Uddannelsesvejledning taber unge
|
|
- Mia Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 21. FEBRUAR UDDANNELSE Fra kommune til kommune er der kolossal forskel på, hvor stor en del af de unge der er i gang med en uddannelse. Den lille Thyholm kommune med kun 228 unge mellem 15 og 19 år har den højeste uddannelsesandel. København har flest unge og den laveste andel i uddannelse, se Danmarkskortet side 3 og tallene for alle 275 kommuner på: Uddannelsesvejledning taber unge Uddannelsesvejledningen er hullet som en si: unge mellem 15 og 19 år er ikke i gang med en uddannelse, selv om de kun har fuldført folkeskolen. En stor del af dem er aldrig kommet i gang med en ungdomsuddannelse, og endnu flere er faldet fra én uden at blive samlet op igen. Det viser en analyse af unges uddannelsesmønster, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget ud fra registersammenkørsler fra Danmarks Statistik. I årevis har det været et højt prioriteret politisk mål, at 95 af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og 95 begynder faktisk på én, men kun 81 fuldfører. Ansvaret - falder mellem 27 stole Ansvaret for fejlslagen vejledning og stort frafald er svært at placere. Faktisk falder det mellem mindst 27 forskellige stole eller institutioner, der alle har lidt af ansvaret for at vejlede de unge: Folkeskoler, privatskoler og efterskoler Thyholm i top, København i bund årige i uddannelse Antal Andel, Thyholm Kerteminde Vallø Top 5 Ramsø Hals Løkken-Vrå Løgstør Frederecia Bund 5 Aabybro København Kilde: Danmarks Statistik ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Mange unge på afveje ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas analyse viser, at af de årige ikke er i gang med en uddannelse. Over har ikke fuldført en uddannelse efter folkeskolen, og andre tager et eller flere sabbatår efter en gymnasieuddannelse. I alt unge var pr år, heriblandt knap indvandrere og efterkommere. En del unge indvandrere har kun været kort tid her, og andelen af unge i uddannelse er derfor beregnet ud fra den gruppe, der som minimum har fuldført folkeskolens 8. klasse. Uddannelsestilknytningen er målt pr. 1. oktober. Tallene for alle kommuner kan findes på under presse og baggrundsmateriale til Agenda. skal sikre, at unge begynder på uddannelser, der passer til dem, og efterfølgende skal de mange forskellige ungdomsuddannelser vejlede og fastholde eleverne. Går det alligevel galt, skal kommunernes ungdomsvejledninger samle dem op, der falder fra. Kommunerne har ansvaret for grundskolerne, amterne for gymnasierne, staten for erhvervsuddannelserne og kommunerne igen for ungdomsvejledningen til og med 19 år. Umiddelbart et fintmasket vejledningsnet, hvis ikke lige unge faldt igennem maskerne. Problemet løser ikke sig selv, viser tallene af de årige er uden for uddannelse - længe efter folkeskolen. Konsekvensen - forsinkelse eller frafald Når unge mister kontakten til uddannelsessystemet, er det i bedste fald en forsinkelse og fordyrelse af deres entré som UDDANNNELSE Unges uddannelsesaktivitet er meget forskellige landet over. Se danmarkskortet. Side 3 INTEGRATION Etnisk tilhørsforhold betyder mere for efterkommeres uddannelse end social arv. Side 4 EFTERUDDANNELSE Ældre medarbejdere efteruddannes i næsten samme grad som yngre medarbejdere. Side 5-6
2 21. FEBRUAR 2001 SIDE 2 færdiguddannede på arbejdsmarkedet. Risikoen for, at de falder helt fra og ikke får en uddannelse, vokser også betydeligt. Uddannelsesforsker Anders Holm fra Københavns Universitet, der har undersøgt unges veje til uddannelse, herunder vejledningens rolle, siger: Vejledningen er knyttet til institutionerne - og der er ikke ret meget imellem dem. Falder man ud, er sandsynligheden for at få en uddannelse meget mindre. Vejledning bryder ikke social arv Ingen eller for lidt vejledning er dog ikke hele problemet. Ifølge Anders Holm har unge, der får vejledning, heller ikke tilstrækkelig gavn af den: Vores undersøgelse (for AKF, red.) viste, at vejledningen ingen betydning har for unges uddannelse. Den hjælper dem ikke til at træffe bedre valg, og det burde den i langt højere grad, siger han. Helt afgørende er derimod unges sociale baggrund og skolefærdigheder: Det er ikke tilfældige unge, der nu er uden for uddannelsessystemet. Det vil især være unge med en svag social baggrund og ringe skolefærdigheder. Det mønster er meget stærkt, og vi må konstatere, at vejledningen ikke har formået at ændre på det, siger Anders Holm. Tendensen til forsinkelse inden videre uddannelse er dog også stærk for de stærkere unge: 74 tager mindst ét sabbatår efter studenterhuen, og det mønster betyder, at yderligere unge er uden for uddannelsessystemet. I alt er tallet altså (se boks 1), hvoraf er i beskæftigelse, er arbejdsløse og er uden for arbejdsstyrken. København på bunden Fra kommune til kommune svinger andelen af årige, der ikke er i færd med en uddannelse, betydeligt. København, der huser unge på 15 til 19 år, klarer sig dårligst. Kun godt eller 71 af byens unge er i uddannelse, mens tallet i de bedste kommuner er helt oppe på 88 Baggrundsanalyser viser, at København har en lidt højere andel af 18- og 19-åri- ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A 27 deler ansvaret for vejledning Ifølge det seneste skøn fra RUE, Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, anvendes der årligt ca. 1 mia. kr. til at aflønne vejledere. Effekten af vejledningsindsatsen er meget dårligt belyst, men den seneste store undersøgelse, foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) i 1997, viste, at vejledningen ikke syntes at spille nogen rolle for dem, der faldt fra en ungdomsuddannelse, og at to ud af tre unge mente, at de slet ikke havde fået vejledning. En optælling viser, at hele 27 forskellige instanser og ordninger har et medansvar for vejledningen på forskellige trin og veje i uddannelsessystemet. 22 ordninger er regelregulerede, bl.a.: Skolevejledning i folkeskolen, ungdomsvejledning, studievejledning ved gymnasier, studenter- og hf-kurser, uddannelses- og erhvervsvejledning ved erhvervsskolerne, vejledning ved erhvervsgrunduddannelsen, vejledning ved arbejdsløshedskasserne, vejledning i henhold til lov om aktiv socialpolitik, uddannelses- og erhvervsvejledning af flygtninge og indvandrere i kommunerne, vejledning ved produktionsskoler og vejledning ved daghøjskoler. Derudover findes fem ordninger for vejledning ved frie grundskoler, vejledning ved efterskoler, vejledning ved folkehøjskoler, studievejledning ved videregående uddannelser og vejledning ved arbejdsmarkedsuddannelserne. Se mere på ge, der hyppigere end de yngre dropper uddannelsessystemet. Det er dog langt fra nok til at forklare sjokplaceringen. Uddannelsesborgmester i København, Per Bregengaard fra Enhedslisten, siger: København har mange familier uden tradition for uddannelse og har stor tiltrækning på såkaldt skæve unge. Derfor er det væsentligt at have et differentieret tilbud, for de skal selvfølgelig også samles op, siger han - og tilføjer: Alle unge, eller i hvert fald 95 af en årgang, bør være i et forløb, der har et uddannelsesmæssigt sigte. Vi er langt fra det mål, hvis kun 71 af de unge er i uddannelse nu, siger han. Han understreger dog samtidig, at et sådant forløb godt kan omfatte beskæftigelse i en periode undervejs, men at det er et problem, hvis unge hænger fast i flaskejob uden perspektiv. - fla
3 21. FEBRUAR 2001 SIDE 3 UDDANNELSE København er ringest, Thyholm bedst til at holde unge i uddannelse. Stor forskel på unges uddannelsesaktivitet Uddannelserne og vejledningen i landets 275 kommuner er ikke lige gode til at holde unge i uddannelserne for at mindske spildtid og frafald. I København er 71 af de årige under uddannelse, mens tallet andre steder er oppe på 88 Andelen af unge i uddannelse Andel af årige uden for uddannelse. 10,00-15,00 15,00-20,00 20,00-25,00 25,00-30,00 Løkken-Vrå Hirtshals Sindal Hjørring Skagen Sæby Frederikshavn er kun beregnet ud fra de unge, der minimum har en bestået 8. klasse fra folkeskolen bag sig, så et varierende antal nyankomne indvandrere ikke skævvrider tallene. Læs alle kommunetal på under presse. - fla Rønne Åkirkeby Brønderslev Læsø Pandrup Dronninglund Åbybro Brovst Hanstholm Fjerritslev Hørsholm Hals Allerød Thisted Aalborg Birkerød Nibe Sejlflod Løgstør Farum Søllerød Støvring Års Skørping Lyngby-Tårnbæk Morsø Værløse Sydthy Sundsøre Farsø Nørager Hadsund Gentofte Sallingsund Arden Gladsaxe Ålestrup Ballerup Herlev Mariager Ledøje-Smørum Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Møldrup Hobro Glostrup Albertslund Skive Rødovre Frederiksberg Nørhald København Purhus Tjele Rougsø Høje Tåstrup Brøndby Lemvig Randers Struer Vinderup Nørre Djurs Fjends Viborg Sønderhald Ishøj Vallensbæk Hvidovre Tårnby Bjerringbro Langå Dragør Holstebro Karup Hvorslev Midtdjurs Grenå Hadsten Rosenholm Greve Avlum-Haderup Kjellerup Rønde Ulfborg-Wemb Hinnerup Gjern Ebeltoft Trehøje Hammel Silkeborg Ringkøbing Ikast Galten Århus Herning Græsted-Gilleleje Videbæk Ry Hørning Them Helsinge Helsingør Holmsland Skanderborg Hundested Fredensborg-Humlebæk Skjern Nørre Snede Åskov Brædstrup Frederiksværk Hillerød Gedved Nykøbing-Rørvig Karlebo Odder Skævinge Brande Trundholm Jægerspris Egvad Tørring-Uldum Slangerup Give Horsens Samsø Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Grindsted Jelling Blåbjerg Hedensted Holbæk Skibby Ølgod BjergstedSvinninge Gundsø Bramsnæs Vejle Juelsminde Kalundborg Tornved Varde Blåvandshuk Egtved Børkop Hvidebæk Jernløse Lejre Roskilde Billund Hvalsø Helle Høng Tølløse Fredericia Ramsø Bogense Gørlev Brørup Otterup Dianalund Stenlille Solrød Esbjerg Holsted Lunderskov Bramming Vejen Middelfart Kerteminde Ringsted Skovbo Kolding Søndersø Munkebo Køge Nørre Åby Slagelse Sorø Fanø Vamdrup Ejby Odense Vallø Vissenbjerg Rødding Årup Langeskov Korsør Suså Christiansfeld Nyborg Hashøj Haslev Stevns Ribe Tommerup Ullerslev Fuglebjerg Årslev Rønnede Glamsbjerg Holmegård Gram Vojens Assens Fakse Næstved Haderslev Broby Ringe Ørbæk Skælskør Hårby Ryslinge Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Gudme Fåborg Egebjerg Præstø Bredebro Rødekro Åbenrå Vordingborg Løgumkloster Svendborg Langebæk Nordborg Tranekær Højer Lundtoft Møn Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Gråsten Sønderborg Rudkøbing Ravnsborg Ærøskøbing Nørre Alslev Sydals Bov Broager Marstal Nakskov Stubbekøbing Sydlangeland Højreby Maribo Sakskøbing Rudbjerg Nykøbing Falster Rødby Holeby Nysted Sydfalster Hasle Christiansø Allinge-Gudhjem Neksø
4 21. FEBRUAR 2001 SIDE 4 INTEGRATION 2. generationsindvandreres etniske tilhørsforhold er mere styrende for deres uddannelsesmønster end den sociale arv fra forældrene. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: Etnisk tilhørsforhold afgør uddannelse Den sociale arv fra den etniske gruppe er betydeligt mere afgørende for 2. generationsindvandreres uddannelse end den sociale arv fra forældrene. Det påviser forskerne bag en ny undersøgelse af Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut udgiver med Centre for Research in Social Integration and Marginalization. Konklusionen bygger på en kompliceret beregning af en persons sandsynlighed for at få en faglig eller videregående uddannelse, hvis man teoretisk øgede uddannelsesniveauet hos enten forældrene eller personens etniske gruppe. Ifølge rapporten tager færre 2. generationsindvandrere en uddannelse end øvrige danskere: Kun 39 af de mandlige og 44 af kvindelige 2. generationsindvandrere har gennemført eller er i Ligeløn - et spørgsmål om valg A RBEJDSMARKEDS Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Ingen statistik kan vise årsagen til forskellen på mænds og kvinders lønninger. Men at der er en forskel, er hævet over enhver tvivl. Forskellen kommer af, at mænd og kvinder vælger forskellige uddannelser og karriereforløb, hvilket giver et kønsopdelt arbejdsmarked. Det er det egentlige problem. Arbejdsgiverne ønsker ikke, at kvinder fortrinsvis sigter mod beskæftigelse i den offentlige sektor, mens mændene retter blikket mod det private erhvervsliv. Kønsopdelingen medfører nemlig et mindre fleksibelt arbejdsmarked. Forskellige job giver forskellig løn. Og med et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, så vil mænd og kvinder have forskellige lønninger. Så simpelt er det. Blandt arbejdere er forskellen mellem mænd og kvinder 15, mens den blandt funktionærer er på 26 på det private arbejdsmarked. Langt størstedelen af forskellen er målbar og kan tilskrives uddannelse, jobfunktion, ansvar m.m. Tilbage er kun en forskel på 3 til 4, der ikke lader sig forklare ren statistisk. Ifølge gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, selv om de har levet hele deres liv i Danmark. De fleste 2. generationsindvandrere er dog stadig for unge til at begynde på en uddannelse. Blandt øvrige årige danskere er det 58 af mændene og 50 af kvinderne, der er i gang med eller har gennemført en tilsvarende uddannelse. Dårlig uddannelse giver arbejdsløshed Ifølge rapportens forfattere, der blandt andre tæller den tidligere økonomiske vismand, Nina Smith, betyder den lave uddannelsesfrekvens, at efterkommerne klarer sig væsentligt dårligere på arbejdsmarkedet end øvrige unge danskere. Arbejdsløsheden er to og en halv gang højere for mandlige 2. generationsindvandrere og dobbelt så høj for kvindelige end for den øvrige danske ungdom. - lil DA s analyser dækker den over individuelle forhold som efteruddannelse, fleksibilitet o.l. En seriøs debat om det kønsopdelte arbejdsmarked forudsætter ikke, at hver enkelt virksomhed tvinges til at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Det er meningsløst papirarbejde. Til gengæld kunne det give mening, at arbejdsmarkedets parter undersøgte, hvordan løndannelsen sker. Det perspektiv ville give en brugbar viden om det kønsopdelte arbejdsmarked og betydningen for aflønningen af mænd og kvinder. Arbejdsgiverne skal betale lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi. Men det betyder ikke, at arbejdsgiverne ikke må honorere medarbejdere, der f.eks. arbejder mere end de kolleger, der træffer andre valg. Så skal mænd og kvinder tjene det samme, må mænd og kvinder i gennemsnit lave det samme og i samme omfang. Det forudsætter, at unge ændrer deres valg af uddannelse og karriere i øvrigt, ligesom man i den enkelte familie må være sine prioriteringer bevidst.
5 21. FEBRUAR 2001 SIDE 5 EFTERUDDANNELSE Danske seniorer bliver efteruddannet mest på jobbet i sammenligning med andre lande, men aktiviteten falder markant, når de nærmer sig efterlønsalderen. Ældre bliver efteruddannet på jobbet Så meget efteruddannelse får de ældre Erhvervsrettet efteruddannelse i Norden og IALS, i procent år år år år 0 Danmark Norge Finland IALS Note: IALS-landene dækker ud over Norden over Australien, Belgien, Canada, Chile, Tjekkiet, Ungarn, Irland, Italien, Holland, New Zealand, Polen, Portugal, Slovenien, Schweiz, UK og USA. Grunden til, at Sverige ikke er med, er, at Sverige ikke er blevet stillet spørgsmål vedr. erhvervsrettet efteruddannelse i en form, der muliggør sammenligninger. Kilde: Nordisk Ministerråd Danske ældre bliver efteruddannet på et niveau, der nærmer sig de unges. Aktiviteten falder dog, når de ældre nærmer sig efterlønsalderen. Uddannelsesaktiviteten for de 46 til 55 årige er desuden den højeste i Norden og mere end 20 procentpoint højere end IALS. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS F A K T A Nysgerrige sind Nordisk Ministerråds undersøgelse er samlet i bogen Nyfikna sinnen og baseret på data fra OECD s læse- og skriveundersøgelse IALS, International Adult Literacy Survey, der blev gennemført i perioden 1994 til De danske tal, der indgår i undersøgelsen, er fra 1998 og stammer fra godt svar fra et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år. De særkørsler, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har fået foretaget, fokuserer særligt på de beskæftigedes erhvervsrettede efteruddannelsesaktivitet, når de nærmer sig efterlønsalderen. Tallene omfatter både den offentlige og private sektor. Formålet med Nordisk Ministerråds undersøgelse er at kortlægge status for og omfanget af voksenuddannelse i de nordiske lande i sammenligning med udvalgte OECD-lande. Ældre medarbejdere får næsten lige så meget efteruddannelse på arbejdspladsen som deres yngre kolleger. Det viser en række særkørsler, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har fået foretaget på baggrund af en undersøgelse fra Nordisk Ministerråd om voksnes deltagelse i efteruddannelse. Undersøgelsen giver for første gang et samlet overblik over seniorernes erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter i Norden og 16 udvalgte OECD-lande. Resultatet viser, at danske arbejdspladser er de flittigste i både Norden og de øvrige OECD-lande til at efteruddanne deres ældre medarbejdere. Undersøgelsen bekræfter altså ikke myten om, at virksomhederne kun satser på de yngre medarbejdere og overser de ældre. De yngre medarbejdere får godt nok en lidt større bid af efteruddannelseskagen, men de ældre følger godt med et langt stykke ad vejen. Imidlertid falder uddannelsesaktiviteten kraftigt, når seniorerne nærmer sig efterlønsalderen. Det er et overraskende resultat og positivt, at de ældre bliver efteruddannet i det omfang, som undersøgelsen viser, siger Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og medforfatter til undersøgelsen. Seniorer følger godt med Ser man på den aldersmæssigt store midtergruppe på arbejdsmarkedet, havde næsten seks ud af 10 beskæftigede i alderen 25 til 45 år deltaget i en eller anden form for erhvervsrettet efteruddannelse i Det er nordisk rekord og over 20 procentpoint højere end gennemsnittet for OECD-landene i undersøgelsen. Virksomhederne lader imidlertid ikke deres ældre medarbejdere meget tilbage at ønske. Mere end halvdelen af medarbejderne i aldersgruppen 46 til 55 år havde i 1998 deltaget i erhvervsrettet efteruddannelse. Dermed er Danmark det land, der efteruddanner seniorerne mest og i et omfang, der nærmer sig de unges. Jeg havde klart forventet et kraftigere fald i uddannelsesaktiviteterne med alderen. Det høje aktivitetsniveau kan jo kun skyldes, at virksomhederne anser det for nødvendigt at efteruddanne den arbejds-
6 21. FEBRUAR 2001 SIDE 6 Efterlønsfaldet Efteruddannelsesaktivitet i DK, År Note: Opdelt på enkelte år er der tale om små observationer. Det kan forklare de markante udsving i figuren. Kilde: Nordisk Ministerråd, Figuren viser en tydelig tendens til fald i efteruddannelsesaktiviteterne i årene op til efterlønsalderen og årene derefter. kraft, de har, siger forskningsleder Torben Pilegaard Jensen. Efterløn fremtvinger aktivitetsfald På trods af, at seniorerne får meget efteruddannelse, dykker deres uddannelsesaktivitet kraftigt, når de nærmer sig efterlønsalderen på 60 år. Knap 40 af seniorerne mellem 56 og 60 år havde modtaget efteruddannelse på undersøgelsestidspunktet. Tallet dækker imidlertid over et fald fra 43 blandt de 56-årige til 25 blandt de 60-årige. Faldet i uddannelsesaktiviteten forstærkes efter de 60 år (se figur). Faldet må hænge sammen med, at virksomhederne ikke ønsker at investere i medarbejdere, der nærmer sig tilbagetrækningsalderen - og at medarbejdernes motivation for at uddanne sig, når de nærmer sig tidspunktet, hvor de kan trække sig tilbage, aftager, siger Torben Pilegaard Jensen. Dermed er der altså flere forhold, der peger i retning af, at tidspunktet for tilbagetrækning påvirker seniorernes efteruddannelsesaktiviteter. Uddannelsesbaggrund spiller ind Uddannelsesbaggrunden har også stor betydning for, hvor meget efteruddannelse man får, vurderer Torben Pilegaard Jensen. Ifølge undersøgelsen havde sammenlagt hver tredje beskæftiget med en kort uddannelse i alderen år modtaget efteruddannelse på undersøgelsestidspunktet. Blandt de beskæftigede med en videregående uddannelse var det derimod syv ud af 10, der havde fået efteruddannelse. Nøjagtig samme fordeling viser sig, når man ser på aldersgruppen 46 til 55 år. Tendensen til, at uddannelsesaktiviteten falder, når seniorerne nærmer sig efterlønsalderen, viser sig både for kortuddannede og medarbejdere med en videregående uddannelse. For såvel de kortuddannede som for dem med en videregående uddannelse er den samlede erhvervsrettede efteruddannelsesaktivitet højest i Danmark i forhold til resten af Norden og OECD. Når Danmark klarer sig så godt i en international sammenligning af ældres efteruddannelse, hænger det ifølge Torben Pilegaard Jensen bl.a. sammen med det offentliges engagement og medfinansiering af efteruddannelsesaktiviteterne. Derudover er forklaringen nok, at Danmark og de øvrige nordiske lande har et veludbygget efteruddannelsessystem og en årelang tradition for voksenuddannelse, siger Torben Pilegaard Jensen. - anl
7 21. FEBRUAR 2001 SIDE 7 NOTA BENE Høj ledighed for unge i EU Arbejdsløsheden blandt unge i EU er betydeligt højere end i USA og Japan. I oktober 2001 var arbejdsløsheden blandt unge i EU på 7,7, mens USA og Japan oplevede en arbejdsløshed for unge på godt 5 Det viser en arbejdsløshedsoversigt over EU fra 2001 fra Kommissionen. Der er dog tale om et fald i arbejdsløsheden blandt unge i EU i forhold til ATP får ret til at opkræve fra private ATP skal kunne opkræve bidrag fra private arbejdsgivere til finansiering af blandt andet ATP-bidraget for personer på overførselsindkomster. Det er indholdet af et nyt lovforslag, der fremsættes, fordi kompensationsbeløbet nu ikke længere dækker udgiftsniveauet til ATP til ledige med flere. Hidtil har arbejdsgiverne fået en kompensation, der opvejede de lovpligtige finansieringsbidrag. Behov for sproglig opgradering i EU af EU-borgerne skønnes at læse og skrive så dårligt, at de har svært ved at fungere i dagligdagen. Vurderingen stammer fra en betænkning fra EU- Parlamentet, hvori behovet for at styrke EU-borgernes sproglige færdigheder understreges. Ellers kan målet fra Lissabontopmødet om at blive den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden ikke nås, hedder det i rapporten. 9 færre på VUC end i 2000 VUC-kurserne oplever et stort fald i antallet af kursister, viser tal fra Danmarks Statistik. Fra skoleåret 1999/2000 er antallet af kursister faldet med 9 til i alt godt i 2000/2001. Det er det laveste antal studerende siden mio. job skal skabes i EU EU skal i de kommende år skabe 20 mio. job, heraf mio. til kvinder og 5 mio. til ældre medarbejdere. Ellers når EU ikke målet fra topmøderne i Lissabon og Stockholm om fuld beskæftigelse i EU i Det er konklusionen i en ny rapport fra EU-Kommissionen, der lægger op til, at målet skal nås ved at styrke EU-borgernes økonomiske incitamenter til at arbejde og øge indsatsen på uddannelsesområdet. Skarp kritik af tysk AF-system AF-systemet i Tyskland kritiseres skarpt for utroværdighed og ineffektivitet. Der er ansat personer i AF i Tyskland, men kun knap 10 af dem beskæftiger sig med at formidle arbejde til ledige, viser en undersøgelse fra den tyske rigsrevision. Den tyske opposition kræver nu en reform af AF med vægt på øget liberalisering, decentralisering og effektivitet.
Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999
Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere
Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune
Læs mereKommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28
Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28 Sønderborg 3 Avlum-Haderup 39 Herning 2 Ballerup 5 Gladsaxe
Læs mereOversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.
Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner
Læs mereOversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed
Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing
Læs mereAntal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København
Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf
Læs mereKommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan
Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg
Læs mereKommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.
Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf
Læs mereprovenu vedr. ejendomsværdiskat vedr. ligningsprovenu) (1) (2) (3) (4)
lignings) I ALT 0 3.347.632 597.409.565 0 015 Københavns amtskommune 0 628.796 96.323.051 0 020 Frederiksborg amtskommune 0 407.065 55.630.552 0 025 Roskilde amtskommune 0 242.037 33.265.513 0 030 Vestsjællands
Læs mereBilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)
Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.
Læs mereBILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisbalancer
BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisr 990-992 Opgjort som afvigelse fra landsgennemsnittet i kr. pr. indbygger (2005-niveau). Negativt fortegn angiver en økonomisk ugunstig afvigelse. Note: Summen
Læs mereDe 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre
De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye
Læs mereOversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014
Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014 Ikkekommercielle lokalfrekvenser Frekvens Kommune angivet i tilladelsen 87,6 København 89,4 Ringkøbing 89,5 Aarhus 89,7 Præstø 90,4 Holsted
Læs mereHvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,
Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004
Læs mereOversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre
De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.
Læs mereHjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3
Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms
Læs mereNøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)
Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med
Læs mere1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.
(MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1
Læs mereLokalafdelingers oprettelser
Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger
Læs mereOversigt over retskredse
Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over
Læs mereMeddelelser fra CPR-kontoret.
INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i
Læs mere!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "
!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 99/ Den Spørgsmål 138
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-009-00095 Den Spørgsmål 138 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.138
Læs mereTabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997
Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU
Læs mereVejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)
Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og
Læs mere6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE
6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under
Læs merePolitistationer i Danmark
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1122 Offentligt Politistatio i Danmark Politikreds 01 Nordjylland 1 17 1 15 02 Østjylland 1 11 1 11 03 Midt- & Vestjyll. 1 20 1 20 04 Sydøstjylland
Læs mereVækstbyernes udfordringer
Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg
Læs mereFolketingets Socialudvalg. Dato: 2. juni 2005
Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. juni 2005 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. april
Læs mereBilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)
Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46
Læs mereAftale om strukturreform
Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati
Læs mereEn enkel offentlig sektor tæt på borgeren
En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati
Læs mereEjendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut
Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?
Læs mereEn forhandlet løsning
En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer
Læs mereÆndring af aftale om justering af tjenestemandslønninger
Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning
Læs mereTillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.
Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med
Læs mereRessourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti
Ressourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti Amter Kommuner København Frederiksberg Fælles kom. Alle områder Formål Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Byudvikling 317
Læs mereLønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn
Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores
Læs mereKommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet
en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-
Læs mereNy kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007
Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved
Læs mereKODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE
KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region
Læs mereTax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne. Samlede ejendoms-
(MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 157 8GVNULYQLQJVSURPLOOHUIRUHMHQGRPVEHVNDWQLQJHQRJ Tax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne Samlede ejendoms- Grundskyld
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser. Notat. Ny chance til alle. 3. maj 2006
Arbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser Notat Ny chance til alle Regeringens integrationsplan fra maj 2005 er nu omsat til lov. Folketinget har vedtaget lov nr. 239 af 27. marts 2006 om
Læs mereTal om trafiksikkerhed i kommunerne
Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereFrederiksberg Frederiksberg Frederiksberg b København Ø
Medlemsnummer Tillæg Indmeldelsesdato Postnummer By 28855 17-06-2014 1250 København K 28688 07-05-2014 1322 København K 28773 03-06-2014 1360 København K 28691 08-05-2014 1402 København K 28865 25-06-2014
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereDanske erfaringer med Samhandlingsreform
Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal
Læs mereJulegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet
Albertslund Allerød Anne Marie Brixtofte Olsen 48175293 ambrixtofte@gmail.com Arden Christian Odgaard 98561728 chr.odg@mail.dk Assens Hanne Svenstrup 64711679 hannes@webspeed.dk Augustenborg/Sydals Aulum-Haderup
Læs mereKommuner svigter unge arbejdsløse
---------------------------------------------------------- 12. SEPTEMBER 2002 LEDIGHED Det sociale system har spillet fallit. De unge får for mange penge mellem hænderne, lyder kommentaren fra en kommunal
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereKommunestatistik 2004
Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereBiblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek
Biblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek Als Bibliotek Arden Bibliotek Asnæs Bibliotek Assens
Læs mereÆldre Sagens Seniorbridge 2012
Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereStatistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2003 Maj 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resumé... 4 3. Indgåede aftaler... 5 3a. Køn... 5 3b. Alder... 6 3c. Uddannelsesbaggrund... 7 3d. Egu-aftaler
Læs mereBorgmesteren. Kære borgmester
Borgmesteren Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 4. maj 2006 Kære borgmester Regeringens integrationsplan fra maj
Læs mereKommunestatistik 2003
Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereLØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010
Pædagoger og pædagogisk personale LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 29 til 31. marts 21 Opdateret 21. oktober 29 Beregnet løntabel for perioden 1. oktober 29-31. marts 21. Der tages forbehold for evt. fejl.
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved
Læs mereRotary Danmarks Sekretariat
Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereGeografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat
Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereIntegrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017
1 Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats 3. Kvartal 2017 Om integrationsindikatoren AXCELFUTURES INTEGRATIONSPROJEKT HVEM ER MÅLGRUPPEN 19.000 nytilkomne flygtninge
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereMedlemsoversigt 2019 ved udgangen af juli 2019 tallene er taget fra medlemsdatabasen
Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening FORRETNINGSFØRER HB Lokalforeningerne Kredskasserere Jan E. Nielsen Anton Berntsen vej 10 7182 Bredsten Tlf.: 2115 6610 Bredsten 5.8.2019 Medlemsoversigt
Læs mereKlamydiaopgørelse for 2012
Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereTal for klamydiatilfælde. på kommuner
Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser
Læs mereRetsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mere