Anstændighedens udfordringer

Transkript

1 Christian Franklin Svensson Anstændighedens udfordringer Relationer, navigationer og horisonter i socialøkonomiske virksomheder Ph.d.-afhandling Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Marts 2015

2 Christian Franklin Svensson Anstændighedens udfordringer. Relationer, navigationer og horisonter i socialøkonomiske virksomheder En udgivelse i serien Afhandlinger fra Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet 1. udgave 2015 Forskerskolen i Livslang Læring Forskerskolen i Livslang Læring og forfatteren Omslag: Vibeke Lihn Sats: Forfatteren Tryk: Kopicentralen, RUC Forhandles hos Academic Books på RUC/Samfundslitteratur ruc@academicbooks.dk ISBN: Udgivet af: Forskerskolen i Livslang Læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Bygning 30C.2, Postboks Roskilde forskerskolen@ruc.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse. 2

3 Forskerskolens forord En ph.d.-afhandling er et svendestykke som viser at forfatteren har gennemført et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning som det siges i Bekendtgørelsen om forskeruddannelse. Det er dette svendestykke der hermed publiceres. Men ph.d.-afhandlingerne er også at betragte som videnskabelige udviklingsarbejder, som yder sit bidrag til at aftegne det nye forskningsområde. Forskning i livslang læring er i nogle henseender en videreførelse af pædagogisk forskning. Men Livslang Læring som forskningsområde favner bredere læring i hele livsløbet, i uddannelse, arbejdslivet og i andre livssammenhænge og påkalder sig en tværfaglig tematisering af læring som subjektiv aktivitet i en samfundsmæssig kontekst. Forskerskolen i Livslang Læring skal bidrage til udvikling af dette forskningsområde ved at uddanne dygtige forskere, som har denne tværvidenskabelige og problemorienterede horisont. Det er en del af forskerskolens målsætning at skabe et miljø for forskeruddannelse for erfarne professionelle og lærere, som forsker i emner inden for livslang læring, heriblandt er naturligvis lærere ved Centre for Videregående uddannelser. Ca. halvdelen af forskerskolens studerende er sådanne ældre studerende der selv er i gang med livslang læring. Afhandlingen undersøger tre socialøkonomiske virksomheder, primært ud fra en antropologisk inspireret tilgang, hvor det centrale anliggende er at analysere oplevelser og det lokale levede liv for at få en forståelse af aktører og deltagere. Deltagerne anskues som personer, der handler og improviserer ud fra daglige udfordringer. Specifikt diskuteres medarbejdernes oplevelser af relationer og værdier som anerkendelse, deltagelse, inddragelse og kollektivitet samt arbejdets betydning. Det er et gennemgående træk ved afhandlingens analyser, at en sådan værdidimension skrives stærkt frem, noget der også peger tilbage på afhandlingens titel med dens fremhævelse af anstændighedens udfordringer, og som mere alment korresponderer med overvejelser over, hvad det er for en slags forskningsviden, der skabes. Det er derudover ambitionen at forstå de lokale praksisser i relation ikke blot til forskellige kontekster, men også til overordnede strukturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Grundlæggende ønsker afhandlingen at bidrage til forskningsviden, der har karakter af en moralsk viden, der bidrager til en almen human udvikling. 3

4 Det er et bidrag, der i kraft af sit kontekstspecifikke fokus på deltagernes praksisser i væsentlige henseender søger at bryde med den dominerende forskning indenfor feltet, som kritiseres for i for høj grad at privilegere systemisk-organisatoriske vinkler og tilsvarende negligere en personorienteret dimension og for at anlægge et for affirmativt perspektiv, der kan forhindre en kritisk belysning og vurdering af socialøkonomiske virksomheder. Afhandlingen følger en vending i antropologi og samfundsforskning, der undersøger handling som reaktion på strukturerende udfordringer. Strukturer har indflydelse, men mennesker lever i og forhandler disse strukturer. Et særligt kendetegn ved afhandlingen er, at der ikke fremskrives adskilte cases eller etnografisk inspirerede vignetter. I stedet inddrages empiri løbende og integreret i analyserne, hvilket bidrager til at give afhandlingen en særlig og usædvanlig stil. Det særlige antropologiske perspektiv kommer til udtryk som en bestræbelse på at belyse en række centrale sider af at indgå som person i netop disse socialøkonomiske virksomheder. Det er det kontekstspecifikke perspektiv, der står i modsætning til et forsøg på generalisering, men som på den anden side også sigter mod at formulere en viden, der peger ud over de lokale praksisser. Ved at analysere lokale praksisser bliver det muligt at se, hvordan demokratiserende og humaniserende idealer kommer til udtryk hvis de gør det. Det er muligt, fordi de tre socialøkonomiske virksomheders medarbejderes oplevelser af relationer, navigationer og forestillinger om fremtidshorisonter systematisk forstås som reaktioner på strukturerende udfordringer, og ikke blot betragtes i sig selv. Afhandlingens plurale teoriapparat fremhæves og tilsvarende beskrives analysen også som plural ved at anskue det sociale liv som flydende og i konstant bevægelse. Hovedvægten ligger på en fremstilling af sociale felters konstante processer, som er bestemt af delte meninger og symboler og mentale temaer. Denne tilgang indebærer, at afhandlingens analytiske begreber tager udgangspunkt i deltagernes oplevelser og forestillinger samt gennemgående temaer, selv om deltagerne måtte bruge andre betegnelser eller forståelseshorisonter. Der er altså ikke blot tale om en analytisk fordobling af deltagernes begreber og forståelser, men om en analyse af feltets mønstre og regelmæssigheder ud fra analytiske abstraktioner. Men grundlæggende gælder det, at sociale helheder ikke kan opleves eller overskues fuldt ud hverken af forskeren eller af deltagerne i en undersøgelse. For begges vedkommende er de sociale helheder forestillede. En særlig opmærksomhed vies kulturbegrebet, hvor det fremhæves, at kultur ikke nødvendigvis er knyttet til et fysisk felt eller fysisk community, men kan ses som viden, værdier og overbevisninger, der netop oftest er indlejret som fælles viden og videnstraditioner. 4

5 Mellem delanalyserne er der indføjet to engelsksprogede forskningsartikler, der nok har en selvstændig karakter som afrundede tekster, men som samtidig fungerer som sammenbindende og perspektivudvidende overgange mellem dem. Tilsammen, i deres indbyrdes relationer, tegner de tre analyseafsnit og overgangsartiklerne mønstre i og på tværs af de socialøkonomiske virksomheder, der derigennem fremtræder som sociale helheder i bevægelse. I Relationer ligger hovedvægten på en beskrivelse og analyse af deltagernes oplevelser og forestillinger i relation til udfordringerne for dem selv og for de socialøkonomiske virksomheder, mere specifikt som modforhold til de oplevede udfordringer, som høje dokumentationskrav og nedskæringer medfører. Det vises og fremhæves at relationerne ikke blot handler om at forhandle forskelle og finde frem til fælles fodslag, men mindst lige så vigtigt er det at gøre hverdagen i arbejdsdagen så respektfuld og inddragende som mulig. Analyserne i Navigationer uddyber diskussionen om de humane idealer, der artikuleres i de socialøkonomiske virksomheder, og deres vilkår. Perspektivet er, hvordan og om socialøkonomiske virksomheder kan gøre en forskel for mennesker på et hverdagsplan. En central analytisk tilgang er undersøgelse af dannelsen af mening som et spørgsmål om forhandling, idet en særlig opmærksomhed rettes mod, hvordan symbolske grænser og dikotomier forhandles og navigeres. I forskellige skridt udfoldes dette centreret om medarbejdernes forhold til og opfattelse af kommunen. Med indførelsen af trickster-begrebet lægges der en anden vinkel på virksomhederne og medarbejderne. Trickster forstås som en mellemtilstand, der balancerer på grænsen mellem skabelse og afvikling af det gamle. Ved at betragte virksomhederne og deres medarbejdere som trickster gives mulighed for at diskutere forholdet mellem strukturer, sociale forhold, mellemtilstande og humane relationer på en måde, der peger på de socialøkonomiske virksomheders potentiale for nytænkning, alternative tanker og bevidstgørelse om grænser. Selv om trickster-begrebet i øvrigt ikke anvendes i afhandlingen, kan man se det som en metafor for et grundlæggende anslag i afhandlingen. Trickster diskuterer de strukturerende elementer som hæmmende for medarbejdernes og de socialøkonomiske virksomheders udviklingsmuligheder og kreativitet, først og fremmest i relation til medarbejdernes forestillinger rettet mod forandringer. Dette tema uddybes i det tredje og sidste analyseafsnit Horisonter. Efter en almen diskussion om forestilling udskrives medarbejdernes fremadrettede tanker, bl.a. i forhold til mulige samarbejder med kommunen og andre aktører og mere generelt om de socialøkonomiske virksomheders synlighed, størrelse og placering på markedet. Således munder mikroanalyser- 5

6 ne ud i mere vidtrækkende diskussioner og perspektiver, hvor en dialektik mellem det universelle og det partikulære bliver et væsentligt tema som et alternativ til generaliseringer. Ved at fokusere på aktørernes levede (arbejds-)erfaringer, som i stigende grad er formet af de rationaliseringstendenser, der kan spores i den offentlige sektor, anerkendes institutionernes rolle uden at opfatte dem som determinerende for sociale handlinger. Det åbner et friere mulighedsfelt. Fra denne position fremhæves vigtigheden i den kompleksitet, pluralitet og forskellighed, der præger afhandlingens analyser, og som betragtes som fraværende i meget af forskningslitteraturen om socialøkonomiske virksomheder og socialt entreprenørskab. Teoretisk leder dette over i en diskussion af kulturbegrebet i sociologi i almindelighed og i antropologi i særdeleshed, og som sammenfattes i en forståelse af kultur som dynamiske relationer mellem mennesker. Denne tilgang lægger op til en kvalitativ metodologi i en etnografisk tradition, som er velbegrundet, og i det hele taget inddrager et sæt af metoder og tilgange til feltet, som viser sensitivitet over for kompleksiteten af meningstilkendegivelser fra respondenter uden at presse særlige perspektiver ned over materialet. Her bidrages med en grundig og velbegrundet redegørelse for feltarbejderens dobbeltrolle som insider og outsider en tilgang, som følges med sikkerhed og konsekvens. I den sammenhæng kan afhandlingen fungere som model for dem, der ønsker at udforske socialøkonomiske virksomheder ud fra et hverdagslivsperspektiv. Afhandlingen lever således op til den erklærede intention om at frembringe en moralsk viden, der bidrager til en human universitetspraksis og en almen human udvikling. 6

7 Forskerskolen i Livslang Læring blev etableret i 1999 med støtte fra Forskerakademiet. Den byggede videre på det forskeruddannelsesprogram indenfor uddannelsesforskning som var igangsat allerede i begyndelsen af 90erne. Siden forskeruddannelsen ved det daværende Institut for Uddannelsesforskning, nuværende Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, blev etableret er der mere end 90 der har erhvervet ph.d.-graden. Der er nu ca. 85 indskrevne studerende, og Forskerskolen optager hvert år omkring 15 nye ph.d.- studerende. Forskerskolen trækker på teoretiske og metodiske inspirationer fra andre humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner. Den søger at tematisere nogle af de sammenhænge som disciplinopdelt videnskab og praktisk bestemt professionsviden traditionelt afskærer. Af fokuseringen på læring som en subjektiv proces, der indgår i nær sammenhæng med objektive samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge, følger en række forskningsmæssige problemstillinger, som vedrører både læringsarenaer, de lærende og selve forståelsen af hvad læring, viden og kompetence er. Forskning i Livslang læring omfatter derfor en emnemæssig mangfoldighed og har en lige så mangfoldig praktisk perspektivering af forskningen. Ph.d.-afhandlingerne har ofte emner, der ikke umiddelbart ligner noget pædagogisk, men som bliver skrevet ind i det nye forskningsområde, som endnu kun vagt lader sig aftegne. Det kræver ofte teoretisk og metodemæssig innovation. Det er samtidig bestræbelsen i forskeruddannelsen at trække forbindelsen til eksisterende forskningstraditioner og paradigmer både i pædagogisk forskning og en række tilgrænsende discipliner. Metodologisk er der er en række gennemprøvede, fortolkningsbaserede empiriske metoder, som kan udnyttes, og bliver udnyttet, men hvert projekt rummer sine valg og tilpasninger. Forskeruddannelsen er en international uddannelse, som løbende har fremtrædende internationale gæsteprofessorer og en jævn strøm af udenlandske gæstestuderende, ligesom både studerende og vejledere deltager meget intensivt i internationale forskningsnetværk. Der er etableret samarbejdsaftaler med en række toneangivende forskningsmiljøer ved universiteter over hele verden. 7

8 8

9 9

10 Throughout the history of civilisation, two traditions, two opposed tendencies, have been in conflict: the Roman tradition and the popular tradition, the imperial tradition and the federalist tradition, the authoritarian tradition and the libertarian tradition. Pyotr Kropotkin Willingness to be puzzled by what seem to be obvious truths is the first step towards gaining understanding of how the world works and how to change it. Noam Chomsky Solidaritet er progressive kræfters karakteristika det er det samme verden over. Kurt Goldstein Besejret måske, men aldrig medløber. 10

11 Indhold DEL I Indledning Introduktion Afhandlingens kontekstspecifikke bidrag Afhandlingens opbygning og temaer Om antropologi og kontekst Offentlige og private bekymringer Undersøgelsens forløb Deltagerbetegnelser og anonymitet Empirisk kontekst De socialøkonomiske virksomheder i denne undersøgelse Den Nye Købmand Markloppen Næstved Socialøkonomiske virksomhed Kommunens sociogeografi og horisonter Opbygning og renommé Økonomi og handel Yderområde Tiltrækning af nye indbyggere Socialøkonomiske virksomheder som almen kontekst Definitioner af socialøkonomiske virksomheder Idealiseringer og utopier Velfærdssamfundet og alternativer Teori og analyse Teoretiske og analytiske overvejelser Om handling i dynamiske kulturer Metodologisk apparat Adgang til felten Samtaler og interviews Deltagelse og observation Insider, outsider og forskerposition DEL II Relationer

12 Humane relationer Deltagelse, inddragelse og medansvar Det kollektive og lederne Arbejdets betydning Introduktion til artikel Making Money is not an End in Itself : Meaningfulness among Employees of Social Enterprises Navigationer Om dikotomi Symbolske grænser Modstruktur Det tillidsbaserede samarbejde Anerkendelse og nedskæringer Introduktion til artikel Trickster and Interstitiality. Conceptualising the Social Commentary of Social Enterprises Horisonter Om forestilling Samarbejde med kommunen Samarbejde med andre aktører Kvalitet og synlighed Størrelse og marked Afrunding med perspektivering Resumé på dansk English abstract Litteratur

13 DEL I 13

14 Indledning Introduktion I denne afhandling 1 diskuteres i et antropologisk perspektiv oplevelser af relationer, navigationer og horisonter blandt deltagerne i tre socialøkonomiske virksomheder i Næstved Kommune 2. I løbet af undersøgelsen er en række tendenser og mønstre som daglig praksis, rutiner, strukturer og værdisystemer fremtrædende som et empirisk grundlag for at udforske muligheder og løsninger på udfordringer i feltet. Der ligger her et rekonstruerende element ved at udskrive realistiske alternativer og hvordan, der kan banes en vej hen imod disse horisonter. Det hele handler om kaffen, fortæller en ansat i en af de socialøkonomiske virksomheder. Hun taler om den fælles kaffebøtte, der stammer fra drikkepenge, eller hvis der er overskud fra et salg. Pengene fra kaffebøtten betaler for medarbejdernes kaffe og engang imellem kage eller smørrebrød ved slutningen af måneden. Nogle gange bliver der også lånt fra kassen, hvis en af medarbejderne mangler til at få mad. Det foregår på eget ansvar, men det har aldrig været et problem. Ellers stjæler man fra sig selv og sine kolleger, siger hun. Kaffen er samtidig en metafor for oplevelsen af den anstændighed og det humane forhold, der ligger i at relatere sig til hinanden. Som vi vil se i løbet af afhandlingen, handler oplevelsen af anstændighed i de socialøkonomiske virksomheder om betydningsbærende elementer som nærvær, anerkendelse, deltagelse, fælles ansvar, medbestemmelse og tillid. Afhandlingen vil dermed diskutere anstændighedens muligheder og udfordringer i forhold til de hæmmende kommunale systemiske og strukturerende betingelser, som medarbejderne oplever, der er til stede i feltet. Anstændighedens udfordring hand- 1 Dette er en hybrid afhandling, der består af en hovedtekst og to videnskabelige artikler. 2 Det empiriske afsæt for denne undersøgelse er feltarbejde i Næstved Kommune over to år fra 2012 til Feltarbejdet er foretaget i Den Nye Købmand (DNK), Næstved Socialøkonomiske virksomhed (NSV) og Markloppen. 14

15 ler også om den udfordring, som de socialøkonomiske virksomheder som plurale og flydende alternativer præsenterer for disse strukturerende systemer. Markloppen, Næstved Socialøkonomiske virksomhed (NSV) og Den Nye Købmand (DNK) er tre vidt forskellige virksomheder i relation til organisering, økonomi og sammensætning af ansatte og socialt udsatte borgere, og også aktiviteterne er forskellige: Markloppen er en genbrugsbutik og et syværksted og er samtidig ved at bevæge sig ind på et nyt marked ved at producere deres egen tøjkollektion med eget mærke; NSV har mange produktionsforhold. Blandt andet er der et rammeværksted og produktion af specialiseret træværk og højt profilerede industrielle komponenter i metal, der sælges til større virksomheder; DNK er en købmandsbutik i et yderområde i kommunen. Derudover har de tre virksomheder en række fællestræk: I de tre virksomheder er der aktiverede, der alle er socialt sårbare med forskellige udfordringer som langtidsledighed, stof- og alkoholmisbrug eller fysisk eller psykiske udfordringer. Alle virksomhederne har desuden et betydeligt samarbejde med Næstved Kommune, og de er alle prægede af engagerede medarbejdere med stærke meninger og motivationer om at give plads til humane principper. Desuden har medarbejderne, som vi vil se, oplevelser af de forsnævrende bånd, der stammer fra kommunale strukturerende systemer. Endelig deler medarbejderne en entusiasme om, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan udvikle sig. Denne undersøgelse om socialøkonomiske virksomheder er delfinansieret (en sjettedel) af Næstved Kommune, og feltarbejdet er foretaget indenfor kommunens geografiske område. Selv om der er fokuseret på de socialøkonomiske virksomheders medarbejdere i undersøgelsen, har jeg søgt at opnå en viden om så forskellige grupper i feltet som muligt, herunder embedsfolk, lokalpolitikere, aktiverede, ansatte og lokale medborgere. Derudover er jeg i løbet af undersøgelsen stødt på flere andre personer som forretningsdrivende og ansatte i andre typer organisationer. Undersøgelsens etnografiske metoder består af løbende deltagende observation, sytten semistrukturerede interviews og tre fokusgruppeinterviews med tre til fire deltagere i hver. De semistrukturerede interviews har alle varet fra én til to timer, og alle interviews har fundet sted på deltagernes egne arbejdspladser. Desuden har jeg haft utallige uformelle og ustrukturerede samtaler, hvilket nok har givet den største indsigt i felten. 15

16 Afhandlingens kontekstspecifikke bidrag Undersøgelsens analyser henvender sig til flere sfærer. En af disse er kommuner og offentlige organisationer generelt, som kan blive klogere på deltagere i socialøkonomiske virksomheder og deres oplevelser og navigationer. Dynamikker, der gør sig gældende i én kommune, virksomhed eller institution, kan således vise sig også at gælde for tilsvarende organisationer. Her viser jeg også en relevans for mere overordnede samfundsrelaterede temaer. Disse temaer er eksempelvis diskussionerne om velfærdsstaternes forandring, profitmaksimering, yderområdeproblematikker, modstrukturer og alternativer og forestillinger om fremtiden. Her diskuteres almene og universelle temaer ud fra det konkrete, og derved ønsker jeg at eksplicitere min kritik og bidrag til feltet på en produktiv måde. Denne indsigt indhentes gennem undersøgelsens etnografiske feltarbejde, hvor empiri analyseres og teoretiseres med henblik på at forstå baggrunde for handling, som Thomas Hylland Eriksen siger: One may therefore say that anthropology asks large questions, while at the same time it draws its most important insights from small places (2001, 2). Undersøgelsen bidrager desuden til et behov for en indsigt i socialøkonomiske virksomheder, som skabes og udvikles gennem samarbejde med eksterne relationer som lokalsamfund, private aktører og økonomiske interessenter. Dette vil give en forståelse for, hvordan eksterne forhold kan tilpasses for at give plads til kreativ tænkning og social bæredygtighed. Denne undersøgelse skriver sig dermed ind i et udgangspunkt om, at der er brug for en bedre indsigt i socialøkonomiske virksomheders mekanismer og handlinger (Borzaga, Depedri og Bodini 2010, 33). Som Johanna Mair (2010) understreger, har vi endnu ikke mange erfaringer med feltet, og derfor er det vigtigt med forskning indenfor området for at følge udviklingen og for at undersøge både successer og fejlslagne tiltag. Jeg er dermed enig med Jean-Louis Laville (2010a, 82), der argumenterer for, at analyser af eksisterende kontekstuelle og lokale praksisser kan give indsigt i udfordringer for socialøkonomiske virksomheder generelt. Undersøgelsen følger en vending i antropologi og samfundsforskning, der undersøger handling som reaktion på strukturerende udfordringer (Lewis 2008 [1993], 56). Denne undersøgelse indskriver sig derfor i en forståelse af, at strukturerne har en indflydelse, men at mennesker lever i og forhandler disse strukturer. Strukturerne forstås i afhandlingen som udtryk for de praktiske virkninger af juridiske og statusbetingede hierarkiske institutionaliseringer (Turner 2008[1969], 127,177). For at der kan drages nytte af systemisk doku- 16

17 mentation og oplysninger, bør denne type oplysninger i et socialt felt bruges til gavn for feltet selv, ellers bliver det i stedet for videndeling til dokumentisme, hvor dokumentation i sig selv bliver formålet (Wenger, McDermott og Snyder 2002, 147). Som vi vil se, kan medarbejdernes humane idealer ses som modreaktioner på disse oplevelser af krav om handleplaner, opfølgninger og indberetninger. Denne dokumentisme kunne føre til afmagt, hvilket det også gør i en vis grad, men i højere grad er der blandt medarbejderne konstruktive handlinger, der opstår som reaktion på oplevelserne af de ikke-humane idealer. Jeg er enig med Thomas Hylland Eriksen, der argumenterer for, at flere antropologer og samfundsforskere bør engagere sig som intellektuelle, der indgår i den offentlige debat om sociale temaer, der vedrører os alle (2006, 40). En måde at gøre dette på er som en verfremdung at reflektere over og problematisere løsninger, der umiddelbart virker lette. Det er nødvendigt konstant at sætte spørgsmålstegn ved aktuel forskning og samfundstendenser for at bevare en høj grad af refleksivitet i forhold til forskningstraditioner og politiske dagsordener i feltet (Steyaert og Dey 2010, 235). Et af formålene med undersøgelsen er derfor at insistere på et mangfoldigt og komplekst syn på sociale areaner for at undgå oversimplificeringer. Feltet simplificeres ofte ved at have samlende betegnelser som socialøkonomisk virksomhed, social innovation eller socialt entreprenørskab, hvilket fører til, at de praktiske felter aldrig vil blive frit diskuteret på grund af de diskurser, som de på forhånd associeres til. Sideløbende er der en begrebsrelateret overelaborering i forskning indenfor feltet, der ofte glemmer de levede udfordringer og det aktørorienterede blik. Som Mills minder os om, er der ofte obskure konnotationer og store ord, der knytter sig til forskningsfelter (2002[1959], 45). Af denne grund er det vigtigt at overvåge og diskutere de betydninger og værdier, der knytter sig til disse begreber. Dette vil endvidere medvirke til at tydeliggøre begrebsfetichisme, samt til at åbne de ofte fastlåste stillinger, der findes i diskussioner, som relaterer sig til disse store begreber. Dermed søger jeg at undgå højtravende og teoretiske (Mills 2002[1959], 58) analyser, der bliver formalistiske uden empirisk sammenhæng. Ved at bevare en plural analyseforståelse ønsker jeg omvendt heller ikke at havne i en empirisme, hvor et enkelt tema dominerer forståelsen af hele det empiriske felt. Indenfor dette forskningsfelt er der meget forskning om formalisering som skalering og vækst, men præmisserne for disse temaer diskuteres ofte ikke. Der er eksempelvis en stor forekomst af matematiske modeller og økonometri, der er optaget af målinger og kvantificering. Det økonomiske led i social- 17

18 økonomiske virksomheder er ofte en sådan reduktion, der signalerer både et politisk ønske om, at disse virksomheder skal være økonomisk bæredygtige, samt et signal der stammer fra en rationalistisk tilgang til at forske i socialøkonomiske virksomheder. Ifølge O Hara (2010) har værdien af humane vinkler indenfor dette felt længe været betragtet som mindre vigtig, især blandt forskere fra hårde discipliner som økonomi og management. Ash Amin (2009, 31) fremhæver tillige, at der mangler en personorienteret forskning indenfor forskning i socialøkonomiske virksomheder. Det er derfor nødvendigt at undersøge eksisterende forsøg og tiltag, der rækker ud over økonomistiske forståelser (Hart, Laville og Cattani 2011, 11). Dette følger en tendens indenfor forskningen, hvor en vægt på solidaritet, relationer og humanitet overskygger et fokus på organisatorisk sektorforskning (J.-L. Laville 2010, 232). Eriksen (2001, 147) fremhæver tillige, at personrelaterede vinkler er nødvendige for at kunne inddrage og relatere på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Dette ligger desuden op ad et ønske i afhandlingen om at udskrive og diskutere humanistiske elementer som universitetspraksis (Nielsen 2011, 77). En parallel kan drages til Fredrik Barth, der argumenterer for nødvendigheden af at genindføre en europæisk socialfilosofi i forhold til en amerikanisering (1963, ), der har taget udgangspunkt i økonomiske modeller og ideer om rationalitet. At analysere socialøkonomiske virksomheder og andre sociale temaer ud fra økonomiske forståelser er en udbredt tendens, men økonomiske modeller er ofte udviklet til at forklare andre temaer, og vi bør indenfor dette felt være modige til at inddrage andre vinkler, som her understreges: Instead of interpreting these organizational and entrepreneurial forms and their economic and social role by means of models developed for other purposes, and therefore generally based on hypotheses incompatible with their specific features, priority should be given to constructing models and theories consistent with the principles and values that have long determined the activities of these enterprises (Borzaga, Depedri og Bodini 2010, 32). Jeg ser yderligere en afvisning af at fokusere udelukkende på økonomiske eller organisatoriske modeller, fordi jeg ser dette felt som multidisciplinært og multiparadigmatisk (Steyaert og Day 2010, 244). Dette giver også et grundlag for at bidrage til anden forskning, fordi jeg mener, at forskning beriges ved at have multidisciplinære metoder og vinkler (Borzaga, Depedri og Bodini 2010, 33-34). Derved søger jeg at diskutere både empiri og feltet om socialøkono- 18

19 miske virksomheder med et blik for at udskrive mangfoldigheden af positioner som uvisheder, dikotomier og symboler. Afhandlingens opbygning og temaer I løbet af afhandlingen fremskrives ikke adskilte cases eller etnografisk inspirerede vignetter. I stedet inddrages empiri løbende og integreret i analyserne. I en antropologisk funderet analyse som denne er empiri, teori og metode tæt forbundet, og derfor er en rigid opdeling af disse elementer kunstig. Imidlertid opdeles afhandlingen for overblikkets skyld alligevel i to dele. Del I begynder efter indledningen med en introduktion til hver af de tre socialøkonomiske virksomheder i denne undersøgelse. Dernæst gives en indføring i empirisk kontekst gennem belysning af kommunens sociogeografiske positioner og befolkningsmæssige sammensætning og de tilknyttede forestillinger om kommunens fremtidsmuligheder. Antropologi handler om at samle fortællinger, og undersøgelsen vil her give et indblik i deltagernes oplevelser i relation til Næstved Kommunes narrativer og hvilken retning, kommunen ønsker at bevæge sig i. En tendens, der her belyses, er en refleksion over at bo og arbejde i denne kommune. En del af Næstved Kommunes konstruktion er, at den er tæt på borgerne, men dette opleves ofte ikke blandt medarbejderne, som oplever, at der er en fysisk centralisering i retning af Næstved by og en mental centralisering i forhold til Næstved Kommune som offentlig institution. Her er der oplevelser af, at der i de socialøkonomiske virksomheder som modreaktion skabes nærvær og omsorg for hinanden. Efter dette analyseres og diskuteres socialøkonomiske virksomheder i et overordnet perspektiv i forhold til definitioner, idealiseringer og rollen i velfærdssamfundet. Dernæst er der et teoretisk kapitel, der kort omhandler de teoretiske opfattelser og baggrunde for at foretage nærværende analyse. Endelig gives et metodologisk kapitel, hvor den etnografiske dimension i feltarbejdet udskrives. Her diskuteres overvejelser om adgang til felten, samtaler, forskerpositioner samt analyseforståelsen, der danner baggrund for at diskutere undersøgelsens empiriske tendenser. Del II analyserer de empirinære temaer. Et tilbagevendende tema er her hvilke udfordringer og forhindringer, der ligger i relation til kommunens systemiske strukturer, der opleves som forsnævrende og undertrykkende eksterne vilkår. For at belyse de humane idealer blandt medarbejderne vil undersøgelsen derfor give en diskussion af deres oplevelser og navigationer i relation til disse udfordringer. En væsentlig del af medarbejdernes navigationer dannes ud fra kulturelle afgrænsninger, og afhandlingen undersøger derfor, hvordan 19

20 medarbejderne skaber symbolske grænser og dikotomier. Denne dikotomiske opstilling er af medarbejderne især formuleret som kommunen forstået både som en centraliseret fysisk enhed og som en institution med kolde hænder, der ofte ikke har stor føling med hvad, der foregår ude i de enkelte socialøkonomiske virksomheder, hvor de varme hænder arbejder. Kommunen opleves dermed ofte som et strukturerende overherredømme, der ikke forstår de mere flydende behov i de socialøkonomiske virksomheder. De handlinger, der knytter sig til navigationerne diskuteres her som deltagelse, inddragelse, medansvar, kollektivitet og arbejdets betydning. Dette tema leder frem til den første af afhandlingens to artikler, som diskuterer en væsentlig navigation blandt medarbejderne, nemlig at en generering af social værdi er det centrale spørgsmål for de ansatte, hvor det at være profitorienteret ses som et vilkår for at opfylde den sociale dimension. I denne balancegang ligger der ikke nødvendigvis en dikotomi mellem de sociale og profitorienterede dimensioner, men flere af medarbejderne oplever dog, at det kræver en konstant årvågenhed at være i et felt, hvor begge dimensioner skal afbalanceres. Efter den første artikel diskuteres medarbejdernes dikotomier og symbolske grænser overfor kommunen på grund af oplevelserne af de forsnævrende strukturer som manglende tillid, anerkendelse og nedskæringer. Dette leder til et sideløbende tema i artikel to, som omhandler de socialøkonomiske virksomheder som en social kommentar. Trickster-teori anvendes her som et begreb til at diskutere de emancipatoriske idealer i socialøkonomiske virksomheder. Her giver trickster mulighed for at forstå de socialøkonomiske virksomheder som alternativer. Tillige diskuteres her, hvad denne type socialøkonomiske virksomheder kan bidrage med, hvis de ikke i for høj grad udsættes for strukturerende systemer. Det sidste kapitel i del II handler om horisonter. Med inddragelse af deltagernes forestillinger om udfordringer og muligheder, har afhandlingen her et fremadrettet perspektiv, der kan give inspiration til, hvordan positive tiltag fortsættes, og hvordan nye tiltag kan udvikles. Udgangspunktet er her, at praktikerne i feltet har god indsigt i udfordringer og ofte har en klar fornemmelse af, hvor og hvordan løsningsmuligheder skal findes. Der findes naturligvis betydeligt flere tendenser end de diskuterede. Dette vil i en undersøgelse som denne altid være tilfældet alt efter skiftende forhold i feltarbejdet samt de kontekster, som forskeren lægger vægt på eller er opmærksom på. For at afgrænse afhandlingens diskussioner har jeg udeladt uddybende at diskutere de socialøkonomiske virksomheder i relation til ofte belyste temaer indenfor feltet som entreprenørskab (Leadbeater 2001), økonomi 20

21 (Austin, Stevenson og Wei-Skillern 2006), måling og evaluering af effektivitet (Jönsson 2013), demokrati og medskabelse (Pestoff, Brandsen og Verschuere 2010), frivillighed (Billis 2010) og nærområdeudvikling (Henderson og Vercseg 2010). I den perspektiverende afrunding sidst i afhandlingen skitseres desuden en række øvrige ikke-analyserede temaer. Om antropologi og kontekst At undersøge og diskutere tendenser og oplevelser i et felt giver ikke nødvendigvis løsninger på udfordringer, men hvis vi ikke gør det, så kan vi komme til at fortabe os i mysticistiske betragtninger om praksisfelter. Tendenserne i undersøgelsen bidrager til at anskue feltet som en helhed med inddragelse af flere kontekster som sociogeografi, humane idealer, strukturer og reaktion på udfordringer og horisonter. Afhandlingen søger ikke at generalisere eller at danne universalistiske sandheder, men vil som et bidrag belyse denne særlige kontekst og felt om socialøkonomiske virksomheder. Afhandlingen søger heller ikke at bevise en sandhed gennem autoritative teorier eller argumenter ved at finde én løsning. I stedet fremskrives og diskuteres overvejelser og tendenser ud fra deltagernes oplevelser. Dette giver en fleksibilitet i analyserne og diskussionerne, når der ikke er et ønske om at kategorisere eller bestemme mennesker i et felt, men i stedet et ønske om at belyse hvordan en gruppe mennesker handler og navigerer i netop dette felt under netop disse forudsætninger. Undersøgelsen belyser dermed en række centrale sider af at indgå som person i netop disse socialøkonomiske virksomheder, som Eriksen her understreger om antropologisk interesse: Instead of asking, What is a human being?, it asks, What is it like to be a human being in this particular society? Such questions, I believe, may profitably be asked within other disciplines as well, in the spirit of intellectual pluralism and cross-fertilisation (2006, 197). Et grundlæggende bud for antropologisk forskning er netop at opnå indsigt i handlemønstre og de kulturelle kontekster, som deltagerne er indlejrede i, som Malinowski her endvidere minder os om: Find out the typical ways of thinking and feeling, corresponding to the institutions and culture of a given community, and formulate the results in the most convincing manner. (2010 [1922], 23). Charles Wright Mills beskriver samme projekt på denne måde: Vi udforsker tendenser i et forsøg på at trænge om bag begivenhederne og opstille dem i en meningsfuld orden. (2002[1959], 157). Jeg trækker desuden på Fredrik Barth, der fremhæver, at det er nødvendigt at se på oplevelser og forestillinger for at forfølge de kulturelle kontekster, hvori 21

22 handlinger er indlejrede. Med udgangspunkt i sit feltarbejde på Bali formulerer Barth det kontekstbaserede antropologiske arbejde sådan: My purpose in this study is to enhance our anthropological study of the civilization of Bali as a way of life; I wish to characterize the consciousness in which Balinese participate and grasp the meanings they construct, and to lay bare the complex social relations they sustain and the experiences generated for them by a life led in this way (1993, 95). Som Barths citat viser, så begynder forholdet mellem det kontekstspecifikke og det generelle ofte med analysen af individuelle forhold og fortsætter derefter som et andet skridt med at opsummere eller sammenligne disse forhold. Dermed gives mulighed for både at se på en bestemt kontekst og at fremanalysere fælles temaer med inddragelse af andre kontekster og større perspektiver (Eriksen 2010, Flick, von Kardorff og Steincke 2004, Graeber 2004). Jeg er imidlertid også enig med Richard Jenkins i, at værdien af komparation og generalisering altid har sine begrænsninger: Sociological categorisation, like any other, involves establishing comparative relationships of similarity and difference between observable phenomena specific instances of general categories. Sociological general categories are, however, what Weber called ideal types, which don t necessarily correspond to the facts of any particular observable reality (2008, 32). Jeg er bevidst om, at denne begrænsning også gælder for denne undersøgelse. Undersøgelsen søger derfor ikke en makroanalyse af forskellige kulturelle former eller at opstille generaliserende dimensioner (Barth 1972, 207). Dog diskuteres nogle fælles træk ved de tre socialøkonomiske virksomheder for at give en forståelse for deltagerne og de kulturelt indlejrede vilkår på baggrund af, hvordan de navigerer. Undersøgelsen er hverken en udtømmende analyse af hele feltet om socialøkonomiske virksomheder eller af deltagerne i en mikroanalyse. I stedet er det et bidrag til at forstå denne specifikke kontekst i Næstved Kommune samtidig med at perspektivere til anden forskning indenfor feltet. Undersøgelsens empiriindsamling og analyser har således som formål at give indsigt i tendenser både i de tre socialøkonomiske virksomheder og på tværs af kontekstspecificitet. Jeg er dermed enig med Erik Olin Wright i, at forholdet mellem universalisme og lokal kontekst kan ses ved, at der er et globalt moralsk univers for moralske og egalitære principper for menneskeheden som helhed, men at disse principper og idealer forhandles i lokal kontekst (2010, 17). 22

23 Oplevelser og meningspositioner er knyttede til de kulturelle dimensioner, sådan som de udtrykkes i de socialøkonomiske virksomheder. Jeg søger imidlertid ikke at konstruere et billede af medarbejderne som mennesker, der har samme oplevelser og handlinger bare fordi, de er en del af samme sociale miljøer. Mennesker følger ikke slavisk de kulturelle verdener, som de er indlejrede i (Moore og Sanders 2006, Eriksen 2006, Jenkins 2008), og kulturer er derfor konstant forhandlede konstruktioner, der over tid udvikler både de tre socialøkonomiske virksomheders medarbejdere og de socialøkonomiske virksomheder selv. Offentlige og private bekymringer Denne afhandling har som formål ikke blot at fremskrive deltagernes oplevelser men også at diskutere disse i en analyse af overordnede samfundsrelaterede tendenser. Dette er en sociologisk forestilling, som Mills her formulerer: Det er nu samfundsforskerens vigtigste politiske og intellektuelle opgave for her overlapper de to aspekter hinanden at tydeliggøre den nutidige uros og indifferences elementer. (2002[1959], 25). I løbet af afhandlingen udfoldes den sociologiske forestilling ved at veksle mellem to perspektiver ved at diskutere de strukturer, der indvirker på hverdagsliv. I diskussionerne er der en bevægelse mellem disse forskellige abstraktionsniveauer ved at fastholde blikket både på individets oplevelser, handlinger og bekymringer samtidig med at disse diskuteres i relation til historiske og aktuelle samfundsmæssige tendenser. Mills formulerer denne vekslen på denne facon: Det er en evne til at bevæge sig fra de mest upersonlige og fjerne transformationer til de mest intime træk i det menneskelige jeg og at se forbindelsen mellem de to planer. (2002[1959], 19). Der bør desuden være en interaktion mellem kontekstspecifikke miljøstudier og de strukturer, der relaterer til disse miljøer. I denne analyse af medarbejderne som handlende individer lægger jeg mig derfor op ad Mills, der argumenterer for, at mennesker bliver apatiske, hvis de ikke har en bevidsthed om de truende elementer i samfundets strukturer. Strukturer og overordnede mønstre i livsmønstre kan altså ofte ikke gennemskues af deltagerne selv i et felt. Undersøgelsen lægger sig således op ad en samfundsvidenskab, der beskæftiger sig med offentlige spørgsmål, private bekymringer og de moderne, strukturelle tendenser (2002[1959], 185). Desuden er det vigtigt at give analyserne og teorierne tilbage til deltagerne og andre, der er engagerede i feltet, for at de kan opnå indsigt i eget felt (Graeber 2004, 105). 23

24 Indifference og angst overtager, hvis der ikke er en sociologisk forestilling, der stræber mod humane principper. Heri ligger et behov for at fastholde, eller i det mindste at tilstræbe, en konstant refleksion over de vilkår, vi er betingede af som mennesker, samt hvordan disse vilkår både kan forhandles og så vidt muligt imødegås. Undersøgelsen bidrager i denne forstand til en forskning, der understreger forskningens og menneskers ansvar for at komme ud over en tilstand af at være privatpersoner (Mills 2002[1959], 16). Som Wright (2010) argumenterer for, er der i stedet brug for en bevidsthedsmæssig kvalitet. Ved at opnå en sådan sociologisk forestilling begynder vi at tage ansvar for os selv og for hinanden. Sideløbende med denne bevidsthed opstår en erkendelse af behovet for humane og emancipatoriske tilstande, der er i stand til at gennemskue historiske, systemiske og strukturelle begrænsninger til fordel for en fri sameksistens og udvikling. Dette kan desuden give os indsigt i uhensigtsmæssige strukturer, som med fordel kan ændres både i de socialøkonomiske virksomheder og i forhold til kommunale systemer og i forhold til normative antagelser om socialøkonomiske virksomheder som nogle, der på forhånd er erklæret gode og som nogle, der er kommet for at blive. Hvis vi ikke hele tiden gør os umage for at fastholde en sådan sociologisk fantasi, så er vi også i fare for, at universiteter på længere sigt ligefrem producerer apolitiske teknikere (Mills 2002[1959], 103). I tråd med dette ligger James Fergusons udtryk anti-politics machine (1994), der kritiserer en stigende tendens til at overse overordnede strukturers indflydelse på menneskets udfoldelser. Han argument er, at det er politik, der skaber sociale tilstande som fattigdom, sociale klasser og ulighed. Derfor er det også politik, der kan medvirke til at løse denne slags udfordringer. Sideløbende ligger et argument om, at strukturerende systemer er i et modsætningsforhold til frie udfoldelsesmuligheder for mennesket. Dette er en kritik rettet mod organisationer som bureaukratier, hvoraf staten ifølge Hart og Padayachee (2010) er den fremmeste. Jeg læner mig her op ad en helhedsorienteret samfundsvidenskabelig forskningstradition (Marcus og Fischer 1999), der argumenterer for, at demokratisering ikke kan ske bare ved at udvikle nye modeller for det ideelle samfund. Dette skal tværtimod altid tage udgangspunkt i en kontekst, da analytiske redskaber ellers ofte bliver forenklede, ureflekterede og universalistiske. Jeg er desuden inspireret af Zygmunt Bauman, hvis udgangspunkt er, at sociale navigationer bør tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Dette er et kompromisløst træk ved Bauman, som citerer Dostojevskij for at understrege sit sociologiske standpunkt: We are all responsible for all, and for all men 24

25 above all, and I more than all the others. (2012 [1989], 183). En sådan forskningstradition kan give mulighed for at øge selvrefleksionen og selvindsigten, mener Bauman. Malinowski udtrykker dette som en proces, hvor viden vendes til visdom for at opnå en øget bevidsthed om vores egne erfaringer og synspunkter i livet og samtidig til at forstå de levede forhold og forhandlinger om andre. Dette vil i sidste ende føre til en udvidelse og forståelse af både os selv og af andre mennesker (2010 [1922], 517). Jeg deler Malinowskis opfattelse af, at ved at forsøge at forstå andre mennesker og kulturer opnår vi dermed både en forståelse af os selv og om konstruktive og destruktive sociale mekanismer. Her kan fordelen ved antropologiske undersøgelser gøre sig gældende, fordi de kan dekonstruere hjemmeblindhed og fordre kreativ bevidsthed. Forskeren har dermed en vigtig rolle på grund af den viden, der opnås indsigt i, og kan derved påvirke samfundsdebatten ved at belyse stereotypier og common sense-opfattelser (Barth 1980, Bauman 1993, Ehn og Löfgren 2006, Hasse 2011). Jeg følger desuden Graeber, der argumenterer for, at det at foretage etnografi indebærer at fremanalysere de symbolske, moralske og pragmatiske oplevelser, der ligger bag deltagernes handlinger. Graeber understreger, at dette er særligt interessant og nødvendigt i forhold til at undersøge opståede alternativer i samfundet som socialøkonomiske virksomheder for at finde ud af virkningerne af deres handlinger. Dette udgangspunkt vil optimalt skabe en demokratisk proces, som David Graeber her siger: We have tools at our fingertips that could be of enormous importance for human freedom. Let s start taking some responsibility for it. (2004, 105). Dette giver mulighed for at bidrage til feltet ved at diskutere En reel og radikal frisættelse af mulighederne for at udøve kritik, dvs. en demokratisering og etablering af en kritisk kultur, er det moralske potentiale, der skal udvikles, før der igen kan blive tale om emancipatoriske bevægelser. (Willig 2009, 63). Jeg er dermed af den overbevisning, at forskningsviden ikke bør være til egen gavn, men det bør være en moralsk viden, der bidrager til en almen human udvikling. Som Laville (2010, 82) fremhæver, er det ved at analysere lokale praksisser muligt at se, hvordan demokratiserende og humaniserende idealer kommer til udtryk. I dette perspektiv bliver vi i stand til at opnå indsigt i de tre socialøkonomiske virksomheders medarbejderes oplevelser af relationer, navigationer og forestillinger om fremtidshorisonter. 25

26 Undersøgelsens forløb Det kronologiske forløb i en undersøgelse af denne størrelse kan være svært at gengive nøjagtigt. Imidlertid skitserer jeg her en indsigt i løbende overvejelser, jeg har gjort mig, hvilket danner baggrund for, hvordan undersøgelsen aktuelt tager sig ud. Projekter af denne størrelse er under løbende formulering alt efter, hvor empiri og analyse bringer feltet hen, og hvilke temaer, der dermed fremkommer. Problemfeltet udvikles og ændres ofte, og i denne proces er det ofte i løbet af undersøgelsen, at man finder ud af, at undersøgelsens fokus ser anderledes ud end først antaget. Hvis feltarbejdets fokus ikke løbende tilrettes, men blot følger det oprindelige problemfelt som en fastlagt tese, der skal efterprøves, vil der ifølge Malinowski ofte være tale om et værdiløst stykke arbejde (2010 [1922], 9). Teser bliver således let til selvopfyldende profetier, hvis forskeren ikke undervejs i undersøgelsen er i stand til at gå nye veje og være åben overfor nye dimensioner. En revision af en undersøgelses problemfelt og dermed en ændring af feltarbejdet er derfor ofte nødvendigt (Jöhncke, Svendsen og Whyte 2004, 402). Berøring med disse mange tematiske dimensioner i undersøgelsen har ikke været spildt. Tværtimod har de medvirket til at give en bred indsigt i de mange vinkler, som socialøkonomiske virksomheder kan analyseres ud fra. Projektet begyndte med litteraturstudier om socialøkonomiske virksomheder, sideløbende med at feltarbejdets design udvikledes. Derefter begyndte jeg på pilotfeltarbejdet og den første empiriindsamling. Det tematiske udgangspunkt var til at begynde med om kommunen som organisationsform, men da det blev klart, hvor svært det var at få adgang til kommunale arbejdsprocesser, ændrede undersøgelsens tema sig til et fokus på samarbejdsrelationerne mellem de socialøkonomiske virksomheder og kommunen. Dette udviklede sig gradvist til et tema om de socialøkonomiske virksomheder som organisationer. Da jeg efterhånden ønskede at distancere mig fra en systemiskorganisatorisk vinkel opstod et tema om ildsjæle i de socialøkonomiske virksomheder. Et fokus udelukkende på dette tema forekom for lukkende, og jeg åbnede igen feltet til at have et fokus på medarbejdere og deres motivationer og et dertilhørende fokus på altruisme. Dette ændrede sig til ikke kun at handle om den sociale entreprenør men om alle deltagerne i feltet. En sjettedel af undersøgelsen er finansieret af Næstved Kommune, og tidligt i forløbet blev jeg bevidst om de mulige dobbeltheder og udfordringer ved dette forhold. Samfundsforskning bruges ofte som et redskab for bureaukratiske rutiner og ideologiske spørgsmål (Mills 2002[1959], 90), og det er derfor 26

27 nødvendigt som forsker at forholde sig til dette og så vidt muligt løbende i en undersøgelse at være bevidst om de mere eller mindre skjulte dagsordener, der måtte befinde sig i feltet. Dagsordenerne i denne undersøgelse kan potentielt omhandle et ønske om at promovere Næstved kommune eller at promovere socialøkonomiske virksomheder som et felt. Dette bliver diskuteret senere i kapitlet om metodologiske overvejelser. Jeg er også stødt på forventninger fra forskningsmæssig side. I begyndelsen af forløbet var der en vis forventning i forhold til ikke at være for kritisk overfor hverken kommunen eller de socialøkonomiske virksomheder, nok ikke mindst fordi socialøkonomiske virksomheder aktuelt nyder stor økonomisk og politisk popularitet. Dette diskuteres også senere. En måde at overvinde disse udfordringer i forskningsprocessen er ved løbende at reflektere over og eksplicitere de analytiske intentioner, hvilket jeg bestræber mig på i afhandlingen. Deltagerbetegnelser og anonymitet Inden vi stifter nærmere bekendtskab med det empiriske felt, er det for overblikkets skyld nødvendigt at opstille nogle overskuelige kategoriseringer om undersøgelsens deltagere. Jeg benævner deltagerne i de socialøkonomiske virksomheder som ansatte og aktiverede, der er personer ansat på henholdsvis ordinære og særlige vilkår. Derudover skriver jeg medarbejdere til at betegne både ansatte og aktiverede. Alle personer i undersøgelsen betegnes som deltagere. Jeg har talt med flere deltagere om hvilke betegnelser, der anvendes i undersøgelsen, og jeg håber, at undersøgelsens deltagere vil tilgive mig for at generalisere på denne måde. I feltarbejdet har der løbende mellem deltagerne og mig og deltagerne imellem været en forvirring omkring, hvordan de forskellige deltagere i dette felt betegnes. I alle tre virksomheder anvendes forskellige betegnelser om de aktiverede, og samtidig er der en bevidsthed om, at der er officielle betegnelser, som skal anvendes, men som ikke altid bliver det. En lokalpolitiker er eksempelvis selv forvirret omkring betegnelserne og siger: Nu kalder man dem det har jeg ikke helt styr på de laver det om hele tiden. Sidst jeg talte med en fra jobcenteret, tror jeg, hun bare sagde, at de var kontanthjælpsmodtagere, som havde andre problemer end ledighed. Nedenstående uddrag fra et interview med en embedsmand med kendskab til NSV eksemplificerer ligeledes begrebsforvirringen: 27