Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Transkript

1 Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor, cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, forår Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf

3 Niels Erik Wille Opgaver 3

4 Forbemærkning De følgende tekster er uddrag af opgaver afleveret i forskellige fag og på forskellige institutioner. Bortset fra ombrydningen (linjedelingen) er teksterne gengivet som afleveret. Teksterne rummer mange forskellige problemer som er berørt i løbet af kurset, men kan også rejse andre, specielt hvad angår den sproglige fremstilling. Særligt i forbindelse med det sidste er det vigtigt at forstå at der ikke kan gives én rigtig løsning eller omskrivning. Man vil altid kunne diskutere de forslag der gives. Ændringer i forhold til den oprindelige tekst er markeret med rødt. 4

5 Hvad er der galt? - 1 Grundstenen i min empiri indsamling er interviews, hvor jeg udfra et spørgeskema med nogle faste emner og spørgsmål, vil komme så tæt ind på informanterne som muligt. Interviewene bliver dybde interviews af 1 timers varighed, hvor jeg kan vender tilbage for at lave et struktureret interview for at udfylde eventuelle huller i det første interview. Jeg er opmærksom på, at jeg ikke på baggrund af disse interviewes kan lavde den videnskabelige signifikante komparative undersøgelse som NN efterspørger. 5

6 Hvad er der galt? - 1a Grundstenen i min empiriindsamling er interviews, hvor jeg(,) ud fra et spørgeskema med nogle faste emner og spørgsmål(,) vil komme så tæt ind på informanterne som muligt. Interviewene bliver dybdeinterviews af 1 times varighed, og jeg kan så vende tilbage senere for at udfylde eventuelle huller i det første interview ved hjælp af et struktureret interview. Jeg er opmærksom på, at jeg ikke på baggrund af disse interviews kan lave den videnskabeligt signifikante, komparative undersøgelse, som NN efterspørger. OBS! Både interview og interviews i flertal er korrekt! 6

7 Hvad er der galt? - 2 Gruppen har arbejdet i virtuelt miljø hvor alle beslutninger og arbejdsprocesser har fundet sted i et virtuelt rum. Vi har forsøgt at eftervise at der kan produceres opgaver i et virtuelt rum uden at skulle mødes et stort antal gange og derved fastholde det gamle undervisningsmønster. Gruppen har haft: Et projekt møde Mange chat møder Ægte virtuelt fællesdokument Èn konference mappe hvor alle indlæg har været placeret Et par telefonmøder til sidst i arbejdsprocessen 7

8 Hvad er der galt? - 2a Gruppen har arbejdet i et virtuelt miljø hvor alle beslutninger og arbejdsprocesser har fundet sted i et virtuelt rum. Vi har forsøgt at []vise at en gruppe kan producere opgaver i et virtuelt rum uden at have behov for at mødes et stort antal gange i det fysiske rum. Gruppen har haft: Et projektmøde Mange chatmøder Et ægte virtuelt fællesdokument En konferencemappe hvor alle indlæg har været placeret Et par telefonmøder [] sidst i arbejdsprocessen 8

9 Hvad er der galt? - 3 Vores problemformulering tager udgangspunkt i konstateringen af, at et relativt stort (og stigende?) antal voksne mennesker i dagens Danmark mangler dé elementære færdigheder i læsning og skrivning af dansk, som er nødvendige forudsætninger for dels at kvalificere sig til informationssamfundets arbejdsmarked dvs. i deres egenskab af lønmodtagere og dels for at kunne deltage aktivt i den politiske, demokratiske proces som aktive samfundsborgere, det ideal som ligger til grund for det repræsentative demokrati. 9

10 Hvad er der galt? - 3a Vores problemformulering tager udgangspunkt i følgende konstatering: [] Et relativt stort og måske endda stigende antal voksne mennesker i dagens Danmark mangler [] elementære færdigheder i læsning og skrivning af dansk. Og de er nødvendige forudsætninger dels for at kvalificere sig til informationssamfundets arbejdsmarked som lønmodtagere, dels for at kunne deltage aktivt i den politiske, demokratiske proces som aktive samfundsborgere; det ideal som ligger til grund for det repræsentative demokrati. 10

11 Hvad er der galt? - 4 I et IKT baseret læringsmiljø, såvel som ethvert andet læringsmiljø, kan man som nævnt i indledningen til dette kapitel vælge synsvinkel mht. hvilken delproces der kommer i fokus. Dette set ud fra hvilket læringsmiljø man ønsker at bruge. Med udgangspunkt i at: Erkendelse bygger på interaktion og kommunikation med verden, og viden konstrueres i denne relation og gennem fællesskabet... Men i sidste ende er erkendelsestilegnelsen en individuel og personlig proces. (Nielsen, 1994 : 85). [Fortsættes næste side] 11

12 [Fortsat] Hvad er der galt? - 4 (fortsat) Set ud fra ovenstående citat er de to processer en helhed men at der ligger en progression i hvordan en erkendelse opstår. Dvs. der skal være en interaktion og kommunikation med et fællesskab før man kan konstruere viden der foregår som en personlig proces. Socialkonstruktivisterne mener, at det er de sociale processer, som har afgørende betydning for denne konstruktion af erkendelse i individet. 12

13 Hvad er der galt? - 4a I et ikt-baseret læringsmiljø, såvel som i ethvert andet læringsmiljø, kan man(,) som nævnt i indledningen til dette kapitel(,) vælge [], hvilken delproces der kommer i fokus. Det afhænger af, hvilket læringsmiljø man ønsker at bruge. Vi tager udgangspunkt i at: Erkendelse bygger på interaktion og kommunikation med verden, og viden konstrueres i denne relation og gennem fællesskabet [...] Men i sidste ende er erkendelsestilegnelsen en individuel og personlig proces. (Nielsen, 1994 : 85). [Fortsættes næste side] 13

14 [Fortsat] Hvad er der galt? - 4a (fortsat) Af ovenstående citat fremgår det, at de to processer udgør en helhed, men at en erkendelse opstår gennem en progression. Dvs. der skal være [] interaktion og kommunikation med et fællesskab, før man kan konstruere viden [] som en personlig proces. Socialkonstruktivisterne mener, at det er de sociale processer, som har afgørende betydning for [] konstruktionen af erkendelse i individet. 14

15 Hvad er der galt? - 5 Med Bruner som repræsentant for denne retning er hans hovedargument at mentale processer grundlæggende er sociale, de opstår og formes gennem deltagelse i sociale relationer, og han inddrager kulturen som rammen om det sociale, hvorfor han også benævner den psykologiske tilnærmelsesmåde, han udforsker og er optaget af, kulturpsykologi. Det er således kuturen, som forsyner os med redskaber til at forstå verden og vokse ind i den udvikling er situeret inden for rammerne af kulturen. Samtidig er det os der former kulturen i et nærmest evigt opadgående spiralformet kredsløb. 15

16 Hvad er der galt? - 5a [] Bruner kan tages som repræsentant for denne retning. [] Hans hovedargument er, at mentale processer grundlæggende er sociale. De opstår og formes gennem deltagelse i sociale relationer. [] Han inddrager desuden kulturen som rammen om det sociale, hvorfor han også bruger betegnelsen kulturpsykologi om den psykologiske tilnærmelsesmåde, han udforsker og er optaget af []. Det er således kulturen, som forsyner os med redskaber til at forstå verden og vokse ind i den udvikling er situeret inden for rammerne af kulturen. Samtidig er det os, der former kulturen i [et nærmest evigt opadgående spiralformet kredsløb.] [Hvad betyder det??] 16

17 Hvad er der galt? - 6 Sproget er en af de centrale bestanddele i menneskelig interaktion, da det er gennem samtalen, at mennesket kommunikerer og begår sig socialt. Menneskets kommunikationskompetencer har gjort, at sproget og samtaleevnerne gennem tiden har udviklet sig gevaldigt. Det bemærkes i sprogets systematiske sammensætning af kontekstuel og social indlæring. Samtaleforløbet afhænger af kulturelle tendenser, situationens omstændighed, og om hvorvidt de involverede i samtalen er bekendte med hinanden. Men hvordan starter en samtale, og hvem bestemmer hvor den fører hen? 17

18 Hvad er der galt? - 6a Samtalen er en af de centrale bestanddele i menneskelig interaktion, da det hovedsageligt er gennem samtaler, at mennesker agerer socialt.*) Samtaleformerne har formentlig udviklet sig meget gennem menneskehedens historie, og det enkelte individs kommunikationskompetencer er resultatet af et samspil mellem kontekstuel og social indlæring. Samtaleforløbet afhænger af kulturelle tendenser, samtalens nærmere omstændigheder, og af hvorvidt de involverede i samtalen er bekendte med hinanden eller ej. Men hvordan starter en samtale, og hvem bestemmer, hvor den fører hen? *) Påstanden er nu åbenbart tautologisk! 18

19 Hvad er der galt? - 7 Dette projekt vil indeholde en diskussion og en analyse af anvendelsen af Virtual Reality (herefter VR) teknologi og 3D grafik i forbindelse med multimedieapplikationer med kulturhistorisk indhold, distribueret via Internettet. Hvorfor er det netop interessant med hensyn til formidling af kulturhistorien? For det første fordi anvendelsen af de nye medier, i forbindelse med kulturhistorisk formidling, åbner op for nogle nye tilgange og vinkler. Men de kan også indeholde en række problemer. Desuden er det fordi der i de seneste år er blevet fokuseret på dette område indenfor det kulturhistoriske felt, hvor der i større eller mindre grad bliver tilført området midler. 19

20 20 Hvad er der galt? - 7a Dette projekt vil indeholde en diskussion og en analyse af anvendelsen af Virtual Reality-teknologi (herefter VR*)) og 3-d-grafik i forbindelse med multimedieapplikationer med kulturhistorisk indhold, distribueret via Internettet. Hvorfor er det netop interessant i forbindelse med formidling af kulturhistorie[]? For det første, fordi anvendelsen af de nye medier[] åbner op for nogle nye tilgange og vinkler i forbindelse med kulturhistorisk formidling, omend de [] også kan medføre en række problemer. For det andet, fordi der i de seneste år er blevet fokuseret på [Fortsættes næste side] *) Man kan diskutere om det bør være 'vr' eller 'VR'?

21 Hvad er der galt? - 7a f dette område inden for det kulturhistoriske felt. [] Der bliver i større eller mindre grad [] tilført området midler med dette formål. Note: De to sidestillede punkter (For det første... For det andet...) burde snarere sættes i relation til hinanden: Hvorfor er det netop interessant i forbindelse med formidling af kulturhistorie? Fordi anvendelsen af de nye medier åbner op for nogle nye tilgange og vinkler [...] Derfor er der også i større eller mindre grad blevet tilført området midler. 21

22 Hvad er der galt? - 8 Der er mange spørgsmål, der trænger sig på i forbindelse med de forskellige syn på VCH, og om hvordan det skal produceres og anvendes. Arbejdet med disse VCH systemer er stadigvæk på udviklingsstadiet, og en hurtig scanning af Internettet viser også, at der ikke er nogen egentlige brugbare systemer tilgængelige på nettet. Men visionerne er tilstede og teknologien er på plads. 22

23 Hvad er der galt? - 8a Der er mange spørgsmål, der trænger sig på i forbindelse med de forskellige syn på VCH[] og på, hvordan det skal produceres og anvendes. Arbejdet med disse VCH-systemer er stadigvæk på udviklingsstadiet. [] En hurtig scanning *) af Internettet viser også, at der ikke på nettet er tilgængelige systemer, der kan bruges i praksis.**) Men visionerne er til stede, og teknologien er på plads. 23 *) Både 'skanning' og 'scanning er korrekte **) Kunne også være egentlig[] brugbare systemer eller egentligt brugbare systemer

24 Hvad er der galt? - 9 Det er en kendsgerning, at frisørsamtaler ofte opfattes som tom og ligegyldig snak. Samtidigt er det en almindelig opfattelse, at det er uacceptabelt, hvis frisøren ikke samtaler med kunden. Nogen vil mene at det er mangel på god kundeservice. Der er kunder, som føler, at samtaleforholdet hos frisøren er uligevægtigt, og samtalen kan derfor opfattes som et ufrivilligt interview. En af grundende til en sådan opfattelse kan være, at kunden er spændt fast i stolen i form af den kappe, der lægges omkring hendes krop, og at kunden i princippet er tvunget til at sidde stille indtil frisøren har klippet kundens hår. [Fortsættes næste side] 24

25 Hvad er der galt? - 9 f 25 [Fortsat] En anden grund kan være at frisøren står eller sidder højere end kunden, og at samtalen foregår gennem et spejl. Disse er alle faktorer, der kan medvirke til følelsen af misforhold. Modsætningsvis er der de, der samtaler frejdigt og fortroligt med deres frisør. De føler, at de forkæler sig selv gennem et besøg i salonen og nyder at opdatere og blive opdateret med deres frisør. [ ] Jeg går ikke i dybden med at analysere samtalerne som kønsbestemte, da det er urelavant i forhold til min problemformulering.

26 Hvad er der galt? - 9a Det er en kendsgerning, at frisørsamtaler ofte opfattes som tom og ligegyldig snak. Samtidig[] er det en almindelig opfattelse, at det er uacceptabelt, hvis frisøren ikke samtaler med kunden. Nogen vil mene, at det er mangel på god kundeservice. Der er imidlertid også kunder, som føler, at samtaleforholdet hos frisøren er ulige[], og at samtalen derfor kan opfattes som et ufrivilligt interview. En af grundene til, at det opfattes sådan, kan være, at kunden er spændt fast i stolen [] af den kappe, der lægges omkring hendes krop, og at kunden i princippet er tvunget til at sidde stille, indtil frisøren har klippet hendes hår. [Fortsættes næste side] 26

27 Hvad er der galt? - 9a f 27 [Fortsat] En anden grund kan være, at frisøren står eller sidder højere end kunden, og at samtalen foregår gennem et spejl. Det er alle faktorer, der kan medvirke til følelsen af et ulige forhold. På den anden side er der dem, der samtaler frejdigt og fortroligt med deres frisør. De føler, at de forkæler sig selv gennem et besøg i salonen og nyder at opdatere og blive opdateret i snakken med deres frisør. [ ] Jeg går ikke i dybden med at analysere samtalerne som kønsbestemte, da det er irrelevant i forhold til min problemformulering.

28 Niels Erik Wille Slut 28