Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure

Transkript

1 DA GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure PRAKTISKE VEJLEDNINGER OKTOBER 2010

2

3 Håndbog for den almindelige lovgivningsprocedure OKTOBER 2010

4 Bemærkning Denne brochure er fremstillet af Generalsekretariatet for Rådet og er kun til informationsbrug. Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet kan fås på følgende websteder: eller ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Informationsafdelingen, på følgende adresse: Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf Fax Internet: Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2010 ISBN doi: /72885 Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium Trykt på hvidt papir bleget uden brug af frit klor (ECF)

5 Indholdsfortegnelse 3 KAPITEL I. PROCEDURENS FASER Førstebehandling (uden frist) Europa-Parlamentets andenbehandling (frist: 3 måneder (+ 1))... 9 Rådets andenbehandling (frist: 3 måneder (+ 1)) Forligsproceduren (6 uger (+ 2)) Forberedende drøftelser Forløbet af drøftelserne i Forligsudvalget EP s og Rådets tredjebehandling (frist: 6 uger (+ 2)) KAPITEL II. FORMANDSKABET 1. Tilrettelæggelse af arbejdet Formandskabets rolle i de enkelte faser af den almindelige lovgivningsprocedure Førstebehandling Parallel behandling Kommissionens tjenestegrenes rolle.. 18 Triloger Uformelle forhandlingsmøder EP s andenbehandling Rådets andenbehandling Behandling af ændringerne i arbejdsgruppen Vedtagelse af retsakten Indkaldelse af Forligsudvalget Forligsproceduren Forberedende fase Møde i Forligsudvalget KAPITEL III. GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET

6 4 BILAG I Tekster Artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde Erklæring om overholdelse af tidsfristerne i den fælles beslutningsprocedure BILAG II Fælles erklæringer BILAG III Retsgrundlag for den almindelige lovgivningsprocedure BILAG IV Den fælles beslutningsprocedure oversigtsskema BILAG V Almindelig lovgivningsprocedure Frister BILAG VI Fordeling i GSR af opgaverne i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure

7 KAPITEL I. PROCEDURENS FASER Førstebehandling (uden frist) Kommissionen forelægger inden for rammerne af sin initiativret samtidig Rådet og Europa-Parlamentet (EP) et lovgivningsforslag til retsakt. Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har den almindelige lovgivningsprocedure også kunnet indledes på initiativ af en fjerdedel af medlemsstaterne, efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på begæring af Domstolen. Muligheden for at afslutte behandlingen af sager, der er forelagt efter den almindelige lovgivningsprocedure (tidligere»den fælles beslutningsprocedure«) efter førstebehandlingen kræver, at behandlingen i de to institutioner forløber parallelt, at der foregår en intensiv udveksling af oplysninger, samt at Rådets formandskab er rede til i vid udstrækning af tage sonderende kontakter og forhandle med EP. Retsakten, der da vedtages i den formulering, der svarer til EP s holdning, skal derfor have været gennemgået af jurist-lingvisterne på forhånd. Efter afstemningen på plenarmødet om EP s førstebehandlingsholdning: a) godkender Rådet EP s førstebehandlingsholdning, og i så fald er retsakten hvis det har været muligt at nå til enighed under den behandling, der har været ført parallelt under førstebehandlingen vedtaget Retsakten, dvs. Kommissionens forslag, hvis EP ikke har foreslået ændringer, eller evt. Kommissionens ændrede forslag, vedtages i den formulering, der svarer til EP s holdning (PE-CONSdokument), og undertegnes derefter af generalsekretæren og af formanden for henholdsvis EP og Rådet (LEX PE-CONSdokument); den vedtagne retsakt offentliggøres i EUT.

8 6 b) godkender Rådet ikke EP s førstebehandlingsholdning, og i så fald vedtager Rådet hvis det ikke har været muligt at nå til enighed sin førstebehandlingsholdning Teksten til førstebehandlingsholdningen gennemgås juridisk og sprogligt og meddeles herefter EP sammen med Rådets begrundelse og eventuelle erklæringer fra Rådet og/eller fra Kommissionen til optagelse i Rådets protokol. Kommissionen giver EP en udførlig redegørelse for sin holdning. Resultatet af Rådets førstebehandling er således enten godkendelse af EP s førstebehandlingsholdning eller ikke-godkendelse af EP s førstebehandlingsholdning og Rådets vedtagelse af en førstebehandlingsholdning (der herefter skal til andenbehandling i EP). 1 PM: Mekanismer i EP s førstebehandling ( 1 ) Når formanden for EP har modtaget Kommissionens forslag, henviser han det til realitetsbehandling i det kompetente udvalg og eventuelt til andre udvalg, som kan afgive udtalelse i sagen (artikel 49 i EP s forretningsorden). Efter valg af behandlingsform vælger udvalget blandt sine medlemmer eller disses stedfortrædere en ordfører for Kommissionens forslag, medmindre dette allerede er sket på grundlag af Kommissionens årlige lovgivningsprogram (artikel 45 i EP s forretningsorden). Ordføreren har til opgave at forelægge udvalget et udkast til betænkning. I udkastet sammenfatter ordføreren Kommissionens forslag og de forskellige parters synspunkter. Under udvalgsbehandlingen har Kommissionen lejlighed til at forsvare sit forslag og svare på spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Udvalget behandler først retsgrundlaget (artikel 37). Under behandlingen af et forslag anmoder EP s kompetente udvalg Kommissionen og Rådet om at holde det underrettet om udviklingen i forslagets behandling i Rådet og dets arbejdsgrupper (artikel 39). ( 1 ) Artikelnumrene følger Europa-Parlamentets forretningsorden for 7. valgperiode (december 2009).

9 7 Herefter drøfter EP på et plenarmøde lovgivningsforslaget på grundlag af den betænkning, som udvalget har udarbejdet (artikel 55), og som indeholder eventuelle udkast til ændringer til forslaget, et forslag til lovgivningsmæssig beslutning samt eventuelt en begrundelse. Plenarforsamlingen kan også behandle lovgivningsforslaget ved en procedure uden afgivelse af betænkning eller ved en forenklet procedure (artikel 46). I udkastet til beslutning indstiller udvalget, at EP på plenarmødet godkender eller forkaster Kommissionens forslag eller foreslår ændringer hertil (artikel 55, stk. 2, i EP s forretningsorden). Efter at udvalget har vedtaget sin betænkning, er det fortsat under drøftelserne muligt for et medlem, en gruppe af medlemmer eller ordføreren selv at forelægge ændringsforslag, ofte på en politisk gruppes vegne. Principielt samordner de politiske grupper dog deres respektive holdninger under drøftelserne og afstemningerne i udvalgene og på plenarmødet.

10 8 Den almindelige lovgivningsprocedure første fase Uden frist 3 måneder (+ 1) EP førstebehandling EP andenbehandling Ændringer Forslaget godkendt Kommissionens forslag Retsakten vedtaget Resultatet af EP s førstebehandling godkendt Resultatet forkastet Rådets førstebehandlingsholdning Rådet førstebehandling

11 9 Europa-Parlamentets andenbehandling (frist: 3 måneder (+ 1)) Fristen på tre måneder for EP s andenbehandling løber fra den dato, hvor EP modtager Rådets førstebehandlingsholdning (i princippet om mandagen i de uger, hvor EP har plenarmøder) ( 2 ). På Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ kan denne frist forlænges med en måned. Afstemningen på plenarmødet skal finde sted inden for denne frist og senest ved udgangen af den fjerde måned. Det er datoen for afstemningen på plenarmødet, der er afgørende for, om fristen er overholdt, og ikke datoen for fremsendelsen af afstemningsresultatet til Rådet. EP sender Rådets førstebehandlingsholdning i udvalg, og udvalget udarbejder en indstilling. Denne indstilling danner grundlag for drøftelserne på plenarmødet, der afsluttes med en afstemning. Resultatet af afstemningen kan føre til en af følgende tre situationer: a) Godkendelse af Rådets førstebehandlingsholdning: I så fald anses retsakten for vedtaget i overensstemmelse med Rådets førstebehandlingsholdning. I stedet undertegnes retsakten (= Rådets førstebehandlingsholdning, i form af et LEX PE-CONS-dokument) direkte af formanden og generalsekretæren for henholdsvis EP og Rådet og offentliggøres i EUT. Hvis EP ikke tager stilling til Rådets førstebehandlingsholdning inden for fristen på 3+1 måneder, finder samme procedure anvendelse. b) Forkastelse af Rådets førstebehandlingsholdning: EP kan med et flertal af sine medlemmer (minimum 369 stemmer) forkaste Rådets førstebehandlingsholdning. I så fald afsluttes proceduren, og den foreslåede retsakt anses for ikke-vedtaget. ( 2 ) EP og Rådet har dog forskellige opfattelser, idet EP finder, at fristen først løber fra det tidspunkt, hvor formanden på plenarmødet har bekendtgjort fremsendelsen af Rådets førstebehandlingsholdning (artikel 61 i EP s forretningsorden).

12 10 Behandlingen af sagen kan kun genoptages på grundlag af et nyt forslag fra Kommissionen. c) Ændringsforslag til Rådets førstebehandlingsholdning: EP kan med et flertal af sine medlemmer foreslå ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning. Resultatet af afstemningen fremsendes til Rådet samt til Kommissionen, der skal afgive udtalelse om ændringerne. Rådets andenbehandling (frist: 3 måneder (+ 1)) Fristen for Rådets andenbehandling løber fra datoen for den officielle modtagelse af ændringerne fra EP s andenbehandling. Rådet kan godkende eller forkaste disse ændringer ( 3 ): a) Godkendte ændringer (Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, men med enstemmighed om de ændringer, som Kommissionen har afgivet negativ udtalelse om) retsakten anses herefter for vedtaget: Godkender Rådet alle ændringerne, anses retsakten for vedtaget i form af Rådets således ændrede førstebehandlingsholdning. Derefter undertegnes retsakten (LEX PE-CONS-dokument) af formanden og generalsekretæren for henholdsvis EP og Rådet og offentliggøres i EUT. b) Ikke-godkendelse af alle ændringerne indkaldelse af Forligsudvalget: Inden for en frist på 6 uger (+ 2) efter Rådets forkastelse af ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for EP til et møde i Forligsudvalget. ( 3 ) Inden Rådet træffer afgørelse om at godkende eller ikke godkende Europa-Parlamentets ændringer, skal det have modtaget Kommissionens udtalelse om disse ændringer.

13 Den almindelige lovgivningsprocedure anden fase 11 3 måneder (+ 1) 3 måneder (+ 1) 6 uger (+ 2) EP andenbehandling Rådets førstebehandlingsholdning forkastet Rådets førstebehandlingsholdning godkendt Ændringer Retsakten ikke vedtaget Retsakten vedtaget Retsakten vedtaget Indkaldelse af Forligsudvalget forberedende fase Ændringerne godkendt Ændringerne forkastet Rådet andenbehandling

14 12 Forligsproceduren (6 uger (+ 2)) Forberedende drøftelser Den 6-ugers-frist, der gælder for Forligsudvalgets arbejde, og som på EP s eller Rådets initiativ og efter fælles overenskomst mellem dem kan forlænges i højst to uger, løber fra datoen for udvalgets første møde. Inden denne dato er det absolut nødvendigt, at der føres forberedende drøftelser. Hele den periode på 6 uger (+ 2), der er fastsat som frist for indkaldelse af Forligsudvalget, samt den tid, der går, fra det politisk står klart, at Rådet ikke vil kunne godkende ændringerne fra EP s andenbehandling, til Rådet formelt træffer denne afgørelse, kan udnyttes til tekniske kontakter og forhandlinger for at tilnærme parternes holdninger til hinanden inden første møde i Forligsudvalget. Forhandlingsmøderne forud for mødet i Forligsudvalget ( 4 ) ledes fra Rådets side af formanden for Coreper, enten på grundlag af et mandat fra Coreper eller på vegne af formandskabet, der forelægger forslag, som der er bred opbakning til i Rådet. Resultaterne af disse trepartsmøder (»triloger«) forelægges til behandling i Coreper. For visse sager kan der før eller efter trilogerne finde tekniske møder sted mellem sekretariaterne for de tre institutioner, som arbejdsgruppens formand undertiden ligeledes deltager i. Alle trilogerne og de tekniske møder forud for første møde i Forligsudvalget gør det ofte muligt at afslutte forligsproceduren på dette første møde, evt. ved at det fastslås, at der allerede er opnået enighed (en form for A-punkt, hvis man anvender terminologien for samlingerne i Rådet). I andre tilfælde er der behov for flere møder i Forligsudvalget for at nå til enighed om et fælles udkast. Der kan ligeledes finde uformelle triloger og tekniske møder sted forud for hvert af disse møder. ( 4 ) Det drejer sig om uformelle triloger med deltagelse af delegationer fra Europa-Parlamentet og Rådet samt Kommissionen, som tager de nødvendige initiativer for at søge at tilnærme de to delegationers holdninger til hinanden.

15 13 Forløbet af drøftelserne i Forligsudvalget I Forligsudvalget mødes EP s og Rådets delegationer, der hver er sammensat af 27 medlemmer. Formandskabet for udvalget udøves i fællesskab af en næstformand fra EP og en minister fra den medlemsstat, der varetager formandskabet i Rådet. Rådets delegation er sammensat af medlemmer af Rådet eller disses repræsentanter. Som regel er det medlemsstaternes repræsentanter i Coreper. EP s delegation er sammensat af 27 medlemmer og 27 stedfortrædere (stedfortræderne har kun stemmeret, hvis et medlem af deres politiske gruppe er fraværende). Tre næstformænd for EP er faste medlemmer af Forligsudvalget og varetager på skift formandskabet. De 24 øvrige parlamentsmedlemmer udpeges af de politiske grupper. De fleste er som regel medlemmer af det EP-udvalg, der er kompetent i sagen. EP s delegation udtaler sig almindeligvis med konsensus. I tilfælde af afstemning, som kan finde sted under hele forligsproceduren, herunder vedrørende proceduremæssige spørgsmål, skal mindst 14 medlemmer af delegationen stemme for. Kommissionen er normalt repræsenteret ved den kommissær, der er ansvarlig for sagen. Kommissionen deltager i forligsdrøftelserne og tager alle nødvendige initiativer for at forlige EP s og Rådets holdninger. Disse initiativer kan navnlig bestå i udkast til kompromistekster i lyset af Rådets og EP s respektive holdninger og under iagttagelse af den rolle, som traktaten tillægger Kommissionen. Kommissionens holdning har dog ikke betydning for, med hvilket flertal Forligsudvalget vedtager det fælles udkast, idet der kræves kvalificeret flertal i Rådets delegation ( 5 ) og simpelt flertal i EP s delegation. Kommissionens initiativret gælder derfor ikke i forligsfasen (jf. artikel 293 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Lige inden mødet i Forligsudvalget mødes de to formænd og kommissæren til en formel trilog for at få et overblik over de vigtigste spørgsmål og den ( 5 ) Se bilag III, for så vidt angår spørgsmålet om enstemmighed i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure.

16 14 bedste måde at behandle dem på under mødet. Forud for denne trilog finder der generelt et forberedende møde sted i hver delegation. Forligsudvalget råder til mødet over Kommissionens forslag, Rådets førstebehandlingsholdning, de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer, Kommissionens udtalelse om disse ændringer (mødedossier) samt et fælles arbejdsdokument fra Europa-Parlamentets og Rådets delegationer: Del A indeholder de elementer af et kompromis, der allerede er opnået enighed om under de forberedende drøftelser, og del B indeholder de uafklarede punkter med de respektive forhandlingspositioner (oversigt i fire kolonner). Forligsudvalget mødes skiftevis i Rådets og i EP s lokaler. Denne ordning gælder både, hvis der behandles flere sager, og når der kun behandles en enkelt sag; der er dog mange undtagelser, da man er afhængig af, om der er ledige lokaler og/eller et tilstrækkeligt antal tolke til rådighed. Sprogordningen for disse møder er den ordning, der gælder i Rådet (dvs. 23 sprog). Den institution, hvor første møde i Forligsudvalget finder sted, er ansvarlig for udarbejdelsen af det fælles udkast og følgeskrivelsen samt, når Europa-Parlamentet og Rådet har endeligt vedtaget den pågældende retsakt, for, at formanden for henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet undertegner retsakten, og for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Så snart der er opnået enighed om et fælles udkast i Forligsudvalget eller efterfølgende ved brevveksling mellem Forligsudvalgets to formænd, udarbejder Generalsekretariatet for Rådet eller Generalsekretariatet for EP, hvis første møde i Forligsudvalget har fundet sted i EP s lokaler, et udkast til retsakt i princippet på det sprog, der er blevet anvendt under forhandlingerne. Efter den juridiske og sproglige gennemgang foreligger dette dokument på EU-sprogene. Det fælles udkast sendes til formanden for henholdsvis EP og Rådet ved skrivelse underskrevet af de to formænd for Forligsudvalget (generelt skriver formanden for Coreper under på vegne af formanden for Rådet). Denne følgeskrivelse til det fælles udkast, der fungerer som protokol for Forligsudvalget, og som indeholder

17 15 eventuelle erklæringer, sendes ligeledes til orientering til den kommissær, der har deltaget i Forligsudvalgets drøftelser ( 6 ). Godkender Forligsudvalget ikke det fælles udkast inden for den frist, der er fastsat i traktaten, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget. EP s og Rådets tredjebehandling (frist: 6 uger (+ 2)) Hvis Forligsudvalget godkender et fælles udkast, er formålet med tredjebehandlingen, at de to institutioner vedtager retsakten, som den foreligger i det fælles udkast, idet EP træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer og Rådet med kvalificeret flertal. Hvis en af de to institutioner ikke giver sin godkendelse inden for fristen, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget. Tredjebehandlingen afvikles inden for en frist på seks uger, som løber fra den dato, hvor det fælles udkast godkendes, hvilket ikke nødvendigvis svarer til datoen for det sidste møde i Forligsudvalget, men er den dato, hvor de to formænd for Forligsudvalget underskriver den følgeskrivelse til det fælles udkast, som sendes til formanden for henholdsvis EP og Rådet. Fristen på seks uger kan på EP s eller Rådets initiativ og efter fælles overenskomst mellem dem forlænges med højst to uger. ( 6 ) For så vidt angår Forligsudvalgets opgaver og beføjelser, henvises til dom af , sag C-344/04, International Air Transport Association og European Low Fares Airline Association mod Department for Transport, Sml. I, s. 403, præmis

18 16 Den almindelige lovgivningsprocedure tredje fase 6 uger (+2) 6 uger (+2) Retsakten ikke vedtaget Enighed ikke opnået Forligsudvalget Fælles udkast EP tredjebehandling Fælles udkast forkastet Fælles udkast godkendt Fælles udkast godkendt Fælles udkast forkastet Retsakten vedtaget Retsakten ikke vedtaget Retsakten ikke vedtaget Rådet tredjebehandling

19 KAPITEL II. FORMANDSKABET 1. Tilrettelæggelse af arbejdet Hvert formandskab reserverer ved opstillingen af sin tidsplan en række datoer til møder i Forligsudvalget ( 1 ). I praksis er det Generalsekretariatet for henholdsvis EP og Rådet, der opstiller tidsplanen et år i forvejen efter aftale med de respektive myndigheder. Fastsættelsen af disse datoer forudsætter, at medlemmerne af Europa-Parlamentets og Rådets delegationer og navnlig regeringsmedlemmet fra det formandskab, der skal varetage formandskabet for Forligsudvalget, har mulighed for at deltage. I begyndelsen af hvert halvår eller endog lidt før tager formanden for Coreper i princippet indledende kontakter med de tre næstformænd, der har ansvaret for forligsproceduren, samt med formændene for de relevante EP-udvalg og med de ordførere, der skal tage sig af sager, der behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, for at drøfte situationen for de forskellige sager og i fællesskab opstille en tidsplan og en metodologi for de prioriterede drøftelser, som skal finde sted i løbet af det halve år, formandskabet varer. Ved denne lejlighed kunne man drøfte, a) i hvilke sager Forligsudvalget må indkaldes efter EP s andenbehandling eller sandsynligvis må indkaldes på baggrund af de forventede resultater af en kommende andenbehandling i EP b) hvilke sager der er under andenbehandling i EP, og hvor det for at undgå forligsproceduren vil være praktisk at udveksle oplysninger og føre uformelle forhandlinger mellem EP og Rådet c) hvilke sager der er under førstebehandling, og hvor behandlingen forventes afsluttet allerede i denne fase. ( 1 ) I praksis anvendes flere af disse datoer regelmæssigt til uformelle triloger. Andre datoer for møder i Forligsudvalget fastsættes efter behov i løbet af hvert halvår.

20 18 Denne indledende kontakt på initiativ af formanden for Coreper kan følges op af kontakter mellem formændene for Rådets arbejdsgrupper og ordførerne med henblik på en mere detaljeret gennemgang af tidsplanen for drøftelserne, navnlig for så vidt angår de sager, der er under første- og andenbehandling i EP. Generalsekretariatet for henholdsvis Rådet og EP tilrettelægger disse møder og udarbejder efter instruks fra de respektive myndigheder de forberedende dokumenter (lister over prioriterede sager, foreløbig tidsplan for drøftelserne, forslag til metodologi). For så vidt angår førstebehandlingsdrøftelserne skal tidsplanen for drøftelserne af sagerne i Rådets arbejdsgrupper og Coreper og i EP-udvalgene opstilles på en sådan måde, at der gives mulighed for en vis parallelisme i forløbet. 2. Formandskabets rolle i de enkelte faser af den almindelige lovgivningsprocedure Førstebehandling Parallel behandling Kommissionens tjenestegrenes rolle I første omgang skal formandskabet for hver sag behandle Kommissionens forslag i Rådets arbejdsgruppe samt i fornødent omfang i Coreper. En parallel behandling finder sted i det kompetente EP-udvalg. Den arbejdsgruppe i Rådet, der behandler Kommissionens forslag, holder sig underrettet om forløbet af drøftelserne i det kompetente EP-udvalg. Kommissionens tjenestegrene, der deltager i møderne i både EP og Rådet, kan spille en vigtig rolle som formidler af oplysninger, idet de dog må overholde hver institutions arbejdsregler. Triloger Når behandlingen af sagen har nået en vis modenhed, og der er skabt klarhed med hensyn til delegationernes holdninger til de vigtigste spørgsmål i sagen, kan formandskabet tage kontakt med Europa- Parlamentets repræsentanter i EP-udvalget (ordfører/udvalgsformand). Under disse kontakter, der til daglig kaldes»uformelle triloger«, hvor formandskabet (formanden for Rådets arbejdsgruppe/formanden for

21 19 Coreper) assisteres af det generaldirektorat, der har ansvaret for sagen, og af afdelingen for fælles beslutningstagning (Direktoratet for Overordnede Politiske Spørgsmål), deltager ligeledes tjenestemænd fra Kommissionen. Det er hensigten med disse første kontakter at få afklaret de respektive synspunkter, indkredset de væsentligste punkter, som der ikke er enighed om, og foretaget en første vurdering af mulighederne for at afslutte sagen allerede ved førstebehandlingen. Formandskabet forelægger Coreper resultaterne af disse kontakter (i Europa-Parlamentet følges samme arbejdsgang med behandlingen i EP-udvalget). Coreper skønner, eventuelt efter yderligere behandling i Rådets arbejdsgruppe, om det er muligt at nå til enighed allerede ved førstebehandlingen, og udarbejder i givet fald kompromisforslag. Uformelle forhandlingsmøder For visse sager kan disse første kontakter således efterfølges af uformelle forhandlingsmøder, hvor formandskabet principielt vil have fået et mandat fra Coreper. Under disse uformelle forhandlingsmøder søger formanden for Coreper og EP s repræsentant(er) at tilnærme de to institutioners holdninger til hinanden med henblik på at nå til et resultat ved EP s førstebehandling (ændringer til Kommissionens forslag eller uden ændringer), som Rådet kan acceptere. Selv når det er klart, at der ikke kan opnås enighed under førstebehandlingen, kan det være berettiget at fortsætte kontakterne med EP for bedre at indkredse de punkter, hvor der ikke er enighed, og reducere antallet af eventuelle ændringer fra EP s andenbehandling. Førstebehandlingen er således karakteriseret ved løbende kontakter/ forhandlinger med Europa-Parlamentet efterfulgt af både EP s og Rådets egen behandling af resultatet af disse kontakter og af fastlæggelsen af de respektive forhandlingspositioner. Den samme fremgangsmåde karakteriserer ligeledes forberedelsesfasen af forligsproceduren. EP s andenbehandling I denne fase skal Rådet nøje følge drøftelserne i EP. For visse sager kan formandskabet blive nødt til at tage kontakt med EP s repræsentanter for at gøre det lettere at få godkendt Rådets førstebehandlingsholdning, undgå at denne forkastes eller opnå, at EP kun foreslår ændringer til

22 20 Rådets førstebehandlingsholdning, som Rådet kan godkende. I sådanne tilfælde holdes der trepartsmøder og uformelle forhandlingsmøder ligesom under førstebehandlingen. Rådets andenbehandling ( 2 ) Behandling af ændringerne i arbejdsgruppen Så snart generalsekretariatets orienterende note om resultaterne af EP s andenbehandling foreligger sammen med EP s beslutning og foreslåede ændringer, lader formandskabet hurtigst muligt Rådets arbejdsgruppe behandle EP s ændringer. Denne behandling skal være grundig og må ikke begrænses til en enkel indkredsning af de ændringer, Rådet ikke kan godkende, og af de ændringer, som Rådet kan godkende (eller den mere enkle situation, hvor Rådet forkaster alle ændringerne). Hvis Rådet ikke kan godkende alle ændringerne, skal gruppen drøfte mulige kompromistekster og foreslå dem over for Coreper i sin første rapport. Vedtagelse af retsakten Hvis resultatet af Rådets arbejdsgruppes drøftelser bekræftes af Coreper og fører til godkendelse af alle EP s ændringer, udarbejder generalsekretariatet en I/A-note med henblik på Rådets vedtagelse af retsakten (Rådets førstebehandlingsholdning ændret ved ændringerne) og sørger for offentliggørelse i EUT, efter at formanden og generalsekretæren for henholdsvis EP og Rådet har underskrevet den. Indkaldelse af Forligsudvalget Hvis Rådet ikke godkender alle ændringerne, underretter det EP herom, og formanden for Rådet indkalder til møde i Forligsudvalget efter aftale med formanden for EP. Den dato, hvor Rådet konstaterer, at det ikke kan godkende ændringerne, er den dato, hvor fristen på 6 uger (+ 2) for indkaldelse af Forligsudvalget begynder. ( 2 ) Hvis EP under andenbehandlingen godkender Rådets førstebehandlingsholdning, anses retsakten for vedtaget, og der skal ikke foretages en andenbehandling i Rådet.

23 21 Formandskabet kan i forbindelse med særlig komplekse sager vælge, at Rådet straks efter gennemgangen af ændringerne i arbejdsgruppen/ Coreper ikke konstaterer, at det ikke kan godkende disse ændringer, og i stedet vælge at bruge en del af fristen for Rådets andenbehandling (3 måneder (+ 1) til uformelle kontakter med EP med henblik på at forberede forligsproceduren. I første omgang kan der finde tekniske møder sted mellem formanden for gruppen assisteret af Generalsekretariatet for Rådet (GD + afdelingen for fælles beslutningstagning), og EP s ordfører samt tjenestemænd fra Kommissionen. Så snart de to institutioners oprindelige forhandlingspositioner er fastslået ( 3 ), kan man gå over til forhandlingsfasen»uformel trilog«. I dette møde deltager fra Rådets side formanden for Coreper (samt næste halvårs formand som observatør) og fra EP s side ordføreren og undertiden formanden for det kompetente EP-udvalg, idet Kommissionen principielt er repræsenteret på generaldirektørniveau. Forligsproceduren Forberedende fase I løbet af den periode, der går forud for første møde i Forligsudvalget, skal formandskabet kunne deltage i tekniske møder (i princippet med deltagelse af formanden for arbejdsgruppen) og uformelle triloger (med deltagelse af formanden for Coreper). Rådets forhandlingspositioner som udgør formandskabets mandat er i princippet fastsat på forhånd af Coreper, der holdes underrettet af sin formand om resultaterne af forhandlingerne med EP. I visse tilfælde tager formanden for Coreper forhandlingsinitiativer på eget ansvar og forpligter da kun formandskabet. Denne forhandlingsteknik benyttes oftere og oftere. Rådets første forhandlingstilbud fremsættes typisk i form af et kompromis fra formandskabet. EP svarer på sin side ofte ( 3 ) I form af oversigter i 4 kolonner: Rådets førstebehandlingsholdning, EP s ændringer, EP s holdning (eller ordførerens holdning), Rådets holdning (eller formandskabets forslag), som siden forhandlingen af sagerne om sundhed i december 1995 udgør det sædvanlige forhandlingsinstrument under hele forligsproceduren.

24 22 også med ordførerens holdning. De to»ad referendum«-tilbud forelægges derpå for henholdsvis Rådets delegation (Coreper) og EP s delegation til godkendelse. Møde i Forligsudvalget For så vidt angår møder i Forligsudvalget skal formandskabet sikre deltagelse af et regeringsmedlem (i princippet den minister, der har den pågældende sag som ansvarsområde), der skal lede møderne i Forligsudvalget. Generelt afholder formandskabet inden forligsmøderne en briefing med Generalsekretariatet for Rådet. Visse sager kræver flere møder i Forligsudvalget. Ofte er det mellem disse møder nødvendigt med et politisk tilsagn fra den minister, der er den ene af formændene for Forligsudvalget, for at finde kompromiser i Rådet og forhandle dem med Forligsudvalgets medformand fra EP.

25 KAPITEL III. GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET Med henblik på lovgivningsarbejde efter den almindelige lovgivningsprocedure assisteres de enkelte formandskaber for hver sag af det generaldirektorat, der har sagen som ansvarsområde, af afdelingen for fælles beslutningstagning og af Den Juridiske Tjeneste. Det skema, der findes i bilag VI, viser for hele proceduren fordelingen af opgaverne i Generalsekretariatet for Rådet mellem de forskellige generaldirektorater (de sagsbehandlende tjenester) og afdelingen for fælles beslutningstagning.

26

27 BILAG I TEKSTER Artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde 1. Når der i traktaterne henvises til den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på vedtagelse af en retsakt, anvendes følgende fremgangsmåde: 2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag. Førstebehandling 3. Europa-Parlamentet fastlægger sin førstebehandlingsholdning og meddeler Rådet den. 4. Hvis Rådet godkender Europa-Parlamentets holdning, vedtages den pågældende retsakt i den formulering, der svarer til Europa- Parlamentets holdning. 5. Hvis Rådet ikke godkender Europa-Parlamentets holdning, vedtager det sin førstebehandlingsholdning og meddeler Europa-Parlamentet den. 6. Rådet giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin førstebehandlingsholdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning. Andenbehandling 7. Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen a) godkender Rådets førstebehandlingsholdning eller ikke har udtalt sig, anses den pågældende retsakt for vedtaget i den formulering, der svarer til Rådets holdning

28 26 b) med et flertal af sine medlemmer forkaster Rådets førstebehandlingsholdning, anses den pågældende retsakt for ikke-vedtaget c) med et flertal af sine medlemmer foreslår ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning, sendes den således ændrede tekst til Rådet og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disse ændringer. 8. Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer a) godkender alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget b) ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa- Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget. 9. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om de ændringer, som Kommissionen har afgivet negativ udtalelse om. Forligsprocedure 10. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets andenbehandlingsholdninger. 11. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med henblik på at forlige Europa- Parlamentets og Rådets holdninger. 12. Hvis Forligsudvalget inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen ikke godkender noget fælles udkast, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

29 27 Tredjebehandling 13. Hvis Forligsudvalget inden for denne frist godkender et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på seks uger fra godkendelsen til at vedtage den pågældende retsakt i overensstemmelse med det fælles udkast, idet Europa- Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer og Rådet med kvalificeret flertal. Hvis dette ikke sker, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget. 14. De i denne artikel anførte frister på tre måneder og seks uger forlænges på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ med henholdsvis højst en måned og højst to uger. Særlige bestemmelser 15. Når en lovgivningsmæssig retsakt i de tilfælde, der er fastsat i traktaterne, underkastes den almindelige lovgivningsprocedure på initiativ af en gruppe af medlemsstater, efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på anmodning af Domstolen, finder stk. 2, stk. 6, andet punktum, og stk. 9 ikke anvendelse. I disse tilfælde sender Europa-Parlamentet og Rådet udkastet til retsakt samt deres første- og andenbehandlingsholdninger til Kommissionen. Europa-Parlamentet eller Rådet kan anmode om en udtalelse fra Kommissionen under hele proceduren, ligesom Kommissionen kan afgive udtalelse på eget initiativ. Den kan også, hvis den finder det nødvendigt, deltage i Forligsudvalget i overensstemmelse med stk. 11.

30 28 ERKLÆRING OM OVERHOLDELSE AF TIDSFRISTERNE I DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE ( 1 ) Konferencen henstiller til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen at gøre alt for at sikre, at den fælles beslutningsprocedure afvikles så hurtigt som muligt. Den minder om betydningen af, at fristerne i artikel 189 B i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab overholdes nøje, og bekræfter, at den mulighed for at forlænge de pågældende frister, der er nævnt i stk. 7 i samme artikel, kun bør overvejes, når det er strengt nødvendigt. Under alle omstændigheder bør den faktiske periode mellem Europa-Parlamentets andenbehandling og det tidspunkt, hvor resultatet af Forligsudvalgets arbejde foreligger, ikke overstiger ni måneder. ( 1 ) Erklæring nr. 34 knyttet til slutakten for den regeringskonference, der vedtog Amsterdamtraktaten. Erklæringen er fortsat i kraft.

31 BILAG II DA Den Europæiske Unions Tidende C 145/5 II (Meddelelser) FÆLLES ERKLÆRINGER FÆLLES ERKLÆRINGER EUROPA-PARLAMENTET RÅDET KOMMISSIONEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN PRAKTISKE GENNEMFØRELSE AF DEN FÆLLES BESLUTNINGS- PROCEDURE (ARTIKEL 251 I EF-TRAKTATEN) (2007/C 145/02) GENERELLE PRINCIPPER 1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, i det følgende samlet benævnt»institutionerne«, konstaterer, at den nuværende praksis med kontakter mellem Rådets formandskab, Kommissionen og formændene for de pågældende udvalg og/eller ordførere i Europa-Parlamentet og mellem Forligsudvalgets formænd har vist sig at fungere. 2. Institutionerne bekræfter, at denne praksis, der har udviklet sig i alle faser af den fælles beslutningsprocedure, fortsat skal fremmes. Institutionerne forpligter sig til at gennemgå deres arbejdsmetoder for i endnu højere grad effektivt at udnytte alle de muligheder, der ligger i den fælles beslutningsprocedure som fastlagt i EF-traktaten. 3. I denne fælles erklæring klarlægges disse arbejdsmetoder og den praktiske gennemførelse heraf. Den supplerer den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ( 1 ), særlig bestemmelserne heri om den fælles beslutningsprocedure. Institutionerne forpligter sig til fuldt ud at respektere sådanne forpligtelser på linje med principperne om åbenhed, ansvarlighed og effektivitet. I den forbindelse bør institutionerne drage særlig omsorg for at fremme forenklingen af forslag under overholdelse af gældende fællesskabsret. 4. Institutionerne samarbejder loyalt under hele proceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden for derved at skabe mulighed for eventuelt at vedtage den pågældende retsakt på et tidligt stadium i proceduren. 5. Med henblik herpå samarbejder de gennem passende interinstitutionelle kontakter for på alle stadier af den fælles beslutningsprocedure at følge fremskridtet i arbejdet og undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse. 6. Institutionerne forpligter sig til, i overensstemmelse med deres respektive forretningsordener, regelmæssigt at udveksle oplysninger om udviklingen i de sager, der behandles efter den fælles beslutningsprocedure. Med henblik på en sammenhængende og samordnet afvikling af arbejdet sørger institutionerne for så vidt muligt at samordne deres respektive tidsplaner. De søger derfor at opstille en vejledende tidsplan for de forskellige stadier indtil den endelige vedtagelse af de forskellige lovgivningsforslag under fuld hensyntagen til beslutningstagningsprocessens politiske karakter. ( 1 ) EUT C 321 af , s. 1.

32 30 C 145/6 DA Den Europæiske Unions Tidende Samarbejdet mellem institutionerne som led i den fælles beslutningsprocedure sker ofte i form af trepartsmøder (»triloger«). Dette trilogsystem har vist sin levedygtighed og fleksibilitet ved markant at øge mulighederne for at nå til enighed under første- og andenbehandlingen, ligesom systemet har bidraget til at forberede arbejdet i Forligsudvalget. 8. Sådanne triloger foregår ofte i uformelle rammer. De kan holdes på alle stadier af proceduren og på forskellige repræsentationsniveauer afhængig af arten af de forventede drøftelser. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen forretningsorden sine deltagere i hvert møde, definerer sit mandat til forhandlingerne og informerer i god tid de andre institutioner om de nærmere detaljer vedrørende møderne. 9. Eventuelle udkast til kompromistekster, der vil blive forelagt på et kommende møde, fremsendes så vidt muligt til alle deltagere forud for mødet. For at øge åbenheden bekendtgøres triloger, der afholdes i Europa-Parlamentet og Rådet, hvor dette er praktisk muligt. 10. Rådsformandskabet søger at deltage i møderne i de parlamentariske udvalg. I givet fald behandler det indgående anmodninger om oplysninger om Rådets holdning. FØRSTEBEHANDLING 11. Institutionerne samarbejder loyalt med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden, således at retsakten så vidt muligt kan vedtages ved førstebehandlingen. Enighed ved førstebehandlingen i Europa-Parlamentet 12. Relevante kontakter etableres for at lette afviklingen af proceduren under førstebehandlingen. 13. Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Europa-Parlamentets og Rådets holdninger under hensyntagen til den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten. 14. Er der opnået enighed ved uformelle forhandlinger på triloger, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for det pågældende parlamentsudvalg detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til Kommissionens forslag. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig revision, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenarforsamlingen. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen. 15. Når en sag således står umiddelbart overfor at blive afsluttet ved førstebehandlingen, bør oplysninger om, at det er hensigten at indgå en aftale snarest muligt være let tilgængelige. Enighed på stadiet for Rådets fælles holdning 16. Er der ikke opnået enighed før Europa-Parlamentets førstebehandling, kan kontakterne fortsættes med henblik på at nå til enighed på stadiet for Rådets fælles holdning. 17. Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Europa-Parlamentets og Rådets holdninger under hensyntagen til den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten. 18. Opnås der enighed på dette stadium, meddeler formanden for det pågældende parlamentsudvalg i en skrivelse til formanden for Coreper sin indstilling til plenarforsamlingen om at acceptere Rådets fælles holdning uden ændringer, med forbehold af Rådets bekræftelse af den fælles holdning og juridisksproglig revision. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen. ANDENBEHANDLING 19. Rådet redegør i sin begrundelse så klart som muligt for de grunde, der førte til vedtagelsen af den fælles holdning. Europa-Parlamentet tager under andenbehandlingen mest muligt hensyn til denne begrundelse og til Kommissionens udtalelse. 20. Før Rådet fremsender sin fælles holdning, bestræber det sig på i samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen at fastsætte en dato for dennes fremsendelse for at sikre, at lovgivningsproceduren ved andenbehandlingen fungerer så effektivt som muligt.

33 C 145/7 Den Europæiske Unions Tidende DA Enighed ved andenbehandlingen i Europa-Parlamentet 21. Relevante kontakter opretholdes, så snart Rådets fælles holdning er fremsendt til Europa-Parlamentet, med henblik på en bedre forståelse af de respektive holdninger og for at gøre det muligt at afslutte lovgivningsproceduren hurtigst muligt. 22. Kommissionen støtter sådanne kontakter og afgiver sin udtalelse med henblik på at fremme en tilnærmelse af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger under overholdelse af den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten. 23. Er der opnået enighed ved uformelle forhandlinger på triloger, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for det pågældende parlamentsudvalg detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til Rådets fælles holdning. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig revision, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenarforsamlingen. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen. FORLIGSPROCEDURE 24. Viser det sig, at Rådet ikke vil kunne acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen, og når Rådet er klar til at forelægge sin holdning, afholdes en første trilog. Hver institution udpeger i henhold til sin forretningsorden sine deltagere i hvert møde og definerer sit mandat til forhandlingerne. Kommissionen oplyser tidligst muligt begge delegationer om, hvordan den agter at udtale sig om Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen. 25. Triloger afholdes under hele forligsproceduren for at løse udestående spørgsmål og skabe grundlag for at nå til enighed i Forligsudvalget. Resultaterne af trilogerne skal drøftes og eventuelt godkendes på møder i de respektive institutioner. 26. Forligsudvalget indkaldes af formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet og under overholdelse af traktaten. 27. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer til at tilnærme Europa-Parlamentets og Rådets holdninger til hinanden. Disse initiativer kan bl.a. bestå i at udarbejde udkast til kompromistekster på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger og under hensyntagen til den rolle, Kommissionen har i medfør af traktaten. 28. Formandskabet for Forligsudvalget udøves i fællesskab af formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet. Forligsudvalgets møder ledes på skift af en af de to formænd. 29. Datoerne for Forligsudvalgets møder samt dagsordenen for møderne fastsættes efter fælles aftale mellem de to formænd med henblik på, at Forligsudvalget kan fungere effektivt under hele forligsproceduren. Kommissionen høres om de påtænkte datoer. Europa-Parlamentet og Rådet afsætter passende vejledende datoer til forligsarbejde og underretter Kommissionen herom. 30. De to formænd kan sætte flere sager på dagsordenen på ethvert møde i Forligsudvalget. Ud over hovedpunktet (»B-punkt«), hvor der endnu ikke er nået til enighed, kan forligsprocedurer om andre emner åbnes og/eller afsluttes uden drøftelser om disse punkter (»A-punkt«). 31. Under overholdelse af traktatens bestemmelser om frister tager Europa-Parlamentet og Rådet så vidt muligt hensyn til tidsplanerne, herunder institutionernes mødefrie perioder og valg til Europa-Parlamentet. Afbrydelser i arbejdet bør under alle omstændigheder være så korte som muligt. 32. Forligsudvalgets møder afholdes på skift i Europa-Parlamentet og i Rådet med henblik på en ligelig deling af faciliteter, herunder tolkefaciliteter. 33. Forligsudvalget arbejder på grundlag af Kommissionens forslag, Rådets fælles holdning og Kommissionens udtalelse herom, de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer, Kommissionens udtalelse om Europa-Parlamentets ændringer og et fælles arbejdsdokument for Europa-Parlamentets og Rådets delegationer. Dette arbejdsdokument skal gøre det let for brugerne at identificere de udestående spørgsmål og henvise til dem. Kommissionen forelægger som hovedregel sin udtalelse inden tre uger efter den officielle modtagelse af resultatet af Europa-Parlamentets afstemning, og senest inden Forligsudvalget indleder sit arbejde.

34 32 C 145/8 DA Den Europæiske Unions Tidende Formændene kan forelægge tekster for Forligsudvalget til godkendelse. 35. Når Forligsudvalget er nået til enighed om et fælles udkast, konstateres dette enten på et møde i Forligsudvalget eller senere ved en brevveksling mellem de to formænd. En kopi af disse breve sendes til Kommissionen. 36. Når Forligsudvalget til enighed om et fælles udkast, forelægges det efter en endelig juridisk-sproglig revision for formændene til godkendelse. Under ekstraordinære omstændigheder kan et foreløbigt fælles udkast dog forelægges formændene til godkendelse for at overholde tidsfristerne. 37. Formændene fremsender det således godkendte fælles udkast til Europa-Parlamentets formand og til Rådets formand med en skrivelse undertegnet af begge. Kan Forligsudvalget ikke nå til enighed om et fælles udkast, underretter de to formænd Europa-Parlamentets formand og Rådets formand herom med en skrivelse undertegnet af begge. Disse skrivelser fungerer som protokol. Kopi af skrivelserne sendes til Kommissionen til orientering. Arbejdsdokumenter benyttet under forligsproceduren gøres tilgængelige i hver institutions register, så snart proceduren er afsluttet. 38. Forligsudvalgets sekretariat varetages i fællesskab af Europa-Parlamentets og Rådets generalsekretariater i samarbejde med Kommissionens generalsekretariat. GENERELLE BESTEMMELSER 39. Finder Europa-Parlamentet eller Rådet det nødvendigt at forlænge de frister, der er fastsat i traktatens artikel 251, underretter de formanden for den anden institution og Kommissionen. 40. Opnås der enighed ved første- eller andenbehandling eller under forligsforhandlingerne, færdiggøres den tekst, der er nået til enighed om, i snævert samarbejde og efter fælles aftale mellem Europa-Parlamentets og Rådets jurist-lingvist-tjenester. 41. Der kan ikke foretages nogen ændringer i en tekst, der er nået til enighed om, uden eksplicit godkendelse fra både Europa-Parlamentets og Rådets repræsentanter på det relevante niveau. 42. Færdiggørelsen foretages under hensyntagen til de forskellige procedurer i Europa-Parlamentet og Rådet, særlig med hensyn til overholdelse af frister for afslutning af interne procedurer. Institutionerne forpligter sig til ikke at bruge de fastsatte frister for den endelige juridisk-sproglige revision af retsakter til at genoptage drøftelserne om materielle spørgsmål. 43. Europa-Parlamentet og Rådet enes om en fælles præsentation af de tekster, der er udarbejdet af disse institutioner i fællesskab. 44. Institutionerne forpligter sig til så vidt muligt at benytte gensidigt acceptable standardformuleringer til indsættelse i retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, særlig med hensyn til bestemmelser om udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (jf. afgørelsen om udvalgsprocedurer ( 1 ), ikrafttræden, gennemførelse i national ret og anvendelse af retsakter og overholdelse af Kommissionens initiativret. 45. Institutionerne bestræber sig på at holde en fælles pressekonference for at informere om det positive udfald af lovgivningsprocessen ved første- eller andenbehandlingen eller i Forligsudvalget. De bestræber sig også på at udsende fælles pressemeddelelser. 46. Når Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en retsakt efter den fælles beslutningsprocedure, undertegnes den af Europa-Parlamentets formand og af Rådets formand samt af disse institutioners generalsekretærer. 47. Europa-Parlamentets og Rådets formænd modtager teksten til underskrift på deres respektive sprog og undertegner så vidt muligt teksten samtidig ved en fælles, månedlig ceremoni for at undertegne vigtige retsakter under overværelse af medierne. ( 1 ) Rådets afgørelse 1999/468/EØF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af , s. 23). Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af , s. 11).

35 C 145/9 Den Europæiske Unions Tidende DA 48. Den undertegnede tekst fremsendes til offentliggørelse i EU-tidende. Offentliggørelsen sker normalt inden for en frist af to måneder efter, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget retsakten. 49. Opdager en af institutionerne en skrivefejl eller en åbenbar fejl i en tekst (eller i en af de sproglige udgaver), underretter den straks de øvrige institutioner. Vedrører denne fejl en retsakt, der endnu ikke er vedtaget af Europa-Parlamentet eller af Rådet, udarbejder Europa-Parlamentets og Rådets jurist-lingvisttjenester i snævert samarbejde det påkrævede korrigendum. Vedrører fejlen en tekst, der allerede er vedtaget af en eller begge af disse institutioner, vedtager Europa-Parlamentet og Rådet uanset om teksten er offentliggjort eller ej efter fælles aftale en berigtigelse udarbejdet i overensstemmelse med deres respektive procedurer. Udfærdiget i Bruxelles den trettende juni to tusind og syv. For Europa-Parlamentet Formand For Rådet for Den Europæiske Union Formand For Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Formand

36

37 BILAG III RETSGRUNDLAG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE 1 Retsgrundlag Beskrivelse Proceduremæssige aspekter ( 1 ) Artikel 14 Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse Artikel 15, stk. 3 Aktindsigt i dokumenter fra institutionerne Artikel 16, stk. 2 Uafhængige tilsynsmyndigheder for beskyttelse af personoplysninger Artikel 18 Forbud mod forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet Artikel 19, stk. 2 Grundprincipper for bekæmpelsen af forskelsbehandling Artikel 21, stk. 2 Det skal gøres lettere at færdes og opholde sig frit for borgerne i Unionen Artikel 24 Borgerinitiativ ( 1 ) Med Lissabontraktatens ikrafttræden er Rådets afstemningsregel for vedtagelse af retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure kvalificeret flertal (artikel 16, stk. 3, i TEU). Når et udkast til retsakt foruden det retsgrundlag, der gør, at den skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, også har et retsgrundlag, der kræver enstemmighed, skal retsakten imidlertid vedtages med enstemmighed (f.eks. artikel 352, stk. 1, i TEUF).

38 36 Artikel 33 Artikel 42, stk. 1 Toldsamarbejde Anvendelse af Høring af EØSU konkurrencereglerne på produktionen af og handelen med landbrugsvarer Artikel 43, stk. 2 Fusionsmarkedsordningen Høring af EØSU Artikel 46 Fri bevægelighed for Høring af EØSU arbejdstagerne Artikel 48 Bestemmelser vedrørende social tryghed for vandrende arbejdstagere Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 48, stk. 2 Artikel 50, stk. 1 Fri etableringsret Høring af EØSU Artikel 51, stk. 2 Undtagelse af visse erhverv fra anvendelsen af bestemmelserne om fri etableringsret Artikel 52, stk. 2 Samordning af bestemmelserne om særlige regler for etableringsret for fremmede statsborgere Artikel 53, stk. 1 Gensidig anerkendelse af eksamensbeviser med henblik på fri etableringsret Artikel 56, stk. 2 Udstrækkelse af den frie udveksling af tjenesteydelser til statsborgere i et tredjeland Artikel 59, stk. 1 Liberalisering af Høring af EØSU tjenesteydelser Artikel 62 Undtagelse af visse erhverv fra anvendelsen af bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser

39 37 Artikel 64, stk. 2 Artikel 75, stk. 1 Artikel 77, stk. 2 Artikel 78, stk. 2 Artikel 79, stk. 2 Artikel 79, stk. 4 Artikel 81, stk. 2 Artikel 82, stk. 1 Samordning af bestemmelserne om særlige regler for fri udveksling af tjenesteydelser for fremmede statsborgere Gensidig anerkendelse af eksamensbeviser med henblik på fri udveksling af tjenesteydelser Kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer Administrative terrorbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger Foranstaltninger vedrørende grænsekontrol, asyl og indvandring Foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem Fælles indvandringspolitik Foranstaltninger, der skal fremme og støtte integration af tredjelandsstatsborgere Samarbejde om civilretlige spørgsmål Retligt samarbejde i straffesager Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b)

40 38 Artikel 82, stk. 2 Artikel 83, stk. 1 Artikel 83, stk. 2 Artikel 84 Artikel 85, stk. 1 Artikel 87, stk. 2 Minimumsregler for den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager Minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension Indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne (minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor) Foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver Foranstaltninger vedrørende politisamarbejde Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b), og artikel 82, stk. 3 Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b), og artikel 83, stk. 3 Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b), og artikel 83, stk. 3 Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b) Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b) Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b)

41 39 Artikel 88, stk. 2 Artikel 91, stk. 1 Artikel 100, stk. 2 Artikel 114, stk. 1 Artikel 116, stk. 2 Artikel 118, stk. 1 Artikel 121, stk. 6 Artikel 129, stk. 3 Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver Den fælles transportpolitik (med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje) Fælles transportpolitik (søog luftfart) Foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne i det indre marked Fjernelse af konkurrencefordrejning Foranstaltninger til at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen Nærmere bestemmelser for proceduren for den multilaterale overvågning af de økonomiske politikker Ændring af visse artikler i statutten for ESCB Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, litra b) Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU Et initiativ til lovgivning kan være på grundlag af en henstilling fra ECB (og høring af Kommissionen) eller på forslag af Kommissionen (og høring af ECB)

42 40 Artikel 133 Artikel 136, stk. 1 Artikel 149, stk. 1 Artikel 153, stk. 2, første og andet afsnit Artikel 157, stk. 3 Artikel 164 Artikel 165, stk. 4, første led Artikel 166, stk. 4 Artikel 167, stk. 5, første led Artikel 168, stk. 4 Foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af euroen Visse foranstaltninger vedrørende euroen Tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet Visse socialpolitiske foranstaltninger Anvendelse af princippet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den Europæiske Socialfond Tilskyndelsesforanstaltninger på uddannelsesområdet Foranstaltninger vedrørende erhvervsuddannelsespolitikken Tilskyndelsesforanstaltninger på kulturområdet Visse folkesundhedsforanstaltninger Høring af ECB Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 136, stk. 2, og artikel 238, stk. 3 Høring af EØSU og Regionsudvalget Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 153, andet og tredje afsnit Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget

43 41 Artikel 168, stk. 5 Artikel 169, stk. 3 Artikel 172, stk. 1 Artikel 173, stk. 3 Artikel 175, stk. 3 Artikel 177, stk. 1 Artikel 177, stk. 1 Artikel 177, stk. 2 Artikel 178 Retningslinjer, aktioner og støtte vedrørende projekter af fælles interesse vedrørende transeuropæiske net Specifikke støtteforanstaltninger på industriområdet Særlige aktioner (ud over strukturfondene) vedrørende den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed Strukturfondenes opgaver, hovedmål og indretning Almindelige regler og andre bestemmelser vedrørende strukturfondene Oprettelse af en Samhørighedsfond inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet Visse foranstaltninger vedrørende menneskers sundhed Foranstaltninger, som støtter og supplerer forbrugerbeskyttelsespolitikken Gennemførelsesforordningerne vedrørende EFRU Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU Artikel 294, jf. dog bestemmelserne i artikel 172, stk. 2 Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget

44 42 Artikel 182, stk. 1 Artikel 182, stk. 5 Artikel 188, stk. 2 Artikel 189, stk. 2 Artikel 192, stk. 1 Artikel 192, stk. 3 Artikel 194, stk. 2 Artikel 195, stk. 2 Artikel 196, stk. 2 Artikel 197, stk. 2 Artikel 207, stk. 2 Flerårigt rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum Visse foranstaltninger til gennemførelse af det flerårige rammeprogram inden for forskning og teknologisk udvikling Foranstaltninger vedrørende den europæiske rumpolitik Visse aspekter af miljøpolitikken Vedtagelse af generelle handlingsprogrammer for prioriterede mål inden for miljøpolitikken Energipolitikken, bortset fra de fiskale bestemmelser Indsats i turistsektoren Indsats på civilbeskyttelsesområdet Foranstaltninger, der er nødvendige for det administrative samarbejde om at gennemføre EU-retten Rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik Høring af EØSU Høring af EØSU Høring af EØSU Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget Høring af EØSU og Regionsudvalget

45 43 Artikel 209, stk. 1 Artikel 212, stk. 2 Artikel 214, stk. 3 Artikel 214, stk. 5 Artikel 224 Artikel 257, stk. 1 Nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af politikken for udviklingssamarbejde Nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det økonomiske, finansielle og tekniske samarbejde Fastlæggelse af rammerne for den humanitære bistand Statutten og de nærmere bestemmelser om funktionsmåden for det frivillige europæiske korps for humanitær bistand Statutten for politiske partier på europæisk plan Oprettelse af specialretter tilknyttet Retten Et initiativ til lovgivning kan være på begæring af Domstolen (og høring af Kommissionen) eller på forslag af Kommissionen (og høring af Domstolen)

46 44 Artikel 281, stk. 2 Artikel 291, stk. 3 Artikel 298, stk. 2 Artikel 322, stk. 1, litra a) Artikel 322, stk. 1, litra b Artikel 325, stk. 4 Ændring af visse bestemmelser i statutten for Den Europæiske Unions Domstol Generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser Bestemmelser vedrørende den europæiske forvaltning Visse finansielle regler (herunder de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen) Regler for kontrollen med de finansielle aktørers ansvar Foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser og bekæmpelse af denne svig Et initiativ til lovgivning kan være på begæring af Domstolen (og høring af Kommissionen) eller på forslag af Kommissionen (og høring af Domstolen) Høring af Regionsudvalget Høring af Regionsudvalget Høring af Regionsudvalget

47 45 Artikel 336 Artikel 338, stk. 1 Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte Foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker Høring af de øvrige institutioner

48

49 BILAG IV DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE OVERSIGTSSKEMA Uden frist 3 måneder (+ 1) 3 måneder (+ 1) 6 uger (+ 1) 6 uger (+ 2) 6 uger (+ 2) EP tredjebehandling EP andenbehandling EP førstebehandling Retsakten ikke vedtaget Ændringer Fælles udkast forkastet Retsakten ikke vedtaget Retsakten ikke vedtaget Rådets førstebehandlingsholdning forkastet Fælles udkast godkendt Enighed ikke opnået Rådets førstebehandlingsholdning godkendt Forslaget godkendt Retsakten vedtaget Retsakten vedtaget Retsakten vedtaget Forligsudvalget Retsakten vedtaget Ændringer Kommissionens forslag Indkaldelse af Forligsudvalget forberedende fase Ændringerne godkendt Fælles udkast godkendt Resultatet af EP's førstebehandling godkendt Fælles udkast Retsakten ikke vedtaget Fælles udkast forkastet Ændringerne forkastet Resultatet af Rådets førstebehandlingsholdning Rådet tredjebehandling Rådet andenbehandling Rådet førstebehandling 47

50

51 49 BILAG V ALMINDELIG LOVGIVNINGSPROCEDURE FRISTER Førstebehandling EP s andenbehandling Rådets andenbehandling Indkaldelse af Forligsudvalget Arbejdet i Forligsudvalget EP s og Rådets tredjebehandling uden frist (3 måneder (+ 1) (3 måneder (+ 1) (6 uger (+ 2) (6 uger (+ 2) (6 uger (+ 2) uden frist uden frist variabel frist 1. Kommissionen forelægger et forslag for EP og Rådet. 2. EP og Rådet vedtager den foreslåede retsakt (eventuelt ændret af EP), eller Rådet vedtager en førstebehandlingsholdning. 3. Rådets førstebehandlingsholdning og begrundelsen herfor meddeles EP. 4. EP godkender Rådets førstebehandlingsholdning eller udtaler sig ikke (retsakten anses for vedtaget = Rådets førstebehandlingsholdning), forkaster den (retsakten anses for ikke-vedtaget) eller foreslår ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning. 5. EP s ændringer modtages. 6. Rådet godkender EP s ændringer (retsakten anses for vedtaget: ændret udgave af Rådets førstebehandlingsholdning) eller godkender ikke alle ændringerne. 7. Første møde i Forligsudvalget. 8. Forligsudvalget godkender det fælles udkast, og de to formænd sender udkastet til formanden for henholdsvis EP og Rådet, eller Forligsudvalget godkender ikke et fælles udkast (retsakten anses for ikke-vedtaget), og de to formænd meddeler dette resultat til formanden for henholdsvis EP og Rådet. 9. EP og Rådet vedtager retsakten, ellers anses retsakten for ikke-vedtaget. 10. Formanden for henholdsvis EP og Rådet undertegner retsakten. 11/12. Retsakten offentliggøres i EUT/træder i kraft.

52

53 BILAG VI FORDELING I GSR AF OPGAVERNE I FORBINDELSE MED DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE Underretning til»chef de file«associeret tjeneste Modtagelse af Kommissionens forslag (kopi af skrivelse) Afdelingen for fælles beslutningstagning GD, Sagsbehandlende tjeneste (ST) Førstebehandling i EP/Rådet Behandling af forslaget i Rådet (gruppe/coreper: indkaldelse, dagsorden, dokumenter) Afdelingen for fælles beslutningstagning ST Den Juridiske Tjeneste (»JT«) Opfølgning af behandlingen i EP s udvalg ST Afdelingen for fælles beslutningstagning Gruppe (indkaldelse, dokumenter) ST Afdelingen for fælles beslutningstagning Coreper (dagsorden, dokumenter) ST Afdelingen for fælles beslutningstagning 51

54 52 Afdelingen for fælles beslutningstagning/st Afdelingen for fælles beslutningstagning JT Kontakter og uformelle forhandlingsmøder mellem formandskabet for Rådet, ordføreren, formanden for EP s udvalg og Kommissionen ST JT Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Den Juridiske Tjeneste, Direktoratet for Lovgivningskvalitet (»DLK«) ST Afdelingen for fælles beslutningstagning ST Orienterende note om resultaterne af EP s førstebehandling ledsaget af teksten til de godkendte ændringer Behandling af resultaterne af førstebehandlingen, evt. af Kommissionens ændrede forslag Rådets godkendelse af resultaterne af EP s førstebehandling (vedtagelse af retsakten) ST Coreper/Rådet (dagsorden, I/A-punkts-note med henblik på vedtagelse af retsakten, PE-CONSdokument) Rådets ikke-godkendelse af resultaterne af EP s førstebehandling (vedtagelse af Rådets førstebehandlingsholdning) Coreper/Rådet (dagsorden, dokumenter med henblik på politisk vedtagelse af Rådets førstebehandlingsholdning)

55 53 ST JT, DLK Begrundelse (samtidig med den juridiske og sproglige gennemgang af teksten til Rådets førstebehandlingsholdning): affattelse/delegationernes godkendelse Afdelingen for fælles beslutningstagning ST Coreper/Rådet (dagsorden, I/A-punkts-note med henblik på formel vedtagelse, Rådets førstebehandlingsholdning, begrundelse) Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning/st Afdelingen for fælles beslutningstagning ST Meddelelse til EP (Rådets førstebehandlingsholdning + begrundelse + eventuelle erklæringer) EP s andenbehandling ST Opfølgning af behandlingen i udvalget og på plenarmødet JT Kontakter og uformelle forhandlingsmøder mellem formandskabet for Rådet, ordføreren, formanden for EP s udvalg og Kommissionen ST Orienterende note om resultaterne af EP s andenbehandling: Rådets førstebehandlingsholdning forkastet retsakten ikke vedtaget Rådets førstebehandlingsholdning godkendt retsakten vedtaget ændringer fra EP til Rådets førstebehandlingsholdning andenbehandling i Rådet

56 54 ST JT Afdelingen for fælles beslutningstagning ST Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Rådets andenbehandling Gruppe (indkaldelse, dokumenter, Kommissionens udtalelse) Coreper (dagsorden, dokumenter) a) Rådet godkender alle ændringerne retsakten vedtaget ST Coreper/Rådet (dagsorden, I/A-punkts-note med henvisning til den orienterende note om EP s andenbehandling ledsaget af teksten til ændringerne) b) Rådet godkender ikke alle ændringerne forligsprocedure Underretning af EP om ikke-godkendelse af ændringerne ST, JT Uformelle tekniske møder (formanden for gruppen, EP, Kommissionen)

57 55 Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning ST, JT Uformel trilog (formanden for Coreper, EP, Kommissionen) ST, JT Forberedende drøftelser i Coreper (dagsorden, dokumenter) ST, JT (evt.) Rådet (dagsorden, dokumenter) Forligsmøde(r): ST Indkaldelse ST, JT Forberedende drøftelser i Rådets delegation ST, JT Møder i Forligsudvalget i) Enighed under forligsproceduren ST, JT, DLK Udarbejdelse af det fælles udkast (PE-CONS)

58 56 Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning Afdelingen for fælles beslutningstagning DLK, Centralkoordinationen GD for Presse, Kommunikation og Åbenhed Følgeskrivelse til det fælles udkast til formanden for henholdsvis EP og Rådet underskrevet af de to formænd for Forligsudvalget ST Coreper/Rådet (dagsorden, I/A-punkts-note, PE-CONSdokument) vedtagelse af retsakten ii) Ikke-enighed under forligsproceduren retsakten ikke vedtaget ST Orienterende skrivelse til formanden for henholdsvis EP og Rådet underskrevet af de to formænd for Forligsudvalget ST LEX-dokument undertegnelse af den lovgivningsmæssige tekst af formanden og generalsekretæren for henholdsvis EP og Rådet Offentliggørelse af retsakten i EUT ST PM Tilrettelæggelse af uformelle kontakter mellem formandskabet og EP, underretning af EP s og Kommissionens tjenestegrene, forlængelse af frister, underretning af delegationerne om forløbet af drøftelserne og frister for de forskellige sager (oversigt)

59

60

61 Generalsekretariatet for Rådet HÅNDBOG FOR DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor s. 14,8 x 21,0 cm ISBN doi: /72885

62

63 SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU Gratis publikationer: Via EU Bookshop ( Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer. Kontaktoplysninger kan findes på: eller fås ved at sende en fax til Betalingspublikationer: Via EU Bookshop ( Betalingsabonnementer (f.eks. Den Europæiske Unions Tidende og samlinger af afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol): Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer (

64 QC DA-C Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf doi: /72885