MUSHOLM BUGT FERIECENTER [Oplevelser med plads til forskelle]

Transkript

1 MUSHOLM BUGT FERIECENTER [Oplevelser med plads til forskelle] Musholmfonden Konkurrenceprogram august 2012

2 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDBYDELSE OG FORMÅL KONKURRENCENS BAGGRUND...6 Vision og grundidé Independent Living Empowerment Forretnings- og strategiplan Idéoplægget Om Muskelsvindfonden Programmeringsprocessen 3. KONKURRENCEOMRÅDET...16 Historie Beliggenhed Planmæssige forudsætninger 4. BÆREDYGTIGHED OG TILGÆNGELIGHED..20 Arkitektonisk bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed 5. FUNKTIONSPROGRAM...26 Vejledende rumprogram Designmanual Specifikke tekniske forhold Ankomst 1-rums boliger Kursus Spisesal Multihal Depot, garage mv. Udearealer 6. KONKURRENCEBETINGELSER...44 Konkurrencens trin 1 Konkurrencens trin 2 Honorartilbud og rådgivningsaftale Betingelser og øvrige bestemmelser Internat BILAG (vedlagt digitalt.) Bilag 1 Situationsplan, med angivelse af konkurrenceområdet Bilag 2 Eksisterende tegninger Bilag 3 Orienterende geotekniske undersøgelser Bilag 4 Lokalplan nr. 1100, april 2012: Musholm Bugt Feriecenter Bilag 5 Tilbud på arkitektrådgivning Bilag 6 Udkast til arkitektrådgivningsaftale Bilag 7 Foreløbigt Rumprogram og baneprogram Bilag 8 Litteraturhenvisninger Bilag 9 Designmanual 3

4 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 1. INDBYDELSE & FORMÅL Musholmfonden indbyder hermed nedennævnte 5 prækvalificerede arkitektfirmaer til at deltage i projektkonkurrence om udvidelse af Musholm Bugt Feriecenter, i det følgende benævnt MBF. Projektet omfatter tilbygning og eventuel ombygning af eksisterende forhold, således at centret tilføres flere aktivitetsmuligheder og større kapacitet og består af: Multihal med tilhørende faciliteter til fitness og fysioterapi 20 nye et-rums boliger Tilpasning af konferencefaciliteter Spisesal og køkken Aktive udearealer, der inspirerer til friluftsliv og aktivitet Depot og værksted Det er Musholmfondens ønske og ambition, at centret efter udbygningen vil fremstå som et af verdens mest tilgængelige og smukkest beliggende ferie- og aktivitetscentre, hvor alle mennesker uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund, seksuel orientering eller funktionsnedsættelse vil blive mødt af aktivitetsmuligheder frem for begrænsninger. Den juridiske ramme for MBF er Musholmfonden, der er en erhvervsdrivende fond, hvis primære formål er at etablere gode, attraktive og aktivitetsbaserede faciliteter til gavn for mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse. Musholmfonden er stiftet af Muskelsvindfonden, som er en medlemsforening for mennesker med muskelsvind og deres familier. I Musholmfondens bestyrelse sidder fem medlemmer udpeget af Muskelsvindfondens bestyrelse og to medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer. MBF er udbygget over to etaper med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond. De to etaper stod færdig i 1998 og En evt. tredje etape kunne kun realiseres med lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis vi kunne sandsynliggøre, at centret ville kunne opnå en positiv driftsøkonomi efter udbygningen. I december 2008 besluttede Arbejdsmarkedets Feriefond, at disse forudsætninger var opfyldt med Musholmfondens nye forretningsplan og strategi for centrets fremtid. Efterfølgende har Realdania og A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formål bidraget med hver 10 mio. DKK, mens Slagelse Kommune har givet 3 mio. DKK. Den resterende del af finansieringen, der nu muliggør realiseringen af udvidelsen, er bevilget af Muskelsvindfonden. I 2011 har Musholmfonden som en del af det samlede projekt opført ny glasgang til den første etape og gennemført projektering af ny gruppebolig. Opførelsen af den nye gruppebolig forventes gennemført uden for konkurrencen. Efter forudgående prækvalifikation er følgende hold udvalgt til at deltage i projektkonkurrencen: AART architects A/S, Aarhus BSAA URBANlab, Aarhus Keinicke & Overgaard Arkitekter, Frederiksberg Bexcom v/ Karin Bendixen, Aarhus Christensen & CO Arkitekter A/S, København PK 3, København Lone Sigbrand, SBi AKP design Arkitektfirmaet C.F. Møller, København Teknologisk Institut Cubo Arkitekter A/S, Aarhus Preben Skaarup Landskabsarkitekt, Aarhus CEBRA A/S arkitekter, Aarhus Schønherr A/S, København Thorslund DK ApS, Aalborg 4

5 1 INDBYDELSE OG FORMÅL Foto: Per Morten Abrahamsen 5

6 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2. KONKURRENCENS BAGGRUND Vision og grundidé Visionen med MBF er at skabe gode, attraktive ferie- og fritidsoplevelser med plads til forskelle, hvor aktiviteterne kan tilpasses den enkeltes kompetencer, ambitionsniveau og funktionsevne. Formålet med den kommende udbygning er at understøtte denne vision. Vi ønsker et feriecenter, der i hele sin udformning og arkitektoniske stil inspirerer til deltagelse, fællesskab, læring og samvær. Hvor tilgængelighed i bredest mulige forstand er så naturlig og indarbejdet, at man nærmest ikke lægger mærke til den. Hvor andre feriebyggeriers herlighedsværdi ofte vurderes alene ud fra deres beliggenhed, er der flere grundlæggende værdier på spil for MBF: Tilgængelighed Beliggenhed Værdighed Glæde Fællesskab MBF s beliggenhed er med det storslåede view over Storebælt ganske enestående. Der er i bogstaveligste forstand højt til loftet i alle henseender. Det er imidlertid ligeså vigtigt, at gæster på feriecentret kan tage del i meningsfulde oplevelser i og omkring disse fantastiske omgivelser at man kan deltage, samles, bevæges og udfordres i en sådan grad, at man får lyst til at vende tilbage. En funktionsnedsættelse har sjældent større betydning, end man tillægger den. Det er først i mødet med en fysisk eller mental barriere, at funktionsnedsættelsen kan blive en begrænsning. En stor del af det, der forhindrer os i at interagere med hinanden og deltage i oplevelsesaktiviteter, handler ikke kun om fysiske begrænsninger. Det handler også om, hvordan vi opfatter hinanden. Hvis mennesker skal bevare deres værdighed i mødet med andre, fordrer det ikke bare værdsættelse af mangfoldighed, men også selvværd og selvtillid. Gennem tilgængelighed og inkluderende design kan vi medvirke til at gøre begrænsningerne i forhold til at kunne deltage så små og betydningsløse som muligt. Gennem kreative arkitektoniske løsninger kan vi inspirere mennesker til øget deltagelse og interaktion og derigennem være med til at skabe et mere mangfoldigt samfund. For at kunne omsætte disse tanker og visioner til et spændende, nyskabende byggeri er det derfor fundamentalt, at man sætter sig ind i centrale begreber som Empowerment og Independent Living. Om jeg har været irriteret over, at jeg aldrig har kunnet gå? Nej, jeg kan jo heller ikke flyve 6

7 2 KONKURRENCENS BAGGRUND Foto: Per Morten Abrahamsen 7

8 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2 Independent Living Filosofien om Independent Living har været et bærende element i den internationale handicapbevægelses arbejde i mange år. Den hænger uløseligt sammen med FN s menneskerettighedskonvention af 1948, hvortil den seneste Handicapkonventation, som Danmark ratificerede den 28. maj 2009, blot er et supplement. Konventionerne fastslår, at mennesker med funktionsnedsættelser har de samme rettigheder som alle andre mennesker. Retten til at bestemme over sit eget liv, at bevare sin værdighed og selvrespekt sikres bedst ved, at man kan leve sit eget liv uafhængigt af andre. Independent Living betyder dog ikke, at man nødvendigvis skal gøre alting selv, at man vil leve alene og uden hjælp. Independent Living betyder: at den enkelte skal sikres valgmuligheder og kontrol over dagligdagen, assistancen og hjælpemidlerne at man skal have lige adgang til bebyggelser, transport, sundhed, arbejde, uddannelse og træning Independent Living er ikke kun vigtig i hverdagen, på arbejdspladsen og i hjemmet. Det er også vigtigt i fritids- og kulturaktiviteter. Mennesker med funktionsnedsættelse har lige så stort behov for at få oplevelser i ferier og fritid som alle andre. 8

9 2 KONKURRENCENS BAGGRUND Empowerment Deltagelse i oplevelser og fritidsaktiviteter er først og fremmest med til at skabe liv, glæde og sjov. Og det er ikke forbudt at have det sjovt, selv om man har et handicap. Forudsætningen for at lære noget er også, at man har det sjovt. Gennem sjove og meningsfulde fritidsoplevelser udfordrer vi vores fysiske og intellektuelle formåen. Måske udvikler vi os fra at være passive deltagere til initiativtagere, der motiverer andre. Det gælder for ethvert menneske, at kapaciteten til at træffe beslutninger om ens eget liv og dermed også øge uafhængigheden af andre mennesker stiger i takt med graden af selvværd, selvrespekt og egen indsigt. Denne kapacitet kaldes også empowerment eller myndighedskompetence. Empowerment er en hjørnesten i den moderne rehabiliteringsindsats af mennesker med handicap. Det er gennem processen med at øge sin personlige, sociale og politiske magt, at man opnår kapaciteten til at handle i forhold til at forbedre sin livssituation. Vi har alle vores grænser uanset funktionsnedsættelse eller ej. Når vi overskrider dem, får vi en ganske særlig følelse af selvværd og selvtillid. Denne mestringsoplevelse eller en "jeg kan"-følelse har stor betydning for mange andre forhold i livet end lige den aktuelle oplevelse, man er en del af. Idræts- og bevægelsesaktiviteter er en af de bedste og mest effektive måder at få en "jeg kan"-oplevelse på, fordi: Fysisk udfoldelse fører til forbedret funktion Mestringsoplevelser medfører øget oplevet handlings- og beslutningskompetence Større tillid til kroppen forbedrer selvopfattelsen og selvagtelsen Mentale problemer som følelsesmæssige udsving mindskes Højere aktivitetsniveau fører til øget social accept Med udbygningen af MBF ønsker vi at være med til at skabe en aktivitetskultur, hvor man fokuserer på det, man kan eller måske kan frem for det, man vil være afskåret fra at kunne. Det betyder ikke, at alle skal kunne være med til alt. MBF skal i sin udbyggede form hverken kendetegnes af laveste eller højeste fællesnævner. Vi anerkender, at folk har forskellige behov, kræfter og evner, der skal udfordres. Men vi postulerer også, at alle er gode til noget det handler blot om at finde ud af, hvad det er. Derfor skal MBF have en bred vifte af aktivitetsudbud, hvor mulighederne kan tilpasses den enkeltes behov, mobilitet og ambitionsniveau. Vi ønsker os et feriecenter, hvor man ikke bemærker særlige tiltag for tilgængelighed, fordi de er indarbejdet naturligt i bygningens funktionalitet ud fra princippet om, at det, der er nødvendigt for nogen, sagtens kan være til glæde for andre. Eksempelvis kan smukt svungne ramper i stedet for trapper være skulpturelle elementer, der hæver niveauet. Tydelig skiltning til gavn for svagtseende kan udformes som original grafik. Behovet for genkendelighed og tryghed for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan sagtens være med til at skabe hygge og nærvær for andre. Musholmfonden ønsker sig kort sagt et opsigtsvækkende byggeri, der er indbegrebet af Empowerment og Independent Living. 9

10 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2 Musholms forretningsområder og målgrupper Driftsøkonomi og finansiering Salg, service og markedsføring Målgrupper Private feriegæster fra DK Udenlandske feriegæster Institutioner og bosteder Handicaporganisationer, klubber og foreninger Forretnings- og strategiplan Som nævnt i indledningen ligger grundlaget for Arbejdsmarkedets Feriefonds beslutning om at yde et rente- og afdragsfrit lån til udbygning af MBF i, at Musholmfonden har præsenteret en forretnings- og strategiplan, der sandsynliggør, at centret efter udbygningen kan få en fornuftig driftsøkonomi. Musholmfonden er en såkaldt socialøkonomisk virksomhed. Et eventuelt overskud fra Musholmfondens virksomhed skal anvendes i overensstemmelse med fondens formål om at skabe gode attraktive ferieoplevelser for mennesker med handicap. Men udover at aktiviteterne er bygget op omkring dette formål, ønsker vi også, at sammensætningen af medarbejderstaben skal afspejle ønsket om et mangfoldigt arbejdsmarked. Frivillige Lokalsamfund Musholmfondens vision om at skabe oplevelser med plads til forskelle hviler på fire overordnede forretningsområder: Facility management Organisation, ressourcer og kompetencer Offentlige organisationer Gode attraktive ferieoplevelser Friluftsliv, idræt og bevægelse Læring og udvikling Rehabilitering Erhvervskunder Samtidig er vi meget bevidste om, at MBF indtager en nicheposition på feriecentermarkedet. Selv med en ny samlet investering på 100 mio. DKK vil vi aldrig kunne 10

11 2 KONKURRENCENS BAGGRUND skabe et fuldt tilgængeligt oplevelsescenter, der kan konkurrere på pris og aktivitetsudbud med markedets store aktører, ligesom vi heller ikke efter udbygningen vil råde over de samme markedsføringsressourcer og dermed appellere ligeså bredt. Musholm Bugt Feriecenters eksistensberettigelse ligger i at kunne gøre en forskel for dem, der ikke har mange andre alternativer eller har nogle ganske særlige behov, som andre aktører enten ikke har viden om eller lyst til at opfylde. Den primære målgruppe er først og fremmest mennesker med funktionsnedsættelser og deres pårørende enten i form af private feriegæster fra ind- og udland eller i form af handicaporganisationer som f.eks. Muskelsvindfonden, Spastikerforeningen, Parkinsonforeningen, Dansk Handicap Forbund eller nogle af de mange handicapidrætsklubber, som alle i større eller mindre udstrækning har brug for tilgængelige kursusog fritidsfaciliteter til deres mange medlemsaktiviteter. Dertil kommer et ikke ubetydeligt antal gæster fra landets institutioner og bosteder. Disse grupper udgør i dag knap 90 % af centrets samlede udlejningsaktivitet pr. år, og at dømme efter efterspørgslen har vi positive forventninger til, at dette udvikler sig proportionalt efter udbygningen. Udfordringen for Musholmfonden ligger imidlertid i, at vi både som nicheforretning og socialøkonomisk virksomhed bevæger os på et sårbart marked. Derfor arbejder vi også med sekundære og tertiære målgrupper til at udnytte eventuel overskydende kapacitet så effektivt som muligt. De sekundære målgrupper består af lokalsamfundet og folk, der arbejder for eller med mennesker med funktionsnedsættelser enten som frivillige eller som fagpersoner inden for social- og sundhedsområdet, samt det offentlige, som har særlige forpligtelser over for borgere med psykiske lidelser eller midlertidige funktionsnedsættelser, og som også er en betydelig konferencekunde. Sidst, men ikke mindst ser man et forretningspotentiale i virksomheder med en særlig CSR-profil blandt Muskelsvindfondens mange erhvervspartnere og blandt velgørende organisationer uden for handicapbevægelsen. Blandt alle målgrupperne kan alle eller en del af gæsterne have forskellige former for funktionsnedsættelser: Mennesker med bevægelseshandicap (f.eks. kørestolsbrugere og gangbesværede) Mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser (nedsat tale, syns- og høreevne) Mennesker med kognitive funktionsnedsæt- telser (psykisk udviklingshæmmede, psykisk funktionsnedsættelse og hjerneskadede) Den eneste type funktionsnedsættelser, som man anser det for umuligt at kunne inkludere 100 %, er allergikere, da der ikke i de tidligere etaper har været taget særlige hensyn til denne gruppes behov. Alle de øvrige tre handicapgruppers behov for tilgængelighed skal efter udbygningen være tilgodeset i bebyggelsen som helhed. Idéoplægget For at kunne realisere visionen om at levere Oplevelser med plads til forskelle og nå sin målsætning om fremtidig driftsøkonomisk balance konkluderer Musholmfonden i sin forretningsplan, at MBF må tilføres mere udlejningskapacitet til at generere mere omsætning i højsæsonen og flere aktivitetsmuligheder for at tiltrække flere gæster året rundt. Ideoplægget for den kommende udbygning afspejler og understøtter disse strategiske mål. Hovedomdrejningspunktet i udbygningsplanen er en oplevelsesrig multihal, som skal have potentiale til at udgøre et kraftcenter for Tilpasset Idræt og Bevægelse. Multihallen ønskes at være multifunktionel i ordets bogstaveligste forstand. Hallen vil være en af de få i Danmark, hvor der findes fuldt tilgængeli- 11

12 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2 ge idrætsfaciliteter for flere forskellige handicapgrupper i umiddelbar nærhed af lige så tilgængelige overnatningsmuligheder. Den skal kunne danne en atmosfærisk ramme om kulturelle arrangementer og konferencer/møder, hvor en større gruppe kørestolsbrugere kan forsamles uhindret. Tilførsel af flere konferencefaciliteter og boliger er af ligeså vital betydning for MBF s fremtidige drift og overlevelse. Med sin nuværende mødelokalekapacitet kan man ikke afvikle to samtidige begivenheder med to forskellige kunder/foreninger. Tilsvarende er antallet af boliger ikke tilstrækkeligt til, at man kan imødekomme efterspørgslen i højsæsonen og dermed opnå tilstrækkelig omsætning til at skabe en fornuftig drift på årsbasis. Der mangler endvidere tilfredsstillende spise- og køkkenfaciliteter til, at logistikken med møder for mange kørestolsbrugere på en gang kan fungere tilfredsstillende. Ud over multihal rummer udbygningsplanen derfor flere ferieboliger, bedre konferencefaciliteter, spiselokale med tilhørende køkkenfunktion, flere depot- og vedligeholdelsesfaciliteter. Om Muskelsvindfonden Muskelsvindfonden er en medlemsforening, der arbejder for mennesker med muskelsvind og deres familier. Muskelsvindfondens vision er et samfund, hvor der er plads til forskelle - uanset alder, køn, etnisk oprindelse, seksuel orientering, religion eller funktionsnedsættelse. Muskelsvindfonden arbejder handicappolitisk for at skabe bedre rettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse. Vi arbejder med at bearbejde holdninger, så der bliver skabt øget inklusion på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i fritidslivet. Vi bidrager aktivt til forskning og rehabilitering af mennesker med neuromuskulære sygdomme gennem vores medlemsaktiviteter, vores eget rehabiliteringscenter og i vores internationale netværk. Organisationen er især kendt for at stå bag kulturelle events som Grøn Koncert og Cirkus Summarum, som vi gennemfører sammen med 2500 frivillige fra Det Grønne Crew. Muskelsvindfonden er sammen med 32 andre handicaporganisationer medlem af Danske Handicaporganisationer. 12

13 2 KONKURRENCENS BAGGRUND Foto: Søren Holm / Chili Foto: Jesper Kristensen Foto: Helene Bagger Når man sidder i kørestol, møder man mange bakker og knolde, men i stedet for at give op og gøre sig sårbar, opsøger jeg dem. Jeg synes ikke, man skal holde sig tilbage, fordi det er svært. Jeg elsker at komme ud, få frisk luft, være i naturen og mærke, at jeg lever. Christian Stadil, lystfisker, har muskelsvind Jeg har altid levet efter devisen, at når en dør blev lukket, så åbnede der sig nok en ny, der kunne være lige så spændende. F.eks. elskede jeg at spille fodbold, men da jeg ikke kunne det mere, fik jeg drivhus derhjemme og tog jagttegn. Det har jeg endnu, og jeg kan sidde i flere timer i naturen og vente på, at et dyr dukker op. Henning Thorlund, finansøkonom, fritidsjæger, har muskelsvind Når man kan sit kram, så er det lige meget, hvordan kroppen er bygget. Jeg har 75% nedsat muskelkraft i overarmene og 50% i arme og ben, men de tal siger mig ikke noget. Jeg er jo 100% mig selv. Trine Jensen, beklædningshåndværker-elev, har muskelsvind 13

14 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2 BIDRAGSYDERE Arbejdsmarkedets Feriefond Realdania A.P Møllers og Hustru Chastine Møllers Fond til almene formål Slagelse Kommune Muskelsvindfonden BIDRAGYDERE BYGGEUDVALG - Godkender og sanktionerer 14 BYGGEUDVALG Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden og Musholmfonden Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden og Musholmfonden Torben Madsen, medlem af Muskelsvindfondens bestyrelse Hardy Kærgaard, facility manager, Arla Food Lorentz Jørgensen, direktør i Sorana Group Mette Slott, konsulent i Factor 3 A/S Mia Olsson, Musholm Bugt Feriecenter KOORDINATIONSGRUPPE Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden og Musholmfonden Per Larsen, crewmanager, Muskelsvindfonden Simon Rune Sørensen, bruger og arkitekt Kim Mortensen, bygherrerådgiver, Årstiderne Arkitekter BYGHERRERÅDGIVER EKSPERTGRUPPER EKSPERTGRUPPE - Handicapidrættens Videnscenter - Beitostölen Helsesportsenter - Restauratører - Halinspektører - Event Safety - Musik og kultur - RehabiliteringsCenter for Muskelsvind BYGHERRERÅDGIVER Kim Mortensen, Bygherrerådgiver, Årstiderne Arkitekter KOORDINATIONSUDVALG KONKURRENCESEKRETÆR BRUGERGRUPPER BRUGERGRUPPER - Institutioner - CSR virksomheder - Muskelsvindfonden - Idrætsudøvere - Lokalsamfundet - Andre handicapgrupper KONKURRENCESEKRETÆR Flemming Deichmann, Arkitektfirmaet Flemming Deichmann -Beslutter og indstiller - Udfører og indstiller - Høringsgrupper

15 2 KONKURRENCENS BAGGRUND Programmeringsprocessen Konkurrenceprogrammet er udarbejdet på baggrund af en omfattende bruger- og ekspertinvolvering. Programmeringsprocessen har omfattet både workshop og interview med projektets interessenter. Vi har besigtiget sammenlignelige byggerier i ind- og udland og studeret litteratur om både rehabilitering og idrætsliv. Endvidere har vi deltaget i flere konferencer og haft indgående samarbejde med andre nøgleaktører som Egmont Højskolen og Handicapidrættens Videnscenter. Alt materiale og emperi er samlet og bearbejdet af en koordinationsgruppe med direkte reference til byggeudvalget. Processen med involvering af brugere og eksperter ønskes fortsat i forbindelse med konkretiseringen af byggeprogrammet og udarbejdelse af dispositionsforslag mm. Musholmfonden forestiller sig således, at der nedsættes en række ekspert- og referencegrupper, som både har et indgående kendskab til de forskellige brugeres behov eller har en særlig interesse i hele eller dele af projektet. Udarbejdelse af konkurrenceprogram Projektkonkurrence Trin 1 Projektkonkurrence Trin 2 Konkretisering af byggeprogram Tilretning af dispositionsforslag Projektforslag/ hovedprojekt Udbud i hovedentreprise og udførelse Aflevering 15/ / / / / / Brugerinddragelse Ekspertgruppe Dommerkomité og rådgivergruppe 15

16 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 3. KONKURRENCEOMRÅDET Historie Musholm Bugt Feriecenter blev i begyndelsen af 90 erne et af elementerne i at sikre Korsør Kommune et fortsat eksistensgrundlag. Byen var presset på sin eksistens, da det var besluttet at bygge Storebæltsbroen. En beslutning, der samtidig betød lukning af den færgerute mellem Nyborg og Korsør, der i mange år havde sikret Korsørs fortsatte udvikling. Som et led i en samlet handlingsplan blev der derfor mulighed for at opføre et kystnært feriecenter ved Musholm Bugt. Muskelsvindfonden fandt denne placering meget attraktiv, og i midten af 90 erne blev lokalplanen for området vedtaget, og den fornødne økonomi til etablering af centret blev rejst. I 1995 udskrev Musholmfonden en indbudt projektkonkurrence i henhold til EU-tjensteydelsesdirektivet. Konkurrencen blev vundet af en totalrådgivergruppe bestående af Arkos Arkitekter MAA I/S og rådgivende Ingeniører A/S Wissenberg og I/S Landskabsarkitekterne v/landskabsarkitekt Henrik Andersen. sandsynliggøre, at centret ville kunne opnå en positiv driftsøkonomi, dels at vi var i stand til at tilvejebringe en egenfinansiering af den resterende del. Efter færdiggørelse af den første etape blev samarbejdet med ingeniørfirmaet standset og ingeniørydelsen sendt i et nyt EU-udbud omfattende de fremtidige etaper. Der blev i 2000 indgået rådgiveraftale med det rådgivende ingeniørfirma D & N A/S. I 2009 lykkedes det at tilvejebringe det resterende finansielle grundlag, således at det nu er muligt at udvide Musholm Bugt Feriecenter med en tredje etape. Samme år lukkede Arkos Arkitekter sine aktiviteter, og i begyndelsen af 2010 afgik landskabsarkitekt Henrik Andersen ved døden. Det blev således nødvendigt at gennemføre endnu et EU-udbud af arkitekt- og landskabsarkitekt -opgaven. På nærværende side er angivet den oprindelige bebyggelsesplan. Første etape stod færdig i Anden etape var klar i Men allerede ved første bevilling fik vi tilsagn fra Arbejdsmarkedets Feriefond om, at vi kunne opnå et nyt rente- og afdragsfrit lån på 69,134 % af en byggesum på maksimum 100 mio. kr. til en eventuel tredje etape under forudsætning af, at vi dels kunne 16

17 3 KONKURRENCEOMRÅDET Beliggenhed og i byggefeltet for de Musholm Bugt Feriecenter enestående beliggende nye boliger ikke overstiger 7 m helt ude ved kysten med udsigt over Musholm Bugt og Storebæltsbroen. målt Området ud fra er beliggende et niveauplan øst for i Oldenbjerg kote og vest 9.00 for Stibjerg Huse, nord for Tårnborgvej. Musholmfonden ønsker projektet gennemført INDENFOR den gældende lokalplan. Området udgør en blød morænebakke, som har sit højeste punkt i kote 12 med fald til alle sider og afsluttes i en 4-5 m høj skrænt mod kyst og strand. senglaciale flydejords/smeltevandsa er overvejende af sande Herunder træffes glacia aflejringer af morænele henvises i øvrigt til d geotekniske undersøgels Musholm Feriecenter Området har indtil etableringen af MBF været anvendt til landbrugsformål. Øst og syd for feriecentret er indenfor de seneste år etableret et nyere boligområde. Trafikale forhold Adgangen til grunden sker uændret af Musholmvej. På grunden skal der etableres parkeringspladser i henhold til lokalplanens bestemmelser. I dommerbetænkningen fra konkurrencen i 1995 stod: Bygningsanlægget placerer sig på en overbevisende måde i det krævende og attraktive landskab. I en uortodoks og plastisk bebyggelsesmåde udtrykker anlægget den åbenhed og dynamik, som Muskelsvindfonden står for. Der skal fortsat være uhindret adgang for det offentlige til stranden via sti på området. Disponeringen med det centrale fællesanlæg og placeringen af de enkelte boligafsnit i en gradueret sammenhæng er overbevisende og inddrager samtidig det værdifulde landskab i varierende og lægivende uderum. Funderingsforhold Der er vedlagt kopi af de geotekniske undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO, COWI Vestmotorvejen Miljøforhold E20 Området har indtil beby været anvendt til landbrugsområde. Der er kendt forurening på omr Bygningsareal Nedenstående er angivet nøgletal for bebyggelse Korsør Max. bygningsareal: m 2 Eksisterende areal jf m 2 Ny glasgang: 652 m 2 17

18 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 3 Planmæssige forudsætninger I den indledende dialog med Slagelse Kommune stod det hurtigt klart, at den eksisterende lokalplan ikke muliggjorde en gennemførelse af det ønskede projekt. Dels var der efter lokalplanens godkendelse gennemført en ratificering af en ny strandbeskyttelseslinje med et forløb tværs over bebyggelsen. Dels foreskrev den tidligere lokalplan en retningsgivende bebyggelsesplan, der ikke stemte overens med ønskerne. Der blev således i efteråret 2010 taget initiativ til at få gennemført en ny lokalplan for Musholm Bugt Feriecenter. Den nye lokalplan blev godkendt den 30. april 2012 i Slagelse Byråd efter en længere proces med forhandlinger med Naturstyrelsen og naboer. Den ny lokalplan nr åbner mulighed for at opføre en samlet bebyggelse til ferie- og fritidsformål på ca. 50 boliger med tilhørende fællesanlæg. I alt ca m 2 etageareal, inklusiv den eksisterende bygningsmasse. Bebyggelse og beplantninger skal indpasses i et harmonisk og nænsom samspil med den rekreative udnyttelse af kyst og strand. Bebyggelsen skal indpasses i landskabet, så denne ikke syner fra stranden, men først ses, når man færdes oven for kystlinjen. Lokalplan 1100 har blandt andet til formål: at sikre, at området fortsat kan anvendes til ferie- og fritidsbebyggelse for handicappede at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny bebyggelse, der sikrer, at der skabes en arkitektonisk helhedsvirkning og en harmonisk tilpasning til kystlandskabet At sikre, at områdets friarealer udformes under hensyntagen til områdets karakter af kystlandskab at sikre en offentlig tilgængelig sti gennem området til kysten. Med hensyn til bebyggelsens omfang og placering mv. henvises til lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende bebyggelse fremgår af tegningen på modstående side. Med hensyn til den maksimale bygningshøjde er det anført, at bygningernes totale højde i byggefeltet for multihallen ikke må overstige 8,5 m. målt ud fra et niveauplan i kote 10.75, og at den totale højde i byggefeltet for de nye boliger ikke overstiger 7 m. målt ud fra et niveauplan i kote Projektet forudsættes at respektere gældende lokalplan. Trafikale forhold Adgangen til grunden sker uændret af Musholmvej. På grunden skal der etableres parkeringspladser i henhold til lokalplanens bestemmelser. 18

19 3 KONKURRENCEOMRÅDET Der skal fortsat være uhindret adgang for det offentlige til stranden via sti på området. Funderingsforhold Der er vedlagt kopi af de geotekniske undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med den nye gruppebolig samt tidligere undersøgelser. Arealet er et typisk morænelandskab med varierende muldlag over et mindre lag af senglaciale flydejords/smeltevandsaflejringer overvejende af sandet ler. Herunder træffes glaciale aflejringer af moræneler. Der henvises i øvrigt til de geotekniske undersøgelser. Miljøforhold Området var frem til 1995 anvendt til landbrugsområde. Der er ingen kendt forurening på området. Bygningsareal Nedenstående er angivet nøgletal for bebyggelsen: Max. bygningsareal: m 2 Eksisterende areal jf. BBR: m 2 Ny glasgang: 652 m 2 Disponeret gruppeboliger: 500 m 2 Samlet bebyggelsesmulighed: m

20 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 4. BÆREDYGTIGHED OG TILGÆNGELIGHED Musholmfonden ønsker, at den forestående udvidelse af MBF forholder sig til bæredygtighed i et helhedsorienteret perspektiv. Vi har sat fire hjørneflag sammen til en model, der definerer bæredygtighed på Musholm Bugt Feriecenter. Hjørneflagene udgør fire indbyrdes afhængige størrelser, der ikke kan vægtes forskelligt, fordi en dårlig performance i et hjørne kan ødelægge intentioner i et andet. Det er sjældent således, at arkitektur og design er nok til at skabe en god forretning, men der er desværre talrige eksempler på, at byggefejl og dårlig designet funktionalitet har udgjort en alvorlig trussel for gode forretningsmodeller. Ved at skabe en fornuftig balance og ligeværdig bearbejdning mellem indholdet bag de fire hjørneflag, er det vores opfattelse, at vi har forbedret muligheden for at skabe et projekt, hvor byggeriet også vil opleves som en succes, efter at det er taget i brug. De fire hjørneflag i et bæredygtigt Musholm Bugt Feriecenter er: Arkitektonisk bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Vi har for hvert hjørneflag opstillet fire værdier, som er de vigtigste for, at vi får et projekt, der tilfredsstiller vores behov. For hver værdi har vi desuden opstillet en række kvalitative eller kvantitative succeskriterier. Arkitektonisk bæredygtighed Når man ankommer til MBF, mødes man af en logisk og tydelig struktur. Det færdige byggeri skal fremstå moderne, gedigent, imødekommende og ikke mindst tidløst i sit design. Materialer og løsninger er valgt ud fra et ønske om funktionalitet og god driftsøkonomi. Der tilstræbes et højt arkitektonisk niveau ud fra en overordnet klar hovedidé. I lighed med det bestående er der en høj grad af bearbejdning af arkitektoniske detaljer. Det om- og tilbyggede MBF skal fremstå som én samlet helhed i smukt samspil med den bestående arkitektur, omgivelserne og den sårbare og bevaringsværdige natur ved Storebæltskysten. Det er ambitionen, at MBF bliver et foregangsbyggeri, der demonstrerer, hvorledes tilgængelighed for et bredt spekter af brugere kan forenes i en bæredygtig arkitektur. Det er helt grundlæggende, at alle, der kommer på MBF, sikres mulighed for at deltage i aktiviteter og funktioner i huset og kan færdes og fungere frit og uhindret overalt. Tilgængelighed og smarthome-teknologi skal derfor indtænkes og gennemføres i alle husets forhold også i forbindelse med indretning, inventar og kommunikation. Der skal redegøres for løsninger, der på forbilledlig vis gør det muligt for den enkelte at fungere optimalt og ligeværdigt med andre. Alle tilgængelighedsløsninger skal udformes og integreres, så de fremstår som universelle og som en naturlig del af husets fysiske rammer og detaljering således at ingen løsninger kan udpeges som primært rettede mod brugere med funktionsnedsættelse. Løsninger skal i deres udformning tilgodese funktionelle behov og samtidig medvirke til at løfte den samlede oplevelse af kvalitet for alle brugere af huset, således at tilgængelighed opleves som anvendelighed for alle. Vi ønsker, at bygningerne skal være en berigelse at færdes og bevæge sig i, og de gennemførte løsninger skal ikke kun begrænse sig til bygningerne. Sammenspillet mellem ude og inde er gjort flydende. Via design af bygninger og uderum skal de fantastiske ressourcer, som MBF har qua sin beliggenhed, aktiveres. I bæredygtig arkitektur er design, funktionalitet, miljø og økonomi efter Musholmfondens opfattelse afvejet 20

21 4 BÆREDYGTIGHED OG TILGÆNGELIGHED ARKITEKTONISK BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED - Tilgængelighed - Funktionalitet - Tidløst design - Berigelse - Arbejdstidsbesparelse - Value for money - Lave driftsomkostninger - Anlægsbudget MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED OPLEVELSER MED PLADS TIL FORSKELLE SOCIAL BÆREDYGTIGHED - Energiforbrug - Miljøbelastning - Dokumenteret effekt - Fremadrettet investering - Værdighed - Interaktion - Inklusion - Ferie for alle 21

22 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 4 22 på en overbevisende måde. De valgte principper og materialer er kendte og veldokumenterede, men gerne anvendt, så helheden fremstår spændende og indbydende. Der ønskes en udformning af byggeriet, der i størst mulig udstrækning også tager hensyn til naboerne ved eksempelvis at sikre udsigtskiler og minimere skyggegener. Vores ambition er at skabe et oplevelsescenter, der både nationalt og internationalt er med til at sætte nye standarder for inkluderende design. MÅLSÆTNING: Den arkitektoniske målsætning er: Arkitektonisk helhed Tydelig og letopfattelig struktur Integrering af tilgængelighed i arkitektoniske løsninger og design Høj grad af arkitektonisk bearbejdning af detaljer Aktivering af uderum og MBF s vigtigste ressource beliggenhed Tidløst design af høj kvalitet Et byggeri, der udfordrer den enkelte til bevægelse, nysgerrighed og inklusion Et byggeri, hvor aktivitet og livsglæde er i centrum Et byggeri, der spiller smukt sammen med sine omgivelser Miljømæssig bæredygtighed Musholmfonden ønsker ikke bare, at miljømæssig bæredygtighed prioriteres højt af samvittighedsmæssige og symbolske årsager, men i høj grad også af driftsøkonomiske grunde. Som nicheforretning og socialøkonomisk virksomhed er vores muligheder for at driftsoptimere ikke altid de samme som andres. Den umiddelbart dyreste løsning på kort sigt kan nemt vise sig at være den billigste på langt sigt og omvendt! Musholmfonden ønsker, at der i det nye projekt er tænkt på at minimere energiforbruget ved f.eks. at stille skærpede krav til bygningernes energiforbrug. Miljøbelastningen skal ligeledes minimeres ved f.eks. at nedsive rent regnvand. Det er vigtigt, at de tiltag, der implementeres, er velafprøvede og har en dokumenteret effekt, således at der bliver tale om en fremadrettet investering, og at de driftsmæssige forhold er afstemt med Musholmfondens samlede målsætning. MÅLSÆTNING: Målsætningen på området er: ved valg af løsninger at reducere belastningen på miljøet. Eksempelvis ved at nedsive rent regnvand og reducere vandforbruget pr. udlejningsdøgn med 40% i forhold til det nuværende niveau at ressourceforbruget for de nye bygninger er på et niveau, der også er attraktivt om 10 år, dvs at energiforbruget i de nybyggede dele skal svare til de forventede krav i 2020, dvs. 20 kwh/m 2 /år at der indarbejdes løsninger, der har dokumenteret effekt at de gratis tiltag prioriteres højt. Eksempelvis orientering af boliger i forhold til solindfald at byggeriet bliver et forbillede for gennemtænkt, attraktivt design og energibevist byggeri at eventuelle vedvarende energikilder, der indbygges, er veldokumenterede og velafprøvede bevidsthedskabende synlighed omkring ressourceforbrug at der opstilles, udarbejdes og implementeres en bæredygtig varmeforsyningsstrategi for MBF, der omfatter såvel det nye byggeri som det eksisterende.

23 4 BÆREDYGTIGHED OG TILGÆNGELIGHED Social bæredygtighed En forudsætning for etableringen af MBF og ikke mindst Arbejdsmarkedets Feriefonds medvirken har været at skabe ferie- og fritidstilbud til en gruppe mennesker, der ikke har så mange andre alternativer. Det gælder både i forhold til økonomi og tilgængelighed. Mange mennesker med funktionsnedsættelser har igennem det seneste to årtier ikke oplevet samme velstandsstigning som den øvrige befolkning, fordi de ofte ikke er i besiddelse af fast ejendom og høje indkomster. Derudover er de ofte også afskåret fra at kunne besøge eller deltage i andre ferie- og oplevelsescentres tilbud. Social bæredygtighed på Musholmfonden er således en forpligtelse til at gøre en forskel for disse mennesker. Når vi udvikler konkrete løsninger for inklusion og interaktion mellem mennesker, er værdighed et utroligt centralt begreb. Det opleves som uværdigt, når mennesker med funktionsnedsættelser skal vælge en separat indgang eller rampe. Eller hvis man i unødig grad bliver afhængig af andres hjælp og assistance. Tilsvarende vælger mennesker med funktionsnedsættelser også feriecentre som rejsemål af samme grunde som alle andre. De ønsker at være sammen og opleve noget spændende. Det er derfor et centralt omdrejningspunkt for projektet som helhed og for planløsningen i særdeleshed, at der skabes optimale muligheder for at mødes og være sammen under et ferieophold, et idrætstævne eller en konference både på det formelle og det uformelle niveau. Social bæredygtighed hænger derfor sammen med den arkitektoniske bæredygtighed, fordi arkitekturen skal være med til at fortælle historien og understøtte den målsætning, at alle forlader MBF som ambassadører for centret, og at den positive omtale medvirker til at understøtte den ønskede udvikling af MBF. MÅLSÆTNING: Målsætningerne er: at give mennesker med en funktionsnedsættelse mulighed for at holde ferie i omgivelser, der er state of the art inden for Independent Living At give den enkelte mestringsoplevelser både inde og ude at kunne færdes i naturen og opleve naturen (se, lugte, føle, høre) på egne præmisser at kunne bevæge sig i centret, hvor bevægelsen bliver en oplevelse i sig selv at mennesker med funktionsnedsættelse kan holde ferie sammen med venner og familie uden funktionsnedsættelse og opnå fælles oplevelser at arkitektur og funktionalitet overalt integreres, således at alle får en positiv oplevelse at give mulighed for aktivitet, der kan bidrage til en højere livskvalitet at give mulighed for oplevelser, og at færrest mulige er afskåret fra at få en oplevelse at være det foretrukne feriecenter for en bred vifte af mennesker med funktionsnedsættelse at alle gæster tager hjem som ambassadører for centret 23

24 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 4 Økonomisk bæredygtighed Den økonomiske bæredygtighed i projektet er naturligvis en afgørende forudsætning for MBF s vækstpotentiale og overlevelse i fremtiden. Udbygningsprojektet skal selvfølgelig være med til at sikre, at MBF får tilført så kvalitativt stærke oplevelser og aktivitetsmuligheder som overhovedet muligt inden for anlægsbudgettets ramme, dvs. mest mulig value for money. Men som nævnt i afsnittet om forretningsplan og forrige afsnit om social bærerdygtighed henvender man sig også til en begrænset og særlig målgruppe. De sociale forpligtelser sætter et naturligt loft over udlejningsprisen, og man er underlagt visse begrænsninger i forhold til at genere et driftsoverskud. Omkostninger til drift, vedligehold, rengøring, energi og løn har enorm betydning for centrets fremtidige rammebetingelser. Udbygningsprojektets indflydelse herpå kan ikke overvurderes, og derfor skal der fra første færd gøres overvejelser om drifts- og arbejdstidsbesparende løsninger. Intelligente tekniske løsninger og elegant disponering kan spare både mandetimer og medarbejderkompetencer. Materialevalg og velafprøvede løsninger kan sikre lave rengøringsog vedligeholdelsesomkostninger. Miljømæssig bæredygtighed kan holde energiomkostningerne på et fornuftigt niveau. Men det allervigtigste er naturligvis anlægsbudgettets overholdelse. Det er Musholmfondens ambition, at MBF efter udbygningen besidder attraktive faciliteter og har en størrelse, der sikrer det økonomiske fundament. MÅLSÆTNING: Målsætningen for den økonomiske bæredygtighed i såvel opførelsesfasen som i driftsfasen er: at MBF opføres inden for den afsatte økonomiske ramme at centret bliver så attraktivt, at det er muligt at opnå de opstillede mål til det fremtidige antal overnatningsdøgn at vedligeholdelsesomkostninger kan holdes inden for det afsatte estimat på 150 kr./m 2 bebygget areal at indretningen bliver, således at personalebehovet kan minimeres mest muligt og muliggøre, at personalet kan have flere funktioner at udgifterne til drift (energiforbrug, rengøring, driftsmidler, personaleomkostninger m.m.) kan minimeres 24

25 4 BÆREDYGTIGHED OG TILGÆNGELIGHED Foto: Bo Nymann Foto: Nils Rosenvold Foto: Jesper Voldgaard Jeg er vild med at arbejde med unge. Jeg tror, det giver dem noget, at de kan se, at jeg kæmper for musikken på trods af min sygdom. Der er min udfordring, og de har deres. Martin Larsen, rapper, musikpædagogisk medarbejder i en fritidsklub, har muskelsvind Jeg kunne slet ikke forestille mig at gå hjemme på førtidspension. For mig er det vigtigt at være på arbejdsmarkedet, have kolleger og bidrage til samfundet. Og så betyder det da også noget at tjene sine egne penge. Jesper Holm Juhl, teknisk designer, ansat i fleksjob på en maskinfabrik, har muskelsvind Jeg gør en forskel. Jeg er jo ikke blevet ringere til mit arbejde, fordi jeg har fået sygdommen. Jeg har masser at byde ind med, og for mig betyder det at være på arbejdsmarkedet, at jeg føler mig normal. Jeg ved, at jeg kan andet end at være handicappet. Jeg ved, at jeg kan bruges til noget, og at der er nogle, der har brug for mig. Pernille Nielsen, pædagog, ansat i fleksjob, har muskelsvind 25

26 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 5. FUNKTIONSPROGRAM På modstående side er angivet et overordnet funktionsdiagram for de samlede ønsker til MBF. Den stiplede linie midt igennem diagrammet angiver, at der i disponeringen af kursusfaciliteter og de øvrige faciliteter ønskes taget højde for, at nogle faciliteter kræver mulighed for ro og fordybelse (refleksion), mens andre faciliteter skal inspirere til aktivitet (socialisere). Diagrammet angiver også, at man ønsker en central ankomst, som også kan blive et omdrejningspunkt for aktivitet, og som kan blive et mødested eller hjerterum om man vil. Blå cirkler angiver bestående faciliteter, mens røde cirkler angiver faciliteter, der nybygges eller ombygges og dermed indgår i konkurrencen. Nedenstående er de enkelte faciliteter beskrevet mere detaljeret i et vejledende rumprogram. Vejledende rumprogram Rumprogrammet, der er vedlagt som bilag, angiver Musholmfondens minimale forventninger til byggeriet. De steder, hvor der er angivet nettoarealer, er disse at betragte som minimumsarealer. Det påhviler konkurrencedeltageren selv at vurdere det nødvendige behov med henblik på at optimere projektet. I det vejledende rumprogram er det angivet, om et rum/funktion er basis eller ønske. Dette er et udtryk for en prioritering, idet basis skal indgå i løsningen, mens ønske er et ønske, man gerne ser indeholdt i løsningen, men som under hensyntagen til den samlede økonomiske ramme kan udgå. Opmærksomheden henledes på, at der ønskes et forslag, der er så robust, at antallet af 1-rums boliger kan variere inden for de angivne rammer. Designmanual Musholm Bugt Feriecenter har i forbindelse med en revitalisering af de eksisterende etaper fået udarbejdet en designmanual, der er retningsgivende for den fremadrettede indretning. Det forventes, at den arkitektoniske linje heri videreføres i forbindelse med udvidelsen. Designmanualen er vedlagt som bilag. Specifikke tekniske forhold Der er defineret nogle få specifikke tekniske forhold, der ultimativt ønskes indarbejdet. Det understreges, at de nævnte forhold ikke er en udtømmende liste. Alle adgangsdøre for MBF s gæster skal forsynes med automatik. Dette gælder også branddøre mm, der ikke fastholdes af ABDL anlæg. Undtaget er interne døre i den enkelte bolig samt toiletdøre og døre, hvortil gæster ikke forventes at have adgang. Alle boliger, herunder de eksisterende skal desuden forsynes med moderne låseteknologi inden for hotel- og restaurationsbranchen. Det forventes desuden, at der som noget helt selvfølgeligt er tænkt elektricitetssparende foranstaltninger ind i forhold til både belysning og ventilation, således at disse automatisk reguleres efter, hvor mange mennesker der opholder sig i det enkelte rum (behovsstyret). Gæster med muskelsvind har behov for mere varme end øvrige gæster. Der er således behov for, at temperaturen hurtigt kan hæves til ca. 25 ⁰C, men at den også hurtigt kan sænkes til normal stuetemperatur. Dette gælder alle rum, hvor gæster opholder sig. Skønnet areal Eksist. Fremtidig Ankomst 208 m m 2 1 rums boliger m 2 Kursus 537 m m 2 Spisesal & køkken m 2 Multihal m 2 Depoter, garager m.m m 2 Samlet bruttoareal 745 m m 2 26

27 5 FUNKTIONSDIAGRAM 27

28 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 5 Ankomst Den nuværende ankomst og tilhørende administration ønskes styrket og redefineret i sin funktion. Ankomsten er gæstens første fysiske indtryk af MBF. Det er den første branding, som gæsterne møder. Ankomstfaciliteterne skal være overskuelige og imødekommende for centrets gæster. Det første, man møder, er et smilende ansigt i en fremrykket og tydelig reception. Receptionen kan være en del af de øvrige administrative faciliteter, ligesom f.eks. opholdsareal og kiosk kan integreres i denne funktion, således at personalet kan have flere funktioner. Ankomstområdet er centralt beliggende i forhold til de øvrige funktioner, og fra ankomstområdet er der en klar og tydelig forbindelse til de øvrige faciliteter, således at funktionen og opdelingen i centret er let at opfatte. I ankomstområdet forefindes et areal reserveret til Den første oplevelse og appetitvækker. Arealet er tænkt som et areal, der kan rumme en for centret karakteristisk udstilling. Det kan være en kunstudstiling, en film med skibe i Storebælt, en opstilling med elhockeykørestole o.lign. Arealet/oplevelsen skal inspirere gæsterne og pirre deres nysgerrighed for at se og opleve mere. Ud over arbejdspladsen i den fremskudte reception forefindes i administrationen 3 administrative arbejdspladser, et chefkontor samt 2 arbejdspladser til teknisk personale. Disse arbejdspladser ønskes placeret således, at der kan arbejdes uforstyrret i forhold til de aktiviteter, der foregår i receptionen, men også således at man i spidsbelastninger har overblikket og kan træde til med hjælp. Alle arbejdspladser skal indrettes, så de er tilgængelige for medarbejdere med funktionsnedsættelser. I det omfang dette ikke er opfyldt i dag, skal det rettes op i forbindelse med udbygningen. Der findes endvidere et mindre kopi- og printrum for de interne funktioner (eksisterende) samt depotrum for brochurer og diverse materiel til udlån, f.eks. kikkerter, fodbolde o.lign. Ankomstarealet skal endvidere forsynes med en mindre butik/udsalg med et begrænset udvalg af kioskvarer, souvenirs, beklædning og brugskunst. Det eksisterende serveringskøkken kan eventuelt inddrages til disse funktioner. Det er vigtigt, at ankomstarealet også er åbent for passage uden for receptionens åbningstid, da dette tjener som forbindelse mellem de to fløje. Det er derfor nødvendigt, at arbejdspladser, butiksvarer o.lign. kan lå-ses af. Foto: Per Simonsen Der er sommetider nogle, der spørger: Hvordan er det egentlig at sidde i kørestol? Og hvad skal man svare til det? Jeg har aldrig gjort andet og kan omvendt spørge: Hvordan er det at tage trapperne? Det tænker man jo ikke over? Der er mange, der har vældig travlt med at gøre tingene mere besværlige, end de er. Og har forestillinger om, at noget ikke kan lade sig gøre, uden at de har forsøgt. Mange vil sige, at det er umuligt at komme op på Den Kinesiske Mur, når man sidder i kørestol. Det tænkte jeg også først, da jeg kiggede op på den, men jeg forsøgte. Og det lykkedes! Hvor svært kan det være? Anna le Dous, medlem af De Berejstes Klub, har muskelsvind 28

29 5 FUNKTIONSDIAGRAM ANKOMST TEKNIKRUM VENTILATION KOPI/PRINT DEN FØRSTE OPLEVELSE FAKTA ANKOMST ADMINISTRATION 5 ARBEJDSPLADSER RECEPTION 1 ARBEJDSPLADS OPHOLD Åben og imødekommende reception med receptionist 3 arbejdspladser i back-office BAR/CAFÉ KIOSK Chefkontor / arbejdsplads DEPOT Kopi og print LINNEDDEPOT 2 arbejdspladser til servicepersonale Depot, linneddepot Anslået bruttoareal efter om- og tilbygning 258 m² ANKOMST KURSUSBOLIGER 29

30 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 5 1-rums boliger Brugerinvolveringen og erfaringen gennem 10 år har vist, at MBF mangler mindre udlejningsenheder. Det gennemsnitlige antal overnattende gæster er under 2 pr. udlejningsdøgn. De fleste nuværende udlejningsenheder er familiehuse på ca. 100 m 2, hvilket er for stort og dermed for dyrt, hvis man blot er et par eller rejser alene med eller uden hjælper. Derfor ønskes opført 20 1-rums boliger á ca. 30 m 2. Boligerne ønskes opført i mindre klynger eller grupper, beliggende omkring en fællesstue. Det er tanken, at 1-rums-boliger skal udgøre en state of the art-udgave med hensyn til tilgængelighed af det traditionelle hoteldobbeltværelse, men med mulighed for interaktion mellem beboerne. Boligerne skal indrettes således, at værelserne med forskellige sengeopstillinger kan fungere som dobbeltværelse, dels for par, dels for fx en person med funktionsnedsættelse og en hjælper. De skal være udstyret med eget bad og toilet, samt elsenge med natborde og mindre opholdszone med arbejdsplads. Værelserne skal være indrettet for mennesker med funktionsnedsættelser, hvorfor det skal være muligt at hjælpe en person ind og ud af sengen og til badeværelset. Værelserne skal derfor være udstyret med fuldt integreret travers loftliftsystem, hvor selve liftsmotoren kan monteres og afmonteres alt efter gæsternes behov for hjælpemidler. Opholds- og baderum skal endvidere have en størrelse, der muliggør, at man kan komme ind og ud af disse med en el-kørestol. Værelserne skal desuden udstyres med fjernsyn tilkoblet fælles antenneanlæg, trådløs internetopkobling samt mulighed for at tilslutte en elkedel for tilberedning af en kop kaffe eller te. Der ønskes IKKE et egentligt te-køkken. Det er vigtigt, at indeklimaet i boligerne bliver godt. I den forbindelse er det særlig vigtigt at være opmærksom på, at eksempelvis brugere med muskelsvind ikke tåler træk og kræver høje temperaturer, helt op til 25⁰C. Samtidig skal husene kunne bruges af forskellige brugergrupper, hvor andre kræver en stuetemperatur på ca. 21 ⁰C. Det er således et krav, at temperaturen i boligerne kan reguleres HURTIGT og nemt inden for få timer, således at temperaturen er rigtig, når gæsten ankommer til sin bolig. Til boliggrupperne ønskes en fællesstue, hvor gæsterne kan opholde sig efter f.eks. et kursus. Fællesstuerne skal invitere og indbyde til ophold. Det er således et ønske, at fællesstuerne har en god udsigt og er indrettet omkring en pejs eller brændeovn. I fællesstuerne skal der være køkkenfaciliteter, der muliggør madlavning på familieniveau. Fællesstuerne forventes at have en størrelse på ca m 2 dog tilpasset antallet af boliger i gruppen. En større del af deltagerne kan forventes at være kørestolsbrugere. Boligerne skal have adgang til fælles tilgængelig terrasse, der er så stor, at den kan rumme boligenhedens gæster, hvoraf halvdelen kan være kørestolsbrugere. Terrassen placeres i forbindelse med fællesstuen. Til en boliggruppe hører endvidere birum til teknik, depot til linned og hjælpemidler som kørestole, liftmotorer og 2 mobile badebrikse etc. I depotet forefindes endvidere rengøringsvask. Depotet placeres centralt i forhold til boligerne. Det er et ønske, at kørestole ikke opbevares, hvor de er til gene for forbipasserende. Depotet skal ligge centralt og have opladningsmulighed for kørestole. Planløsningen ønskes så robust, at det er muligt at forøge henholdsvis formindske antallet af boliger med 2 stk. 30

31 5 FUNKTIONSDIAGRAM BAD/TOILET VÆRELSE BAD/TOILET VÆRELSE BAD/TOILET VÆRELSE BAD/TOILET VÆRELSE FAKTA 1-RUMS BOLIGER 20 stk. 1-rums boliger Eget bad/toilet DEPOT/RENGØRING KØKKENFUNKTION FÆLLESSTUE TERRASSE UDSIGT 2-4 grupper af boliger omkring fællesstue BAD/TOILET VÆRELSE Depot med lademulighed Anslået bruttoareal 925 m² (nybygning) BAD/TOILET VÆRELSE BAD/TOILET VÆRELSE BAD/TOILET VÆRELSE 31

32 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 5 Kursus MBF ønsker en ombygning af konferencefaciliteterne, således at følgende bliver muligt: En konference med 150 deltagere i halvdelen af multihallen, som bespises i hhv. en spisesal og den eksisterende konferencesal. To samtidige møder med henholdsvis 75 og 30 gæster i to separate mødelokaler (eksisterende konference og mødelokale) Tre samtidige møder med hver ca. 30 gæster i tre separate mødelokaler (eksisterende mødelokale samt konference opdelt med foldevæg) Mulighed for gruppearbejde min. 3 grupper af 6 10 deltagere. De to udestuer ved etape 1B forudsættes ombygget til bibliotek henholdsvis orangeri. Bibliotek, orangeri og eksisterende pejsestue kan anvendes som grupperum. Herudover er det ønskeligt med yderligere 3 grupperum. Det forudsættes at de eksisterende mødefaciliteter ombygges, således at adgangen til mødelokalet sker via en gang og således at der skabes adgang til toiletter og øvrige rum uden at forstyrre mødeaktiviteten. De eksisterende grupperum kan ombygges til eksempelvis kursussekretariat og kopi/print. Sekretariatet skal indrettes med 2 arbejdspladser og mulighed for indbinding mm. Sekretariatet placeres i umiddelbar forbindelse med et kopi/printerrum. Kopi/printerrum skal også kunne benyttes af kursisterne. Der ønskes et depotrum, der kan være fælles for kursus- og konferencefaciliteterne. I depotet anbringes fjernsyn, mobile tavler ect. Den eksisterende konferencesal kan bibeholdes men, der ønskes etableret en mulighed for opdeling af salen med en foldevæg, således at salen kan indrettes til 2 separate mødelokaler. Konferencefaciliteterne/mødelokalerne ønskes indrettet således, at brugerne har mulighed for at opbevare deres overtøj og bagage i i lokalerne. Dette ønskes, da brugerne ofte har sidste kursusdag efter at være checket ud fra værelserne. Eksisterende toiletter ved mødelokalet og konferencesalen bibeholdes. Herudover etableres centralt placeret fælles toiletter, der kan betjene spisesal, konferencesal og multihal. Se beskrivelse heraf. Såfremt de konkurrerende ønsker at udnytte de eksisterende bygninger på anden vis er dette også muligt, blot de tilsvarende funktioner tilvejebringes i det nye. Foto: Jakob Boserup Jeg vil vise verden, at selv om jeg sidder i kørestol, kan jeg en masse. Jeg har som alle andre unge fart på og masser af fest, farver og glade dage. Jeg tager på byture, har venner og fuld skrue på. Det handler mine sange også om, for der er sgu da ingen, der gider høre mig rappe om, at jeg skal til tjek på sygehuset. De vil høre om, hvor fedt det er at gå til fest. Tonni the Man, alias Simon T. Jespersen, konferencier på Grøn Koncert, medievidenskab-studerende, har muskelsvind 32

33 5 FUNKTIONSDIAGRAM FAKTA KURSUS Konference med 150 deltagere i halvdelen af Multihallen, heraf 75 overnattende med egen seng og eget værelse, bespist i både konferencesal og spisesal DEPOT KURSUSSEKRETARIAT 2 DISPONIBLE ARBEJDSPLADSER KOPI/PRINT En konference i en konferencesal, svarende til den nuværende med op til 75 deltagere eller 35 kørestolsbrugere To samtidige møder med 75 og 30 gæster eller 30 og 15 kørestolsbrugere i to separate mødelokaler EKSISTERENDE MØDELOKALE 30 PERSONER EKSISTERENDE TOILETTER EKSISTERENDE KONFERENCE 70 PERSONER Mulighed for gruppearbejde i 3 grupper af 6-10 deltagere, heraf 5-7 kørestolsbrugere. Eksisterende pejsestue mv. kan indgå i løsningen Eksisterende konference ca. 165 m 2. Eksisterende mødelokale ca. 75 m 2 Ovenstående begivenheder skal kunne afvikles med tilstrækkelige toiletforhold, og uden at man spiser i samme lokale, som man afholder møde Uændret bruttoareal efter ombygning KONFERENCE KURSUSBOLIGER 33

34 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 5 Spisesal Der ønskes etableret en spisesal med en kapacitet til ca. 75 gæster, dog minimum 150 m 2, da der vil være variabel mængde kørestolsbrugere med kørestole af meget forskellig størrelse. Spisesalen ønskes placeret på centrets absolut mest attraktive beliggenhed om muligt med udsigt til havet. Spisesal kobler sig på opholds- og bar/caféområdet i ankomsten. Det er ambitionen, at spisesal, bar og areal til ophold bliver en mellemzone, hvor MBF s gæster kan opholde sig og have et socialt samvær i grupper uden for ferieboligerne eller kursusfaciliteterne. Faciliteterne vil endvidere skulle udlejes som selskabslokale. Faciliteterne skal være placeret således, at de er synlige for centrets gæster, og således at faciliteterne indbyder til ophold. I tilknytning til spisesalen etableres et professionelt produktionskøkken med de funktioner, der knytter sig hertil. Der skal endvidere indrettes toiletfunktion for gæsterne. Toiletfunktionen kan evt. sammentænkes med toiletter i multihallen eller konferenceafsnittet afhængig af planløsningen. Køkkenfaciliteter og tilhørende depot og lager skal indrettes således, at det kan anvendes både til bortforpagtning til en privat erhvervsdrivende på almindelige konkurrencevilkår eller til madlavning med et til lejligheden indhentet køkkenpersonale. Ved indretning af køkkenfaciliteterne er det vigtigt, at logistikken gennemtænkes. Ventilation, vareindlevering og affaldshåndtering skal udformes og placeres, således at det ikke er beskæmmende for centret og dets øvrige aktiviteter, og at funktionen ikke generer centrets gæster med støj og lugt. Køkkenfaciliteterne, der skal kunne godkendes af levnedsmiddelkontrollen, forventes at omfatte: Varegård og renovation Drikke- og konsumvarelager Depot Grovkøkken og køkken med hårdehvidevarer til køl og frost Opvask Rengøringsrum Toilet/bad og omklædning for alle medarbejdere på centret, herunder evt. køkkenpersonale Teknikrum (ventilationsanlæg for køkken og spisesal) Det samlede omfang af spisesal og køkkenfaciliteter ekskl. varegård er vurderet til et bruttoareal på ca. 275 m 2. 34

35 5 FUNKTIONSDIAGRAM BAR/CAFÉ OPHOLD FAKTA SPISESAL (70 PERSONER) SPISESAL, KØKKEN Spisesal med bespisningsmulighed for 75 personer, min. 150 m 2 DEPOT DRIKKEVARELAGER KONSUMLAGER KØKKEN GROVKØKKEN OPVASK TOILET/BAD PERSONALE RENGØRINGSRUM Tilhørende køkkenfunktion beregnet på produktion, normalt ca. 75 kuverter, men skal kunne producere op til 350 lejlighedsvis Uformelt mødested Varegård placeret, så den ikke skæmmer og generer VAREGÅRD + RENOVATION TEKNIKRUM VENTILATION Anslået bruttoareal 275 m 2 (nybygning) SPISESAL - KØKKEN KURSUSBOLIGER 35

36 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 5 Multihal Gerne i nær tilknytning til ankomsten ønskes opført en multihal. Multihallen skal anvendes til forskellige funktioner som: Idræt, større konferencer og årsmøder Kulturelle arrangementer som mindre koncerter, fester og teater Genoptræning og rehabilitering Korsør er ikke underforsynet med sportshaller. Det er derfor vigtigt, at hallen i særlig grad imødekommer behov hos mennesker med funktionsnedsættelse og kan indgå i en bredspektret rehabiliteringsindsats i såvel nationale som lokale sammenhænge. Multihallen tænkes som et eller flere rum, med flere samtidige aktiviteter. Ved større konferencer, årsmøder og kulturelle arrangementer skal disse rum kunne åbnes op og fungere som ét stort lokale. De enkelte rum kan have varierende frihøjde, afpasset til de forskellige funktioner. Opdelingen af multihallen i flere rum kan udnyttes til at give bygningen en skala, der kan tilpasses omgivelserne og de eksisterende bygninger. Multihallens skal kunne rumme en række handicapidrætsgrene, aktiviteter til tilpasset idræt og bevægelse, klatrevæg, dans og rytmisk musik. Multihallen skal kunne rumme en række baner og aktiviteter til handicapidræt jf. bilag 7. Generelt for alle aktiviteter gælder, at der skal være gulvplads nok til at to kørestole kan passere hinanden uden for banerne og at der ved siden af hver bane er plads til udskiftningsspillere, trænere ect. Handicapidrætten stiller ikke særlige krav til rumhøjde. Der ønskes dog en god rumhøjde af hensyn til anvendelsen til konferenceaktiviteter, årsmøder og kulturelle arrangementer. Ved at differentiere rumhøjden kan der skabes forskellige rumligheder, der er optimale til forskellige aktiviteter og variationen kan vedvirke til at gøre Multihallen spændende og indbydende, når lokalerne er slået sammen. En frihøjde på mellem 6 8 m anses som passende. I nicher og mellemzonen kan rumhøjden være mindre. Der stilles store funktionelle og akustiske krav til mulighederne for opdeling. Rummene tænkes udformet ved overflader, der er så robust, at de er funktionelle i forbindelse med idrætsarrangementer og så elegante, at de virker samlende og indbydende i forbindelse med eksempelvis konferencer og årsmøde. Det er en udfordring at sikre tilgængelighed samtidig med, at frihøjden maksimeres og lokalplanens rammer overholdes. Det er endvidere vigtigt, at gulvbelægningen er så friktionsfri som muligt (tilpasset kørestolsidræt) og kan vedligeholdes inden for de økonomiske rammer, herunder også med et acceptabelt ressourcetræk i centrets driftsorganisation. Oplevelsesrum Til hallen ønskes tilknyttet et oplevelsesrum. Oplevelsesrummet kan være en del af multihallen, eller det kan være en eller flere nicher eller afsnit, der kan afskærmes eller sektioneres fra. Hovedformålet med oplevelsesrummet er, at idrætsaktiviteter kan udøves som tilpasset idræt og bevægelse. Det vil sige, at regler, tempo, intensitet, udøvelse og andres mulighed for at kigge på tilpasses den enkelte gruppes eller det enkelte individs mobilitet. For mange mennesker, der ikke er tilknyttet organiseret idræt og måske er fremmede over for idræt og bevægelse, er fysisk udfoldelse ofte forbundet med at skulle overskride personlige grænser, ikke bare fysisk, men også psykisk. Det gælder især for flere mennesker med funktionsnedsættelser eller psykiske sygdomme. For disse brugergrupper er det en forudsætning for at komme i gang, at de føler sig godt tilpas og f.eks. ikke er alt for eksponerede i forhold til andre. Det er derfor vigtigt, at faciliteterne i multihallen og oplevelsesrummet inspirerer til at udfordre grænser og ikke virker hæmmende ved at bringe deltagerne i forlegenhed eller medvirker til, at de lægger bånd på sig selv. 36

37 5 FUNKTIONSDIAGRAM TEKNIKRUM GRUPPEOMKLÆDNING EVT. FREMTIDIGT WELLNESS m. Varmtvandsbassin Spa og Sauna FÆLLESTOILETTER PIT OPLEVELSES- RUM KLATREVÆG OMKLÆDNINGSKABINER Muskelsvindfondens landsmøde med 350 deltagere UNDERSØGELSE- FYSIORTERAPI AKTIVITETSAREAL FITNESSRUM RENGØRINGRUM DEPOTRUM FAKTA Multhal IDRÆTSKAPACITETSKRAV Sportsstævner med op til 220 udøvere inkl. hjælpere mm. alle overnattende i egen seng, spisende i hhv. konferencesal og spisesal Intime idrætsaktiviteter og igangsættelse for feriegæster, institutioner og mødedeltagere med 5-13 udøvere Indendørs og udendørs banesportsaktiviteter med udøvere ad gangen som f.eks. elhockey, håndbold, kørestolsfodbold, kørestolsbasket og kørestolsrugby samt badminton på motionsplan Stævne med deltagere Bordtennis, pusterørsdart, Boccia, billard, bueskydning Kørestolsdans, Aerobic, Pilates, gymnastik Lokal idrætsaktivitet med deltagere Alt skal kunne afvikles med tilstrækkeligt antal toiletter STORE EVENTS I MULTIHAL Kulturelle arrangementer med ca. 700 deltagere Der kræves ikke nødvendigvis stationære spise- og toiletfaciliteter samt møbeldepoter til disse events, men ad hoc løsninger skal beskrives og kunne implementeres Anslået bruttoareal m 2 (nybygning) MULTIHAL 37

38 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 5 Da Musholmfonden netop har en social forpligtelse over for alle dem, der ikke er kommet i gang med at dyrke idræt, kan aktiviteterne i og omkring den kommende hal spænde over et meget bredt spektrum. Fra støjende holdsport til intim pilates eller lignende, hvor deltagerne skal kunne kommunikere med hinanden og måske gøre noget, de aldrig har gjort før. Disse perspektiver skal ikke bare gennemsyre hele projektet, men også bearbejdes i forhold til den konkrete installation og det rum, man opholder sig i. På den ene side skal der i et beskedent omfang være traditionelle fitnessmaskiner tilgængelige. På den anden side skal der også tænkes kreativt i forhold til de mulige installationer, der fordrer, at folk med funktionsnedsættelser også får lyst til at øve sig og bevæge sig i rummet. Måske handler det ikke så meget om den fysiske styrke, men mere om sjove måder at kunne træne sin gangfunktion og lignende. Rummet skal være et lyst rum. Det skal kunne indfange bevægelse og dynamik i dets udformning. Multihallen skal således være optimal til mange forskellige formål og skal i visse situationer være et eksperimentarium, hvor deltagerne kan udfordre sig selv og hinanden. Nicherne tænkes også som mellemzoner eller pauserum i forbindelse med egentlige idrætsstævner. Ved idrætsstævner som f.eks. el-hockey er det vigtigt, at der i umiddelbar tilknytning til hallen findes mellemzoner, hvor deltagerne kan opholde sig, når de ikke er aktive udøvere. Det vil her være ønskeligt, at f.eks. mødelokaler og grupperum kunne indgå som en del af denne zone. Man skal være opmærksom på, at der ved sådanne stævner typisk deltager udøvere, der alle er i kørestol, og som medbringer egen el-hockeykørestol, mobil lift og 1-2 hjælpere. Det medbragte udstyr fylder en del. Det kunne her være oplagt, om man kunne etablere en slags pit-område, hvor man kan forflytte sig fra kørestol til el-hockeystol, men hvor der også findes faciliteter for opladning af batterier mm. De mange forskellige behov stiller derfor store krav til hallens multifunktionelle indretning. Der er ikke kun behov for forskellige rumligheder. Der er også forskellige hensyn til tilgængelighed, indeklima, gulvkonstruktion, belysning og akustik. Ligesom der til de enkelte sportsgrene er særlige krav til bander, opstribning og ikke mindst gulvbelægning, som skal være af træ eller andet materiale med nøjagtig tilsvarende lav friktion i forhold til kørestole. Hallen skal også kunne danne rammen om store konferencer og årsmøder med op til ca. 350 deltagere. I disse situationer skal hallen adskille sig væsentligt fra en sportshal. Udsmykning, loft og vægbeklædning skal sammen med belysning gøre det muligt at skabe en atmosfære og en intimitet, der passer til formålet. Der skal være dagslysadgang og udsyn. Der stilles store krav og forventninger til, at rummets akustik understøtter alle hallens formål både i forhold til sport, musik og møder, hvor det skal bemærkes, at netop mennesker med muskelsvind ikke har luft til at råbe en traditionel sportshal op. Den skal endvidere være forsynet med teleslynge for hørehæmmede mv. Ved kulturelle arrangementer skal hallen kunne anvendes til udstillinger, koncerter og teater med det antal gæster, hallens størrelse giver mulighed for ved en hensigtsmæssig indretning. Det forventes således, at de tekniske anlæg er indrettet med henblik på sådan anvendelse. Det være sig udluftnings- og ventilationsanlægget med hensyn til kapacitet og støj, belysningen og rummets akustiske egenskaber. Ved anvendelse til kulturelle arrangementer med mange deltagere skal flugtvejsforholdene naturligvis også være i orden. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at en stor del af deltagerne kan have funktionsnedsættelse og vil kræve hjælp ved en evakuering. Hallen skal have et samspil med udearealerne, der inspirerer til at inddrage dem, når vejret tillader det. Udearealerne kan fungere som aktivitetsrum eller som opholdsareal i forbindelse med sommermøder. Der skal endvidere være mulighed for at opstille 38

39 5 FUNKTIONSDIAGRAM midlertidige toiletfaciliteter ved arrangementer, der er så store, at det ikke er økonomisk fornuftigt at indrette permanente faciliteter hertil. Depoter Hallen skal forsynes med tilstrækkelige depotfaciliteter. Depoterne skal kunne rumme alle rekvisitter, herunder eksempelvis de kørestole, der skal anvendes til elhockey, kørestolshockey mm. Der skal ikke være depotfaciliteter for konferencestole og borde, da disse lejes og opstilles til formålet. Omklædning Det forudsættes, at omklædning i forbindelse med større stævner og lignende i vid udstrækning sker i husene, men der skal være mulighed for, at eksterne brugere kan klæde om i tilknytning til multihallen. Derfor skal der etableres omklædningsfaciliteter, der er udformet med stor mulighed for fleksibilitet med hensyn til anvendelse af grupper af forskellig størrelse og køn. Omklædningsrummene kan være en kombination af gruppeomklædningsrum med forskellige størrelser, der kan sammenlægges og omklædningskabiner, og det forventes, at adgangen kan kontrolleres og styres elektronisk fra administrationen. Der skal være faciliteter for 2 hold, og der skal være afskærmede faciliteter for den enkelte og en ægtefælle eller tilknyttet hjælper. Omklædningsfaciliteterne skal indrettes således, at disse blive anvendelige for brugere med funktionsnedsættelse. I alle omklædningsrum og kabiner skal der være brusefaciliteter og bruseleje. Omklædningsrummene til grupper skal have en kapacitet på 2 x 15 udøvere, alle kørestolsbrugere. Sportsudøverne vil i omklædningsrummet skulle klæde om til sportstøj og forflytte sig fra kørestol til sportskørestolen. Her ud over skal der indrettes 6 omklædningskabiner for en udøver med ægtefælle eller hjælper. Omklædningskabinerne kan være en del af gruppeomklædningsrummene. Omklædningskabinen udstyres med toilet, håndvask, bruser og bruserarrangement for bruseleje. Det er tanken, at disse omklædningskabiner skal indrettes, så de også kan tjene som omklædningsrum for et senere wellness afsnit og et evt. varmtvandsbassin. Omklædningskabinerne skal i forbindelse med f.eks. årsmøder og store møder kunne anvendes som toiletter. Toiletter Der skal indrettes 6 publikumstoiletter. Toiletterne indrettes som en kombination af handicaptoiletter og herretoiletter med pissoires for at undgå flaskehalse, da toiletbesøg for eksempelvis personer med muskelsvind ofte er af længere varighed. Ved større arrangementer som f.eks. årsmøder løses toiletkapaciteten ved opstilling af midlertidige toiletløsninger. Undersøgelses- og massagerum Der skal etableres et undersøgelses- og massagerum, som anvendes til fysioterapibehandling og i forbindelse med diagnosticering og kontrol foretaget af sundhedsfagligt personale. Wellness Der ønskes disponeret for et mindre wellness afsnit med sauna og spabad. Wellness afsnittet indrettes for gæster med funktionsnedsættelse, og faciliteterne skal være tilgængelige for kørestolsbrugere. Varmtvandsbassin Derudover skal der i den overordnede disponering afsættes plads til et fremtidigt mindre varmtvandsbassin på ca. 6 x 8 m. Omklædningsrummene ønskes disponeret, så de i tilfælde af wellness og varmtvandsbassin også kan betjene disse. 39

40 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 5 Depot og værksted. Der skal etableres faciliteter indeholdende værkstedsog depotfunktion, samt 3-4 affaldsstationer, der er indrettet til at opfylde kravene for Grøn Nøgle. Der etableres værkstedsfunktion for servicepersonalet. Værkstedet skal anvendes til forskellige vedligeholdelsesopgaver, og skal ud over arbejdsbord indeholde stationær multimaskine. I umiddelbar tilknytning til værkstedet etableres et stort depotrum. Depotrummet skal have adgang direkte til det fri via en 3 m. ledhejseport eller tilsvarende. I depotet vil der skulle opbevares forskellige rekvisitter til udendørsaktiviteter som telte og fiskegrej, men der skal også kunne opbevares en el-seng i forbindelse med f.eks. service, diverse backup hjælpemidler samt græsslåningskøretøj og snerydningsmateriel. Foto: Helene Bagger Jeg vil gerne være med til at skubbe til unge mennesker. Få dem til at flytte deres grænser. Det har jeg selv gjort hele mit liv, og det vil jeg gerne give videre. Jesper E. Sørensen, digital integrator, træner og rollemodel i Muskelsvindfondens m-power-projekt, har muskelsvind 40

41 5 FUNKTIONSDIAGRAM DEPOT VÆRKSTED FAKTA Depot, garage mv. Opbevaring til haveredskaber Opbevaring til plæneklipper og snerydningsmateriel Depot til aktivitetsudstyr (cykler, fiskestænger, kajakker osv.) Værksted for løbende vedligehold Anslået bruttoareal 60 m² (nybygning) 41

42 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 5 Udearealer Udearealerne ved MBF er en vigtig ressource, der skal udnyttes bedre, end de er i dag. Musholmfondens helt overordnede vision for udearealerne er, at et ophold på MBF skal være en naturoplevelse og inspirere til et aktivt friluftsliv, hvorfor bearbejdningen af udearealerne ikke må føre til en park- eller havelignende oplevelse af udendørsrummet. Der skal her tages store hensyn til centrets begrænsede medarbejderressourcer, der i al væsentlighed rækker til at slå græs og lettere beskæring i vækstsæsonen. Det er ønsket, at der i forbindelse med konkurrencen sker en bearbejdning af udearealerne, men gerne med udgangspunkt i de bestående anlæg. Ønsket er således, at man aktiverer nogle af de områder, der i dag ligger ubenyttede hen. I hele samfundet sker der en udvikling hen imod den mere spontane og selvorganiserede idræt, hvor uderummet kan blive en attraktiv idrætsfacilitet. Denne udvikling med tilhørende eksempler er beskrevet i Aktiverende arkitektur i byens rum. Eksemplerne er imidlertid i det alt væsentlige kun velegnet for personer uden funktionsnedsættelse. Tanken er således at overføre de her beskrevne visioner, men på præmisserne af tilpasset idræt og bevægelse. I dag er stisystemet ofte anvendt til vandreture, hvor naturen kan opleves eller de faste belægninger omkring husene anvendes til kørestols tag fat. Det er hver for sig fine eksempler på anvendelse af uderummet, men det kan udbygges i langt højere grad. Stierne med forskellige belægningstyper, længder og stigninger vil kunne danne grundlag for bevægelse og oplevelse i en kørestol, manuel som elektrisk, eller for en cykeltur på tandemcykel, Christianiacykel eller håndcykel. En udendørs multibane kunne danne grundlag for en gang elhockey eller lignende, når vejret tillader det. Diverse baner til boccia eller ærtepose dart vil kunne integreres i udearealerne. Udendørs fitnessfaciliteter særligt indrettet for personer med funktionsnedsættelse er næppe set andre steder. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse vil mange aktiviteter også kunne anvendes som teambuildingsøvelser for personer med og uden funktionsnedsættelse. Stranden og vandet vil kunne anvendes til kano-, kajak- eller tømmerflåde-sejlads. I forbindelse med spisesalen og den tilhørende udendørsterrasse kan der med fordel også tænkes i fællesgrill, udendørspejs og overdækning, der kan styrke interaktionen mellem gæsterne og være med til at forlænge udendørssæsonen. Bålpladser eller lignende kan også være med til at styrke og stimulere friluftslivet. Skibet er også et eksempel på en gammel, urealiseret drøm om et inkluderende legeskib, anbragt så man kan skue ud over Storebælt. Et skib, der kan rumme lege for børn med og uden funktionsnedsættelse, og hvor også kommandobroen er tilgængelig for enhver. Foran de eksisterende boliger ønskes en terrænregulering, der muliggør, at man kan se havet fra kørestol. 42

43 5 FUNKTIONSDIAGRAM FAKTA Udearealer Stisystemer velegnet for kørestole, men med forskellige sværhedsgrader FAKTA - UDEAREALER Overdækket bålplads Stisystemer velegnet for kørestole, men med Udendørsmultibane forskellige sværhedsgrader Overdækket bålplads Skibet Udendørsmultibane Hyggekroge med læ Skibet Hyggekroge med læ Natur som vigtig ressource Natur som vigtig ressource Udendørs fitnessfaciliteter Udendørs fitnessfaciliteter 48 43

44 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 6. KONKURRENCEBETINGELSER Konkurrencen er udskrevet af Musholmfonden og afvikles i to trin. Første trin er en projektkonkurrence med et begrænset antal deltagere udskrevet efter reglerne om projektkonkurrence i Udbudsdirektivet nr. 2004/18/EF af 31. marts Konkurrenceforslaget skal afleveres med al tekst på dansk såvel på plancher som i projektmapperne. Efter konkurrencen er kontrakt- og arbejdssproget dansk. Ordregiverne er: Musholm Fonden (Erhvervsdrivende fond) c/o Muskelsvindfonden Kongsvang Allé Århus C Ingeniørarbejdet blev udbudt i EU-udbud i år Ingeniør på de traditionelle ingeniørdiscipliner (Konstruktioner, el og vvs) er Rådgivende ingeniørfirma Dausgaard & Nyboe ApS, Ryvangs Allé 91, 2900 Hellerup. Projektet udbydes med arkitekt- og landskabsarkitektarbejdet i delt rådgivning på grundlag af nærværende konkurrenceprogram. Arkitektrådgivningen skal omfatte ydelser i henhold til aftaleudkastet, der er vedlagt som bilag. (jf. Danske Arks ydelsesbeskrivelse). Konkurrencens sekretær: Arkitekt MAA Flemming Deichmann Arkitektfirmaet Flemming Deichmann Præstevænget 4, Jersie 2680 Solrød Strand Mail: [email protected] Tlf.: Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet udgøres af nærværende konkurrenceprogram med tilhørende bilag, samt de spørgsmål og svar, eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser til de konkurrerende, der måtte fremkomme i løbet af konkurrenceperioden. Konkurrencens tidsplan Konkurrencen vil blive afviklet efter følgende tidsplan: Konkurrencens trin 1: Konkurrencens trin 2: Konkurrencens trin 1 Trin 1 - selve projektkonkurrencen foregår anonymt, hvorefter vinderen eller indtil 3 vindere efterfølgende vil blive indbudt til at deltage i et udbud efter forhandling uden offentliggørelse i henhold til direktivets artikel 331, stk. 3. Anonymiteten opretholdes, indtil dommerkomiteens afgørelse foreligger. Trin 1 - Konkurrenceforslagets omfang Konkurrenceforslaget skal indeholde: Situationsplan, der viser den samlede bebyggelse med et forslag til den landskabelige tilpasning og placering af strandbeskyttelseslinje samt placering og karakter af de nære udearealer, parkering, legeområder, stiforbindelse mv. Målestok 1:500 Koncept for byggeriets udformning omfattende plan, snit og facader, der redegør for forslagets hovedidé, disponering, arkitektoniske hovedgreb, tilgængelighed og funktionalitet. Målestok1:200 Plan og facadeudsnit i relevant målestok til belysning af væsentlige elementer eller karakteristiske elementer i forslaget ek - sempelvis ferieboligernes indretning, særlige løsninger for tilgængelighed, bebyggelsens ydre fremtræden og materialevalg Rummelige illustrationer, der viser bebyggelsens fremtidige karakter og de rummelige sammenhænge Summarisk beskrivelse, der redegør for forslaget i forhold til konkurrenceprogrammets 44

45 6 KONKURRENCEBETINGELSER bæredygtighedsmodel (se side 21). Arealopgørelse, opgjort i brutto- og nettoarealer. Arealopgørelsen skal indgå i beskrivelseshæftet Økonomisk redegørelse omfattende overslag for den samlede investering og vedligeholdelsesbudget for de første 10 år baseret på overordnede bygningsdele. Trin 1 - bedømmelse Konkurrenceforslagene vil blive bedømt ud fra følgende kriterier i uprioriteret rækkefølge: Sammenfattende arkitektonisk, æstetisk, funktionel og teknisk vurdering i forhold til konkurrenceprogrammet, herunder projektets respekt for den bestående arkitektur og området i sin helhed Projektets evne til at forene de 4 hjørneflag i visionen: Bæredygtig arkitektur, social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed Innovative løsninger inden for Independent Living (integration mellem arkitektur og tilgængelighed) Økonomisk redegørelse for anlæg og vedligehold Tro & Love erklæring vedrørende ubetalt gæld til det offentlige i henhold til lovbekendtgørelse nr. 336 af Tro & Love erklæring om, at virksomheden ikke befinder sig i en situation som nævnt i Udbudsdirektivets artikel 45, st. 2, litra a), b), c), e) og f) Serviceattest udstedt af Erhvervs- og Selskabssstyrelsen, som ikke er over 6 måneder gammel. Trin 1 forslagets udførelse Forslaget afleveres som 3 plancher i A0 format, der tilsammen ikke fylder mere end 1,2 m. i højden og 2,6 m. i længden. Forslaget skal være anonymt, og samtlige tegninger mv. skal i nederste højre hjørne mærkes tydeligt med et 5-cifret kendingstal. Tegningerne skal være forsynet med en ophængningsplan. Tegningerne må ikke indleveres sammenrullet. Tegningerne skal udføres i en teknik, der muliggør en klar opfattelse af forslaget. Endvidere skal indleveres en kortfattet beskrivelse, der supplerer tegningsmaterialet med oplysninger om forslagets arkitektoniske hovedidé og hoveddisponering samt indpasning i landskabet og koblingen til det eksisterende bygningsanlæg. Endvidere beskrives materialevalg, konstruktioner, bæredygtighedstiltag samt særlige løsninger omkring tilgængelighed Der vedlægges nedfotograferede tegninger af forslaget i A3 format. Alle tegninger i mappen forsynes om muligt med tydelig angivelse af målestoksforholdet. Materialet afleveres i 20 eksemplarer. Ovennævnte materiale skal endvidere foreligge på en cd-rom, som afleveres sammen med forslaget i sin helhed. Denne cd-rom skal desuden indeholde alle illustrationer i jpg format. Modeller modtages ikke - dog gerne modelfotos. Materiale udover det nævnte vil ikke blive optaget til bedømmelse. Der modtages kun ét forslag fra hver tilbudsgiver. Trin 1 - aflevering Forslaget til første fase skal fremsendes senest den 3. oktober Kvittering eller kopi heraf som dokumentation for rettidig forsendelse skal fremsendes til konkurrencens sekretær: Arkitektfirmaet Flemming Deichmann Præstevænget 4, Jersie 2680 Solrød Strand Att.: Flemming Deichmann Forslaget inkl. medfølgende materiale skal være mærket Projektkonkurrence - Musholm Bugt Feriecenter. Forslaget skal afleveres under mærke, der sikrer abso- 45

46 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 6 lut anonymitet under modtagelse og bedømmelse. Ved valg af forsendelsesform er det konkurrencedeltagerens eget ansvar, at tidsfristen overholdes. Alle plancher og hæfter skal mærkes med et 5 cifret vilkårligt valgt kendingstal og være indpakket i neutral emballage uden afsender. Trin 1 - Tilbud Arkitektrådgiverens tilbud skal omfatte udfyldt tilbudsliste underskrevet med kendingstal. Alle dokumenter, der indeholder firmanavn eller andet, der bryder anonymiteten, skal være i lukket navnekuvert mærket med kendingstal og med markering af indhold. Trin 1 - Navnekuvert Vedlagt afleveres selvstændigt en neutral kuvert med teksten Tilbud Musholm Bugt Feriecenter og med det valgte kendingstal, indeholdende 2 eksemplarer af udfyldt tilbudsblanket, der kun underskrives med kendingstallet. Yderligere afleveres selvstændig neutral kuvert med teksten Tilbud Musholm Bugt Feriecenter Underskrift, indeholdende 2 eksemplarer af udfyldt tilbudsblanket med tilbudsgivers underskrift, stempel og kendingstal. Konkurrencens trin 2 Trin 2 dialog og forhandlingsfasen gennemføres parallelt mellem udbyderen og de indtil 3 vindere af konkurrencens trin 1. Dialog- og forhandlingsfasen forventes at kunne afdække firmaernes evne til at deltage kvalificeret i den videre proces samtidig med, at der skabes mulighed for ved fornøden viderebearbejdning inden for rammerne af det enkelte vinderprojekt at forstærke projektets løsninger i forhold til dommerkomiteéns afgørelse og detaljere løsninger inden for eksempelvis tilgængelighed. Endvidere analyseres evne og robusthed i forhold til overholdelse af den økonomiske ramme og det vedligeholdelsesmæssige budget. D & N A/S er tilknyttet i dialog- og forhandlingsfasen for at vurdere projektet i forhold til de ingeniørmæssige dicipliner. Dialog og forhandlingsforløbet fastlægges endeligt, når vinderne af konkurrencens trin 1 er fundet, idet indholdet af de modtagne konkurrenceforslag har betydning herfor. Følgende elementer forventes dog at indgå i forhandlingsforløbet: Afklaring af eventuelle usikkerhedselementer i forhold til forståelsen af konkurrencebesvarelsen Fornøden viderebearbejdning inden for rammerne af det afleverede forslag Projektets evne og robusthed i forhold til overholdelse af den økonomiske ramme, herunder evt. supplerende undersøgelser og beregninger ift. det økonomiske overslag Forslag til den kommende tværgående proces for færdiggørelse af program og dispositionsforslag, herunder rådgivernes evne til dialog med brugere og ekspertgrupper. Forslag til organisering af projektets gennemførelse, herunder fastlæggelse af projekteringsledelse og byggeledelse samt bemanding af opgaven. Der skal som minimum vedlægges CV er for følgende personer: Projektleder, KS-ansvarlig, ansvarlig for bæredygtighed og energidesign samt projekterende arkitekter og konstruktører. Honorartilbud 46

47 6 KONKURRENCEBETINGELSER Trin 2 - Bedømmelse Dialog og forhandling foretages af byggeudvalget og bygherrerådgiveren, der efter endt forhandling afleverer skriftlig redegørelse og afrapportering om forhandlingsforløbet til dommerkomitéen. I dialog- og forhandlingsforløbet kan indkaldes særlige sagkyndige, herunder fagdommere. D & N A/S tilknyttes i denne fase. På baggrund af afrapporteringen udpeges den endelige vinder af dommerkomitéen. Den endelige bedømmelse af konkurrenceforslaget vil ske ud fra nedenstående kriterier med tilhørende vægtning: Projektet - 70% Projektforslagets æstetiske og funktionelle kvalitet og projektets "robusthed" i forhold til overholdelse af den økonomiske anlægsramme og vedligeholdelsesramme. (Se i øvrigt bedømmelse - trin 1) Organisering - 15% Projektets organisering og CV for tilknyttede medarbejdere samt evne til at inddrage brugergrupper og ekspertgrupper i projektforløbet. Honorartilbud - 15% Det i forbindelse med trin 1 afgivne honorartilbud. Honorartilbud og rådgivningsaftale Udbudsform Projektet skal udbydes i hovedentreprise på baggrund af hovedprojekt. Økonomisk ramme Den økonomiske ramme for projektet er maksimalt 61,7 mio. kr. ekskl. moms. Rammen er endelig og indeks reguleres ikke. Rammen kan under ingen omstændigheder overskrides. Tilbud Arkitektrådgiver inkl landskabsarkitekt og øvrige tilknyttede konsulenter afgiver tilbud på rådgivning jf bilag 5 og 6. Tilbuddet gives som procent af entreprisesummen (E) efter det viste princip. I forbindelse med konkurrencens fase 2 konverteres honoraret til et fast honorar. + Hovedentreprenørens tilbudssum + Udgifter til årstidsbestemte vinterforanstaltninger = Entreprisesum (E) + Arkitektrådgivning som % af E + Øvrige underrådgivere som % af E + Projekteringsledelse som % af E = Byggeudgift (økonomisk ramme) 61,7 mio. kr. + Disponeret til diverse forbedringer på eksisterende byggeri (ikke indeholdt i konkurrencen) + Diverse omkostninger (forbrug, tilslutningsafgifter, byggesagshonorar, uforudsigelige udgifter bygherrerådgivning, ingeniørrådgivning mm) + Løst inventar herunder fast monterede lifte og bygherreleverancer) + Afholdte udgifter, glasgang og gruppebolig = Bygherrens samlede opførelsesomkostninger 100 mio.kr. 47

48 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 6 I forbindelse med projektkonkurrencen skal rådgiverne udarbejde en økonomisk redegørelse, der sandsynliggør, at såvel anlægsøkonomien som vedligeholdelsesomkostningerne kan holdes inden for de afsatte rammer. I bedømmelsesfasen vil den økonomiske redegørelse blive verificeret og indgå som et bedømmelsesparameter. Rådgiveraftale Rådgiveraftale forventes indgået på grundlag af bilag 6, der er en del af tilbuddet. Grundlaget for aftalen er Almindelige bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR89) med de tilføjelser og ændringer, der fremgår af aftalen, bilag 6. Danske Ark, PLR og FRI s ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning, Danske Ark og FRI s ydelsesbeskrivelse Som udført af februar Betingelser og øvrige bestemmelser Spørgsmål Med henblik på at sikre, at tilbud udformes korrekt i overensstemmelse med de stillede krav, kan tilbudsgiver skriftligt stille spørgsmål til udbudsmaterialet til konkurrencesekretær Flemming Deichmann. Spørgsmålene vil blive besvaret løbende og således, at spørgsmål og svar vil blive tilstillet samtlige konkurrencedeltagere Fristen for at stille spørgsmål i projektkonkurrencen udløber den 6. september 2012, men det henstilles, at spørgsmål, der vedrører selve konkurrenceprojektet, ikke fremsendes senere end én uge før ovennævnte frist. Forsikring og forslag Forslagene forsikres IKKE af bygherren. Internat I perioden den august gennemføres et internat på Musholm Bugt Feriecenter af 1½ dags varighed. Der forventes 2-3 deltagere fra hvert af de bydende teams. Program for internatet fremsendes senere. På internatet vil konkurrenceprogrammet blive gennemgået, og der vil være indlæg fra forskellige bruger- og ekspertgrupper. Internatet er endvidere en oplagt mulighed for besigtigelse og for at sætte sig ind i stedets ånd og kultur. Internatet afholdes på Musholm Bugt Feriecenter, Musholmvej 100, 4220 Korsør. Tilmelding til internatet, inkl. antal deltagere, skal være fremme hos Årstiderne Arkitekter senest 17. august Dommerkommité Bedømmelse af tilbuddene foretages af en af bygherren nedsat komité bestående af: Formand for Muskelsvindfonden og Musholmfonden, Evald Krog Direktør i Muskelsvindfonden og Musholmfonden, Henrik Ib Jørgensen 2 fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening Lars Autrup, Realdania En repræsentant omkring handicapidræt En repræsentant omkring tilgængelighed Rådgivere for dommerkomiteen: Årstiderne Arkitekter A/S D&N A/S Erik Jørgensen. Arbejdsmarkedets Feriefond Simon Rune Sørensen, bruger og arkitekt Konkurrenceprogrammet er godkendt af dommerkomiteen. Vederlag Bygherren betaler til hver deltager et vederlag på kr ,- ekskl. moms for et gennemarbejdet og konditionsmæssigt forslag. Vederlaget udbetales, når 1. trin af konkurrencen er afgjort. Vinderne af 1. del af konkurrencen modtager hver yderligere kr ,- ekskl. moms for at deltage i det efterfølgende udbud 48

49 6 KONKURRENCEBETINGELSER Foto: Privatfoto Foto: Helene Bagger Foto: Helene Bagger Mit udgangspunkt i livet er, at jeg kan alt, og jeg synes, at jeg får bevist, at det passer. Det kan godt være, at jeg ikke kan slå saltomortaler eller bære 80 kilo tøj, men jeg fungerer som menneske. Jeg må bare gøre tingene anderledes. Jeg er af den overbevisning, at man først bliver handicappet den dag, man mener, at man ikke kan noget. Jeg er her, fordi min kreativitet fungerer, og fordi jeg har en passion for tøj og en lyst og passion for livet, og det er sgu det allervigtigste i denne branche. Henrik Silvius Ibsen, showstylist, modeblogger, har muskelsvind Jeg er først og fremmest Sarah. Og hvis der skal fokuseres på min muskelsvind, så har jeg et handicap. Jeg er ikke mit handicap. Vi skal skabe en forståelse for, at handicap ikke er et individuelt problem, men et samfundsproblem. For handicap opstår jo i mødet med samfundet. Når jeg ikke kan komme ind i en bygning, fordi den er utilgængelig, får jeg påført et handicap. Det er trapperne, der er problemet, ikke min krop. Sarah Glerup, kommunikationsrådgiver for Enhedslistens Folketingssekretariat, har muskelsvind Jeg går jo ikke rundt og føler mig handicappet hele tiden. Kun når jeg er i nye og uvante situationer. Og i virkeligheden er det slet ikke muskelsvind, der er mit handicap. Det er trapper! Og fordomme! Og så den skide afhængighed! Det er, når andre opfatter mig som en af de handicappede. Hvem er det? Vi er ikke en gruppe. Vi er forskellige mennesker! Antoniett Vebel Pharao, studerende, har muskelsvind 49

50 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 6 efter forhandling. De to vederlag til den endelige vinder betragtes som et áconto honorar, der fratrækkes honoraret i den vedlagte honoraraftale. Rettigheder Ophavsretten til et konkurrenceforslag respekteres og forbliver altid hos forslagsstilleren. Den materielle ejendomsret til de indsendte forslag tilhører dog konkurrenceudskriveren. Tankevækkende episode: En pige i el-kørestol ankommer til Musholm Bugt Feriecenter sammen med sin mor og drøner straks ud mod badeværelset i ferieboligen. Mor: Vi har kun været i bilen, hvorfor skal du så vaske fingre nu? Pigen: Fordi jeg kan. Tredjepart har ret til at gengive de indsendte forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier, dog kun med angivelse af forslagsstillernes navne. Ved arbejdets overdragelse til vinderne af konkurrencen forbeholder konkurrenceudskriveren sig ret til at benytte idéer fra de øvrige indsendte forslag. Udstilling: Efter den afsluttende bedømmelse af andet trin vil alle seks forslag blive udstillet på Musholm Bugt Feriecenter. Nærmere herom meddeles senere. Returnering Forslagene returneres ikke. 50

51 6 KONKURRENCEBETINGELSER Foto: Per Morten Abrahamsen 51

52 Udarbejdet af i samarbejde med Musholmfonden