helhedsplan parallelopdrag FOLKEMØDET & ALLINGE PROGRAM FOR april 2015 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE REALDANIA

Transkript

1 helhedsplan FOLKEMØDET & ALLINGE PROGRAM FOR parallelopdrag april 2015 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE REALDANIA

2 PARALLELOPDRAG Parallelopdraget er udbudt af Bornholms Regionskommune i samarbejde med Realdania PROJEKTGRUPPE Programmet er udarbejdet af følgende projektgruppe: Vivi Granby, Bornholms Regionskommune Karen Skou, Realdania Søren Femmer Jensen, Co-Creative Anne Sofie von der Pahlen, Co-Creative Anne-Mette Bølling, Arkitektkonkurrencerdk Anne Katrine Hornemann, Blue Bakery DELTAGERE Team 1 JAJA ARCHITECTS APS, København Schønherr A/S, København Boris Brorman Jensen, Aarhus C Jens Folmer Jepsen, Aarhus Team 2 MUTOPIA ApS, København K ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS, København Center for Regional- og Turismeforskning, Nexø Lars Rasmussen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Bredsten Team 3 SLA, København Blå streg aps arkitekter MAA & DANSKE ARK, Rønne Foreningen Roskilde Festival, Roskilde KvistgaardConsulting, Aalborg Hird&Ko ApS, Gistrup Rikke Brandt Broegaard, Nexø PROGRAMMET Grafisk design: Jens V. Nielsen Fotos: Bornholms Regionskommune, Destination Bornholm, Co-Creative, Jens V. Nielsen Luftfotos: Jens V. Nielsen Print: Production Facilities

3 helhedsplan folkemødet & allinge program for parallelopdrag april invitation vision forudsætninger helårsbyen ALLINGE turistbyen ALLINGE FOLKEMØDEBYEN ALLINGE opgave helhedsplan HOVEDSTRUKTUR LANDSKAB og BYRUM INFRASTRUKTUR og PARKERING BYGNINGER OG INDKVARTERING nedslagspunkter betingelser proces oversigt over bilag

4 Humledal udfordringen en helårsby en sommerby en folkemødeby opgaven oversigtsplan nordbornholm helhedsplan allinge nedslagspunkter allinge Sandvig allinge s Vang Olsker Kås Humledal

5 invitation til parallelopdrag Bornholms Regionskommune indbyder hermed tre tværfaglige teams til at deltage i parallelopdraget om en helhedsplan for Folkemødet og Allinge. Parallelopdraget er udskrevet i samarbejde med Realdania. Med parallelopdraget ønsker Bornholms Regionskommune forslag til udvikling af Allinge med løsninger, der skaber helhed og synergi mellem byens tre sæsoner bosætningsbyen hele året, feriebyen om sommeren og Folkemødebyen i juni. Den overordnede vision er Den skalerbare by, og vi har udset Nordbornholms naturkvaliteter og styrker indenfor events og kulturbegivenheder som særlige drivkræfter for helhedsplanen. Helhedsplanen skal med afsæt i miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig tænkning bidrage til at styrke Folkemødet og Allinges unikke identitet. Ønsket er at tiltrække initiativer og investeringer til gavn for Bornholm og understøtte samarbejdet og fællesskabet på tværs af folkemødedeltagere, borgere, besøgende og lokale aktører. Opgaven udspringer af et stort behov for at forbedre infrastrukturen og udvikle de fysiske rammer, der kan understøtte Folkemødets voksende størrelse. Der er også behov for at forbedre overnatningsmuligheder og sikre tilgængeligheden for alle. Overordnet er der behov for at gøre festivalen bæredygtig i tråd med Bornholms ambitioner som Bright Green Island. Vi håber at modtage visionære bud på løsninger, der kan fremtidssikre og videreudvikle hele Danmarks Politikfestival. fastboende. Med helhedsplanen ønsker vi at skabe en attraktiv bosætningsby på Nordbornholm, som danner en god ramme om hverdagslivet, fritidslivet, kulturlivet og det lokale erhvervsliv. Som et tredje indsatsområde ligger potentialet i at udvikle Allinge som turistdestination. Hvordan kan folkemødeeffekten bruges til at udvikle byens rekreative tilbud og tiltrække flere besøgende? Bornholm satser i disse år på at udvikle nye og aktive ferietilbud, som sætter øens enestående natur, hav og landskaber i spil. Et potentiale som Allinge ligger perfekt placeret til at løfte. For alle tre sæsoner er der en opgave i at samtænke og forbinde Allinge med de omkringliggende byer og områder gennem integrerede løsninger for bosætning, turisme og erhvervsudvikling på Nordbornholm. Helhedstænkning, samarbejde og deling af ressourcer på tværs af fysiske og mentale grænser er afgørende forudsætninger for udviklingen af Bornholm som samfund i disse år. Opgaven med udvikling af Folkemødet og Allinge er mangfoldig og kompleks - og potentialet tilsvarende stort. Vi glæder os til at se nytænkende løsninger og greb, der åbner for et samlet og bæredygtigt løft af byen og øen. God arbejdslyst! Winni Grosbøll Borgmester Bornholms Regionskommune Opgaven handler samtidig om at udvikle Allinges kvaliteter og funktioner året rundt. På trods af fraflytning og ændret befolkningssammensætning er der behov for fortsat at skabe positiv udvikling i Allinge og sikre gode levevilkår for 33

6 Helhedsplanens overordnede vision tager afsæt i spændingsfeltet mellem det stille hverdagsliv, den store politiske festival og den idylliske sommerferie i Allinge: den skalerbare by med natur og events som drivkraft 44

7 folkemødet og allinge vision Folkemødets succes har åbnet et unikt potentiale for at revitalisere Allinge og styrke byen som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Helhedsplanens overordnede vision tager afsæt i spændingsfeltet mellem det stille hverdagsliv, den store politiske festival og den idylliske sommerferie i Allinge: Den skalerbare by med natur og events som drivkraft. Visionen er at videreudvikle Allinge til en attraktiv og bæredygtig by, der formår at udnytte den exceptionelle natur, byens kulturhistoriske værdier, de ubenyttede arealer og lokalbefolkningens engagement i samspil med Folkemødets nationale attraktionskraft. Ved at udvikle nyskabende rammer for rekreative oplevelser, kulturliv, events, turisme, boliger og erhverv kan Allinge styrke sin identitet og evne til at fastholde og tiltrække borgere, turister og begivenheder. Hvor mange af de omkringliggende byer er under omstilling til flexbolig-zoner, har Allinge potentialet til at blive et samlingspunkt for helårslivet på Nordbornholm. Visionen er at bevare og forbedre Allinges status som helårsby med attraktive servicefunktioner og aktivitetstilbud i nærområdet samt bruge helhedsplanen som løftestang til fornyet udvikling af det lokale erhvervsliv. Visionen skal realiseres gennem en nænsom, innovativ og etapevis udvikling af byens fysiske rammer med fokus på at skabe helhed og synergi med Folkemødet. Visionen er at gøre Allinge til en fleksibel og skalerbar by, som let kan åbnes op, og gøres mindre igen og fungere med indbyggere i hverdagen og besøgende dagligt under store begivenheder som Folkemødet. Centralt i visionen ligger ønsket om multifunktionelle løsninger, der kan sættes i spil på forskellige måder året igennem. Visionen er at realisere udviklingspotentialet gennem et aktivt medborgerskab som involverer beboere, turister og festivalgæster i Allinges udvikling. Der er allerede mange borgere og frivillige på banen, som bidrager til Folkemødet og Allinges forskønnelse. Den udvikling skal yderligere mobiliseres og styrkes. Visionen er at realisere potentialet ved at gøre Folkemødet og Allinge til et levende udstillingsvindue for miljømæssige, sociale og økonomisk bæredygtige løsninger. Målet er, at de mange spændende tiltag i den nye helhedsplan allerede i 2016 har skabt grundlag for, at Folkemødets interessenter og investorer sammen med lokale aktører og gæster er begyndt at finde kreative samarbejder og måder at realisere dele af planen. Mens deltagerne under Folkemødet debatterer, hvordan fremtidens Danmark kan se ud, skal Allinge være stedet, som viser det i praksis. 55

8 Sandvig s Vang Olsker Kås Humledal Teglkås Rutsker Rø Gudhjem Vysteby Krashave Hasle Rø Plantage Risby Saltuna Klemensker Tofte Østerlars Mæby Gildesbo Bølshavn Muleby Skrulle Staggehuse Sorthat Årsballe Skarpeskade Listed Studeby Østermarie Åløse Nyker Svaneke Almindingen Gadeby Grisby Rytterknægten RØNNE Dalslunde Møllevangen Ringeby Vestermarie Årsdale Kærby Paradisbakkerne Povlsker Plantage Åker Plantage Myreby Grisby Smøreenge Pedersker Plantage Rønne Plantage Lobbæk Nylars Aakirkeby Gadeby Nyby Strøby Bodilsker Nexø Arnager Kalby Hundshale Stenseby Balka Grødby Pedersker Snogebæk Boderne Rispebjerg Vester Sømarken Dyndeby Tjørneby Øster Sømarken Dueodde

9 forudsætninger

10 området nordbornholm Sandvig Byen er præget af det store indtog af turister om sommeren. Byen har flex-bolig status. Allinge og Sandvig er over tiden vokset sammen og bliver derfor også tit beskrevet som een by. sandvig Sandvig sandkås Nord for Tejn Havn går byen over i Sandkås, og den almindelige bebyggelse bliver for en stor del afløst af hoteller, pensionater og ferielejligheder, der ligger side om side i Sandkås. tejn Byen Tejn følger den nordvestlige kyst umiddelbart syd for Sandkås. Herfra er ca. 5 km til Allinge. Samlingspunktet i byen er havnen der fortsat danner rammen om lidt fiskeri og i øvrigt er Bornholms bedste havn at anløbe under alle vejrforhold. En del nyere huse er opført i fiskeriets sidste velmagtsdage i 1960 erne og 1970 erne. Større havnearealer fra den tidligere industriperiode ligger fortsat ubenyttede. allinge s hammershus sandkås tejn Vang Olsker Kås 8 Humledal

11 byen allinge Strandvejen Allinge er hovedbyen på Nordbornholm. Boligerne har helårsstatus og byen har forskellige faciliteter såsom folkeskole, beredskabs - Kampeløkken Havn styrelse, lægehus, kirke, sportshal og et relativt varieret udbud af erhvervsdrivende. Byen har et rigt foreningsliv forankret i både hallen og medborgerhuset. Allinge Havn Nordre Borrelyngvej Rønnevej Tejnvej 9

12

13 Fælles for de fleste som har valgt at bo i Allinge er glæden ved den unikke natur med havet, klipperne, havnen og de åbne landskaber som scene for hverdagslivet

14 12

15 helårsbyen allinge På den nordligste del af Bornholm ligger Allinge. Byen er afgrænset mod øst af Østersøen, mod syd af klippekyst og sommerhusområder og mod vest af åbne landbrugsarealer. Mod nord støder byen op til sin tvillingeby Sandvig, som er vokset sammen med Allinge over tiden. Området omkring Allinge er præget af naturen, det kuperede terræn, de allestedsværende klipper der stikker op fra grundfjeldet, skærgårdens små vige langs kysten og de mange kulturminder helt tilbage fra bronzealderen. I byens sydlige udkant ligger en sandstrand, hvorfra en sti snor sig videre sydpå langs den forrevne klippekyst til nabobyen Sandkås. Den kraftige terrænstigning fra kysten giver havudsigt til de fleste boliger i byen. Med den historiske bykerne, havnens maritime stemning og den direkte adgang til Nordbornholms landskaber repræsenterer Allinge et unikt stykke Danmark. Til trods for sin attraktive beliggenhed, de historiske og arkitektoniske kvaliteter er Allinge udfordret som bosætningsby. Hvor turismen holder liv i byen om sommeren er antallet af faste indbyggere faldende. Allinge står derfor på kanten til at miste sit privilegium som helårsby med dertilhørende servicefunktioner og faciliteter. Det er en udvikling, som går igen i mange mindre byer på Bornholm som er vidne til en stadig voksende overvægt af ældre beboere, færre børnefamilier og flere der flytter væk. Der er dog en væsentlig forskel. Allinge har fået Folkemødet og med det en enestående chance for at vende udviklingen besøgende over fire dage i juni og den massive tilstedeværelse af danske politikere, beslutningstagere og medier har allerede bevist sin evne til at løfte byen og igangsætte en positiv udvikling. Det er det potentiale, vi vil bygge videre på. DET ROLIGE HVERDAGSLIV Allinge er en rolig by præget af et fredsommeligt og trygt hverdagsliv. Modsat storbyens intense puls og tempo har Allinge klare slowcity kvaliteter. Det historiske, det lokale, naturen og medborgerskabet fylder meget. Her er tid til en snak over indkøbskurven, plads til gåture, løbeture og cykelture og lyst til at deltage i fællesskaber forankret omkring medborgerhuset, sportshallen, biblioteket, træbådeværkstedet, Hutlihut (værtshus), skolen og byens mange foreninger. Nogle vil sige her er kedeligt. Andre vil sige her netop er plads og rum til at dyrke de nære kvaliteter. Der er banko, bridge og babygymnastik i medborgerhuset. Bag kassen i Brugsen kan man møde Gurli Hansen, som i 2014 blev kåret til Danmarks sødeste kassedame. Børnefamilier kan tage til Sandvig og øve med Circus Stjerneskud, som hver sommer giver forestillinger for fulde huse på Cirkuspladsen. På Kampeløkken Havn mødes fritidsfiskerne over deres joller, mens byen huser både keramikere, tekstildesignere og trædrejere, der holder fast i solskinsøens stolte traditioner for kunsthåndværk. De fleste med arbejde pendler ud af byen til arbejdspladser i Rønne og ude på øen. En del lokale er tilknyttet byens butikker, hoteller og spisesteder, hvoraf mange er familieejede. Mange ældre er kulturinteresserede eller knyttet til havet som tidligere stenbrudseller fiskerfamilier. Modsat storbyens intense puls og tempo har Allinge klare slowcity kvaliteter. Det historiske, det lokale, naturen og medborger skabet fylder meget 13

16 Fælles for de fleste, som har valgt at bo i Allinge, er glæden ved den unikke natur med havet, klipperne, havnen og de åbne landskaber som scene for hverdagslivet. FRA FISKERI OG INDUSTRI TIL FERIEBY Allinge er en historisk by med rødder helt tilbage til tallet. Tidligere var byen en blomstrende købstad, fiskerihavn og råstofby drevet af stenbrydning, sildefangst og et aktivt handelsliv. Her var jernbanestation med fast togforbindelse til resten af Bornholm, mens skibsfarten rakte hele vejen til København. I dag er industrierne, fiskerkutterne og togskinnerne væk. I stedet er havnekajerne, stenbruddene og røgerierne udflugtsmål for turister, som nu udgør byens største indtægtskilde. DEMOGRAFI personer har fast bopæl i Allinge. Fra er indbyggertallet for Allinge og Sandvig sammenlagt faldet med 122 personer. Hovedparten af nedgangen skyldes demografiske årsager med en aldrende befolkning og et lavt fødselstal, mens nettofraflytningen er 28 personer for perioden. Kigger man på Nordbornholm samlet er der ca fastboende personer fordelt på distrikt Nord der omfatter Allinge-Sandvig, Tejn-Sandkås, Rø og Olsker med tilhørende landområder. Tvillingebyerne Allinge-Sandvig Allinge har siden 1800-tallet betydet industri og udvikling. Sandvig er et mere landligt område og oprindeligt fiskeleje. Nu er byerne smeltet sammen og et spændende og enestående kulturliv er født. De bliver i mange sammenhæng set som een by, men har hver deres bymæssige status, som henholdsvis helårsby og flexbolig by. Allerede i deres grundlæggelse, var der forskel på de to byer. Allinge er opstået i klipperne omkring de naturlige, dybe havne, hvor Sandvig, som navnet antyder, er et mere traditionelt fiskerleje ved stranden. BYMIDTE og BOLIGSTRUKTUR Allinges bystruktur er bygget op omkring kirken og Kirkepladsen. Den dybe havn har dog fra byens begyndelse af været af afgørende betydning for udviklingen i Allinge og fungeret som et naturligt omdrejningspunkt og centrum for aktiviteter. Den gamle bymidte består af små fiskerhuse og større strandgårde, der for en stor dels vedkommende er klassificerede som bevaringsværdige. Byen rummer gode boligområder og et levende bymiljø i den ældre bydel og langs havnen. Boligmassen udgøres af fiskerhuse fra før 1916 og et større parcelhuskvarter beliggende vest for den gamle bymidte. Der er registreret 769 helårsboliger i byen, og størstedelen af Allinges beboere bor i enfamiliehuse. Der er ganske få etageejendomme og få lejeboliger. Der er 94 fritidsboliger i byen. I modsætning til nabobyerne, hvor det er tilladt at konvertere helårsboliger til deltids- og flexboligstatus, er boliger i Allinge omfattet af bopælspligten. Der er klare begrænsninger for etablering af feriehuse indenfor den centrale byzone. Kommunalbestyrelsen kan muliggøre etablering af ferieboliger på øverste etage af bygninger med mere end to etager - dog ikke i tilknytning til helårsbeboelse. HAVN Allinge Havn er en klassisk bornholmerhavn - oprindeligt sprængt ud i klippen, hvorefter den udsprængte granit blev brugt til konstruktion af havneværker og belægninger. Havnen har årligt ca anløb af fritidssejlere og lystfiskere og ca anløb af erhvervsfartøjer (primært skibet Danpilot tilknyttet lodsstationen). Indtil fornylig var Allinge også hjemsted for en fast færgeforbindelse til Simrishamn og Christiansø i sommerhalvåret. Færgen blev nedlagt i 2014 pga. faldende passagertal og et vigende indtægtsgrundlag, da rederiet bag mistede postsejladsen. Havnen har nye bade og toiletfaciliteter, serviceautomat med vejrprognoser og adgang til trådløst internet. Om sommeren kan man opleve så mange besøgende lystsejlere, at det er muligt at gå tværs over havnebassinet på bådene. Havnen anløbes enkelte gange af tenderbåde fra krydstogtsskibe, der ligger på reden ud for Allinge. Havnen har også været udgangspunkt for større kapsejladser. Der er stor efterspørgsel på bådepladser i forbindelse med Folkemødet, hvor der typisk må afvises både på grund af pladsmangel. Der har også været henvendelser om hotelskibe, som havnen ikke har faciliteter til at modtage. Udover Allinge Havn har byen Kampeløkken Havn en lille jollehavn i byens udkant, som grænser op til arealet ved den nybyggede Domen. DETAILHANDEL, SPISESTEDER OG ERHVERVSLIV I bymidten er der et mindre antal dagligvare- & detailbutikker, som har åbent hele året. En enkelt restaurant har også invitation vision helårsbyen allinge 14

17 Bornholm er i 2020 kendetegnet ved vækst og udvikling drevet af iværksætteri og vilje og evne til vækst, der sammen med den offentlige indsats har gjort Bornholm til et bæredygtigt samfund, attraktivt for omverdenen som leve-, forretnings-, forsøgs- og besøgssted Vision fra Bornholms erhvervsudviklingsstrategi 2015 (i høring marts 2015) åbent året rundt. Om sommeren blomstrer byen op, når hoteller og pensionater, røgerierne på havnen, specialbutikker, gallerier og spisesteder i bymidten slår dørene op for besøgende. Området ved Allinge Havn er byens handelscentrum, hvor der udover tøjbutikker og specialbutikker ligger både en SuperBrugsen og en Netto. Der er udlagt erhvervsarealer i udkanten af byen ved det tidligere Allinge Teglværk, som i dag huser et byggevaremarked og er afgrænset af landbrugsarealer. På selve havnen er den eneste erhvervsmæssige aktivitet et par enkelte fritidsfiskerkuttere og lodsbåden. INFRASTRUKTUR OG TRAFIKALE FORHOLD Trafikpresset i Allinge har været stigende i sommersæsonen de seneste år. På grund af byens struktur med smalle og snoede gadeforløb opstår der jævnligt problemer med afvikling af trafikken. Der er indenfor de senere år foretaget trafikomlægning med ensretning og forskønnelse af Kirkepladsen og en del af havneområdet. Allinge er forbundet med kollektiv trafik til resten af øen via fire busruter. BYENS HISTORIE OG HISTORISKE STEDER I Madsebakke-Hammersholm nord for byen ligger Danmarks største helleristningsfelt. I forbindelse med fredning af bronzealderlandskabet ved Madsebakke er der etableret offentlige stier og information om stedet til besøgende. I middelalderen var Allinge og Sandvig vigtige mødesteder for sildeopkøbere, der her solgte deres fisk til det tyske marked. Bugten ud for byen var også et godt tilholdssted for skibe, der kunne ankre op i tilfælde af dårligt vejr. Fra 1807 til 1814 opererede en lang række kaperkaptajner fra Allinge, som medvirkede til at byen blev centrum for erhvervsudvikling og progressivt byggeri. Opgangstiderne skyldtes de mange penge, som kaperriet genererede. Sidenhen har Allinge været præget af den nærliggende Hammerknude, hvor Hammershus slotsruin ligger, og hvor der fra 1880 og ca. 100 år frem foregik intensiv brydning af granit, som blev udskibet fra Allinge Havn og Hammerhavnen. En stor del af arbejderne i bruddene kom fra Sverige. UDVIKLING AF NATUR- OG KULTURMILJØ PÅ NORDBORNHOLM Naturstyrelsen gennemfører en række tiltag, der understøtter forvaltningen af området fra Hammershus til Allinge- Sandvig, som et sammenhængende natur- og kulturmiljø. I samarbejde med Realdania etableres et stiforløb fra Hammersholm til bronzealderlandskabet mod øst via Russersletten med synlige landskabsmarkeringer, som et led i projektet Stedet Tæller. Stiforløbet skal møde det allerede etablerede stiforløb, som fortsætter helt til Madsebakke. Det store sammenhængende kulturmiljøområde udlægges for at etablere en øst-vest gående akse med et sammenhængende stisystem med tilhørende formidling. Nedslagspunkterne består af: Madsebakke Vildtvenlig landbrugsdrift i det fredede bronzealderlandskab Helleristninger Langebjerg Hammersholm Hammershus. Målet med initiativerne, som forventes færdige medio 2015 er at bevare og formidle områdets mange fortidsminder og skabe bedre vilkår for turisme og friluftsliv. Kulturmiljøområdet skal skabe attraktive rammer for besøgende til fods og på cykel. 15

18 16

19 turistbyen allinge Turismen på Bornholm startede i Sandvig nord for Allinge i starten af 1900-tallet. Tyske turister opdagede øen og begyndte at bygge sommerresidenser og strandhoteller langs kysten. Efterhånden begyndte danske turister også at valfarte til de smukke klippeskær og øens mange solskinstimer, og i dag besøger ca turister Bornholm om året. Turismen har en stor økonomisk betydning på Bornholm. Som øens tredjestørste erhverv tilfører turismen en årlig omsætning på ca. 1,9 milliarder kroner indenfor detailhandel, overnatninger og attraktioner - og beskæftiger ca. 10% af arbejdsstyrken. I Allinge er turismen en primær indtægtskilde for det lokale erhvervsliv. Om sommeren strømmer de besøgende til og rykker ind på byens pensionater, små hoteller og sommerhuse, mens havnen fyldes til bristepunktet med lystbådegæster. Det gode liv nydes på restauranter og caféer, og sommeraftenerne forløber med friluftskoncerter hos Gæstgiveren byens lokale hotel, restaurant og spillested. Der er ca. 21 hoteller, feriecentre og vandrerhjem i Allinge og Sandvig, som tilsammen udbyder ca. 781 værelser. Antal besøgende og deres profil Der blev i 2014 registreret lidt over sammenlagt 1,3 millioner betalende overnatninger på Bornholm, hvoraf over halvdelen var besøgende fra Danmark. Overnatningerne er over en 20-årige periode faldet med ca. 30%, som bl.a. skyldes en generel tendens imod kortere ferier. Ser man på perioden fra 2010 frem til i dag, har overnatningstallet ligget stabilt med en stigning i antal sommerhusovernatninger og et mindre fald i antal overnatninger på hoteller og feriecentre. Bornholms turisme er fortsat afhængig af få markeder og har oplevet et skifte fra en dominans af tyske turister til i dag, hvor danske turister udgør mere end halvdelen af overnatningerne. Turistsæsonen er koncentreret i perioden fra starten af skolernes sommerferie og frem til midten af august. Tal fra 2012 viser, at langt hovedparten af gæsterne besøgte øen i juli måned (32%) og i august måned (24%). Danske turister finder i større grad til Bornholm uden for højsæsonen end udenlandske turister. 35% 30% 25% 20% 15% Sæsonfordeling for kommercielle turistovernatninger 10% 5% 0% Data fra Danmarks Statistik, delvist estimeret jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 17

20 Udover de traditionelle turister er det værd at nævne den mere løst definerede gruppe af sommerbornholmere, som er mere fast tilbagevendende gæster, der ofte oplever en særlig tilknytning og bor på øen over en længere periode. En anden målgruppe er lejrskoler, hvor ca elever besøger Bornholm om året. Mange af dem gør holdt i Allinge by, når de besøger Hammershus, Hammerknuden eller helle ristningsfelterne. Lejrskolebesøg foregår typisk i sensommeren, det tidlige efterår og om foråret. Udvikling af turismen på Bornholm og i Allinge Mens det klassiske sol, strand og sommerferie-produkt stadig er i højsædet på Bornholm, ligger der mange interessante potentialer for udvikling af nye turistprodukter overfor nye målgrupper - og med en bedre udnyttelse af den ledige kapacitet udenfor sæsonen. Der ligger også et potentiale i at udvikle rekreative faciliteter og aktiviteter, som både henvender sig til turister og fastboende på Bornholm. Et oplagt indsatsområde er udvikling af outdoor-aktiviteter, som både kan appellere til turister og fastboende samt fungere udenfor sæsonen, hvor det ikke nødvendigvis er solskin og strandvejr. De seneste år er en stigende turisme vokset op omkring aktiv ferie og sportsbegivenheder, hvor løbere, klatrere, mountainbikere, sejlere, kajakroere og surfere tager til Bornholm for at folde sig ud fysisk i naturen. Det anslås, at 8% af gæsterne på Bornholm rejser som outdoor-turister. Men potentialet vurderes til at være meget større ikke mindst for Allinge med en perfekt beliggenhed i Nordbornholms storslåede landskaber. En satsning på outdoor-turisme tager sit afsæt i det, der altid har vægtet højst, når rejsende er blevet spurgt, hvorfor de er glade for at komme på Bornholm nemlig naturen. Dét, kombineret med vores stigende lyst til at røre os i naturen og prøve kræfter med vores kunnen i naturen, skaber en masse muligheder. Pernille Kofod Lydolph, direktør i Destination Bornholm. Bornholm skal være det oplagte valg for familier og sportsentusiaster, som søger en naturskøn feriedestination med et bredt udbud af let tilgængelige outdoor-tilbud af høj kvalitet. Og Bornholm skal også kunne tiltrække elite og outdoor-nørder, der søger gode betingelser for at udøve deres disciplin, men samtidig prioriterer den veletablerede feriedestinations tilbud og services som ramme omkring ferien. Handlingsplan, Bornholms Vækstforum (udkast). Der vurderes også at være potentialer for udbygning af faciliteter til erhvervsturisme på Nordøen, eventuelt i kombination med Folkemødets behov for mødefaciliteter. Med helhedsplanen ønsker vi at udvikle Allinge som attraktiv turistdestination både i og udenfor sommersæsonen og overfor velkendte såvel som nye målgrupper. Bornholm skal være det oplagte valg for familier og sportsentusiaster, som søger en naturskøn feriedestination med et bredt udbud af let tilgængelige outdoor-tilbud af høj kvalitet. Handlingsplan, Bornholms Vækstforum

21 19

22 20

23 folkemødebyen allinge folkemødet i allinge Fire dage i juni bliver der vendt op og ned på Allinge. Det sker, når Danmarks Politikfestival løber af stablen og trækker hele det politiske Danmark, organisationer, journalister og almindelige samfundsinteresserede danskere til Bornholm. Nogle vil kalde det et cirkus, når den fredsommelige havneby forvandles til en politisk smeltedigel. Men ikke siden Christian den VII var på visit med Grevinde Danner i 1851, er Allinge blevet sat så tydeligt på landkortet. Plankeværker bliver malet og haver prydet, så byen fremstår på flotteste vis. Der er hos de fleste Allingeboere glæde og stolthed over at byde velkommen til de mange besøgende, som bruger byens stemningsfulde rammer til at debattere Danmarks fremtid. Økonomisk, identitetsmæssigt og byrumsmæssigt har Folkemødet givet et løft til Allinge. Huller i veje er blevet lappet, nedslidte hoteller sat i stand og i 2014 fik byen et forsamlingshus Domen i milliongave fra Boligselskabernes Landsforening. Hvor mange bornholmske byer mest er ramt af besparelser, er Allinge de seneste år også blevet tilført fysiske investeringer sideløbende med de generelle kommunale nedskæringer. En udvikling der har givet fornyet lokal tro på, at byen kan klare sig og bevare sit eksistensgrundlag som helårsby. HELE DANMARKS POLITIKFESTIVAL Folkemødet er sat i verden for at forbedre rammerne for den demokratiske dialog og den politiske samtale i Danmark. Stort set samtlige Folketingets medlemmer, de fleste ministre, regions- og kommunalpolitikere, interesseorganisationer, NGO er, arbejdsmarkedets parter, private virksomheder og masser af politik-interesserede danskere er med på politikfestivalen i Allinge. De mødes til debatter, samtaler, samvær, lange dage og lyse nætter. Folkemødet er en rigtig dansk begivenhed, der trodser vejr og vind, som for det meste foregår i telte og på udearealer - og hvor kun det forkerte tøj kan være et problem. Folkemødet er et alternativt mødested for de folkevalgtes udveksling af viden og holdninger på tværs af politiske tilhørsforhold. På Folkemødet bliver den politiske debat udfordret af nye rammer. Med begivenheden er partier, organisationer, foreninger og virksomheder i Danmark tilbudt en alternativ platform under åben himmel med plads til refleksion og politisk drøftelse. Folkemødet er jo den største gave, der er kommet til Nordbornholm i nyere tid. Vi har fået sat Allinge på landkortet i fire dage. Det er en reklame, vi ikke kan købe os til på nogen måde Borger i Allinge, ideworkshop 3. marts

24 Politikeren Den professionelle Ildsjælen Folket Jornalisten Hvem Beslutningstager Betalt lobbyist Frivillig lobbyist Deltager Formidler Hvad Levere budskaber At influere At influere At opleve At rapportere og networke og networke og networke og diskutere Hvorfor Et must Et arbejde Et kald En oplevelse Et arbejde Hvor mange Ca. 5% Ca. 28% Ca. 12% Ca. 53% Ca. 2% Figur: Deltagere ved Folkemødet fordelt på forskellige målgrupper Politikeren Den professionelle Ildsjælen Vil gerne opleve øens Vil gerne møde politikerne Vil gerne møde partifæller politikfestival og få viden og debattere Vigtigste kendetegn Vigtigste kendetegn Vigtigste kendetegn bor tæt på Allinge og er meget samfundsinteresseret partimedlem, diskuterer stolte over festivalen og politisk interesseret ofte med politikere alle aldre og uddannelser ofte seniorer, kvinder og ofte både seniorer og unge, men flest kvinder folk med længere uddannelse oftest længere uddannelse Udgør ca. 35% Udgør ca. 40% Udgør ca. 25% Figur: Figuren viser fordelingen mellem tre forskellige typer af politikinteresserede danskere ved Folkemødet Omkring halvdelen af deltagerne er hvad man kan kalde det politiske Danmark - politikere og folk der arbejder med politik på den ene eller anden måde. Den anden halvdel er de politisk interesserede danskere, der gerne vil i dialog, som har en mærkesag eller shopper lystigt rundt mellem de mange tilbud. Folkemødet er unikt i sit væsen - og er for danskerne, hvad Almedalsveckan er for svenskerne, et stærkt symbol på demokrati og nærhed mellem vælgere, interesseorganisationer, Foreningsdanmark og folkevalgte. På Folkemødet bliver afstanden mellem folk og politikere mindre og en unik mulighed for direkte og tæt dialog opstår. Som det eneste af sin art i Danmark samler Folkemødet politiske aktører og politisk interesserede danskere til debat, samtaler, seminarer, aktiviteter, events og møder. Men også morgenmotionsløb, gadefodbold og aftenyoga er på programmet. Kernen er, at alle arrangementer er åbne for alle og gratis at deltage i. Bornholms Regionskommune leverer rammerne og inviterer til Folkemødet, men det er den enkelte teltholder og arrangør, som skaber indholdet og dialogen. Siden lanceringen i 2011 er begivenheden vokset markant i størrelse og omfang. I 2014 var der 633 arrangører, 1891 events, over 150 medier og dagligt mere end besøgende, som tilsammen gjorde Folkemødet til en fantastisk folkefest. 22

25 FOLKEMØDETS UDFORDRINGER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER Folkemødets store og stadigt voksende succes har medført et behov for at løfte rammerne omkring begivenheden og Allinge som festivalby. Logistik Særligt er logistikken og fremkommeligheden i byen belastet, når så mange biler, busser og mennesker rammer en lille havneby med to små indfaldsveje. En af årsagerne er, at deltagerne under Folkemødet er bosat over hele Bornholm, og derfor skal transporteres ind og ud af byen hver dag. Her er der brug for nytænkende og fleksible løsninger. Infrastruktur Det samme gælder den infrastruktur, som skal levere strøm, internet, vand, toiletadgang, kloak, garderobeplads og håndtere affald fra de mange deltagere personer indenfor en 500-meter radius og med den største koncentration af aktiviteter omkring havneområdet er en rigtig stor logistisk og forsyningsmæssig udfordring at håndtere. Sikkerhed og beredskab Det er en stigende udfordring at imødekomme de krav, der stilles for at politiet og andet beredskab kan varetage personsikkerhed og sikre adgangsveje i tilfælde af nødsituationer med så mange mennesker koncentreret under Folkemødet. Overnatning Det demokratiske ansvar der ligger i at sikre adgang for privatpersoner og organisationer uden store økonomiske midler, er en anden udfordring. Hoteller og pensionater har udsolgt flere år frem i tiden, mens leje af et privat hus i Allinge for tre nætter under Folkemødet let løber op i kroner. Der er derfor brug for flere billige overnatningsløsninger i nærområdet, som kan give ungdomsorganisationer, frivillige, foreninger, studerende m.fl. mulighed for at være tilstede tæt på festivalzonen. Det gælder også overnatningsløsninger udenfor Allinge, da det i princippet er overnatningssteder på hele Bornholm, som melder alt optaget under Folkemødeugen. Folkemødets store og stadigt voksende succes har medført et behov for at løfte rammerne omkring begivenheden og Allinge som festivalby Der ligger også et potentiale i at øge kapacitetsudnyttelse, hvor eksempelvis campinghytter, som normalt huser op til fire personer, ofte bliver lejet ud til én person, som foretrækker privatliv. Stadepladser Tilsvarende er der brug for løsninger, som øger udbuddet af stadepladser og bådpladser, hvis festivalen skal imødekomme den stigende efterspørgsel fra interesserede arrangører. Folkemødet udlejer i dag m2 areal til opstilling af telte og stande. I det hele taget kalder Folkemødet på en generel gentænkning af rammer og faciliteter for en af nyere tids største opfindelser i dansk politik. Udlejningsarealer sammenligninger Øksnehallen: m2 udstillingsareal Forum i København: m2 udstillingsareal Folkemødet: m2 overdækket teltplads Odense Congress Center m2 udstillingsareal Bella Center m2 udstillingsareal Indsatsen for at gøre Folkemødet bæredygtigt Miljømæssig bæredygtighed I harmoni med Bright Green Island-strategien og Bornholms visioner som grøn og bæredygtig ø, arbejder Folkemødesekretariatet på at forbedre Folkemødets miljøprofil. Der er bl.a. søsat initiativer for at mindske miljøbelastningen og finde smarte løsninger på ressourceforbruget og affaldet fra de mange deltagere. Folkemødesekretariatet har iværksat projektet Grønt FM i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN), som over en 3-årig periode vil udvikle Folkemødet til at bliinvitation vision forudsætninger 23 bilag

26 Bright Green Island er visionen om et 100 procent bæredygtigt og CO2-frit samfund i Et samfund, der skaber bæredygtige og miljøvenlige lokale løsninger, vækst og ny forretning Business Center Bornholm ve et grønt møde. Ønsket er at skabe faktiske, dokumentérbare miljøforbedringer og formidle resultaterne. Bright Green Island er visionen om et 100 procent bæredygtigt og CO2-frit samfund i Et samfund, der skaber bæredygtige og miljøvenlige lokale løsninger, vækst og ny forretning. Et samfund som viser verden, hvordan det er muligt for en lille ø at foretage kvalificerede angreb på presserende globale udfordringer som ressourceknaphed og drivhuseffekt. Kilde: Business Center Bornholm. Social bæredygtighed Folkemødet har som målsætning at sikre en mangfoldig sammensætning af deltagere. Der arbejdes bl.a. med initiativer for at tilbyde organisationer med begrænsede økonomiske midler mulighed for at deltage. Tilstedeværelsen af unge deltagere ses som et vigtigt element i festivalens videre udvikling. Der er igen i år udsolgt på Folkemødets ungdomscamp, som er udvidet til pladser. Der er derfor behov for udvikling af nye løsninger til at kunne huse endnu flere ungdomsdeltagere. Et andet socialt udviklingsområde er deltagerenes behov for at netværke under mere afslappede og uformelle rammer. Folkemødet vil derfor i 2015 for første gang sætte fokus på kulturelle arrangementer, særligt efter klokken Økonomisk bæredygtighed Den økonomiske bæredygtige målsætning handler i høj grad om at gøre Folkemødet uafhængig og selvbærende. Organisationen bag Folkemødet har en særlig udfordring i at drive festival for deltagere, som ikke betaler entré. Finansieringen i dag kommer fra arealleje til teltpladser samt tilskud fra Bornholmsk Regionskommune, fonde og økonomiske bidrag fra organisationer og sponsorer. Blandt andet er der et stort potentiale ved at konvertere nogle af de midlertidige installationer til permanente anlæg, så driftsomkostninger sænkes og faciliteterne kan bruges i Allinge på andre tidspunkter af året. Den økonomiske dimension handler også om at sikre de forskellige festivalarealer for fremtiden. Selvom mange af arealerne er ejet af Bornholms Regionskommune, kan der opstå interessekonflikter, når der i disse år foregår et generelt frasalg af offentlige ejendomme og arealer på øen, og der er en stigende privat interesse for at investere i fast ejendom i Allinge. Senest er Grønbechs Hotel, den tidligere turistinformation og Hotel Romantik i Sandvig blevet opkøbt. Forrige år blev den nedlagte brandstation solgt, og flere organisationer har indgået lejeaftaler med lokale steder mange år ud i fremtiden for at sikre sig en fast hjemmebane i Allinge. Hvor investeringer i byen kan blive et plus for lokalsamfundet, er det vigtigt at sikre, at privatiseringen af områderne i Allinge ikke kompromitterer Folkemødets demokratiske profil og deltagernes frie adgang til at arrangere og deltage i debatter på lige fod. 24

27 PERSPEKTIVER FOR ALLINGE SOM EVENT- OG FESTIVALBY Folkemødets succes har åbnet et større potentiale for at udvikle Allinge som event- og festivalby. Udviklingen af de fysiske rammer til Folkemødet og muligheden for flere permanente faciliteter vil gøre det mere attraktivt at bruge Allinge som destination for andre store begivenheder og events. Hvor København har Parken, Herning har BOXEN, kunne Bornholm tilbyde et Allinge, der fungerer som autentisk og nærværende festivalramme med byen, havnen og naturen som scene. For at styrke fundamentet for den bornholmske turismeudvikling arbejder en koordinationsgruppe med at prioritere fremtidige fokusområder for turismen på Bornholm. Koordinationsgruppen peger på temaerne outdoor, gourmet, events, grøn erhvervsturisme og krydstogtturisme. Helt konkret bliver aktiv brug af øens særprægede natur, gastronomi i verdensklasse og de mange events, omdrejningspunktet for Destination Bornholms markedsføring af øen i Kilde: Destination Bornholms strategi for Bornholm har generelt haft succes som oplevelses-ø og gennemført et hav af sport-, musik og kulturbegivenheder gennem de seneste år. Udover Folkemødet er Nordbornholm vært for succesfulde arrangementer som Wonderfestiwall, Etape Bornholm, Allinge Jazz Festival og Trolling Master Bornholm. Med helhedsplanen ønsker vi at udnytte og forankre dette event-potentiale for Allinge og Nordbornholm. Helt konkret bliver aktiv brug af øens særprægede natur, gastronomi i verdensklasse og de mange events, omdrejningspunktet for Destination Bornholms markedsføring af øen i 2014 Destination Bornholms strategi for

28 Humledal oversigtsplan nordbornholm Sandvig helhedsplan allinge nedslagspunkter allinge s Vang Olsker Kås

29 opgave

30 nordbornholm muligheder Overordnet vej, busrute Mulighed for adgangsvej Natursti Mulighed for kyststi Arkæologisk site Besøgscenter (planlagt) Sandvig Eventareal, koncerter Parkering Folkemødet Mulighed for placering af midlertidig overnatning s 28

31 opgave helhedsplan HELHEDSPLAN Fra vision til helhedsplan Deltagerne skal udarbejde et samlet forslag til en helhedsplan, som beskriver og illustrerer udfoldelsen af visionen for Allinge: Den skalerbare by med natur og events som drivkraft. Hvert hold skal aflevere en samlet helhedsplan, som Bornholms Regionskommune efterfølgende kan benytte til at udarbejde den endelige udviklingsplan. Helhedsplanen skal sammenfatte de bærende idéer til områdets udvikling, både strategisk, planmæssigt og arkitektonisk og indeholde løsninger og bud på de krav og ønsker, der er beskrevet på de følgende sider inden for temaerne: Hovedstruktur Landskab og byrum Infrastruktur og parkering Bygninger og indkvartering Helhedsplanens tre niveauer Deltagerne skal forholde sig til og beskrive helhedsplanen på tre skala trin Nordbornholm, Allinge by samt udvalgte nedslagspunkter i Allinge. Nordbornholm omfatter i opdraget området fra Allinge- Sandvig, ned omkring Tejn over Olsker og Vang og op til Hammershus slotsruin. Deltagerne skal komme med forslag til en overordnet samtænkning af Allinge-Sandvig og Nordbornholm som en enhed. Hovedfokus i helhedsplanen er på Allinge by. Allinge by er i opdraget defineret som området fra Kongeskærskolen mod nord til Næs strand mod syd og fra havet ind til markerne og landskabet, der afgrænser byen mod vest. Helhedsplanen skal konkretiseres og detaljeres i en række udvalgte nedslagspunkter. Arealerne er nærmere beskrevet på side 35: Tankstationen / Cirkuspladsen, Nordlandshallen, Møllenæs, Kaperbakken, Kjærenæs, Kæmpestranden. Deltagerne skal illustrere anvendelsesmulighederne for de valgte arealer, men har også mulighed for at foreslå andre nedslagspunkter, hvis det findes relevant. Overordnede krav og ønsker Deltagerne skal redegøre for en etapevis udvikling frem mod en fuld realisering af helhedsplanen i Kommunens overordnede visioner og strategier, primært Bornholms erhvervsudviklingsstrategi og Bornholms udviklingsplan 2012, skal ligge til grund for opgaveløsningen. Et gennemgående krav er desuden en respektfuld tilgang til Allinges og Nordbornholms kulturhistoriske værdier og naturkvaliteter. Strategi for samspillet mellem byens tre sæsoner Deltagerne skal forholde sig til, hvordan der skabes synergi og helhed på tværs af Allinges tre sæsoner henholdsvis helårssæsonen udenfor ferieperioder, sommersæsonen samt perioden under Folkemødet (eller lignende store begivenheder), herunder: Redegøre for hvordan byens arealer disponeres og omstilles under Allinges tre sæsoner. Udvikle principper for multifunktionelle faciliteter, der kan bruges til forskellige formål og bylivsfremmende aktiviteter i løbet af året. 29

32 nordlandspladsen danchells anlæg cirkuspladsen kampeløkken havn allinge muligheder Overordnet vej, busrute Mulighed for adgangsvej Natursti Mulighed for kyststi Folkemøde areal Parkering Folkemødet Mulighed for placering af midlertidig overnatning ved brandstationen ved allinge røgeri ydermolen midtermolen Kjærenæs kirkegade kirkepladsen 30

33 Redegøre for en samlet fleksibel infrastruktur og parkeringsløsning, der løser Folkemødets og sommersæsonens trafikbehov og logistikudfordringer og samtidig tilfører byen rekreativ værdi under de tre sæsoner. Redegøre for hvordan helhedsplanen kan understøtte et levende butiksliv med servicefunktioner og spisesteder i Allinge i alle byens tre sæsoner. Strategi for arealudvikling Folkemødet og Allinge har som festivalby brug for at kunne sikre og på sigt udvide adgangen til arealer og faciliteter i byen, som kan bruges til afholdelse af Folkemødet og lignende arrangementer. Særligt er der et behov for at sikre råderet over de attraktivt beliggende arealer omkring havnen. Det drejer sig bl.a. om arealer til opstilling af blandt andet telte, scener, toiletter, primitiv og midlertidig overnatning, bespisning og parkering. Deltagerne skal forholde sig til, hvordan en strategisk udvikling af byens ubenyttede offentlige arealer og byggegrunde kan understøtte Folkemødets og Allinges udviklingsmuligheder og imødekomme byens forskellige sæsonaktiviteter og målgrupper, herunder: Illustrere til hvilke formål og under hvilke vilkår de offentligt ejede arealer i Allinge kan udvikles i fremtiden, så de understøtter helhedsplanen, samt beskrive hvordan eventuelle andre private arealer eller bygninger kan bidrage til strategien for arealudvikling, hvis det vurderes som den foretrukne løsning. Forslag der kan bidrage til at understøtte den lokale erhvervsudvikling. Idéer der kan bidrage til at aktivere butikker og lokaler, der står tomme og er ubenyttede udenfor sommersæsonen og Folkemødet. Det forudsættes som del af besvarelsen, at der ikke etableres økonomisk driftstunge byrumstiltag eller byrumsaktiviteter. Valg og prioritering af målgrupper Deltagerne skal i besvarelsen forholde sig til, hvilke målgrupper de foreslåede løsninger appellerer til, herunder: Verificere hvordan der i helhedsplanen er tænkt på forskellige målgrupper og på forskellige typer af rekreation og aktivitet, som afspejler den fremtidige beboersammensætning og turistmålgrupper. Beskrive hvordan de foreslåede løsninger vil skærpe byens identitet med udgangspunkt i visionens særlige fokus på bæandt andet natur og events. Der henvises i denne forbindelse også til bilaget med forslag og ønsker fra borgere og erhvervsliv, som er indsamlet i forbindelse med workshops, dialog og brugerinddragende aktiviteter i februar og marts 2015, forslag og ønsker fra den videre proces og i øvrigt generelle udviklingstendenser. Allinges position som hovedby på Nordbornholm Deltagerne skal i besvarelserne forholde sig til, hvordan Allinges udvikling kan samtænkes med funktioner, ressourcer og aktiviteter for nabobyer og øvrige områder på Nordbornholm, som del af et sammenhængende regionalt fællesskab. HOVEDSTRUKTUR Allinge skal være en attraktiv, multianvendelig og skalerbar havneby, der på innovativ vis kan omstille sig fra at danne ramme om det rolige hverdagsliv til henholdsvis at være en sommerturistby og en event- og festivalby med kapacitet til at huse Folkemødet og andre store begivenheder. Deltagerne skal komme med forslag til: En overordnet bystruktur med eksisterende og ny bebyggelse, infrastruktur, byrum og omkringliggende landskab indeholdende både permanente og midlertidige elementer. Mulighederne for en udvidelse af Folkemødets arealer eksempelvis nye festivalzoner, herunder redegøre for de nye zoners funktion og tilhørende infrastruktur, og hvordan en kapacitetsforøgelse kan foregå uden at Folkemødet mister sin nuværende karakter og identitet. 31

34 Hvordan nuværende og fremtidige arealer disponeres i en overskuelig skala med fysiske forbindelser, der indbyder til bevægelse både langs kysten og ind i landet mod nord-vest. LANDSKAB og BYRUM Helhedsplanen skal tage udgangspunkt i mulighederne for at aktivere og videreudvikle eksisterende pladser, byrum og landskaber i og omkring Allinge. Der ønskes en bearbejdning af byrummene i byen, på havnen og langs kysten, der understøtter en klar navigation imellem byens områder og en klar identitet af de forskellige områders byrum og byliv. Deltagerne skal komme med forslag til: En klar analyse og strategi for byens rum og landskaber. Hvordan naturområderne nordvest for byen med rekreative kvaliteter og aktivitetsmuligheder kan samtænkes med byen. Hvordan de rekreative kvaliteter og aktiviteter i havneområderne kan samtænkes med byen. Hvordan pladser, gader, byrum og landskaber kan udformes, så de også kan fungere som lokale mødesteder og aktivitetsrum med plads til rekreative aktiviteter og arrangementer. Hvordan faciliteter som for eksempel telte, scener, toiletter mm. til Folkemødet og andre events kan placeres, herunder en beskrivelse af permanent byrumsinventar og plug & play zoner med faste installationer (internet, strøm, vand, kloak og affaldshåndtering). Hvilke faciliteter og arealanvendelser der kan forbedre oplevelsen, tilgængeligheden, dialogen og de demokratiske principper under Folkemødet. INFRASTRUKTUR og PARKERING Allinge skal have en fleksibel og multianvendelig infrastruktur med fokus på at sikre tilgængeligheden for besøgende under Folkemødet. Allinges infrastruktur skal bidrage med attraktive og oplevelsesmæssige forbindelser på tværs af byen og de omkringliggende landskaber og indbyde til bevægelse. Byens naturlige centrum omkring havnen skal forbindes med de tilstødende bymæssige arealer, nabobyer og naturområder på en måde, som gør transporten og turen unik i sig selv. Allinge skal være en by, der favoriserer aktive, sunde og fossilfrie transportformer med et minimum af biltransport i bymidten. Der skal udvikles en cykel- og fodgængervenlig infrastruktur, som fremmer trafiksikkerheden for børn, ældre og turister på sightseeing. Deltagerne skal komme med forslag til: Hvordan en fleksibel og multianvendelig infrastruktur kan udformes så den både imødekommer hverdagstrafikken og den trafikale spidsbelastning under Folkemødet herunder forbindelser internt i Allinge og fra Allinge til resten af øen. Hvordan infrastrukturen kan understøtte behovet for overnatning, bespisning og parkering i de tilstødende byområder (Tejn/Sandkås, Sandvig, Hammershus) under Folkemødet. Hvordan der kan etableres bedre vilkår for gående og cyk lister i Allinge by. Hvordan tilgængeligheden for personer med særlige bevægelseshandicap og synshæmmede kan sikres under Folkemødet og generelt i Allinge. 32

35 BYGNINGER OG INDKVARTERING Allinge skal udbygge sin styrkeposition som en af de klassiske bornholmske havnebyer, der i form af sin historiske bygningsmasse, arkitektur, form og autencitet tiltrækker besøgende og nye beboere, der vil opleve og være en del af det hyggelige bymiljø. Her kan en nænsom udvikling og fornyelse af det byggede miljø være et af de virkemidler, der gør en forskel. Mens de fleste behov for boliger opfyldes af byens eksisterende bygningsmasse, ligger der et potentiale i at kigge på mulige nye boligformer / målgrupper / overnatningsformer, der har synergier til Folkemødet, turistsæsonen og som del af en lokal erhvervsudviklingsstrategi, eksempelvis med etablering af undervisnings-, konferencefaciliteter eller prøv-bornholm gæsteboliger. Deltagerne skal komme med forslag til: Hvilke muligheder der er for anvendelse af ledige arealer, grunde og pladser i byen. Hvordan minimum ekstra midlertidige overnatningspladser kan etableres på markarealer eller lignende åbne pladser i byens nærområder. Hvilke arkitektoniske principper der kan styrke festivalbyens midlertidige faciliteter (telte mm.). 33

36 nedslagspunkter oversigt På kortet er vist de markante steder, som ønskes berørt i opgaveløsningen. Deltagerne har mulighed for at foreslå andre nedslagspunkter, hvis det findes relevant. 1 Se luftfotos af nedslagspunkterne på de følgende opslag i programmet

37 opgave nedslagspunkter 1 tankstationen / Cirkuspladsen Areal ca m2. Privat og kommunalt ejet. Tankstationen er privat ejet og fungerer som autoværksted i dag. Hele området omkring Domen og Cirkuspladsen ligger i strandbeskyttelses zone og Cirkuspladsen der er kommunalt ejet, fungerer som et rekreativt område for byen. Under Folkemødet foregår de største events på Cirkuspladsen. 2 Nordlandshallen Areal ca m2. Privat ejet. Området er udlagt til offentlige formål, i dette tilfælde skole og idrætsfaciliteter. Kommuneplanen lægger op til, at der maksimalt bygges i to etager. Arealerne foran Nordlandshallen er særdeles attraktive, da der er fri udsigt til havet og til Cirkuspladsen. Bag Nordlandshallen, på de tilstødende fodboldbaner er Ungdomscampen Den Politiske Slagmark placeret under Folkemødet, hvor op til 1600 unge mennesker kan overnatte i telte. 3 Møllenæs Areal ca m2. Kommunalt ejet. Arealet ligger ud til havet i kystbeskyttelseszonen og er en del af Allinge havn. Området består af parkeringsarealer og klippeskær. I kommunalplanen er anvendelsen udlagt til erhverv med naturlig tilknytning til havnen og turistformål. 4 Kaperbakken Areal ca m2. Kommunalt ejet. Kommunalt ejet grund beliggende midt i Allinges parcelhuskvarter. Grunden skråner ned mod havet. Ifølge kommuneplanen er grunden ikke specifikt beskrevet, men området kan bebygges med helårsboliger med en bebyggelsesprocent på Kjærenæs Areal ca m2. Kommunalt ejet. Grunden ligger lige ud til kysten på arealet bag ved og ved siden af Netto. Det er en tidligere industrigrund, der har henligget tom de seneste år. Grunden bliver flittigt brugt under Folkemødet, hvor der er opstillet telte, toiletter og madboder. Grunden har unikke potentialer, da den ikke er omfattet af strandbeskyttelseszonen. Der har gennem de seneste par år været forskellige forslag til brug af grunden, som er ejet af Bornholms Regionskommune. I kommuneplanen er arealet udlagt til udvikling af byggeri i op til 5 etager med en bebyggelsesprocent på Kæmpestranden Areal ca m2. Kommunalt ejet. Området på Kæmpestranden der skal tages stilling til er det areal der i dag bliver brugt til parkering. Det ligger i strandbeskyttelses zonen og området er fuldt udbygget. Kæmpestranden er en del af hovedarealerne under Folkemødet, men har samtidig den mest sydlige placering længst væk fra Domen og Cirkuspladsen. 35

38 kæmpestranden 36

39 kjærenæs 37

40 kaperbakken møllenæs 38

41 nordlandshallen tankstationen / cirkuspladsen 39

42 betingelser

43 proces

44 betingelser for parallelopdraget Konkurrenceform Opgaven gennemføres som et parallelopdrag med deltagelse af tre teams, der er udvalgt efter en prækvalifikation. Parallelopdraget blev annonceret d. 2. marts, og er udskrevet den 10. april Sprog Hele forløbet afvikles på dansk, og alt materiale skal afleveres på dansk. Deltagere Følgende tre teams er udvalgt til at deltage i parallelopdraget (se fuld navneoversigt på inderside af omslag): Team JAJA ARCHITECTS Team MUTOPIA Team SLA Såfremt et team af uforudseelige og tvingende grunde ser sig nødsaget til at foretage ændringer i forhold til de oplysninger, som er afgivet i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation, og som er udskrivers grundlag for prækvalifikation, skal deltageren straks pr. informere parallelopdragets sekretær om ændringerne. Denne forpligtelse gælder indtil den endelige aflevering af forslaget. ORGANISATION Ordregiver Bornholms Regionskommune Teknik og Miljø Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge Kontakt: Vivi Granby, projektleder M: T: E: [email protected] Samarbejdspartner Realdania Jarmers Plads 2, 1551 København V Kontakt: Karen Skou, projektchef M: T: E: [email protected] Proces- og bygherrerådgiver Co-Creative Gl. Rønnevej 17A, 3730 Nexø Søren Femmer Jensen, rådgiver, M.Sc. M: E: [email protected] Sekretær for parallelopdraget Arkitektkonkurrencerdk Hyldegårdsvej 7, 2920 Charlottenlund Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA, konkurrencerådgiver M: E: [email protected] Faglig konsulent Blue Bakery Anne Katrine Hornemann, arkitekt og byudvikler evalueringsudvalg Winni Grosbøll, borgmester, Bornholms Regionskommune formand for evalueringsudvalget Karen Skou, projektchef Realdania, Carsten Scheibye, udvalgsformand, Teknik- og Miljøudvalget, Bornholms Regionskommune Fagdommer Strategisk byplanlægning & landskab Fagdommer Arkitektur & byrum Fagdommer Innovation, fællesskaber, yderområder & lokal samfundsudvikling Rådgivere for udvalget Vivi Granby, projektleder, Bornholms Regionskommune Jette Lykke, festivalleder, Bornholms Regionskommune 42

45 Louise Lyng Bojesen, teknisk chef, Bornholms Regionskommune Andreas Lund Poulsen, planlægger, Bornholms Regionskommune Gugga Zakariasdottir, arkitekt, Bornholms Regionskommune Jakob Jensen, havnekoordinator, Bornholms Regionskommune Søren Femmer Jensen, rådgiver, Co-Creative Anne Sofie von der Pahlen, arkitekt, Co-Creative Anne Katrine Hornemann, arkitekt, Blue Bakery Sekretær for udvalget Anne-Mette Bølling, konkurrencerådgiver Honorar Hvert af de tre teams modtager DKK eksklusiv moms. Honoraret skal fordeles rimeligt internt i hvert enkelt team. Der skal afleveres en fordelingsnøgle inden udbetaling af honorar. Honoraret udbetales i to rater efter aflevering af konditionsmæssigt materiale. 1. rate udbetales umiddelbart efter Folkemødet ca. d. 16. juni 2015, og 2. rate udbetales umiddelbart efter endelig aflevering i september. For alle fem møder, nævnt under forventet hovedtidsplan 2015, dækkes ud over honoraret nødvendige udgifter til rejser/ transport/overnatning/forplejning for 4 personer pr. team. Programmets godkendelse Programmet er godkendt af vurderingsudvalget. Rettigheder Ordregiver køber sig med de ovennævnte honorarer rettighederne både ejendomsretten og ophavsretten til forslagene. Ordregiver, Arkitektkonkurrencerdk og tredjepart har ret til at offentliggøre forslagene fx i tidsskrifter og på nettet. Ved offentliggørelse vil forslagsstillers navne blive nævnt. Skriftlige spørgsmål Spørgsmål må igennem hele forløbet kun stiles skriftligt på til: Anne-Mette Bølling, [email protected]. Svar udsendes til alle deltagere indenfor 6 dage. 1. Spørgefrist 22. april Spørgefrist 01. juni Spørgefrist 22. juni Spørgefrist 19. august 2015 PROJEKTMATERIALE Alt materiale vil være tilgængeligt i digital form på ibinder fra den 10. april kl Til kick-off d. 20. april udleveres 10 stk. trykte programmer til hvert team. Det samlede projektmateriale består af: Udbudsbrev Nærværende program for parallelopdraget Bilag i digital form i henhold til bilagsliste Notater fra alle workshops Spørgsmål og svar fra fire spørgerunder Eventuelle rettelsesblade Udvikling af projektgrundlaget Det er ordregivers hensigt, at de tre teams igennem opdragsforløbet får mulighed for at påvirke den stillede opgave, afleveringsformater m.m. Der vil derfor blive udsendt rettelsesblade med eventuelle tilføjelser og ændringer til programmet efter de tre møder: Kick-off dage Visions-& dialogmøde Folkemødet Derudover vil borgere, interessenter og andre løbende i processen kunne lægge ideer ud i den online idebank på 43

46 april 2015 kick-off dage allinge 7. maj 2015 visionsoplæg arrangementet Sted Nordlandshallen, Strandvejen 1, 3770 Allinge. Deltagere 4 personer fra hvert team, repræsentanter fra Bornholms Regionskommune, fagdommere, Arkitektkonkurrencerdk, Co-Creative, Blue Bakery samt følgegruppe. Formål Introduktion til opgaven og besigtigelse af Bornholm, Allinge og området for Folkemødet uden for sæsonen. Møde med repræsentanter for interessenter m.fl. Form Gennemgang af parallelopdragets proces og aktiviteter. Site-besøg og forståelse af udfordringer i forhold til Folkemødet og Allinge i og uden for sæsonen. vejledende program Mandag den 20. april Fly afgang Kastrup Rønne Lufthavn Præsentation af opgaven og dialog Frokost Besigtigelse Allinge Kick off-konference Tur fra Allinge til Stammershalle Indkvartering Fly Rønne Lufthavn Kastrup (fagdommere) Middag visionsoplæg Oplægget skal senest 7. maj 2015 kl være sendt som Powerpoint via mail til Anne-Mette Bølling, [email protected]. Ved fremsendelse vil der blive afsendt en modtagekvittering. det skal afleveres Følgende afleveringskrav er vejledende og vil kunne blive justeret undervejs i processen. Powerpoint Powerpoint på slides med varighed for en mundtlig gennemgang på 15 minutter. Materialet kan indeholde tekst, fotos, diagrammer og overordnede skitser. Hvert team skal aflevere en beskrivelse af deres metode for nå i mål med at opfylde visionen. Beskrivelsen skal have fokus på de tre sæsoner og de tre niveauer i afleveringen, Nordbornholm, Allinge og nedslagspunkterne. Hvis der er et særligt fokus, som de enkelte teams ønsker at belyse, er dette velkomment. De tre oplæg vil blive udsendt til alle tre teams. Tirsdag den 21. april Morgenbadning (optionel) Morgenmad & check ud Byrundvisning ved lokalguider Frokost Egne observationer Guidet biltur på Nordbornholm Køretur Allinge Rønne Lufthavn Fly Rønne Lufthavn Kastrup 44

47 11. maj 2015 visions- og dialogmøde københavn arrangementet Sted Realdania, Jarmers Plads 2, København K Deltagere Teams, repræsentanter fra Realdania, Bornholms Regionskommune, fagdommere, Arkitektkonkurrencerdk, Co-Creative, Blue Bakery samt følgegruppe. Formål Mundtlig fremlæggelse af visionsoplæg. Præsentation i PowerPoint af de enkelte teams vision og strategiske overvejelser. vejledende program Kl Morgenkaffe, velkomst: Karen Skou og Vivi Granby Om regler for dagens forløb: Anne-Mette Bølling Kl Om den stillede opgave: Søren Femmer, facilitator af workshop Kl Teampræsentation A 20 min Spørgsmål 5 min Team pause 15 min Fælles debat 40 min Pause, opsamling 10 min Kl Teampræsentation B 20 min Spørgsmål 5 min Team pause 15 min Fælles debat 40 min Pause, opsamling 10 min Kl Frokost Kl Teampræsentation C 20 min Spørgsmål 5 min Team pause 15 min Fælles debat 40 min Pause, opsamling 10 min Kl Kl Fælles opsamling og info om det videre forløb: Anne-Mette Bølling. Slut Opsamlende notat udsendes. NOTE: Der er indlagt 15 minutters pause efter hver fremlæggelse, hvor team og opdragsgiver hver for sig kan forberede spørgsmål og kommentarer. Fagdommerne vil efterfølgende formidle opdragsgivers kommentarer. 45

48 11. juni 2015 mellemaflevering MELLEMAFLEVERING Materialet medbringes til Folkemødet og skal være egnet til formidling i disse rammer. det skal afleveres Følgende afleveringskrav er vejledende og vil kunne blive justeret undervejs i processen. Plancher 3 plancher (opklæbet på skumplast) A0 i højformat. Plancherne skal vise hovedideen og indeholde diverse skitser, diagrammer og referencefotos samt korte tekster USB stik med digitale illustrationer Pdf i høj opløsning af hver af de 3 plancher til eventuelle ekstraprint. Alle illustrationer fra forslaget som særskilte filer i høj opløsning i ikke-låst pdf-, psd-, eps- eller jpg-filformat. Visualiseringer 300 dpi og stregtegninger 800 dpi. Powerpoint (ppyx fil) med max. 30 slides til at køre i loop på skærm i telt på festivalpladsen samt til præsentation. 46

49 juni 2015 folkemødet allinge arrangementet Deltagere 4 personer fra hvert team, repræsentanter fra Realdania og Bornholms Regionskommune, følgegruppen, fagdommerne, Arkitektkonkurrencerdk, Co-Creative, Blue Bakery. Mødested Københavns Hovedbanegård Formål Præsentation i telt på Folkemødet ved plancher i dialog med gæster, besøgende mv. samt ved Powerpoint. vejledende program Torsdag den 11. juni Afgang tog Københavns Hovedbanegård Ankomst Rønne Ankomst Allinge Check ind i boliger Fælles velkomst og briefing Frokost Fremvisning af Folkemødepladsen og fælles stand på Kæmpestranden (ved Netto), vandring til Cirkuspladsen Åbning af Folkemødet på Cirkuspladsen (tale ved Borgmester Winni Grosbøll) Fri aktivitet Afrunding på basecamp (skolen) Fælles middag Fredag den 12. juni Morgenbriefing og teamdebat på basecamp Team 1 præsentation i telt Frokost på Basecamp (valgfri) Team 2 præsentation i telt Team 3 præsentation i telt Afrunding på basecamp (skolen) Fælles middag Lørdag den 13. juni Morgenbriefing og teamdebat på basecamp (skolen) Teams, præsentation og debat i DAC telt Møde med lokale interessenter eller deltagelse i debat Frokost på basecamp (valgfri) Møde med lokale interessenter eller deltagelse i debat Afrunding på basecamp (skolen) Fælles middag Søndag den 14. juni Morgenbriefing og teamdebat på basecamp (skolen) Møde med lokale interessenter Afslutningsfrokost på basecamp (skolen) Afgang til København 47

50 8. september 2015 endelig aflevering afleveringsfrist Det endelige forslag skal senest den 8. september 2015 kl være indleveret til: Arkitektkonkurrencerdk Hyldegårdsvej 7, 2920 Charlottenlund Kontakt: Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA, konkurrencerådgiver M: E: det skal afleveres Følgende afleveringskrav er vejledende og vil kunne blive justeret undervejs i processen. plancher 5 stk. plancher A0 i højformat. Plancherne skal indeholde: Oversigtsplan Nordbornholm Oversigtsplan af Nordbornholm mål 1: (etapevis udvikling frem mod 2025). Oversigtsplanen skal overordnet vise den samlede vision for Nordbornholm og blant andet give bud på følgende: Forbindelser for gående og cyklister fra Folkemødet og Allinge til det bagvedliggende landskab Infrastruktur (og parkering under Folkemødet) Placering af midlertidige overnatningsmuligheder under Folkemødet for ca personer. Helhedsplan Allinge Helhedsplan af Folkemødet og Allinge mål 1:2000 vist på tre kort et for hver sæson. Helhedsplanen skal opsamle visionen og give et samlet bud på den stillede opgave hen over de tre sæsoner. Disponering af byrum Infrastruktur og parkering Eventfaciliteter og midlertidig bynær overnatning Angivelse af udvalgte nedslagspunkter Nedslagspunkter Allinge Nedslag i mål 1: 200 for udvalgte lokaliteter se side 37. De valgte nedslag er et oplæg, der kan blive justeret i samarbejde med de tre teams i processen med parallelopdraget. Nedslagene skal bearbejdes, så opdragsgiver kan se potientialer og konkrete løsningsforslag. Øvrige illustrationer efter eget valg Diagrammer, skitser og andet der sammen med en kort tekst understøtter helhedsplanen. A3-HÆFTER 25 stk. A3-hæfter med det samlede forslag. Omfang maksimum 30 trykte sider. A3-hæfterne skal foruden alle illustrationer fra plancherne som minimum indeholde: En indledning med en kort præsentation Resume af forslaget En skriftlig redegørelse for forslagets strategiske og fysiske helhedsgreb og øvrige konkrete løsninger, der besvarer spørgsmål i programmet. Anbefalet prioriteret etapeplan En redegørelse for forslagets bæredygtighedsstrategi. USB MED DIGITALE ILLUSTRATIONER Pdf i høj opløsning af hver af de 5 plancher til eventuelle ekstraprint. To pdf-filer med A3-hæftet i henholdsvis høj og lav opløsning. Alle centrale illustrationer som særskilte filer i høj opløsning i ikke-låst pdf-, psd-, eps- eller jpg-filformat. Visualiseringer 300 dpi og stregtegninger 800 dpi. 48

51 21. september 2015 præsentationsmøde københavn arrangementet Deltagere 4 personer fra hvert team, Repræsentanter fra Realdania, Bornholms Regionskommune, fagdommere, Arkitektkonkurrencedk, Co-Creative, Blue Bakery samt følgegruppe. Sted Realdania, Jarmers Plads 2, København K Formål Mundtlig fremlæggelse af oplæg. Præsentation i PowerPoint af hvert enkelt teams vision og strategiske overvejelser. vejledende program Kl Morgenkaffe, velkomst: Karen Skou og Vivi Granby Om regler for dagens forløb: Anne-Mette Bølling Kl Teampræsentation A 45 min Spørgsmål 20 min Pause 10 min Kl Teampræsentation B 45 min Spørgsmål 20 min Pause 10 min Kl Teampræsentation C 45 min Spørgsmål 20 min Kl Farvel til teams 49

52 9. november 2015 offentliggørelse Evaluering Der vil blive foretaget en evaluering af de tre endelige helhedsplaner af evalueringsudvalget og der vil blive udarbejdet en evalueringsrapport. Der vil ikke blive udpeget en egentlig vinder. Evalueringskriterier Forslagene vil blive evalueret i henhold til deres evne til at besvare og løfte visionen og til deres evne til at svare på de stillede opgaver i programmet og til dialogmøder og Folkemødet. Offentliggørelse De tre forslag til en strategisk helhedsplan vil blive udstillet på Bornholm fra den 9. november

53 51

54 oversigt bilag 1. Kommuneplan 2013: 2. Geografiske kort: 3. Kort: kommunale arealer omkring Allinge 4. Kommuneplan Allinge 2015: 5. BRK befolkningsprognose Bornholm Bright Green Island, Business Center Bornholm Bright convention - energy tours, katalog Business Center Bornholm Status på Bright Green Island-strategien, Bornholms Regionskommune (BRK) Handlingsplan, BRK Projektplan Bornholms fremtid, BRK Evaluering BrightConventions, Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Bornholm som møde ø, Business Center Bornholm Erhvervsudviklingsstrategi Viljen til vækst, Bornholms Vækstforum Handlingsplan Bornholms vækstforum UDKAST, Bornholms Vækstforum Handlingsplan Vejen til vækst Fremtidens erhvervsservice, Business Center Bornholm Vækstplan for Bornholm 17. Brochure Sporet ved Folkemødet, Arrangørhåndbog Folkemødet Evalueringsrapport Folkemødet Folkemødeanalysen Oplæg af Operate Grønt FM - projektbeskrivelse, Forslag til spildevandsplan , BRK 23. Lokalplanforslag 084 Fjernvarmeanlæg Allinge, Miljøscreening af spildevandsplanen 25. Områder fjernevarme opgravningsplan, Bornholms forsyning Tidsplan opgravningsarbejde fjernvarmeprojekt Allinge, Bornholms Forsyning Mulighedernes Land det nye landdistriktsparadigme Hausenberg + Realdania Fremtidens Landskab i kort form, Programbeskrivelse Fremtidens Landskaber, Nordlandshallen projektbeskrivelse, Udviklingsplan for de bornholmske cykelveje , BRK 32. Potentialeplan outdoorturisme Bornholm , CRT Markedsundersøgelse Tematurisme Bornholm, CRT Turistdestination Allinge Sandvig, Videnscenter for Kystturisme, Rapport Turistpanels oplevelser Allinge Sandvig, Videncenter for Kystturisme Campingpladser Bornholm 2014, CRT 37. Hoteller, feriecentre og vandrerhjem Bornholm 2013, CRT 38. Overnatninger skema , CRT 39. Turisme strategi Bornholm rigere på oplevelser, Destination Bornholm 40. Profil af turister, CRT Vinderforslag Hammershus besøgscenter 42. Visionskatalog havne Bornholm, havne på Bornholm: Dommerbetænkning åben idékonkurrence, BRK Dokumentation af ideworkshops, Helhedsplan for Folkemødet og Allinge, april 2015

55

56