Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi."

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014 fremsendt bestilling på en vurdering vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder, til DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Med venlig hilsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 19. november 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: Sagsnummer: Afs. CVR-nr.: Reference: rcf Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. Side 1/1 Kopi til: Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 19. november 2014 Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid Kaag Thomsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi BAGGRUND Naturerhvervsstyrelsen (NAER) foretager ved kontrol af efterafgrøder en vurdering af, om der er en veludviklet efterafgrøde, der sikrer en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Hvis der ikke er veludviklet efterafgrøde, foretages en samlet vurdering af efterafgrøden, hvor antallet af planter indgår i vurderingen. I forbindelse med vurderingen tages udgangspunkt i dyrkningsvejledninger fra Videnscentret for Landbrug, jf. nedenstående oversigt over anbefalede plantetal for en række alm. landbrugsafgrøder. NAER har den 4. november 2014 anmodet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at vurdere, om der eksisterer et bedre grundlag for fastsættelse af plantetal end disse dyrkningsvejledninger. Tabel 1. Oversigt over anbefalede plantetal for en række alm. landbrugsafgrøder Afgrøde Plantetal pr. m2 Vårraps Vinterraps Vårbyg Rug Vinterhvede 200 Alm. rajgræs Rødsvingel Rapgræs Engrapgræs Gul sennep Cikorie 15-16

3 BESVARELSE Konklusion Der er meget begrænset viden om betydning af diverse efterafgrøders plantetal (dvs. antal planter pr. arealenhed) for efterafgrødernes udvaskningsreducerende effekt. Det vurderes dog, at krav om plantetal, der tager udgangspunkt i optimering af udbytte ved dyrkning af hovedafgrøder høstet ved modenhed, ikke er hensigtsmæssige som grundlag for vurdering af effekt på optagelse af kvælstof (N) og udvaskning. På trods af at der ikke findes et bedre grundlag, vurderes det, at de foreslåede krav til plantetal er uforholdsmæssigt høje, når det drejer sig om dyrkning af efterafgrøder. Der er i bestillingen fra NAER uklarhed om, under hvilke omstændigheder et sådant krav til plantetal skal være gældende, dvs., hvordan en veludviklet efterafgrøde defineres. Dette kan føre til usikkerhed hos landmanden og resultere i, at valgmuligheder i forhold til efterafgrødeart, etableringstidspunkt og -metode i realiteten indskrænkes med mulige uheldige konsekvenser til følge. Resultatet af et nyt GUDP-projekt med droner til overflyvning af marker forventes på sigt at kunne udnyttes til kontrol af N-optag i efterafgrøder, spildfrø og ukrudt. Dette vurderes at kunne overflødiggøre bestemmelser af dækningsgrad og plantetællinger ved kontrol. Definition af veludviklet efterafgrøde NAER oplyser i bestillingen, at det ved kontrol af efterafgrøder skal vurderes, om der er tale om en veludviklet efterafgrøde. Hvis dette ikke er tilfældet, skal antal af planter indgå i vurderingen. Der angives ikke en definition af udtrykket veludviklet efterafgrøde. Udtrykket kan forstås i forhold til, om efterafgrøden har nået et vist udviklingstrin, eller om den har nået en vis størrelse. Visse arter af f.eks. gul sennep og olieræddike opnår hurtigt et udviklingstrin, hvor de begynder at blomstre og dermed måske nedsætter deres N-optag i forhold til andre arter, som vedbliver at være i vegetativt stadium i længere tid. Hvor hurtigt en efterafgrøde når et givent udviklingstrin afhænger af sorten, men tidspunktet påvirkes formentlig af dagslængde, temperatur mm. Efterafgrødearters forskellighed med hensyn til udviklingstrin og N-optag er ikke forskningsmæssigt belyst under danske forhold. Der foreligger dog sammenligning af en lang række sorter af olieræddike og gul sennep mht. overjordisk tørstofproduktion og N-optag samt effekt på mineralsk N i bl.a cm dybde (Østergaard et al., 2012). Efterafgrøders størrelsesmæssige udvikling afhænger af mange forhold. For efterafgrøder, der sås som udlæg eller spredes før høst i hovedafgrøden, afhænger deres udvikling af hovedafgrødens tæthed (påvirkes af bl.a. hovedafgrødens udsædsmængde og mængden af plantetilgængeligt N), høsttidspunkt og mængde af ukrudt. Flere af disse forhold er det ikke muligt at tage højde for på forhånd, da de afhænger af årets vejrforhold. For eksempel afhænger høsttidspunktet af de aktuelle

4 nedbørsmængder, så høsten visse år må udsættes pga. nedbør. Dette har vist sig at være af betydning for f.eks. vækst af udstrøet olieræddike (Thomsen et al., 2013), men også væksten af f.eks. rajgræs kan blive hæmmet af et sent høsttidspunkt. Rajgræs synes dog at være mere tilbøjelig end olieræddike til at vokse, selvom høsten er sen, hvorved der kan opstå høstproblemer pga. gennemgroning. For efterafgrøder, der sås efter høst, afhænger deres størrelsesmæssige udvikling af vejrforholdene efter såning, hvor kølige og våde forhold, til trods for rettidig såning inden 20. august kan hæmme deres vækst. Dette sås f.eks. i 2011 på Askov Forsøgsstation (Billede 1), hvor olieræddike sået 10. august efter høst af hovedafgrøden blev negativt påvirket af ugunstige fremspiringsforhold. I modsætning dertil udviklede før-høstspredt olieræddike sig fint. Billede 1. Venstre billede viser en parcel med olieræddike udstrøet 12. juli 2011 i vinterhvede, der blev høstet 4. august, Askov Forsøgsstation. Til venstre i billedet ses delvist en parcel med olieræddike sået 10. august efter høst af vårbyg. Olieræddike blev i sidstnævnte tilfælde sået efter en let opharvning. Billedet til højre viser, at kimplanterne blev negativt påvirkede af stort vandindhold i jorden under fremspiring. Olieræddike, der fremspirede tidligere, blev tilsyneladende ikke i samme grad negativt påvirket af nedbørsforholdene (billedet til venstre). Foto: 1. september 2011, Niels Peter Pedersen, Aarhus Universitet. Udgangspunktet for vurdering I bestillingen oplyses, at der ved efterafgrødekontrol skal foretages en samlet vurdering af efterafgrøden, hvis denne ikke er veludviklet, og at der i vurderingen skal indgå plantetal. Det beskrives dog ikke, på hvilken måde de angivne plantetal skal indgå i vurderingen. Da der efterfølgende spørges til, om der findes et bedre grundlag for fastsættelse af plantetallet antages i nærværende besvarelse, at de angivne plantetal kan kræves opnået, for at en ikke-veludviklet efterafgrøde kan godkendes. Derved vil der for en efterafgrøde af gul sennep kunne kræves planter pr. m 2. Olieræddike er ikke med på listen og det vides derfor ikke, om der kræves samme plantetal som for gul sennep, eller om olieræddike evt. skal vurderes efter plantetal for vårraps ( planter pr. m 2 ) eller vinterraps (40-50 planter pr. m 2 ).

5 I bestillingen pointeres, at efterafgrøderne skal sikre et effektivt N-optag om efteråret. Det oplyses desuden, at der er taget udgangspunkt i anbefalede plantetal i dyrkningsvejledninger fra Videncentret for Landbrug (VfL). De i tabel 1angivne plantetal viser, at udgangspunktet er vejledninger for dyrkning af de pågældende afgrøder til modenhed eller høst af vegetative dele (rødder af cikorie). Det har dog ikke været muligt at finde en dyrkningsvejledning fra VfLfor gul sennep til modenhed, men fra DLF-trifolium foreligger en dyrkningsvejledning med de angivne plantetal (Anonym, 2014a). Anbefalede plantetal for afgrøder, der høstes som hovedafgrøde, er en afvejning af mange andre faktorer end en effektiv N-optag om efteråret. For eksempel gælder dette sandsynligvis for cikorie, hvor det anbefalede plantetal for dyrkning med henblik på høst af rødder er pr. m 2. Det skal bemærkes, at cikorie til høst er en ny afgrøde under danske forhold, og at kommende forsøg eller erfaringer kan føre til, at det anbefalede plantetal ændres. Cikorie som efterafgrøde skal sås som udlæg. Hvis der antages en spireprocent på 70, vil kravet om ca. 16 planter pr. m 2 betyde, at der skal sås 0,3 kg frø pr. ha. Umiddelbart synes dette at være en lille udsædsmængde. Knudsen (2013) angiver i dyrkningsvejledning for efterafgrøder, at der kan udsås 5-8 kg frø pr. ha. Prisen herfor angives til kr. pr. ha, hvilket er langt mere end for de fleste andre efterafgrøder og formentlig en af grundene til, at cikorie ikke er mere udbredt som efterafgrøde. Krav om en plantebestand på blot planter pr. m 2 vil derfor måske kunne virke fremmende for dyrkning af cikorie som efterafgrøde. I tidligere forsøg med cikorie som efterafgrøde er der blevet sået 5 kg frø pr. ha svarende til såning af ca. 380 frø pr. m 2. Visuelle bedømmelser (Billede 2) tyder på, at 5 kg frø formentlig er en del mere end nødvendigt, men der er ikke målt udvaskning eller N-min i parceller med forskellige udsædsmængder af cikorie, så det er ikke muligt at vurdere, hvor mange planter der vil være tilstrækkelige for en benyttelse af cikorie som efterafgrøde.

6 Billede 2. Til højre for midten ses cikorie sået som udlæg i vårbyg 28. april 2008 (5 kg frø pr. ha) og til venstre olieræddike (14 kg frø pr. ha) spredt 6. august. Vårbyggen blev høst 29. august. Længst til venstre ses olieræddike spredt 4. juli før høst af vinterbyg (24. juli). Afgrøden på arealet mellem parcellerne (f.eks. i forgrunden af billedet) blev fjernet 24. juni, hvorfor efterafgrøderne har haft mulighed for at vokse kraftigere end i parcellerne, som blev høstet senere. Foto: Foulum, 23. september 2008, Elly M. Hansen, Aarhus Universitet. For vinterraps angives i dyrkningsvejledningen, jf. NAERs bestilling, et anbefalet plantetal på pr. m 2. At flere forhold har indflydelse på hvilket plantetal, der anbefales ved dyrkning til modenhed fremgår af samme dyrkningsvejledning. Det fremhæves således, at hvis man ønsker, at radrense vinterraps, kan man ved såning på 50 cm rækkeafstand gå ned i udsædsmængde, da lavt plantetal giver kraftige planter. Haastrup (2010) refererer forsøg, som støtter dette, da man i et år (1986) med udvintringsskader i vinterraps høstede fornuftige udbytter (39 hkg pr. ha) ved et plantetal på blot 17 planter pr. m 2. Det er således velkendt, at raps (og formentlig også andre korsblomstrede planter) har en betydelig evne til at kompensere for et lavt plantetal. For olieræddike og rajgræs som efterafgrøde er der i efteråret 2007 lavet billedserier over efterafgrøders udvikling og måling af plantetal og N-optag i overjordisk plantemasse (Billede 3-7). Billeder mm. har tidligere været at finde på internet-siden som imidlertid ikke er tilgængelig mere (visse af billederne er gengivet i Hansen, 2009).

7 Af Billede 3-5 fremgår, at plantetal i olieræddike på planter pr. m 2 har optaget fra 40 til 73 kg N pr. ha i overjordisk plantemasse. I to felter er der optaget omtrent samme N-mængde til trods for plantetal på henholdsvis 24 eller 40 planter pr. m 2. At forskellige plantebestande af f.eks. olieræddike kan føre til N-optag og Nmin-indhold i jorden, som ikke er signifikant forskellige, fremgår af Østergaard et al. (2013). Ved gennemsnitlige plantetal for ni forsøg fra blev der ved plantetal fra 42 til 64 pr. m 2 målt N-optag (i overjordisk plantemasse) fra 38 til 44 kg N pr. ha i november måned. Dette skyldes formentlig, at olieræddike ligesom f.eks. raps kan kompensere for et lille plantetal ved at udvikle kraftigere planter end ved et større plantetal. Billede 3. Olieræddike fotograferet henholdsvis 30. august, 5. september og 3. oktober 2007 ved Foulum. Plantetal: ca. 24 pr. m 2. N-optag i overjordisk olieræddike den 23. oktober: 49 kg N pr. ha (intet ukrudt). Foto: Elly M. Hansen, Aarhus Universitet. Billede 4. Olieræddike fotograferet henholdsvis 26. august, 5. september og 3. oktober 2007 ved Foulum. Plantetal: ca. 40 planter pr. m 2. N-optag i overjordisk olieræddike den 23. oktober: 40 kg N pr. ha (plus 5 kg N pr. ha i ukrudt og spildfrø). Foto: Elly M. Hansen, Aarhus Universitet. Billede 5. Olieræddike fotograferet henholdsvis 26. august, 5. september og 3. oktober 2007 ved Foulum. Plantetal: ca. 40 planter pr. m 2. N-optag i overjordisk olieræddike den 23. oktober: 73 kg N pr. ha (intet ukrudt). Foto: Elly M. Hansen, Aarhus Universitet.

8 I ovennævnte projekt blev der til vurdering af udsædsmængder for olieræddike og alm. rajgræs taget udgangspunkt i plantetal, der kan accepteres for hovedafgrøder af de pågældende afgrøder ved tvivl om, hvorvidt omsåning skulle være nødvendig. For vinterraps blev der taget udgangspunkt i et plantetal på 25 planter pr. m 2 (en tidligere dyrkningsvejledning). Det blev beregnet, at det tilsvarende plantetal for olieræddike med en frøvægt på 8 mg ville kræve en spiring på 14% ved såning af 14 kg olieræddike pr. ha. For alm. rajgræs tog beregningerne udgangspunkt i planter pr. m 2, som angives at være tilstrækkeligt til frøavl (Feidenhans l, 2013). Det blev beregnet, at et plantetal på 75 pr. m 2 blot ville kræve en spiring på 20% ved såning af 8 kg frø pr. ha og en frøvægt på 2,1 mg. Det blev desuden beregnet, at såning af 8 kg rajgræsfrø som udlæg og en spiring på 85% ville resultere i ca. 325 planter pr. m 2. Resultater af svenske forsøg (Bergkvist et al., 1994) med forskellige udsædsmændger i alm. rajgræs viste, at der i mange tilfælde kunne benyttes udsædsmængder på blot 3 kg pr. ha og stadig opnås en veletableret bestand. Resultatet viste desuden, at de højeste udsædsmængder (indtil 18 kg pr. ha) allerede inden høst kunne resulter i så tætte bestande, at hovedafgrødens udbytte blev reduceret. Det blev ligeledes konstateret, at rajgræssets vækst om efteråret sædvanligvis blev reduceret i de tætte bestande sandsynligvis pga. konkurrence rajgræsplanterne imellem. Plantetal er ikke angivet i artiklen. Det kan bemærkes, at det er arbejdskrævende at udføre plantetællinger i græs, og at det kan være nødvendigt at grave planterne op for at afgøre om en tue stammer fra en plante med sideskud eller om der er tale om flere planter. Desuden er det vanskeligt for ikke-eksperter at skelne kulturgræsser fra ukrudtsgræsser i de tidlige stadier (Billede 6-7). Billede 6. Alm. rajgræs fotograferet henholdsvis 5. september, 23. september og 3. oktober 2007 ved Foulum. Plantetal ikke talt. N-optag i overjordisk rajgræs den 23. oktober: 23 kg N pr. ha (+ 11 kg N pr. ha i ukrudt og spildfrø). Foto: Elly M. Hansen, Aarhus Universitet.

9 Billede 7. Alm. rajgræs fotograferet henholdsvis 5. september, 23. september og 3. oktober 2007 ved Foulum. Plantetal ikke talt. N-optag i overjordisk rajgræs den 23. oktober: 66 kg N pr. ha (kun lidt ukrudt og spildfrø). Foto: Elly M. Hansen, Aarhus Universitet. Det vurderes samlet set, at ved bedømmelse af efterafgrøders potentiale for at reducere udvaskningen på en given mark, er det vigtigste, at der er en nogenlunde jævn dækning af jorden med planter, snarere end et fast plantetal. Et udgangspunkt baseret på dyrkning af hovedafgrøder til modenhed resulterer i uforholdsmæssigt høje plantetal, når det drejer sig om dyrkning af efterafgrøder. Tidligere forsøg Der findes, så vidt vides, ikke forsøg med måling af efterafgrøders udvaskningsbegrænsende effekt ved forskelligt plantetal. Vurdering af plantetallets betydning bygger derfor på erfaringer og observationer fra forsøg med efterafgrøder under forskellige betingelser. I tidligere forsøg med efterafgrøder, der blev sået samtidigt med eller kort tid efter hovedafgrøden, er der taget hensyn til, at valg af efterafgrødeart, -sort og udsædsmængde skal kunne resultere i en effektiv efterafgrøde efter høst uden at medføre unødig stærk konkurrence overfor hovedafgrøden. I forsøg med efterafgrøder spredt før høst af hovedafgrøden er der benyttet arter af efterafgrøder, der har en hurtig fremspiring og mulighed for kraftig vækst efter høst. Der er i disse forsøg benyttet udsædsmængder, som formentlig har ligget under de udsædsmængder, der benyttes for tilsvarende afgrøder, der skal høstes ved modenhed. Dette skyldes, at det er vurderet, at de pågældende efterafgrøder har stor evne til at kompensere for en mindre plantebestand ved at udvikle kraftige planter med et kraftigt rodsystem, som ovenfor beskrevet. I markforsøg med olieræddike har, så vidt vides, ikke indgået udsædsmængder over 14 kg pr. ha. De udsædsmængder, der er angivet i Dyrkningsvejledning for efterafgrøder (Knudsen, 2013) for alm. rajgræs og olieræddike stemmer overens med de udsædsmængder, der siden 1980 erne er benyttet i forsøg med græsser sået som udlæg og senere forsøg med olieræddike sået før eller efter høst af hovedafgrøden.

10 Kontrol Da der i Danmark er regler for kontrol af efterafgrøder, er det ønskeligt med en kontrol, som ikke afhænger af en personlig vurdering, men er så objektiv som mulig. Ved vurdering af efterafgrøder er tidligere benyttet en vurdering af efterafgrøders dækning, dvs. en karakter, der refererer til andelen af jordoverfladen der, visuelt bedømt, er dækket af efterafgrøde (f.eks. Anonym, 2010). Ved denne vurdering skulle antallet af planter pr. kvadratmeter ikke tælles. At benytte denne metode tidligt i kontrolperioden indebærer, at det skulle vurderes om antallet af planter ville være tilstrækkeligt til senere at kunne resultere i en tilfredsstillende dækning. Derved spiller et subjektivt skøn ind i den i forvejen subjektive vurdering af efterafgrøden dækning. Det er derfor forståeligt, at der søges efter andre mere objektive bedømmelser af efterafgrøder. I Anonym (2014b) indgår allerede de i bestillingen nævnte plantetal for alm. landbrugsafgrøder (se tabel 1). Plantebestanden af efterafgrøder vil typisk variere fra sted til sted i marken. For at plantetællinger skal kunne være en objektiv metode til bedømmelse af plantetal for et større areal, som f.eks. en hel mark, er det nødvendigt at bestemme, hvor mange felter, der skal udvælges til optælling, og hvordan felterne udvælges. Tidspunktet for hvornår det vurderes, om efterafgrøden er veludviklet er desuden afgørende for bedømmelsen, idet efterafgrøder kan have en betydelig vækst i milde og fugtige efterår som f.eks (Billede 8-10). Billede 8. Olieræddike sået 25. juli 2014 og fotograferet i tidligt frihøstede værn mellem parceller den 8. november. De øverste blomster befinder sig i mere end 1,2 meters højde. Foto: Foulum, Elly M. Hansen, Aarhus Universitet.

11 Billede 9. Parceller med olieræddike sået 25. juli 2014 og fotograferet den 26. september (samme forsøg som olieræddiken vist i Billede 8). Der blev spredt 14 kg olieræddike pr. ha før høst af vårbyg (den 16. august). Foto: Foulum, David Croft, Aarhus Universitet. Nye muligheder for kontrol Der er udviklet sensor- og kamerateknologier, som kan estimere total plantemasse og N-optag i overjordisk plantemateriale. Da sensorer og kameraer bliver stadigt bedre og billigere giver det muligheder for at udnytte disse ved at montere dem på droner. I et nyt GUDP-projekt (VIRKN) indgår udvikling af metoder til estimering af N-optag i overjordiske plantemateriale ved at overflyve et givent areal med en drone. Teknologien forventes at være velegnet til kontrol af N- optag i det grønne plantedække, der befinder sig på marken f.eks. i form af efterafgrøder, ukrudt og spildfrø. Det vurderes at ville kunne overflødiggøre bestemmelser af dækningsgrad og plantetællinger ved kontrol. Før sådanne teknologier kan anvendes, er det dog nødvendigt at udvikle algoritmer til estimering af N-optaget. Projektet afsluttes i Mulige konsekvenser Som nævnt kan opnåelse af et minimums plantetal være meget afhængigt af forskellige faktorer, som landmanden ikke har fuld kontrol over. Samtidig er der usikkerhed om, hvornår dette plantetal kræves, idet det afhænger af, hvordan en veludviklet efterafgrøde defineres. Samlet set vurderes det

12 at kunne skabe så stor usikkerhed hos landmænd, at de vælger at undlade at dyrke først og fremmest efterafgrøder som gul sennep og olieræddike, der udstrøs før høst, eller de helt undlader at dyrke lovpligtige efterafgrøder. Nedenfor beskrives de ulemper, der ses i forhold til disse mulige konsekvenser. Billede 10. Forsøget, vist i Billede 9, fotograferet fra modsatte side den 8. november I midten ses nederst en parcel med ukrudt og spildfrø. Foto: Foulum, Elly M. Hansen, Aarhus Universitet. Efter gældende regler kan en virksomheds N-kvote frivilligt nedsættes som erstatning for årets efterafgrødekrav (Anonym, 2014c). Derved frigøres landmanden for kravet om at dyrke lovpligtige efterafgrøder og kan dyrke andre hovedafgrøder end vårsæd eller dyrke N-bindende efterafgrøder med det formål at samle ekstra N til den efterfølgende afgrøde. Sammenlignes nedsat N-kvote med dyrkning af en efterafgrøde kan det bemærkes, at dyrkning af en efterafgrøde må anses for at være et mere aktivt virkemiddel end en nedsættelse af N-kvoten. Dette skyldes, at efterafgrøder har mulighed for at optage store mængder N, hvis store mængder er til stede efter høst, mens nedsættelsen af N-kvoten foretages med en fast værdi. Dette kan illustreres med et eksempel fra 2014, hvor misvækst i vårbyg pga. sygdomsangreb forårsagede lave kerneudbytter. En efterafgrøde af olieræddike var efterfølgende i stand til at udvikle sig kraftigt i

13 løbet af efteråret (Billede 8-10). Plantetallet varierede fra 9 til 40 planter pr. m 2 ved en tælling af 30 tilfældigt valgte felter den 14. november 2014; i gennemsnit 21 planter pr. m 2. Det vides endnu ikke, hvor meget N olieræddiken har optaget, og hvor meget udvaskningen er blevet reduceret. Men sammenholdes olieræddikens udvikling dette år med udviklingen af oliræddike i 2007 (Billede 3-5) vurderes det, at efterafgrøden kan have optaget måske mere end 100 kg N pr. ha på det tidspunkt Billede 10 blev taget. Hvis efterafgrøder i vidt omfang erstattes af nedsat N-kvote vil landbrugsjorden gå glip af en række positive sideeffekter af efterafgrøder som f.eks. øget tilførsel af organisk stof, bedre jordstruktur og øget biodiversitet. En sådan udvikling vurderes at være uheldig. Som nævnt ovenfor har landmænd ved frivillig nedsættelse af N-kvoten mulighed for, i stedet for lovpligtige efterafgrøder, at dyrke N-bindende efterafgrøder f.eks. med det formål at samle N til den efterfølgende afgrøde. N-bindende efterafgrøder i blanding med ikke-n-bindende efterafgrøder (f.eks. græsser) kan om efteråret ofte reducere udvaskningen til omtrent samme niveau som ikke-nbindende efterafgrøder (referencer i Thomsen og Hansen, 2010), men der er risiko for efterfølgende større udvaskning end ved dyrkning af udelukkende ikke-n-bindende efterafgrøder. Dette skyldes, at de N-bindende efterafgrøder kan fiksere store mængder frit N fra luften (Hansen et al., 2014); N som ellers ikke ville være blev bundet ved dyrkning af ikke-n-bindende efterafgrøder. At gøde en hovedafgrøde med N, der er organisk bundet i løbet af efteråret i sammenligning med at gøde en hovedafgrøde med handelsgødning om foråret indebærer alt andet lige en større udvaskningsmæssig risiko, da det medvirker til en større pulje af letomsætteligt organisk stof i jorden, der i løbet af efteråret kan mineraliseres og dermed øge jordens indhold af mineralsk N. Referencer Anonym (2010). Kontrolinstruks for 2010 Efterafgrøder og Randzoner. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. https://www.landbrugsinfo.dk/jura/krydsoverensstemmelse/sider/pl_ko_instruks_efterafgroeder_randzone r_2010.pdf (tilgængelig 10. november 2014), 56 sider. Anonym (2014a) Dyrkningsvejledning. Gul sennep (sinapis alba). DLF-Trifolium. (tilgængelig 17. november 2014), 4 sider. Anonym (2014b). Kontrol af efterafgrøder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. /Landbrug/Efterafgrde%20og%20randzoner/Ins_Efterafgroedekontrol_ pdf (tilgængelig 10. november 2014), 35 sider. Anonym (2014c). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Revideret september 2014.

14 om_goedsknings_og_harmoniregler_nyeste.pdf (tilgængelig 14. november 2014), 168 sider. Hansen, E.M. (2009). Etablering af efterafgrøder. Grøn Viden, Markbrug nr Aarhus Universitet, 6 sider. Bergkvist, G., Ohlander, L. og Nilsdotter-Linde, N. (1994). Undersown catch crop in cereals establishment method and their effect on cereal yield and catch crop growth. NJF-seminar 245. Knivsta, Sverige oktober Feidenhans l, B. (2013). Alm. rajgræs til frø. Dyrkningsvejledning. Videncentret for Landbrug. https://dyrkplant.dlbr.dk/web/(s(ogjv31ifjsczdlpgxfhb3q5v))/forms/main.aspx?page=vejledning&cropid=52 (tilgængelig 11. november 2014, kræver login). Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Sørensen, P., Søegaard, K., Kudsk, P. og Jørgensen, L.N. (2014). Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter. Haastrup, M. (2010). Omsåning af vinterraps. https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/afgroeder/olieplanter/vinterraps/sider/pl_pn_10_069.aspx (tilgængelig 11.november 2014, kræver login). Knudsen. L. (redaktør) (2013). Efterafgrøder. Dyrkningsvejledning. Revideret 28. februar Dansk Landbrugsrådgivning. https://dyrkplant.dlbr.dk/web/(s(hweaucjhmbydq1lj1s1pkbqd))/forms/main.aspx?page=vejledning&cropid=226 (tilgængelig 11.november 2014, kræver login). Thomsen, I.K. og Hansen, E.M. (2010). Vedrørende efterafgrøder hos økologer. Svar til Plantedirektoratet 12. november (tilgængeligt 14. november 2014), 6 sider. Thomsen, I.K., Hansen, E.M. og Vinther, F.P. (2013). Evaluering af mellemafgrøders effekt i forhold til efterafgrøder. DCA Rapport nr. 34. Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. (tilgængeligt 10. november 2014), 46 sider. Østergaard, H.S. et al. (2012). Efter- og mellemafgrøder. Oversigt over Landsforsøgene 2012, side Videncentret for Landbrug, Skejby. Østergaard, H.S. et al. (2013). Efter- og mellemafgrøder. Oversigt over Landsforsøgene 2013, side Videncentret for Landbrug, Skejby.

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Susanne Elmholt Vedrørende Notat om muligheder og begrænsninger ved billedbehandling til opgørelse og kontrol

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere