AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen (NAER) har med bestilling af den 29. maj 2015 anmodet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at besvare en række spørgsmål omkring havrerødsot og omsåning. Som besvarelse fremsendes hermed vedlagte notat, udarbejdet af Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen, Lise Nistrup Jørgensen og Annie Enkegaard, alle seniorforskere ved Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 19. juni 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: Sagsnummer: Afs. CVR-nr.: Reference: rcf Side 1/1 Med venlig hilsen Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. Kopi til: Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 19. juni 2015 Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot Ingrid K. Thomsen, Lise Nistrup Jørgensen, Annie Enkegaard og Elly Møller Hansen, Institut for Agroøkologi NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 29. maj 2015 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug besvare nogle spørgsmål omkring havrerødsot og omsåning. NAER anfører følgende som baggrund for bestillingen: På grund af det ekstraordinært varme vejr i efteråret 2014 er der ifølge SEGES i år det største angreb af havrerødsot i vinterbyg og vinterhvede nogensinde. SEGES anslår, at ca. 5 % af arealet med vinterbyg og vinterhvede skal sås om. Problemet synes særligt stort på Bornholm. SEGES foreslår, at NaturErhvervstyrelsen giver en generel dispensation til jordbrugere, der har sået om, så de fortsat kan anvende kvælstofkvoten fra vintersæden, og der ikke skal ændres i markens kvælstofkvote til kvoten for den senest såede afgrøde, som givet af gødskningsbekendtgørelsen. Vårafgrøder har ofte en lavere kvote end vintersæd, hvilket betyder, at bedriften risikerer at få en overgødskning, hvis alt gødningen er givet, og afgrøden ændres. I henhold til gødskningsbekendtgørelsens opgøres bedriftens kvælstofkvote på grundlag af den afgrøde, der dyrkes på arealet, dog på grundlag den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Det skal desuden bemærkes, at alternativet tidlig såning af vinterhvede blev introduceret fra og med planåret 2014/2015, hvor der blev tilmeldt i størrelsesordenen ha vinterhvede under ordningen. Som bidrag til beslutning om hvorvidt der kan gives dispensation fra reglerne har NaturErhvervstyrelsen brug for svar på en række spørgsmål i forbindelse med omsåning og havrerødsot. Nedenfor følger besvarelse af de tre overordnede spørgsmål fra NAER: 1. Vurdering af omfanget af problemet med havrerødsot i Vurdering af størrelsen på forøgede kvælstofudvaskning 3. Vurdering af hvad godt landmandsskab er i forhold til gødningstildeling 1

3 1. Vurdering af omfanget af problemet med havrerødsot i 2015 Spørgsmål NAER har vedlagt bestillingen et notat Vurdering af omfanget af problemet med havrerødsot i 2015 (NAER, 2015) og beder i bestillingen om følgende: AU bedes kommentere på det vedlagte notat om omfanget af problemet med havrerødsot, herunder om det er AU s vurdering, at problemet angreb af havrerødsot, der fører til omsåning, er ekstraordinært stort i år, samt hvilke faktorer der har betydning for problemet? Og om det AU s vurdering, at det er et problem, der er stigende, altså at der i årene fremover oftere vil opstå lignede situationer. I hvor høj grad vurderes omfanget af angreb med havrerødsot at være blevet forstærket af, at en stor del af vinterhveden er sået tidligere end normalt? Af indsatte kommentarer i notatet fremgår, at AU bedes kvalitetssikre de to første afsnit på side 2 i NAER (2015) og om kommentarer til det tredje afsnit på samme side. Besvarelse 1.1 Omfanget af problemet med havrerødsot - Det er vurderingen, at angrebet af havrerødsot er ekstraordinært stort i dyrkningsåret 2014/2015. Ved meget store angreb, som set i foråret 2015, kan omsåning af et stort antal marker i sidste ende have været en konsekvens af uacceptabelt kraftige angreb. Det ekstraordinære problem med havrerødsot vurderes især at være betinget af et varmt efterår i Af stor betydning har det dog også været, at omfanget af tidligt såede marker var ekstra stort i 2014 som følge af en tidlig høst, gode såbetingelser først i september samt mulighederne for at konvertere tidligt såede marker med mindre arealer af efterafgrøder. - Det er vurderingen, at udbredelsen af havrerødsot må forventes at være stigende som følge af klimaforandringer, herunder især udsigt til mildere og længere efterår (Olesen et al., 2006; Hovmøller & Jørgensen, 2008). De kraftige angreb i 2015 var dog helt usædvanlige, og er aldrig set så udbredt før. Der forventes at være mange år imellem så kraftige angreb. Det kan således nævnes, at efteråret 2014 var det 2. varmeste efterår, som nogensinde er målt. Vi skal tilbage til 1874, før efteråret var varmere (DMI, 2014). - Det er vurderingen, at tidlig såning fremmer risiko for angreb med havrerødsot, men det kan ikke udelukkes, at også afgrøder, som er sået til normal tid, i visse år med milde efterårsforhold (som det også i nogen tilfælde sås i 2014) kan udvikle alvorlige angreb. - Angrebene i 2014/15 vidner om, at der er behov for at øge fokus på den forhøjede risiko for angreb af havrerødsot ved tidlig såning. Ligeledes bør det overvejes, om det eksisterende varslingssystem kan udbygges. - Der findes ikke resistente sorter, men hensigtsmæssig dyrkningspraksis (sen såning og fjernelse af spildkornsplanter) kan til en vis grad forebygge sygdommen. Sen såning giver dog udbyttetab. 1.2 Kvalitetssikring af de to første afsnit, side 2 i NAER (2015) a. Grønne broer er steder, hvor bladlusene kan opholde sig, indtil vintersæden fremspirer, dvs. at en del af smitten kan forebygges ved stubbearbejdning i efteråret. En del af bladlusene kommer dog også tilflyvende til marken, og mod disse bladlus har stubbearbejdning ingen effekt. 2

4 b. Der findes ikke resistente sorter overfor havrerødsot. Men der er opnået en vis tolerance mod sygdommen i visse sorter; dog foreligger der ingen egentlig rangorden af de dyrkede sorters tolerance. c. Ved forekomst af bladlus i efteråret er det muligt at bekæmpe dem med insekticider. d. SEGES har et varslingssystem for bladlus, hvor planteavlskonsulenterne hver uge i efteråret undersøger bladlusforekomsten i ca. 25 vinterbyg- og 35 vinterhvedemarker. Der findes ingen bekæmpelsestærskel for bladlus om efteråret i vintersæd, fordi et varierende antal bladlus indeholder smitte af havrerødsot. Har man dog meget let ved at finde bladlus, anbefales en bekæmpelse, såfremt marken er sået før ca september. Efterårsmonitering i 2014 gav mange varsler om, at bladlusbestanden i efterårssåede afgrøder var ekstraordinær stor, og sprøjtning mod bladlus blev anbefalet af mange konsulenthuse. Sprøjtningerne har reduceret problemets omfang meget. Langt fra alle marker er dog blevet sprøjtet. e. Havrerødsot kan kun bekæmpes ved at bekæmpe bladlusene, som er vektor for sygdommen. 1.3 Kommentarer til tredje afsnit, side 2 i NAER (2015) a. Angrebene af havrerødsot i dyrkningsåret 2014/2015 har ført til omsåning af især en del vinterbygmarker. Desuden har mange hvedemarker også vist sig at være voldsomt angrebet og er blevet omsået. Det kan være yderst vanskeligt at vurdere det aktuelle behov for omsåning i det tidlige forår. b. Det er vurderingen, at angreb af havrerødsot i fremtiden vil opstå oftere. De kraftige angreb i 2015 var dog helt usædvanlige og er aldrig set så udbredt før. Der forventes at være mange år imellem så kraftige angreb. 1.4 Generelle præciseringer til notatet (NAER, 2015) - Udbyttetab som følge af havrerødsot varierer afhængigt af kornarten og angrebsgraden og kan være så højt som % - De vigtigste faktorer for angreb af havrerødsot er vejrforholdene, sådato og omfanget af bladlus - Det er kun muligt at bekæmpe smittebærende bladlus om efteråret 2. Vurdering af størrelsen på forøgede kvælstofudvaskning Spørgsmål NAER stiller følgende spørgsmål: AU bedes vurdere, i hvor høj grad kvælstofudvaskningen forøges, når der anvendes en kvote til f.eks. vinterbyg på et areal, der omsås med en forårsafgrøde. Herunder om det kan forventes, at når der har været en afgrøde hele efterår og vinter, så vil det kvælstof, der frigøres ved omsåning, optages af den nye afgrøde? Besvarelse Når en omsåning gennemføres, vil risikoen for udvaskning bl.a. afhænge af, hvilken vårafgrøde der vælges. Formentlig vil det foretrukne valg ofte være vårbyg, men der kunne også være tale om f.eks. majs. Forskellen i kvælstofkvote mellem vintersæden, der sås om, og den valgte vårafgrøde afhænger af arten. 3

5 Den gennemsnitlige reduktion i kvælstofkvoten i forhold til den økonomisk optimale kvælstoftildeling var i på ca. 18 % (Anonym, 2015a). Den højere tildeling af kvælstof, som en vårafgrøde får ved tilførsel af vintersædskvoten, betyder, at kvælstofmængden ofte vil svare til omtrent den økonomisk optimale for vårafgrøden (Tabel 1). Der er altså ikke tale om en voldsom overgødskning af vårafgrøden, hvis der tages udgangspunkt i det økonomisk optimale niveau. For vårbyg vil en tilførsel af gødningsnormen for vinterbyg eller vinterhvede til foder således betyde, at vårbyggen i gennemsnit bliver tilført hhv. 1 eller 3 % ud over det økonomisk optimale. Den reducerede kvælstofkvote for majs ligger i gennemsnit omtrent på niveau med vinterbyg men ca. 14 % over vinterhvede. Det økonomisk optimale kvælstofniveau for majs ligger mere end 15 % over vinterhvede og vinterbyg (Tabel 1). Det anses for mindre sandsynligt, at der omsås til havre eller ærter, men for disse afgrøder ville overgødskningen i forhold til økonomisk optimal kvælstofnorm have et større omfang svarende til over 30 % for havre, mens ærter ikke har nogen kvælstofnorm. Tabel 1. Retningsgivende (dvs. reducerede) normer for vinterhvede og vinterbyg (Anonym, 2015b). Til sammenligning er vist økonomisk optimale normer for majs, vårbyg og havre beregnet ud fra en kvotereduktion på ca. 18 % i (Anonym, 2015a). Uvandet grovsand (JB 1+3) Uvandet finsand (JB 2+4 og 10-12) Vandet sandjord (JB 1-4) Sandblandet lerjord (JB 5-6) Afgrøde Kvælstofnorm (kg N/ha) Foder- vinterhvede Reduceret Vinterbyg Reduceret Vårbyg Økonomisk optimal Havre Økonomisk optimal Majs Økonomisk optimal Lerjord (JB 7-9) I en situation som den nuværende, hvor gødningen til vintersæden allerede er tilført, vil en øget udvaskningsrisiko ved omsåning skulle vurderes ud fra forskellen mellem den forventede udvaskning fra vintersæd, gødet 18 % under normen, og fra f.eks. vårbyg, gødet omkring det økonomisk optimale niveau. Det antages, at den procentvise marginaludvaskning ved økonomisk optimal tilførsel af gødning til vårbyggen er af samme størrelsesorden som ved den reducerede kvælstofkvote til vinterkorn. Udvaskning af gødning fra en omsået vårafgrøde, tildelt kvælstofgødning svarende til det økonomisk optimale, forventes derfor at være på samme niveau, som udvaskningen ville have været på, hvis der som planlagt havde været dyrket en vinterafgrøde. Det bemærkes, at under de gældende præmisser, ville risikoen for udvaskningen fra vårafgrøden naturligvis have været lavere, hvis denne afgrøde havde fået tilført den lavere kvote, den er normeret til. Til forskel fra en normal gødskning af en vårafgrøde vil gødningen i de omsåede marker være tilført tidligere til en vinterafgrøde. Hovedparten af gødningen vil sandsynligvis være tilført om foråret, og det vurderes, at det kun er en mindre del af kvælstofgødningen, der er optaget før omsåning. Således fandt Østergaard (2015) ved målinger med en Yara N-sensor i indeværende år, at vinterhvede tilført 150 kg N/ha i marts/april havde optaget mellem 12 og 21 % af den tilførte gødning ved en måling 28. april. En ukendt andel vil være optaget i rødderne. Den del af kvælstoffet, der er optaget i vinterafgrøden, skal først mineraliseres, inden det igen bliver plantetilgængeligt. Den nedpløjede vinterafgrøde vil være letomsættelig, og en del af kvælstoffet forventes 4

6 mineraliseret i den periode, den nysåede vårafgrøde vokser på marken. Det kan dog ikke udelukkes, at sen mineralisering af en del af det optagne kvælstof kan medføre øget udvaskning senere på året. Hvorvidt sent mineraliseret kvælstof udvaskes eller ej vil bl.a. afhænge af, hvilken afgrøde der sås efterfølgende, og om der f.eks. dyrkes efterafgrøder på arealet. Det skal nævnes, at det ud fra en miljømæssig betragtning kan være en fordel at omså en mislykket afgrøde i forhold til at lade den blive på marken. Undladelse af omsåning kan således medføre en større risiko for udvaskning sammenlignet med den omsåede vårafgrøde, der er tilført kvælstof på omtrent det økonomisk optimale niveau. Det skyldes, at misvækst i en gødet afgrøde øger risikoen for kvælstofudvaskning betydeligt, når det tilførte kvælstof ikke optages i løbet af vækstperioden men udvaskes i den efterfølgende vinterperiode (Hansen et al., 2015). 3. Vurdering af hvad godt landmandsskab er i forhold til gødningstildeling Spørgsmål NAER stiller følgende spørgsmål: AU bedes vurdere, hvorvidt jordbrugere ved godt landmandsskab ville have kunnet undgå situationen med opbrugt kvote til vinterafgrøden, inden det besluttes, om der skal omsås. Herunder om det er sandsynligt, at vinterafgrøden er færdiggødet, inden der evt. skal omsås. Erhvervet vil argumentere med, at det ofte først er på et meget sent tidspunkt, at man bliver klar over, om det er nødvendigt at så om. Det skal her beskrives, hvordan og hvornår det er muligt at konstatere et problem og omfanget af dette. Besvarelse Gennem efteråret 2014 blev der i landbrugspressen gjort opmærksom på usædvanligt store angreb af bladlus i vintersæden med deraf følgende risiko for havrerødsot. Af samme grund var der fokus på bekæmpelse af bladlusene, og en del landmænd gennemførte bladlusebekæmpelse flere gange. Hvor der er gennemført en eller flere sprøjtninger mod bladlus, er der, ud over de normale udgifter til udsæd og ukrudtsbekæmpelse, allerede investereret et betydeligt beløb i vintersæden. En omsåning er derfor omkostningstung, og beslutningen om omsåning udskydes sandsynligvis til det tidspunkt, hvor man er overbevist om, at der er bedre økonomi i at så om frem for at beholde vintersæden. Dette vil ofte først kunne vurderes i sidste halvdel af april eller i begyndelsen maj. På dette tidspunkt vil vintersæden, på nær brødhvede, normalt have fået tilført hele kvælstofkvoten. Brødhvede gødes ofte på et senere tidspunkt med kg N/ha. For foderhvede og vinterbyg vil der ofte ikke være merudbytte ved at tildele kvælstof i handelsgødning ad to-flere gange. Før omfanget af skaden ved havrerødsot er erkendt, vil der derfor være landmænd, der har tilført hele gødningsmængden til deres vintersæd på normal vis ud fra en økonomisk og produktionsmæssig tilgang, hvilket kan betragtes som godt landmandsskab. Angrebet af havrerødsot er det værste i mange år, og omfanget har overrasket både specialister og rådgivningsbranchen. Undladelse af at dele gødningstilførslen i sæsonen for derved at tilbageholde en mængde kvælstof, der betyder, at omsåning til en vårafgrøde ikke medfører konflikt med de gældende gødningsregler, kan derfor ikke betragtes som dårligt landmandsskab. Med de erfaringer, der nu er gjort, vil et fremtidigt udbrud af havrerødsot være mindre overraskende, og der vil formentlig være større opmærksomhed på rettidig bekæmpelse af virusbærende bladlus i milde efterår. Derved kan der træffes foranstaltninger, som betyder, at man ikke kommer i konflikt med gødningsreglerne ved evt. omsåning. 5

7 Referencer Anonym, 2015a. Anonym, 2015b. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervstyrelsen. DMI, Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Olesen, J.E., Melander, B., Nitrate leaching, yields and carbon sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention. Journal of Environmental Quality 44, Hovmøller, M.S, Jørgensen, L.N., Plantesygdomme på landbrugsplanter under ændrede klimaforhold. Plantekongres 2008, NAER, Vurdering af omfanget af problemet med havrerødsot i Notat fra NaturErhvervstyrelsen, Center for Jordbrug, 28. maj. Olesen, J.E., Jacobsen, B.H., Thorup-Kristensen, K., Andersson, N., Kudsk P., Jørgensen, L.N., Hansen, L.M., Nielsen, B.L., Boelt, B., Tilpasning til klimaændringer i landbrug og havebrug. DJF rapport Markbrug nr p42. Østergaard, H.S., Resultater af målinger af kvælstofoptagelsen i vinterhvede i 2015 med Yara N- sensor. Landbrugsinfo https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/goedskning/naeringsstoffer/kvaelstof-n/sider/resultater-afmaalinger-af-kvaelstofoptagelsen-vinterhvede-yara-n_pl_15_2231_2625.aspx 6

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn

AARHUS UNIVERSITET. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Udviklingen af kvaliteten af dansk korn NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail den

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

Typetal for nitratudvaskning

Typetal for nitratudvaskning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.

De frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde. Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH) Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens

Læs mere

TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM.

TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM. Fredericia, den 20. august 2015 Ghita C. Nielsen, Marian D. Thorsted, Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM. EMNER Græsukrudt

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Velkommen til Planteavlsmøde 3. Februar 2016

Velkommen til Planteavlsmøde 3. Februar 2016 Velkommen til Planteavlsmøde 3. Februar 2016 Metalskolen Jørlunde Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk Planteavlsmøde med fokus på indtjening I et presset prismæssigt afgrødemarked! Fokusområder

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere