Lad dig ikke bedrage...

Transkript

1

2 Lad dig ikke bedrage... Hvem vil lære at svømme af en som bare sidder og plasker i vandkanten og snakker, men ikke selv tør springe i? - Jeg er ligeglad med om læreren har nogen uddannelse. Vil folk have et yogakursus, så får de det, sagde den kvinde som arrangerede mine yogakurser på et af Stockholms mest respekterede motionscentre. Mit eget kursus var helt fuldt. Med 25 personer på venteliste var hun stærkt opsat på at arrangere et ekstra kursus og ledte efter en instruktør, eftersom hverken jeg eller nogen af skolens andre lærere havde mulighed for at lede kurset. Mine argumenter om at kvaliteten ville falde, hvis denne lærer havde en mangelfuld eller slet ingen uddannelse, var hun ikke det mindste lydhør overfor. Den totale mangel på respekt chokerede mig. Jeg troede ærlig talt ikke det stod så dårligt til. Lidt naivt har vi ofte tendens til at se det som er skrevet og trykt som værende sandt, men vær på vagt når det drejer sig om yoga og meditation. En af mine bekendte, der arbejder som forlagsredaktør, fortalte fornylig, at de modtager manuskripter om meditation skrevet af mennesker, som aldrig har lært Ingela Hageman 1998 at meditere. De sidder bare derhjemme og skriver velformulerede bøger. Dette forlag udgiver ikke disse bøger, fordi de ikke kan bedømme, om indholdet er korrekt. Men mindre nøjeregnende forlag vil sikkert udgive bøgerne, for interessen er stor, og folk køber dem. I foråret blev jeg af et andet forlag bedt om at gennemlæse og kommentere en nyoversat yogabog. Oversætteren var professionel, men kendte intet til yoga. Det gjorde at jeg fandt en hel del fejl og misforståelser i oversættelsen, leder af Mira specielt når det drejede sig om sindet, afspænding og meditation. Jeg opdagede, at har man ikke et godt kendskab til emnet, er det umuligt at vide hvordan visse ord og begreber skal oversættes, og hvor mange oversættere har den viden? De som ikke har et ordentligt kendskab til meditation tager ofte naturen til hjælp og forveksler smukke naturoplevelser, som at se ud over havet i solnedgangen, med meditation. Men der er vigtige forskelle. Når du er ude i naturen er det roen som findes der, som får dig til at føle dig mere harmonisk. Dejligt, selvfølgelig, men hvor stor glæde har du af det, når du befinder dig i en presset situation på jobbet f. eks? Med yoga og meditation finder du roen i dit indre. Du lærer at hvile i dig selv. Denne erfaring har du med dig i hverdagen - og du kan vende tilbage til dig selv, når du vil. Lad dig ikke bedrage af englelignende mennesker, der mediterer på eksotiske strande med vajende palmer. Selvfølgelig er det dejligt at meditere, når man er på ferie på Bahamas, men yoga og meditation hører først og fremmest hjemme i hverdagen. (Se også artikel på side 4) 2

3 Indhold Man vil jo helst at folk får det bedste 4 En kommentar til lederen vedrørende den store variation i indhold og længde af de forskellige yogalæreruddannelser. Yoga for musearme 5 Om at bruge hænder og arme anderledes. Beskrivelse af yogastillingen Tranen. Yoga toolkit for computerbrugere 6 Der forskes i følgevirkningerne af langvarigt computerarbejde. Vi præsenterer et program af lettilgængelige yogaøvelser til at afhjælpe problemerne. Kortlægning af hjernens aktivitet efter Kriya Yoga 10 En artikel om hvor dybtgående Kriya Yoga egentlig er, og om dens positive virkninger. Om at lære og undervise i Kriya Yoga del af en artikel af Swami Janakananda: om Sadhana, om cykler i helbredelse og indlæring og om hvad det vil sige at holde tavshed under indvielsen i Kriya Yoga. Feriekurser på Håå Kursuscenter i Småland 26 Næste års kursusprogram præsenteres. Der er aktuelle kurser i september, i efterårsferien oktober, og til jul og nytår. I januar 99 starter Swami Janakananda sit 25. tremåneders kursus med avancerede metoder fra den tantriske yogatradition, bl.a. Kriya Yoga. Efterårskurser i København 29 Hele september har vi introduktionsaftener, prøvelektioner, korte intensive kurser og drop in. Så starter sæsonen med kurser en gang om ugen i 10 uger. Desuden kurser i Hillerød og Helsingør. Swami Janakananda 33 afholder et tre ugers kursus i København i meditationen Indre Stilhed januar Mød ham til Satsang i København tirsdag den 20. oktober kl Koncert og seminar 33 To musik-arrangementer 22. og 23. september med citarmesteren Roop Verma. Ud fra Nada Yoga traditionen bruger han musikken, så den påvirker og afspænder sindet - en erfaring som siden beriger ens meditation. Yoga derhjemme 34 Fra vores butik sender vi over hele landet: bøger, afspændings- og meditations- CD er og kassetter, næseskyllekander, ørelys, yogamadrasser, tidskriftet Bindu... Bindu ruller igen Velkommen til et nyt spændende nummer af Bindu og til en ny undervisningssæson. Siden sidste nummer udkom, har vi fået købt en ny og længe savnet trykmaskine, som skal forbedre Bindu s trykkvalitet og forkorte produktionstiden. Vi trykker Bindu på dansk, svensk, engelsk og tysk og udkommer fremover igen med to numre om året. En varm tak for alle store og små bidrag til trykmaskinen. Alle vore abbonnenter og elever: I skal også have en stor tak for jeres støtte og den inspiration I har lagt i skolen. 3

4 Man vil jo helst at folk får det bedste (citat: Swami Satyananda) En kommentar til lederen af Swami Janakananda Indenfor yoga har den som underviser, og den som vil uddanne sig, samme ansvar som enhver anden der vil hjælpe og arbejde med mennesker. Hvis en blivende læge tager til en bananrepublik (hvor det så end er, undskyld udtrykket) og køber sig en hurtig uddannelse, så er det naturligvis forkasteligt og uansvarligt, både overfor lægen selv og de mennesker han vil komme i kontakt med som helbreder og vejleder. Den elev, som vil være lærer, må selv tage ansvaret, når vedkommende vælger en lærer (med aldrig så fine kvalifikationer) som udvander traditionen og gør uddannelsen nem og kort. Traditionen forbedres kun hvis man hele tiden søger mod dens kerne og det man har lært af sin lærer. Sådan har jeg i hvert fald oplevet det både i forhold til min lærer og i forhold til den tradition jeg underviser ud fra. Sidder man først der med en utilstrækkelig uddannelse som yogalærer, og det er lige meget hvor indbildsk man er eller hvem man samarbejder med, så vil man før eller senere løbe tør. I stedet for at kunne kaste sig ud i en frigørende proces sammen med sine elever - bliver det hele kedeligt, fordi man ikke kender processen og ikke har erhvervet den indsigt som kommer i en daglig træning. Man hverken vover eller kan gå længere end det man selv har lært og ens egen indsigt tillader. Man tror at man skal underholde sine elever eller man koger suppe på en pølsepind, da man ikke mere har noget at give - transformationen kender man ikke. Det hjælper heller ikke at blande andre overfladiske ideer og metoder ind i sin undervisning for at slippe angsten og tomheden, eller at tage mange penge for det man laver. Det gør det ikke mere værd. Man snyder både sig selv og andre. Yoga er any age ikke New Age f.eks. selvom nogle der underviser i en overfladisk form for yoga giver det indtryk. Det vigtigste ved en ordentlig yogalæreruddannelse er nok ikke, hvad man lærer i teori og mængden af metoder den indeholder, men at man også får en daglig træning, hvor man lærer tingene på en praktisk måde, så man opnår en kunnen, hvor man kan se løsninger på problemer og på stillede diagnoser. Man må også have erfaring i at omgås med elever. Uddannelsen må indeholde en omfattende undervisningspraktik under opsyn af en erfaren lærer. Desuden må ens egen Sadhana (se s.14) og den erfaring man derigennem opnår være dybtgående. Livet i dagligdagen sammen med læreren som leder uddannelsen, skal pille den grundlæggende angst ud af folk der skal hjælpe andre mennesker. Dertil kræves at læreren har en særlig evne og kan guide eleven til en indsigt som ligger ud over hvad der står i bøgerne og som kan læres på nogle kurser. De kommende yogalærere vil da trygt kunne undervise og vejlede andre, når de er færdige med deres uddannelse - og de vil kunne blive ved når nyhedens interesse er borte. Jeg tillader mig at tvivle på at de tynde uddannelser som tilbydes visse steder i dag, hovedsagelig i form af en række weekendkurser, hvor man påstår at uddannelsen varer op til både 3 og 4 år, giver en forsvarlig baggrund. Man ses jo kun nogle timer en gang imellem og hvis man lægger antallet af undervisningstimer sammen, så drejer det sig i realiteten om uddannelser, der har en sammenlagt længde på fra mindre end en måned (bl.a. på et institut i Stockholm) til max. 3 måneder (på bl.a. en uddannelse i Danmark). For slet ikke at tale om et firma i England der tilbyder en yoga-læreruddannelse pr. korrespondance, hvor man aldrig ser sin lærer! En flerårig heltidsuddannelse bør være et absolut krav. Hvorfor er det så vigtigt at blive yogalærer når man alligevel ikke bliver det, når man ikke får en træning i praktik og en utilstrækkelig teori, for slet ikke at tale om mangel på indvielse i ændrede bevidsthedstilstande? Man må da vide, at man på langt sigt er med til at ødelægge noget meget værdifuldt med sin begrænsning. Ansvaret ligger hos dig selv. At andre begår kriminelle handlinger berettiger ikke dig til at gøre det! Se også en fyldig artikel om yogalæreruddannelsen ved Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Bindu nr

5 Yoga for musearme af Ananda Murti Mange yogastillinger er velegnede til både forebyggelse og helbredelse af musearme. Hvis du vil lære dem ordentligt, kan du gå regelmæssigt til yoga i en periode. Ikke alene får du gennemarbejdet hele kroppen, men alting integreres og afspændes under dybdeafspændingen, den lange Yoga Nidra, som afslutter en yogaklasse. Flere virksomheder har også engageret en yogalærer til et par timers ugentlig yoga for medarbejderne. Brug hænderne anderledes. De dele af kroppen, som bliver svage og smertende på grund af årelangt ensidigt arbejde har godt af at blive brugt. Vel og mærke brugt anderledes. Nedslidning af led og muskler sker, fordi det er den samme bevægelse, der bliver gentaget igen og igen. Det kan godt mærkes, når du går igang med yoga, men efter et stykke tid løsner kroppen op. Den almindelige reaktion på stivhed og smerte er, at man ikke vil bruge eller belaste kroppen, hvor den holder igen eller hvor det gør ondt. For mange år siden havde jeg en elev, som veg udenom yogastillinger, hvor vægten af kroppen hviler på håndledene. Hun havde seneskedehindebetændelse, og gik rundt med læderbind om håndledene. Jeg blev ved at fortælle hende, at hvis hun ikke brugte håndledene, ville de kun blive svagere. Til sidst ville hun så lade det komme an på en prøve, selvom det var imod, hvad hun havde hørt fra eksperter. Efter et halvt år, hvor hun efter nøje anvisning havde arbejdet med håndledene i yogaklasserne var smerterne helt væk, og hun var glad og forbavset over, at det kunne lade sig gøre. Tranen Tranen er en yogastilling, hvor du hviler på underarme og håndled med hele kroppens vægt. Det forunderlige sker, i det øjeblik du lærer at slappe af i stillingen. Så bliver fornemmelsen i håndled og arme ikke generende. Det er nok en stilling, der skal trænes op, og kendskab til yoga er absolut en fordel. Har man f.eks. lært hovedstand og kan stå helt afspændt og mediterende i den stilling, så vil en stilling som tranen ikke volde vanskelighed. Sådan gør du Sid i hugsiddende stilling (naturstillingen). Sæt begge hænder i gulvet foran fødderne. Lad armene være let bøjede. Sæt knæene op på hver sin overarm. Læn dig fremover, så tæerne løftes op fra gulvet. Stå i stillingen så længe som muligt. Kom ned igen og hvil armene. Lav den ialt tre gange. Der er mange muligheder Der er ganske mange velegnede stillinger, der gør noget ved musearme. Hvis du kender til yoga hos os, hedder de: båden, korsstilling, dobbeltvinklet stilling, stående svingende stilling, klovnen og den omvendt stående stilling. Det er nok ikke stillinger, der er velegnede til at lave på arbejdspladsen, men det kan også gøres, når du kommer hjem. 5

6 Yoga toolkit for computer brugere Yoga kan lære dig at blive kompatibel med dig selv - og dit computerarbejde af Omkarananda De gode ideer, overblikket og forståelsen kommer til os, når vi er inspirerede og har overskud af energi - ikke når vi er stressede og kroppen er spændt. Hver anden skærmarbejder klager over spændinger og smerter! I det seneste årti er der forsket meget i museskader og andre problemer der opstår ved langvarigt arbejde ved en skærm og et tastatur. Lena Karlqvist fra Karolinska Instituttet i Stockholm konkluderer efter 10 års forskning at ingen i længden klarer den ensformige belastning uden problemer. Danske eksperter mener at Lad ikke kroppen gå i stå foran skærmen. Disse fire små øvelser kan være en god hjælp til at undgå at bygge op spændinger i nakke, skuldre og ryg. 6

7 løsningen er at rotere de ansatte eller de studerende mellem computerarbejde og andre aktiviteter, så at man maximalt har 4-5 timer foran skærmen om dagen. Desværre indrømmer man også, at dette i mange tilfælde ikke er realistisk på grund at den øgede specialisering og tidspresset. Et værktøj til at forblive i kontakt med overskud og inspiration Med enkle yogaøvelser kan man slippe spændinger efterhånden som de opstår og bevidst sætte sig i en inspireret og kreativ tilstand. For computerbrugeren er der oftest tale om spændinger og smerter i musehånden, arm, albue, skulder, nakke eller ryg. Det er også almindeligt med hovedpine, øjenbesvær eller træthed, der også opstår på grund af spændinger, og som forhindrer vedkommende i at være sig selv og trives på arbejdspladsen. I det følgende introduceres nogle yogaøvelser, som er gode mod de spændinger der kan opstå foran en skærm. Til disse øvelser behøver du ikke nødvendigvis et særligt sted at praktisere yogaen. Det er nok at slukke skærmen, mens du måske printer eller kører en back up, og lave en eller flere af de øvelser som foreslås her. Efter mellem fem og femten minutter er du klar til - med øget klarhed og koncentration - at fortsætte dit arbejde. Ud over dette kan du deltage på et ugentlig yogakursus, et weekendkursus eller måske på et feriekursus. Det vil øge effekten af den yoga, du selv laver og lidt efter lidt lære dig at slippe spændingerne når de opstår, så de ikke ophobes og udvikles til smerter og arbejdskader. Øvelserne i det følgende lille program skal laves uden anstrengelse og travlhed. Teksten (men ikke billederne pga. copyright) er citeret fra bogen Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag af Swami Janakananda. I bogen, som er rigt illustreret med instruktive billeder, finder du også et kapitel med øjenøvelser, som i allerhøjeste grad er nyttige for den der sidder ved en skærm. Bogen er inspirerende læsning. Den kommer i ny udvidet og revideret udgave dette efterår. Se også s. 28. Spændingsfrigørende øvelser for arme og skuldre 1. Stræk armene fremad i skulderhøjde med håndfladerne opad. Så bøj armene og anbring fingerspidserne på skuldrene. Hold hele tiden overarmene vandrette gange. 2. Udfør samme bevægelse, med armene ud til siderne. 7

8 3. Skulderrulning Lad fingerspidserne hvile på skuldrene under hele øvelsen. Begynd med at holde overarmene vandrette i skulderhøjde ud til siderne. Bevæg derefter armene rundt i cirkler, før dem bagud og nedad og så lad albuerne samles foran maven. Hold dem samlede mens armene bevæges op foran brystet og ansigtet og før dem derefter ud til siderne igen, bagud og nedad i en cirkelbevægelse gange. Gentag øvelsen den anden vej rundt. Skulderrulning løser spændinger op i hele skulderpartiet og øverste del af ryggen Hovedrulning 1. Lad langsomt hovedet synke lige ned til den ene side, næsen peger fremad. Lad det hænge der, et lille stykke tid. Løft det derefter langsomt og før det over til den anden side og lad det hænge lidt der. Gentag denne øvelse 5-10 gange. 2. Drej hovedet helt til den ene side, hold en lille pause. Drej langsomt hovedet til den anden side. Hold en lille pause der, og drej så hovedet tilbage igen. Gentag øvelsen 5-10 gange Lad langsomt hovedet synke ned mod brystet, lad det hænge lidt der, helt afslappet. Løft derefter hovedet og før det langsomt bagover, og lad det hænge lidt der, slap også af i kæben. Gentag øvelsen 5-10 gange. 4. Lad hovedet rulle langsomt hele vejen rundt gange hver vej. Gør det på en afspændt måde, så hovedet nærmest ruller af sig selv - giv dig god tid. Mærk alle yderstillinger i den cirkel som du beskriver med hovedet. 5. Hold en pause umiddelbart efter at rullebevægelsen er slut: Sid opret, med lukkede øjne, afspændt og helt stille. Det er vigtigt at lave de 3 første øvelser hver gang som opvarmning til hovedrulning. Ved tilbøjelighed til svimmelhed og meget højt blodtryk bør du gå forsigtigt frem når du udfører selve hovedrulningen. Denne øvelse afspænder nakke- og skulderområdet og har en general afspændende effekt på hele vores nervesystem. God mod hovedpine og træthed.

9 Det spontane åndedræt Dette er en åndedræts-, afspændings- og meditationsøvelse. Begynd med at ligge på ryggen med hænderne ned langs siden (eller direkte efter hovedrulning bliver du siddende opret i en stol med hænderne hvilende på benen eller i skødet). Øjnene er lukkede. Oplev hele kroppen, hele kroppen på en gang, oplev den er ubevægelig - koncentrer længe på ubevægelighed. Begynd så at opleve at den ubevægelige krop er levende, den ånder og lad den ånde frit, undgå at hæmme eller fremskynde åndedrættet, undgå at kontrollere det, ånd frit spontant - bliv ved bliv ved så længe som muligt - 10 min min. - en halv time. Efter et stykke tid: begynd at ånde med maven, brug viljen en lille smule, undgå at forstyrre åndedrættets frie forløb men - prøv alligevel at ånde med maven, lad maven udvide sig ved indånding, og lad resten følge med, lad maven synke sammen og slappe af ved udånding, og hold samtidig sindet afspændt, veirtrækningen fri og spontan, og opmærksomheden ved maven, bliv ved - se nu maven hæves og sænkes af det naturlige åndedræt, bliv ved - Brug denne øvelse så tit og så længe du har lyst når som helst - men gerne på regelmæssige tidspunkter. Det er bedst hvis du kan dæmpe lyset under afspændingen. 9

10 Kortlægning af hjernens aktivitet efter Kriya Yoga af psykolog, mag.art. Erik Hoffmann Når hjernen arbejder kommunikerer milliarder af nerveceller med hinanden ved hjælp af bittesmå elektriske impulser. Hjernen er således elektrisk aktiv dag og nat - livet igennem. Denne aktivitet kan registreres som hjernebølger ved at sætte elektroder uden på hovedet, forstærke signalerne og vise dem på en computerskærm. Denne målemetode kaldes elektroencefalografi (EEG). Hjernebølgerne svinger med forskellig hastighed (frekvens) afhængig af bevidsthedstilstanden, ligesom udsvingenes størrelse (amplitude) kan være forskellige. Der er en direkte sammenhæng mellem en persons aktivitets- eller opmærksomhedsniveau og hans hjernebølgefrekvens (se fig. 1). Under ubevidste tilstande (fx. dyb søvn) optræder de langsomme deltabølger med stor amplitude i EEG et. I den halvbevidste tilstand mellem vågenhed og søvn er thetabølger ofte dominerende, og under den vågne, mentalt afspændte tilstand med lukkede øjne dominerer alfabølger hos de fleste mennesker. Endelig optræder de hurtige betabølger med lille amplitude under vågen, bevidst aktivitet. EEG målinger kan således afgøre, om en person er bevidst eller ubevidst. Jo lavere EEG frekvensen er, desto mere ubevidst er tilstanden. De fire typer hjernebølger Betabølger (13-36 svingninger pr. sek. (Hz)). Dette er hjernerytmen i den normale vågne tilstand som er associeret med tænkning, problemløsning og aktiv opmærksomhed rettet mod den ydre verden. Mental spænding, ophidselse og angst kan forøge både betarytmernes amplitude og frekvens. Alfabølger (8-13Hz). Alfa er den mest dominerende hjernerytme af alle. De fleste mennesker har nogen alfaaktivitet i deres EEG. Især når de lukker øjnene, slapper af og vender opmærksomheden indad, da øges alfabølgerne både i hyppighed og amplitude. Alfabølgerne, der signalerer bevidst opmærksomhed, er broen eller adgangskortet til det ubevidste, som er repræsenteret af endnu lavere frekvenser (theta og delta). Thetabølger (4-8Hz). Theta er den dominerende hjernerytme hos mindre børn. Hos voksne optræder thetabølgerne almindeligvis kun under drømme og døsighed samt under stærke følelser. Thetabølger dannes dybt i hjernen og reflekterer ubevidst aktivitet associeret med følelser og drømme. Både, når man kommer tæt på ubevidste erindringer under dyb meditation og tæt på fortrængte følelser i terapi, øges theta-aktiviteten. En betingelse for, at man har bevidst adgang til og kan erindre det ubevidste indhold er en permanent tilstedeværelse af alfabølger i EEG et. Uden alfa forbliver det ubevidste indhold ubevidst. Tilstedeværelsen af en vis mængde theta i hvile-eeg et blandet med alfa kan vidne om personlig indsigt og kreativitet. Deltabølger (0,5-4Hz). Delta ses hele tiden hos nyfødte børn og hos voksne under dyb søvn. Disse langsomme bølger er associeret med basale overlevelsesfunktioner med sæde dybt i hjernen. Under psykoterapi, hvor Fig. 1. Hjernebølger og bevidsthedstilstande Den meditative tilstand bygger bro mellem det bevidste og det ubevidste. Den er en døsig/drømmende tilstand overvåget af en klar, bevidst opmærksomhed. EEG-mønstret er en blanding af alfa- og thetabølger. Theta signalerer underbevidst aktivitet, mens alfa reflekterer den bevidste opmærksomhed. Ubevidst Meditation Bevidst Dyb søvn Døsig/drømmende Afspændt Aktiv Delta Theta Alfa Beta Hz 10

11 Fig. 2. Forøgelse af alfa- og theta-amplituder efter to timers Kriya Yoga % forøgelse Theta Alfa Elektrodernes placering ovenpå hovedet ved målingerne. Frontal Temporal Parietal Occipital Frontal Højre Venstre Temporal Højre Venstre Parietal Højre Venstre Occipital Højre Venstre (Wilcoxon test: *p<.05, **p<.01, ***p<.001, ns=ikke signifikant) patienter har genoplevet deres egen fødsel, er der observeret forekomst af deltabølger. Deltabølger er forbundet med de dybeste bevidsthedslag. Nogle mener, at deltabølger påviser kontakt til det kollektivt ubevidste. Deltabølger blandet med alfa kan reflektere en indre intuitiv, empatisk radar, en slags sjette sans. Formål Vi ønskede at studere virkningerne af Kriya Yoga meditation på hjernens elektriske aktivitet (EEG). I den videnskabelige litteratur er der ofte rapporteret om flere alfa- og thetabølger i hjernen under og efter forskellige former for meditation. Den Tantriske Kriya Yoga er en stærk metode til vækkelse og udvidelse af bevidstheden samt til styrkelse af den vitale og psykiske energi. Vi formodede derfor at EEG-målinger af hjernens aktivitet før og efter en enkelt Kriya Yoga session ville vise betydelige ændringer. Vi ønskede endvidere at kortlægge hjernens aktivitet på farvede brainmaps (se fig. 4 og 5) under de særlige bevidsthedsændringer der optræder i forbindelse med Kriya Yoga. Måleresultater Elleve yogalærere fra Skandinavisk Yoga og Meditationsskole - alle med flere års erfaring i Kriya Yoga - deltog i undersøgelsen. EEG målinger blev foretaget umiddelbart før og efter to timers Kriya Yoga fra otte elektroder, fire over venstre og fire over højre hjernehalvdel, anbragt udenpå hovedet ved hjælp af elastiske bånd. De forstærkede EEG-signaler blev ført til en computer, vist på skærmen og samtidig lagret på harddisken. Derefter blev data analyseret for fordelingen af delta-, theta-, alfa- og beta-bølger i EEG et. Efter meditationen sås, hos 10 ud af 11 forsøgspersoner, en betydelig forøgelse i hjernen af alfa- og thetaaktivitet. Hos nogle var der tale om mere end en fordobling af alfa- Fig. 3. Ændringer i det temporale højre/venstre (H/V) alfaforhold efter to timers Kriya Yoga 1,12 1,08 1,04 1 0,96 Før Efter (Wilcoxon test: p<.05 (n=11)) Ideelt hos psykisk sunde mennesker er et H/V- forhold på 1,05 til 1,10 - altså en lidt større (kulturbestemt?) aktivitet i venstre end i højre side. I dyb afspænding nærmer mennesket sig dog en balance på 1,00 mellem hjernehalvdelene. Hos pykiatriske patienter derimod finder man et H/V-forhold langt under 1,00. Jo sværere den psykiske forstyrrelse er, desto lavere synker værdien: Angstneurotikere f.eks. viser værdier fra 0,93 til ekstremt lave værdier fra 0,50-0,60 hos paranoide (Hoffmann 1982). 11

12 Fig. 4 Kortlægning af hjernens aktivitet før og efter Kriya Yoga Efter to timers Kriya Yoga er både alfa- og theta aktivitet stærkt forøget. Det viser at den pågældende efter meditationen er mere afspændt og i bedre kontakt med sine følelser og sin underbevidsthed. Før Kriya Yoga bølgerne. Størst var forøgelsen af disse bølger i den bagerste del af hjernen (parietale områder), hvor både alfa- og theta-aktiviteten gennemsnitligt steg med ca. 40% (se fig. 2). Der var en Efter Kriya Yoga generel tendens for disse bølger til at brede sig fra den bagerste del fremad i hjernen. Hos 10 ud af de 11 højrehåndede personer steg alfa-aktiviteten mere i højre end i venstre side for de temporale områder (fig. 3). Betydningen af disse ændringer vil blive diskuteret nedenfor. Alle ovennævnte resultater er statistisk signifikante og kan derfor ikke tilskrives tilfældigheder. Bedre kontakt med følelser og underbevidsthed Den betydelige stigning i alfa- og thetaaktivitet fundet i de fleste områder af hjernen efter meditationen (fig. 4.) viser at hjernen er dybt afspændt og fokuseret efter Kriya Yoga. Den viser også at de mediterende har fået bedre kontakt med deres underbevidsthed og er kommet tættere på deres følelser. Den stærkt øgede alfa-aktivitet i den højre temporallap er et interessant fund. Nyere amerikanske undersøgelser har vist, at hæmmede, depressive personer har mest alfa i det Sammenligning af Kriya Yoga med andre tilstande Fire eksempler på brainmaps der viser en tiltagende grad af kontakt med underbevidstheden. Den stærkt fortrængende person (a) har ringe kontakt, mens den mediterende person (d) har bedst kontakt med sin underbevidsthed. NB. Disse fire brainmaps kommer fra forskellige af hinanden uafhængige undersøgelser, fig.d. kommer fra en tidligere undersøgelse af nogle af skolens lærere hvor der er målt under Kriya Yoga. Nærværende undersøgelse derimod måler forskellen mellem før og efter Kriya Yoga meditation (se fig.4). a. Fortrængning - Ekstremt lidt alfa og theta indicerer følelsesmæssig blokering med ringe kontakt til underbevidstheden. b. Normal - Moderat alfa samt nogen theta viser god balance mellem bevidst og ubevidst aktivitet med en hvis kontakt til underbevidstheden. c. Hypnose - Høj theta-aktivitet under dyb hypnose viser aktivering af det ubevidste. Lav til middel alfa viser at der er lille eller ingen bevidst oplevelse af hvad der foregår i underbevidstheden. 12

13 Fig. 5. Billeder af hjernens elektriske aktivitet = brainmaps Disse brainmaps er lavet på grundlag af ca. 60 sekunders optagelser af hjernebølger fra otte EEG kanaler under hvile. Fire elektroder er anbragt på venstre side, fire på højre side (og en jordforbindelse på toppen) af hovedet (se fig. 2). Et brainmap konstrueres på basis af en frekvensanalyse der viser fordelingen i hjernen af delta-, theta-, alfa- og betabølger. Som det fremgår af billedet til venstre, består et brainmap af syv ovale billeder, der ved hjælp af farver hver angiver fordelingen i hjernen af en bestemt EEG parameter. Disse billeder symboliserer hjernen set fra oven, hvor den lille tip viser næsens placering. Mest interessant er de fem billeder til højre, som viser fordelingen af delta-, theta-, alfa-, beta-1 og beta-2 bølger. Det enkelte billede viser, i overensstemmelse med den høje farveskala, hjernebølgernes gennemsnitlige udsving (amplitude) under hver af de otte elektroder. Således angiver den mørkeblå farve meget små amplituder, grøn og gul viser middel til høje amplituder, mens rød og hvid farve indicerer maximale amplituder. De to ovale billeder til venstre på brainmap angiver henholdsvis fordelingen af den gennemsnitlige alfa-frekvens og fordelingen af den totale amplitude uafhængig af frekvens (0,5-36Hz). d. Kriya Yoga - Høj theta-aktivitet under Kriya Yoga meditation viser aktivering af det ubevidste samtidig som den superhøje alfa reflekterer en stærkt koncentreret bevidst opmærksomhed. Her er der optimal kontakt til følelser og underbevidsthed. venstre frontotemporale område, mens optimistiske, udadvendte mennesker har mest alfa i det tilsvarende område i højre side. En forøgelse af alfaen i højre side, som er fundet i denne undersøgelse af Kriya Yoga, modvirker således ifølge de amerikanske undersøgelser stress og depression. Adskillige videnskabelige undersøgelser har demonstreret, at thetabølger i EEG et (blandet med alfa) hænger sammen med tilsynekomsten af tidligere ubevidste følelser, billeder og erindringer hos individet. Hjerneforskere hævder at individet i den høje alfa/theta tilstand kan konfrontere og integrere ubevidste processer. Disse erfaringer fra moderne forskning støtter de erfaringer man gennem årtusinder har gjort med Kriya Yoga, nemlig at der i den meditative tilstand, karakteriseret af høj alfa/theta aktivitet, kan forekomme en afreaktion eller udrensning af ubevidst materiale hos individet. Nærværende undersøgelse demonstrerer, at Kriya Yoga en er en særdeles effektiv teknik til forøgelse af alfa/theta-aktivitet i EEG et og dermed også til styrkelse af de dermed forbundne positive virkninger. 13

14 Om at lære og undervise i Kriya Yoga af Swami Janakananda Jeg prøver ikke at lave mig selv om og ingen behøver at fortælle mig hvad jeg skal tro. Livet er for mig en gave. Min Sadhana er bestandig at kunne acceptere livet som det er og at modtage det, som det kommer. Yoga og meditation er mine redskaber. At holde transformationen igang, det er alt jeg vil. I 60erne stod Swami Satyanandas tantriske undervisning på sin højde - for at kulminere Omkring 1973 blev den gradvist erstattet af andre områder i yogatraditionen, hvor hans interesse eller interessen hos de elever han da fik, bevægede sig hen. Min artikel baseres dels på Swami Satyanandas undervisning dengang, samlivet med ham i det daglige arbejde i hans Ashram og hans direkte instruktioner til mig om hvordan Kriya Yoga bør undervises; og dels på min efterhånden 30 årige erfaring med selv at bruge Kriya Yoga og efter at have undervist ca mennesker i Kriya Yoga på de årlige tre-måneds- og et-månedskurser her i Håå, i Småland. Det har resulteret i en stadig større indsigt om de processer, som muliggør at man kan videregive en dybere (mystisk) oplevelse. Her spiller bl.a. de tantriske ritualer en stor rolle, hvordan sammensætning og længde og timing af forskellige metoder kan bibringe mennesker en virkelig indvielse, og derfor en dybtgående forståelse og oplevelse af netop Kriya Yoga. I den del af artiklen som trykkes i dette nummer af Bindu skal jeg især beskæftige mig med Sadhana, med cykler i helbredelse og indlæring og hvad det vil sige at holde tavshed under indvielsen i Kriya Yoga, hvorfor man gør det og hvad man kan få ud af det. Goraknaths børn Mystikeren går på opdagelse, arbejder bevidst med sig selv, lærer sig selv at 14

15 kende. Modsat filosoffen eller prædikanten, som tænker og taler teori, uden selv at have erfaret det han belærer andre om (og til erfaring medregner jeg ikke den eufori, som enhver kan hidse sig op til), så handler mystikeren, han søger og finder. Var det mystikerens fejl fra begyndelsen, at folk hellere lyttede til en prædiken eller et profeti end at de selv ville undersøge og opleve virkeligheden? Var det fordi nogle mystikere talte om deres oplevelser (i stedet for at lære deres disciple de metoder som havde givet dem indsigt) at forskelle, nidkærhed og dømmesyge voksede frem mod anderledes tænkende? Eller var det mon senere efterfølgere, som i tredje, fjerde eller femte generation satte regler op for hvordan man skal gøre sig værdig til den rene lære? En udenadslære, som kom til at stå i vejen for at det enkelte menneske selv skal kunne gå i dybden, vinde indsigt og drikke livets vand (også kaldet Amrit, Nektar, Ambrosia eller Soma). Inderligheden og hengivelsen er religionens fineste kendetegn, og det har den fælles med mystikken. Har de organiserede religioner imidlertid lært os at samarbejde, hæve følsomheden overfor hinanden, tage hensyn, vise forståelse, også overfor dem der har et andet livssyn, en anden kulturel baggrund eller tro? Hvad siger historien, og hvordan ser det ud i dag? Er det ikke snarere visdom, indsigt og individuel erfaring vi behøver? Og ikke personer, der belærende taler ned til os. En af visdommens grundlæggende ideer er i øvrigt stærkt udtrykt i den inderste lære i flere af verdensreligionerne - hav ingen forventninger: Hvis du danner dig et billede af guddommen, kalder den ved navn, så vil du ikke kunne genkende den, når du står overfor den, du vil ikke være i stand til at åbne dig og modtage gaven, gunsten, nåden På et tidspunkt når det enkelte menneske til et stade på evolutionens vej, hvor det ikke mere er nok med forståelse og viden fra bøger og prædikanter. Da må mennesket, som del af evolutionen, selv gribe ind og bevidst føre sin udvikling videre ved at anvende de tilgængelige metoder, ved at tage del i den erfaring som videregives fra menneske til menneske. Af hele mit hjerte ønsker jeg, at man i undersøgelsen af bevidstheden, vil benytte den mystiske tradition - og ikke den traditionelle psykologis metoder - for at bringe en korrekt forståelse af dens evolution til verden. Intellektuelle afhandlinger vil, hvis de går ud over en vis grænse kun lede til forvirring og kaos i et område hvor førstehånds erfaring er nødvendig for at erkende sandheden. Som ved udforskningen af rummet, kan intellektuel øvelse kun hjælpe os en kort strækning på vej. Derefter bliver det helt nødvendigt med brugen af et teleskop, for at lære den korrekte position at kende. På samme måde er det helt essentielt at dykke til dybet af ens væsen, hvis man vil lære virkeligheden at kende. (Gopi Krishna) Gopi Krishna er fra Indien, men også dér findes yogier, som er så forgabt i det forenklede og populære og i forklaringer og hellighed, at de ikke kigger gennem mystikkens kikkert. Gennem yogaens historie har den egentlige yoga været holdt i live af de yogier som har lavet øvelserne og brugt meditationerne. Lad mig nævne mesteren Goraknath. Han regnes for en af de helt store lærere, og anses at stå side om side med Buddha og Patanjali. Men han gav ikke folk noget at drømme om, ingen idealer, han pegede på handling og konsekvens, når han blev spurgt. Derfor blev han ikke helt så kendt blandt de brede masser. Goraknath og andre yogier blev ofte efterfulgt af fortolkere og derfor forvekslet med filosoffer og moralister. Disse efterfølgere var folk, som ikke selv har søgt den videregående yoga og meditation, endsige undersøgt den ved en indgående og langvarig brug, de havde ikke trangen til transformationen, til at opdage mulighederne og de finere tilstande, til at opdage det hele, selvet. I stedet kom de med alenlange forklaringer, hvor de idealiserede Den fjerde artikel om Kriya Yoga - en forhåbentlig inspirerende, men også kritisk artikel om en af de allerfineste og mest dybtgående meditationsmetoder som findes. En metode som kræver respekt, omhyggelig forberedelse og præcis og grundig indlæring, og visdom i dens brug. Artiklen er i to dele hvoraf den ene kommer her, og den anden del formodentlig i næste nummer af Bindu. (De 3 tidligere artikler om Kriya Yoga finder du i Bindu nr.: 20, 21, 23). 15

16 yogaen og stillede unødige krav. Yogierne har erfaret at yogaen er transformerende og at ingen ændring af dit temperament eller din grundlæggende opførsel er nødvendig i forvejen, da der som følge af brugen af f.eks. Kriya Yoga sker en harmonisering af krop og sind og som følge deraf en ændring af din grundlæggende tilstand. Alt imens moralisterne og filosofferne stiller krav om forståelse og etik, som en forudsætning for at man kan begynde at meditere - alt imens de bagtaler og mistænkeliggør anderledes tænkende og starter religiøse krige, så begynder det almindelige menneske at meditere, opnår resultater og undrer sig over hvad al den ståhej mon handler om. Hvis der er noget som bringer os tættere på harmonien og en naturlig etik, som f.eks. at lade være at plage sine medskabninger - såvel mennesker som dyr - så er det en god og ægte meditation. Men det vil disse vogtere af moral og andres levevis end ikke høre på. De vil hellere leve på forstillelse og spejle deres egen angst i sine advarsler, end at indse at de menneskelige kvaliteter og det menneskelige geni meget vel kan styrkes, som et resultat af brugen af meditation. Måske vil du sige, kære læser, at folk hellere vil drømme, høre om ting, tro på beretninger, end selv at gå vejen og opleve transformationen. At de hellere vil pine sig selv og andre med en følelse af utilstrækkelighed og frustrationer om ikke at kunne leve op til deres håbefulde idealer - end at de virkelig vil gøre noget og søge klarhed og oplevelse af enhed? Og det er der måske noget om. Rama Krishna fortalte om en korridor i et hus, hvor der var to døre for enden. På den ene dør stod der himlen, på den anden foredrag om himlen. Når man så på gulvet foran de to døre, så var det slidt ned gennem lakken, og langt ned i gulvbrædderne foran døren der ledte ind til foredraget. Foran den anden dør, den til himlen, var lakken så ren og frisk, som den dag den blev smurt på. Foredrag, hvor inspirerende de end måtte være, forbliver foredrag, andenhåndsviden og åndelig underholdning. Det er ikke personligheden alene eller sindet det drejer sig om, ej heller kroppen - men essensen, det der ligger dybere, sjælen, selvet Når du når ind til din egen essens så oplever du på en gang, at du omfatter det hele og at alt er del af samme helhed. Men hvis du kun identificerer dig med en del af helheden, f.eks. sindet, så mister du det hele. Ordet for sind på tysk, nemlig Geist betyder oprindelig: det som skræmmer sjælen. Sjælen, bevidstheden, det du egentlig er, glemmer sig selv og identificerer sig i stedet med sindets indhold, med forståelse, bekymringer, planer, det jeg skal gøre om et øjeblik, om en måned, om et år, tiden, døden og drømmen om et liv efter dette, et andet sted, og så er det lige meget om du kalder det genopstandelse eller genfødsel (reinkarnation). Døren til himlen hedder her, og nøglen til den hedder nu. Hvad er den største hindring for selvvirkeliggørelse? spurgte en elev mig på tremånederskurset i år. Det er forventninger af enhver art, svarede jeg. Mystikeren er tilstede og nærværende i alt han gør, eller tilstræber at være det. Medens andre har travlt med at opfinde betingelser og mytologier til at følge og tro på, for at forstå livet og blive værdige til at leve det, gennemskuer mystikeren dette og opnår resultater ved at bruge yogaen. Han ved at man ikke behøver at være et perfekt menneske, for at kunne gøre brug af yogaens redskaber. En sådan idé giver blot skyldfølelse og dårlig samvittighed, fordi der ingen ændring sker i forestillingernes verden. Dermed være ikke sagt at der ikke er ting man må kunne og forholdsregler at tage hensyn til, hvis man vil gennemleve en transformation. Det er blandt andet hvad denne artikel handler om. Hvad er da Goraknaths fortjeneste? At han aldrig faldt for fristelsen til at gøre sig klog på andres bekostning, at blive filosof, profet eller lignende? At han ikke solgte yoga for moral eller religion eller New Age? At han ikke formindskede den, modificerede den, gjorde den nem, kortere eller mindre, så den tabte sin virkning. Nej tværtimod, han gav instruktioner, så folk kunne gøre deres egen erfaring. Han havde tillid til at det kunne de, for han kendte til det han underviste i. Han havde uopfordret selv søgt og gået vejen. Han kendte til yogaens virkninger og muligheder på sig selv. At yogaen virker ved også lægerne i dag. I en omtale, i det Britiske tidsskrift The Lancet, af bl.a. den videnskabelige undersøgelse på Yoga Nidra, som vi beskrev i sidste nummer af Bindu, konkluderer forfatteren til omtalen: Yoga er måske ikke en mirakelkur, men den kan indeholde en hel del overraskelser for den som vil gøre sig umagen at prøve. (Kelly Morris) 16

17 Om at vænne sig til lyset Sadhana - bevidst at deltage i sin egen modning Begrebet Sadhana kommer af roden Sadh, som betyder at stræbe - efter et bestemt resultat eller en Siddhi [særlig evne]. Sadhana er midlet for mennesket til at nå livets mål. Uden Sadhana kan ingen opfylde livets bestemmelse. (Swami Sivananda) For mig er det årlige tre-månederskursus, Kriya Yoga undervisningen, arbejdet med yogalærerne og Håå Kursuscenters struktur som en ashram, en stor hjælp til at leve et intensivt liv. Det gælder ikke bare i mit indre, men i min kommunikation og mit møde med andre mennesker. Det er i allerhøjeste grad et arbejde midt i samfundet, hvor jeg indgår i en kreativ proces, sammen med de mennesker som i en periode har valgt at arbejde med sig selv. Dette samspil hjælper mig med at få slebet mine egne kanter af og indse at min indre verden ikke er den eneste, men at alle mennesker repræsenterer hver sin enestående verden. De kommer med forskellige baggrunde, muligheder og evner. Den tantriske opmærksomshedstræning, som er del af både undervisningen og hverdagen i ashrammen, er en form for kunstnerisk arbejde. For enhver kunstner og i ethvert lærer-elev forhold, gælder det om at beherske sit område Ingela Hageman 1998 og sit instrument. Her er instrumentet imidlertid kroppen, sindet, personligheden og opmærksomheden i det hele - og det at lære sig selv aktivt at deltage i den skabende proces vi kalder livet. Vi går trinvist frem: Yogaen og meditationen gjorde mig opmærksom på de spændinger der i lang tid havde siddet i min krop og mit sind. De samme kriser kom jo igen og igen, men for hver gang blev jeg behændigere og bedre til at klare dem. Under en del af kurset oplevede jeg de sorteste depressioner, men allerhøjest 5 minutter af gangen. Før havde jeg været måneder om at gennemgå det samme. Det skyldtes dels den vidunderlige Kriya Yoga, og dels den tantriske træning. (Synne, en kursist på et 3-måneders kursus, hun er fra Danmark, nu bosat i Sverige) Et tremånederskursus er et kursus af en helt speciel karakter. Det er et Sadhana kursus. I en Sadhana benytter man sig af det som leder til målet. Det omfatter alt som vækker ens bevidsthed og holder den vågen, fra samlivet med en lærer, brugen af metoder, uselvisk arbejde og handlinger, til bevidsthedstræningen i dagligdagen - og tiden man bruger på det, så det rodfæstes. I løbet af de tre måneder Sadhanakurset varer, lærer man ikke bare at bruge nogle af de mest avancerede 17

18 yoga- og meditationsmetoder, som Kriya Yoga, Prana Vidya, Chidakash Dharana og videregående variationer af Antar Mauna (Indre Stilhed), men - med et højdepunkt på 33 dages tavshed - vokser et virkeligt overblik frem. En indvielse kan man kalde dette. I visse henseender ligner den hvad vi kender fra indianernes Vision Quests og australiernes Walkabouts - en (eller flere) perioder i ens liv, hvor man tager en pause fra alle ydre påvirkninger, for bedre at kunne se, både bagud og fremad, og frem for alt at kunne hvile i sig selv og vække sine indre ressourcer. En sådan periode symboliserer også den daglige meditation, man siden vil kunne bruge og vedligeholde det man har opnået. Trangen til i en periode at lave Sadhana er dybt forankret i mange mennesker. At stoppe op og et øjeblik slippe for det uafbrudte bombardement af informationer, nyheder, reklamer og mediestøj, og gennem Sadhana at bruge konkrete måder til at søge og nå det inderste, oprigtige og ægte. En dag har man fået nok af blot at tænke på, læse om, høre og tale om velvære, energi, koncentration og andre tilstande, nu vil man have en egen erfaring - gøre noget ved det. Man kan sige at lysten til at gøre Sadhana er en forudsætning for at lære f.eks. Kriya Yoga. Kriya Yoga er ikke noget man bare samler på, som so ein Ding muß ich auch haben. Den der ønsker at lære Kriya Yoga, søger noget mere end blot en bestemt metode, han eller hun søger noget uhyre værdifuldt, som Kriya Yoga blot er del af, og som udtrykkes med ordet Sadhana - en transformerende proces der leder til mødet med en selv. I Østen er der tradition for, at folk, mindst en gang i deres liv, søger hen til Zen klostre i Japan, til buddhistiske klostre i Thailand og til indiske ashrammer for at få en træning - som varer i flere måneder, ja sommetider år. De gør det for at skabe et fundament for deres udfoldelse i livet og for at bevare en åndelig forankring - til sig selv og til de værdier der sikrer en virkelig livskvalitet. Det er folk, der mener det alvorligt, de gør det ikke fordi det er noget andre gør, på grund af kulturelle vaner eller konventioner eller fordi det er på mode. De søger ingen kompromiser, ydre teoretisk viden eller udvandede metoder til at stille deres nysgerrighed med - metoder som har ingen eller blot en kortvarig virkning - nej, de søger en uundgåelig situation, som er lagt tilrette på en måde så man kan møde sig selv, opdage sine evner og indse sin enhed med det universelle. De rejser ikke fra kursus til kursus, fra guru til guru eller kun på weekendkurser. De ved, at det ikke er muligt at opnå en virkelig indsigt eller en indvielse som varer ved, på kort tid eller i små brudstykker - de bygger ikke deres søgen på travlhed, rastløshed eller nemme løsninger - det var aldrig del af traditionen. Ej heller er de overdrevet fysisk optaget af deres krop eller besat af en mental/ emotionel narcissisme eller selvoptagethed, som man i dag finder indenfor visse yogagrene og i visse terapier, hvor kroppen og/eller tanker og følelser er alt - og hvor selvet og en større helhed ikke erkendes. Tre-måneders Sadhana-kurset er en uundværlig del af den fireårige heltids yogalæreruddannelse som finder sted på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Men da kurset er meget fyldigt, deltager også yogalærere med andre uddannelser bag sig, for at gå videre og få den indre baggrund i orden, foruden at opnå et endnu bedre kendskab til yoga og meditation. Hvad er det ellers for mennesker, som både her i Småland, i Østen og vel sagtens også andre steder, beslutter sig for at opleve en virkelig Sadhana periode? Det er folk, som vil noget med deres liv, det er kunstnere, musikere og fremfor alt almindelige mennesker, og - hvad der er typisk for især Japan, men også hos os her i Sverige - chefer fra erhvervslivet og folk fra videnskab, politik og medierne. For hvad er det hele værd med det man afstedkommer i livet, hvis man ikke har sig selv med? 18

19 Tavsheden Jeg opdagede også, at der var forskel på at tænke noget om noget og så virkelig at opleve og leve med. (Synne) Det er helt sikkert fint at gå i naturen og tale om hvor smuk den er, hvad træerne hedder, eller navnet på det stjernebillede du ser blandt alle andre stjerner. Men det er noget andet at være sammen med det hele. At opleve markerne, træerne, husene, dyrene og alle stjernerne på én gang, som del af samme helhed, som altet. Uden at tale om det, uden at beskrive det eller give det navne - men at være i det og del af det - den tilstand kaldes Brahmacharya - du er ét med dig selv og alt andet. Over for denne oplevelse tier sindet. Er det sensationelt at holde tavshed? For nogle få år siden var det pludselig en stor nyhed i medierne at folk fra mange lande kommer til vores 3-månederskurser for at holde tavshed i 33 dage. Hele verden holder tavshed i Ljungby, skrev Expressen, en af de store svenske aviser på sin løbeseddel. Nyheden spredte sig som en løbeild og aviser og radiostationer verden over fokuserede på denne ene ting, tavsheden, og at folk betalte penge for at få lov til at være tavse en måneds tid. At tavsheden var en del af en større sammenhæng med alt det andet der foregik på kurset, yoga - afspænding - karma yoga - tarmskylning - musik - dans - meditation og opmærksomhedstræning, var åbenbart mindre interessant. Nyhed tænkte vi for os selv, mens vi bød journalisterne velkommen og stillede op til interviewerne. Vi har jo trods alt holdt disse kurser i snart 30 år, og før os, er der andre der har brugt det i tusinder af år, indenfor yoga og andre steder, også i Vesten. Resten er Tavshed Fra ægte følelse til den spontane fornemmelse af skønhed, fra lyst og smerte til kærlighed og mystisk ekstase og død - alt som er grundlæggende, alle de ting som, for menneskesjælen, er af den allerdybeste betydning, kan kun opleves, ikke beskrives. Resten er altid og alle vegne tavshed. (fra Music at Night af Aldous Huxley, fra essayet: The rest is silence) At være tavs i en periode medens man lærer yoga og meditation øger ens evne til fordybelse og giver en mere direkte oplevelse af alting. Tavsheden hjælper med til at fjerne dybere liggende spændinger i hjernen. Når jeg ikke hele tiden skal fastholde eller forsvare nogle meninger, som jeg er kommet for skade at udtrykke, når jeg ikke behøver at forklare eller tage stilling til alt omkring mig, så slapper mit sind af og åbner sig. Eftersom de mere intellektuelle aktiviteter i hjernen som analyse, vurdering, læsning, tale og skrift især foregår i den venstre hjernehalvdel, så er tavsheden (sammen med åndedrætsøvelsen Nadi Shodan og dybdeafspændingen Yoga Nidra) medvirkende til at der opstår en bedre balance i hjernen. Den del af hjernen som beskæftiger sig med helhed, farve, form, musik og følelser får også lov til at være med. Åbenheden gør at beslutninger eller ideer, som opstår under denne periode, uhindret af ens egne vaner eller andres tvivl og modløshed, kan komme til at præge livet senere hen. Sammen med yoga og meditation forstærker tavsheden både oplevelsen af en selv, af de andre mennesker og af naturen omkring en. Som sanserne skærpedes blev oplevelserne i dagligdagen stærkere. Af og til standsede jeg op og undrede mig: Er dette muligt? (Synne) Tavsheden er del af alle de kurser vi underviser i, i Håå Tavshed, Mauna, er ikke Kriya Yoga i sig selv, men en oprindelig betingelse for indvielsen. Man lærer Kriya Yoga under fuldstændig tavshed. Ingen læsning, ingen skrivning, ingen snak. På 3-månederskurserne, som sagt, er man tavs i 33 døgn, og på 1-måneds Kriya Yoga-kurserne i 21 døgn, under indlæringen af bl.a. Kriya Yoga. På 10- og 14-dages kurserne er der tavshed i 2½ døgn, medens man lærer de finere trin af Ajapa Japa. Pudsigt nok, oplever de der kun skal holde tavshed i 2½ døgn det tit som mere sensationelt, end dem der har besluttet sig til at holde tavshed i en måned. Det har sikkert noget at gøre med at eleven har indstillet sig på at være tavs i en længere periode, men også den grundige forberedelse vi hat tid til at give eleverne under de første 5 uger af tremånederskurset. Her lærer de bl.a. de meditations- og yogametoder som undervises i på et 14 dages kursus, og her har du endnu bedre tid til at gå i dybden og vænne dig til at bruge 19

20 dem. Så når vi begynder på den lange tavshed bør kroppen være i god træning og sindet mere koncentreret og i ro. Samvær Vi blev mere følsomme overfor hinanden i gruppen, der var større hengivenhed tilstede imellem os, men også vore sammenstød oplevedes stærkere. (Synne) Man oplever hinanden tydeligere under tavsheden, end når man hele tiden snakker. Man er mere grundlæggende tilstede for hinanden. Folk opdager som regel at der er andre måder at kommunikere på. Dog ikke sådan at man hele tiden spiller pantomime for hinanden. Al den energi man normalt snakker bort, spares og kanaliseres af yogaen. Derved hviler man mere i sig selv, og misforståelser opstår ikke så let. Det er også vigtigt i forholdet til læreren og undervisningen. I årenes løb, har flere mødre, der har været på 3-månederskursus sammen med deres børn, fortalt bagefter at det at de har været tavse sammen har føjet en ny dimension til kontakten med deres børn. Og så er der dem der oplever at deres intuition er blevet klarere af tavsheden og meditationen i forening. Sindet lades i fred Det er, i bogstaveligste forstand, som et panser er fjernet, så jeg har direkte kontakt med det liv der eksisterer omkring mig, med lys og luft. (Synne) Håå kursuscenter ligger på landet i Sydsverige ca. 25 km syd for Ljungby. Det er et område med en meget varieret natur, skove, marker, en å og søer, med rig mulighed for ride- gå- og kanoture. Kursusstedets omgivelser er derfor ret så stille. Der er heller ingen aviser eller tidsskrifter, ingen radio eller fjernsyn og under tavshedsperioderne lægges elevernes post til side til dem. Undervisningen og hele oplægget gør dog at man har nok at lave og opleve, man keder sig ikke. Når de ydre stimuli og påvirkninger mindsker, når rastløshed og selvoptagethed ikke mere får lov at tage over, hjulpet på vej af yogaen og meditationerne og din egen vilje til at gøre dette, så styrkes den indre og den ydre opmærksomhed. Efter min første 33 dages tavshedsperiode fortrød jeg, selvom jeg ikke snakkede, at jeg ikke havde været virkelig stille. Jeg indså at jeg have forpasset en meget dyrebar lejlighed. På senere kurser, har jeg lært at værdsætte tavsheden endnu mere. (Robin Taylor, fra Queensland i Australien) Livet får tilført en rig dimension (kvalitet i stedet for kvantitet). Det er en af grundene til at Kriya Yoga indlæres under en lang periode af fuldstændig tavshed. Jo længere tavsheden varer, jo mere spænder hjernen af og styrker evnen til at opfatte selv meget fine ting. Eleven kan nu på en helt anden måde opfatte nuancerne i undervisningen og lære hvad han eller hun har brug for. Når man ikke snakker sammen forstyrrer man ikke hinanden med en anden 20