Tværgående ledelse - at lede på kvalitet i mellemrum. Justine Grønbæk Pors Institut for of Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School

Transkript

1 Tværgående ledelse - at lede på kvalitet i mellemrum Justine Grønbæk Pors Institut for of Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School

2 Udfordringer for velfærdsledere Stigende spændinger: Mellem at understøtte specialiseret faglighed (ydelse) OG skabe sammenhæng (proces) At leve op til standarder (forudsigelighed) OG skabe individuelle løsninger (situationsbestemt fleksibilitet)

4 Mellem specialisering og proces 1990erne: Forsøg på udvikling via faglighed, kontrakter, BUM-modeller, specificering af ydelser etc. I dag: Stigende krav om tværfaglighed, samskabelse og sammenhængende borgerforløb

5 Siloproblemet: hyper-formaliseret eller uformel kommunikation på tværs Velfærd spændt ud mellem retskrav og individuelle oplevelser UDFORDRINGER

7 Mellem standarder og fleksibilitet 1990erne: Forsøg på udvikling via standardiseringer og forudsigelighed I dag: Stigende krav om fleksibilitet Borgerens oplevelse Opmærksomhed på velfærdsydelsernes ustyrlige karakter

8 FLEKSIBILITET Tiltroen til udvikling via standardiseringer udhules Overordnede strategier kritiseres for ikke at passe til alle operationer i organisationen Velfærdspraksisser der griber de muligheder der uventet dukker op

9 At sætte kerneopgaven i centrum Men hvad er kerneopgaven? Spaltet af forskellige fagligheder Spaltet af forskelle mellem professionel, borger og pårørende Øjeblik og oplevelse Det lille bitte ekstra Ydelse OG oplevelse Forudsigeligehed OG potentialitet

10 Spændinger mellem faglig specialisering og idealer om borgeren i centrum Parallelt forsknings- og udviklingsspor Ledelseseksperimenter i og på tværs af velfærdsorganisationer Søgen efter next practice - hverdagsinnovation TVÆRGÅENDE LEDELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

11 Men i centrum for hvad? Og har vi spurgt dem om de gerne vil være derinde i midten? BORGEREN I CENTRUM

12

13 Jeg har udlånte hjælpemidler som jeg ikke anvender længere,- hjemmeplejen vil ikke tage sig af disse, de siger det er sygehusets hjælpemidler jeg har været indlagt med en blodprop i hjernen, på sygehuset fik jeg genoptræning mindst 3 x ugentlig. Sygehuset oplyste at jeg får genoptræning hjemme i egen kommune, men nu er der gået 3 uger og jeg er stadig ikke i gang. Jeg har været indlagt og har fået ny blodtryksnedsættende medicin, da hjemmesygeplejersken kommer for at hjælpe med at ophælde min medicin viser det sig at den nye medicin ikke er bestilt fra sygehuset og derfor mangler Jeg har fået tid til genoptræning, hjemmeplejen siger de ikke har fået besked, så da taxaen var her for at hente mig var jeg ikke klar og træningen blev aflyst.

14 Der er så mange banale ting omkring borgeren, som vi ikke ved, fordi der kun følger en kort beskrivelse helhedsvurderingen, med borgeren, når borgeren visiteres til plejecenterplads. Dørene lukkes hurtigt efter borgeren og så skal vi selv i gang med et antropologisk studie, som ville være meget nyttigt at få overleveret fra hjemmeplejen.

15 De gode måltid Kode Kode Kode 2 Kode Plejefaglighed Ret Økonomi Ernæringsfaglighed

16 Men vi ser borgeren med sådan nogle briller - sådan nogle kikkertbriller - hver især. Og så er der alt det, der ikke når ind i kikkertfeltet.

17 Fjernledelse Hvordan kan man lede, når kvalitet beskrives som noget, der skabes i mellemrummet mellem organisationer og mellem organisation og borger?

18 Fjernledelse af det gode måltid Vi er fuldstændige afhængige af plejen. Det er vores største skræk når man arbejder med mad. At maden tilberedes forkert. At der skulle ske et eller andet. Hvis maden ikke er varmet godt nok op. Det er meget svage mennesker vi laver mad til Jeg er ikke leder for det personale der serverer maden. Jeg kan ikke fortælle dem hvad de skal gøre.

19 Fjernledelse At sætte borgeren i centrum kræver et kvalitetsbegreb, der overskrider den ydelse en enkelt enhed kan levere Hvordan kan køkkenet være til stede når maden serveres? Hacke sig ind på de andre enheders fagligheder og organisatoriske hverdagspraksis Afsæt: Skabe viden om det gode måltid via observationer og interviews med borgere og plejepersonale Uddanne og inspirere personale i andre enheder At lede på processer i mellemrummet mellem institutioner og mellem institution og omverden

20 Skuffelse Undervisningsforløb (Uddrag fra logbog): Vi kunne overhovedet ikke få plejepersonalet med de sagde ingenting! De virkede som om de fandt hele undervisningen fuldstændig irrelevant. Der deltog ingen lederrepræsentant fra plejeenheden pga sygdom. Kan mærke at det irriterer mig og jeg føler at ernæringsindsatsen nedprioriteres. Kunne der ikke være sendt en suppleant? Det betyder så meget at ledelsen bakker op om indsatser som denne. Kun hvis vi på ledelsesplan viser den samme retning kan vi få medarbejderne med. ØV! Næste undervisningsdag: YES, så kører det igen

21 Resultater På tværs af faggrupper er fokus på ernæring styrket Opmærksomhed inden de stærkt underernærede eller ligefrem indlagt Det kostfaglige har givet meget til de andre fagligheder: Både sygeplejersker og plejen fortæller, at de har fået en vinkel mere på borgerens trivsel.

22 Signe Hallager

23 Fra best til Next practice

24 Next Practice Analysere eget ledelsesrum Identificere lokale handlemuligheder Gøre sig konkrete erfaringer med ændret praksis Udvikle metoder og handlinger, som er sensitive overfor, at det langt fra er entydigt, hvad en velfærdsydelse er Ikke one size fits all løsninger

25 Pendlerledelse tilstedevær via Lync Camilla Hove Lund, Distriksleder, hjemmeplejen Klager som anledning til at spørge Hanne Petersen, Træningscenterleder Opblødning af faggrænser i en bevillingsenhed Malene Frydendal, Bevillingschef Præcis advis kommunikation Birgit Nielsen, Hjemmeplejeleder Flerfaglig kulturskabelse på et plejehjem. Lisbeth Thyrrestrup, Plejehjemsleder At organisere medarbejdernes fokus på borgeren: Interaktive tavler Birgit Hestbek, Hjemmeplejeleder Borgerinterview i et træningscenter Mette Fink Bentsen At forbedre advis er, der kommer ind i organisationen Inga Fryd, Leder af hjælpemiddeldepot, Center for Velfærdsteknologi Fleksibel opgavefordeling mellem faggrupper Bodil Foged Nielsen, Områdesygeplejerske Opblødning af faggrænser Tina Møller, Plejehjemsleder

26 Ledelse med dobbelt fokus på ydelser og borgerens oplevelser Vi har prøvet at se borgeren i stedet for at vi selv bestemmer hvad borgeren er. Det er et kæmpe arbejde at lære - at få borgeren i centrum og lade dem fortælle historien. Fordi vi er så vandt til at vi skal handle og vi skal agere og det der med ikke at være løsningsorienteret men sidde og lytte og prøve at forstå hvem er det vi sidder med her og hvad er hende eller hans højeste ønske for de dage han har tilbage her i livet og så hjælpe med det.

27 METODE: Interviewe udvalgte borgere med fokus på hvornår de oplever livskvalitet (BORGERREJSE) Kortlægge og be/afkræfte de antagelser man har om egne muligheder for at tage afsæt i borgerens behov RESULTAT: Ny praksis for tværfagligt målsætningsarbejde i samarbejde med borgeren

28 Man skal undre sig. Ligesom vi siger til vores elever vi skal hele tiden undre os og gå tilbage og undersøge. Det kunne vi godt tage ind alle os der har været i systemet rigtig længe fordi vi tror vi har løsningen. Fagligt har man tænkt jamen det er jo det der skal til. Men hvad siger borgeren? Det skal vi huske selvom vi fagligt ved, hvordan det skal være, så kan det bedste fra et perspektiv måske kun være det næstbedste fra et andet. Ikke altid på forhånd vide, hvad der er bedst for den enkelte borger i den enkelte situation.

29 Skabelon til tværfagligt målsætningssamarbejde med borgeren Spørgsmål Navn: CPR : Adresse: Hvad er dit ønskede hverdagsliv? Hvad betyder noget for dig? Hvad er vigtigt for dig omkring personlig pleje Hvilke aktiviteter vil du gerne kunne fortsætte med? Er der noget nyt du gerne vil lave eller gøre? Obs på ved kognitiv funktionsnedsættelse at bruge livshistorie i stedet for skema Hvad skal der til, for at du kan opnå dette? Er omgivelser indrettet hensigtsmæssigt til dette? Er der fagpersoner, pårørende, frivillige, der skal inddrages? Skal du have støtte til at strukturere din hverdag for opnå målet? Hvilket overordnet mål synes du der skal være for indsatsen? Eks. Jeg vil gerne kunne gå ud at handle selv. Jeg vil gerne kunne komme til barnebarnets konfirmation om 2 måneder Hvilke delmål synes du, der skal være? Eks. Kunne komme op af sengen selv, kunne færdes uden rollator inde, selv tage bad, opretholde sociale netværk. Svar

30 Kørelister og borgeren i centrum Hypotese: systemet bag kørelisterne fratager medarbejderne ansvaret for selv at strukturere deres arbejdsdag Systemet skaber fokus på tider, pauser og kørsel ikke borgeren, ikke pleje Spørgeskema til medarbejdere og analyse: hvordan skabe fokus på borgeren?

31 Strategisk drift Se de strategiske anledninger i almindelige driftsopgaver Afsæt i dagligdagens frustration over advis er. Disse forandringer har betydet at borgeren i dag oplever at der bliver handlet på det de siger, for eksempel hvis en borger skal til lægen og derfor har behov for besøg på andet tidspunkt, så ved medarbejderen det. De oplever en mere målrettet pleje. At anvende hverdagen, dens travlhed og de situationer der opstår i den, som anledninger til strategisk ledelse

32 Konsekvenser for ledelse Velfærdsorganisationer har ikke længere et selvfølgeligt og naturligt forhold til én faglighed Velfærdsledelse bliver tværgående ledelse af delvist ustyrlige processer Efterspørgsel på fornyet fokus på kerneopgaven, sker netop fordi velfærdsorganisationerne for altid har mistet evnen til at have et a priori forhold til en faglighed Man kan ikke simpelt genindsætte præmisser, fordi det er en integreret del af styringen, at præmisser ikke kan tages for givet Velfærdsledelse kommer til at handle om strategisk at afsøge, hvilke muligheder, der kan opstå, hvis en sag anskues fra forskellige fagligheder

33

34 Enkelt interview Lederinterviews Observationer Fokusgrupper Workshops Tema-refleksions-grupper Eksperimenter med egen ledelsespraksis Begivenheder i forskningen blive begivenheder for udvikling og vice versa Forskningen formidler løbende observationer/ foreløbige konklusioner TÆT KONTINUERLIGT SAMARBEJDE ÅBENHED FLEKSIBILITET