MUSHOLM BUGT FERIECENTER [Oplevelser med plads til forskelle]

Transkript

1 MUSHOLM BUGT FERIECENTER [Oplevelser med plads til forskelle] Musholmfonden Konkurrenceprogram august 2012

2 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDBYDELSE OG FORMÅL KONKURRENCENS BAGGRUND...6 Vision og grundidé Independent Living Empowerment Forretnings- og strategiplan Idéoplægget Om Muskelsvindfonden Programmeringsprocessen 3. KONKURRENCEOMRÅDET...16 Historie Beliggenhed Planmæssige forudsætninger 4. BÆREDYGTIGHED OG TILGÆNGELIGHED..20 Arkitektonisk bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed 5. FUNKTIONSPROGRAM...26 Vejledende rumprogram Designmanual Specifikke tekniske forhold Ankomst 1-rums boliger Kursus Spisesal Multihal Depot, garage mv. Udearealer 6. KONKURRENCEBETINGELSER...44 Konkurrencens trin 1 Konkurrencens trin 2 Honorartilbud og rådgivningsaftale Betingelser og øvrige bestemmelser Internat BILAG (vedlagt digitalt.) Bilag 1 Situationsplan, med angivelse af konkurrenceområdet Bilag 2 Eksisterende tegninger Bilag 3 Orienterende geotekniske undersøgelser Bilag 4 Lokalplan nr. 1100, april 2012: Musholm Bugt Feriecenter Bilag 5 Tilbud på arkitektrådgivning Bilag 6 Udkast til arkitektrådgivningsaftale Bilag 7 Foreløbigt Rumprogram og baneprogram Bilag 8 Litteraturhenvisninger Bilag 9 Designmanual 3

4 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 1. INDBYDELSE & FORMÅL Musholmfonden indbyder hermed nedennævnte 5 prækvalificerede arkitektfirmaer til at deltage i projektkonkurrence om udvidelse af Musholm Bugt Feriecenter, i det følgende benævnt MBF. Projektet omfatter tilbygning og eventuel ombygning af eksisterende forhold, således at centret tilføres flere aktivitetsmuligheder og større kapacitet og består af: Multihal med tilhørende faciliteter til fitness og fysioterapi 20 nye et-rums boliger Tilpasning af konferencefaciliteter Spisesal og køkken Aktive udearealer, der inspirerer til friluftsliv og aktivitet Depot og værksted Det er Musholmfondens ønske og ambition, at centret efter udbygningen vil fremstå som et af verdens mest tilgængelige og smukkest beliggende ferie- og aktivitetscentre, hvor alle mennesker uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund, seksuel orientering eller funktionsnedsættelse vil blive mødt af aktivitetsmuligheder frem for begrænsninger. Den juridiske ramme for MBF er Musholmfonden, der er en erhvervsdrivende fond, hvis primære formål er at etablere gode, attraktive og aktivitetsbaserede faciliteter til gavn for mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse. Musholmfonden er stiftet af Muskelsvindfonden, som er en medlemsforening for mennesker med muskelsvind og deres familier. I Musholmfondens bestyrelse sidder fem medlemmer udpeget af Muskelsvindfondens bestyrelse og to medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer. MBF er udbygget over to etaper med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond. De to etaper stod færdig i 1998 og En evt. tredje etape kunne kun realiseres med lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis vi kunne sandsynliggøre, at centret ville kunne opnå en positiv driftsøkonomi efter udbygningen. I december 2008 besluttede Arbejdsmarkedets Feriefond, at disse forudsætninger var opfyldt med Musholmfondens nye forretningsplan og strategi for centrets fremtid. Efterfølgende har Realdania og A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formål bidraget med hver 10 mio. DKK, mens Slagelse Kommune har givet 3 mio. DKK. Den resterende del af finansieringen, der nu muliggør realiseringen af udvidelsen, er bevilget af Muskelsvindfonden. I 2011 har Musholmfonden som en del af det samlede projekt opført ny glasgang til den første etape og gennemført projektering af ny gruppebolig. Opførelsen af den nye gruppebolig forventes gennemført uden for konkurrencen. Efter forudgående prækvalifikation er følgende hold udvalgt til at deltage i projektkonkurrencen: AART architects A/S, Aarhus BSAA URBANlab, Aarhus Keinicke & Overgaard Arkitekter, Frederiksberg Bexcom v/ Karin Bendixen, Aarhus Christensen & CO Arkitekter A/S, København PK 3, København Lone Sigbrand, SBi AKP design Arkitektfirmaet C.F. Møller, København Teknologisk Institut Cubo Arkitekter A/S, Aarhus Preben Skaarup Landskabsarkitekt, Aarhus CEBRA A/S arkitekter, Aarhus Schønherr A/S, København Thorslund DK ApS, Aalborg 4

5 1 INDBYDELSE OG FORMÅL Foto: Per Morten Abrahamsen 5

6 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2. KONKURRENCENS BAGGRUND Vision og grundidé Visionen med MBF er at skabe gode, attraktive ferie- og fritidsoplevelser med plads til forskelle, hvor aktiviteterne kan tilpasses den enkeltes kompetencer, ambitionsniveau og funktionsevne. Formålet med den kommende udbygning er at understøtte denne vision. Vi ønsker et feriecenter, der i hele sin udformning og arkitektoniske stil inspirerer til deltagelse, fællesskab, læring og samvær. Hvor tilgængelighed i bredest mulige forstand er så naturlig og indarbejdet, at man nærmest ikke lægger mærke til den. Hvor andre feriebyggeriers herlighedsværdi ofte vurderes alene ud fra deres beliggenhed, er der flere grundlæggende værdier på spil for MBF: Tilgængelighed Beliggenhed Værdighed Glæde Fællesskab MBF s beliggenhed er med det storslåede view over Storebælt ganske enestående. Der er i bogstaveligste forstand højt til loftet i alle henseender. Det er imidlertid ligeså vigtigt, at gæster på feriecentret kan tage del i meningsfulde oplevelser i og omkring disse fantastiske omgivelser at man kan deltage, samles, bevæges og udfordres i en sådan grad, at man får lyst til at vende tilbage. En funktionsnedsættelse har sjældent større betydning, end man tillægger den. Det er først i mødet med en fysisk eller mental barriere, at funktionsnedsættelsen kan blive en begrænsning. En stor del af det, der forhindrer os i at interagere med hinanden og deltage i oplevelsesaktiviteter, handler ikke kun om fysiske begrænsninger. Det handler også om, hvordan vi opfatter hinanden. Hvis mennesker skal bevare deres værdighed i mødet med andre, fordrer det ikke bare værdsættelse af mangfoldighed, men også selvværd og selvtillid. Gennem tilgængelighed og inkluderende design kan vi medvirke til at gøre begrænsningerne i forhold til at kunne deltage så små og betydningsløse som muligt. Gennem kreative arkitektoniske løsninger kan vi inspirere mennesker til øget deltagelse og interaktion og derigennem være med til at skabe et mere mangfoldigt samfund. For at kunne omsætte disse tanker og visioner til et spændende, nyskabende byggeri er det derfor fundamentalt, at man sætter sig ind i centrale begreber som Empowerment og Independent Living. Om jeg har været irriteret over, at jeg aldrig har kunnet gå? Nej, jeg kan jo heller ikke flyve 6

7 2 KONKURRENCENS BAGGRUND Foto: Per Morten Abrahamsen 7

8 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2 Independent Living Filosofien om Independent Living har været et bærende element i den internationale handicapbevægelses arbejde i mange år. Den hænger uløseligt sammen med FN s menneskerettighedskonvention af 1948, hvortil den seneste Handicapkonventation, som Danmark ratificerede den 28. maj 2009, blot er et supplement. Konventionerne fastslår, at mennesker med funktionsnedsættelser har de samme rettigheder som alle andre mennesker. Retten til at bestemme over sit eget liv, at bevare sin værdighed og selvrespekt sikres bedst ved, at man kan leve sit eget liv uafhængigt af andre. Independent Living betyder dog ikke, at man nødvendigvis skal gøre alting selv, at man vil leve alene og uden hjælp. Independent Living betyder: at den enkelte skal sikres valgmuligheder og kontrol over dagligdagen, assistancen og hjælpemidlerne at man skal have lige adgang til bebyggelser, transport, sundhed, arbejde, uddannelse og træning Independent Living er ikke kun vigtig i hverdagen, på arbejdspladsen og i hjemmet. Det er også vigtigt i fritids- og kulturaktiviteter. Mennesker med funktionsnedsættelse har lige så stort behov for at få oplevelser i ferier og fritid som alle andre. 8

9 2 KONKURRENCENS BAGGRUND Empowerment Deltagelse i oplevelser og fritidsaktiviteter er først og fremmest med til at skabe liv, glæde og sjov. Og det er ikke forbudt at have det sjovt, selv om man har et handicap. Forudsætningen for at lære noget er også, at man har det sjovt. Gennem sjove og meningsfulde fritidsoplevelser udfordrer vi vores fysiske og intellektuelle formåen. Måske udvikler vi os fra at være passive deltagere til initiativtagere, der motiverer andre. Det gælder for ethvert menneske, at kapaciteten til at træffe beslutninger om ens eget liv og dermed også øge uafhængigheden af andre mennesker stiger i takt med graden af selvværd, selvrespekt og egen indsigt. Denne kapacitet kaldes også empowerment eller myndighedskompetence. Empowerment er en hjørnesten i den moderne rehabiliteringsindsats af mennesker med handicap. Det er gennem processen med at øge sin personlige, sociale og politiske magt, at man opnår kapaciteten til at handle i forhold til at forbedre sin livssituation. Vi har alle vores grænser uanset funktionsnedsættelse eller ej. Når vi overskrider dem, får vi en ganske særlig følelse af selvværd og selvtillid. Denne mestringsoplevelse eller en "jeg kan"-følelse har stor betydning for mange andre forhold i livet end lige den aktuelle oplevelse, man er en del af. Idræts- og bevægelsesaktiviteter er en af de bedste og mest effektive måder at få en "jeg kan"-oplevelse på, fordi: Fysisk udfoldelse fører til forbedret funktion Mestringsoplevelser medfører øget oplevet handlings- og beslutningskompetence Større tillid til kroppen forbedrer selvopfattelsen og selvagtelsen Mentale problemer som følelsesmæssige udsving mindskes Højere aktivitetsniveau fører til øget social accept Med udbygningen af MBF ønsker vi at være med til at skabe en aktivitetskultur, hvor man fokuserer på det, man kan eller måske kan frem for det, man vil være afskåret fra at kunne. Det betyder ikke, at alle skal kunne være med til alt. MBF skal i sin udbyggede form hverken kendetegnes af laveste eller højeste fællesnævner. Vi anerkender, at folk har forskellige behov, kræfter og evner, der skal udfordres. Men vi postulerer også, at alle er gode til noget det handler blot om at finde ud af, hvad det er. Derfor skal MBF have en bred vifte af aktivitetsudbud, hvor mulighederne kan tilpasses den enkeltes behov, mobilitet og ambitionsniveau. Vi ønsker os et feriecenter, hvor man ikke bemærker særlige tiltag for tilgængelighed, fordi de er indarbejdet naturligt i bygningens funktionalitet ud fra princippet om, at det, der er nødvendigt for nogen, sagtens kan være til glæde for andre. Eksempelvis kan smukt svungne ramper i stedet for trapper være skulpturelle elementer, der hæver niveauet. Tydelig skiltning til gavn for svagtseende kan udformes som original grafik. Behovet for genkendelighed og tryghed for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser kan sagtens være med til at skabe hygge og nærvær for andre. Musholmfonden ønsker sig kort sagt et opsigtsvækkende byggeri, der er indbegrebet af Empowerment og Independent Living. 9

10 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2 Musholms forretningsområder og målgrupper Driftsøkonomi og finansiering Salg, service og markedsføring Målgrupper Private feriegæster fra DK Udenlandske feriegæster Institutioner og bosteder Handicaporganisationer, klubber og foreninger Forretnings- og strategiplan Som nævnt i indledningen ligger grundlaget for Arbejdsmarkedets Feriefonds beslutning om at yde et rente- og afdragsfrit lån til udbygning af MBF i, at Musholmfonden har præsenteret en forretnings- og strategiplan, der sandsynliggør, at centret efter udbygningen kan få en fornuftig driftsøkonomi. Musholmfonden er en såkaldt socialøkonomisk virksomhed. Et eventuelt overskud fra Musholmfondens virksomhed skal anvendes i overensstemmelse med fondens formål om at skabe gode attraktive ferieoplevelser for mennesker med handicap. Men udover at aktiviteterne er bygget op omkring dette formål, ønsker vi også, at sammensætningen af medarbejderstaben skal afspejle ønsket om et mangfoldigt arbejdsmarked. Frivillige Lokalsamfund Musholmfondens vision om at skabe oplevelser med plads til forskelle hviler på fire overordnede forretningsområder: Facility management Organisation, ressourcer og kompetencer Offentlige organisationer Gode attraktive ferieoplevelser Friluftsliv, idræt og bevægelse Læring og udvikling Rehabilitering Erhvervskunder Samtidig er vi meget bevidste om, at MBF indtager en nicheposition på feriecentermarkedet. Selv med en ny samlet investering på 100 mio. DKK vil vi aldrig kunne 10

11 2 KONKURRENCENS BAGGRUND skabe et fuldt tilgængeligt oplevelsescenter, der kan konkurrere på pris og aktivitetsudbud med markedets store aktører, ligesom vi heller ikke efter udbygningen vil råde over de samme markedsføringsressourcer og dermed appellere ligeså bredt. Musholm Bugt Feriecenters eksistensberettigelse ligger i at kunne gøre en forskel for dem, der ikke har mange andre alternativer eller har nogle ganske særlige behov, som andre aktører enten ikke har viden om eller lyst til at opfylde. Den primære målgruppe er først og fremmest mennesker med funktionsnedsættelser og deres pårørende enten i form af private feriegæster fra ind- og udland eller i form af handicaporganisationer som f.eks. Muskelsvindfonden, Spastikerforeningen, Parkinsonforeningen, Dansk Handicap Forbund eller nogle af de mange handicapidrætsklubber, som alle i større eller mindre udstrækning har brug for tilgængelige kursusog fritidsfaciliteter til deres mange medlemsaktiviteter. Dertil kommer et ikke ubetydeligt antal gæster fra landets institutioner og bosteder. Disse grupper udgør i dag knap 90 % af centrets samlede udlejningsaktivitet pr. år, og at dømme efter efterspørgslen har vi positive forventninger til, at dette udvikler sig proportionalt efter udbygningen. Udfordringen for Musholmfonden ligger imidlertid i, at vi både som nicheforretning og socialøkonomisk virksomhed bevæger os på et sårbart marked. Derfor arbejder vi også med sekundære og tertiære målgrupper til at udnytte eventuel overskydende kapacitet så effektivt som muligt. De sekundære målgrupper består af lokalsamfundet og folk, der arbejder for eller med mennesker med funktionsnedsættelser enten som frivillige eller som fagpersoner inden for social- og sundhedsområdet, samt det offentlige, som har særlige forpligtelser over for borgere med psykiske lidelser eller midlertidige funktionsnedsættelser, og som også er en betydelig konferencekunde. Sidst, men ikke mindst ser man et forretningspotentiale i virksomheder med en særlig CSR-profil blandt Muskelsvindfondens mange erhvervspartnere og blandt velgørende organisationer uden for handicapbevægelsen. Blandt alle målgrupperne kan alle eller en del af gæsterne have forskellige former for funktionsnedsættelser: Mennesker med bevægelseshandicap (f.eks. kørestolsbrugere og gangbesværede) Mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser (nedsat tale, syns- og høreevne) Mennesker med kognitive funktionsnedsæt- telser (psykisk udviklingshæmmede, psykisk funktionsnedsættelse og hjerneskadede) Den eneste type funktionsnedsættelser, som man anser det for umuligt at kunne inkludere 100 %, er allergikere, da der ikke i de tidligere etaper har været taget særlige hensyn til denne gruppes behov. Alle de øvrige tre handicapgruppers behov for tilgængelighed skal efter udbygningen være tilgodeset i bebyggelsen som helhed. Idéoplægget For at kunne realisere visionen om at levere Oplevelser med plads til forskelle og nå sin målsætning om fremtidig driftsøkonomisk balance konkluderer Musholmfonden i sin forretningsplan, at MBF må tilføres mere udlejningskapacitet til at generere mere omsætning i højsæsonen og flere aktivitetsmuligheder for at tiltrække flere gæster året rundt. Ideoplægget for den kommende udbygning afspejler og understøtter disse strategiske mål. Hovedomdrejningspunktet i udbygningsplanen er en oplevelsesrig multihal, som skal have potentiale til at udgøre et kraftcenter for Tilpasset Idræt og Bevægelse. Multihallen ønskes at være multifunktionel i ordets bogstaveligste forstand. Hallen vil være en af de få i Danmark, hvor der findes fuldt tilgængeli- 11

12 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2 ge idrætsfaciliteter for flere forskellige handicapgrupper i umiddelbar nærhed af lige så tilgængelige overnatningsmuligheder. Den skal kunne danne en atmosfærisk ramme om kulturelle arrangementer og konferencer/møder, hvor en større gruppe kørestolsbrugere kan forsamles uhindret. Tilførsel af flere konferencefaciliteter og boliger er af ligeså vital betydning for MBF s fremtidige drift og overlevelse. Med sin nuværende mødelokalekapacitet kan man ikke afvikle to samtidige begivenheder med to forskellige kunder/foreninger. Tilsvarende er antallet af boliger ikke tilstrækkeligt til, at man kan imødekomme efterspørgslen i højsæsonen og dermed opnå tilstrækkelig omsætning til at skabe en fornuftig drift på årsbasis. Der mangler endvidere tilfredsstillende spise- og køkkenfaciliteter til, at logistikken med møder for mange kørestolsbrugere på en gang kan fungere tilfredsstillende. Ud over multihal rummer udbygningsplanen derfor flere ferieboliger, bedre konferencefaciliteter, spiselokale med tilhørende køkkenfunktion, flere depot- og vedligeholdelsesfaciliteter. Om Muskelsvindfonden Muskelsvindfonden er en medlemsforening, der arbejder for mennesker med muskelsvind og deres familier. Muskelsvindfondens vision er et samfund, hvor der er plads til forskelle - uanset alder, køn, etnisk oprindelse, seksuel orientering, religion eller funktionsnedsættelse. Muskelsvindfonden arbejder handicappolitisk for at skabe bedre rettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse. Vi arbejder med at bearbejde holdninger, så der bliver skabt øget inklusion på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i fritidslivet. Vi bidrager aktivt til forskning og rehabilitering af mennesker med neuromuskulære sygdomme gennem vores medlemsaktiviteter, vores eget rehabiliteringscenter og i vores internationale netværk. Organisationen er især kendt for at stå bag kulturelle events som Grøn Koncert og Cirkus Summarum, som vi gennemfører sammen med 2500 frivillige fra Det Grønne Crew. Muskelsvindfonden er sammen med 32 andre handicaporganisationer medlem af Danske Handicaporganisationer. 12

13 2 KONKURRENCENS BAGGRUND Foto: Søren Holm / Chili Foto: Jesper Kristensen Foto: Helene Bagger Når man sidder i kørestol, møder man mange bakker og knolde, men i stedet for at give op og gøre sig sårbar, opsøger jeg dem. Jeg synes ikke, man skal holde sig tilbage, fordi det er svært. Jeg elsker at komme ud, få frisk luft, være i naturen og mærke, at jeg lever. Christian Stadil, lystfisker, har muskelsvind Jeg har altid levet efter devisen, at når en dør blev lukket, så åbnede der sig nok en ny, der kunne være lige så spændende. F.eks. elskede jeg at spille fodbold, men da jeg ikke kunne det mere, fik jeg drivhus derhjemme og tog jagttegn. Det har jeg endnu, og jeg kan sidde i flere timer i naturen og vente på, at et dyr dukker op. Henning Thorlund, finansøkonom, fritidsjæger, har muskelsvind Når man kan sit kram, så er det lige meget, hvordan kroppen er bygget. Jeg har 75% nedsat muskelkraft i overarmene og 50% i arme og ben, men de tal siger mig ikke noget. Jeg er jo 100% mig selv. Trine Jensen, beklædningshåndværker-elev, har muskelsvind 13

14 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 2 BIDRAGSYDERE Arbejdsmarkedets Feriefond Realdania A.P Møllers og Hustru Chastine Møllers Fond til almene formål Slagelse Kommune Muskelsvindfonden BIDRAGYDERE BYGGEUDVALG - Godkender og sanktionerer 14 BYGGEUDVALG Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden og Musholmfonden Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden og Musholmfonden Torben Madsen, medlem af Muskelsvindfondens bestyrelse Hardy Kærgaard, facility manager, Arla Food Lorentz Jørgensen, direktør i Sorana Group Mette Slott, konsulent i Factor 3 A/S Mia Olsson, Musholm Bugt Feriecenter KOORDINATIONSGRUPPE Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden og Musholmfonden Per Larsen, crewmanager, Muskelsvindfonden Simon Rune Sørensen, bruger og arkitekt Kim Mortensen, bygherrerådgiver, Årstiderne Arkitekter BYGHERRERÅDGIVER EKSPERTGRUPPER EKSPERTGRUPPE - Handicapidrættens Videnscenter - Beitostölen Helsesportsenter - Restauratører - Halinspektører - Event Safety - Musik og kultur - RehabiliteringsCenter for Muskelsvind BYGHERRERÅDGIVER Kim Mortensen, Bygherrerådgiver, Årstiderne Arkitekter KOORDINATIONSUDVALG KONKURRENCESEKRETÆR BRUGERGRUPPER BRUGERGRUPPER - Institutioner - CSR virksomheder - Muskelsvindfonden - Idrætsudøvere - Lokalsamfundet - Andre handicapgrupper KONKURRENCESEKRETÆR Flemming Deichmann, Arkitektfirmaet Flemming Deichmann -Beslutter og indstiller - Udfører og indstiller - Høringsgrupper

15 2 KONKURRENCENS BAGGRUND Programmeringsprocessen Konkurrenceprogrammet er udarbejdet på baggrund af en omfattende bruger- og ekspertinvolvering. Programmeringsprocessen har omfattet både workshop og interview med projektets interessenter. Vi har besigtiget sammenlignelige byggerier i ind- og udland og studeret litteratur om både rehabilitering og idrætsliv. Endvidere har vi deltaget i flere konferencer og haft indgående samarbejde med andre nøgleaktører som Egmont Højskolen og Handicapidrættens Videnscenter. Alt materiale og emperi er samlet og bearbejdet af en koordinationsgruppe med direkte reference til byggeudvalget. Processen med involvering af brugere og eksperter ønskes fortsat i forbindelse med konkretiseringen af byggeprogrammet og udarbejdelse af dispositionsforslag mm. Musholmfonden forestiller sig således, at der nedsættes en række ekspert- og referencegrupper, som både har et indgående kendskab til de forskellige brugeres behov eller har en særlig interesse i hele eller dele af projektet. Udarbejdelse af konkurrenceprogram Projektkonkurrence Trin 1 Projektkonkurrence Trin 2 Konkretisering af byggeprogram Tilretning af dispositionsforslag Projektforslag/ hovedprojekt Udbud i hovedentreprise og udførelse Aflevering 15/ / / / / / Brugerinddragelse Ekspertgruppe Dommerkomité og rådgivergruppe 15

16 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 3. KONKURRENCEOMRÅDET Historie Musholm Bugt Feriecenter blev i begyndelsen af 90 erne et af elementerne i at sikre Korsør Kommune et fortsat eksistensgrundlag. Byen var presset på sin eksistens, da det var besluttet at bygge Storebæltsbroen. En beslutning, der samtidig betød lukning af den færgerute mellem Nyborg og Korsør, der i mange år havde sikret Korsørs fortsatte udvikling. Som et led i en samlet handlingsplan blev der derfor mulighed for at opføre et kystnært feriecenter ved Musholm Bugt. Muskelsvindfonden fandt denne placering meget attraktiv, og i midten af 90 erne blev lokalplanen for området vedtaget, og den fornødne økonomi til etablering af centret blev rejst. I 1995 udskrev Musholmfonden en indbudt projektkonkurrence i henhold til EU-tjensteydelsesdirektivet. Konkurrencen blev vundet af en totalrådgivergruppe bestående af Arkos Arkitekter MAA I/S og rådgivende Ingeniører A/S Wissenberg og I/S Landskabsarkitekterne v/landskabsarkitekt Henrik Andersen. sandsynliggøre, at centret ville kunne opnå en positiv driftsøkonomi, dels at vi var i stand til at tilvejebringe en egenfinansiering af den resterende del. Efter færdiggørelse af den første etape blev samarbejdet med ingeniørfirmaet standset og ingeniørydelsen sendt i et nyt EU-udbud omfattende de fremtidige etaper. Der blev i 2000 indgået rådgiveraftale med det rådgivende ingeniørfirma D & N A/S. I 2009 lykkedes det at tilvejebringe det resterende finansielle grundlag, således at det nu er muligt at udvide Musholm Bugt Feriecenter med en tredje etape. Samme år lukkede Arkos Arkitekter sine aktiviteter, og i begyndelsen af 2010 afgik landskabsarkitekt Henrik Andersen ved døden. Det blev således nødvendigt at gennemføre endnu et EU-udbud af arkitekt- og landskabsarkitekt -opgaven. På nærværende side er angivet den oprindelige bebyggelsesplan. Første etape stod færdig i Anden etape var klar i Men allerede ved første bevilling fik vi tilsagn fra Arbejdsmarkedets Feriefond om, at vi kunne opnå et nyt rente- og afdragsfrit lån på 69,134 % af en byggesum på maksimum 100 mio. kr. til en eventuel tredje etape under forudsætning af, at vi dels kunne 16

17 3 KONKURRENCEOMRÅDET Beliggenhed og i byggefeltet for de Musholm Bugt Feriecenter enestående beliggende nye boliger ikke overstiger 7 m helt ude ved kysten med udsigt over Musholm Bugt og Storebæltsbroen. målt Området ud fra er beliggende et niveauplan øst for i Oldenbjerg kote og vest 9.00 for Stibjerg Huse, nord for Tårnborgvej. Musholmfonden ønsker projektet gennemført INDENFOR den gældende lokalplan. Området udgør en blød morænebakke, som har sit højeste punkt i kote 12 med fald til alle sider og afsluttes i en 4-5 m høj skrænt mod kyst og strand. senglaciale flydejords/smeltevandsa er overvejende af sande Herunder træffes glacia aflejringer af morænele henvises i øvrigt til d geotekniske undersøgels Musholm Feriecenter Området har indtil etableringen af MBF været anvendt til landbrugsformål. Øst og syd for feriecentret er indenfor de seneste år etableret et nyere boligområde. Trafikale forhold Adgangen til grunden sker uændret af Musholmvej. På grunden skal der etableres parkeringspladser i henhold til lokalplanens bestemmelser. I dommerbetænkningen fra konkurrencen i 1995 stod: Bygningsanlægget placerer sig på en overbevisende måde i det krævende og attraktive landskab. I en uortodoks og plastisk bebyggelsesmåde udtrykker anlægget den åbenhed og dynamik, som Muskelsvindfonden står for. Der skal fortsat være uhindret adgang for det offentlige til stranden via sti på området. Disponeringen med det centrale fællesanlæg og placeringen af de enkelte boligafsnit i en gradueret sammenhæng er overbevisende og inddrager samtidig det værdifulde landskab i varierende og lægivende uderum. Funderingsforhold Der er vedlagt kopi af de geotekniske undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO, COWI Vestmotorvejen Miljøforhold E20 Området har indtil beby været anvendt til landbrugsområde. Der er kendt forurening på omr Bygningsareal Nedenstående er angivet nøgletal for bebyggelse Korsør Max. bygningsareal: m 2 Eksisterende areal jf m 2 Ny glasgang: 652 m 2 17

18 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 3 Planmæssige forudsætninger I den indledende dialog med Slagelse Kommune stod det hurtigt klart, at den eksisterende lokalplan ikke muliggjorde en gennemførelse af det ønskede projekt. Dels var der efter lokalplanens godkendelse gennemført en ratificering af en ny strandbeskyttelseslinje med et forløb tværs over bebyggelsen. Dels foreskrev den tidligere lokalplan en retningsgivende bebyggelsesplan, der ikke stemte overens med ønskerne. Der blev således i efteråret 2010 taget initiativ til at få gennemført en ny lokalplan for Musholm Bugt Feriecenter. Den nye lokalplan blev godkendt den 30. april 2012 i Slagelse Byråd efter en længere proces med forhandlinger med Naturstyrelsen og naboer. Den ny lokalplan nr åbner mulighed for at opføre en samlet bebyggelse til ferie- og fritidsformål på ca. 50 boliger med tilhørende fællesanlæg. I alt ca m 2 etageareal, inklusiv den eksisterende bygningsmasse. Bebyggelse og beplantninger skal indpasses i et harmonisk og nænsom samspil med den rekreative udnyttelse af kyst og strand. Bebyggelsen skal indpasses i landskabet, så denne ikke syner fra stranden, men først ses, når man færdes oven for kystlinjen. Lokalplan 1100 har blandt andet til formål: at sikre, at området fortsat kan anvendes til ferie- og fritidsbebyggelse for handicappede at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny bebyggelse, der sikrer, at der skabes en arkitektonisk helhedsvirkning og en harmonisk tilpasning til kystlandskabet At sikre, at områdets friarealer udformes under hensyntagen til områdets karakter af kystlandskab at sikre en offentlig tilgængelig sti gennem området til kysten. Med hensyn til bebyggelsens omfang og placering mv. henvises til lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende bebyggelse fremgår af tegningen på modstående side. Med hensyn til den maksimale bygningshøjde er det anført, at bygningernes totale højde i byggefeltet for multihallen ikke må overstige 8,5 m. målt ud fra et niveauplan i kote 10.75, og at den totale højde i byggefeltet for de nye boliger ikke overstiger 7 m. målt ud fra et niveauplan i kote Projektet forudsættes at respektere gældende lokalplan. Trafikale forhold Adgangen til grunden sker uændret af Musholmvej. På grunden skal der etableres parkeringspladser i henhold til lokalplanens bestemmelser. 18

19 3 KONKURRENCEOMRÅDET Der skal fortsat være uhindret adgang for det offentlige til stranden via sti på området. Funderingsforhold Der er vedlagt kopi af de geotekniske undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med den nye gruppebolig samt tidligere undersøgelser. Arealet er et typisk morænelandskab med varierende muldlag over et mindre lag af senglaciale flydejords/smeltevandsaflejringer overvejende af sandet ler. Herunder træffes glaciale aflejringer af moræneler. Der henvises i øvrigt til de geotekniske undersøgelser. Miljøforhold Området var frem til 1995 anvendt til landbrugsområde. Der er ingen kendt forurening på området. Bygningsareal Nedenstående er angivet nøgletal for bebyggelsen: Max. bygningsareal: m 2 Eksisterende areal jf. BBR: m 2 Ny glasgang: 652 m 2 Disponeret gruppeboliger: 500 m 2 Samlet bebyggelsesmulighed: m

20 MUSHOLM FERIECENTER KONKURRENCEPROGRAM 4. BÆREDYGTIGHED OG TILGÆNGELIGHED Musholmfonden ønsker, at den forestående udvidelse af MBF forholder sig til bæredygtighed i et helhedsorienteret perspektiv. Vi har sat fire hjørneflag sammen til en model, der definerer bæredygtighed på Musholm Bugt Feriecenter. Hjørneflagene udgør fire indbyrdes afhængige størrelser, der ikke kan vægtes forskelligt, fordi en dårlig performance i et hjørne kan ødelægge intentioner i et andet. Det er sjældent således, at arkitektur og design er nok til at skabe en god forretning, men der er desværre talrige eksempler på, at byggefejl og dårlig designet funktionalitet har udgjort en alvorlig trussel for gode forretningsmodeller. Ved at skabe en fornuftig balance og ligeværdig bearbejdning mellem indholdet bag de fire hjørneflag, er det vores opfattelse, at vi har forbedret muligheden for at skabe et projekt, hvor byggeriet også vil opleves som en succes, efter at det er taget i brug. De fire hjørneflag i et bæredygtigt Musholm Bugt Feriecenter er: Arkitektonisk bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Vi har for hvert hjørneflag opstillet fire værdier, som er de vigtigste for, at vi får et projekt, der tilfredsstiller vores behov. For hver værdi har vi desuden opstillet en række kvalitative eller kvantitative succeskriterier. Arkitektonisk bæredygtighed Når man ankommer til MBF, mødes man af en logisk og tydelig struktur. Det færdige byggeri skal fremstå moderne, gedigent, imødekommende og ikke mindst tidløst i sit design. Materialer og løsninger er valgt ud fra et ønske om funktionalitet og god driftsøkonomi. Der tilstræbes et højt arkitektonisk niveau ud fra en overordnet klar hovedidé. I lighed med det bestående er der en høj grad af bearbejdning af arkitektoniske detaljer. Det om- og tilbyggede MBF skal fremstå som én samlet helhed i smukt samspil med den bestående arkitektur, omgivelserne og den sårbare og bevaringsværdige natur ved Storebæltskysten. Det er ambitionen, at MBF bliver et foregangsbyggeri, der demonstrerer, hvorledes tilgængelighed for et bredt spekter af brugere kan forenes i en bæredygtig arkitektur. Det er helt grundlæggende, at alle, der kommer på MBF, sikres mulighed for at deltage i aktiviteter og funktioner i huset og kan færdes og fungere frit og uhindret overalt. Tilgængelighed og smarthome-teknologi skal derfor indtænkes og gennemføres i alle husets forhold også i forbindelse med indretning, inventar og kommunikation. Der skal redegøres for løsninger, der på forbilledlig vis gør det muligt for den enkelte at fungere optimalt og ligeværdigt med andre. Alle tilgængelighedsløsninger skal udformes og integreres, så de fremstår som universelle og som en naturlig del af husets fysiske rammer og detaljering således at ingen løsninger kan udpeges som primært rettede mod brugere med funktionsnedsættelse. Løsninger skal i deres udformning tilgodese funktionelle behov og samtidig medvirke til at løfte den samlede oplevelse af kvalitet for alle brugere af huset, således at tilgængelighed opleves som anvendelighed for alle. Vi ønsker, at bygningerne skal være en berigelse at færdes og bevæge sig i, og de gennemførte løsninger skal ikke kun begrænse sig til bygningerne. Sammenspillet mellem ude og inde er gjort flydende. Via design af bygninger og uderum skal de fantastiske ressourcer, som MBF har qua sin beliggenhed, aktiveres. I bæredygtig arkitektur er design, funktionalitet, miljø og økonomi efter Musholmfondens opfattelse afvejet 20