Kandidatuddannelse i e-business Copenhagen Business School

Transkript

1 Kandidatuddannelse i e-business Copenhagen Business School Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i e-business Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i e-business

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i e-business består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Professor Ola Henfridsson, Warwick Business School (WBS), Warwick University. Ola Henfridsson er professor i informationssystemer og management og har i sin karriere arbejdet med digital innovation, digital infrastruktur, platforme og teknologi-ledelse. Ola Henfridsson er uddannet på Umeå Universitet og har tidligere før han blev professor på WBS været professor på Chalmers University of Technology i Sverige, Department of Applied Information Technology. Ola Henfridsson varetager en række poster både, som senior editor og peer, på internationale anerkendte tidsskrifter som Journal of Information Technology, Informations Technology and People og Journal of the Association for Information Systems. Aftagerrepræsentant Direktør Carsten Hansen, Conscensia. Carsten Hansen er datalog fra Aarhus Universitet i 1992 og har siden sin uddannelse beskæftiget sig med udvikling af softwaresystemer til mediebranchen, ledelse af softwareudviklere, forretningsudvikling og virksomhedsledelse samt rekruttering af softwareudviklere i en globaliseret verden. Carsten Hansen har siden 2010 arbejdet som CEO for Conscensia A/S, som specialiserer sig i at tilføre danske IT-virksomheder velkvalificerede softwareudviklere med base i sine udviklingscentre i L viv, Ukraine og Saigon, Vietnam. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 14. august, modtaget supplerende oplysninger om forskningsmiljøet og indholdet i uddannelsens kurser. 12. september, modtaget supplerende oplysninger om uddannelsens adgangskrav 23. september, modtaget studieordningen for kandidatuddannelsen i e-business, som CBS og ITU tidligere har samarbejdet omkring (version 2010) 24. september, modtaget supplerende oplysning om indholdet i kandidatuddannelsen i e-business, som CBS og ITU tidligere har samarbejdet omkring. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 11. oktober 2013 Kriterium 3 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: 5

6 Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at cand.it-delen af uddannelsens titel ikke var tilstrækkelig retvisende i forhold til uddannelsens indhold og faglige profil. Akkrediteringspanelet lagde vægt på, at uddannelsens titel, cand.it. signalerede, at de studerende ville opnå specialiserede tekniske kvalifikationer inden for det datalogiske område af it fx i forhold til programmering eller systemudvikling. Uddannelsens indhold og kompetenceprofil beskriv imidlertid i højere grad dimittender, som havde en tværfaglig viden om it i forhold til forretningsgange og processer i organisationer. Vurderingen er ændret, fordi universitetet i sit høringssvar har vist, at cand.it-titlen er tildelt kandidatuddannelser, som i lighed med den ansøgte uddannelse applicerer en forståelse for it i forhold til et specifikt fagligt felt fx erhvervsøkonomi eller design. Titlen cand.it signalerer med andre ord ikke, at den studerende selv vil kunne udvikle it-teknologiske løsninger, men at den studerende har en viden om it, som kan anvendes i en specifik faglig sammenhæng fx i forhold til områder som e-businesses. Som eksempler fremhæver universitetet cand.it. i it-kommunikation og organisation på Aarhus Universitet (tidl. Aarhus School of Business) og cand.it i it-ledelse på Aalborg Universitet. Begge uddannelser applicerer de studerendes viden om it i forhold til management og organisationsudvikling. Vurderingen af kriterium 3 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 3. december 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 4. december 2013 Bemærkninger Copenhagen Business School (CBS) har siden 1999 samarbejdet med IT-Universitetet omkring udbuddet af kandidatuddannelsen, cand.it. i e-business på ITU. Samarbejdet er ophørt og CBS søger nu om at oprette sin egen kandidatuddannelse i e-business. IT-Universitetet har som erstatning for den tidligere e-business uddannelse oprettet kandidatuddannelsen i digital innovation and management (cand.it. i e-business). CBS ansøgte 6. november 2013 Styrelsen for Videregående Uddannelser om godkendelse til at gennemføre et 2 årigt forsøg med at anvende motiverede ansøgninger som en del af adgangskravene til kandidatuddannelsen i e-business. Styrelsen har 27. november 2013 givet CBS afslag på deres ansøgning. Danmarks Akkrediteringsinstitution har 28. november 2013 modtaget et revideret adgangskrav til kandidatuddannelsen. Følgende vurderingen er ændret som konsekvens af nye oplysninger fra universitetet: Kriterium 4 Tidligere vurderede akkrediteringspanelet, at bredden i uddannelsens adgangskrav ikke sandsynliggjorde, at alle studerende vil have de nødvendige forudsætninger for at kunne opnå det niveau inden for både forretningsforståelse og it, som var beskrevet i uddannelsens kompetenceprofil. Da niveauet i uddannelsens kurser på 2. og 3. semester samtidigt ikke var tilstrækkeligt tydeligt formuleret - vurderede akkrediteringspanelet ikke, at alle studerende uafhængigt af deres adgangsgivende forudsætninger vil kunne opnå en tilstrækkelig progression gennem uddannelsen. Derfor var det samlet akkrediteringspanelets vurdering, at det ikke var sandsynliggjort, at alle studerende vil kunne realisere det niveau inden for forretningsforståelse og it - som var beskrevet i uddannelsens kompetenceprofil. 6

7 Uddannelsens adgangskrav er - fra i den oprindelige ansøgning at give alle akademiske bachelorer og professionsbachelorer direkte adgang - indsnævret til 6 bacheloruddannelser. De ændrede adgangskrav sikrer ifølge akkrediteringspanelet, at alle studerende nu har de nødvendig forudsætninger for, at kunne realisere uddannelsens kompetenceprofil. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstillingen af uddannelsen er derfor også ændret fra afslag til positiv akkreditering. 7

8 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i e-business på Copenhagen Business School indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi udviklingsprocessen ikke tilstrækkeligt dokumenterer et behov for uddannelsens dimittender på det offentlige arbejdsmarked, som er en del af uddannelsens erhvervssigte. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har haft en tilstrækkelig solid proces, inddraget relevante aftagere, og der er sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på det private arbejdsmarked. Universitetet har ikke tilstrækkeligt dokumenteret behovet for uddannelsen på det offentlige arbejdsmarked, som indgår i uddannelsens erhvervssigte. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø, der kombinerer det erhvervsøkomiske felt med it i forhold til e-business. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 8

9 Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i København Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk Hovedområde Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 70 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 9

10 Uddannelsens kompetenceprofil Viden: Kandidaten vil være i stand til at varetage specialistfunktioner der forudsætter viden om og færdigheder baseret på højeste internationale forskning inden for forretnings- og informationsteknologiske problemstillinger inden for E-business området. Både i forhold til planlægningen, implementeringen og evalueringen af konkrete løsninger. Linjens tværfaglige fokus medfører at kandidaten vil kunne opstille og formidle videnskabeligt forankrede løsningsforslag på problemstillinger, med udgangspunkt i videnskabelige teorier og metoder inden for de tekniske, forretningsmæssige og juridiske udfordringer. De færdige kandidater har en fælles IT overbygning på forskellige bacheloruddannelser, og vil kunne bringe IT faglighed til de fagområder, som de kommer fra. Færdigheder: Der er lagt særligt fokus på at kandidaterne mestrer metoder, redskaber og kompetencer der knytter sig til at udarbejde og implementere løsninger indenfor især områderne online markedsføring, entreprenørskab, IT business alignment og strategi. På et videnskabeligt grundlag kan kandidaterne identificere problemstillinger og iværksætte og videreudvikle forretningsløsninger på disse områder. Kandidaterne kan på de nævnte områder selvstændigt igangsætte udviklingsprojekter og frembringe ny viden og nye færdigheder indenfor Ebusiness. Det høje faglige niveau på kandidatuddannelsen i Ebusiness medfører at kandidaten ud fra en kritisk vinkel kan diskutere og vurdere den bedst anvendelige teori og metode i forhold til en given problemstilling, og opstille løsningsmodeller. Dette gælder både erhvervspraktiske samt forskningsmæssige problemstillinger. Igennem uddannelsen tilegner kandidaten sig evner til at arbejde selvstændigt og professionelt med udefra givne problemstillinger, samt at disponere hensigtsmæssigt over egen tid. Det at kandidaten formår at påtage sig et personligt ansvar for kvalitet og færdiggørelse af en arbejdsopgave, danner grundlaget for kandidatens forudsætning for at kunne træde ind forskellige faglige netværk og indgå i samarbejde med egne og andre faggrupper med henblik på at løse konkrete problemstillinger. Denne selvstændighed medfører også at kandidaten formår at vurdere egen faglighed og færdigheder, samt grænse for egen formåen. Kompetencer: Kandidaten vil være i stand til at varetage specialistfunktioner der forudsætter viden om og færdigheder baseret på højeste internationale forskning inden for forretnings- og informationsteknologiske problemstillinger inden for E-business området. Både i forhold til planlægningen, implementeringen og evalueringen af konkrete løsninger. Igennem uddannelsen tilegner kandidaten sig evner til at arbejde selvstændigt og professionelt med udefra givne problemstillinger, samt at disponere hensigtsmæssigt over egen tid. Det at kandidaten formår at påtage sig et personligt ansvar for kvalitet og færdiggørelse af en arbejdsopgave, danner grundlaget for kandidatens forudsætning for at kunne træde ind forskellige faglige netværk og indgå i samarbejde med egne og andre faggrupper med henblik på at løse konkrete problemstillinger. Denne selvstændighed medfører også at kandidaten formår at vurdere egen faglighed og færdigheder, samt grænse for egen formåen. Der er lagt særligt fokus på at kandidaterne mestrer metoder, redskaber og kompetencer der knytter sig til at udarbejde og implementere løsninger indenfor især områderne online markedsføring, entreprenørskab, IT business alignment og strategi. På et videnskabeligt grundlag kan kandidaterne identificere problemstillinger og iværksætte og videreudvikle forretningsløsninger på disse områder. Kandidaterne kan på de nævnte områder selvstændigt igangsætte udviklingsprojekter og frembringe ny viden og nye færdigheder indenfor Ebusiness. 10

11 Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur illustreres i nedenstående skema Semester 4 semester Speciale (30 ECTS) 3 semester Valgfag/internship (15 ECTS) 2 semester Valgfag (22,5 ECTS) 1 semester Introduktion til Strategiske og programmering taktiske værktøjer og distribuerede til e-business (The systemer (The Business Technical subject) commercial subject) (7,5 ECTS) Specialeforberedende kursus (7,5 ECTS) It- og internetjura (The Policy/Legal subject) (7,5 ECTS) Semesterprojekt (7,5 ECTS) Semesterprojekt (7,5 ECTS) Semesterprojekt (7,5 ECTS) (7,5 ECTS) Note: Skemaet er opstillet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af universitetets ansøgning. Kilde: Studieordning og universitetets høringssvar. De studerende kan i princippet vælge at sammensætte uddannelsen med en individuel profil på baggrund af udbuddet af valgfrie kurser. Men uddannelsen giver også de studerende mulighed for at vælge pakker af valgfag inden for 4 profiler: E-business entreprenør E-business marketing E-business IT business allignment E-business IT strategi. Valgfagspakkerne sammensættes som vist i tabelen nedenfor. E-business entreprenør Smart phone ebusiness application development (7,5 ECTS) The internet as a battelfield (7,5 ECTS) Juridiske forhold ved opstart af itvirksomhed (7,5 ECTS) Øvrige kurser inden for entreprenørskab, der udbydes på CBS (15 ECTS) E-business IT business alignment It-sikkerhed (7,5 ECTS) It-strategi (7,5 ECTS) Design of business IT (7,5 ECTS) Enterprise strategi, business and tecnology (7,5 ECTS) Enterprise arkitektur (7,5 ECTS). E-business marketing Online marketing (7,5 ECTS) The internet as a battelfield (7,5 ECTS) Social media analytic (7,5 ECTS) Social media mangement (7,5 ECTS) It-strategi (7,5 ECTS). E-business IT strategi It-strategi (7,5 ECTS) Enterprise arkitektur (7,5 ECTS) The internet as a battelfield (7,5 ECTS) Government 2.0 (7,5 ECTS) It-sikkerhed (7,5 ECTS) 11

12 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Siden 1999 har videnskabeligt personale fra CBS undervist og haft ansvaret for kandidatuddannelsen i e- business på ITU. Samarbejdet om ITUs kandidatuddannelse er imidlertid ophørt pga. af forskellige ønsker til den fortsatte udvikling af uddannelsen. Universitetet har derfor ønsket at oprette sin egen kandidatuddannelse i e-business med samme struktur og indhold som den oprindelige ITU udbudte uddannelse. ITU har ifølge universitetet udviklet deres kandidatuddannelse i e-business i en mere datalogisk retning (Ansøgning, s. 1). Udviklingsprocessen har involveret følgende trin: - Skriftlig høring af uddannelsesdekanens advisory board - April 2013, dialog med en aftager-fokusgruppe bestående af 6 personer (Ansøgning, s. 5). Aftagerpanelet og aftagerne har blandt andet på baggrund af en beskrivelse af uddannelsen, herunder kompetenceprofil, struktur, indhold og adgangskrav vurderet behovet for uddannelsens profil og kommet med generelle kommentarer til uddannelsen. I forbindelse med driften af kandidatuddannelsen i e-business på ITU har ITU gennemført en række dimittend- og aftagerundersøgelser. Informationerne fra disse undersøgelser har ifølge universitetet også været anvendt til at kvalificere udviklingen af uddannelsen (Ansøgning, s. 5). Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Kandidatuddannelsen i e-business fokuserer på, hvordan mobile, webbaserede og andre kundeorienterede itløsninger matcher forretningsmæssige processer og behov og hvordan it leverandører koordineres og ledes med dette sigte. Uddannelsen integrerer 3 fagområder: - Business fx design og implementering af it-løsninger - Teknik fx sammenhængen mellem teknologi og brugernes udgangspunkt - Jura fx forståelsen for de juridiske og praktiske rammer it-løsninger skal fungere under (Ansøgning, s. 4). Uddannelsens kandidater vil i kombination med deres specifikke bachelorfaglighed opnå kvalifikationer til at arbejde bruger- og kundeorienteret ud fra et it-markedsperspektiv. Kandidaterne vil fx have forståelse for, hvordan it-systemer fungerer og påvirker arbejdsgange og beslutningsprocesser både i private og offentlige organisationer (Ansøgning, s. 4). Uddannelsen giver mulighed for specialiseringer inden for it-strategi og ledelse i interorganisatoriske sammenhænge, e-business markedsføring på sociale medier og e-entreprenørskab, som fx nye digitale forretningsområder i skyen (cloud) til erstatning for tidligere interne forretningsprocesser (Ansøgnings, s. 2). Universitetet peger på, at uddannelsens dimittender skal finde beskæftigelse i følgende typer af virksomheder: 12

13 Rådgivnings- og konsulentvirksomheder, der arbejder med digitale innovatører med henblik på at skabe nye forretningsmodeller Leverandører af web-løsninger og andre e-businessløsninger til erhvervslivet og offentlige institutioner Private virksomheder, der selv udvikler e-businessløsninger eller køber sådanne fra andre. Kandidaterne vil i sådanne virksomheder blandt andet arbejde med outsourcing. Forskningsinstitutioner Offentlige organisationer der arbejder med udviklingen af fremtidens samfund og med erhvervsfremmeopgaver (Ansøgning, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en tilstrækkelig beskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet peger på følgende nært beslægtede uddannelser: Kandidatuddannelsen i digital innovation and management på ITU (den tidligere e-business) Kandidatuddannelsen i it-kommunikation og organisation (cand.it) på Aarhus Universitet (Business and Social Science) Kandidatuddannelse i information management (cand.merc.it) på Aarhus Universitet (Business and Social Science) og CBS Kandidatuddannelsen i it-ledelse (cand.it) på Aalborg Universitet (Ansøgning, s. 14). Universitetet peger på, at kandidatuddannelsen i digital innovation and management på ITU, som tidligere har heddet kandidat i e-business, nu har et større datalogisk fokus, som afspejler ITU s kerneforskning. Ændringen af uddannelsen afspejles også i uddannelsens nuværende titel. Og uddannelsens indhold fokuserer til forskel for den ansøgte uddannelsen på at give de studerende tekniske kompetencer inden for formelle processer, teknik, og systemudviklingspraksis. Den ansøgte uddannelse fokuserer på e-business med basis i samfundsvidenskab og forretningsteknik inden for emnerne ledelse og strategi for IT-anvendelse, forretningsteknik og politik (Ansøgning, s. 14). Akkrediteringspanelet noterer, at der er overlap mellem de to uddannelser særligt i forhold til adfærdsmodeller og innovation. Men, at koblingen mellem de juridiske-, programmerings- og entreprenørmæssige aspekter i ITUs uddannelse i højere grad fokuserer på arbejdsprocesser og brugerinddragelse. Det giver uddannelsen et mere teknisk og designrettet fokus sammenlignet med den ansøgte uddannelse. Universitetet peger på, at cand.it-uddannelsen på Aarhus Universitet (tidl. Aarhus School of Business) har store fællestræk med den ansøgte uddannelse, men adskiller sig ved at lægge vægt på det organisatorisk interne - i modsætning til den ansøgte uddannelse, der har et udadvendt fokus på brugere/kunder og interorganisatoriske systemer (Ansøgning, s. 14). Akkrediteringspanelet noterer, at kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet fokuserer på mere traditionelle it systemudviklingsprojekter i organisationer og de aspekter, som knytter sig særligt til implementeringsprojekter også i forhold til kommunikation. Den ansøgte uddannelse adskiller sig ved at fokusere mere på emner som entreprenørskab, udviklingen af nye adfærdsmodeller og jura. Endeligt skriver universitetet, at cand.it-uddannelsen på Aalborg Universitet adskiller sig ved at have et snævert fokus på ledelse af store it-projekter, og at også cand.merc.it uddannelserne (på AU og CBS) adskiller sig ved alene at fokusere på ledelse af informationssystemer. Den ansøgte uddannelse har i modsætning til de 13

14 ovennævnte uddannelser et bruger/kunde og markedsorienteret perspektiv og fokuser på entreprenørskab og inter-organisatoriske systemer. Akkrediteringspanelet noterer sig, at cand.it uddannelsen i it-ledelse på Aalborg Universitet fokuserer på driften af it-systemer og uddanner kandidaterne til at indgå i arbejdet med at lede projekter i it-afdelinger. Uddannelsen adskiller sig også ved ikke at inkludere aspekterne - entreprenørskab, jura og udviklingen af nye adfærdsmodeller. Panelet bemærker også, at e-businees-begrebet er forskelligt fra information-management-begrebet som de beslægtede cand.merc.it uddannelser (på CBS og AU) i væsentligt grad baserer sig på. Og at uddannelsens indhold fokuserer mere bredt på informationsteknologi og derfor også bla. omfatter de eksternt rettede processer mellem virksomhed og leverandører, kunder og andre virksomheder. Til sammenligning fokuser cand.merc.it -uddannelserne mere på implementering af it i organisationen set ud fra et adfærdsorienteret perspektiv. Universitetet har i sin analyse også set på følgende uddannelser på Roskilde, Syddansk og Københavns Universitet, som alle fokuserer mere på kommunikation, herunder design, æstetik, koncept- og systemudvikling samt webbaseret kommunikation i organisatoriske sammenhænge: - Kandidatuddannelsen i informatik (RUC) - Kandidatuddannelsen i kommunikation og it (KU) - Kandidatuddannelsen i webkommunikation (SDU) (Ansøgning, s. 14 og 15). Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet har drøftet mulighederne for at oprette den ansøgte uddannelsen som en toningsmulighed på den allerede eksisterende kandidatuddannelse cand.merc.it i informations management. Men fordi formålet med uddannelsen ifølge universitetet er at uddanne kandidater med en bredere profil end cand.merc.it profilen og fordi universitetet ønsker, at uddannelselsen skal give professionsbachelorerer direkte adgang finder universitetet ikke, at en toning af cand.merc.it uddannelsen vil kunne give den ønskede profil (Universitetets høringssvar). Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser ved at have et adfærdsorienteret fokus på anvendelsen af it i forhold til at optimere en virksomheds forretningsgange og - processer som er bredere end de beslægtede uddannelser. Og at uddannelsen derfor også har et større indhold af entreprenørskab og jura. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad adskiller sig fra de beslægtede uddannelser. Ifølge tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) var ledigheden blandt dimittender. der kombinerer en merkantil uddannelse (cand.merc.) med datalogi i hhv. 0%, 0% og, 2%. Ledigheden ligger dermed under den gennemsnitlige ledighed for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Der i samme periode var henholdsvis 2%, 6% og 4%. Endeligt viser en dimittendundersøgelse som ITU har lavet i 2011, at 89% af respondenterne var i beskæftigelse. Undersøgelsen dækker 84 e-business kandidater svarende til godt 1/3 af den samlede kandidatproduktion i perioden Panelet lægger i sin vurdering vægt på, at uddannelsen i tilstrækkelig grad adskiller sig fra de beslægtede uddannelser og at ledigheden blandt kandidater med en profil inden for e-business er lav. 14

15 Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter I forbindelse med udviklingen af uddannelsen har universitetet dels hørt uddannelsesdekanens Advisory Board og dels nedsat en fokusgruppe på 6 aftagere, som har deltaget i et gruppeinterview. CBS s overordnede Advisory Board består af 6 aftagere blandt andet fra Dansk Industri og Dansk Erhverv samt Danske Bank og Novo Nordisk. I høringen er aftagerne på baggrund af et udkast til uddannelsen, herunder oplysninger om uddannelsens kompetenceprofil, indhold, struktur og adgangskrav - blevet bedt om at forholde sig til: Behovet i forhold til kompetenceprofilen for cand.it. i e-business Ønsker til elementer uddannelsen bør indeholde Uddannelsens erhvervssigte (Ansøgning, s. 6). Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår, hvornår i processen aftagerpanelet har været involveret. Akkrediteringspanelet noterer, at universitetet har modtaget svar fra et af Advisory Boardets medlemmer, der peger på, at der er et behov i virksomhederne for kandidater, der kan analysere, planlægge, implementere og evaluere konkrete E-business-løsninger [forstået som it, der benyttes til at understøtte og udvikle forretningsdriften]. Der peges også på, at uddannelsen netop giver de studerende denne type af kvalifikationer, men at formuleringen af målene i uddannelsens kompetenceprofil ikke tydeligt afspejler, at uddannelsens indhold netop giver de studerende de efterspurgte kompetencer. Aftagerpanelet peger på, at formuleringerne i kompetenceprofilen ikke tydeligt får konkretiseret kandidaternes kvalifikationer. Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetet på baggrund af den konkrete tilbagemelding har tilrettet uddannelsens kompetenceprofil sådan, at den tydeliggører kandidatens kompetence til at analysere, planlægge, implementere og evaluere it- og forretningsmæssige problemstillinger ved at tilføje Both in terms of: planning, implementation and evaluation of specific solutions. Universitetet skriver i sit høringssvar, at ændringen i uddannelsens kompetenceprofil også er direkte afspejlet i uddannelsens obligatoriske elementer bestående af 15 ECTS IT, 15 ECTS business og 7,5 ECTS policy jura (Høringssvar, s. 2). Derudover har uddannelsens aftagerpanel haft direkte indflydelse på indholdet af kompetenceprofilen, jvf. dokumentationsrapporten side 9 og 10, hvor blandt andet uddannelsens tværfaglige fokus og styrkelsen af entreprenørskab er afspejlet i kompetenceprofilen (Høringssvar, s. 3). Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår, hvilket grundlag uddannelsesdekanens advisory board har haft for at kunne udtale sig om uddannelsen. Det fremgår heller ikke om Advisory Board har fået tilsendt universitetets analyse af beslægtede uddannelser. Universitetet har også holdt 2 møder, henholdsvis den 8. april og 22. april med en fokusgruppe bestående af 6 aftagere. Følgende personer deltog: Peter Flemming Teunissen Sjoelin, PFA Pension, Enterprise arkitekt. (Uddannet cand.it. E-Business fra ITU og arbejder med strategiske behov i virksomeden tværfagligt mellem økonomi og IT). 15

16 Bo Juni, Partner, CEO, Obrigado ApS, Advice Digital A/S og Eksponent ApS. (Uddannet cand.it. E- business fra ITU og har erfaring med at ansætte kandidater med cand.it fra ITU her under særligt kandidater med E-Business profilen). Lea Dall Zilmer, Deloitte, seniorkonsulent. (Uddannet cand.merc.it. fra CBS erfaring med ansættelse af IT-kandidater og indgår i Deloitte Consultings arbejdsgruppe ang. tiltrækning og ansættelse af nyuddannede kandidater). Nada Elboayadi, ISS A/S, Group Business Solutions Manager. (Uddannet cand.merc.it. fra CBS og arbejder med Business Intelligence globalt). Anja Thrane, Interfazes, founder & CEO. Uddannet Cand.soc.(kom) fra RUC. (Ansætter primært kandidater med Digital medier og design -baggrund, men kender en del til de forskellige IT Uddannelser igennem sit virke som censor på IT uddannelserne). Martin Sønderlev Christensen, Socialsquare ApS, Partner. (Uddannet Cand.mag. i dansk, Ph.d. fra ITU og har erfaring med at ansættelse af IT personale) (Ansøgning, s. 7) Gruppen fik forud for deres første møde den 8. april 2013 tilsendt en detaljeret beskrivelse af uddannelsen. Input fra første møde blev indarbejdet i uddannelse og gruppen fik på deres møde den 22. april 2013 fremlagt den endelige version af uddannelsen til kommentering (Ansøgning, s. 7). Aftagergruppen er blevet spurgt om følgende: Behov for flere med CBS baggrund i IT branchen Behov for E-business kandidater med en stærk IT profil Behov for kandidater med dyb tværfaglighed Behov for entreprenører Behov for Cand.it. E-Business kandidater der tager ansvar og konceptudvikler Behovet for Cand.it. E-Business forskere Hvorledes Cand.it. E-Business vil adskille sig fra andre uddannelser. Aftagerne peger på, at der er et behov for kandidater med en specialviden i forretningsforståelse, som kan kombinere denne med en specialviden i it. Aftagerne peger også på, at der mangler CBS ere i it-branchen (Ansøgning, s. 8). Områder som business intelligence, forretningsmodeller og inden for koblingen mellem økonomi og it udpeges af aftagerne som områder, hvor der er behov for uddannelsens profil. Aftagerne peger i lighed med aftagerpanelet på en tydeliggørelse af it delen af e-business. Akkrediteringspanelet bemærker at universitetet finder, at uddannelsens titel i sig selv vil være med til at signalere en stærk itprofil. Aftagerne pegede også på, at det både er en styrke og en svaghed - at uddannelsen optager bachelorer med meget forskellige fagligheder og faglige forudsætninger. Universitetet skriver, at Vi er opmærksomme på at kandidaterne skal komme ud med en dyb og stærk tværfaglighed. Dels er der krav i studieordningen til sammensætningen af forretnings, forretningstekniske og policy fag, dels tilbyder vi de studerende at følge specialiseringer (beskrevne kombinationer af valgfag), og endelig er der et obligatorisk specialeforberedende fag der sikrer, at alle kandidater har et højt akademisk niveau (Ansøgning, s. 9). Det bemærkes, at universitetet siden, jf. kriterium 4, har revideret bredden i de adgangsgivende bacheloruddannelser betragteligt. Endeligt finder aftagere, at det særligt er uddannelsens forankring på CBS, der vil adskille den fra den beslægtede uddannelse på blandt andet ITU. Akkrediteringspanelet bemærker, at aftagerne ikke har forholdt sig tydeligt til behovet for uddannelsens dimittender set i lyset af særligt de beslægtede cand.merc.it uddannelser. Panelet lægger imidlertid vægt på, at den ansøgte uddannelse i tilstrækkelig grad adskiller sig fra de beslægtede uddannelser. 16

17 Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetet har inddraget relevante aftagere fra den private sektor. Panelet bemærker endeligt, at universitetets ledelse har været inddraget i udviklingen, og at direktionen har drøftet udviklingen af uddannelse på flere af deres møder (Universitetets høringssvar). Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at relevante interessenter fra den private sektor har været involveret i universitetets proces. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets udviklingsproces i forhold til uddannelsen synes at have været meget kort. Eksempelvis er de involverede aftagere meget sent i forløbet blevet inddraget i processen. Universitetet har kun inddraget aftagere fra det private arbejdsmarked, selvom uddannelsens erhvervssigte også omfatter det offentlige arbejdsmarked. Derfor sandsynliggør universitetets udviklingsproces ikke et offentligt arbejdsmarkedsbehov for den ansøgte profil. Universitetets analyse af beslægtede uddannelser omfatter imidlertid relevante uddannelser og universitetets ledelse har drøftet mulighederne for at oprette uddannelsen som en toning på universitetets egen og nært beslægtede cand.merc.it uddannelse. Den ansøgte uddannelse indeholder lidt færre af de ITU forankrede tekniske- og designrelaterede fagelementer, men er derudover identisk med den e-business-uddannelse, som universitetet siden 1999 har udbudt sammen med ITU. Uddannelsens tidligere dimittender, har derfor haft en overvejende identisk profil og har i de seneste 10 år fundet relevant beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Derfor sandsynliggør universitetets proces samlet set et behov for uddannelsens dimittender med en stærk merkantil profil kombineret med en specialviden inden for it der kan operer i feltet e-business. Det vil sige, der, hvor virksomheder/organisationer optimerer brugen af internet, intranets, extranets og andre netværk til at understøtte deres forretningsprocesser. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi universitetets udviklingsproces ikke sandsynliggør et behov for uddannelsens dimittender på det offentlige arbejdsmarked, som er en del af uddannelsens erhvervssigte. Akkrediteringspanelet har i sin samlede vurdering lagt særlig vægt på, at den ansøgte uddannelse er overvejende identisk med den e-business uddannelse, som universitetet siden 1999 har udbudt sammen med ITU og at der blandt uddannelsens tidligere dimittender er en lav ledighed. Uddannelsen adskiller sig i tilstrækkelig grad fra de beslægtede uddannelser og universitetet har sandsynliggjort et behov for kandidater med en stærk merkantil profil kombineret med en specialviden i it på det private arbejdsmarked. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Aftagerundersøgelse 2012 ITU Bilag 2: Ekstern dimittendundersøgelse ITU Bilag 3: Intern dimittendundersøgelse ITU Bilag 4: Dimittendundersøgelse DAMWAD Bilag 5: CV for aftagerpanel e-business Bilag 6: Beskæftigelsestal for gruppen, mat, fys, kemi og datalogi Supplerende oplysninger Universitetets høringssvar. 17

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det centrale forskningsmiljø bag uddannelsen er Institut for IT Management. Derudover skal også Juridisk Institut levere forskningsbaseret undervisning til uddannelsen (Ansøgning, s. 17). Forskningen ved institut for IT Management fokuserer på områder inden for design, implementering, use and exploitation og information management. Der forskes blandt andet i, hvordan big data, sociale medier og mobile applikationer anvendes i forbindelse med markedsføring og i måden virksomheden interagerer med fx sine leverandører og i forhold til andre virksomheder. Der forskeres også inden for fx gamification og tilsvarende temaer inden for elektronisk læring, e- government og myndigheders brug af sociale medier. For at illustrere sammenhængen mellem forskningen ved de to institutter og uddannelsens fagelementer har universitetet udarbejdet et skema, der viser hvilke forskere, der skal undervise på uddannelsens kurser. Skemaet er gengivet i uddrag nedenfor: Note: Kolonnen til venstre angiver titlen på det enkelte fagelement, mens kolonnen til højre angiver navnet på den forsker, der er ansvarlig for fagelementet. Kilde: Ansøgning, s. 17. Akkrediteringspanelet noterer sig, at de oplistede forskere fra Institut for IT Management alle forsker inden for relevante områder som for eksempel globale informations infrastrukturer, big data, it management, e- commerce, e-government, human computer interaction og social media analytics. 18

19 Panelet noterer sig tilsvarende, at den forsker fra Juridisk Institut, der fremgår af universitetets liste - forsker inden for relevante områder - som for eksempel e-handelsret og forbrugerret. Universitetet lægger stor vægt på, at uddannelsen skal give den studerende en dyb it-faglighed, og at cand.it-graden vil være et robust signal om indholdet og vægten af IT delen af uddannelsen (Ansøgning, s. 8). Akkrediteringspanelet noterer sig imidlertid, at den tekniske/datalogiske del af uddannelsen, dvs. undervisningen af de it-tekniske støttefag varetages af eksterne lektorer. Akkrediteringspanelet lægger imidlertid vægt på, at forskningen ved ITM kendetegnes ved et stærkt forskningsmiljø inden for forretningsforståelse, analyse af markeder og organisationer og strategiudvikling i relation til elektroniske informationer og netværk. It-elementet i forskningen ser panelet som en integreret del, der understøtter forskningens fokus på, hvordan fx elektroniske informationer og netværk påvirker virksomheders og organisationers virke. Fokus i forskningen er derfor ikke direkte på udviklingen af tekniske systemer eller applikationer, men på hvordan teknologien kan bruges af virksomhederne til at optimere deres forretning. Akkrediteringspanelet finder, at uddannelsens indhold også overvejende afspejler dette fokus. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der i tilstrækkelig grad er en sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver, at Institut for IT Management igennem de seneste ti år har haft større forskningsprojekter i samarbejde med virksomheder som ARLA, Børsen, Capgemini, Heineken, IBM, Microsoft, Nokia, SAP, og United Paper Mill (verdens største papirleverandør) (Ansøgning, s. 18). Instituttet har også månedlige seancer med de ledende IT chefer i de største danske virksomheder - såkaldte CIO-talks. IT cheferne holder indlæg om deres vigtigste udfordringer som IT chefer. Universitetet peger på, at disse talks sikrer en høj grad af koordinering mellem behovet i de helt store virksomheder og instituttets forskning blandt andet gennem praktiske eksempler på udfordringer, som kan anvendes både i forskningen og i undervisningen (Ansøgning, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver, at de fagansvarlige undervisere udarbejder forslag til pensum, fagbeskrivelser og læseplaner inden for de enkelte fag. Pensumforslag, fagbeskrivelser og læseplaner behandles af studienævnet, som træffer den endelige beslutning om indholdet. Studienævnet forventes at bestå af følgende forskere med relevans for uddannelsen: Stefan Henningsson (institut for it management underviser på kandidatuddannelsen) Mads Bødker (institut for it management underviser på kandidatuddannelsen) Leif Bloch Rasmussen (institut for it management underviser på kandidatuddannelsen) Jonas Hedman (institut for it management underviser på kandidatuddannelsen) Niels Bjørn-Andersen (institut for it management) Rasmus Pedersen (institut for it management) Rony Medaglia (institut for it management underviser på kandidatuddannelsen) Ravi Vatrapu (institut for it management underviser på kandidatuddannelsen) Jan Trzaskowski (Juridisk Institut underviser på kandidatuddannelsen) Torkil Clemmensen(institut for it management) 19

20 (Ansøgning, s. 19). Akkrediteringspanelet noterer, at alle de nævnte tilrettelæggere ovenfor forsker inden for centrale emner i forhold til uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Uddannelsens har et maksimalt optag på 70 studerende, der skal undervises af 11 VIP ere og 4 DVIP ere. Universitetet skriver, at uddannelsens 11 VIP ere skal varetage 70 procent af den samlede undervisning, mens de 4 DVIP ere skal levere de resterende 30 procent af undervisningen. Det vil dog være VIP ere som er fagansvarlig for alle uddannelsens kurser og DVIP ere deltager i lærermøder, diskussioner af fag m.m. (Ansøgning, s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i nedenstående skema vist forskningsproduktionen for det centrale forskningsmiljø bag uddannelsen, Institut for IT Management og for Juridisk Institut der er mere perifært i forhold til forskningsbaseringen af kandidatuddannelsen. 20

21 Kilde: Ansøgning, s. 21. For at vise produktionen i forhold til den bibliometriske indikator har universitetet yderligere opstillet nedenstående skema. 21

22 Akkrediteringspanelet noterer, at Institut for IT Management optræder som nr. 2 i Europa og nr. 22 i verden baseret på Association for Information System (AIS) Senior Scholars Basket of Journals. Flere af instituttets forskere er internationalt anerkendte for deres arbejde inden for e-business. Akkrediteringspanelet bemærker, at antallet af niveau 1 artikler er faldet markant fra 18 i 2010 til 4 i Panelet noterer sig, at antallet af forskere også tilsvarende er faldet i perioden dog ikke ligeså markant. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering vægt på, at forskningsproduktionerne både hos Institut for IT Management og Juridisk institut er af en høj internationalt anerkendt kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.1: CV ere for uddannelsens tilrettelæggere Supplerende oplysninger CV er for DVIP ere. 22

23 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Universitetet ansøger om, at uddannelsen godkendes med titlen: cand.it. i e-business. Universitetet skriver, at uddannelsen skal give de studerende viden om, hvordan it-systemer fungerer og påvirker arbejdsgange og beslutningsprocesser. Uddannelsens kandidater bliver i stand til at vurdere og udvikle it-systemer til forretningsbrug. For eksempel inden for områderne online-markedsføring, entreprenørskab, IT business alignment og IT strategi (Ansøgning, s. 22). Akkrediteringspanelet finder, at cand.it titlen signalerer et teknisk højt indhold af it og bemærker, at cand.it. titlen ifølge bekendtgørelsen tildeles til naturvidenskabelige uddannelser med hovedvægt på it. Bekendtgørelsen stiller også krav om, at kandidater med cand.it-titlen skal kunne formulere og løse komplekse informationsteknologiske problemer. Akkrediteringspanelet har i sin vurdering valgt at lægge vægt på, at lignende kandidatuddannelser som for eksempel cand.it. i it-kommunikation og organisation på Århus Universitet (tidl. Aarhus School of Business) og cand.it i it-ledelse på Aalborg Universitet, som har en tilsvarende merkantil og management tilgang til it også giver ret til cand.it-titlen. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel. Niveau For at vise at uddannelsens kompetenceprofil lever op til kravene i kvalifikationsrammen, har universitetet udarbejdet et skema, her gengivet i uddrag: 23

24 Note: Uddrag af universitetets skema. Kolonnen til venstre viser kvalifikationsrammens krav mens kolonnen til højre viser målene i uddannelsens kompetenceprofil. Kilde: Bilag 3.3. Akkrediteringspanelet bemærker, at målene i uddannelsens kompetenceprofil er formuleret meget generisk og ofte som en del af en prosatekst. Derudover er der store overlap og gentagelser i formuleringerne inden for inddelingen i viden, færdigheder og kompetencer og alle kompetence-målene gengiver ordret de allerede formulerede mål for færdigheder og viden. Akkrediteringspanelet finder, at denne opbygning af uddannelsens kompetenceprofil gør det vanskeligt at adskille mål for - viden, færdigheder og kompetencer og dermed forstå uddannelsens profil helt præcist. Akkrediteringspanelet bemærker, at de aftagere, som her været involveret i udviklingen af uddannelsen også har peget på behovet for at præcisere kompetenceprofilens beskrivelse af kandidaternes profil. Akkrediteringspanelet lægger vægt på, at målene i uddannelsens kompetenceprofil er formuleret i overensstemmelse med kravet til kandidatgraden i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 3.1: Kompetenceprofil Bilag 3.2: Sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil Bilag 3.3: Sammenhæng mellem kompetenceprofil og kvalifikationsrammen Universitetets høringssvar 24

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende bacheloruddannelser har direkte adgang til kandidatuddannelsen: Bachelor i erhvervsøkonomi og informationsteknologi (CBS) Bachelor i information management (CBS) Bachelor i digitale medier og design (ITU) Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship (CBA, EA Sjælland, EA Lillebælt og EA Aarhus) Bachelor i kommunikation (RUC) Bachelor i informations- og kommunikationsvidenskab (AU og SDU) (Yderligere oplysninger af 28. november 2013). Fordi uddannelsen udbydes på engelsk stilles der også krav om engelsk på b-niveau. Akkrediteringspanelet har interesseret sig for sammenhængen mellem uddannelsens adgangskrav og faglige niveau. Akkrediteringspanelet har villet sikre sig, at alle studerende havde de nødvendige forudsætninger for at kunne realisere det faglige niveau i uddannelsens kurser. Akkrediteringspanelet finder, at den efterfølgende indsnævring af uddannelsens adgangskrav sikrer, at alle studerende har de nødvendig forudsætninger for, at kunne realisere uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsens første semester giver alle studerende obligatoriske introducerende kurser inden for blandt andet objektorienteret programmering, strategi og it-jura. På 2. og 3. semester fordyber den studerende inden for en af 4 specialiseringer ved at vælge videregående kurser med fokus på enten, marketing, entrepreneurskab, it-strategi eller business alignment. Uddannelsens 3. semester indeholder også et obligatorisk specialeforberedende kursus, der sikrer de studerende den akademiske fordybelse. Uddannelsen afsluttes med et speciale (Ansøgning, s. 25). Hvert semester er endvidere opbygget sådan, at det indeholder et 7,5 ECTS-point kursus inden for hver af uddannelsens 3 fagligheder: Forretningsforståelse, it-teknik og jura og et projekt, der kobler faglighederne i et tværfagligt perspektiv (Ansøgning, s. 25). Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsens overordnet set har en struktur, der understøtter en tilstrækkelig faglig progression. Akkrediteringspanelet vurderer, derfor at der er faglig progression fra første til sidste semester. 25

26 Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet dokumenterer sammenhængen ved hjælp af et skema over fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen. Nedenfor findes et uddrag af skemaet: Note: skemaet viser i uddrag, hvordan læringsmålene i uddannelsens konkrete fagelementer (kolonnen yderst til højre) understøtter konkrete mål i uddannelsens kompetenceprofil (kolonnen til venstre) Kilde: Bilag 3.2. Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsens kompetenceprofil beskriver en profil, hvor kandidaten er i stand til at varetage specialistfunktioner inden for forretnings- og informationsteknologiske problemstillinger både i forhold til planlægningen, implementeringen og evalueringen af konkrete løsninger. Akkrediteringspanelet bemærker, at også aftagerne i forbindelse med udviklingen af uddannelsen peger på, at formuleringen af uddannelsens kompetenceprofil ikke tilstrækkeligt præcist beskriver, hvad kandidaten vil kunne. Akkrediteringspanelet tager målene i uddannelsens kompetenceprofil som et udtryk for, at kandidaten bliver specialist i forretnings- og informationsteknologiske problemstillinger inden for e-business området. Panelet genkender, at uddannelsens indhold giver den studerende mulighed for at fordybe sig i et emne fx markedsføring eller entreprenørskab. Men panelet finder også, at uddannelsens indhold giver den studerende en tværgående viden, der kombinerer it med forretningsforståelse mere generelt. Akkrediteringspanelet har i sin vurdering lagt vægt på, at uddannelsens indhold giver den studerende en mere generel viden og færdigheder inden for kombinationen forretningsforståelse, strategi og it som også kan læses i uddannelsens kompetenceprofil og titel. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Universitetet skriver, at der vil være en variation af prøveformer. En stor del af prøveformerne vil være casebaserede og projektorienterede. Prøveformerne er valgt i sammenhæng med overvejelser om kursusindhold og læringsmål. Studieordningen indeholder en samlet liste over prøveformer. 26

27 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetet redegør for den pædagogiske afvikling af undervisningen med henvisning til CBS strategi på området og enheden CBS Academic Development, som sikrer kompetenceudvikling på det institutionelle niveau (ansøgning, s.26). Afdelingen arrangerer blandt andet obligatoriske kurser for alle nye undervisere og løbende kurser til undervisere og faggrupper. På institutniveauet sikres undervisernes kompetencer dels ved at institutlederen modtager resultaterne fra de kursus- og undervisningsevalueringer, der vedrører relevante medarbejdere. Og dels via de årlige medarbejder-udviklings-samtaler (MUS). På uddannelsesniveau sikres en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen via fastlagte møder mellem fagansvarlige, der to gange om året drøfter uddannelsens overordnede mål og sammenhæng og gennem systematiske kursusevalueringer. Studienævnet afholder møde hver 6. uge, hvor evt. spørgsmål om uddannelsens undervisning tages op (ansøgning, s. 20). Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetet er i gang med at oprette et Quality Board, hvis medlemmer sammensættes blandt de aktive studerende på uddannelsen, og hvis formål er at drøfte aktuelle faglige problemstillinger i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen (Ansøgning, s. 27). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen og evaluerer den pædagogiske afvikling af undervisningen. Panelet vurderer også, at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Uddannelsen og undervisningen vil være forankret på Institut for Informations Management på Howitzvej 60, 1. sal. Her vil de studerende have deres eget E-business IT lab. Området indeholder grupperum og åbne arbejdspladser, hvor de studerende har adgang til relevant software og hardware som også instituttets forskere anvender i deres forskning. (Ansøgning, s. 20). Universitetet har senest i 2011 gennemført en undervisningsmiljøvurdering af hele universitetet. Undersøgelserne gennemføres hvert 3. år (Ansøgning, s. 27). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Uddannelsens 2. og 3. semester giver de studerende mulighed for studieophold i udlandet. Universitetet har formaliserede udvekslingsaftaler med mere end 367 partneruniversiteter der også vil kunne understøtte de studerende på den ansøgte uddannelse i et udlandsophold (Ansøgning, s. 28). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4.1: Undervisningsmiljøvurdering 2011 Bilag 4.2: Referat af årligt opfølgningsmøde Supplerende oplysninger om indholdet i uddannelsen og uddannelsens adgangskrav 27

28 Universitetets høringssvar Yderligere information om uddannelsens adgangskrav tilsendt 28. november

29 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at Copenhagen Business School beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen Universitetet skriver, at kvalitetssikringen af uddannelsen særligt vil ske i form af følgende aktiviteter: Løbende møder i uddannelsens studienævn, hvor kursusevalueringer og årsevalueringer drøftes Der vælges 2 studenterrepræsentanter om året som kan tale på holdets vegne både overfor enkelte undervisere, studieledelse og administration om løbende forhold på programmet (Ansøgning, s. 29). Universitetet planlægger også, at holde evalueringsmøder med hele holdet efter hvert semester i forbindelse med en af de sidste undervisningsgange. På mødet vil uddannelsesledelsen samt administrationen deltage. Endeligt planlægger universitetet, at afvikle semestervise fagkoordinerings/undervisermøder. Disse har til formål at drøfte de overordnede kursusevalueringer samt at sikre en intern koordinering af pensum, temaer, cases og en generel koordinering på tværs af fag og temaer i løbet af semesteret. Møderne skal også sikre, at progressionen inden for både fagområderne og temaerne over semestrene fastholdes i løbet af hele uddannelsens forløb (Ansøgning, s. 30). Akkrediteringspanelet noterer sig, at uddannelsen også omfattes af universitetets turnusevalueringer hvert 5. år, og at både studienævn og uddannelsesleder årligt modtager nøgletal om optag, karakterer, dumpeprocent, gennemførsel, frafald, fastlærerdækning, ledighedsgrad og antal udvekslingsstuderende. Data indeholder desuden udviklingstendenser og benchmarks med sammenlignelige uddannelser (Universitetets kvalitetssikringspolitik, s. 22). Akkrediteringspanelet noterer også, at uddannelsens ledelse årligt skal afrapportere til uddannelsesdekanen over opfyldte mål og fremtidige mål og forventninger for uddannelsen (Universitetets kvalitetssikringspolitik, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5.1: Quality Policy Bilag 5.2: Program Quality Handbook Bilag 5.3: Recurrent program peer review Supplerende oplysninger om universitetets kvalitetssikringshåndbog. 29

30 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring (ESG 1.1) Kvalitetssikringen af uddannelserne på CBS tager udgangspunkt i universitetets kvalitetspolitik, der redegør for universitetets overordnede organisering og ansvarsfordeling af kvalitetsarbejdet. Kvalitetspolitikken er opdelt i fire søjler, der hver indeholder en række delområder: (CBS' kvalitetspolitik, s. 6) Som en del af kvalitetspolitikken har CBS redegjort for, hvordan de forskellige delområder relaterer sig til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Universitetets udmøntning af kvalitetspolitikken er sammenfattet i en kvalitetshåndbog, hvor indhold, implementering og ansvarsfordeling for de specifikke aktiviteter, der indgår i kvalitetsarbejdet, er beskrevet. Af kvalitetshåndbogen fremgår f.eks. universitetets procedurer for undervisningsevaluering, monitorering af studieordninger og eksamination. Akkrediteringspanelet noterer sig, at universitetets kvalitetshåndbog, sidst er opdateret i maj 2012 og fortsat ikke er i fuld overensstemmelse med universitetets kvalitetspolitik. F.eks. indgår optagelse af studerende (student admission) i kvalitetspolitikken, men ikke i håndbogen. Panelet bemærker, at der i håndbogen forsat står, at universitetet i løbet af 2012 vil gennemføre en revision af håndbogen. Panelet læser denne manglende opdatering af håndbogen som en udtryk for et manglende løbende og systematisk arbejde med universitetets kvalitetssikrings dokumenter. Akkrediteringspanelet konstaterer yderligere, at kvalitetspolitikken og håndbogen primært beskriver konkrete målsætninger for selve kvalitetsarbejdet, men ikke for uddannelsernes kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at CBS har en kvalitetspolitik med tilhørende procedurer, som er relateret til ESG'erne, og ansvarsfordeling for de fleste delområder af kvalitetsarbejdet. 30