HELHEDSPLAN FOR RØNDE
|
|
- Silje Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HELHEDSPLAN FOR RØNDE 2015
2 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 PROCES OG METODE 6 VISION OG INDSATSOMRÅDER 10 KOMMUNALE PROJEKTER 12 + PLEJEBOLIGER 14 + KALØ CAMPUS 15 + KULTURHOTELLET 16 + TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 17 BORGERDREVNE PROJEKTER 18 + BYNÆRE BOFORMER 20 + HANDELSBYENS NERVE 22 + DIGITAL PLATFORM FOR KULTUR- OG FRITIDSLIV 24 + DET AKTIVE FRITIDSRØNDE 26 + CAMPUSMØDESTEDET 28 Helhedsplanen er udarbejdet af NIRAS A/S i samarbejde med: Kultur, planlægning og erhverv, Syddjurs Kommune Helhedsplan for Rønde syddjurs@syddjurs.dk
3 FORORD Med et mangfoldigt handels- og uddannelsesliv, gode bosætningsmuligheder, nærhed til Aarhus og et omgivende smukt landskab er Rønde en af de byer i Syddjurs Kommune, der har oplevet den største vækst de seneste år. Derfor har meget også ændret sig i Rønde de senere år, hvor byen har oplevet både en stigende tilflytning af særligt børnefamilier, opkomsten af op til flere nye uddannelser i det i forvejen stærke campusmiljø, og en fortsat mangfoldighed i butikslivet. Syddjurs Kommune har derfor valgt at kaste et blik på byen ovenfra for sammen med byens borgere og brugere at vurdere, om der er behov for at gentænke nogle af de tidligere planer, der har ligget for udviklingen af byen. Målet er at sikre de bedste muligheder for nye investeringer, nye tilflyttere og fortsat vækst i byens kultur-, handels- og uddannelsesliv. Med det udgangspunkt har Syddjurs Kommune udarbejdet en ny helhedsplan for Rønde, Udarbejdelsen af en helhedsplan rummer flere elementer og bygger på en høj grad af inddragelse af byens borgere og brugere, som har sikret, at det mangfoldige Røndes ønsker og tanker er med til at tegne billedet af fremtidens Rønde. Helhedsplanen giver således svar på følgende centrale spørgsmål: + Hvordan ser Rønde af 2015 ud? + Hvad er ønsket for fremtidens Rønde? + Hvordan skal byrådet prioritere sine indsatser i Rønde? + Hvor og hvordan ønsker borgerne at bakke op om projekter med egne initiativer og engagement? Som du vil kunne læse på de følgende sider har arbejdet resulteret i tre hovedfortællinger om Rønde, som den fremadrettede planlægning og initiativer bør støtte op omkring: + Rønde som handelsby + Rønde som uddannelsesby + Rønde som porten til Nationalparken/en grøn by Disse visioner vil indgå i Byrådets samlede beslutningsgrundlag når der skal prioriteres og igangsættes aktiviteter, der kan understøtte indsatserne for Rønde. Her er byrådet allerede langt i samarbejdet med områdets uddannelses- og vidensinstitutioner om såvel konkrete indsatser som udarbejdelsen af en Strategi for Kalø Campus , der skal videreudvikle Rønde og Kalø som et kraftcenter for viden og uddannelse i Syddjurs Kommune. Helhedsplan for Rønde
4 BAGGRUND OG FORMÅL Rønde er sammen med Ugelbølle det største vækstcenter i Syddjurs Kommune. Med sin markante placering på toppen af bakken lige der hvor Djursland og Mols mødes, og med udsigt over Århusbugten og Kalø Slotsruin, er Rønde porten til Nationalpark Mols Bjerge, og en by med store natur- og landskabskvaliteter lige uden for bygrænsen. Rønde er en by der har meget at byde på. Byen har et stærkt handelsliv med supermarkeder, restauranter og specialbutikker. Et stærkt uddannelsesmiljø med flere skoler, gymnasium og handelsgymnasium, højskoler, landbrugsskole og jagtskole. Og et alsidigt boligudbud med både villaer og mindre boliger, lejeboliger og almennyttige boliger. Ved Følle lige udenfor Rønde findes desuden et mindre erhvervsområde. Men Rønde har også udfordringer. Hovedgaden, som huser det aktive handelsliv, er præget af megen trafik, og gadens huse har blandet arkitektonisk kvalitet. Gaden deler byen lige så meget som den samler. Uddannelsesinstitutionerne fylder nok noget i byen, men de er ikke en fremtrædende del af bybilledet. Og mulighederne for at udvikle handelsliv og bosætning i bymidten begrænses af en lokalplan, hvis byggemuligheder ikke er i tråd med de aktuelle ønsker og behov. Der har været lavet flere planer for Rønde, og nogle er delvist realiseret: + Lokalplanen for bymidten blev udarbejdet på baggrund af en debat i den gamle Rønde Kommune. Lokalplanen giver mulighed for at bygge i højden langs hovedgaden og Birkevej. Ikke alle byggemulighederne er realistiske i dag, og samtidig giver den også begrænsninger for udvikling af handelslivet. + Der har i flere omgange været skitser til en helhedsplan for hovedgaden, som skulle sikre bedre tilgængelighed og tryghed. Planerne for en omlægning af rutebilstationen er realiseret, og der er lavet overgangsheller et par steder, mens resten af planerne ikke er kommet videre. + Der er gennemført en områdefornyelse, hvor blandt andet arealet mellem Hotellet og Rutebilstationen er renoveret, og en række tværgående forbindelser mellem Hovedgaden og Birkevej er forbedret. + En privat initiativgruppe står bag planerne for det ambitiøse kunstprojekt Åben Vand, som tegner et forløb fra toppen af hovedgaden via Kalø-torvet til Byparken, med en række kunstinstallationer og et vandløb gennem byen. Af projektet er Per Kirkebys to tårne ved Kaløtorvet blevet realiseret. + Byen indgår i kommunens overordnede planlægning som en del af det blå bånd. Planen er at lave en samlet byudvikling på strækningen fra Rønde til Eskerod Samtidig arbejder Syddjurs Kommune sammen med interessenter fra byen med en række projekter i Rønde: + Kalø Campus. Kommunen har sammen med uddannelsesinstitutionerne lavet en strategi for at styrke uddannelsesmiljøet omkring Rønde. Strategien har 5 indsatsområder: Rammebetingelser, markedsføring, ungemiljøer, netværk og fælles profil. + Kulturhotellet. Samling af Musikskole og Billedskole. Kulturhotellet er ramme om Kulturskole og Egnsteater. Projektet omfatter dels opførelsen af en ny teatersal til erstatning for den gamle, og dels sammenlægningen af musikskole og billedskole og samarbejde med egnsteatret. Projektet er allerede i gang. + I trafiksikkerhedsplanen for Syddjurs Kommune indgår enkelte projekter, som skal forbedre trafiksikkerheden i hovedgaden i Rønde, primært i form af etablering af overgangsheller, som skal gøre det mere trygt for fodgængere at passere hovedgaden. + Udbygning af plejeboliger. Som opfølgning på kommunens plejebolighandlingsplan arbejdes der på at omdanne området med det tidligere rådhus til plejeboliger. Det er visionen, at byggeriet skal indgå som en integreret del af bebyggelsen i bymidten. Herudover arbejder Rønde Idrætscenter og Videndjurs med en masterplan. Aktørerne har med hjælp fra Hune og Elkjær udarbejdet et dispositionsforslag for udbygningen af Rønde Idrætscenter og Videndjurs faciliteter i tilknytning til centeret. Med projektet understøttes Røndes status som uddannelsescenter for kommunen. FORMÅL MED HELHEDSPLANEN Disse projekter er imidlertid ikke udtryk for en samlet helhedsbetragtning om hvordan Rønde skal udvikle sig i fremtiden. Tværtimod er det et stort behov for at samle op og skabe en ny, samlet vision for Rønde, der kan fungere som grundlag for udviklingen af nye projekter i Rønde i årene fremover. Det er det der er kernen i helhedsplanen - at formulere en fælles vision og fokusere på indsatsområder 4 Helhedsplan for Rønde
5 der kan styrke Rønde, og at identificere konkrete projekter der kan understøtte visionen både her og nu og på længere sigt. Formålet med helhedsplanen er derfor + At tegne et fælles billede af hvad Rønde skal kunne, og hvad der skal til for at komme derhen (det fælles fundament). + At beskrive projekter og handlingsplaner, som er væsentlige for Røndes udvikling, og skabe grundlaget for udviklingen af projekterne + At give Syddjurs Kommune et grundlag for at prioritere og sætte rammer for kommunale planlægnings- og anlægsaktiviteter i Rønde Principlan for planlægning omkring Rønde - uddrag fra Det Blå Bånd - Kalø Vig området Illustrationer og planer fra Lokalplan 306 for Rønde Midtby Illustration fra projekt Åben Vand Uddrag fra Helhedsplan for Rønde Hovedgade - her er ombygning af busterminalen vist. Illustration fra projekt Åben Vand Helhedsplan for Rønde
6 PROCES OG METODE Et formål med processen har været at skabe et fælles fundament for den frem dige udvikling af Rønde. Det fælles fundament består af vision, indsatsområder og projekter, og fungerer som en fælles ramme, prioriteringsgrundlag og strategi for både borgerdrevne som kommunale projekter. Helhedsplanen er udviklet i tæt dialog med borgerne i Rønde, der er blevet inddraget i to trin: Indledningsvis er der gennemført omkring 30 interviews med borgere og repræsentanter fra ins tu oner, erhvervs- og handelsliv i Rønde. Der er gennemført personlige interviews med en lang række nøglepersoner, og gruppeinterviews med studerende fra byens to gymnasier. Endelig har der været åbne interviews med interesserede i Rønde Midtby og Rønde Idrætscenter. Interviewene var lre elagt, så resultatet kunne opsamles i en analyse af byens styrker, svagheder, muligheder og udfordringer - en såkaldt SWOT. I SWOT en ses hvor mange, der står bag de enkelte tanker og udsagn og projek déer, og der kan således drages en klar linje mellem SWOT en og udgangspunktet for det videre arbejde. Det første oplæg l et fælles fundament var således en strukturering og omsætning - både hvad angår indhold og antal - af de mange tanker, idéer og projekter, som kom frem under interviewrunderne. Fundamentet ses på modstående side, hvor der øverst ses den overliggende visionsdel (der i takt med processen skal formuleres), tre indsatsområder, og en række projekter, der fordeler sig under indsatsområderne. Here er blev der a oldt to dialogmøder, hvor interesserede borgere deltog, sammen med folk der blev rekru eret under interviewrunden. Det første dialogmøde tog udgangspunkt i forslaget l det fælles fundament. Deltagerne udvalgte konkrete projekter fra fundamentet, som de grupperede sig omkring og here er videreudviklede. På det andet gruppemøde blev projekterne viderebearbejdet og konkre seret yderligere, og der blev skabt grundlag for at iden ficere drivkræ erne bag projekterne og prioritere dem. Under processen har der været fokus på løbende at etablere fælles forståelse for projekternes udvikling og kvalificering. Fx blev det fælles fundament løbende justeret i takt med gruppernes arbejde, hvor nogle projekter vandt større lslutning end andre, ligesom flere projektmagere ski ede projekter undervejs. Billeder fra dialogmøder i Rønde 6 Helhedsplan for Rønde
7 DET FÆLLES FUNDAMENT VISION... INDSATSOMRÅDER BOSÆT DIG I EN LEVENDE HANDELSBY BY KULTUR HANDEL UDDANNELSE MANGFOLDIGT IDRÆTSLIV PORTEN TIL NATIONALPARKEN EN GRØN BY TÆT PÅ NATUREN CAMPUS BY UNIKT UDDANNELSESMILJØ FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGER Velfungerende hovedgade med trafik Begrønning af byen Velfungerende parkering Synlig adgang til en synlig natur Understøtte muligheder for Turistservice udvidelse af rammer til idræt og kultur Bredt udvalg af boligformer God service Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne Nye og unikke uddannelse(r) - regionalt og nationalt Brede og alternative kultur- og fritidstilbud ->attrativt ungemiljø billige leje boliger (for unge) S K A B T V Æ R G Å E N D E S A M M E N H Æ N G E PROJEKTER VELFUNGERENDE TRAFIK hastighedsdæmpning parkeringsmuligheder trygt over Hovedgaden... BREDT BOLIGUDBUD alternative boligformer bynære lejeboliger bynære ældre- og plejeboliger bofællesskaber BEDRE FORHOLD FOR VIRKSOMHEDER I HOVEDGADEN Tiltrække andre former for liberalt erhverv/innovative virksomheder FLERE RAMMER TIL FYSISK AKTIVITET en svømmehal? udendørs fitness? skatebane?... FORBINDELSER OPLEVELSER I BYRUMMET Åben vand? opholdsmuligheder kunst? belysning? tværgående grønne forbindelser udbygge stinettet MARKERET ADGANG TIL BYEN grøn port? urban markering? campusområde? FÆLLES PLATFORM FOR CAMPUSMILJØET: (multimedie)bibliotek? forsamlingshus? mødested for unge Overnatning for gæstelærere? Hvor er det, vi ikke vil gå glip af Samarbejde mellem uddannelsesmiljøet og erhvervsliv?... Synliggøre campus i byrummet? Første oplæg til et fælles fundament for udviklingen af helhedsplanen for Rønde Helhedsplan for Rønde
8 ANDET OPLÆG TIL FÆLLES FUNDAMENT - EFTER DIALOGMØDE 1 Processen har været lre elagt, så borgerne har ha mulighed for at bidrage med deres ønsker og idéer uden at skulle tage hensyn l kommunale projekter. De aktuelle projekter som kommunen arbejder med i Rønde er e erfølgende skrevet ind i planen, og vurderet på samme måde som borgernes projek orslag: Hvordan understø er projekterne visionen for Rønde, og hvordan spiller de sammen med andre projekter i byen? Målet er den størst mulige synergi mellem projekter, og mellem kommunens og borgernes indsats. PRIORITERING MED HJERTET I forbindelse med dialogmøderne blev deltagerne bedt om at give deres umiddelbare bud på en prioritering af projekterne, ud fra en overvejelse om effekten af projekterne står mål med indsatsen. Den endelige prioritering kommer imidler d l at ske e erfølgende, i takt med at der skabes økonomi l at realisere projekterne. 8 Helhedsplan for Rønde
9 VISION... INDSATSOMRÅDER BOSÆT DIG I EN LEVENDE HANDELSBY BY KULTUR HANDEL UDDANNELSE MANGFOLDIGT IDRÆTSLIV PORTEN TIL NATIONALPARKEN EN GRØN BY TÆT PÅ NATUREN CAMPUS BY UNIKT UDDANNELSESMILJØ FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGER Velfungerende hovedgade med trafik Begrønning af byen Velfungerende parkering Synlig adgang til en synlig natur Understøtte muligheder for Turistservice udvidelse af rammer til idræt og kultur Bredt udvalg af boligformer God service Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne Nye og unikke uddannelse(r) - regionalt og nationalt Brede og alternative kultur- og fritidstilbud ->attrativt ungemiljø billige leje boliger (for unge) S K A B T V Æ R G Å E N D E S A M M E N H Æ N G E PROJEKTER VELFUNGERENDE TRAFIK hastighedsdæmpning parkeringsmuligheder komme trygt over Hovedgaden... BREDT BOLIGUDBUD alternative boligformer bynære lejeboliger bynære ældre- og plejeboliger bofællesskaber BEDRE FORHOLD FOR VIRKSOMHEDER I HOVEDGADEN Tiltrække andre former for liberalt erhverv/innovative virksomheder FLERE RAMMER TIL FYSISK AKTIVITET en svømmehal? udendørs fitness? skatebane?... FORBINDELSER OPLEVELSER I BYRUMMET Åben vand? opholdsmuligheder kunst? belysning? tværgående grønne forbindelser udbygge stinettet MARKERET ADGANG TIL BYEN grøn port? urban markering? campusområde? FÆLLES PLATFORM FOR CAMPUSMILJØET: (multimedie)bibliotek? forsamlingshus? mødested for unge Hvor er det, vi ikke vil gå glip af Samarbejde mellem uddannelsesmiljøet og erhvervsliv? Overnatning for gæstelærere?... Synliggøre campus i byrummet? Andet oplæg til det fælles fundament - efter dialogmøde 1 Helhedsplan for Rønde
10 VISION OG INDSATSOMRÅDER På baggrund af interviewrunder, forundersøgelser og dialoggruppens arbejde er helhedsplanen for Rønde bygget op over en vision, der siger at + Rønde skal fortsat være en levende handelsby + Rønde skal have et attraktivt skole- og uddannelsesmiljø (ungdomsuddannelser) og skal være kendt både kommunalt, regionalt og nationalt for sit tværfaglige og innovative uddannelsesmiljø + Rønde skal have et mangfoldigt kultur- og fritidsliv + Rønde skal være porten til nationalpark Mols Bjerge og et berigende stop på vej til Djurslands turistattraktioner INDSATSOMRÅDER For at imødekomme visionen for Rønde, skal der satses på tre indsatsområder. + Et mangfoldigt handelsliv + Rønde som en grøn by tæt på unik natur + Rønde som campus-by Under de tre indsatsområder fordeler sig de projekter, som dialoggruppen har indkredset og udviklet hen over de to dialogmøder. Projekterne er beskrevet i det følgende. 10 Helhedsplan for Rønde
11 VISION Rønde skal fortsat være en levende handelsby med et mangfoldigt kultur-, fritids- og uddannelsesmiljø Rønde skal have et attraktivt uddannelsesmiljø (for ungdoms- og videre-gående uddannelser) og skal være kendt både kommunalt, regionalt og nationalt for sit tværfaglige og innovative miljø Rønde skal have et mangfoldigt kultur- og fritidsliv Rønde skal være porten til nationalpark Mols Bjerge og et berigende stop på vej til Djurslands turistattraktioner BOSÆT DIG I EN LEVENDE HANDELSBY BY KULTUR HANDEL UDDANNELSE MANGFOLDIGT IDRÆTSLIV PORTEN TIL NATIONALPARKEN EN GRØN BY TÆT PÅ NATUREN CAMPUS BY UNIKT UDDANNELSESMILJØ FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGER Velfungerende hovedgade med trafik Begrønning af byen Velfungerende parkering Synlig adgang til en synlig natur Understøtte muligheder for Turistservice udvidelse af rammer til idræt og kultur Bredt udvalg af boligformer God service Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne Nye og unikke uddannelse(r) - regionalt og nationalt Brede og alternative kultur- og fritidstilbud ->attrativt ungemiljø billige leje boliger (for unge) S K A B T V Æ R G Å E N D E S A M M E N H Æ N G E TRAFIKSIKKER- HEDSPLAN PROJEKTER HOVEDGADEN - HANDELSBYENS NERVE DET AKTIVE FRITIDSRØNDE CAMPUS- MØDESTEDET RØNDE IDRÆTS CENTER KULTURHOTEL BYNÆRE BOFORMER PLEJEBOLIGER DIGITAL PLATFORM FOR KULTUR- OG FRITIDSLIV KALØ CAMPUS SIGNATUR Borgerdrevne projekter Kommunale projekter Helhedsplan for Rønde
12 KOMMUNALE PROJEKTER Syddjurs Kommune arbejder med en række projekter i Rønde, som understøtter udviklingsplanens vision og målsætninger: + Udbygning af plejeboliger. Som opfølgning på kommunens plejebolighandlingsplan arbejdes der på at omdanne området med det tidligere rådhus til plejeboliger. Det er visionen, at byggeriet skal indgå som en integreret del af bebyggelsen i bymidten. + Kalø Campus. Kommunen har sammen med uddannelsesinstitutionerne lavet en strategi for at styrke uddannelsesmiljøet omkring Rønde. Strategien har 5 indsatsområder: Rammebetingelser, markedsføring, ungemiljøer, netværk og fælles profil. + Kulturhotellet. Samling af Musikskole og Billedskole. Kulturhotellet er ramme om Kulturskole og Egnsteater. Projektet omfatter dels opførelsen af en ny teatersal til erstatning for den gamle, og dels sammenlægningen af musikskole og billedskole og samarbejde med egnsteatret. Projektet er allerede i gang. + I trafiksikkerhedsplanen for Syddjurs Kommune indgår enkelte projekter, som skal forbedre trafiksikkerheden i hovedgaden i Rønde, primært i form af etablering af overgangsheller, som skal gøre det mere trygt for fodgængere at passere hovedgaden. 12 Helhedsplan for Rønde
13 Byskitse for Rønde Helhedsplan for Rønde
14 PLEJEBOLIGER FORMÅL Behovet for pleje- og seniorboliger i Syddjurs Kommune er markant. I Rønde bliver der derfor i løbet af de kommende år tale om en udbygning af området, der i dag rummer dele af kommunens administrationsbygning. Her etableres der efter planen 40 nye plejeboliger, mens de nuværende 42 plejeboliger mod Vester Fasanvej bevares. Der vil således på det samlede område blive tale om både nybyggeri og bevaring af eksisterende bygninger. Sideløbende med byggeriet af plejeboligerne bliver der mulighed for at sælge en del af grunden til en almennyttig boligorganisation, der vil kunne opføre op til 30 seniorboliger på området i to eller tre punkthuse. MÅLSÆTNINGER Det er visionen for byggeriet, at plejeboligerne og de tilhørende faciliteter kommer til at fremstå som en levende, aktiv og integreret del af det samlede bymiljø i Rønde og med nem adgang til alle byens servicefunktioner i form af blandt andet butikker, kollektiv trafik og grønne områder. INDSATS For at muliggøre byggeriet af de mange nye pleje- og seniorboliger skal der gives mulighed for byggeri i op til fire etager, ligesom det i dag er muligt i andre dele af Rønde Midtby. Inden projektet kan sættes i gang skal lokalplanen for området derfor ændres. Som grundlag for arbejdet med en ny lokalplan skal der afholdes en arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen udskrives i juni 2015, hvorefter resultatet af konkurrencen forventes offentliggjort i oktober Efter udarbejdelsen af ny lokalplan for området venter en proces med projektering af byggeriet. Selve byggeriet skydes derfor efter planen i gang i efteråret 2016, hvorefter det samlede byggeri forventes indviet sommeren OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Der er et direkte overlap i forhold til det borgerdrevne projekt om bynære boformer, herunder seniorboliger. Stiforbindelser til og fra området er væsentlige for at sikre at området bliver en levende bydel og at området kan blive et grønt åndehul i byen, ligesom området vil bidrage til alternative ruter og sikre stiforbindelser for såvel børn og ældre. Projektet har derfor direkte kobling til det borgerdrevne projekt det aktive fritids Rønde. Ældreområdet - Sektorplan Helhedsplan for Rønde
15 KALØ CAMPUS FORMÅL Kaløområdet rummer et unikt viden-, uddannelses- og formidlingsmiljø, der gør Kalø til et egentligt Campus-område. Et miljø, der gennem de seneste år har oplevet en konstant vækst og udvikling. Syddjurs Kommune og områdets uddannelses-, videns- og formidlingsinstitutioner vil forstærke den vækst og udvikling, der kendetegner Kalø Campus og skabe rammerne for nye muligheder. På denne baggrund har Syddjurs Kommune i samarbejde med områdets uddannelses- og vidensinstitutioner udarbejdet Strategi for Kalø Campus Campusstrategien skal bidrage til at videreudvikle området som et kraftcenter for viden og uddannelse i Syddjurs Kommune. MÅLSÆTNINGER Målet er at tiltrække endnu flere uddannelses- og vidensinstitutioner samt flere studerende og elever, således at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner med høj faglig kvalitet Ligeledes er det målet at sikre brobygning, koordinering og synergier mellem de eksisterende institutioner INDSATS For at muliggøre videreudviklingen af Kalø Campus er det en forudsætning, at visionen for Kalø Campus over de næste år forankres hos såvel uddannelsesinstitutionerne som borgerne i og omkring Rønde. For at realisere strategien er følgende indsatser prioriteret frem mod 2017: + Udvikling af ungemiljøet på tværs af institutionerne og facilitering af såvel et spændende studiemiljø som et attraktivt socialt miljø for Kalø Campus elever og studerende blandt andet i form af nye kulturtilbud, etablering af relationer mellem viden- og uddannelsesinstitutionerne samt afholdelse af kulturelle og sportslige arrangementer mm. + At der arbejdes for, at der skabes nye ungdomsboliger og kollegieværelser i tilknytning til Kalø Campus. + Etablering af flere overnatningsfaciliteter for gæstelærere, studerende og besøgende ved Kalø Campus + Skabelse af en moderne og effektiv infrastruktur og kollektiv trafik, der sikrer medarbejdere, elever og studerende en optimal tilgængelighed til Kalø Campus. + Friluftsliv, bevægelse, sundhed og motion skal være en naturlig del af Kalø Campus med udgangspunkt i naturen og landskabet. + Understøttelse af det attraktive studiemiljø og de omgivende servicetilbud i form af fritids- og kulturtilbud af høj kvalitet, opholdssteder, studiecafeer, bibliotek mm. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Kalø Campus skal ses i sammenhæng med projektet Digital platform for kultur og fritidsliv, der har til formål at skabe en fælles platform for Røndes kultur-, idræts-, handels- og uddannelsesliv. Kalø Campus skal ses i sammenhæng med projektet Campus mødestedet, der har til formål at etablere et centralt beliggende samlingssted for byens studerende og elever. Kalø Campus skal ses i sammenhæng med Kulturhotellet, der bidrager til at skabe nye kulturtilbud af høj kvalitet og dermed bidrager til fortsat tiltrækning og fastholdelse af studerende og elever. Kalø Campus skal endvidere ses i sammenhæng med projektet bynære boformer, der har til formål at tilbyde et større og bredere tilbud af blandt andet lejeboliger i Rønde, og dermed de ungdomsboliger, der er en af forudsætningerne for videreudviklingen af Kalø Campus. Kalø Campus skal delvist ses i sammenhæng med projektet det aktive fritids Rønde, der har til formål at skabe bedre balance mellem den lette tilgængelighed til fritidsfaciliteter, som uddannelsesinstitutionerne i byens bund har, og den som gør sig gældende for skolerne på toppen. En øget tilgængelighed til naturen og landskabet omkring Rønde gennem et udbygget stisystem vil understøtte Kalø Campus i forhold til friluftsliv, bevægelse, sundhed og motion, ligesom en øget kapacitet for byens fritidsfaciliteter og eventuelle nye aktivitetstilbud vil understøtte Kalø Campus.. Helhedsplan for Rønde
16 KULTURHOTELLET FORMÅL Kulturhotellet i Rønde er et aktivt kultur - og borgerhus og dermed det naturlige centrum for Rønde og omegns kulturliv. Det gamle hotel byder på både teater, kunstudstillinger og kulturskole, herudover huser hotellet forskellige foreninger og børne- og ungegrupper mv. Husets faste beboere og en vifte af aktive foreninger sørger for et rigt udbud af kulturarrangementer, koncerter og foredrag. I det daglige bliver børn undervist i musik og billedkunst i Kulturskolen Syddjurs. Syddjurs Musikskole og Syddjurs Billedskole blev fra januar 2015 slået sammen til Kulturskolen Syddjurs, der tilbyder musikundervisning og billedkunstundervisning for børn og unge i alderen 0 til 25 år. Ud over Kulturskolen har Teaterkompagniet, Syddjurs Egnsteater, til huse på Kultur Hotellet i Rønde, som er et Kultur- og borgerhus, hvor lokale foreninger desuden kan booke mødelokaler eller teatersal. MÅLSÆTNINGER Projektet har til formål at skabe mulighed for et nyt og tidssvarende Kultur- og borgerhus i forbindelse med Hotellet. Kultur- og borgerhuset skal være en offentlig kulturel institution til gavn for alle byens borgere. Hotellet ligger på hjørnet til markedspladsen og Busterminalen, der er udformet med et moderne udtryk i form af belægning, belysning mv. Det er intentionen at den meget åbne facade på hjørnet skal bidrage til at skabe et livligt bymiljø i samspil mellem Hotellet. INDSATS Projektet er igangsat for året 2014 og forventes indviet ultimo OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER De alsidige kulturinitiativer, kvaliteter og værdier, der styrker Syddjurs Kommune som et attraktivt sted at bo, opleve og leve, skal understøttes og udvikles. Med et moderne og tidssvarende kultur- og borgerhus udvikles og understøttes Røndes kulturtilbud og der skabes et samlingssted for borgere i hele kommunen. Endvidere er en forudsætning for fortsat tiltrækning og fastholdelse af elever og studerende til Kalø Campus et aktivt og velfungerende ungemiljø. De mange kulturtilbud i Kulturhotellet skal fremstå som attraktive for de unge, hvor de kan samles og afholde arrangementer. Kulturhotellet skal således understøtte videreudviklingen af Kalø Campus ved at der skabes nye kulturtilbud af høj kvalitet til de unge. Kulturhotellet skal ses i sammenhæng med projektet Digital platform for kultur og fritidsliv, der har til formål at skabe en fælles platform for Røndes kultur-, idræts-, handels- og uddannelsesliv. Projektet har relation til Hovedgaden som handelsbyens nerve som et vigtigt mødested og samlingspunkt i byen. Visualisering af skitseprojekt udarbejdet af Sahl Arkitekter 16 Helhedsplan for Rønde
17 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FORMÅL Trafiksikkerhedsplanen for Syddjurs Kommune indeholder anbefaling af forbedring af trafiksikkerheden på Rønde Hovedgade i form af op til 5 krydsningsheller. Der nævnes blandt adnet en ombygning af kryds med krydsningspunkt og smallere vejprofil, samt hastighedszone med 40 km/t på Smouenvej. Hovedgaden ændrede med kommunalreformen status fra statsvej til kommunevej, hvorved Syddjurs Kommune blev vejmyndighed. Kommende trafiksikkerhedsprojekter for Rønde vil skulle tage hensyn til at Rønde er knudepunkt for bustrafik på Djursland. Der kører dagligt mere end 100 busser igennem Rønde, og fremkommeligheden har derfor et stort fokus. Med motortrafikvejen blev en del af den tunge og gennemkørende trafik ledt uden om Rønde, mens trafikken til Mols og Helgenæs forsat passerer igennem byen. Der passerer dagligt mere end køretøjer igennem Rønde, og hovedgaden opleves som stærkt trafikeret og dermed vanskelig at krydse, ligesom det opleves utrygt at færdes langs med hovedgaden. Trafikken er på en og samme tid forudsætningen for den levende handelsby samtidig med at der er et behov for at skabe mere trygge forbindelser på tværs. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER En kommende trafikplan for Rønde skal understøtte helhedsplanens forskellige indsatsområder. Det vil sige, at trafikplanen skal ses i direkte sammenhæng med projektet Hovedgaden som handelsbyens nerve, samt til projektet det aktive fritids Rønde og ønskerne heri til flere stiforbindelser samt bedre forbindelser mellem skolerne og fritidstilbudene henholdsvis i toppen og i bunden af Rønde. Trafiksikkerhedsplanen skal endvidere ses i sammenhæng med plejeboligerne og den afledte trafik til og fra dette område. I særlig grad skal en kommende trafikplan forholde sig til projektet Handelsbyens nerve og herunder sikre, at hovedgaden opleves som på en gang en let tilgængelig gennemfartsvej, men samtidig som en tryg og sikker handelsgade, der fortsat sikrer og koncentrerer byens handelsliv. Ligeledes skal trafikplanen sikre at der i hovedgaden skabes god og tryg tilgængelighed for gående og cyklister, ligesom billister skal gøres opmærksom på gående der krydser hovedgaden. Endvidere skal der skabes større synlighed og tilgængelighed til midtbyens parkeringsfaciliteter, f.eks. i form af skiltning. MÅLSÆTNINGER De nærmere målsætninger for trafikplanen formuleres i og med arbejdet med denne. INDSATS Der igangsættes en trafikplan for Rønde der understøtter nærværende helhedsplan. Helhedsplan for Rønde
18 BORGERDREVNE PROJEKTER I det følgende beskrives en række projekter, der fordeler sig under de tre indsatsområder. Projekterne er udtryk for, hvordan indsatsområderne konkret kan udfoldes. Projekterne beskrives med formål(baggrund), målsætninger, handlinger, eventuelle finansieringsmuligheder og opmærksomhedspunkter. 18 Helhedsplan for Rønde
19 Baunehøjparken Molsvej P P P P P P Kernen Helhedsplan for Rønde Smouenvej Frederiks Allé Rønde allé Birkevej Hovedgaden Skolevej Hovedgaden Lillerupvej Nattergalevej Strandvejen Skole Idrætscenter Gymnasium Høj- og efterskole Kalø Landbrugsskole Åkærsvej
20 BYNÆRE BOFORMER Formålet med dette projekt er at afdække og udvikle mulighederne for at tilbyde et større og et bredere tilbud af ejer- og lejerboliger i Rønde. Projektet har til formål at imødekomme efterspørgslen efter bynære ejer- og lejeboliger. En efterspørgsel foranlediget af Rønde som stærk handelsby med naturskøn beliggenhed tæt på Aarhus og status som kommunens uddannelsescentrum. Projektet har til formål at udnytte den fordel, at byen kan konkurrere med det pressede marked i Aarhus, hvor mindre attraktivt beliggende boliger sælges og udlejes for forholdsvis høje priser. Lejeboligerne skal primært imødekomme et behov for at bo billigt og fleksibelt, bymidte-nært, tæt på offentlige transportmuligheder, indkøb og byens synlige liv, og på den måde bidrage til, at Rønde på længere sigt opnår en styrket mangfoldighed blandt byens borgere. Ejerboligerne skal primært imødekomme ressourcestærke borgere/tilflyttere, der fortsat ønsker at investere i en bolig, men ikke (længere) har behov for et parcelhus, villa eller lignende. Projektet har endvidere til formål afdække behovet og mulighederne for at etablere midlertidige boliger for gæstelærere. MÅLSÆTNINGER Rønde skal indenfor de næste to år kunne tilbyde lejeboliger, der udgør et oplagt og attraktivt alternativ til de Aarhusianske boligtilbud, og derudover er unikke boligtilbud i kommune og region. De nye lejer- og ejerboliger skal udformes med fokus på at give ejerne/lejerne adgang til en klart defineret fællesskabsform og/eller fælles ramme. Den fælles ramme kan etableres omkring funktioner eller muligheder for at bidrage til fælles aktiviteter. Dette kan især gøre sig gældende i boligbebyggelser, der peger i retning af bofællesskab, og fx afholder fællesspisning, arbejdsdage og andre aktiviteter. De nye leje- og ejerboliger skal udformes med fokus på at imødekomme beboere og nye boligejere, der befinder sig på forskellige livsstadier (unge, børnefamilier, enlige/fraskilte, ældre) på samme tid. De fremtidige boligtilbud skal understrege, at Rønde ikke fremstår som endnu en forstad til Aarhus. Derfor skal Rønde i fremtiden tilbyde boliger, der er med til at understøtte byens egen profil, identitet og tiltrækningskraft. De fremtidige boligtilbud i Rønde skal imødekomme behov hos målgrupper med høje krav til miljø, bymæssige kvaliteter, byrum og fællesskab. Der skal etableres lejeboliger i Rønde bymidte på : (jf. kort) + Site 1: Det nuværende rådhus/borgerservice + Site 2: Grunden på hjørnet mellem Hovedgaden og Kr. Herskindsvej + Site 4: P-plads mellem Grenåvej og Gyden Der skal etableres ejerboliger i Rønde på + Site 3: Krydset ved Grenåvej og Molsvej INDSATS Udarbejde forslag til prospekt på en af de forslåede grunde, der hæver overliggeren for boliger i regionen, fx ved at + Indgå et indledningsvist uforpligtende samarbejde med en arkitekt eller invitere en gruppe arkitektstuderende til at komme med nye tanker og idéer til boligtyper, der imødekommer særlige krav, målgrupper, fællesskab med videre. + Invitere et passende udvalg af segmenter/målgrupper til at kvalificere idéerne og på baggrund af disse indlede dialog med og mellem: + Ældrerådet og Røndes distriktsråd + Uddannelsesrådet og boligforeninger i kommunen/regionen - herunder DjursBO + Kommunen og Uddannelsesrådet + På baggrund af dialogerne udarbejde et prospekt(-lignende) materiale, der forelægges investorgrupper og ejendomsselskaber, der finder interesse og (videre)udvikler tankerne i et nu forpligtende samarbejde med en arkitekt Plangrundlag for projektområderne tilpasses eller udarbejdes (Syddjurs Kommune/developer) PROJEKTGRUPPEN BESTÅR AF: følger FINANSIERING Boligforeninger (der eventuelt kan søge Landsbyggefonden om støtte til nybyggeri). Det kan undersøges, hvorvidt projektgruppen sammen med kommunen skal søge Ministeriet for by, bolig og landdistrikters forsøgspulje, der (i forbindelse med byfornyelse) har haft fokus på forsøgsprojekter for + fællesskab på tværs af generationer + forbindelser til fællesskabet i store og mindre 20 Helhedsplan for Rønde
21 byer + nye boligformer og nye funktioner med plads til fællesskabet Eventuelt er der mulighed for at lægge disse projektidéer i forlængelse af den forgangne områdefornyelse i Rønde. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Projekter der involverer almennyttige boliger forudsætter en offentlig medfinansiering. Et forudgående prospektarbejde bør prioriteres med henblik på at sikre, at byggeprojekterne adskiller sig positivt på kommunalt/regionalt plan og som reelt alternativ til målgrupper med særlige behov i forhold til type/form, pris, fællesskab mv. Dette projekt skal ses i sammenhæng og koordineres med: Handelsbyens nerve, der gennemgår den eksisterende lokalplan nr. 306 med henblik på ændringer og input. Idrætscenter Åkærsvej Skole Strandvejen Nattergalevej Hovedgaden 1 Skolevej Lillerupvej Rønde allé 2 Gymnasium Høj- og efterskole Birkevej Hovedgaden Smouenvej Frederiks Allé Baunehøjparken 3 4 Molsvej Kalø Landbrugsskole SIGNATUR 1 Arbejdsgruppens udpegninger til nye ejer- og lejeboliger Bymidtenært område hvor nye lejeboliger er ønsket Helhedsplan for Rønde e
22 HANDELSBYENS NERVE Dette projekt har som overordnet formål at sikre mulighederne for opretholdelse og styrkelse af et mangfoldigt handelsmiljø i Rønde - herunder at undersøge og skabe overblik over, på hvilke områder det virkende forretningsliv i dag ser planmæssige forhindringer for handelslivets udfoldelse, samt på hvilke det ser muligheder for at styrke det. Projektet har til formål at sikre; + at Hovedgaden fortsat samler og koncentrerer byens handelsliv + at der i Hovedgaden skabes god og tryg tilgængelighed for både gående, cyklister og kørende + at Hovedgaden fortsat er billisters foretrukne vej til og gennem Rønde + at herlighedsværdier som udsigtsforhold for eksisterende boliger i Rønde bymidte bevares (ved nyt byggeri) + at der skabe større synlighed og tilgængelighed omkring midtbyens parkeringsfaciliteter MÅLSÆTNINGER Borgere og besøgende skal opleve, at det er nemt at parkere tæt på byens (dagligvare)butikker. Bilister skal opleve en større opmærksomhed på gående, der krydser Hovedgaden. Investorer og developere skal sammen med handelsstandsforeningen opleve, at rammerne for at igangsætte byggeprojekter ikke blot er rumlige/fleksible og inviterende, men samtidig sikrer, at deres byggeprojekt indgår i en sammenhæng, hvor der er fokus på at skabe/styrke kvaliteterne i midtbyens byrum. INDSATS Projektgruppen indkalder til et møde mellem handelsstandsforeningen, distriktsrådet og interesserede borgere i byen med det formål at afdække områder og punkter fra lokalplan nr. 306 Rønde midtby, hvor der er behov for at ændre eller forbedre. Projektgruppen udarbejder herefter et oplæg til kommunen med de ønskede ændringsforslag. Projektgruppen udarbejder forslag til ændringer i Skilte- og facadevejledningen for Rønde. Projektgruppen identificerer og kortlægger vigtige tværgående passager og smøger i midtbyen som har betydning for Hovedgadens tilgængelighed og derfor skal løftes/åbnes og måske bør indgå i det reviderede lokalplangrundlag. Projektgruppen skitserer muligheder for optimering af eksisterende parkeringsforhold omkring Hovedgaden. Projektgruppen skal i forbindelse med d.o. (eventuelt sammen med Syddjurs Kommune) undersøge tidligere trafikale undersøgelser og analyser, for at sikre overensstemmelse mellem disse og kortlægningen af nye forbindelser samt skitsering af optimering af parkeringsforhold. PROJEKTGRUPPEN BESTÅR AF: Tovholder på skiltefacade vejledning: René Povlsen Tovholder på øvrigt: Carl Cristian Arne Povlsen, Mads Holmen, Ejner Kristensen Mødested: Renés Povlsens kontor FINANSIERING Syddjurs Kommune forestår udarbejdelsen af (eller tillæg til) Lokalplan 306 for midtbyens i Rønde. Foreningen til forskønnelse af Rønde By kan støtte eventuelle yderligere udgifter. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Der er flere trafikale tekniske udfordringer og forhold mellem behovet for at bevare Hovedgadens status som let tilgængelig gennemfartsvej og ønsker om at anlægge (yderligere) hastighedsdæmpende foranstaltninger på gaden. Dette gælder fx for + tung forsyningstrafik, der skal i fart igen efter pause ved krydset i bunden af Hovedgaden. + den falske tryghed forbundet med at krydse gaden via en fodgængerovergang. Projekter som skal ses i sammenhæng og koordineres med dette: + bynære boliger + det aktive fritids-rønde 22 Helhedsplan for Rønde
23 Skolevej Hovedgaden Rønde allé Gymnasium P Høj- og efterskole Lillerupvej P P Birkevej P P Hovedgaden Frederiks Allé P SIGNATUR SIGNATURByggemuligheder P P Byggemuligheder Optimering af hovedgaden som færdselsåre og Optimering af hovedgaden som færdselsåre og med med krydsende krydsende forbindelser forbindelser Parkering Parkering Bevaring af udsigtskiler Bevaring af udsigtskiler 23 Helhedsplan ed for Rønde Molsve
24 DIGITAL PLATFORM FOR KULTUR- OG FRITIDSLIV Formålet med dette projekt er at skabe en fælles platform for Røndes kultur-, idræts-, handels- og uddannelsesliv, der kan + synliggøre byens ressourcer og aktiviteter og skabe et overblik over dem + optimere og koordinere indsatser for aktiviteter i byen + undersøge muligheder for fællesarrangementer løbende + skabe mulighed for samarbejde foreninger og aktiviteter imellem + styrke fælleskabet og fritidslivet i Rønde og skabe tværgående forbindelser og synergi mellem byens forskellige aktører og aktiviteter MÅLSÆTNINGER Borgere, tilflyttere og besøgende skal føle sig (markant mere) velinformerede og motiverede til at deltage i byens kultur- og fritidstilbud. Der skal etableres to større aktiviteter - målrettet hele Rønde og dens opland - inden udgangen af 2015 som resultatet af flere foreningers koordinerede indsats. Platformen skal tilbyde funktioner, der letter foreningernes arbejde (fx ved at gøre det nemmere for dem at annoncere) Byens kultur- og fritidstilbud skal kommunikeres udover byens (og kommunens) grænser. INDSATS Platformen kan både omfatte mødefora, arbejdsudvalg, råd, interessegrupper og samtidig fungere som et understøttende redskab for dem. Platformen ses også som digital løsning, der letter og øger mulighederne for at koordinere aktiviteter og samarbejde på tværs af byens foreninger. Projektgruppen indhenter viden om mulige digitale løsninger, der potentielt opfylder projektidéens krav om synliggørelse af byens aktiviteter og ressourcer - både internt og eksternt. Disse løsninger kan eventuelt indhentes og udvælges i samarbejde med datalogistuderende og/eller handelsskoleelever, med udgangspunkt i de studerendes viden om for eksempel programmering og online marketing. Ved at inddrage studerende fra for eksempel Randers Erhvervsakademi eller andre erhvervsuddannelsescentre kan de studerende til gengæld bruge udviklingen af den socialt-kulturelle platform som case i deres studie. Ved indkredsningen af digitale løsninger skal projektgruppen være opmærksom på balancen mellem brugbarhed, tilgængelighed og drift og mængden af information og muligheder, som platformen giver. Er det fx tiltrækkeligt, at platformen alene omfatter en kalendervisning med en oversigt over og links til byens aktiviteter og foreninger, med mulighed for gruppesamtaler, eller er der behov for en mere omfattende løsning? Projektet bør være etableret og være klar til trykprøvning op til et større event fx ved DM i cykling i juni PROJEKTGRUPPEN BESTÅR AF: Tovholder: Finn Olsen ( hotelrådsformand for Kulturhotellet) Det foreslås at Christen Frost ( daglig leder på Kulturhotellet) inviteres med i projektgruppen. TRIF? Forslag til sted for mødeafholdelse: Kulturhotellet FINANSIERING Projektet kan løftes via frivillige indsatser fra byens foreninger. Alternativt kan projektet igangsættes eller drives via indkøb af kvalificeret arbejdskraft til etablering og vedligeholdelse af den digitale platform. Det er forventeligt, at projektet kræver finansiering til opstart på sigt er det hensigten at platformen kan drives via reklameindtægter samt ved frivillige indsatser fra borgere og foreninger. Finansieringen til opstart af projektet kan fx rejses via foreninger, indsamlinger, fondsmidler eller events. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Projekter som skal ses i sammenhæng og koordineres med Campusmødestedet og Det aktive fritids-rønde, der også arbejder med at koordinere og skabe forbindelse mellem og på tværs af aktiviteter. 24 Helhedsplan for Rønde
25 Baunehøjparken Smouenvej Molsvej Helhedsplan for Rønde Frederiks Allé Hovedgaden Birkevej Skolevej Rønde allé Hovedgaden Lillerupvej Nattergalevej Strandvejen Åkærsvej
26 DET AKTIVE FRITIDSRØNDE PROJEKTGRUPPENS FOKUSSTEDER OG -STRÆKNIN- GER SAMT FORSLAG TIL TRAFIKLØSNINGER (se kortet modsatte side) Formålet med dette projekt er at skabe bedre forbindelser for gående og cyklister på udvalgte strækninger mellem byens (primære) fritidsaktiviteter og uddannelsesinstitutioner. Projektet har til formål at skabe bedre balance mellem den lette tilgængelighed til fritidsfaciliteter, som uddannelsesinstitutionerne i byens bund har, og den som gør sig gældende for skolerne på toppen. (Flertallet af byens sportstilbud er hovedsageligt placeret i byens lavtliggende del i og omkring Hallen i Røndes østlige udkant.) Det er også et formål at øge kapaciteten for byens fritidsfaciliteter og eventuelt føje nye tilbud til. MÅLSÆTNINGER Inden 2017 er 50 % af de udvalgte strækninger etableret (jf. kort). Inden 2017 oplever byens borgere og elever, at presset på byens primære fritidsfaciliteter er lettet (fx i kraft af en udvidelse af hallen) INDSATS Projektgruppen udarbejder idéer og oplæg til, hvor og hvilke af de udpegede strækninger, der kan etableres som fortrinsvis grønne stiforbindelser. Herud over en kortlægning af, hvilke strækninger gruppen prioriterer højest. Syddjurs Kommune foretager en vurdering af, hvordan de foreslåede strækninger er i overensstemmelse med tidligere trafikanalyser for byen. På baggrund heraf udarbejder projektgruppen (givetvis i samarbejde med specialist/ingeniør) et overslag på økonomi samt en eventuel strategi for, hvilke strækninger og forbindelser, der bør prioriteres og budgetteres med. PROJEKTGRUPPEN BESTÅR AF: Tovholdere: Annette Skovsted Hansen og Ole Bjarke Nielsen Per Kragh Hanne Heinesen Carsten Skivild FINANSIERING + Fundraising - foretages af projektgruppen + foreningsrepræsentanter. + Byens foreninger kan motiveres til at bidrage til etablering af strækninger og stier, som er til oplagt gavn for deres forenings virke. + Kommunens anlægsbudgetter. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Projekter som skal ses i sammenhæng og koordineres med dette: + Campusmødestedet, der arbejder med mødestedet og forbindelser på tværs og mellem byens uddannelsesinstitutioner + Handelsbyens nerve, der også arbejder med en central strækning og forbindelse i byen + Udbygningsplanerne for Hallen/RIC + Foreningsarbejdet i TRIF BYGRÆNSE OG HOVEDGADE Bygrænsen /byskiltet flyttes til umiddelbart før idrætscenteret og spejderpladsen med henblik på at nedsætte hastigheden på Aarhusvej. På denne måde skabes der større sikkerhed for elever fra SFO, skole, handelsgymnasiet og idrætscentret, når de skal over til spejderpladsen. SPEJDERPLADSEN Mange elever løber over vejen for at slippe for at gå den lange vej op til krydset ved Nattergalevej. Etabler en mere trafiksikker overgang over Aarhusvej mellem skole/idrætscenter og spejderplads. Den trådte sti fra grusparkeringspladsen ud for de nye blokke på Åkærsvej ud mod Århusvej anlægges permanent, så der opnås en sammenhængende forbindelse til stien fra Hospice over spejderpladsen. STIKORRIDOR FRA NY UDSTYKNING TIL SKOLE Der er behov for en sikker og let tilængelig skolevej fra den nye udstykning på Baunehøjparken til Rønde Skole. En ny stiforbindelse bør kobles på det eksisterende stinet. SIKRING AF SKOLEVEJ/SMOUENVEJ FOR CYKLER Der bør etableres cykelsti eller blåfarvede cykelbånd i begge sider af Skolevej/Smouenvej. Der er behov for et kiss & ride ved Rønde Gymnasium og Rønde Privatskole. SIKRING AF CYKELSTI (ROSTVED, BJØDSTRUP, FELDBALLE M.FL OG ØST FOR MOLSVEJ TIL RØNDE SKOLE) Cyklende børn fra Rostved, Bjødstrup, Feldballe m.fl. og øst for Molsvej udfordres idét Kalø-cykelstien stopper ved Kalø Hovedgård/efter Kaløstien ved Rønde Vandrehjem. Kaløstien ikke er tilstrækkeligt markeret/skiltet, hvorfor det anbefales, at der angives en tydelig og sikker cykelvej fra Rønde Vandrehjem igennem Rønde og ned til Rønde Skole og Idrætscenteret. Fx kan vejen til skolen markeres med blå markerede cykelbånd.. Frederiks Allé bør lukkes for biler sådan at der kun er adgang for beboere. FRA RØNDE MOD SLOTSRUINEN Cykkelstien langs Molsvej til Kalø slotsruin benyttes af mange. Da stien først starter fra udkanten af byen foreslås stien forlænget med fx markerede cykelbånd til toppen af Molsvej. 26 Helhedsplan for Rønde
27 Helhedsplan for Rønde Baunehøjparken Smouenvej Nattergalevej Skolevej Skole Idrætscenter Spejderpladsen Høj- og efterskole Gymnasium Rønde allé Strandvejen Hovedgaden Åkærsvej Frederiks Allé Birkevej Hovedgaden Lillerupvej Hospice Byskilte flyttes Molsvej SIGNATUR Plads til gående Overgang Sti Cykelsti evt. med markerede cykelbånd Indkørsel forbudt Afsætningspladser Skole Idrætscenter Kalø Landbrugsskole
28 CAMPUSMØDESTEDET Formålet med dette projekt er at oprette et centralt beliggende samlingssted for byens uddannelsesinstitutioner og unge, hvor byens uddannelsesinstitutioner og unge i højere grad at drager nytte af hinandens ressourcer og potentialer. Det er endvidere et formål at mindske byens ulige fordeling og geografiske spredning af skoler og faciliteter ved at etablere et fælles samlingspunkt på tværs af alle byens skoler- og uddannelsesmiljøer. Det er et formål at samlingsstedet er let tilgængeligt og opleves som værende centralt beliggende. Campusmødestedet har bl.a. til formål at give mulighed for afholdelse af fællestimer, særlige valgfag, gruppearbejder, forsamlinger/fester. MÅLSÆTNINGER Elever og lærere fra byens uddannelsesinstitutioner og skoler skal opleve, at der med campusmødestedet er opnået en større sammenhæng og udveksling mellem i byens uddannelsesinstitutioner. Et bredt udsnit af elever fra alle byens skoler og uddannelsesinstitutioner benytter campusmødestedet under og efter skoletid omkring formelle og uformelle aktiviteter. INDSATS Projektgruppen inddrager relevante interessenter til konkretisering og udvikling af Campusmødestedets funktioner og rolle; Uddannelsesrådet, Ungdomsskolen, VidenDjurs, Kernen. PROJEKTGRUPPEN BESTÅR AF: Tovholder: Sven Gaardbo, Sigurd Emil FINANSIERING Campusmødestedet kan have funktioner, der aflaster og/eller bidrager til uddannelsesinstitutionernes eksisterende funktioner. Derfor er der mulighed for, at der hos disse kan findes økonomi indenfor budget. En med tiden mere præcis afklaring af Campusmødestedets funktioner kan afdække, om der er basis for bidrag fra private initiativer og fonde. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Placeringen af Campusmødestedet kan have afgørende betydning for projektets succes. Umiddelbart vil en central placering virke oplagt. Andre faktorer kan dog spille så stor en rolle, at de overgår vigtigheden af at ligge centralt. Fx beliggenheden i forhold til et vigtig busstoppested eller at mødestedet er nabo til campus ens primære destination. Campusmødestedet skal supplere og så vidt muligt understøtte og spille sammen med nuværende ungetilbud som eksempelvis Kernen. Projekter som dette projekt skal/kan ses i sammenhæng med: + Et aktivt fritids-rønde, der arbejde med forbindelser mellem centrale fritidsaktiviteter i byen + Eventuelt Bynære boformer. Her kan projektgruppen overveje om en placering tæt på nye ungdomsboliger vil skabe gensidig udveksling mellem det liv, der udfolder sig hhv. omkring ungdomsboligerne og Campusmødestedet. MASTERPLAN FOR RØNDE IDRÆTSCENTER Videndjurs har med hjælp fra Hune og Elkjær udarbejdet et dispositionsforslag for udbygningen af Rønde Idrætscenter samt Videndjurs faciliteter i tilknytning til centeret. Med projektet understøttes Røndes status som uddannelsescenter for kommunen. 28 Helhedsplan for Rønde
1 of 21. Februar 2015 OPSAMLING PÅ DIALOGMØDER
1 of 21 Februar 2015 OPSAMLING PÅ DIALOGMØDER 2 of 21 PROJEKT NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 8732 3232 F: +45 8732 3200 E: niras@niras.dk 3
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereRUNDT I BYEN OG BEGRØNNING. EGENART Projektets evne til at skille sig ud fra andre kommunale/ regionale projekter
RUNDT I BYEN OG BEGRØNNING - Projektet gør Rønde til en attraktiv by at bosætte sig i. Styrken er i det grønne, som er tæt på boligområder og handelsliv skille regionale - Det er tilpasset Rønde i forhold
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mere1 of 13. januar 2015 RØNDE HELHEDSPLAN. Opfølgning på projektarbejdet Dialoggruppemøde1
1 of 13 januar 2015 RØNDE HELHEDSPLAN Opfølgning på projektarbejdet Dialoggruppemøde1 2 of 13 PROJEKT Projekt nr. 219139 Dokument nr. 1214579129 Version 2 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af NIRAS
Læs mereVISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG
VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereNorddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar
Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle
Læs mereBillede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm
Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm OMRÅDET I NUVÆRENDE STRUKTUR Anlægget Harboe Arena Slagelse Sports College Stadionområdet Tenniscenter UV hallen Frederikshøj Slagelse Svømmehal Spar Nord
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereVrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer
Vrå Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer Side 1 Vrå Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereKravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse
Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede
Læs mereHandlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020
Handlingsplan 2017 Fritids- og friluftspolitik frem mod 2020 Handlinger 2017 Syddjurs Kommune har i 2016 vedtaget ny Fritids- og friluftspolitik, og politikken udmøntes i konkrete handlinger i 2017 og
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard
Punkt 6. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard 2019-020527 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden 26.
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 18:30 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 6 Godkendelse af dagsorden 3 7 Tids- og procesplan 4 8 Byens rolle - nu og frem
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2018 Frem mod 2020 Godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur 7. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2018 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING
STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING MOLS I UDVIKLING Mols i Udvikling er en landsbyklynge bestående af 24 landsbyer, der er skønt placeret på Mols og Helgenæs på Jyllands næse. I området bor der godt 3.800
Læs mereHORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!
Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereBilag 2: Handlingsplan for Uddannelsesstrategien
Bilag 2: Handlingsplan for Uddannelsesstrategien 2019-22 1. Samarbejde og gode uddannelser fører til job Etablering af digital platform for kommunikation mellem studerende og virksomheder. Gensidig mentorordning
Læs mereLandsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup
Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereBorgermøde Helhedsplan Skørping
Borgermøde Helhedsplan Skørping Velkommen Program 18:00 Velkomst og mad 18:05 Oplæg om baggrunden for helhedsplanen 18:20 Hvad har man gjort andre steder? 18:40 Oplæg til gruppearbejde 18:45 Gruppearbejde
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereErhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017
Erhvervsfremmestrategi 2014-2018 Revideret udgave juni 2017 Indledning I foråret 2013 udpegede byrådet Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (SET) som tovholdere på udarbejdelsen af en ny erhvervsfremmestrategi.
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereHvordan skal vi udvikle Grundfør?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs mereLanddistriktspolitik Randers Kommune
Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige
Læs mereLintrup. det idéelle hjørne
2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3
Læs mereResultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen
Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem
Læs merekompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition
kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereIdræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv
Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereForord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...
Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereUdviklingspolitik for Odder Kommune
Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereIndhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5
Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mere