Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
|
|
- Trine Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man kan ikke undgå at lære noget når deltager i livet på arbejdspladsen. Bateson påstår, at læringen sker i samspil mellem individet og omgivelserne gennem en tilpasningsproces, hvor individet enten tilpasser sig til ændringer i omgivelserne eller tilpasser omgivelserne til individet. Denne tilpasning sker gennem feedbackproccesser. Mit mål med denne artikel er først at vise hvordan coachingprincipper fra sportens verden er et af svarene på, hvordan man som coach kan arbejde med den kropslige viden eller den tavse dimension i viden. Til denne del inddrages den tyske psykolog Kurt Lewin's erfaringsbaserede læringsmodel. Jeg vil imødegå kritikken af den erfaringsbaserede læringsmodel for at være bagudrettet og dermed at læring udelukkende sker ud fra tidligere erfaringer. Gennem den amerikanske psykolog John Dewey's, synliggøres hvordan erfaringsbegrebet åbner op for både en bagudrettet og en fremadrettet hukommelse, der giver mening til udtrykket: "læring må forstås baglæns, men må leves forlæns" Udviklingen i samfundet og arbejdslivet er kendetegnet ved et krav til deltagerne om at forøge deres kompetence i forhold til at håndtere en større kompleksitet. Færre svar er givet på forhånd, og der skal tages beslutninger i en foranderlig og uforudsigelig verden. Hvordan gør man så det? Lars Qvortrup's svar på dette spørgsmål er, at kompleksitet håndteres ved hjælp af viden, og viden skabes ved hjælp af læring (Qvortrup 2006). Den stigende interesse for coaching er et udtryk for at det er en metode, der kan håndtere denne foranderlighed, idet den systemiske coaching i sin grundforståelse er en samtaleform, hvor der ikke er ét og kun ét svar, men at svaret skabes i en lærende kontekst, en samskabende proces. 1
2 Jeg har tidligere skrevet om sammenhængen mellem coaching og organisatorisk læring, og der sat fokus på vigtigheden af at læringsprocessen omfatter et dynamisk samspil mellem eksplicit og tavs viden. I den forbindelse opstod et udviklingsønske, nemlig at undersøge alternative måder at arbejde med den tavse dimension eller den kropslige viden. I denne artikel vil du blive præsenteret for et af svarene, hvor der trækkes på teorier fra idrættens verden jeg vil vise hvordan man kan bruge Kurt Lewins erfaringsbaserede læringsmodel til at inddrage den kropslige tavse viden i læringsprocessen. Det erfaringsbaserede læringsperspektiv Dette læringsperspektiv kaldes for "erfaringsbaseret", fordi det har fokus på den centrale rolle som erfaring spiller i læreprocessen. Et vigtigt karakteristika ved den erfaringsbaserede læring er, at læring involverer udvekslinger mellem personen og omgivelserne, og i fin overensstemmelse med Bateson's læringsbegreb om interaktion og feedback som vigtige elementer i læringsprocessen. Kurt Lewin's læringsmodel Figur 2: Lewins erfaringsbaserede læringsmodel (Kilde: Kolb, 2000, s. 48) Kurt Lewins læringsmodel har to aspekter, der er bemærkelsesværdige: (1) Fremhævelsen af "her-ognu" oplevelser som grundlag for at afprøve og teste abstrakte begreber og (2) Læring er baseret på feedbackprocesser, der arbejder med vurdering af afvigelser i forhold til det ønskede mål. Jeg vil her 2
3 introducere tanker fra danske idrætspsykolog og professor i coaching Richard Stelter om hvordan Lewin's model kan forstås og bruges til at skabe samspil mellem kroppens tavse viden, oplevelse, sprogliggørelse og kropslig handling. Konkrete handlinger sætter læringscirklen i gang: Konkret oplevelse: Handlinger er forbundet med nogle konkrete erfaringer og oplevelser, som opfattes uden refleksion, på basis af de konkrete erfaringer personen har Observation og refleksion: Via den reflekterende observation lærer personen de konkrete oplevelsers mening og betydning at kende og får samtidig mulighed for at forstå situationens virkning på sig selv og omgivelserne. Det drejer sig for personen om at skærpe sin opmærksomhed og se nuancer og forskelle. Dette holdes op imod tidligere erfaringer og personen kan vurdere, hvordan det giver meningi den aktuelle situation. Det drejer sig om at skærpe opmærksomheden på detaljer om nuancer og forskelle og det er det, der er coachens opgave Dannelse af abstrakte begreber og generaliseringer: De konkrete erfaringer og den reflekterende observation fra de to foregående faser bringes i spil. Personen sammenligner den aktuelle situation med tidligere situationer for at blive i stand til at kunne generalisere den konkrete situations erfaringer og observationer. Afprøvelse af begrebes implikationer i nye situatoner Der kan nu planlægges lignende begivenheder, eksperimentere med lignende opgaver eller den nye viden kan anvendes spontant i en ny situation. De subjektive teorier og generaliserende overvejelser danner dermed kontekst for den nye handlingssituation, og dermed begynder en ny læringscyklus. Denne tilgang er et godt bud på en alternative metode til at arbejde med dynamikken mellem eksplicit og tavs, kropslig viden. En tilgang der er i god overenstemmelse med Batesons læringskatagorier Læring 0, Læring I og Læring II og generelt hans læringssbegreb. Men det rejser en mulig kritik, nemlig at erfaringsbaseret viden udelukkende konstruerer ny viden på baggrund af tidligere efaringer- 3
4 Hvordan kan man så forestille sig at der kan læres noget nyt eller innovativt? Som svar på denne kritik inddrages den amerikanske psykolog John Dewey's erfaringsbegreb. John Dewey: Erfaringens dobbelte betydning Erfaringer er ikke blot noget indre, skriver Dewey. De er indre, fordi de er med til at bestemme personens holdninger, ønsker og mål. Men alle ægte erfaringer har har en aktiv side, som i en eller anden udstrækning forandrer de objektive vilkår, som er selve grundlaget for hvordan man gør sig erfaringer. Det betyder, at erfaringene både optager noget fra de erfaringer som er gået forud, og på en måde forandrer kvaliteten af dem, er følger efter. Ligesom Lewin fremhæver Dewey læring som en dialektisk process, der integrerer erfaring, observationer, begreber og handling. For Dewey er udsættelsen af den umiddelbare jhandling afgørende for læreprocessen og snakker om at læringsmodellen bringes videre i næste læringsspiral. Denne udsættelse af konkret handling der erstattes af en handling i tanke - er netop et af de vigtige elementer i coaching. Konklusion Kurt Lewin's erfaringsbaserede læringsmodel og teorien om erfaringsbaseret læring er en metode, der vil være hjælpsom i forbindelse med at skabe læring i arbejdslivet. Det er en model der kan bruges til at få den tavse kropslige viden med som en aktiv del af læringsprocessen og som vi har set et samspil mellem refleksion og handling. Dewey's forståelse af erfaringsbegrebet sikrer at der arbejdes med både en fremadrettet hukommelse og en bagudrettet.det, der mangler nu er at planlægge at gøre det i praksis og starte en ny læringsspiral. God fornøjelse! 4
5 Litteratur Bateson, Gregory, Steps to an Ecology of Mind, (first published in 1972), 2000, The University of Chigago Press Illeris, K, Tekster om læring, (2000), Roskilde Universitetsforlag Keiding, Tina Bering & Laursen, Erik, Interaktion og læring Gregory Batesons bidrag, 2004, Forlaget UP Unge Pædagoger. Qvortrup, Lars, Det hyperkomplekse samfund, 1998, Gyldendal 5
nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs mereAnvendelse af dilemmaer som pædagogisk metode.
Anvendelse af dilemmaer som pædagogisk metode. Dilemmaer som pædagogisk metode Side 1 Indhold Hvad er et dilemma... 3 Brug af dilemmaer som pædagogisk metode... 3 Teoretisk grundlag... 3 Pædagogiske forudsætninger...
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereBogprojektet Den Robuste Bog
Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle
Læs mereProblembehandling. Progression
Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller
Læs mereDet innovative læringsrum. 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup
Det innovative læringsrum 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup Innovation er vigtig i fremtidens samfund Innovation er vigtig i fremtidens samfund Hvad kendetegner innovation: Noget nyt, nye løsninger
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs merePraktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv
Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv - et praksiseksempel på refleksionens betydning for samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen Henrik Hastrup Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs merePRÆSENTERER. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse
WOLFWAY v. Preben Werther PRÆSENTERER FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereLedelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København
Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København Hvorfor morgenmøder? Vores vision er at udvikle ledelseskapacitet, der fremmer mere ansvarlige og værdiskabende samfund, organisationer og virksomheder
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereMålret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland
Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereFriluftsliv og det handlingsduelige
Helle Ahrends og Kurt Lund Curth, PD i idræt, undervisere på Egedammen og på diplomuddannelsen på Institut for Idræt. Kbh. Pia Hammerich, journalist, cand.mag. og underviser på Egedammen. Friluftsliv og
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereCoaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse
Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereNutidens medarbejder til fremtidens kommune. En politik for udvikling af kompetencer og uddannelse
Nutidens medarbejder til fremtidens kommune En politik for udvikling af kompetencer og uddannelse Høje-Taastrup Kommune, august 2001 Indledning Visdommens vej: Der findes én visdommens vej det er dén,
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereAl evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier
1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDen studerendes læring i praktikken
Den studerendes læring i praktikken OPGAVE - MODUL 1 PÅ PRAKTIKVEJLEDERUDDANNELSEN AFLEVERET AF: Tina Bech Pedersen STUDIENR.: 106252 VEJLEDER: Birthe Juhl Clausen ANSLAG: 10.565 ekskl. forside Problemformulering
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereFeedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis
40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereStrategisk aktionslæring
KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs merewww.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009
Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne
Læs mereBilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012
Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs merePROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES
PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereTablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.
Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereÆstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen
Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereOvergangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?
Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereKvalitetssikring og undervisererfaring
Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereKvalitet i dagplejen i Tønder Kommune
Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereHesteassisteret Læring (heal) Facilitator
Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereKOMMUNIKATION OG INVOLVERING
KOMMUNIKATION OG INVOLVERING ONSDAG D. 9. OKTOBER 2013 Jacob Sønderskov Ledelses- og organisationskonsulent RMC Attractor M: 5161 3039 jcbs@ramboll.com TEMAER DE NÆSTE PAR TIMER Mine pointer: 1. Tænk modtageren
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereEvaluering og test af tosprogede elever
Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der
Læs mereTeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer
NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,
Læs mereKulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig
Læs mereKirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs merePKU - Proceskonsulentuddannelsen
PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og
Læs mere