Overenskomst for beredskabspersonale i basis- og mesterstillinger ved de kommunale redningsberedskaber

Transkript

1 Side 1 Overenskomst for beredskabspersonale i basis- og mesterstillinger ved de kommunale redningsberedskaber Kommunernes Landsforening Forbundet af Offentligt Ansatte Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund

2 Side 2 Kapitel 1. Indledning Område Uddannelse... 4 Kapitel 2. Månedslønnede Personafgrænsning Ansættelsesbrev Ny løndannelse pr. 1. januar Grundløn A. Indplacering og overgangsbestemmelser Funktionsløn Kvalifikationsløn Resultatløn Forhandlingssystemet, konfliktløsning og gennemsnitsløngaranti m.v Deltidsansættelse Decentrale løninstrumenter A. Pension B. Pension ATP Funktion Arbejdstid Tillægsbetaling Over- og merarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde Fraværsgodtgørelse Befordringsgodtgørelse Telefongodtgørelse Ferie Feriefridagstimer Graviditet, barsel, adoption, omsorg og familiemæssige årsager Barns 1. sygedag Opsigelse Tjenestemandsforhør Adgang til bibeskæftigelse Medindflydelse og medbestemmelse/tillidsrepræsentanterog samarbejdsudvalgsregler Udrustning Uniform Militær- og beredskabstjeneste samt tjenestebolig Tjenestefrihed Designering Diskretionspligt Efteruddannelse og kompetenceudvikling Faglig strid Kapitel 3. Timelønnede... 21

3 38. Personafgrænsning Løn, lønberegning Pension Søgnehelligdagsbetaling Graviditet, barsel, adoption og sygdom Opsigelse Barns 1. sygedag Side 3 Kapitel 4. Fællesbestemmelser Undervisning Ikrafttræden og opsigelse Protokollat 1 vedrørende særbestemmelser for personale ved brandvæsener/-stationer i Københavns Amt Protokollat 2 om pensionsselskaber Protokollat 3 om indførelse af pligtig afgangsalder på 60 år for døgnvagtgørende personale i henhold til overenskomstens 16 - arbejdstid Protokollat 4 om vagt- og udkaldsbetaling Bilag 1 - Eksempler på funktionsløn og kvalifikationsløn A. Mestergruppen B. Basisgruppen... 30

4 Side 4 Kapitel 1. Indledning 1. Område []Overenskomsten omfatter beredskabspersonale i basis- og mesterstillinger ved de kommunale redningsberedskaber.[] Ved bestemmelser gældende såvel for basisstillinger som for mesterstillinger bruges betegnelsen beredskabspersonale. Overenskomsten gælder i de kommuner, der hører til Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde - bortset fra Gentofte Kommune og personalet ved Beredskab Storkøbenhavn. Overenskomsten omfatter ikke 1) tjenestemænd, 2) pensionerede tjenestemænd, 3) ansatte, der får understøttelse eller egenpension, som en offentlig arbejdsgiver har ydet bidrag til, 4) tjenestemænd, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge samt 5) beredskabspersonale, der varetager indsatsledelse. Det fremhæves, at det fortsat beror på den enkelte kommunalbestyrelses afgørelse, om fuldtidsbeskæftiget beredskabspersonale skal ansættes på tjenestemandsvilkår eller på ikke-tjenestemandsvilkår efter overenskomsten med en forsikringsmæssig pensionsordning. For så vidt angår varetagelse af indsatsledelse henvises til overenskomst for beredskabspersonale i chef-/lederstillinger ved de kommunale redningsberedskaber Stk. 4 Det af overenskomsten omfattede personale varetager samtlige opgaver, der ifølge den enkelte stillings karakter og den gældende lovgivning er henlagt til stillingen, ligesom de pågældende er omfattet af de bekendtgørelser og cirkulærer samt forskrifter og instrukser, der gælder for arbejdsområdet. 2. Uddannelse Beredskabspersonale skal opfylde de til enhver tid i beredskabsloven med tilhørende bekendtgørelser anførte uddannelseskrav.

5 Side 5 Kapitel 2. Månedslønnede 3. Personafgrænsning Kapitlet omfatter personale som 1) har en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 15 timer om ugen [](pr. 1. januar 2001: 10 timer om ugen)[] - for vagtcentralpersonale minimum netto 700 timer pr. år [](pr. 1. januar 2001: 467 timer pr. år)[] og 2) er ansat til mere end tre måneders beskæftigelse. []Kapitlet omfatter personale, der hidtil har været ansat som a) beredskabs- og viceberedskabsmestre, b) beredskabsassistenter, c) vagtcentralpersonale, d) brandmænd, underbrandmestre og brandmestre. [] I forbindelse med overgangen til den nye løndannelse er der enighed om, at det af overenskomstens omfattede personale tituleres og distinktioneres efter kommunens nærmere bestemmelser herom. Vagtcentralpersonalet kan - ud over den primære betjening af opkald ved alarmborde - udføre opgaver, som er direkte knyttet til alarmbordsarbejdet, fx nødvendig registrering, bl.a. med anvendelse af moderne teknologi. Det egentlige administrative arbejde forudsættes udført af kontorpersonale. Endvidere kan vagtcentralpersonalet udføre andre relevante opgaver. Rammeaftalen om deltidsarbejde gælder. Rammeaftalen findes i samlemappen under afsnit Stk. 4 Oprettelsen af de i stk. 2 nævnte stillinger sker efter den enkelte kommunalbestyrelses afgørelse, idet bemærkes, at vagtcentralpersonale overføres til aflønning som beredskabsassistenter, såfremt kommunalbestyrelsen finder, at de pågældende skal indgå i opgaverne ved beredskabsvæsenet på lige fod med de tidligere civilforsvarsmedarbejdere, og de pågældende opfylder de uddannelsesmæssige krav, der stilles af beredskabsvæsenet. 4. Ansættelsesbrev Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) gælder.

6 Aftalen findes i samlemappen under afsnit Side 6 5. Ny løndannelse pr. 1. januar 2001 []Lønnen består af 4 elementer: Grundløn, jf. 6, funktionsløn, jf. 7, kvalifikationsløn jf. 8 og resultatløn, jf. 9. I protokollat 1 er optaget en række særbestemmelser for personale ved Tårnby Brandvæsen og Vestegnens Brandvæsen I/S.[] []Aftale pr. 1. april 1999 om lønninger for kommunalt ansatte gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit [] Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit Stk. 4 Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen for fuldtidsbeskæftigede. Stk. 5 Lønnen udbetales månedsvis bagud. 6. Grundløn []Grundlønnen dækker de funktioner en nyuddannet, evt. nyansat og/eller uerfaren er i stand til at varetage ved ansættelsen. Den enkeltes lønudvikling er herudover knyttet til udviklingen af kvalifikationer og funktioner. Da det ikke er parternes hensigt, at en medarbejder skal oppebære den rene grundløn uden tillæggelse af kvalifikations- og funktionsløn i en længere periode, forudsættes det derfor, at der i den enkelte kommune arbejdes målrettet for at anvende kvalifikations- og funktionskriterierne og udvikle den enkeltes kvalifikationer og funktioner således at denne situation undgås.

7 Følgende grundløn er gældende: a) Beredskabsassistenter, løntrin 13 b) Vagtcentralpersonale, løntrin 13 c) Brandmænd, løntrin 13 d) Underbrandmestre, løntrin 20 e) Brandmestre, løntrin Side 7 f) Beredskabsmestre/viceberedskabsmestre, løntrin 26. Med virkning fra 1/ ændres grundlønnen fra løntrin 26 til løntrin 27.[] 6 A. Indplacering og overgangsbestemmelser []For beredskabsassistenter, vagtcentralpersonale, brandmænd, underbrandmestre og brandmestre samt beredskabsmestre/viceberedskabsmestre gælder de lønbestemmelser, der er anført i overenskomst af 9/ for beredskabspersonale ved de kommunale redningsberedskaber med de generelle ændringer, der følger af KTOforliget af 25/ indtil udgangen af december måned Ansatte pr. 31/ , der overgår til nye lønformer pr. 1/1 2001, bevarer som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, herunder fx. tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentregulering reguleres fortsat. Aftalen om lønforbedringer af decentral løn eller af andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald forholdes der efter den lokale aftales ordlyd. Ved overgangen pr. 1/ til ny løndannelse indplaceres de pr. 31/ ansatte på de i 6 nævnte grundlønninger. Stk. 4 Lønnen pr. 1. januar 2001 sammensættes af grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn. I det omfang lønelementerne samlet medfører en højere aflønning end hidtil, sker aflønningen efter den højere aflønning. I det omfang lønelementerne samlet giver en lavere aflønning end efter stk. 2, ydes der et personligt udligningstillæg svarende til lønforskellen. Denne garanti for hidtidig aflønning forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig beskæftigelsesgrad.

8 Side 8 Parterne forudsætter, at sammenhængen mellem de funktioner, der hører til jobbet og de ansattes kvalifikationer på den ene side og de ansattes løn på den anden side bliver synlig. Stk. 5 Ved overgang til ny løndannelse pr. 1/ ydes der et overgangsløntrin til alle personer, som ikke i kraft af fastsættelsen af grundlønstrinet opnår en lønfremgang. Personer, der pr. 1/ oprykkes til en højere grundløn fra det hidtidige begyndelsesløntrin for den enkelte personalegruppe, er ikke berettiget til et overgangsløntrin. Stk. 6 Grundlønsændringen pr. 1/ for beredskabsmestre/viceberedskabsmestre fra løntrin 26 til løntrin 27 samt ændringen pr. 1/ af garantiløn fra løntrin 28 til løntrin 29 sker med fuldt gennemslag. Alle decentralt aftalte tillæg bevares i overensstemmelse med de decentrale aftaler herom.[] 7. Funktionsløn []Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stilling. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, som forudsættes varetaget for gruppernes grundløn. obligatorisk funktionsløn Til stillinger som beredskabsassistenter, brandmænd og vagtcentralpersonale ydes 1 løntrin for ambulancebehandleruddannelsen, hvor pågældende udnytter uddannelsen i det daglige arbejde. Funktionsløn aftales decentralt på grundlag af de funktioner den ansatte varetager. Funktionsløn gives som et pensionsgivende tillæg - med mindre andet aftales - eller gives som oprykning til højere løntrin. Eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelsen af funktionsløn fremgår af bilag 1.[] 8. Kvalifikationsløn []Kvalifikationsløn ydes udover grundlønnen og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer, og tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.

9 Side 9 Brandmænd og vagtcentralpersonale, der har opnået 6 års beskæftigelse som brandmænd inden for overenskomstens område, indplaceres på løntrin 15. Efter opnåelse af yderligere 6 års beskæftigelse som brandmand inden for overenskomstens område indplaceres den ansatte på løntrin 19. Beredskabsassistenter, der har opnået 4 års beskæftigelse som beredskabsassistent inden for overenskomstens område indplaceres på løntrin 16. Efter opnåelse af yderligere 6 års beskæftigelse som beredskabsassistent inden for overenskomstens område, indplaceres den ansatte på løntrin 22. Stk. 4 Beredskabsmestre, der efter 6 års samlet ansættelse som mester ikke i kraft af funktionsløn og/eller kvalifikationsløn har opnået en aflønning svarende til løntrin 28 (pr. 1/1 2001: Løntrin 29), aflønnes fremtidigt efter mindst løntrin 28 (pr. 1/1 2001: Løntrin 29). Stk. 5 Kvalifikationsløn i øvrigt aftales decentralt. Kvalifikationsløn gives som et pensionsgivende tillæg - med mindre andet aftales - eller gives ved oprykning til højere løntrin. Eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelsen af kvalifikationsløn fremgår af bilag 1.[] 9. Resultatløn []Aftale om resultatløn gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit 17.51[] 10. Forhandlingssystemet, konfliktløsning og gennemsnitsløngaranti m.v. []Aftale om ny løndannelse gælder Parterne peger på muligheden for at anvende regelmæssige medarbejdersamtaler som støtte for den enkelte medarbejders uddannelsesplanlægning og for opstillingen af kriterier for efterfølgende aftaler med den forhandlingsberettigede organisation om funktions- kvalifikations- og resultatløn.[]

10 Side Deltidsansættelse []Med virkning fra 1/ kan deltidsansættelse ske efter forudgående drøftelse med tillidsrepræsentanten/den lokale afdeling af forbundet. Hvor der ikke findes en lokal afdeling, sker drøftelsen med forbundet. Der bør gives mulighed for, at den ansatte efter eget ønske kan overgå til deltid, hvis det i øvrigt er foreneligt med tjenesten, og udefra kommende bør kunne opnå deltidsbeskæftigelse. Endvidere bør der efter anmodning fra den ansatte gives mulighed for overførsel fra deltidsstilling til fuldtidsstilling eller om forøgelse af deltidskvoten, hvis muligheden opstår.[] 12. Decentrale løninstrumenter []Protokollatet om decentrale løninstrumenter gælder. Protokollatet findes i samlemappen under afsnit 17.01[] 13 A. Pension []Med virkning fra 1. april 2000 oprettes en pensionsordning for ansatte, som 1) er fyldt 21 år 2) har 1 års sammenlagt (amts)kommunal beskæftigelse inden for en 8 års periode, tidligst regnet fra den 1. april 1999 og 3) er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer pr. uge (pr. 1. januar 2001 gennemsnitlig mindst 10 timer pr. uge). Som protokollat 2 er optaget retningslinier om pensionsselskaber. Ved indtræden i den nyetablerede pensionsordning kan timelønnet beskæftigelse som vikar, ekstrahjælp mv. i indtil 6 måneder ikke medregnes i karensperioden på 1 år. Dokumentationspligten for forudgående (amts)kommunal ansættelse påhviler den ansatte. Der indbetales ikke pensionsbidrag for medarbejdere, som i indtil 6 måneder ansættes på timeløn med henblik på varetagelse af midlertidig beskæftigelse som vikar, ekstrahjælp mv. Ansatte, der er omfattet af pensionsordningen i stk. 1, følger denne indtil de opfylder betingelserne for at blive omfattet af pensionsordningen efter 13 B.

11 Side 11 Stk. 4 Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingelserne efter stk. 1 er opfyldt i hele måneden, dog tidligst med virkning fra 1. april Stk. 5 De ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 0,8% af de pensionsgivende løndele, jf. stk. 6. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidraget beregnes som 1,6% af de samme pensionsgivende løndele. Stk. 6 Grundløn er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales. De pensionsgivende løndele udgør 100/99,2 af den pensionsgivende løn på samme løntrin. Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin. Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes tillægget til 100/99,2. Indtil udgangen af december måned 2000 udgør de pensionsgivende løndele den pensionsgivende løn for en tjenestemand på samme løntrin. Stk. 7 For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde, jf. 18, med virkning fra 1. april 2000 pensionsgivende. De pensionsgivende løndele af timelønnen forhøjes til 100/99,2 Stk. 8 Kommunen indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget til pensionsordningen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen.[] 13 B. Pension Der oprettes en pensionsordning for ansatte, der har opnået 2 års sammenlagt beskæftigelse indenfor overenskomstens område. Som protokollat 2 er optaget retningslinier om pensionsselskaber. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er: 1) ansatte med midlertidig beskæftigelse af højst 3 måneders varighed, 2) prøveansatte, og 3) pensionerede tjenestemænd fra staten, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder og andre, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet bidrag til.

12 Side 12 Hvis den ansatte umiddelbart forud for ansættelsen har været omfattet af en pensionsordning, etableres en fuldt udbygget pensionsordning (12% samlet pensionsbidrag). Parterne er enige om, at den hidtidige forsikringsmæssige pensionsordning skal være med ret til løbende udbetalinger og med en samlet pensionsindbetaling på mindst 12%. I dette tilfælde etableres pensionsordningen fra ansættelsen og pågældende er således ikke omfattet af 13 A ligesom karensbestemmelsen i 13 B bortfalder. Stk. 4 Hvis den ansatte umiddelbart forud for ansættelsen - på samme vilkår som anført i stk. 3 - var omfattet af en 5+10%-ordning, videreføres denne dog som en personlig ordning. Stk. 5 Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4% af de pensionsgivende løndele, jf. stk. 6. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidraget beregnes som 8% af de pensionsgivende løndele. Stk. 6 []Grundløn er pensionsgivende. Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales. De pensionsgivende løndele udgør 100/96 af den pensionsgivende løn på samme løntrin. For ansatte omfattet af stk. 4, 100/95. Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, beregnes pensionen i forhold til det højere løntrin. Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af pensionsgivende tillæg, forhøjes tillægget til 100/96. For ansatte omfattet af stk. 4, 100/95. Indtil udgangen af december måned 2000 udgør de pensionsgivende løndele den pensionsgivende løn for en tjenestemand på samme løntrin.[] Stk. 7 []For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde, jf. 18, med virkning fra 1. april 2000 pensionsgivende. De pensionsgivende løndele af timelønnen forhøjes til 100/96, For ansatte omfattet af stk. 4, 100/95.[] Stk. 8 Kommunen indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget til pensionsordningen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen. Stk. 9 Den ansattes rettigheder er fastsat i de regulativer, som overenskomstens parter har aftalt om pensionsordningen.

13 14. ATP Side 13 Ansatte efter denne overenskomst, som hidtil har været omfattet af overenskomsten/aftalen for heltidsbeskæftiget brandpersonale (samlemappens afsnit ) er fortsat omfattet af de forhøjede ATP-satser, jf. 19, stk. 3, i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om ATP. Efter 4a i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er det aftalt, at de øvrige ansatte ikke berøres af den forhøjelse af bidragssatsen, som er gennemført ved lovens 19. De omfattes derfor fortsat af de ATP-satser, der har været gældende siden den 1. januar 1982, jf. dog stk. 3. Med virkning fra 1. januar 1996 er det aftalt, at de øvrige ansatte er omfattet af den forhøjelse af ATP-bidraget, som er gennemført ved lov nr af 20. december Funktion Bestemmelsen i stk. 3 indebærer således for de øvrige ansatte omfattet af denne overenskomst, at det er de ATP-satser, der har været gældende siden 1. januar 1982, der forhøjes. Aftale om betaling mv. til tjenestemænd under midlertidig tjeneste i højere stilling gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit Arbejdstid Arbejdstiden for fuldtidsbeskæftiget personale udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Der er mellem parterne enighed om, at kommunerne ved samordning/samarbejde kan "dele" personalet, men der sker ikke herved indskrænkning i de rettigheder, der fx gælder ved hensyn til spisepauser o.lign. Den normale ugentlige arbejdstid for personale, der udelukkende varetager døgntjeneste, udgør gennemsnitlig 48 timer.

14 Side 14 Arbejdstiden for døgnvagtgørende personale afvikles som netto 87 døgnvagter pr. år. Efter lokalaftale kan arbejdstiden for døgnvagtgørende personale afvikles som netto 92 døgnvagter, jf. protokollat 3. En døgnvagt regnes som 20 timers tjeneste og den enkelte medarbejder er pligtig i døgnvagten at udføre indtil 8 timers tjeneste i tidsrummet kl For personale i dagtjeneste er juleaftensdag, nytårsaftensdag og påskelørdag fridage, mens 1. maj og grundlovsdag er fridage fra kl Stk. 4 For fuldtidsbeskæftiget, dagvagtgørende personale inkluderer arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause. Stk. 5 For deltidsbeskæftiget, dagvagtgørende personale inkluderer arbejdstiden 1/2 times daglig spisepause, hvis beskæftigelsen er mere end 4 timer pr. dag. Stk. 6 Ved kombination af døgnvagter og dagvagter reduceres den i stk. 1 og 2 anførte gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm forholdsmæssigt. Stk. 7 Den årlige arbejdstidsnorm for fuldtidsbeskæftiget personale på vagtcentraler udgør netto timer. De enkelte vagter kan højest have en varighed på 13 timer i hvert døgn. Stk. 8 Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit Stk. 9 []Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gælder. Rammeaftalen findes i samlemappen under afsnit Ved anvendelse af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler kan der lokalt aftales fravigelse fra bestemmelsen i rammeaftalens 3, stk. 2 b, således at den normale ugentlige arbejdstid kan overstige 37 timer i gennemsnit over en periode.[] 0 []Lokalt kan der - ud over den i stk. 9 nævnte rammeaftale - aftales yderligere fleksibilitet med henblik på arbejdstilrettelæggelse og andre lokale forhold. I den lo-

15 Side 15 kale aftale kan indgå andre ændringer fx. om arbejdstiden, forhøjelse af grundløn samt overgangsløntrin. Lokalaftale herom skal være indgået inden den 31/ Hvis den lokalt aftalte fleksibilitet ikke giver et tilstrækkeligt provenu er der mulighed for at trække på en central FOA-pulje. Ansøgning om puljetræk skal være forelagt overenskomstens parter inden udgangen af december måned [] 17. Tillægsbetaling Der gives forskudttids- og weekendbetaling efter den mellem Kommunernes Landsforening og en række organisationer indgåede aftale om arbejde i forskudt tid mv. Aftalen findes i samlemappen under afsnit For hver 37 timer vagtcentralpersonalet arbejder i tidsrummet mellem kl og 06.00, opnås der ret til 2 timers (fra 1/ : 3 timers) betalt frihed, og der gives indtil udgangen af september måned 2001 for de samme timer det særlige holddriftstillæg på 2,39%. I stedet for optjening af frihed kan der ske afregning med et tillæg på 2/37 (pr. 1/ : 3/37) af timelønnen pr. times arbejde i tidsrummet kl Døgnvagtgørende personale er ikke omfattet af de 2 umiddelbart foranstående afsnit. Der gives døgnvagtgørende beredskabs- og brandpersonale betaling for arbejde i forskudt tid og weekendgodtgørelse med 5/7 af satserne i den i stk. 1 nævnte aftale. For tjeneste på lørdage for døgnvagtgørende beredskabs- og brandpersonale samt vagtcentralpersonale ydes weekendgodtgørelse fra kl til kl Over- og merarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde For overarbejde betales overarbejdstillæg, som beregnes i forhold til timelønnen, som udgør 1/1924 af nettoårslønnen, jf Overarbejde afregnes altid i 1/2 timer. Overarbejdstillægget for dagvagtgørende personale udgør 1) på hverdage (bortset fra lørdage, der er fastsat som frilørdage) de første 3 timer efter normal arbejdstid ophør 50%, øvrige timer 100%,

16 Side 16 2) på lørdage, der er fastsat som frilørdage, fra kl til kl , 50% for de første 3 timer, øvrige timer 100%, og 3) på søn- og helligdage 100%. Overarbejdstillægget for døgnvagtgørende personale udgør: 1) De første 3 timer umiddelbart efter en døgnvagt 50%, øvrige timer 100%. 2) De første 3 timer umiddelbart efter en døgnvagts begyndelsestidspunkt på arbejdsfri hverdage og på lørdage 50%, øvrige timer 100%. 3) På søn- og helligdage 100%. Varetagelse af en ekstra døgnvagt - eller dele heraf - på en inddraget fridag kan maximalt udløse betaling for 20 timer, uanset om vagten deles mellem to eller flere personer. Stk. 4 En døgnvagt vederlægges således: a) Mellem kl og på hverdage: timeløn med 50% overtidstillæg. b) Mellem kl og på søn- og helligdage: timeløn med 100% overtidstillæg. c) Mellem kl og alle dage: timeløn med 100% overtidstillæg. d) Mellem kl og alle dage: hver time omregnes til 3/4 time, og der gives timeløn for de omregnede timer med 100% overtidstillæg. De nævnte klokkeslæt (08.00, 11.00, og 08.00) er eksempler, som ændres i overensstemmelse med, hvornår det lokalt er aftalt, at døgnvagterne starter. Hvis starttidspunktet er kl , vil klokkeslættene være 07.00, 10.00, og Stk. 5 En ekstra døgnvagt, der vederlægges efter stk. 4, kan ikke være på under 8 timer. Stk. 6 Hvis den ekstra døgnvagt er på under 8 timer, vederlægges for mindst 3 timer pr. gang med 100% overtidstillæg efter stk. 2. Stk. 7 Deltidsbeskæftigedes merarbejde er arbejde indenfor arbejdsstedets normale arbejdstid, som ligger udover den deltidsbeskæftigedes normale arbejdstid. Merarbejdet beregnes i halve timer. Stk. 8 Beordret arbejde for deltidsbeskæftigede udover arbejdsstedets normale arbejdstid betragtes som overarbejde.

17 Side 17 Stk. 9 []Overarbejde/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.[] 0 Med mindre andet er aftalt i henhold til protokollat 4, gives ved udkald til brand m.v., hvor pågældende ikke er omfattet af en vagtordning eller andre særlige regler, samt ved sikkerhedsvagter ved teatre og lignende, overarbejdsbetaling for mininum 3 timer pr. gang, jf. stk. 2. Hvis der skal gives overarbejdsbetaling for ikkepræsterede overtimer anvendes samme sats som den, der finder anvendelse for den sidste af de faktisk præsterede overtimer. Beredskabs- og brandpersonale, der efter lokalt aftalt turnusordning stiller sig til rådighed for beredskaber uden for de pågældendes normale dag/døgnvagter betales for deltagelse i forekommende udrykninger efter denne bestemmelse. Der henvises til den indgåede hviletidsaftale (samlemappens afsnit 33.07). 1 For timer, hvor der betales overarbejdstillæg, kan der ikke betales tillæg for arbejde i forskudt tid eller weekendgodtgørelse efter Tilsigelse til overarbejde skal meddeles dagen forud inden normal arbejdstids ophør. For manglende varsel til overarbejde udover 1 time gives et tillæg på 29,98 kr. pr. gang. Tillægget gives ikke, når der betales efter stk Fraværsgodtgørelse Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder i kommunen. 20. Befordringsgodtgørelse Aftale om benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit Telefongodtgørelse Finansministeriets cirkulære af 10. juli 1995 om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefoner gælder. Cirkulæret findes i samlemappen under afsnit

18 Side Ferie Aftale om ferie for kommunalt ansat personale gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit Feriefridagstimer []Aftale om feriefridagstimer for (amts)kommunalt ansat personale gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit [] 24. Graviditet, barsel, adoption, omsorg og familiemæssige årsager Aftale om fravær ved graviditet, barsel, adoption, omsorg og andre familiemæssige årsager gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit Barns 1. sygedag Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt: 1) barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte, 2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og 3) tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet. I vurderingen, af om anmodning om tjenestefrihed skal mødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barns 1. sygedag. Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. Der udbetales ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg. Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages. 26. Opsigelse []De ansatte er omfattet af Funktionærloven.

19 Side 19 Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse.[] []Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.[] []Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold. Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres organisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til den pågældende organisation. Den nævnte underretning sendes til: Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads 1-3 Postbox København V Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund Sønderhedevej 34, Bjergby 9800 Hjørring [] Stk. 4 Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse. Stk. 5 []Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i kommunen i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan organisationen kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes overfor (amts)kommunen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til vedkommende (amts)kommunale arbejdsgiverpart.[] Stk. 6 Et afskedigelsesnævn består af 4 medlemmer og en opmand. 2 medlemmer udpeges af foreningen og 2 medlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening. De 4 medlemmer udpeger i fællesskab en opmand. Hvis de 4 medlemmer ikke kan enes om at udpege en opmand, anmoder de præsidenten for vedkommende landsret om at foretage udpegningen.

20 Side 20 Stk. 7 []Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis ikke både den ansatte og kommunen ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, kan nævnet bestemme, at kommunen skal betale den ansatte en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen fastsættes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelt af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.[] 27. Tjenestemandsforhør Ansatte har pligt til at give møde ved tjenestemandsforhør og afgive forklaring. Forhørslederen kan forlange udtalelser af en som vidne ført ansat afgivet på ære og samvittighed. Vidnesbyrd kan dog nægtes, når besvarelsen af det stillede spørgsmål vil udsætte vidnet selv for tab af borgerlig agtelse eller velfærd. Den samme forpligtelse gælder ved behandling af afskedigelsesnævnssager. 28. Adgang til bibeskæftigelse Ansatte er omfattet af 15 i tjenestemandsregulativet for kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde. 29. Medindflydelse og medbestemmelse/tillidsrepræsentanter- og samarbejdsudvalgsregler Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse gælder, hvis der lokalt indgås aftale herom. Rammeaftalen findes i samlemappen under afsnit Hvis der ikke er indgået lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, gælder Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i (amts)kommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening/Københavns og Frederiksberg kommuners bestemmelser herom. Aftalen findes i samlemappen under afsnit Udrustning Kommunen anskaffer og vedligeholder udrustning til personalet efter gældende love og instrukser for beredskabspersonale.

21 31. Uniform Der ydes fri uniform efter de for den enkelte kommune gældende regler Side Militær- og beredskabstjeneste samt tjenestebolig Personalet er omfattet af de for tjenestemænd gældende regler om militær- og beredskabstjeneste samt tjenestebolig. 33. Tjenestefrihed Der kan gives tjenestefrihed uden løn, hvis det er foreneligt med arbejdet. Der gives ekstraordinær tjenestefrihed efter de for kommunens tjenestemænd gældende regler. 34. Designering Det er en betingelse for ansættelse i en af overenskomsten omfattet stilling som beredskabsmedarbejder, at den pågældende designeres til tjeneste i vedkommende kommune. 35. Diskretionspligt Personalet skal iagttage tavshed med hensyn til forhold, som de i medfør af stillingen bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af de pågældendes foresatte. Tavshedspligten ophører ikke med udtræden af tjenesten. 36. Efteruddannelse og kompetenceudvikling []Aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling for kommunalt og amtskommunalt ansat personale gælder. Aftalen findes i samlemappen under afsnit [] 37. Faglig strid De hovedaftaler, som er indgået mellem den enkelte organisation og Kommunernes Landsforening, er gældende for behandling af faglig strid og overenskomstbrud. Kapitel 3. Timelønnede 38. Personafgrænsning Der kan - til afløsning ved ferie, sygdom, korterevarende vakancer og lignende - ansættes medarbejdere på timeløn i indtil 3 måneder.

22 Side 22 Fortsætter ansættelsen ud over 3 måneder overgår den pågældende til ansættelse på almindelige vilkår og den optjente anciennitet medregnes ved beregning af opsigelsesvarsel mv. 39. Løn, lønberegning []Timelønnen fastsættes som 1/1924 af den årsløn som aftales i henhold til 6-8. Indtil 31. december 2000 beregnes timelønnen for beredskabsassistenter, vagtcentralpersonale, brandmænd, underbrandmestre og brandmestre som 1/1924 af den årlige nettoløn for en tilsvarende månedslønnet stilling på samme løntrin.[] Lønnen opgøres og udbetales månedsvis bagud. 40. Pension Efter den enkelte kommunalbestyrelses afgørelse kan ansættelse ske på månedsløn. Der oprettes ikke pensionsordning for medarbejdere med midlertidig beskæftigelse af indtil 3 måneders varighed. 41. Søgnehelligdagsbetaling Til medarbejdere, som inden for de seneste 6 dage forud for en søgnehelligdag har været beskæftiget svarende til den pågældendes normale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, udbetales løn svarende til en normal arbejdsdag. Er betingelserne i stk. 1 ikke opfyldt, betales der ikke løn for den pågældende søgnehelligdag. 42. Graviditet, barsel, adoption og sygdom Medarbejderne er omfattet af reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

23 43. Opsigelse Side 23 Medarbejderne kan afskediges - og kan forlange sig afskediget - til fratræden ved arbejdstids ophør den pågældende dag. 44. Barns 1. sygedag Medarbejderne er omfattet af reglerne i 25, stk. 1 og 3. Under tjenestefrihed efter stk. 1 har medarbejderne ret til en indtægt, der svarer til indtægten i tilfælde af fravær på grund af egen sygdom. Hvis medarbejderen ikke har ret til indtægt under egen sygdom, betales et beløb, der svarer til dagpengebeløbet. Kapitel 4. Fællesbestemmelser 45. Undervisning Der gives ikke særskilt betaling for undervisning indenfor den normale daglige arbejdstid. Ved heldagsundervisning, hvor forberedelsen sker udenfor den pågældendes normale arbejdstid, betales et honorar på 195,00 kr. (1/ niveau) pr. undervisningsdag. [](Pr. 1/4 2000: 272,63 kr. (31/ niveau)[] pr. undervisningsdag). For undervisning og instruktion, der foregår uden for den aftalte effektive periode i forbindelse med en døgnvagt, betales en timeløn for undervisning inkl. forberedelse efter stk. 5 med modregning af den pågældendes normale timeløn. Stk. 4 For undervisning og instruktion uden forbindelse med en døgn- eller dagvagt, betales timeløn efter stk. 5 uden modregning. Stk. 5 For undervisning og instruktion betales følgende timelønninger: a) teoretisk undervisning (inkl. forberedelse) 195,00 kr. (1/ niveau) b) praktisk undervisning 120,00 kr. (1/ niveau). [](Pr. 1/4 2000: 167,77 kr. (31/ niveau)[].

24 Der kan ikke herudover gives almindelig løn eller overarbejdsbetaling. 46. Ikrafttræden og opsigelse Side 24 []Overenskomsten har - hvor intet andet er anført - virkning fra 1. april Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts Opsigelse skal ske skriftligt. [] Indtil der indgås en ny overenskomst fastsættes lønnen efter den aftale om tjenestemandslønninger, der er gældende den dag, til hvilken overenskomsten bliver opsagt. København, den 22. juni 2001 For Kommunernes Landsforening Ole Andersen Kjeld Lindhard Jensen For Forbundet af Offentligt Ansatte Poul Winckler Steen Parker Sørensen For Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund Jens Chr. Jensen

25 Side 25 Protokollat 1 vedrørende særbestemmelser for personale ved brandvæsener/-stationer i Københavns Amt Vedrørende Tårnby Brandvæsen Brandpersonalet har som hidtil pligt til at påtage sig rådighedstjeneste i det omfang, de stedlige forhold kræver det, herunder den rådighedsvagt, der pålægges dagvagtgørende brandmænd på arbejde mellem kl og Rådighedsvagt og udkald i forbindelse hermed betales efter rådighedsaftalen (samlemappens afsnit 15.12) og er ikke omfattet af overenskomstens 18. Vedrørende Vestegnens Brandvæsen I/S 1) Brandpersonalet har som hidtil pligt til at påtage sig rådighedstjeneste i det omfang, de stedlige forhold kræver det. 2) Rådighedsvagt og udkald i forbindelse hermed betales efter rådighedsaftalen (samlemappens afsnit 15.12) og er ikke omfattet af overenskomstens 18. 3) Den hidtidige personlige ordning for brandmesteren i dagvagt ved station Glostrup kan fortsætte uændret. 4) Ved ophør af interessentskabet (Vestegnens Brandvæsen I/S) har interessentkommunerne pligt til at ansætte det heltidsansatte personale (stampersonale), som er ansat før 1. april København, den 22. juni 2001 For Kommunernes Landsforening Ole Andersen Kjeld Lindhard Jensen For Forbundet af Offentligt Ansatte Poul Winckler Steen Parker Sørensen

26 Protokollat 2 om pensionsselskaber Side 26 Den i overenskomsten 13 A og B nævnte pensionsordning oprettes efter nedenstående retningslinier. 1) I forbindelse med etablering af pensionsordning for den enkelte medarbejder skal det afklares i hvilket selskab ordningen skal oprettes. Udgangspunktet for etablering af pensionsordning er, at der for beredskabspersonale, som overfor kommunen skriftligt tilkendegiver at være medlem af FOA eller Det Kommunale Bereskabspersonales Landsforbund, oprettes pensionsordning i henholdsvis Pen-Sam-Liv eller Kommunernes Pensionsforsikring, og pensionsbidraget indbetales hertil, med mindre pensionsordningen allerede er etableret, jf. pkt. 4. 2) Ved stillingsskifte kan den pågældende ansøge om, at pensionsordningen overflyttes/etableres i et af de under punkt 1 nævnte pensionsselskaber. Gives der ved stillingsskifte ikke meddelelse om ændring af pensionsselskab, fortsætter indbetalingen til det hidtidigt valgte selskab. 3) Såfremt der ikke er taget stilling til, hvortil pensionsbidrag skal indbetales, jf. pkt. 1, oprettes pensionsordning i Kommunernes Pensionsforsikring, og pensionsbidrag indbetales hertil. 4) Allerede etablerede pensionsordninger i én af ovennævnte pensionsselskaber fortsætter i det selskab, hvor ordningen er etableret medmindre der gives meddelelse om andet, jf. punkt 2. 5) Pensionsregulativer kan rekvireres hos selskaberne eller de enkelte organisationer. Ad 2): Ved ændring af pensionsselskab meddeles dette til kommunen bilagt dokumentation for optagelse i det pågældende pensionsselskab. København, den 22. juni 2001 For Kommunernes Landsforening Ole Andersen Kjeld Lindhard Jensen For Forbundet af Offentligt Ansatte Poul Winckler Steen Parker Sørensen For Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund Jens Chr. Jensen

27 Side 27 Protokollat 3 om indførelse af pligtig afgangsalder på 60 år for døgnvagtgørende personale i henhold til overenskomstens 16 - arbejdstid Der kan mellem kommunalbestyrelsen og personaleorganisation(erne) træffes lokal aftale om indførelse af pligtig afgangsalder for døgnvagtgørende personale på 60 år under følgende forudsætninger: Antallet af døgnvagter hæves fra netto 87 pr. år til netto 92 pr. år. Som kompensation for en pligtig afgangsalder på 60 år stilles tjenestemandsansatte ved afgang som om pågældende havde gjort tjeneste indtil sit 70. år, jf. pensionsregulativets 17. Der kan maksimalt opnås 37 års pensionsalder. forhøjes pensionsordningen for overenskomstansatte til en 5+10% ordning, således at de pensionsgivende løndele udgør 100/95 af den pensionsgivende løn i henhold til 13 A og B. I drøftelserne om indgåelse af aftale om ovenstående kan indgå nedsættelse af den effektive arbejdstid under døgnvagten. København, den 22. juni 2001 For Kommunernes Landsforening Ole Andersen Kjeld Lindhard Jensen For Forbundet af Offentligt Ansatte Poul Winckler Steen Parker Sørensen For Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund Jens Chr. Jensen

28 Protokollat 4 om vagt- og udkaldsbetaling Side 28 Kommunalbestyrelsen kan - som erstatning for overenskomstens 18, stk. 9 - med medarbejderen skriftligt aftale, at vedkommende stiller sig til rådighed for beredskabet udenfor normal dag- eller døgntjeneste ved udkald til brand og uheld med farlige stoffer mv. efter nedenstående retningslinier. For vagtforpligtelse efter den udarbejdede vagtplan betales følgende grundbeløb pr. døgn (1/ niveua) til og med 31/3 2000: Hverdage Menigt brandpersonale 52,81 kr. 134,04 kr. Holdledere 63,37 kr. 160,45 kr. Lørdage, søndage og helligdage []Med virkning fra 1/ fastsættes følgende grundløn (31/ niveau) for varetagelse af den i stk. 1 nævnte vagtforpligtelse: Hverdage Menigt brandpersonale 73,83 kr. 187,40 kr. Holdledere 88,60 kr. 224,32 kr.[] Lørdage, søndage og helligdage Stk. 4 For deltagelse i udrykninger til brand, uheld med farlige stoffer mv. betales - afhængig af det enkelte beredskab aftalte garantibetaling - følgende timeløn (1/ niveau) til og med 31/3 2000: Timeløn med garantibetaling for 1 time 2 timer 3 timer Menigt beredskabspersonale 93,10 kr. 85,69 kr. 74,08 kr. Holdledere 109,50 kr. 100,01 kr. 86,26 kr. Stk. 5 []Med virkning fra 1/ fastsættes følgende grundløn (31/ niveau) for varetagelse af de i stk. 4 nævnte arbejdsopgaver: Menigt brandpersonale: Holdledere: 122,14 kr. 142,13 kr. Ved udkald til udrykning og fremmøde uden for det fastsatte tidspunkt gives betaling for mindst 2 timer pr. gang.[]

29 Side 29 Stk. 6 Såfremt udkald foregår indenfor normal arbejdstid gives ingen særskilt betaling. Strækker udkaldet sig udover normal arbejdstid gives normal overarbejdsbetaling i henhold til overenskomstens 18, stk. 4. Stk. 7 For fremmøde ved alarmering udenfor normal arbejdstid, der ikke bevirker deltagelse i udrykning, gives alene betaling for 1 time efter den for beredskabspersonale gældende timelønssats efter stk. 4 (pr. 1/4 2000: Stk. 5). Er forpligtelsen alene at give fremmøde gives betaling efter stk. 4 (pr. 1/4 2000: Stk. 5), såfremt (de) pågældende skal være i beredskab på stationen. Stk. 8 I stedet for særlig feriegodtgørelse gives feriegodtgørelse med 12½% af vagt- og udkaldsbetalinger efter dette protokollat. Vagt- og udkaldsbetalinger betragtes således ikke som en fast påregnelig ydelse i relation til ferie. København, den 22. juni 2001 For Kommunernes Landsforening Ole Andersen Kjeld Lindhard Jensen For Forbundet af Offentligt Ansatte Poul Winckler Steen Parker Sørensen For Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund Jens Chr. Jensen

30 Bilag 1 - Eksempler på funktionsløn og kvalifikationsløn Side 30 A. Mestergruppen Funktionsløn Som eksempler på funktionsløn peger overenskomstens parter på: Budget- og regnskabsfunktioner Kommunens beredskabsmæssige status og/eller særlige beredskabsmæssige forhold Oplæringsfunktioner/faglig formidling Sagsbehandlingsfunktioner Løn- og personalefunktioner Vedligeholdelsesopgaver, herunder håndværksmæssigt arbejde Specialist- og konsulentfunktioner, herunder EDB-ansvarlig Ledelsesopgaver Opgaver for andre forvaltninger Undervisningsopgaver B. Basisgruppen []Funktionsløn Som eksempler på funktionsløn peger overenskomstens parter på: Specialistfunktion Kvalifikationsløn Som eksempler på kvalifikationsløn peger overenskomstens parter på: Erfaring i stillingen Efter- og videreuddannelse Særlige beredskabsmæssige uddannelser Erfaring fra tidligere beskæftigelse Lokalkendskab Ledelseserfaring Specialviden Samarbejdsevne og -vilje Fleksibilitet Kreativitet Resultatorienteret Kvalifikationsløn Som eksempler på kvalifikationsløn peger overenskomstens parter på: Erfaring fra tilsvarende eller lignende områder Formel (ledelses)kompetence Undervisningsfunktioner Oplæringsfunktioner Personaleledelse Kompleks opgavevaretagelse Konsulentfunktioner Særligt smudsigt arbejde Genefyldt arbejde Organisatorisk placering[] Erfaring erhvervet i nuværende stilling Relevant efter- og videreuddannelse Specialviden af betydning for udførelse af jobbet Kriterierne er ikke prioriterede eller udtømmende og passer ikke nødvendigvis til alle stillingstyper.