AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen (NAER) har med bestilling af den 29. maj 2015 anmodet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at besvare en række spørgsmål omkring havrerødsot og omsåning. Som besvarelse fremsendes hermed vedlagte notat, udarbejdet af Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen, Lise Nistrup Jørgensen og Annie Enkegaard, alle seniorforskere ved Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 19. juni 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: Sagsnummer: Afs. CVR-nr.: Reference: rcf Side 1/1 Med venlig hilsen Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. Kopi til: Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 19. juni 2015 Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot Ingrid K. Thomsen, Lise Nistrup Jørgensen, Annie Enkegaard og Elly Møller Hansen, Institut for Agroøkologi NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 29. maj 2015 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug besvare nogle spørgsmål omkring havrerødsot og omsåning. NAER anfører følgende som baggrund for bestillingen: På grund af det ekstraordinært varme vejr i efteråret 2014 er der ifølge SEGES i år det største angreb af havrerødsot i vinterbyg og vinterhvede nogensinde. SEGES anslår, at ca. 5 % af arealet med vinterbyg og vinterhvede skal sås om. Problemet synes særligt stort på Bornholm. SEGES foreslår, at NaturErhvervstyrelsen giver en generel dispensation til jordbrugere, der har sået om, så de fortsat kan anvende kvælstofkvoten fra vintersæden, og der ikke skal ændres i markens kvælstofkvote til kvoten for den senest såede afgrøde, som givet af gødskningsbekendtgørelsen. Vårafgrøder har ofte en lavere kvote end vintersæd, hvilket betyder, at bedriften risikerer at få en overgødskning, hvis alt gødningen er givet, og afgrøden ændres. I henhold til gødskningsbekendtgørelsens opgøres bedriftens kvælstofkvote på grundlag af den afgrøde, der dyrkes på arealet, dog på grundlag den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Det skal desuden bemærkes, at alternativet tidlig såning af vinterhvede blev introduceret fra og med planåret 2014/2015, hvor der blev tilmeldt i størrelsesordenen ha vinterhvede under ordningen. Som bidrag til beslutning om hvorvidt der kan gives dispensation fra reglerne har NaturErhvervstyrelsen brug for svar på en række spørgsmål i forbindelse med omsåning og havrerødsot. Nedenfor følger besvarelse af de tre overordnede spørgsmål fra NAER: 1. Vurdering af omfanget af problemet med havrerødsot i Vurdering af størrelsen på forøgede kvælstofudvaskning 3. Vurdering af hvad godt landmandsskab er i forhold til gødningstildeling 1

3 1. Vurdering af omfanget af problemet med havrerødsot i 2015 Spørgsmål NAER har vedlagt bestillingen et notat Vurdering af omfanget af problemet med havrerødsot i 2015 (NAER, 2015) og beder i bestillingen om følgende: AU bedes kommentere på det vedlagte notat om omfanget af problemet med havrerødsot, herunder om det er AU s vurdering, at problemet angreb af havrerødsot, der fører til omsåning, er ekstraordinært stort i år, samt hvilke faktorer der har betydning for problemet? Og om det AU s vurdering, at det er et problem, der er stigende, altså at der i årene fremover oftere vil opstå lignede situationer. I hvor høj grad vurderes omfanget af angreb med havrerødsot at være blevet forstærket af, at en stor del af vinterhveden er sået tidligere end normalt? Af indsatte kommentarer i notatet fremgår, at AU bedes kvalitetssikre de to første afsnit på side 2 i NAER (2015) og om kommentarer til det tredje afsnit på samme side. Besvarelse 1.1 Omfanget af problemet med havrerødsot - Det er vurderingen, at angrebet af havrerødsot er ekstraordinært stort i dyrkningsåret 2014/2015. Ved meget store angreb, som set i foråret 2015, kan omsåning af et stort antal marker i sidste ende have været en konsekvens af uacceptabelt kraftige angreb. Det ekstraordinære problem med havrerødsot vurderes især at være betinget af et varmt efterår i Af stor betydning har det dog også været, at omfanget af tidligt såede marker var ekstra stort i 2014 som følge af en tidlig høst, gode såbetingelser først i september samt mulighederne for at konvertere tidligt såede marker med mindre arealer af efterafgrøder. - Det er vurderingen, at udbredelsen af havrerødsot må forventes at være stigende som følge af klimaforandringer, herunder især udsigt til mildere og længere efterår (Olesen et al., 2006; Hovmøller & Jørgensen, 2008). De kraftige angreb i 2015 var dog helt usædvanlige, og er aldrig set så udbredt før. Der forventes at være mange år imellem så kraftige angreb. Det kan således nævnes, at efteråret 2014 var det 2. varmeste efterår, som nogensinde er målt. Vi skal tilbage til 1874, før efteråret var varmere (DMI, 2014). - Det er vurderingen, at tidlig såning fremmer risiko for angreb med havrerødsot, men det kan ikke udelukkes, at også afgrøder, som er sået til normal tid, i visse år med milde efterårsforhold (som det også i nogen tilfælde sås i 2014) kan udvikle alvorlige angreb. - Angrebene i 2014/15 vidner om, at der er behov for at øge fokus på den forhøjede risiko for angreb af havrerødsot ved tidlig såning. Ligeledes bør det overvejes, om det eksisterende varslingssystem kan udbygges. - Der findes ikke resistente sorter, men hensigtsmæssig dyrkningspraksis (sen såning og fjernelse af spildkornsplanter) kan til en vis grad forebygge sygdommen. Sen såning giver dog udbyttetab. 1.2 Kvalitetssikring af de to første afsnit, side 2 i NAER (2015) a. Grønne broer er steder, hvor bladlusene kan opholde sig, indtil vintersæden fremspirer, dvs. at en del af smitten kan forebygges ved stubbearbejdning i efteråret. En del af bladlusene kommer dog også tilflyvende til marken, og mod disse bladlus har stubbearbejdning ingen effekt. 2

4 b. Der findes ikke resistente sorter overfor havrerødsot. Men der er opnået en vis tolerance mod sygdommen i visse sorter; dog foreligger der ingen egentlig rangorden af de dyrkede sorters tolerance. c. Ved forekomst af bladlus i efteråret er det muligt at bekæmpe dem med insekticider. d. SEGES har et varslingssystem for bladlus, hvor planteavlskonsulenterne hver uge i efteråret undersøger bladlusforekomsten i ca. 25 vinterbyg- og 35 vinterhvedemarker. Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot. Har man dog meget let ved at finde bladlus, anbefales en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca september. Efterårsmonitering i 2014 gav mange varsler om, at bladlusbestanden i efterårssåede afgrøder var ekstraordinær stor, og sprøjtning mod bladlus blev anbefalet af mange konsulenthuse. Sprøjtningerne har reduceret problemets omfang meget. Langt fra alle marker er dog blevet sprøjtet. e. Havrerødsot kan kun bekæmpes ved at bekæmpe bladlusene, som er vektor for sygdommen. 1.3 Kommentarer til tredje afsnit, side 2 i NAER (2015) a. Angrebene af havrerødsot i dyrkningsåret 2014/2015 har ført til omsåning af især en del vinterbygmarker. Desuden har mange hvedemarker også vist sig at være voldsomt angrebet og er blevet omsået. Det kan være yderst vanskeligt at vurdere det aktuelle behov for omsåning i det tidlige forår. b. Det er vurderingen, at angreb af havrerødsot i fremtiden vil opstå oftere. De kraftige angreb i 2015 var dog helt usædvanlige og er aldrig set så udbredt før. Der forventes at være mange år imellem så kraftige angreb. 1.4 Generelle præciseringer til notatet (NAER, 2015) - Udbyttetab som følge af havrerødsot varierer afhængigt af kornarten og angrebsgraden og kan være så højt som % - De vigtigste faktorer for angreb af havrerødsot er vejrforholdene, sådato og omfanget af bladlus - Det er kun muligt at bekæmpe smittebærende bladlus om efteråret 2. Vurdering af størrelsen på forøgede kvælstofudvaskning Spørgsmål NAER stiller følgende spørgsmål: AU bedes vurdere, i hvor høj grad kvælstofudvaskningen forøges, når der anvendes en kvote til f.eks. vinterbyg på et areal, der omsås med en forårsafgrøde. Herunder om det kan forventes, at når der har været en afgrøde hele efterår og vinter, så vil det kvælstof, der frigøres ved omsåning, optages af den nye afgrøde? Besvarelse Når en omsåning gennemføres, vil risikoen for udvaskning bl.a. afhænge af, hvilken vårafgrøde der vælges. Formentlig vil det foretrukne valg ofte være vårbyg, men der kunne også være tale om f.eks. majs. Forskellen i kvælstofkvote mellem vintersæden, der sås om, og den valgte vårafgrøde afhænger af arten. 3

5 Den gennemsnitlige reduktion i kvælstofkvoten i forhold til den økonomisk optimale kvælstoftildeling var i på ca. 18 % (Anonym, 2015a). Den højere tildeling af kvælstof, som en vårafgrøde får ved tilførsel af vintersædskvoten, betyder, at kvælstofmængden ofte vil svare til omtrent den økonomisk optimale for vårafgrøden (Tabel 1). Der er altså ikke tale om en voldsom overgødskning af vårafgrøden, hvis der tages udgangspunkt i det økonomisk optimale niveau. For vårbyg vil en tilførsel af gødningsnormen for vinterbyg eller vinterhvede til foder således betyde, at vårbyggen i gennemsnit bliver tilført hhv. 1 eller 3 % ud over det økonomisk optimale. Den reducerede kvælstofkvote for majs ligger i gennemsnit omtrent på niveau med vinterbyg men ca. 14 % over vinterhvede. Det økonomisk optimale kvælstofniveau for majs ligger mere end 15 % over vinterhvede og vinterbyg (Tabel 1). Det anses for mindre sandsynligt, at der omsås til havre eller ærter, men for disse afgrøder ville overgødskningen i forhold til økonomisk optimal kvælstofnorm have et større omfang svarende til over 30 % for havre, mens ærter ikke har nogen kvælstofnorm. Tabel 1. Retningsgivende (dvs. reducerede) normer for vinterhvede og vinterbyg (Anonym, 2015b). Til sammenligning er vist økonomisk optimale normer for majs, vårbyg og havre beregnet ud fra en kvotereduktion på ca. 18 % i (Anonym, 2015a). Uvandet grovsand (JB 1+3) Uvandet finsand (JB 2+4 og 10-12) Vandet sandjord (JB 1-4) Sandblandet lerjord (JB 5-6) Afgrøde Kvælstofnorm (kg N/ha) Foder- vinterhvede Reduceret Vinterbyg Reduceret Vårbyg Økonomisk optimal Havre Økonomisk optimal Majs Økonomisk optimal Lerjord (JB 7-9) I en situation som den nuværende, hvor gødningen til vintersæden allerede er tilført, vil en øget udvaskningsrisiko ved omsåning skulle vurderes ud fra forskellen mellem den forventede udvaskning fra vintersæd, gødet 18 % under normen, og fra f.eks. vårbyg, gødet omkring det økonomisk optimale niveau. Det antages, at den procentvise marginaludvaskning ved økonomisk optimal tilførsel af gødning til vårbyggen er af samme størrelsesorden som ved den reducerede kvælstofkvote til vinterkorn. Udvaskning af gødning fra en omsået vårafgrøde, tildelt kvælstofgødning svarende til det økonomisk optimale, forventes derfor at være på samme niveau, som udvaskningen ville have været på, hvis der som planlagt havde været dyrket en vinterafgrøde. Det bemærkes, at under de gældende præmisser, ville risikoen for udvaskningen fra vårafgrøden naturligvis have været lavere, hvis denne afgrøde havde fået tilført den lavere kvote, den er normeret til. Til forskel fra en normal gødskning af en vårafgrøde vil gødningen i de omsåede marker være tilført tidligere til en vinterafgrøde. Hovedparten af gødningen vil sandsynligvis være tilført om foråret, og det vurderes, at det kun er en mindre del af kvælstofgødningen, der er optaget før omsåning. Således fandt Østergaard (2015) ved målinger med en Yara N-sensor i indeværende år, at vinterhvede tilført 150 kg N/ha i marts/april havde optaget mellem 12 og 21 % af den tilførte gødning ved en måling 28. april. En ukendt andel vil være optaget i rødderne. Den del af kvælstoffet, der er optaget i vinterafgrøden, skal først mineraliseres, inden det igen bliver plantetilgængeligt. Den nedpløjede vinterafgrøde vil være letomsættelig, og en del af kvælstoffet forventes 4

6 mineraliseret i den periode, den nysåede vårafgrøde vokser på marken. Det kan dog ikke udelukkes, at sen mineralisering af en del af det optagne kvælstof kan medføre øget udvaskning senere på året. Hvorvidt sent mineraliseret kvælstof udvaskes eller ej vil bl.a. afhænge af, hvilken afgrøde der sås efterfølgende, og om der f.eks. dyrkes efterafgrøder på arealet. Det skal nævnes, at det ud fra en miljømæssig betragtning kan være en fordel at omså en mislykket afgrøde i forhold til at lade den blive på marken. Undladelse af omsåning kan således medføre en større risiko for udvaskning sammenlignet med den omsåede vårafgrøde, der er tilført kvælstof på omtrent det økonomisk optimale niveau. Det skyldes, at misvækst i en gødet afgrøde øger risikoen for kvælstofudvaskning betydeligt, når det tilførte kvælstof ikke optages i løbet af vækstperioden men udvaskes i den efterfølgende vinterperiode (Hansen et al., 2015). 3. Vurdering af hvad godt landmandsskab er i forhold til gødningstildeling Spørgsmål NAER stiller følgende spørgsmål: AU bedes vurdere, hvorvidt jordbrugere ved godt landmandsskab ville have kunnet undgå situationen med opbrugt kvote til vinterafgrøden, inden det besluttes, om der skal omsås. Herunder om det er sandsynligt, at vinterafgrøden er færdiggødet, inden der evt. skal omsås. Erhvervet vil argumentere med, at det ofte først er på et meget sent tidspunkt, at man bliver klar over, om det er nødvendigt at så om. Det skal her beskrives, hvordan og hvornår det er muligt at konstatere et problem og omfanget af dette. Besvarelse Gennem efteråret 2014 blev der i landbrugspressen gjort opmærksom på usædvanligt store angreb af bladlus i vintersæden med deraf følgende risiko for havrerødsot. Af samme grund var der fokus på bekæmpelse af bladlusene, og en del landmænd gennemførte bladlusebekæmpelse flere gange. Hvor der er gennemført en eller flere sprøjtninger mod bladlus, er der, ud over de normale udgifter til udsæd og ukrudtsbekæmpelse, allerede investereret et betydeligt beløb i vintersæden. En omsåning er derfor omkostningstung, og beslutningen om omsåning udskydes sandsynligvis til det tidspunkt, hvor man er overbevist om, at der er bedre økonomi i at så om frem for at beholde vintersæden. Dette vil ofte først kunne vurderes i sidste halvdel af april eller i begyndelsen maj. På dette tidspunkt vil vintersæden, på nær brødhvede, normalt have fået tilført hele kvælstofkvoten. Brødhvede gødes ofte på et senere tidspunkt med kg N/ha. For foderhvede og vinterbyg vil der ofte ikke være merudbytte ved at tildele kvælstof i handelsgødning ad to-flere gange. Før omfanget af skaden ved havrerødsot er erkendt, vil der derfor være landmænd, der har tilført hele gødningsmængden til deres vintersæd på normal vis ud fra en økonomisk og produktionsmæssig tilgang, hvilket kan betragtes som godt landmandsskab. Angrebet af havrerødsot er det værste i mange år, og omfanget har overrasket både specialister og rådgivningsbranchen. Undladelse af at dele gødningstilførslen i sæsonen for derved at tilbageholde en mængde kvælstof, der betyder, at omsåning til en vårafgrøde ikke medfører konflikt med de gældende gødningsregler, kan derfor ikke betragtes som dårligt landmandsskab. Med de erfaringer, der nu er gjort, vil et fremtidigt udbrud af havrerødsot være mindre overraskende, og der vil formentlig være større opmærksomhed på rettidig bekæmpelse af virusbærende bladlus i milde efterår. Derved kan der træffes foranstaltninger, som betyder, at man ikke kommer i konflikt med gødningsreglerne ved evt. omsåning. 5

7 Referencer Anonym, 2015a. Anonym, 2015b. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervstyrelsen. DMI, Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Olesen, J.E., Melander, B., Nitrate leaching, yields and carbon sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention. Journal of Environmental Quality 44, Hovmøller, M.S, Jørgensen, L.N., Plantesygdomme på landbrugsplanter under ændrede klimaforhold. Plantekongres 2008, NAER, Vurdering af omfanget af problemet med havrerødsot i Notat fra NaturErhvervstyrelsen, Center for Jordbrug, 28. maj. Olesen, J.E., Jacobsen, B.H., Thorup-Kristensen, K., Andersson, N., Kudsk P., Jørgensen, L.N., Hansen, L.M., Nielsen, B.L., Boelt, B., Tilpasning til klimaændringer i landbrug og havebrug. DJF rapport Markbrug nr p42. Østergaard, H.S., Resultater af målinger af kvælstofoptagelsen i vinterhvede i 2015 med Yara N- sensor. Landbrugsinfo https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/goedskning/naeringsstoffer/kvaelstof-n/sider/resultater-afmaalinger-af-kvaelstofoptagelsen-vinterhvede-yara-n_pl_15_2231_2625.aspx 6

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning

Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning Vejledning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 13-14 FLF Alm.del Bilag 18 Offentligt Københavns Universitet Aarhus Universitet 24. september 13 Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion I forbindelse

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer

Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer Vejledning om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 Revideret oktober 28 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab

Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab Vejledning om tilmelding til Register for Gødningsregnskab Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 Revideret udgave januar 2012 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 2015 ddd Der Der 2 Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering Titel: Pilotprojekt for ny målrettet

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug

Læs mere

Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret

Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret Vejledning til indberetning af gødningsleverancer i Leverandørregisteret - Planperioden 2013/2014 Juli 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Vejledning til indberetning

Læs mere

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008. jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt øvrige kvælstofrelaterede indsatser i VMP III aftalen Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Vejledning om gødskningsog

Vejledning om gødskningsog Vejledning om gødskningsog harmoniregler Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 Revideret udgave april 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Vejledning om gødskningsog

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Etablering af vintersæd

Etablering af vintersæd Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Revideret 10. februar 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

- får tingene til at gro

- får tingene til at gro får tingene til at gro Indholdsfortegnelse: Introduktion... 4 Hvorfor flydende gødning?... 5 Sortimentsoversigt... 6 Dosering af gødning... 7 Eksempel på Doseringstabel... 8 Udbringning med marksprøjten...

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Revideret udgave 10. september 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Kom godt i gang med DLBR Mark Online Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema

Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Center for Landbrug/Direkte Betalinger Sagsnr./dok.nr.: 14-80181-000001 16. december 2014 Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Marts 2013 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning

Læs mere

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015

FlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015 FlexNyt Indhold Info Gratis krisehjælp til landmænd Generel dispensation for efterafgrøder Tjek det nye udlæg Fravænning af føl Håndværkerfradraget 2015 De mest almindelige fejl i krydsoverensstemmelse

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning...

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... 4 Valg af dyse:... 4 Rengøring... 4 Sprøjten.... 4 GPS-Gødskning...

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere