Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde September [03] 2008 Tema: Ældreomsorg - en menighedsplejeopgave Plejecentret som kulturelt mødested Aflastningstjenesten Plejecenter på kristent grundlag Sammen OM MENIGHEDSPLEJE 1

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen sk@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Dorthe Hallundbæk Anne Marie Kær Hornung Elinor Rasmussen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen lln@menighedsplejer.dk Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jette Kielstrup jk@menighedsplejer.dk Lisesmindevej 3B, 5230 Odense M Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Finn Pilgaard Beyer fpb@menighedsplejer.dk Inge Marie Garde img@menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Anne Dorte Schwarz-Nielsen ando@mail.dk HJEMMESIDE Christian Steffensen christian@steffensenweb.dk RECEPTION Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Anja Trolle-Hansen INDHOLD Ældreomsorg - en menighedsplejeopgave side 3 Plejecentret som kulturelt mødested side 4-5 Folkekirkens Feriehjælp side 6-8 Gemmesider: Spiritualitet, menighed og diakoni - ord til eftertanke Aflastningstjenesterne i Samvirkende Menighedsplejer side 9-12 Blæksprutterne i Slagelse side 13 Plejecenter med kristent værdigrundlag - hvad betyder det i praksis? side Landet rundt side 16 Inspirationsog annoncesider side I luften med ny hjemmeside bagsiden FRIVILLIGE Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest tlf tlf Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: Omsorg for ældre er også omsorg for de pårørende til f.eks. demente eller alvorligt syge. Foto: Rune Hansen. 2

3 Ældreomsorg - en menighedsplejeopgave Af nyt medlem af Fællesudvalget Lydia Thomsen Samvirkende Menighedsplejer har i sin lange historie altid prioriteret ældreomsorgen højt, og det er stadig en vigtig opgave inden for SMPs arbejdsgrene. Op gennem historien har de konkrete arbejdsopgaver ændret sig i takt med den samfundsmæssige udvikling og hermed også ændrede behov. I dagens Danmark har de fleste ældre ikke et økonomisk problem, de skal ikke gå sultne i seng. Alligevel har mange ældre af den ene eller anden grund en besværlig hverdag, og nogle lider direkte nød. Som nyt medlem af Fællesudvalget er det mig en stor glæde at opleve, at SMP stadig betragter ældreomsorg som sit kerneområde, hvilket temaet i dette blad også bekræfter. Gennem hele mit voksenliv har jeg arbejdet inden for ældreområdet både i lønnet og frivilligt arbejde. Det er min erfaring, at den offentlige hjælp, som tilbydes de ældre, heller ikke i vore dage er tilstrækkelig. Vi skal være bevidste om, at vi som en frivillig organisation ikke skal overtage ansvaret for opgaver, der bør og skal ligge i kommunerne. Personalet i ældreplejen vil gerne udfylde det samværsbehov m.m., som mange ældre har, men den del af arbejdet er der ikke tilstrækkelige ressourcer til. Her kan vi påtage os et arbejde, som ellers ikke ville blive gjort, og som gør en stor forskel i de ældres liv. Det er også min erfaring, at frivilligt arbejde skal have et højt kvalitetsniveau for at blive værdsat og respekteret. SMP har haft et lidt støvet image. Der har været en tendens til at betragte arbejdet som noget, man gjorde for sin egen skyld: De hellige skal jo gøre gode gerninger, men jeg vil gerne være fri for at have en hattedame på besøg. Derfor er det nødvendigt, at SMP prioriterer konsulentvirksomheden højt, og det har for mig været dejligt at konstatere, at SMP har ansat fagligt dygtige konsulenter med de kompetencer, der er nødvendige til dette specielle arbejdsområde. Samvirkende Menighedsplejer er en folkekirkelig landsorganisation, og det forpligter. Organisationens kristne profil må ikke nedprioriteres. Ingen må være i tvivl om, at det er det kristne budskab, der ligger til grund for alt frivilligt arbejde, der udgår fra denne organisation. Jeg ved, at mange modtagere er trygge ved at få hjælp fra en kristen organisation, man har nemlig en forventning om en høj etik og moral. Ud fra de fællesudvalgsmøder, som jeg har deltaget i, kan jeg også med henvisning til ovenstående konstatere, at SMPs image ikke bliver støvet af på bekostning af organisationens kristne profil. Det er mit håb, at de forskellige indlæg i dette blad vil være til inspiration for menighedsplejen i sognene rundt omkring. I ethvert sogn er der ældre, der har brug for - og kan få glæde af hjælp fra den lokale menighedspleje, og selv om det kan være svært at skaffe frivillige så begynd alligevel. Det er som med så meget andet, at appetitten kommer, mens man spiser. I Husumvold startede vi for to år siden med to frivillige, der skulle være behjælpelige ved gudstjenesterne m.m. på nogle plejehjem i sognet. I dag har vi syv frivillige, og flere har selv henvendt sig efter at have talt med andre frivillige. Glæden ved samvær går jo heldigvis begge veje. AKTUEL KOMMENTAR 3

4 Plejecentret som kulturelt mødested Af Samvirkende Menighedsplejers konsulenter Jette Kielstrup, Odense og Nina Baun, Valby. OASER I EN BETONØRKEN Floradalen stod der på døren. Alene navnet ledte tankerne i retning af en blomsterpark, en dal fyldt med blomster med sol, dufte og sommer, men stedet var Vollsmose Plejecenter, som udefra ikke synede af noget, der kunne minde om en blomsterdal.. Beton, beton og atter beton. Derudover må jeg (Jette) indrømme, at jeg i bagagen medbragte en pæn portion forudfattede meninger bl.a. på grund af mediernes omtale af stedet. Ellers var mit kendskab til området meget begrænset. Jeg havde en gang været til koncert i kirken i Vollsmose. Den passede i sin stilrene moderne udformning ikke lige ind i min opfattelse af, hvordan kirker skal se ud, men imponerende og flot var kirken alligevel. Tillige viste det sig, da jeg talte med menighedsrådsformand Inge Reenberg, at der i området foregår mange aktiviteter i kirkens regi, med et overraskende aktivitetsniveau udover søndagens gudstjeneste. Her kan andre sogne have vanskeligt ved at følge med. Tilbage til Floradalen: Et plejecenter med fire enheder, hver med ni beboere. Alle har sin egen lejlighed, med badeværelse. I enheden er der køkken og stue, hvor fællesspisningen foregår. Alle måltider indtages i dette rum, og personalet laver selv maden og anretter med hjælp fra de beboere, der ønsker at hjælpe til. Det er med til at skabe et socialt og familievenligt rum for beboerne. Dette kaldes også et Leve Bo Miljø. I alt er der 36 beboere i Floradalen. Vi har i Floradalen holdt de første møder, og det er besluttet, at det første arrangement løber af stablen den 12. august under temaet: Sang og Kaffe. Vi vil høre organisten i kirken, om han vil spille til. Der er meget interesse for at skabe mere aktivitet på området samt for at invitere lokalbefolkningens ældre ind også. Indbydelser sendes ud, og opslag sættes op. GRUNDLOVSFEST PÅ HØJDEVANG SOGNS PLEJEHJEM Mandsstore portioner med flæskesteg og hele molevitten langedes over kantinedisken, hvor køen var lang denne søndag den 1. juni Den dag udgjorde Højdevang Sogns Plejehjem rammerne for det første åbne kulturarrangement for ældre tilknyttet plejehjemmet samt ældre fra lokalbefolkningen. Grundlovsfesten var nogle få dage før den officielle dag, men hvad kunne det gøre? Rummet fyldtes af forventningsfulde mennesker, som kom for at fejre Grundlovsfest sammen. Jeg (Nina) var der også, og natur- 4

5 Fotos fra Højdevang af Nina Baun ligvis var jeg spændt på, hvorledes denne del af pilotprojektet løb af stabelen. Jeg har vist ikke fejret grundlovsdag, siden jeg flyttede fra Jylland i 70 erne, udtalte en af deltagerne, så jeg måtte da komme og være med! Frivillige fra plejehjemmet stod bag dagens arrangement. Rummet var pyntet fi nt med Dannebrog og bøgegrene. Den fl otteste talerstol, som tænkes kan, var fremskaffet til sundhedsborgmester Mogens Lønborg, der holdt Grundlovstalen. Forinden var der uddelt gratis billetter, som til fremtidige arrangementer kan købes til både kr. 50,- og 20,- afhængig af, om man spiser med eller blot deltager i festlighederne selvfølgelig med kaffe og kage til eller en øl/vand, hvis det er det, man foretrækker. Tilmelding sker til plejehjemmet fi re hverdage inden, for at køkkenet kan være forberedt på antallet af middagsportioner og kager. Nogen kom sammen, andre alene, flere havde i forvejen deres vante gang på plejehjemmet, men mange nye ansigter viste sig, for de havde læst annoncen i den lokale Amager Avis, som berettede om dette nye kulturelle tilbud hver den første søndag i måneden, eller de havde set opslag i deres dagligvarebutik. Eller fået en løbeseddel gennem brevsprækken, uddelt af engagerede frivillige, som på denne måde havde fået lidt ekstra motion. Den hvide skjorte var nystrøget og fi n og slipset pyntet med små dannebrogsfl ag på projektets frivillige tovholder Poul Møldrup, da han bød velkommen og bad sundhedsborgmesteren klippe den rød-hvide snor over som startskud på projektet. Sangen Jeg elsker de grønne lunde gjaldede igennem rummet inden kaffen, og den nybagte galopkringle blev bragt rundt ved bordene af fl ittige frivillige hænder og et par nysgerrige kommunalt ansatte, bl.a. plejehjemmets forstander Lotte Breum. Rundt omkring ved bordene gik snakken lystigt, ingen sad alene, der var øje for at give omsorg og opmærksomhed til dem, der havde behov. Tak til dagens oplægsholder blev givet af mig (Nina) som procesansvarlig konsulent fra Samvirkende Menighedsplejer. Jeg benyttede anledningen til også at fortælle om de kommende arrangementer og opfordre til at komme igen og tage naboen eller en anden bekendt med. Endnu engang foldede røsterne sig ud i fælles sang til Danmarks ære, inden det to timers arrangement var til ende, og der skulle ryddes af. Erfarne frivillige kvindehænder fik hurtigt forvandlet det festpyntede rum til den tidligere så ryddelige kantine. To nye frivillige meldte sig til at komme og hjælpe fremover. En masse skønne fotos var i kassen og ros og taksigelse i rigelige mængder jo, det var en dejlig dag den søndag på Højdevang Sogns Plejehjem. Samvirkende Menighedsplejers nyeste ældreprojekt er Plejecentret som kulturelt mødested. Her berettes om de første erfaringer fra to af centrene. Idéen er at skabe en større berøringsfl ade mellem plejecentre og lokale beboere. Til det kræves en frivillig indsats, interesse fra sognet, fra andre frivillige foreninger og gerne fra de pårørende. Der indgås aftale med plejecentret om samarbejde. Samvirkende Menighedsplejer yder både økonomisk og faglig støtte til aktiviteterne. Samvirkende Menighedsplejer udfører pilotprojekter på 6-8 plejecentre på landsplan i for at opsamle erfaringer. Foruden de to omtalte centre, omfatter projektet i 2008 et i Vestjylland og et (bestående af to plejecentre) på Lolland. Ønsker man at være med i 2009, hører vi gerne fra jer på tlf

6 Fotos: Finn Pilgaard Beyer Pusterum for børn og voksne Reportage fra ferielandet af udviklingskonsulenterne Lise-Lotte Nielsen og Finn Pilgaard Beyer Folkekirkens Feriehjælp har på bare to år udviklet sig til at blive en af de tunge kunder hos FolkeFerie.dk. Takket være en bevilling på næsten to mio. kroner har Samvirkende Menighedsplejer i sit projekt Folkekirkens Feriehjælp i år kunnet sende omkring 30 sogne på sommerferie med nogle af deres vanskeligt stillede familier. I alt omkring 450 børn og voksne. Som frivillige rejseledere på ferierne deltager to personer fra hvert sogn, foruden fire elever fra Diakonhøjskolen i Århus de sidstnævnte som rejseledere for familier til indsatte i to fængsler. Der deltog i år familier fra hele Danmark, foruden de, der er nævnt i artiklen, også fra Lolland-Falster og Fyn. FERIER I RØDHUS OG VIGSØ - Jeg kniber mig stadig i armen, er det virkelig sandt? siger en mor til to børn. - Sker der virkelig noget godt for mig og mine børn? Denne mor og hendes to drenge stråler af glæde, da jeg (Lise-Lotte) taler med dem i et feriehus i Vigsø. En anden mor fortæller, at hun ikke har sovet i to nætter. - Det hele er så spændende, og mine seks børn er så lykkelige... 6

7 ET PUSTERUM Der har ellers været problemer nok i deres liv med dødsfald, skilsmisse, psykiske nedture og arbejdsløshed. Det er svært i det daglige, men denne ferie giver et pusterum. Det er fantastisk at se, som børnene er blevet rystet sammen, og hvordan de tager vare på hinanden. De render ud og ind, tager hinanden med til stranden, bader og hopper rundt på de gamle bunkers. Selv har jeg altid syntes, at det var en skændsel at se de gamle bunkers på den jyske vestkyst, men denne dag i solskin med en stor flok glade legende børn, så de pludselig anderledes ud... MASSER AF AKTIVITETER Jeg har i de sidste dage besøgt ni jyske sogne fra Holstebro, Silkeborg, Viborg, Randers og Hjørring og et enkelt sogn fra Nørrebro, som har ferieret i Rødhus Klit og Vigsø. Alle steder var der højt humør og masser af glæde. Både børn og forældre nød samværet med hinanden og de frivillige, som gik op i opgaven med liv og sjæl. Spontant bagte man kager til hinanden og samledes til hygge eller grillaften. Det skete også, at en af deltagerne gik fra dør til dør og inviterede til fodboldkamp eller en tur til stranden. Næsten alle sogne havde arrangeret ture til Fårup Sommerland, som bød på masser af aktiviteter. På feriestedet kunne man leje cykler og tage på ture i omegnen, eller man kunne melde sig til forskellige aktiviteter, hvor man kunne male sin egen T-shirt eller sætte drager op. Ved et af besøgene oplevede jeg et hold i bolcheværkstedet, som fremstillede lækre hjemmelavede bolcher, som de med glæde delte ud af til dem, der ikke var med, fordi de ikke kunne løsrive sig fra dyrene: marsvin, kaniner og geder, som villigt lod sig klappe. netværk også på tværs af sognene. De frivillige har gjort et fantastisk godt arbejde, som der er stor grund til at sige dem hjertelig tak for. Ligeledes skylder Feriehjælpen stor tak til kontaktpersonerne i sognene. Uden deres og de frivillige rejselederes indsats var der ikke noget, der hed Folkekirkens Feriehjælp. ENDELIG PÅ FERIE Det er en sjælden stor glæde at besøge sognene og deres familier på de seks feriecentre, Folkekirkens Feriehjælp er indlogeret på i år. En mor fortalte mig (Finn), at hun i de ni år, hun har været alene med sine tre børn, aldrig har været på ferie med dem. Ikke nok med, at familierne kommer på ferie, en omstændighed de i sig selv oplever enestående. Men at være vidne til det fællesskab, der opstår på ferieopholdene, trodser næsten enhver beskrivelse. Den ene efter den anden fortæller, hvor få mennesker de omgås i det daglige, og hvor livsbekræftende det er at være sammen med andre, der har det på samme måde. Snakken går, de laver mad sammen, tager på ture sammen, skiftes til at lege med børnene og tager selvfølgelig de nødvendige skænderier med. Et liv uden at have nogen at skændes med er næsten for ensomt. TAK TIL PETER MYGIND På feriecentret i Marielyst har henholdsvis seks og syv sogne fra Østdanmark været ET SOGNEPROJEKT Nogle sognes deltagere havde mest brug for bare at være, slappe af eller snakke. Andre foretog sig noget næsten hele tiden, og sådan må det være, når sognene selv bestemmer. Samvirkende Menighedsplejer skaber rammerne, men sognene selv fylder indholdet i. Projektet giver i høj grad mening. Skønt er det at se, hvordan alle bygger 7

8 Projektets præsident, skuespilleren Peter Mygind med glade sommergæster på ferie i uge 27 og 28. Den 2. juli besøgte projektets præsident, skuespilleren Peter Mygind, familierne. Han spiste sammen med dem og legede efterfølgende med børnene, indtil både han selv og børnene var ved at dåne af træthed og varme. En mor fortalte, at hun havde sladret til købmanden om, at Peter Mygind skulle komme på besøg, hvorefter købmanden straks havde sponsoreret 5 kg mel til at bage pølsehorn af. Sponsoratet var dog betinget af, at Peter Mygind kom hen for at hilse på købmanden og hans kone. Det gjorde han så, og sammen kunne vi med stor fornøjelse og velbehag fortære pølser, svøbt i købmandens sponsorerede mel. Stor tak til Peter Mygind, fordi han igen i år har stillet op til leg og hygge. Peter har bidraget til en uforglemmelig oplevelse for mange, både børn og voksne. FERIER I 2009 I oktober måned forventer vi at udgive en rapport om årets ferieerfaringer. Men allerede nu kan vi sige, at vi i 2009 forventer at kunne uddele ikke mindre end 50 feriekvoter til Samvirkende Menighedsplejers medlemssogne. Et løfte, der som tidligere naturligvis er betinget af fortsat velvilje fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Desuden vil Samvirkende Menighedsplejer i efteråret 2008 lave en indsamlingskampagne for Folkekirkens Feriehjælp, da Samvirkende Menighedsplejer ikke kan få alle udgifter til ferierne betalt af Feriefonden. Med stor taknemmelighed modtog vi støtte fra mange kirker og private i Vi håber, at vi også ved vores efterårskollekt i år kan modtage god støtte til projektet, således at det bliver muligt at hjælpe mange flere børnefamilier på ferie i Hvis man i nye sogne er interesseret i at komme i betragtning til Folkekirkens Feriehjælp for udsatte familier i sognet i 2009, kan I rette henvendelse til Finn Pilgaard Beyer, Lise-Lotte Nielsen eller Jette Kielstrup (se s. 2). 8

9 Spiritualitet, menighed og diakoni Ord til eftertanke ÅNDEN HAR KROP Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det, som behager ham, det fuldkomne. Paulus i Romerbrevet, kap. 12, vers 1-2 TRO, DER VIRKER I GERNING Spiritualitet og diakoni er to uløselige dele af det kristne menneskes liv: Den livsfylde, mennesket har som sit livs mål, åbner man sig først for, når man har sindet rettet mod Gud i troens taknemmelighed og i kærlighed til Gud og derigennem får styrke til at realisere Guds nærvær i sindet i kærlighed til medmennesket. Det er én og samme proces. At elske næsten er en konkret handlingsbetonet frugt af Helligånden. Det, der binder spiritualitet og diakoni sammen, er menighedens fællesskab om gudstjenesten og det kristne evangelium. Kirsten R. Laursen SPIRITUALITET OG KRISTENT FÆLLESSKAB Kun ved at man undgår at sammenblande samfundenes historiske vending til subjektet med en bestemmelse af al religion som indre, individuel følelse, kan man få øje på, at menneskers kristne tro er bundet til sociale fællesskaber. Kristen tro har den hellige, almindelige kirke som kontekst. Anna Marie Aagaard ÅNDEN KENDES GENNEM SINE GERNINGER Åndens frugt er kærlighed, fred, glæde, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Paulus i Galaterbrevet, kap. 5, vers 22 BØN OM ÅNDENS KRAFT Nu bede vi den Helligånd at sammenknytte os med troens bånd og til verdens ende kirken at bevare, nådig at afvende al dens nød og fare. Herre, hør vor bøn! Du lysets Ånd! opklar os så, at i sin herlighed kan for os stå Herren, vil tilbede, Guds den elskelige, som os vil indlede i sin Faders rige! Herre, hør vor bøn! Du kærlighedens Ånd! Indgyd i Herrens samfund kærlighedens fryd, så vi glade vandre, Jesus, mellem dine, elskende hverandre, som Gud elsker sine! Herre, hør vor bøn! Martin Luther 1524/ N.F.S. Grundtvig 1836 ÅNDENS FÆLLESSKAB Helligånden er Gud, og den kristne Gud tilbedes i det livsfællesskab med Gud, som mennesker kan blive ført ind i. Det er det livsfællesskab med Gud, som alle kirkens ritualer og vores ord om Gud lever i og Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer,

10 Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, af.... Det hænger grundlæggende sammen med at være en del af et fællesskab, hvor mennesker fortæller hinanden om deres vandring med Gud og prøver at leve et kristenliv og tilgiver hinanden De første generationer af kristne skulle kristianisere både kultur, sprog og helligsteder. I dag står vi også over for en opgave med at kristianisere den nye åndelighed, denne søgen efter noget mere. Det er Guds rige, der er det endelige, ikke nirvana eller alle mulige andre ting Der er nemlig kun én livgiver og én livsgave, og det er Ånden. Med stort, forstås. Anna Marie Aagaard i Kristeligt Dagblad pinsen 2008 ÅNDENS VIRKE MIDT IBLANDT OS Gud bliver ikke i os, fordi vi bliver i Gud, men vi bliver i Gud, fordi Gud bliver i os. Det betyder, at overalt hvor der handles i kærlighed, drejer det sig ikke alene om et møde mellem mennesker, men tillige om et møde med Guds kærlighed, der fuldbyrdes i det pågældende øjeblik, idet den ved at skabe handlinger, der svarer til Guds vilje, overvælder disse, gennemtrænger dem og drager dem med ind i en verden, der er underlagt Guds herredømme. Flemming Fleinert-Jensen LAD JER FORVANDLE Enhver diakonal handling står i en sammenhæng af tro og håb. Den er udtryk for den kærlighed, som har sin kilde i Gud. På den måde får den diakonale handling en transcendental og fornuftsoverskridende dimension som kun Gud kender konsekvenserne af. I den gamle klostertradition blev troen på, at det virkelig er sådan, udtrykt gennem formlen ora et labore (bed og arbejd). Det er ikke to aktiviteter, som skal udøves adskilt fra hinanden. Tværtimod sker de i en vekselvirkning, således at bønnen bringer arbejdets hverdag frem for Guds ansigt, mens arbejdet bringer bønnens erfaring af Gud ind i hverdagens virkelighed. Her mener jeg at se konturerne af en diakonal spiritualitet. Af en tro, som stræber efter at få et glimt af en dybere sammenhæng mellem tro og tjeneste, i tillid til, at Gud giver fremtid og håb. I økumenisk sprogbrug bliver begrebet transformation stadig oftere brugt som udtryk for det, vi gerne vil skal ske, og som går meget dybere end erindringer af forskellig art om, hvad mennesker kan magte at realisere. For kristne knytter forventningen om forvandling sig til Skaberens aktive omsorg for alt, som har fået givet liv, til Frelseren, der ligesom hvedekornet blev lagt i jorden, således at død kunne vendes til liv, til Trøsteren, som venligt giver del i sin livgivende ånd til oprejsning, tro og tjeneste. Kjell Nordstokke, 2003 DEN LEVENDE KIRKE I dagligdagen kan diakonien let blive usynlig, på grund af opgaver, som ikke kan udsættes, af hverdagens travlhed og af krav fra andre sider. Jeg ser kirken som en levende organisme, som der er pustet livsånde i, og for at den skal kunne holde sig levende, må den både ånde ind og ånde ud. Jeg håber, at diakonien må have sin vigtige plads hos alle os sognemedhjælpere. Erna Nielsen, Ansgars Kirke, Aalborg Foto Anne Dorte Schwarz-Nielsen 10

11 Aflastningstjenesterne Inden for det seneste år er der foretaget samtaler og en opsamling af viden og erfaringer med og fra de aflastningstjenester, der har tilknytning til Samvirkende Menighedsplejer. Af udviklingskonsulent Jens Bilberg Fra rapporten om aflastningstjenesterne har vi her hentet nogle centrale erfaringer, som viser lidt om, hvad en aflastningstjeneste er. ARBEJDSOMRÅDER OG UDFORDRINGER De enkelte aflastningstjenester beslutter selv, under hvilke forhold og til hvilke sygdomme man ønsker at yde aflastningen. Mange tilbyder det for demente, alvorligt syge og døende i eget hjem. Desuden er der steder, hvor man har påtaget sig helt særlige opgaver. Det kan være aflastning hos kræftsyge børn, psykisk syge eller hos personer, der har pådraget sig en hjerneskade. Andre opgaver kan være demenscafé, oplevelsesklub, pårørendegruppe og aktiviteter på plejecentre. Som en koordinator udtaler det: Vi skal efterkomme behov i forhold til efterspørgslen. Blandt aflastningstjenesterne er der stor forskel på, hvor meget den enkelte er efterspurgt. Denne variation kan være svær at forklare. Der kan være tale om forskellige kommunale tilbud, eller der findes måske andre tilsvarende tilbud. Endelig skal opmærksomheden nok også rettes mod nogle forhold, som Samvirkende Menighedsplejer og de lokale menighedsplejer skal optimere. Det gælder bl.a. synliggørelsen af aflastningstjenesten, ikke mindst samarbejdet med de personer, der kan medvirke til at gøre opmærksom på ordningen. Det at åbne sit hjem for endnu en person kan for mange være forbundet med store overvejelser. En støtte i forbindelse med beslutningen kan være familie, venner, plejepersonalet og deres eventuelle kendskab til aflastningstjenesten. Et kendskab, som kan blive tilvejebragt såvel ved gode beskrivelser i pressen som ved informationsmøder. De enkelte aflastningstjenester oplever et varierende behov. Det kan stille store krav til de frivillige, fordi der ikke altid er brug for deres indsats. Det er tilsyneladende sådan, at jo større område eller jo flere opgaver man tager op, jo mere konstant bliver behovet for den frivillige indsats. DE FRIVILLIGE OG GLÆDEN VED AT UDFØRE ARBEJDET Hvem er så de frivillige? I forbindelse med oprettelsen af de første aflastningstjenester var man ret konsekvent med kravet til en faglig baggrund, ofte en sygeplejerske-uddannelse. Enkelte aflastningstjenester har fastholdt dette krav, medens hovedparten af aflastningstjenester nu gør brug af alle, der har et ønske og har baggrund for at kunne virke som frivillig i denne særlige tjeneste. HVORFOR BLIVE FRIVILLIG? Vi lever i en tid, hvor der fra alle sider efterspørges frivillige, og hvor mange også ønsker at opfylde egne behov. Nogle tror måske, at dette behov ikke bliver dækket gennem et arbejde som frivillig i en aflastningstjeneste. Men spørger man de frivillige, siger de, at det er et arbejde, hvor de oplever glæden ved, at man kommer, glæden ved at kunne gøre noget, gøre en forskel, gøre det frivilligt. At se et positivt kropssprog hos den syge, kunne lytte, kunne bruge de redskaber, man har lært, opleve den nære kontakt med familien, kunne kommunikere med familien på baggrund af sit lokalkendskab. Naturligvis oplever de frivillige også vanske- 11

12 Aflastningstjenester i Samvirkende Menighedsplejer Aflastningstjenesterne tager hånd om en gruppe mennesker, som ofte falder udenfor de kommunale tilbud: de pårørende, som er bundet til en dement eller alvorligt syg ægtefælle - eller et sygt barn. Foto: Rune Hansen lige udfordringer. Det at skulle tage afsked, at kunne fungere mentalt, kunne trøste, kunne sige nej til det, man ikke kan klare, at den syge måske ikke har noget sprog, og at man som frivillig kan opleve trusler. Ved de nuværende aflastningstjenester tegner der sig et billede af en meget stabil og trofast gruppe af frivillige, hvor frafald stort set kun sker, hvis den frivillige bliver syg eller flytter. Alene det forhold fortæller meget om indholdet i arbejdet. Navnet Aflastningstjeneste har været drøftet en del. Er det for tungt og negativt et navn? Stort set alle de organisationer, der har tilbuddet om aflastning, har det med i deres navn. Enkelte besøgstjenester har taget opgaven op som en del af deres virke. Det forekommer ligeledes, at man alene benytter navnet Sognets Menighedspleje. Navnet Aflastningstjeneste er valgt for at signalere, at tilbuddet gives som aflastning for raske ægtefæller, samlevere eller eventuelt børn, for derved at give støtte, tryghed og et pusterum. Beskrivelsen af de enkelte aflastningstjenester og en udførlig sammenskrivning af rapporten kan ses på Undersøgelsen fortæller meget om indhold og drift af en aflastningstjeneste. REGION ØST: Albertslund Helsingør Holeby København Næstved Rudbjerg Rungsted Rødby Rønne Værløse REGION SYD: Faaborg Odense Pårup Ringkøbing Svendborg REGION NORD: Aalborg Aulum-Haderup Herning Ikast Randers Rødding-Løvel-Pederstrup Struer Trehøje Viborg Kontaktpersonerne i disse aflastningstjenester kan ses på dk. Ønsker man flere informationer om muligheder for en aflastningstjeneste, kan følgende af Samvirkende Menighedsplejers konsulenter kontaktes: Nina Baun, Jette Kielstrup, Jens Bilberg og Lise-Lotte Nielsen (se bladet, s. 2). 12

13 Blæksprutterne i Slagelse - en anden måde at lave diakonalt arbejde på I Slagelse Menighedspleje er en handymantjeneste bestående af fire mænd, tre kvinder og en engageret leder, Tom Dahl, for alvor kommet op at stå inden for det sidste års tid. De tager ud i private hjem og udfører et utal af opgaver. Ca. 370 gange har de syv flittige Blæksprutter i det seneste år hjulpet flere end 300 personer. Opgaverne organiseres af den effektive leder. Det er ældre og handicappede, der kan tilkalde tjenesten, som er blevet meget populær i Slagelse. Ingen af disse får et nej, når de ringer, men det er primært de svagelige og ensomme (tit enlige) eller dårligt bemidlede, man hjælper. Tjenesten annoncerer i gratisaviserne, som læses flittigt af disse borgere. I den tid, ordningen har eksisteret, har der kun været ét sted, hvor Sprutterne ikke ville komme mere, fordi de fik en dårlig behandling. Til gengæld er der en del, der ringer om opgaver, Blæksprutterne ikke kan eller må udføre, såsom havearbejde, snerydning eller ting, som hører under det liberale erhverv. Tom Dahl fortæller: - Vi løser et bredt spektrum af opgaver: Monterer GPS i folks bil, syr stropper i viskestykker og sengetøj, reparerer undertøj, skifter elastikker, installerer programmer på TV og DVD, hænger lamper op, monterer gardinstænger, reparerer knallert, eller garagen efter indbrud, får strøm til sygesengen. Sådan kan vi blive ved, bare det er opgaver, man selv må lave ifølge arbejdsmarkedsloven. Vi har også været med til at flytte, forstået på den måde, at når de er flyttet ind, så kommer Blæksprutterne måske en 3-5 gange, før lamper, gardiner, og hvad der ellers skal til, er kommet på plads. Sammen med de praktiske opgaver i hjemmet hører også tit en lille snak bagefter, med en kop kaffe og hjemmebag hos de enlige ældre kvinder og en håndbajer eller en sodavand hos mændene. Så af en Blæksprutte kræves der ikke blot praktisk håndelag, men også evne til socialt samvær. Blæksprutterne En af de flittige Blæksprutter er Knud Vedel, der her er i gang med det utraditionelle menighedsplejearbejde. Foto: Olaf Grønholt skal alle have en ren straffeattest, de har et ID-kort i lommen, når de kommer ud, og der er klare retningslinier for, hvad de må og ikke må gøre i et hjem, bl.a. for at de ikke påtager sig hjemmeplejens opgaver. Blæksprutterne får ikke løn for deres arbejde, kun et beløb for deres indsats (pt. 25 kr. pr. opgave), som bl.a. dækker kørsel. Indtil videre har menighedsplejen fået ordningen til at løbe rundt gennem tilskud fra stat og kommune. Byggemarkeder o.l. sponsorerer værktøj, og håndværkere giver kurser til de frivillige. Udover annoncerne i lokalaviserne henviser hjemmeplejen også borgere. Det er i det hele taget meget vigtigt at have kommunen med på sidelinien. Tre-fire gange har Blæksprutterne oplevet at komme ud i hjem, hvor kommunen ikke kom, og hvor tingene har været i en meget dårlig forfatning. Kommunen har været godt tilfredse med, at Blæksprutterne efterfølgende rettede henvendelse og skaffede borgerne hjælp. Der er nu bud efter Blæksprutterne i nabobyerne, bl.a. Sorø, Korsør og Skælskør, så Tom Dahl håber, at man har lyst til at gå i gang i menighedsplejerne både her og mange andre steder. Han står til rådighed på tlf / Læs mere om Blæksprutterne på krl 13

14 Et godt sted at være Generalsekretær Kirsten R. Laursen, som også er medlem af bestyrelsen, interviewer beboere, personale og ledelse på plejecentret Øselsgården, Amager Jeg har meldt min ankomst en formiddag i juni, og hele fem personer har sagt ja til at fortælle lidt om hverdagen på Øselsgården. HYGGELIGT AT VÆRE HER Forstander Birgitte Jensen tager imod mig. Hun har forinden været rundt for at aftale med nogle på etagerne, at jeg må komme på besøg. Birgitte siger: Jeg oplever, at der er en hyggelig stemning her på Øselsgården. Det hele fungerer fint nok i det daglige. Selvfølgelig er der ting, der tager mange kræfter som styring af økonomien, personalets sygefravær, tilsynsrapporter og andre store sager, der presser sig på. Der er meget at se til, men vi klarer tingene hen ad vejen. Hvis nogle pårørende er utilfredse med et eller andet, så tager vi altid en snak med dem om det. Jeg har heldigvis nogle gode kolleger, jeg har en god bestyrelse at holde mig til og en formand, jeg kan tale med om det, der brænder på. HER ER MIT HJEM Så forlader vi Birgittes kontor og lige uden for døren møder vi Jan Kønig, der bor i én af de beskyttede boliger på Øselsgården. Jan sidder på bænken her inden døre tæt ved hovedindgangen, for han vil gerne hilse på og have sig en lille snak med dem, der passerer forbi. Birgitte spørger impulsivt Jan, om jeg også må tale lidt med ham. Ebba Jensen Det må jeg gerne. Jan fortæller: Jeg er ungkarl og befinder mig godt med at være alene. Jeg kan sagtens få mit kontaktbehov dækket, bl.a. ved at sidde her på bænken ind imellem. Jeg synes, at Øselsgården, hvor jeg har været en del år, er et trygt sted at bo. Ja, faktisk opfatter jeg det som mit hjem. Jeg har en god kontaktperson, Grethe, der sørger for at ordne det, jeg mangler, og i det hele taget er der mange søde piger her til at tage sig godt af mig. Min søster og svoger kommer også engang imellem, og så deltager vi sammen i Venne-Pårørendeforeningens møder. Der har vi haft mange gode timer. Mit helbred kunne godt være bedre, og det går lidt op og ned, men jeg er optimist. Ganske vist er jeg ikke troende, men jeg kan alligevel finde ro ved at deltage i gudstjenesterne, og jeg anerkender, at det betyder meget for mange. VI BEBOERE BLIVER HØRT Så kommer jeg op på 3. sal, hvor jeg møder to af plejehjemsbeboerne. Det er Ina Thea Poulson, der har boet på Øselsgården i knap 2 år, og Ebba Jensen, der har været beboer i godt 1 år. Ebba, der også sidder i Bruger-Pårørenderådet, roser maden på Øselsgården og siger: Forplejningen her er perfekt. Da vi i Bruger-Pårørenderådet sagde, at kødet ikke altid var let at tygge, blev der gjort noget ved det. Sådan er det på alle måder, vi har ikke noget at klage over. Ina nikker og siger: Ja, det er så dejligt, at man altid gerne må sige sin mening, og at der bliver lyttet og gjort noget, hvis vi spørger. Jeg opfatter alle her på 3. sal som søde og venlige, og min datter, som tit kommer på besøg, siger også, at det er godt og trygt for både hende og mig, at jeg er i så gode hænder. Der er også mange spændende aktiviteter her på Øselsgården. Begge de to kvinder er enige om, at det er rigtig godt, at der på 3. sal er en gruppe pårørende, der kommer og arrangerer hygge (sang og spil) for beboerne, og at de hjælper personalet med at pynte fint op til jul. De er også glade for, at der på gangene står nogle pæne møbler, som tidligere beboere har efterladt sig. Disse møbler er med til også at gøre gangene hyggelige, så at det er rart at sidde derude sammen med de andre beboere og få sig en snak. EDB EN SKAL TJENE BEBOERNE Til sidst fører Birgitte mig hen for at tale med to fra personalet på 1. sal. Det er Annette Christiansen, der er gruppekoordinator, og Elsebeth Elmgren, der er sygehjælper. Jeg 14

15 Da der skal tages et billede, inviterer Annette og Elsebeth Birgitte til at sidde midt imellem sig, og man fornemmer her den samme gode og hjertelige stemning, som der også var, da jeg besøgte beboerne. Fotos: Kirsten R. Laursen spørger dem alle tre, hvad de mener om de dokumentationskrav, kommunen stiller, og vi taler især om Kommunens Omsorgs System (KOS), hvor der skal rapporteres elektronisk om hver enkelt beboer. Annette fortæller: Vi er her i huset alle enige om, at den elektroniske system ikke må blive et mål i sig selv, men skal anvendes så godt muligt i omsorgen for beboerne. Vi arbejder på at blive rigtig gode til at anvende det. Vi har fokusområder for de enkelte beboere, altså forhold vedr. beboeren, vi skal være særligt opmærksomme på, og her skal vi rapportere elektronisk, hvorledes beboerens tilstand er. Det kan være helbredet, det kan være appetitten, det kan være humøret eller noget andet. Disse fokusområder lagde vi selvfølgelig også mærke til før, men nu er det blevet mere formaliseret, fordi vi skal skrive det ind via EDB kronologisk. Det var tungt, da vi skulle lære det, at kommunen ikke ville sætte ekstra timer af til det, men nu synes vi, at det fungerer helt godt i det daglige. Elsebeth er enig med Annette og tilføjer: Det er fint nok på denne måde at have sin opmærksomhed på det, der er særligt vigtigt for den enkelte beboer, og skrive det ned, men skriverierne må aldrig blive et mål i sig selv, kun et nyttigt redskab i plejen. Annette er opmærksom på det kristne værdigrundlag bag Øselsgården og spørger, om det mon kunne være muligt, at præsterne fra Sundby og Nathanaels Sogne kunne komme lidt mere på besøg på afdelingerne, når de kommer og holder gudstjeneste, og Birgitte mener, at det må være et emne, der kan tages op på næste bestyrelsesmøde. Jeg siger lidt senere farvel og tak for i dag - glad til mode over, at min oplevelse af Øselsgården som et godt sted at være til fulde er blevet bekræftet. Et sted, hvor den kristne medmenneskelighed er i højsædet, og hvor beboerne oplever tryghed og glæde. Der er mange udfordringer for personalet på plejecentre nu om dage, og beboerne kan have meget at slås med, men plejecentre kan stadig være et godt sted at bo og arbejde. Kirsten R. Laursen Jan Kønig og Ina Thea Poulson Plejecentret Øselsgården på Amager stod færdigbygget i 1970 som en selvejende institution, bygget bl.a. for midler indsamlet i Sundby og Nathanaels Sogne. Menighedsplejetraditionen er stærk i disse sogne, idet Nathanael var blandt de 19 første medlemssogne ved stiftelsen af Samvirkende Menighedsplejer i 1902, og Sundby kom med i Bestyrelsen for centret udgøres af personer fra disse to sogne samt fra Samvirkende Menighedsplejer. Øselsgården har 72 plejehjemsbeboere og 16 beboere i beskyttede boliger. Husets cafeteria Økoféen er meget benyttet af spisegæster fra lokalområdet. Der er ansat ca. 100 personer på Øselsgården, og daglig leder er forstander Birgitte Jensen. 15

16 Landet rundt HVORFOR KOMMER SÅ MANGE MÆND TIL DRYS IND? Værestedet DRYS IND har samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer. DRYS IND henvender sig til ensomme, isolerede og sårbare voksne over 20 år og tilbyder foruden diverse aktiviteter såvel indenfor som udenfor huset også samtaler, hjemmebesøg og bisidderfunktion. Næstekærlighed og hermed rummelighed er det bærende i DRYS IND s værdigrundlag og arbejdsredskab, hvor samtale, nærvær, tid til og omsorg for den enkelte er det primære. Hver dag året rundt besøges værestedet af mange mænd, som af den ene eller anden grund oplever ensomhed og isolation. Mange havner i alkohol og pillemisbrug og har svært ved at finde alternativer til at bryde ensomheden og falde ind i de eksisterende tilbud i nærområdet. Efter min overbevisning er grunden til, at så mange mænd søger til DRYS IND, at mænd, ligesom kvinder, har brug for omsorg og næstekærlighed. Tiden har så heldigvis gjort, at det også er blevet tilladt fysisk at vise dette behov. Mange varme hilsener fra Ella Ramsdal Pedersen, daglig leder Værestedet DRYS IND Englandsvej 2, 2300 København S tlf , drys.ind@mail.tele.dk SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJERS SOCIALTJENESTE I januar 2008 satte Samvirkende Menighedsplejer det nye projekt Socialtjenesten i gang. Socialrådgiver Inge Marie Garde blev ansat 15 timer ugentligt til at varetage kontakten med de sogne, hvor man ønsker rådgivning i en netværksindsats for socialt udsatte børnefamilier. Projektet er en udløber af projektet Folkekirkens Feriehjælp. Her ydede Samvirkende Menighedsplejer allerede i sommeren 2007 feriehjælp til syv sogne i Storkøbenhavn, således at børnefamilier derfra kunne komme af sted på ferie. Ferierne er i høj grad netværksskabende og styrker båndene mellem familierne og kirken. Siden januar har disse syv og enkelte andre sogne to gange haft besøg af Inge Marie Garde, og sognene og hun er i færd med både at belyse familiernes problemstilling og sætte konkrete initiativer i gang for familierne. Dette sker i tilknytning til de sogneaktiviteter, der de fleste steder allerede er i gang for familierne, spisefællesskaber m.m. De deltagende sogne er følgende: Nazaret kirke på Østerbro Samuels kirke på Nørrebro Hyltebjerg kirke i Vanløse Sct. Lukas kirke på Frederiksberg Lindehøj kirke i Herlev Tingbjerg kirke i Brønshøj Risbjerg kirke i Hvidovre Opstandelseskirken i Albertslund Nathanaels kirke på Amager Vi håber, at mange af de nye sogne, hvor børnefamilier i sommeren 2008 har haft glæde af Folkekirkens Feriehjælp, også vil sætte sig i kontakt med Inge Marie Garde. Hun besøger af geografiske årsager kun sogne øst for Storebælt. Vi håber, at vi inden så længe kan tilbyde samme service til sogne vest for Storebælt. Disse er i mellemtiden meget velkomne til at kontakte Inge Marie Garde pr. telefon, hvis de ønsker vejledning. Hun træffes tirsdag og torsdag på tlf Kirsten R. Laursen 16

17 Samvirkende Menighedsplejer inviterer i samarbejde med Kirkefondets Stiftsudvalg i Århus og Aaby Sogn til inspirationsdag for præster, sognemedhjælpere, menighedsrådsmedlemmer, frivillige i besøgstjenester, aflastningstjenester, væresteder m.m. fredag den 26. september 2008 i Aaby Sognegård, C. A Thyregods Vej 47-49, Åbyhøj Søndagens gudstjeneste - og hverdagens Fredag den 26. september 2008 PROGRAM: kl Kaffe på kanden - mens vi samles fra nær og fjern. kl Morgenandagt i kirken ved sognepræst Carsten Harder Velkomst og præsentation af Kirkefondet ved sognepræst Kirsten Stejner, Brabrand, og Samvirkende Menighedsplejer ved udviklingskonsulent Lise- Lotte Nielsen, Viborg kl Hovedoplæg: Søndagens og hverdagens gudstjeneste ved biskop Kjeld Holm, Århus. Spørgsmål fra salen kl Frokostpause med mulighed for at kigge på bøger og andre materialer fra Kirkefondet og Samvirkende Menighedsplejer kl Valg mellem følgende workshops: 1. Hvordan drage omsorg for den alvorligt syge og døende? Hvilke overvejelser er gode at have med sig? ved sygehuspræst Kirsten Dalager Buur, Århus 2. Åbent Sognehus inspiration til opstart af kirkecafé ved lærer Kirsten Agger, Sognets Dagligstue, Thisted 3. Livsglæde på trods af demens inspiration til ansatte og frivillige, der møder mennesker med en demenssygdom i deres dagligdag ved demenskoordinator og lærer Lise-Lotte Nielsen, Viborg kl Kaffe - opsamling - spørgsmål kl Afslutning Tilmelding sker til Lise-Lotte Nielsen, Sct. Leonis Stræde 1 b, 8800 Viborg, tlf eller lln@menighedsplejer.dk senest den Pris: 250 kr., som vedlægges i check eller indbetales på konto mærket Diakonidag i Aaby og husk at skrive deltagerens navn (deltagerne kan ansøge kirkekassen om at betale udgifterne) Samvirkende Menighedsplejer inviterer til inspirationsdag for præster, sognemedhjælpere, menighedsrådsmedlemmer, frivillige i besøgstjenester, aflastningstjenester, væresteder m.m. fredag den 17. oktober 2008 i Vamdrup Kirke, Vestergade 55, Vamdrup Diakoni i hverdagen - på Herrens mark Fredag den 17. oktober 2008 PROGRAM: kl Kaffe på kanden - mens vi samles fra nær og fjern kl Morgenandagt i kirken ved sognepræst Stine Munch Velkomst og præsentation af Samvirkende Menighedsplejer ved udviklingskonsulent Jette Kielstrup, Odense kl Hovedoplæg: Søndagens og hverdagens gudstjeneste ved biskop Kresten Drejergård, Odense. Spørgsmål fra salen kl Frokostpause med mulighed for at kigge på bøger og andre materialer fra 17

18 Samvirkende Menighedsplejer kl Valg mellem følgende workshops: 1. Åndelig omsorg- inspiration til besøgsvenner og frivillige i aflastningstjenesten ved sygeplejerske Jette Kielstrup, Odense 2. Annonceres senere, se 3. Livsglæde på trods af demens inspiration til ansatte og frivillige, der møder mennesker med en demenssygdom i deres dagligdag ved demenskoordinator og lærer Lise-Lotte Nielsen, Viborg kl.: 15.00: Kaffe - opsamling - spørgsmål kl.: Afslutning Tilmelding sker til Jette Kielstrup, Lisesmindevej 3 B, 5230 Odense M, tlf eller , jk@menighedsplejer.dk senest d. 10. oktober Pris: 250 kr., som vedlægges i check eller indbetales på konto mærket Diakonidag i Vamdrup. Husk at skrive deltagerens navn (deltagerne kan ansøge kirkekassen om at betale udgifterne) Temadag for frivillige i besøgstjenester, aflastningstjenester, væresteder og ældreklubber samt menighedsrådsmedlemmer, sognemedhjælpere, præster og andre med interesse indenfor ældrearbejdet i sognene. Temadagen foregår i Nathanaels Kirkes Sognegård, Holmbladsgade 19, 2300 København S Hvordan passer du på dig selv - i kontakten med andre? Fredag d. 7. november 2008 PROGRAM: Kl Kaffe på kanden - mens vi samles fra nær og fjern velkomst Kl Humor heler og latter letter om at genopdage humoren som en del af vores livsorientering, kommunikation og egenomsorg, ved hospitalsklovnen GUMMITUD alias Susanne Huuse, Vojens Kl Workshops: 1. Det tredje hjul på giggen: Hvorledes takle alliancerne, når modtageren af hjælpen og den frivillige samtidig har flere at forholde sig til? 2. Lær at tanke op: Hvorledes mobiliserer man overskud og bevarer lysten i det frivillige arbejde? 3. Frivillig kollegial supervision: Hvorledes bliver man kompetent til at støtte hinanden i kredsen af frivillige? Kl Frokost Kl Workshops de tre emner fra formiddagen gentages Kl Kaffe, brød og snak Kl Opsamling og afslutning Pris 250 kr. Detaljerede oplysninger om program og tilmelding findes på under Møder og kurser. Invitationer bliver udsendt i Storkøbenhavn. Arrangør: Samvirkende Menighedsplejer ved konsulenterne Nina Baun og Irma Tonnesen i samarbejde med Nathanaels Kirke. 18

19 Introduktionskursus for besøgsvenner afholdes på Østerbro tirsdag d. 11. november og tirsdag d. 25. november 2008 kl Kurset vil koncentrere sig om to emner Besøgsvennens opgaver, arbejdsfelt og etikken i besøgstjenestearbejdet samt Den vanskelige samtale i mødet med besøgsværten. Mere udførlige oplysninger kan findes på og invitationer bliver udsendt til de københavnske menighedsplejer i september. Henvendelse kan også ske til Irma Tonnesen, tlf eller it@menighedsplejer.dk. Diakoni i hverdagen - på Herrens mark Fredag den 31. oktober 2008 Samvirkende Menighedsplejer inviterer til inspirationsdag for præster, sognemedhjælpere, menighedsrådsmedlemmer, frivillige i besøgstjenester, aflastningstjenester, væresteder mm. fredag den 31. oktober 2008 i Holstebro Kirke, Kirkestræde 9, 7500 Holstebro, med temaet Programmet, der varer fra kl , er nævnt i Sammen nr. 2 fra juni 2008 og kan endvidere ses på Tilmelding sker til Lise-Lotte Nielsen, Sct. Leonis Stræde 1 b., 8800 Viborg, tlf eller lln@menighedsplejer.dk senest den Samvirkende Menighedsplejers årsmøde 2009 Årsmødet holdes d april 2009 på Hotel Munkebjerg i Vejle. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Bliv medlem af Samvirkende Menighedsplejer Tilmeld jeres sogn for 650 kr. om året og få en række medlemsfordele bl.a. skattefritagelse for private personers gaver til menighedsplejen. Tilmeld dig som personligt medlem for 250 kr. om året og støt en god sag. Som personligt medlem inviteres man til Årsmødet og får sendt bladet Sammen 4 gange årligt. Eller vælg at hjælpe med et uforpligtende støttebeløb på giro nr Henvendelse pr. tlf eller pr. smp@menighedsplejer.dk Se også om medlemsfordelene. 19

20 ID-Nr: PAKKET I luften med ny hjemmeside Samvirkende Menighedsplejers website har gennemgået en større modernisering, og både layout og indhold er blevet forbedret væsentligt. Den tidligere udgave blev lanceret i 2003 og havde derfor en række begrænsninger. INTERAKTIVT Hjemmesiden er ikke længere blot en informationskilde om organisation og arbejdsområder. Med det nye website får den besøgende mulighed for selv at bidrage med information, til- og framelde sig nyhedsbrevet, bestille varer fra webshoppen osv. Med tiden vil vi udbygge disse interaktive muligheder yderligere. Databasen over alle landets menighedsplejer giver mulighed for at gå på opdagelse og fi nde inspiration, og der kan søges og sorteres efter en lang række kriterier. Det er f.eks. muligt at se, hvilke menighedsplejer der tilbyder en specifi k aktivitet, samt fi nde kontaktpersoner. Derfor er det vigtigt, at alle menighedsplejerne jævnligt opdaterer deres data, og dette kan gøres direkte via hjemmesiden! BESTIL - OG BETAL MED DANKORT Det er nu muligt at bestille materiale fra hjemmesiden og betale med Dankort via en sikker forbindelse eller med girokort. I øjeblikket kan man købe hæfter o.l., men senere kommer mere til. Man kan også give gaver til Samvirkende Menighedsplejers arbejde ved at betale med dankort over websitet. Yderligere vil vi med tiden også give mulighed for, at vores kurser kan betales direkte på websitet. Siden vil løbende blive udviklet og tilpasset brugernes behov. Skriv derfor med kommentarer, rettelser og tilføjelser. adressen er som altid smp@menighedsplejer.dk. Christian Steffensen Samvirkende Menighedsplejers nye website er produceret af webbureauet KirkeWeb, som leverer webløsninger til kirker og kirkelige organisationer. Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , Giro nr , Netbank Send sms til skriv kollekt SMP og giv dermed en gave på 50 kr. (+sms-takst). Udbyder: FKOF c/o Kirkefondet Peter Bangsvej 1F, 2000 Frb Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Anne Dorte Schwarz-Nielsen (journalistisk bearbejdning, lay-out) Tryk: BORDING A/S ISSN - Nr.: VI BYDER DIG VELKOMMEN Velkommen til det nye website. Brug lidt tid på at fi nde rundt og opdage de mange nye muligheder, der er på hjemmesiden. 20