og amnesti A. Indledning B. Begreber C. Hjemmel D. Brugen Forældelse og død A. Forældelse B. Død... 26

3 Del I Overblik Strafferet Straffene Del I Overblik 1 Straf A. Hvad er straf? (i) (ii) (iii) (iv) En retlig reaktion, som Indebærer en lidelse af personlig eller økonomisk art, og som Tilføjes en person, der bebrejdes en foretagen lovstridig handling, Således at ingrebets intensitet afhænger af lovovertrædelsens grovhed. Man skal have defineret hvad som er kriminelt. Strfl. 31: De almindelige straffe er fængsel, hæfte og bøde. Andre former for straf er fx indlæggelse eller tab af rettigheder. Man kan klage over straf til menneskerettighedsdomstolen. B. De basale spørgsmål Tre spørgsmål: Hvordan er virkeligheden? Hvorfor straffer vi? Hvordan kan man retfærdiggøre straffen? 2 Menneskesynet Hvordan tanker indenfor filosofien og kriminologien har udviklet strafferetten. A. Det religiøse menneske Før oplysningstiden byggede retfærdigheden i høj grad på en religiøs opfattelse. Der var ingen etiske grænser for straffens rækkevidde, et strengt lovbrud medførte en streng straf. B. Det rationelle menneske I sidste halvdel af Målet var at påvirke alle de rationelle menneskers beslutningsprocesser, så kriminaliteten blev fravalgt. Bentham ville sikre mest mulig lykke til alle. C. Det biologiske menneske a. Darwin og Lobroso Darwin gav et nyt menneskesyn. Lombroso brugte Darwins teori til at sige at forbrydere var på et lavere udviklede niveau, og i udviklingskæden, det var deres natur. Fik mange tilhængere i Europa. b. Kriminalpolitiske konsekvenser Det biologiske syn førte til at man syntes at forbrydere burde straffes på deres præmisser, hvis de var psykisk syge skulle de have medicin, eller andre skulle uskadeliggøres på andre måder. Heri ligger en afvisning af, at den strafferetlige sanktion bør bestemmes af forbrydelsens grovhed eller art. Samtidigt med man videnskabeliggjorde sanktionssystemet fik det sin tilstrækkelige justifikation. c. Kravet om empiri Der var nu et krav om empiri, man kunne ikke basere strafferet på metafysisk filosofi. d. Sterilisation og kastration Til at forbedre den menneskelige race, men blev kritiseret for at være et fysisk overgreb som at skære hænderne af en forbryder. D. Det sociale menneske a. Den tidlige kriminalsociologi Den statistiske skole fremhævede, at kriminalitet er et social fænomen, der er bestemt af livsforholdene. b. Straffesystemets funktion Emile Durkheim, mente at det øgede retsbevidstheden hos alle hvis hele samfundet var med til at straffe en forbrydelse. c. Kriminalistforeningerne Franz von Liszt var med til at skabe disse foreninger der gik ud fra den overbevisning at forbrydelse og straf må betragtes ligeså meget fra sociologisk som fra et juridisk standpunkt. 3

4 Del I Overblik Strafferet Straffene I Danmark var Carl Torp formand, og dette blev grundstammen i Straffeloven fra d. U.S.A.s storbyer Problemet med sociologien er at den peger på ændringer af samfundsstrukturen som midlet til at fjeren årsagerne til kriminaliteten - hvis de ikke ganske afviser tanken, at kriminaliteten lader sig bekæmpe. I Chicago undersøgte man indvandrer, de havde ikke været kriminelle i deres hjemland, men blev det da de levede i slummet i storbyen, og når de flyttede ude på landet faldt kriminaliteten. e. Organiseret kriminalitet Noget af kriminaliteten er organiseret, i foreninger som Hells Angels eller Mafia, narkotika. f. Velfærdsstaten I 1960erne skete der en stigning i kriminalitet, hvilket slet ikke har noget med stigning pga. social nød. F. Det kriminelle menneske a. Den skjulte kriminelle Man undersøgte om det var underklassen der stod for al kriminalitet eller om det kun var dem som blev anmeldt til politiet når de begik kriminalitet. Lavere klasse laver mere hårde forbrydelser, højere klasse mere smugleri. b. Den situationsbestemte kriminalitet Kriminaliteten stiger også efter hvor nemt det er at begå den, flere biler, flere biltyverier. Synspunktet lejlighed gør tyve. c. White Collar Crime Nyt aspekt for kriminologer, skabt af Edwin H. Sutherland. d. Virksomhedskriminalitet Sutherlands bog behandlede også Corporate Crime. Der kan ske en neutralisering ved at det er sådan man nu engang gør forretning. 3 Straffeteorier A. Indledning Formålet med anvendelsen af straf beskrives i en straffeteori. Hvis man fx antager, at nogle former for momssvindel foretages ud fra kølige økonomiske overvejelser, og at nogle former for sædelighedsforbrydelser skyldes hormonale forstyrrelser, er der ingen grund til at tro, at det vil være rationelt at forebygge de to kriminalitetsformer med samme midler. Straffeteorierne nævner alene de tilsigtede virkninger og midler. B. Sociale teorier Ingen fornuftig mand straffer, fordi der er syndet, men for at der ikke skal syndes. Straffen kan også bruges for at ofret ikke skal begå selvtægt, eller for at lette sociale spændinger. C. Præventive teorier a. Alment De fleste går ud fra at straffen skal til for undgå forbrydelser i fremtiden. Forebyggelses metoderne deles traditionelt op i: almenpræventive (eller generalpræventive) og individualpræventive (eller specialpræventive). Fordelen ved individualpræventive foranstaltninger, er at de også virker almenpræventive når andre hører om hvilken straf man kan få. b. Former De forskellige former for kriminalpræventive teorier: (i) Straffen skal virke forebyggende genne psykiateres/psykologers behandling, (ii) Straffen skal virke forebyggende gennem socialrådgiveres socialterapeutiske indsats, (iii) Straffen skal virke forebyggende gennem afskrækkelse, (iv) Straffen skal virke forebyggende gennem moraldannelse, og (v) Straffen skal være uskadeliggørende (inkapacitering m.m.) 1. Psykiatrisk/psykologisk behandling Man afhjælper kriminalitet ved terapi. 2. Socialterpeutisk indsats Udgangspunktet er at der er sammenfald mellem social stand og kriminalitet. Ofte har det vist sig at tvangsbehandling er negativt, det er bedre med tilbud. 4

5 Del I Overblik Strafferet Straffene 3. Afskrækkelse Det er ikke altid at straf virker afskrækkende på den kriminelle, da han måske ikke synes straffen er så forfærdelig, eller han ikke er helt klar over den. Afskrækkelsen virker bedst hvor overtrædelserne er meget synlige, fx er det nemt at få folk til at bruge sikkerhedssele, da det er nemt at se om de har den på, men det er derimod svært at få spritkørsel stoppet da det er svære at opdage. Ofte har de stærkt kriminelle personer den mest realistiske opfattelse af risikoen, hvorimod de lidet kriminelles eller de meget lovlydiges vurdering af sandsynligheden for at blive fanget ofte er urealistisk høj. Man kan heller ikke skræmme folk til lovlydighed viser forsøg fx boot camps. 4. Moraldannelse For at det skal lykkedes skal straffen synes at være retfærdig. 5. Uskadeliggørelse (inkapacitering) Recidivere = efter at have afsonet straf, gå ud og begå ny kriminalitet. Fx Three strikes and you re out. D. Tendenser Der er ikke en gylden straffeteori. 5

6 Del II Straffene Strafferet Straffene Del II Straffene Straffene skal være velbegrundet etiske. Man bryder sig ikke om at pine folk unødigt, og der er visse straffe som har overlevet gennem tiden, og de er her: 4 Livsstraffe A. Historik Dødsstraf har man haft siden straffenes oprindelse. Der var kvalificeret og simpel dødsstraf. Den kvalificerede var ekstra grusom, enten krænkende på ære, eller tortur inden. Det blev stærkt kritiseret af især C.B.Beccaria som mente at det ikke hjalp, at blot grusomhed ændrer ikke den kriminelles sjæl. I den danske straffelov af 1866 blev livsstraffen bibeholdt, men kun brugt 4 gang, de fleste mordere blev benådet. B. Dansk ret efter 1933 Først blev dødsstraf afskaffet i straffeloven af Efter anden verdenskrig blev dødsstraffen indført på ny, og i årene blev der afsagt 103 domme hvoraf 46 blev fuldbyrdet ophæves den sidste lovhjemmel for dødsstraf i Danmark. C. Argumentationen Argumentation for ophævelsen er: (i) At livsstraffen ikke er mere afskrækkende end frihedsstraf, og dermed ikke mere effektiv, (ii) At der uanset processystemets retssikerhedsgarantier er risiko for et uopretteligt justitsmord gennem henrettelse af person som det senere viser sig er uskyldige, (iii) At det uanset eventuelle positive virkninger altid vil være etisk uacceptabelt at dræbe en anden. I U.S.A er der i dette århundrede henrettet mindst 23 uskyldig. I perioden er 52 dømte frigivet fra death row fordi det viste sig at de var uskyldige. D. Nutiden Internationale organisationer som FN, Amnesty International, Europæiske Menneskerettigheds kommission arbejder på at få afskaffet dødsstraffen. 5 Legemsstraffe Det er fx invaliderende eller vansiring, afhugning af lemmer. A. Lemlæstende straffe a. Danmark Før i 1600-tallet skar man hænder og fingre af folk b. Nutiden Kendes i fundamentalistiske lande. B. Prygl a. Straf Prygl blev meget brugt før i Danmark, men ikke siden 1915, bruges stadigt i andre lande. b. Disciplinær straf Har hersket i lang tid i militæret og i skolen og mod fanger. c. Revselse Revselse er i dag afskaffet i Danmark i Æresstraffe A. Fortabelse af ære a. Historik Enhver straf slider på folks ære, men det kan sågar være en del af sanktionen, som fx gabestokken. 6

7 Del II Straffene Strafferet Straffene b. Nutiden Man kan rense en uskyldig person der har fået sin ære krænket ved at retten kræver at sagens faktiske forhold offentliggøres i massemedierne. Bruges i dag i USA, og måske godt i små kommuner hvor der ikke sker samme stigmatisering af forbryderen hvis de kender ham godt. Det vil betyde måske at han bedre indser hvad han har gjort. B. Virkninger af straf Problemet er at man gerne vil have forbryderen genindpasset i samfundet og der hjælper denne metode ikke. Der sker en stigmatisering. a. Lovbestemt udelukkelse fra arbejde I dag kan det kun ske hvis man fx er dommer eller advokat, jf. rpl. 42 og 121. b. Faktisk udelukkelse fra arbejde Dømte lovovertrædere har i dag svært ved at få arbejde efter afsoning. c. Straffeattest Bliver brugt til ansættelse. 7 Frihedsberøvende straffe A. Begrebet Det er kun indespærring. B. Udviklingen a. Oversigt Der er kommet betingede domme, særlige foranstaltninger for børn, prøveløsladelser, og siden 1970 behandlings skepsis. b. Ældre tid Allerede i 1596 havde man den idé at de indsatte skulle forbedres ved arbejde og moral. c. Fængselsstraffens gennembrud 1. Alment Det blev mere humant, måske pga. af humanisme eller fordi vi havde brug for arbejdere og ikke fanger. Philadelphia-systemet var at isolere fangerne i luksus så de er overladt til deres egen samvittighed. Opfundet af kvækerne. Men det betød ofte selvmord eller psykisk sammenbrud. Auburn-modellen var som et kloster, hvor folk levede sammen i stilhed og med arbejde. 2. Danmark I 1800-tallet var fængslerne meget dårlige. Ingen opvarmning, dårlige latrinære forhold. Vridsløselille fængsel blev bygget efter Philadelphia-systemet, og det var ren luksus i forhold til de andre fængsler. Vestre fængsel og Nyborg blev også bygget efter dette princip. d. Nyere tid 1. Klassificering Pga. den biologiske tankegang blev det moralsk korrekt at hade kriminelle i 1800-tallet. 2. Arresthuse Skal holde varetægtsfanger og nogle hæfteafsonere, og de bærer derfor ikke præg af modernisering 3. Åbne fængsler Der er ingen fysisk hindring af flugt, kun en psykisk. Det er ufarlige fanger som skal løslades om kort tid som er her. 4. Dansk Forsorgsselskab Privat organisation som fører tilsyn med at fanger bliver behandlet godt. 5. Fællesskab og normalisering Fængslet bliver friere efter anden verdenskrig. Man sætter fanger sammen og kalder dem for indsatte. 6. Nye anstalter Fængslet i Ringe blev mere hverdagsagtig med en købmand indenfor murene og mænd og kvinder i samme afdeling. Man vil undgå at bevæbne personalet. e. Nutidens regelgrundlag 1. Målsætningen Målsætningen bliver ikke længere at de indsatte skal gennem en behandling, da der ofte slet ikke er behov herfor sagde Lars Nordskov Nielsen i 1969, målsætningen er: 7

8 Del II Straffene Strafferet Straffene (i) (ii) At gennemføre frihedsberøvelsen, og At sikre, at denne frihedsberøvelse sker på en anstændig måde, dvs. en måde, der er i overensstemmelse med de kulturnormer for medmenneskelig behandling, som vi finder at burde lægge til grund. 2. Principprogram Fra kriminalforsorgen 3. Internationale regler Stor forståelse for menneskerettighedernes betydning. (a) Menneskerettigheder Indsatte har selvsagt som udgangspunkt de almindelige menneskerettigheder, dvs. de ikke må underkastes tortur osv. (b) Europæiske fængselsregler Specielle regler for minimum, før det lavede folkeforbundet. (c) Torturkomiteen Kræver en aktiv del af fangerne, de skal indgive en klage, der er intet aktivt kontrolorgan. 4. De danske regler (a) Alment Efter 1960 hvor autoritetstroen er nedbrudt, er der behov for at få skrevet i lov hvordan indsatte skal behandles under straffuldbyrdelse, så vil ikke blot skal stole på myndighedernes velvilje. Straffelovrådet er sat på sporet, men er ikke kommet med noget forslag endnu til straffefuldbyrdelsesloven. (b) Fuldbyrdelsens formål Resocialisering er et hovedformål, men også retshåndhævelsen. (c) Normalisering En fange skal være ligestillet som en almindelig borger, og de ændringer der er i hans liv skal være hjemlet i lov. Sådan synes vi i dag, og det skal nok blive lov i en den nye lov om straffuldbyrdelsen. Og nu bkg. nr. 423 af 21 juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf. C. Brugen af frihedsstraf i dag a. Antallet af frihedsstraffe Om året ca ubetingede frihedsstraffe. b. Fordelingen af idømte straffe Mere end halvdelen af de ubetingede frihedsstraffe på 30 dage eller derunder. Og mere en 2/3 er på 60 dage eller derunder. Det er mindre end 1% som overstiger 4 år. Gennemsnittet for ubetinget hæfte er 18 dage, ubetinget fængsel er 6,2 måneder, og gennemsnit for alle ubetingede frihedsstraffe er 3,8 måneder. c. Antal strafafsonere på en normal dag Lukkede anstalter 762; Åbne anstalter 1410; Københavns fængsler 537; Arresthuse Danmark har indført en nedkriminalisering på en lang række områder og det har ikke forårsaget kriminalitetsstigninger. I USA er 4% af de sorte mænd i fængsel. d. Privat eller offentlig fuldbyrdelse Fængsler er dyre, en fangedag koster i Danmark kr. Man har snakket om privatisering som i USA og UK. Det skulle være billigere, men hvorfor, hvis det er den samme ydelse, staten er nonprofit, og kan få billigere lån. Ofte bliver de private selskaber til færre ansatte med en ringere uddannelse så der spares på lønkontoen. D. Former for frihedsstraf a. Baggrund Før havde vi 7 former for frihedsstraf, det ændredes i Nu har vi fængsel og hæfte, som er meget ens, men hæfte er for de korte straffe, og lyder bedre til fx straffeattesten. b. Hæfte Efter strfl. 44 kan hæfte idømmes fra 7 dage til 6 måneder. Minimumstiden gælder ikke, når hæfte anvendes som forvandlingsstraf for en bøde, jf. strfl Man skal holdes beskæftiget, enten med selvskaffet arbejde eller andet, strfl. 44,3. Tilgengæld kan de ikke få udgang eller prøveløslades. c. Tidsbestemt fængsel Strfl. 33: Fængsel idømmes på livstid eller på tid, ikke under 30 dage og ikke over 16 år. Stk.2 I tilfælde, hvor der er hjemmel til at forhøje den straf, der er foreskrevet for en lovovertrædelse, kan der dog idømmes fængsel indtil 20 år. 8

9 Del II Straffene Strafferet Straffene d. Livsvarigt fængsel Livsvarigt fængsel anvende i praksis kun for drab under skærpende omstændigheder, strfl Derudover er denne straf især hjemlet ved kvalificeret brandstiftelse, strfl. 180, flykapring, strfl. 183a, og nogle statsforbrydelser. 1 gennemsnitligt om året. Måske ændres fordi den virker overflødig, de flest benådes efter 15 år, og overflødige straffe er uetiske og bør afskaffes. E. Afsoningsforhold a. Alment 1. Målsætningen Under afsoning er straffen frihedsberøvelse, og indsatte må ikke straffes yderligere. 2. Prisonisering Fangens institutionalisering, socialisering i fængslet. 3. Fængselssamfundet Der er i dag større interaktion mellem personalet og indsatte, men man søger at skille de stærke fra de svage fanger. 4. Fangerne Fangerne er ofte de svage i samfundet, og ikke et bredt udsnit af denne b. Afsoningsinstitution 1. Indkaldelse til afsoning Sker indenfor 3 måneder fra dommen, volddømte indenfor 30 dage. Andre gange er der venteplads hvis fængslet er fuldt. 2. Anstaltsformen Forskel mellem lukkede, åbne fængsler og arresthuse. I dag placeres de fleste i åbne fængsler. 3. Anstalten Normalt skal man placeres i samme amt, men det sker ikke altid. Især ikke for københavnere, kvinder, unge under 18, bornholmere. 4. Udlændinge (a) Problemstillingen Bringes ofte i lukkede fængsler med færre tilladelser til udgang, da de er mere motiverede for at flygte. (b) Nordboere Nordboere kan fuldbyrde deres straffe i de andre nordiske lande hvis de bor der. Eller man kan afsone det i sit hjemland hvis man er dømt i Danmark. Dette er ofte brugt. (c) Andre Kan også ske for europæer jf. Europaråds konventionen, men kun ca. 10 gange om året. 5. Afsoning uden for fængsel og arresthus Strfl. 46 afsoner man videre på hospitalet hvis man er blevet syg under afsoning, medmindre sygdommen er selvforskyldt. Strfl. 49,2 giver mulighed for afsoning på en pension, især for unge under 18 år. c. Arbejde, uddannelse og fritid 1. Arbejde (a) Reglerne Arbejde er anvendt som et middel til at reducere afsonings skadelige virkninger. Arbejde er blevet pålagt, for at fængselsvæsenet kunne få dækket sine udgifter. Arbejde er blevet krævet for at gøre fangen skikket til at passe et normalt arbejde efter sin løsladelse. Til tider har fængselsarbejde været set som en trussel af fagforeningerne, derfor produceres i dag mest til fængslet selv. (b) Arbejdet på anstalterne Arbejdet skulle være mere meningsfyldt. (c) Arbejde udenfor anstalterne Man kan arbejde udenfor fængslet jf. strfl. 35 stk. 2. (d) Løn Indsatte i dag for en meget lav løn, men fri kost og logi. I Sverige var der vellykket forsøg med normal løn, men betale for kost og logi. 2. Uddannelse Der kan følges normal undervisning. På lukkede fængsler er dette ikke muligt, men tilgengæld er der interne kurser på samme niveau. 3. Fritid Straffen udstås i almindelighed i fællesskab, der er derfor som udgangspunkt fællesskab i fritiden. 9

10 Del II Straffene Strafferet Straffene d. Sikkerhed og disciplin 1. Visitation Der er grænser for hvad de indsatte må være i besiddelse af hensyn til sikkerheden, og fængselspersonallet har visitations beføjelser. 2. Magtanvendelse og sikringsmidler Magt overfor de indsatte kan anvendes i visse situationer, jf. strfl. 13stk3. Sikringsmidler som håndjern kan bruges, jf. strfl. 48. Sikringscelle kan også anvendes, men så skal der kaldes på en læge, og der skal altid være vagt tilstede. Håndjern kan bruges under transport. 3. Disciplinærstraffe (a) Alment Ikke korporligt mere, men tab af rettigheder som fx penge og afsoning i åbent fængsel. (b) I Danmark Hjemlet i strfl. 47, om tab af rettigheder og anbringelse i strafcelle. Desuden kan ulovlige genstande konfiskeres i samme paragraf. e. Korrespondance m.m. Skrive til hvem de vil, men dog ikke om noget der vil skabe lovovertrædelser, og af sikkerhedshensyn. f. Besøg Besøg afvikles i dag ofte uden kontrol, og det sikrer indsattes kontakt til omverden. g. Udgang 1. Former Indsatte kan få tilladelse til udgang, hvis der ikke skønnes at være risiko for misbrug. 2. Betingelser Weekendudgang, kun hvis indsat over 5 måneder. 3. Misbrug Der sker sjældent misbrug, men ofte meget medieomtalt hvis det sker. h. Klageadgang Nu er det ofte kun ombudsmanden, men man har diskuteret om det ikke skal være fængslerne der er kontrolorgan for Kriminalforsorgen. F. Løsladelse a. Historik Muligheden for prøveløsladelsen er blevet meget bedre med årene, og det er mere brugt. b. Hjemmel Bliver afgjort administrativt af fængselsinspektøren. HR er strfl. 38 stk.1: prøveløsladelse når når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, suppleres af strfl. 38stk2, 1pkt.: løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. stk3 Prøveløsladelse kan i almindelighed ikke ske, når den resterende straffetid er mindre end 30 dage. Prøveløsladelse efter strfl. 38stk1, er et normalt led i afsoningsforløbet, det kræver særlig begrundelse hvis det skal nægtes. Han skal erklære at han vil overholde vilkårene, og være tilrådelig c. Vilkår Strfl. 39,1 prøveløsladelse betinges af straffri vandel i den tid prøven varer. d. Kriminalpolitik Ofte er det en god idé med prøveløsladelser, da det indsluser indsatte i samfundet, og det gør at domstolsafgørelse, kan korrigeres lidt. G. Fængslets fremtid Har fået stor kritik og mange ting er indført i stedet. Mange mener at fængsel burde bruges endnu mindre. 8 Frihedsbegrænsende straffe A. Indledning Begrænser den dømtes selvbestemmelse i andre henseender, fx den betingede dom. En betinget dom er en strafferetlig sanktion, som pådrages gennem begåelsen af et strafbart forhold, men hvor straffen i form af fængsel eller bøde ikke skal fuldbyrdes, medmindre en eller flere betingelser senere opfyldes/brydes. Det er således en kvalificeret advarsel. 10

11 Del II Straffene Strafferet Straffene Den betingede dom har to formål på den ene side at undgå strafafsoningens skadevirkninger og på den anden side at opnå en ændring af den kriminelle person og hans eller hendes sociale forhold. B. Udvikling af betingede domme a. Udblik Udviklet fordi der var for mange fængselsdomme, og man søge pga. det biologiske syn at forbedre mennesker. Tvangsarbejde har langt tilbage i tiden været brugt som middel mod ubetalte bøder. I dag bruges det igen som samfundstjeneste. Betingede domme er også meget billigere, samtidigt med at de er effektive. Problemet er så at man risikerer at bruge dem for ofte, så selv små forbrydelser får betingede domme, som senere risikerer at blive rigtigt straffet. b. Danmark Indførtes i 1905 som udsættelse af fuldbyrdelsen hvis man underlagde sig moralsk forsorg. Man har tænkt på indføring af en forsorgsdom, hvor man skal underlige sig forsorg og ikke bare en betinget dom. Man bruger forsorgsdom på Grønland og i Sverige. Samfundstjeneste blev indført i 1982, hvor den dømte skal udføre samfundsnyttigt arbejde uden løn for at slippe for fængselsstraf. c. Indholdet og betegnelsen Da der skal være skyld og det opleves som en straf af dømte, kaldes det for en straf. d. Myndigheden Kriminalforsorgen fører tilsyn. C. Personundersøgelser Domstolene må kende den dømtes personlig forhold. Det er nødvendigt, når der skal vælges mellem betinget dom og ubetinget straf. Det er også nødvendigt ved valget mellem de forskellige former for betingede domme ved fastsættelsen af vilkårene. Den fornødne kundskab kan de få gennem en personundersøgelse, jf. rpl. kapitel 75. Bruges også senere for tilsynsmyndighedernes arbejde. D. Valget mellem betinget og ubetinget straf Udgangspunktet er at en betinget dom ikke kræver særlig begrundelse, men en ubetinget gør. Teoretisk set, kan en hvilken som helst straf gøres betinget. Men bøder gøres sjældent betingede, strafskalaen er derfor bøde, betinget dom, ubetinget frihedsstraf. Betingede domme bruges ofte til de ufarlige, første gangs kriminelle, unge og gamle. Mindre til recidivister. E. Udsat straffastsættelse a. Anvendelse Når man er blevet dømt for en forbrydelse kan straffastsættelsen udsættes og man er på prøvetid. Hvis man ikke begår noget kriminelt er man fri. Hvis man begår noget kriminelt er det lettere for dommerne at give en bedre straffastsættelse når de kan vurdere hvordan prøvetiden er forløbet. b. Prøvetid Alle betingede domme skal indeholde et vilkår om, at den pågældende person i en angiven periode prøvetiden undlader at begå nyt strafbart forhold, jf. strfl. 56,3. c. Tilsyn Foruden hovedvilkåret om straffri vandel i prøvetiden, kan retten fastsætte andre vilkår (tillægs vilkår) for hele prøvetiden eller en del af denne. Det mest anvendte er, at den dømte skal undergives tilsyn af kriminalforsorgen, jf. strfl. 57,1,1. Tilsynsmyndigheden har pligt til at hjælpe den dømte med løsning af hans eller hendes sociale og personlige, beskæftigelses og bolig problemer. Tilsynet er hyppigst i starten og nedtrappes så, dog mindst et kontakt om måneden. d. Andre vilkår Strfl. 57 stk. 1 har en liste af særlige vilkår til brug i udsat straffastsættelse. F. Udsat straffuldbyrdelse Strfl. 56 stk.2: Såfremt det må anses for mere formålstjenesteligt, kan retten fastsætte straffen og bestemme, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet prøvetid. Dette har en mere afskrækkende virkning, da forbryderen her kan se hvad straffen vil være. 11

12 Del II Straffene Strafferet Straffene G. Samfundstjeneste a. Anvendelse Strfl. 62 stk.1 Såfremt betinget dom efter reglerne i 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltale findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Handlingen skal være så grov, at den ellers ville have udløst en ubetinget frihedsstraf; dog normalt ikke en fængselsstraf på væsentligt mere end 1 år. Tiltalte skal være egnet dvs. at han med rimelig udsigt vil udføre arbejdet. Hovedområdet er berigelsesforbrydelser. b. Indhold Dommen til samfundstjeneste angiver alene det tidsmæssige omfang, arbejdet fastsættes af kriminalforsorgen. c. Prøvetid og andre vilkår Prøvetiden er i almindelighed for længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse. H. Kombinationsdomme Der kan ske kombinationsdomme, jf. strfl. 58. I. Overtrædelser af betingelserne a. Nyt strafbart forhold Betyder ny dom + måske en ændring af rest straffen for den gamle dom. b. Andre vilkårsbrud Hvis vilkårene brydes kan man få: (i) En advarsel (ii) Ændre vilkårene for prøvetiden og for den forlænget. (iii) Fastsætte en straf Sagen om vilkårsbrud bringes for retten af anklagemyndigheden. J. International samarbejde om betingede domme Samarbejde med de nordiske lande, men ikke endnu med europæiske, trods en ratifikation. K. Andre frihedsbegrænsende straffe a. Parkpålæg, boligpålæg m.m. For sædelighedsforbryder kan man begrænse der bevægelsesfrihed, jf. strfl b. Køreforbud For folk som har færdselsloven L. Alternativer til straf a. Alment Det er svært at finde andre sanktioner som er ligeså effektive, og så lidt indgribende en nødvendig straf er. b. Mægling Dette er alternativ konflikt løsning og kan ske mellem forbryder og offer, at de lærer hinanden at kende, og forbryderen dermed bliver bedre socialiseret. c. Elektronisk overvågning Hvor man ved et armbånd kan holde styr på om forbryderen bliver indenfor husets væge. Ofte er det en fiasko, da det er svært at finde egnede mennesker der ikke overtræder reglerne. Jeg synes det virker ydmygende, bedre med tilsyn. d. Behandlingsdomme Til narkomaner. 9 Bøder A. Indledning a. Bødebegrebet En bøde er en straf, der består i betaling af et pengebeløb. Tvangsbøder er ikke en strafferetlig sanktion, men bruges til at gennemtvinge en handlepligt. Bøder kan idømmes af domstole og vedtages indenretsligt. Kan også vedtages udenretsligt over for politiet. Bødeforlæg af politiet kan betales, og hvis ikke fører politiet sag for retten. 12

13 Del II Straffene Strafferet Straffene b. Anvendelse af bøder Gennem tiden er bøder altid brugt, og aldrig forkastet. Bøden er den mest anvendte form for straf. B. Sumbøder ( almindelige bøder ) a. Alment Sumbøder, bøder, der udmåles som et bestemt beløb. Der skal jf. strfl. 80 og 51,3 tages hensyn til forbryderens økonomi. b. Mindre alvorlige lovovertrædelser Ved forseelser følges taksterne i Rigsadvokatens Vejledning om bødetakster i politisager (Bødekatalogen). Disse kan også anvendes på juridiske personer. c. Indtægtsbestemte sumbøder Især bøder for spritkørsel er indkomstafhængige. d. Udbyttebestemte sumbøder 1. Den almindelige strafudmålingsregel Jf. strfl. 80, skal offerets tab og gerningspersonens vinding indgå i strafudmålingen. 2. Særlige lovregler Kan sættes højere hvis forbrydelsen gik ud på at kunne tjene mange flere penge end bøden egentlig giver udtryk for. 3. Retspraksis Tilbageholdt kildeskat er 2% per måned, dobbelt af en kassekredit. 4. Retspolitik Argumentet er ofte at kriminalitet ikke skal kunne betale sig. 5. Andre strafudmålingsfaktorer Graden af tilregnelse kan gøre bøden større eller mindre. e. Flere ansvarssubjekter Normalt bedømmes forbryder i fællesskab hver for sig, men hvis bødens størrelse er udbytte bestemt, er det den samlede bøde der udregnes. C. Dagbøder Dagbøder er bøder, der udmåles ved at gange et tal, der er udtryk for forbrydelsens strafværdighed, med et beløb, der er udtryk for gerningspersonens økonomiske forhold. Er hjemlet i strfl. 51. Under 1% af bøderne hører til denne kategori. D. Bødeansvar I dansk ret bruger man betegnelsen bødeansvar om bøder, der pålægges en enkeltperson på objektivt grundlag, og om bøder, der pålægges en virksomhed som sådan. E. Tillægsbøder En bøde kan gives som eneste straf eller som en tillægsstraf, strfl. 50,2. Sådanne tillægsbøder overlapper i udpræget grad området for udbyttekonfiskation. F. Inddrivelsen a. Betaling og tvangsfuldbyrdelse Politiet sørger for inddrivelsen af bøden. Der kan etableres afdragsordninger og ydes henstand. Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forring den pågældendes livsvilkår. Politiet kan eftergive eller nedsætte en bøde, men dette er faktisk en benådning. b. Bødehæftelse og regres Bødehæftelse er en kautionslignende pligt til at betale en bøde, der er pålagt en anden, men bruges meget sjældent. c. Forvandlingsstraf 1. Historik og problematik Hvis bøden ikke kan inddrives kan den forvandles til en anden form for straf. 2. Mulige begrænsninger i brugen af forvandlingsstraf Kan laves til afgifter i stedet som ikke kan forvandles; udmåle bøderne på et betalbart niveau; løntilbageholdelse; andre processuelle regler. 3. Hovedreglen Strfl. 53 Indgår en bøde ikke, træder i dennes sted en forvandlingsstraf af hæfte eller fængsel. 13

14 Del II Straffene Strafferet Straffene 4. Begrænsninger For juridiske personer, kan bøden ikke konverteres medmindre der rejses tiltale mod personen. d. Udenlandske bøder og EU-bøder Bøder for nordiske lande og europæiske kan fuldbyrdes i Danmark, dog kan europæiske ikke forvandles her i landet. 10 Tiltalefrafald A. Begreber Tiltalefrafald kan ske jf. rpl. 721 hvis sigtelsen var grundløs, eller videre forfølgning ikke vil føre til at sigtede findes skyldig. Selvom det kunne være at sigtede vil findes skyldig er det ikke nødvendigt at rejse tiltale, hvis anklager ikke skønner at det gavner. Så siges anklagemyndigheden frafalde tiltalen. Tiltalefrafald kan være betinget eller ubetinget, selvom det ikke er en straf. B. Retspolitik Det er økonomiske interesser der har skabt tiltalefrafald. Men hvis tiltalefrafald bliver fast praksis i bestemte sager er det bedre med en lovændring. C. Anvendelsen Hovedbestemmelsen er rpl Desuden har politimestre og statsadvokater særlig hjemmel. D. Vilkårsovertrædelse Såfremt et vilkår i et betinget tiltalefrafald overtrædes, kan sagen genoptages, jfr. Rpl. 723 stk. 4, det kræves at overtrædelsen er forsætlig. 11 Advarsel A. Formløse politiadvarsler Ofte brugt uformel påtale på stedet, hvis intet offer, eller offer ikke ønsker videre foretaget. B. Anklagemyndighedens advarsler Formelle advarsler i bagatelsager. C. Indenretslig advarsel Dommeren kan i stedet for at afsige dom nøjes med en advarsel, rpl 973,1. 12 Grønland A. Ældre tid Danskerne indførte deres værdinormer. B. Nyere tid a. Kriminalloven Man sendte 3 unge jurister til Grønland i 1947 for at kortlægge retspraksis. De fandt at grønlænderne havde samme opfattelse af forkert, men ønskede en sanktion der var mere tilpassede individet en forbrydelsen. Et problem er anbringelse på danske institutioner så langt væk fra Grønland, dette stemmer heller ikke overens med de internationale principper for behandling af lovovertrædere. b. Institutionerne Der er forvaringshjem i Nuuk med plads til 60. c. Sammenligninger I Grønland bruges i højere grad bøde og fri forsorg, og mindre frihedsberøvelse. Grønland er mere voldelig, men med mindre kriminalitet, og en højere opklaringsprocent. Den enkelte sag bedømmes mildere, men det samlede system holder på rigtig mange fanger. 14

15 Del III Særlige persongrupper Strafferet Straffene Del III Særlige persongrupper 13 Børn og unge A. og alder a. Aldersfordeling Langt den største del af kriminaliteten bliver begået af de unge. Topper i 18-års alderen. Det samme gælder vold, tyveri, men ikke skatte og afgiftslovs overtrædelser og blodskam. b. Udvikling over tid Folk bliver ældre inden de begår deres første kriminalitet nu. B. Behandling af børn og unge historisk a. Ældre tid I starten var de meget filantropiske. Med det biologiske syn gjorde man meget ud af at rette på barnet. b. Dette århundrede Grundprincippet i børneloven fra 1905 var at unge under 18 år skulle opdrages, ikke straffes. Men statsopdragelses anstalterne var ofte meget dårlige og hårde. Med forsørgelsesloven fra 1933 hørte de unge i stedet under den sociale forsorg. I dag er det i højere grad hjælp man får (uden samtykke). c. Tendenser I dag lægges der højere vægt på social arv, end biologisk. Det karakteristiske for det skandinaviske system har dog hele tiden været betoningen af det rehabiliterende formål, i modsætning til det pønale. I forsøg har det vist sig at det bedste var at give dem beskæftigelses terapi. C. Mindreårige a. Aldersgrænsen Man kunne være straffri hvis man var under en bestemt alder, i Danmark i dag 15 år. I England er mindstealderen 10 år, men mellem 10 og 14 skal de now what they are doing is morally and legally wrong. b. Bistandsloven 1. Rammerne Bistandsloven giver pligt for tilsyn bl.a. gennem SSP samarbejdet. 2. Foranstaltninger Jf. bistandslovens 33, fx anbringelse på en døgninstitution eller støtte i hjemmet. Tvangsfjernelser er mere hyppige end hvad jeg troede 0,4% af 12-14årige er på døgninstitution. 3. Sikrede afdelinger Hvis den unge kan skade sig selv eller andre, anbringes han i på et aflåst sted. 4. Varighed Placering udenfor hjemmet er normalt ikke mere end et år, bistandsloven 35a. D. Unge a. Indledning Når man er over 15 år er man ikke længere under det socialretlige system, men nu under det almindelige strafferetlige system. b. Sanktionsformer 1. Straffens art En mildere sanktion som bøde eller hæfte kan anvendes for børn under 21 år, strfl. 91,2. 2. Tiltalefrafald Kan ske hvis den unge i stedet skal have hjælpeforanstaltninger, rpl 722,1. 3. Ungdomskontrakter Tiltalefrafald hvis man i stedet laver en kontrakt med samfundet, fra lov af Betinget dom Mange, da det er første gangs kriminalitet, får en betinget dom. Et vilkår kan være at man skal undergives forsorg. 15

16 Del III Særlige persongrupper Strafferet Straffene 5. Frihedsstraffens længde Strfl. 84stk1nr2 fastsætter et absolut maksimum på 8 års fængsel for personer der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år. Desuden kan straffen nedsættes eller under formildende omstændigheder helt bortfalde. 6. Ungdomsfængsler m.m. Ofte har de det formål at de skal skræmme de unge væk fra kriminaliteten. c. Fuldbyrdelse 1. Bøder I almindelighed kan der ikke iværksættes bødeforvandlingsstraffe for personer under 18 år. 2. Frihedsstraf Frihedsstraf er normalt sammen med andre unge i samme aldersklasse. 14 Psykisk afvigende A. Indledning Kernen i straf er at der rettes en bebrejdelse mod en person som har udført en uønsket handling. Hvis personen ikke forstår hvad han gør giver det ikke mening at straffe ham. Dansk ret bygger i nyere tid stadig på princippet om straffrihed for sindssyge og åndssvage. Tilgengæld kan man komme i langvarig behandling eller opbevaring hvis det synes at være nødvendigt for at beskytte samfundet. B. Psykiatriske grundbegreber Bruges forskelligt psykologisk terminologi fra land til land. WHO har forsøgt med standarder, men det er svært pga. kulturelle forskelle. Den nyeste heder ICD-10. Det anbefales at bruge ICD-8 i retspsykiatriske sammenhænge i Danmark. C. Diagnosticering I Danmark kan også en psykisk syg person være fit to stand trial. Sigtede skal underkastets mental undersøgelse hvis det synes at være af betydning for sagens afgørelse, rpl 809 stk. 1 1pkt. Undersøgelsen foretages af Retspsykiatrisk Klinik i København, og undersøgelsens kontrolorgan er Retslægerådet. D. Psykisk afvigende på handlingstidspunktet a. Sindssygdomme 1. Straffelovens hovedregel Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestiles hermed, eller åndssvaghed i højere grad, straffes ikke, strfl. 16 stk Sindssygdom Skizofreni kendetegnes ved kontaktsvigt, ændringer i følelseslivet og en tilsyneladende usammenhængende tankegang. Der kan forekomme vrangforestillinger (paranoia) og hallucinationer. Maniodepressiv psykose kendetegnes ved sygelige stemningsforskydninger, nedad mod en depressiv eller melankolsk pol, opad mod en manisk pol. Alderdoms psykoser (senil demens) kan blandt andet føre til lettere uterlighedshandlinger. Alkohol, LSD og andre stoffer kan forårsage korte eller langvarige psykoser. 3. Utilregnelig Frifindelsen pga. utilregnelighed ligger ikke på et rent medicinsk skøn, men domstolen kan gribe ind, da strfl. 16 siger at man også skal have været sindssyg på gerningsøjebliket, og det kan domstolen så sige man ikke var, og gå imod en medicinsk vurdering. 4. Reaktioner Når 16s betingelser er opfyldt, skal dommen lyde på frifindelse. Der sker sjældent en purre frifindelse, men man går videre og bruger strfl. 68 om psykiatrisk behandling. b. Rustilstande 1. Alment Så kan 16 og 68 anvendes. Ved kronisk misbrug kan 69 som udelukker 16 anvendes. 2. Selvforskyldte, forbigående sindssygdomme Patologisk rus er typisk kendetegnet ved voldsom reaktion på en lille mængde alkohol, her kan 16,1,1 også anvendes. c. Tilstande ligestillet med sindssygdom Hvis en person er tilstrækkelig afvigende som i en epilepsi rus kan det ligestilles med sindssygdom som nævnt i strfl. 16 stk.1 1pkt. 16

17 Del III Særlige persongrupper Strafferet Straffene d. Bevidstløshed Kan også ligestilles sindssygdom fx i insulinchok at køre folk ned. e. Neuroser Neuroser kan være fx kleptomani eller pyromani, og kan hvis de tæt på en psykose være ligestillede sindssygdom og høre under strfl. 16. f. Enkelte reaktioner Hej med dig I sjældne tilfælde kan abnorme enkeltreaktioner anses for ligestillede med sindssygdom, jf. 16. g. Det præmenstruelle syndrom Det er ikke blevet brugt endnu som strafnedsættende grund. h. Intelligens defekter 1. Begrebet Oligofreni hvis man aldrig har haft udviklede intellektuelle evner, eller demens hvis man har tabt dem. IK eller IQ test bruges til at måle dette. 2. Den strafferetlige bedømmelse Åndssvaghed i højere grad, dvs. under 55 IK, medfører straffrihed efter HR i 16,1. Åndssvaghed i lettere grad, dvs. IK 55-75, medfører ofte straffrihed efter 16,2, medmindre straffen kun er en bøde eller kortvarig frihedsstraf. i. Karakterdefekter Psykopati defineres som en varig, betydelig karakterafvigelse. Uanset deres psykiske egenart anvendes i dag almindeligt fængsel og de tilbydes ikke særlige behandlingsmuligheder efter strfl. 69. E. Psykisk afvigende efter handlingstidspunktet a. Mellem handling og dom Strfl. 73 siger at en der er blevet sindssyg før dom kan blive straffri og i stedet behandles efter strfl. 69. b. Mellem dom og strafiværksættelse Så udsættes straffuldbyrdelsen, jf. rpl. 1001,1. c. Efter straffuldbyrdelsens påbegyndelse Strfl. 46 og 49. F. Sanktionsændringer Behandlingsdomme er tidsubestemte og kan ofte bliver længere end en normal frihedsstraf. Foranstaltningens ændring eller ophævelse sker efter strfl efter retskendelse. 15 Farlige personer A. Indledning Man vil beskytte samfundet mod farlige personer, derfor kan man bruge ubetingede domme i stedet osv. B. Konstatering af fare a. Alment Konstateres efter hvor stor sandsynligheden er for at en person vil overtræde loven igen. b. Den psykiatriske ekspertise Til den konkrete vurdering bruges psykiaterens/retslægerådets skøn, selvom de måske ikke er meget for det. En norsk undersøgelse fortæller at det er meget svært at forudsige om en person vil begå kriminalitet igen. c. Den sociale ekspertise Man kan komme med et sociologisk skøn for en persons farlighed, med bruges ikke i DK. d. Det praktiske skøn 1. Fængselsfolk Det viste sig at fængselsfolk meget ofte tog fejl. 2. Dommere Der er ingen grund til at tro at de er bedre. e. Sammenfatning Skepsis for om det er muligt at forudsige en persons farlighed. 17

18 Del III Særlige persongrupper Strafferet Straffene C. Forvaring a. Ældre ret 1. Straffeloven af 1866 Man satte folk i internering 2. Interneringsloven Var på baggrund af kun en enkelt sag. 3. Straffeloven af 1930 Strfl. 17 placeres i tidsbestemt psykopatfængsel hvis forbryderen var egnet hertil Ellers strfl. 70 og tidsubestemt psykopatforvaring. Strfl. 65 om sikkerhedsforvaring af recidivister. b. Nugældende ret 1. Intentionerne Efter kritik kom strfl. 70 om forvaring. 2. Praksis (a) Anvendelse Betingelserne: man skal være skyldig i en grov personforbrydelse; frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed; det skal være påkrævet at anvende forvaring i stedet for fængsel for at forebygge faren for andre. 18

19 Del IV Forvaltnings/strafferetlige reaktioner Strafferet Straffene Del IV Forvaltnings/strafferetlige reaktioner 16 EU's reaktionssystem A. Den umiddelbare EU strafferet a. Konkurrenceretten Der idømmes ofte selv store bøder, men de er til juridiske personer, og det specielle er at de ikke er sanktioner i strafferetlig forstand. b. Udelukkelse fra støtte og lignende Er også en mulighed. c. De kommende regler Man skal betale uberettigede oppebårne beløb tilbage. B. Den middelbare EU strafferet Sanktionsvalget ligger hos det enkelte medlemsland, og skal være af samme hårdhed, som for national ret. Der er et proportionalitetsprincip mellem landende. C. Den rent nationale strafferet EU har visse forbud mod ting man ikke må gøre i sin strafferet, som fx diskrimination. 17 Sanktionsafgifter A. Begrebet Dette er ikke omfattet af straffeloven da det er en afgift, og kaldes også præventionsafgift. Den pålægges rent administrativt. B. Færdselsområdet Fx parkering C. Skatteområdet Ofte tillægsskatte. D. Tog og bus området Hvis man sniger sig på toget kan strfl. 298, bruges men DSB og HT har også deres egne regler. 19

20 Del V Supplerende reaktioner Strafferet Straffene Del V Supplerende reaktioner 18 Kørekort A. Indledning Man kan få fradømt sig kørekort i en straffesag. B. Frakendelse af kørekortet a. Anvendelse af kørekortsfrakendelse Hvis man som fører (ham eller de der har indflydelse på bilens kørsel), kører med alkoholpromille eller meget farligt kan man fra færdselsloven få fradømt kørekortet. b. Betinget eller ubetinget frakendelse HR er for spirituskørsel ubetinget, for farligt forhold betinget. c. Ubetinget frakendelse Mellem 6måneder og 10år, eller forevigt. Nogle gange kan det generhverves før. d. Betinget frakendelse Helt fast praksis er vilkår efter 128, tre år. C. Begrebet Straf eller anden retsfølge. Straf kan kun ske hvis man er tilregnelig og kan benådes; anden retsfølge idømmes også utilregnelige og kan normalt ikke benådes. D. Lignende regler Indenfor søfart go luftfart. 19 Retten til erhverv A. Historisk rids Man kunne miste alle sine borgerlige rettigheder. Især med straffeloven af 1930, hvis man havde lavet en vanærende handling. B. Straffelovens regler a. Baggrund Vigtigt var resocialiserings hensynet. b. Hovedreglen HR Man kan ikke miste nogen rettigheder for et strafbart forhold, strfl. 78. Men man kan miste retten til fx at være advokat hvis der er fare for misbrug af stillingen. Men hvis man mister denne rettighed kan en straf blive nedsat, strfl. 87. Frakendelsen sker fra 1-5 år eller indtil videre. c. Økonomisk kriminalitet Dette har ofte indflydelse på økonomisk kriminalitet. Kan også bruges overfor juridiske personer. C. Andre regler a. Ansættelsespligt Normalt har offentlige virksomheder ansættelsespligt, trods uren straffeattest. b. Andre erhvervsbegrænsninger Mulighed for at bruge tab af erhverv mere, da der er flere ting som kræver autorisation. 20 Konfiskation m.m. A. Indledning Man skal tilbagegive forbrydelsens økonomiske vinding til staten. Dermed skal det ikke kunne betale sig med kriminalitet. Det er ikke en straf men en anden strafferetlig retsfølge. Konfiskation er hovedsagelig præventivt, og ikke pønalt begrundet. B. Formuekonfiskation Før ofte brugt, også nu i Sovjetunionen. Hvor man konfiskere hele formuen eller dele deraf. 20

21 Del V Supplerende reaktioner Strafferet Straffene C. Udbyttekonfiskation a. Indledning Strfl. 75: Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Bruges mere end tillægsbøder. Hvis det er noget som er stjålet fra en anden person, bruges de normale regler om vindikation. b. Begrebet Ofte indrages pengene som en forbryder har tjent på forbrydelsen, selvom forbryder faktisk ikke råder over dem hvis han fx er blevet snydt, og han derfor straffes ekstra hårdt end hvis han alt var gået godt og han var i besiddelse af forbrydelsesgenstanden. Fx ofte ved narkotika kriminalitet, hvor forbryderen sælger narkotika, men ikke fik pengene. c. Beviset Strfl. 75,1: Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte. d. Rimeligheden Der skal være et proportionalitets hensyn, så bare fordi man har fået vinding på sin forbrydelse betyder det ikke at den bliver konfiskeret. D. Tingskonfiskation a. I almindelighed Ting som har tilknytning til forbrydelsen kan også konfiskeres hvis det skønnes nødvendigt for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Strfl. 75,2. Man kan fx konfiskere en knallert, men strafferådet mener der bør vises tilbageholdenhed med denne form for konfiskation. I praksis er nogle konfiskationsobjekter narkotika, ulovlige våben, udborede knallertcylindre og indsmuglede cigaretter. b. Færdselsområdet Man kan konfiskere et motorkøretøj hvis færdselsloven er blevet brudt mange gange, selvom særligt hjemlet i færdselsloven er dette ikke nødvendigt da straffeloven er god nok. c. Smugleri Toldloven giver mulighed for at konfiskere objekter som er forsøgt indsmuglet. d. Særligt farlige ting Fx hvis politiet finder narkotika, våben, falske pengesedler, som de ikke ved hvem ejer. E. Konfiskationssubjektet Strfl. 76 siger at konfiskation kan ske: hvor udbyttet er faldet eller tingen hører til. Konfiskation kan også ske hos en død. F. Arveret Man kan miste retten til arv hvis man myrder en der har tilknytning til arven jf. arveloven. 21 Udvisning A. Indlændinge Ikke længere brugt i dag, men før udviste vi folk til Grønland og Island. B. Udlændinge a. Udlændinges kriminalitet Ikke så stor forskel mellem udlændinges og danskeres kriminalitet. Der er større hyppighed af kriminelle udlændinge, men de kriminelle danskere begår mere kriminalitet. b. Reaktionerne Er afvisning, udvisning og udlevering. c. Afvisning Kan ske efter udlændingeloven 28 hvis hensyn til den offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. d. Udvisning Udvisning er en myndighedsafgørelse der går ud på at udlændinge som opholder sig her skal udvises. (i) Fx hvis man har ophold sig illegalt i landet (ii) Hvis man er turist og har fået en betinget eller ubetinget dom, dog kun i grovere tilfælde hvis det er en EU borger. 21