Skoleledelse Mellem styring og potentialisering
|
|
- Vilhelm Nissen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Og på kanten af en folkeskole i forandring Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School
2 Forandrings- og reformiver Ny kerneopgave Nye styringsidealer Nye helheder/samarbejder Ny ledelse? Hvordan det bliver sværere og sværere at fastlægge præmisser for beslutninger, fordi idealet for en beslutning i stigende grad er på én gang at lægge fast og holde alt åbent
3 NY KERNEOPGAVE
4 Ny kerneopgave Fra undervisning til læring 24/7 modellen Den enkelte unges positive udvikling Afsøgning af potentiale Ny refleksion over kerneydelsers ustyrlighed
5 Pausen som et bidrag til det, den var en pause fra Jasmin 1. kl.: I frokostpausen organiserer legepatruljen lege i skolegården så de får bevæget sig Mathias 4. kl.: Mens de spiser snakker de om hvor den mad de har derhjemme i køleskabet kommer fra Frederik 8. kl.: Cykler hen til Handelsgymnasiet det giver point i skolens cykelkonkurrence Opløsning af grænser mellem lektion og fritid som en ressource
6 Sammenhæng på tværs Der drømmes om, hvordan ungdomsklubben, det frivillige arbejde og svømmetræningen kan blive et bidrag Tidligere grænser ses som uhensigtsmæssige for kerneydelsens udfoldelse
7 Potentielle rum
8 Ustyrlighed som en ressource: Netop fordi vi ikke på forhånd kan vide, kan vi også antage at andre og endnu ukendte muligheder vil dukke op.
9 Ny offentlig styring Fra public service til public value Transparents: Læring skal gøres synlig, så også de, der er længst væk, kommer tæt på Drivkraft for ledelse Effektiv ressourceudnyttelse
10 Ledelse tæt på læring og trivsel Fremmer evidensbasering OG åben mulighedsafsøgning Sætter ikke bare pædagogik, men også faglighed, forvaltning og organiseringsform på spil. Fokus på børns læring og trivsel - samtidig med en genopfindelse af offentlig organisering, styring og ledelse
11 At sætte kerneopgaven i centrum Men hvad er kerneopgaven? - den overordnede opgave man har for at skabe langsigtede effekter - Et opgør med rigide skel mellem faggrupper - Et forsøg på åbent og nysgerrigt samarbejde, der høster det bedste fra flere faggrupper - Et fælles tredje - Samskabte nye læringsrum
12 Kerneløse kerneopgaver Kerneopgaven kan kun fungere, når den er tom - altså uden kerne Idealet er en emergent organisation uden fast struktur. Hver enkelt opgave skal have sin egen organisation, der relationelt indkalder forskellige blikke
13 Læring som kerneopgave Forankringspunkt for tværfagligt samarbejde Men skaber også: En fælles genstand som både må være den samme og noget forskelligt for de forskellige parter Konstante udskydelser af konkrete definitioner på kerneopgaven Opløsning af arbejdsdeling mellem vision, ledelse og udførsel
14 Udfordring Kerneopgaven skal både være konkret og indlysende men også abstrakt og åben Hvordan opbygge en fælles forståelse af kerneopgaven samtidig med at man høster det bedste af de forskellige forståelser? Hvordan være faglig stærk, når muligheder hele tiden skal holdes åbne, og det endda skal holdes åbent hvilke sprog mulighederne ses i? Hvordan kan man undgå, at de oprindelige kerne fagligheder opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre fagligheder?
15 Præmisopløsning Hvad en skole er, samt hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling Hvordan sikre kvalitet, når genstanden for ledelse grundlæggende er ustyrlig? Hvordan sikre kvalitet, når genstanden for ledelse er grænseoverskridende processer?
16 NYE STYRINGSIDEALER
17 Styreform Styringsobjekt Temporalitet Bureaukrati Regler/kontrol Embedsmandens adfærd Fortidens nutid Sektorforvaltning Planlægning Den enkelte institutions omsætning af input til output Nutidens fremtid Supervisionsforvaltning Supervisering Organisationers selvstændighed og strategiske formåen Fremtidens nutid Potentialitetsforvaltning Potentialisering Organisationers afsøgning af muligheder Fremtidens fremtid
18 Horisonten bagved horisonten
19 Problem i 1990 erne og 2000 erne Der mangler synlighed og dokumentation Faglighed, kvalitet, målsætning, kontrakter, evaluering og dokumentation Synliggøre sammenhænge mellem mål og praksis, mellem viden og praksis
20 Det er et kvalitetsmål, at der fastsættes mål for alle elever i fagene dansk, matematik, engelsk, og at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse hermed. (KL 1997) Hvordan kan man se fx på væggene i klassen hvad der tidligere er blevet undervist i og hvordan undervisningen har været organiseret. Er der portefolios, logbøger eller lign. til syne i klassen? (KL 2005)
21 Organisation der også vil være proces 1995 erne og frem Forandring via organisering Evalueringskulturer Udviklingskontrakter dokumentation Forpligtelse af interaktion på organisation 2010 og frem Forandring via fleksibilitet Opløse organisatoriske og faglige grænser Opnå fleksibilitet i den enkelte operation Potentialisering af organisationen Styringsgenstand: Organisation Styringsgenstand: Grænseoverskridende processer
22 Tvang til frihed
23 Støjende styring Ustyrlige kombinationer af styreformer. Man kan ikke på forhånd vide, hvilke regler, der gælder. Skaber skoler som: - En underordnet i et hierarki - En selvstændig enhed, hvis frihed kan give udvikling - En målstyret, resultatskabende organisation. - Læreprocesser/uddannelsesparathed, der kræver fleksibilitet og fortsat åben afsøgning af muligheder på tværs af grænser.
24 Præmisopløsning Hvad en skole, kvalitet eller en lærer er, underlægges potentialitetsfiguren, så sagen bliver at undersøge, hvad de kan være i fremtiden. Ledelse mellem forventningerne - om en tydelig leder, der reducerer kompleksitet ved at formulere klare mål og vise retning - OG om at skabe og vedligeholde kompleksitet og ubestemthed, så organisationen bevarer fleksibilitet, omstillingsevne og maksimal fantasi til at forestille sig fremtiden
25 NYE HELHEDER
26 Vi siger altid, at vi vil sætte borgeren i centrum, men har vi egentlig spurgt dem, om de vil sidde derinde? Måske vil de hellere ud omkring bordet og sidde sammen med os. Som princip sidder familien for bordenden og om bordet sidder relevante samarbejdspartnere.
27 Sammenhæng og helhed Organisering der fremmer os og vi tænkning Vi vil fokusere på tværs af ledelse i samskabelse med hinanden, og via tværgående teams og netværk nedbryde silotænkning. Faglige og organisatorisk forskelle skal komme familier til gode ikke stå i vejen. Ledelse af faglige fællesskaber
28 Mellemrumspotentialisering Faciliteterne er designet til at passe til både skole og SFO... Det skaber en naturlig sammenhæng mellem de pædagogiske aktiviteter, læringssituationer og fritid. Det er netop i mellemrummet mellem leg og læring at nye muligheder opstår
29 Samarbejde som potentialeafsøgning Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationer mellem fagligheder Hybride situationer hvor grænser nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på forhånd hvem der er den rette til opgaven
30 Udfordring Samarbejdet skal være situationsbestemt og fleksibelt, men det skal også være stabilt og varigt, så fælles ansvar for læring kan opdyrkes
31 Præmisopløsning Faglighed og rollefordeling er ikke privilegerede veje til kompleksitetsreduktion. Det er netop en del af styringen at eksperimentere med, hvad faglighed og roller kan være i forskellige situationer. Hvordan afklare roller og opgavefordeling, mens man holder begge dele åbne i søgen efter nye muligheder?
32 Præmisopløsning? Privatskolernes autonomi uden for det kommunale system kan ikke længere tages for givet fordi den offentlige sektor leder efter værdi i helheder og grænseoverskridende processer Privatskolernes autonomi kan ikke længere tages for givet fordi autonomi bliver noget forskelligt alt efter hvilket styringsparadigme der er i spil?
33 NY LEDELSE?
34 Hvordan navigere i mellem at minimere risikoen for det uventede og at høste muligheder af uforudsigelighed
35 Medarbejderledelse Hjælp til at håndtere at kompleksitet og dilemmaer skubbes udad? Stress i form af manglende stopklods på forventningsproduktion
36 Bliver det til drømmen om et all-inclusive hvor man kan få det bedste fra alle verdener uden at give afkald på noget? Bliver det nemt at glemme at det tager ressourcer at skabe ressourcer? ( hvis bare I er innovative nok er tid og penge underordnet )
37 SKOLELEDELSE Mellem styring og potentialisering
38 Læs mere: Justine Grønbæk Pors (2014) Støjende styring. Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne. Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors (2014) Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. København: Hans Reitzels Forlag. Justine Grønbæk Pors & Niels Åkerstrøm Andersen (2015) Kerneløse kerneopgaver. I Helle Bjerg & Nana Vaaben: At lede efter læring. København: Samfundslitteratur. Justine Grønbæk Pors (2009): Evaluering Indefra Politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur. Frederiksberg: Nyt Fra Samfundsvidenskaberne.
Reformprocesser i den offentlige sektor
Reformprocesser i den offentlige sektor I lyset af de herskende styringsparadigmer Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings-
Læs mereLedelse af læring Orkestrering af potentialitet
Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?
Læs mereSammen om ustyrligheden
Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver
Læs mereSkoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer
Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb
Læs mereNy sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering
Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.
Læs mereForvaltningens nye roller
Forvaltningens nye roller Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Reformiver på
Læs mereStøjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering
Støjende styring Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Reformiver
Læs mereLedelse i det grænseløse pædagogiske landskab
Ledelse i det grænseløse pædagogiske landskab Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Skolereformen - og bagvedliggende reformpres
Læs mereKlubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber
Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ
Læs mereÆndringer i relationen mellem sagsbehandler og borger
Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den
Læs mereStyring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer
Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen
Læs mereTværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE
Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende
Læs mereAt skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar
At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger
Læs mereTemamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen?
Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 3 * 7 minutters oplæg af: Justine Grønbæk Pors, adjunkt, CBS Søren Østergaard, daglig leder af Center
Læs mereVelfærdsledelse Mellem styring og potentialitet
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Læs mereNLS i Danmark 14. september 2016 Faglig ledelse Jesper Larsen
Ledelse af fritids- og ungdomspædagogik - fra det varme gadehjørne til en flydende arbejdsform NLS i Danmark 14. september 2016 Faglig ledelse Jesper Larsen Mit oplæg Mit ståsted og afsæt Billeder af ungdomskultur
Læs mereVelfærdsledelse Mellem styring og potentialitet
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Center for skole og velfærdsledelse Find os på facebook Formål Hvordan styring
Læs mereDen selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid
Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid Charlotte Biil Generalsekretær MDI, Næstformand Selveje Danmark, og Ph.d. studerende, MPP CBS Mellemlandinger
Læs mereVelfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed
Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Læs mereFra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016
Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Sammenhæng gennem differentiering? Den røde tråd 0-18 år Sammenhæng
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereVelfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer. Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011
Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011 Vores traditionelle samfundsforestilling Stat Det universelle Marked Drømmen om
Læs merePædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.
Pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende. Det pædagogiske ledelsesansvar At træde ind på
Læs merePå årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger:
Borgeren i centrum har i længere tid været et plus-ord i den offentlige sektor. At sætte borgeren i centrum har været omdrejningspunkt for en række forskellige bevægelser: Forsøg på at komme væk fra en
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereSAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE HAR VI EN SAMARBEJDENDE FOLKESKOLE? DPU S SKOLEKONFERENCE 2015 HAKN@DPU.DK AFSÆT To aktuelle forskningsprojekter: 1. Projekt om inklusion og forældresamarbejde som det udspiller
Læs mereEN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016
LEDELSESGRUNDLAG Sorø Kommune 2016 LEDELSE I SORØ KOMMUNE Ledelsesgrundlaget beskriver, hvordan ledelse udøves på en god måde i Sorø Kommune, og hvilke rammer ledelsen agerer indenfor. Ledelsesgrundlaget
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLektor, cand. pæd. Peter Rod
Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen
Læs mereÅrsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD
Årsmøde PU 2018: Workshop 2: Faglig ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer (med fokus på at sikre, lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet) V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereUndervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDen faciliterende forvaltning
Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merePædagogisk ledelse - så dygtige, de kan.
25.09.2014 Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. ANETTE JENSEN, CHEF FOR UDDANNELSE & LÆRING VEJLE KOMMUNE Vejle Kommunes afsæt: Skolen i Bevægelse 6 principper Mange måder at lære på Helhedskole lærer-
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereMacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME
MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME 1 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til Go morgenmøde Kort præsentation og hvorfor gør vi det? Professionalisme
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereDen samarbejdende organisation - Strategi for ledere og medarbejdere i Haderslev Kommune
Den samarbejdende organisation - Strategi for ledere og medarbejdere i Haderslev Kommune Den samarbejdende organisation Strategi for ledere og medarbejdere i Haderslev Kommune I Haderslev Kommune tror
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereLÆRINGSFÆLLESSKABELSE
LÆRINGSFÆLLESSKABELSE - AT SAMARBEJDE NÅR LÆRING BÅDE SKAL VÆRE MÅLSTYRET OG SPONTAN Publiceret: 6. juni 2018 Forfattere: Justine Grønbæk Pors og Cecilie Lerche Møller Hansen ABSTRACT Denne artikel tager
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSkolereform 2014 på Katrinebjergskolen
Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mere15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik
15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereFamilieklassen Kobberbakkeskolen
Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?
Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereLærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:
Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,
Læs mereLedelse i nye pædagogiske landskaber med afsæt i fritiden. Metalskolen Jørlunde januar Lederseminar Skole, SFO og Klubber
Ledelse i nye pædagogiske landskaber med afsæt i fritiden Metalskolen Jørlunde 18.-19. januar Lederseminar Skole, SFO og Klubber Min baggrund Fritidspædagog. PD i Ungdomspædagogik. Den menneskelige dimension
Læs mereFREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER
AARHUS UNIVERSITET FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER Lotte Bøgh Andersen www.col.au.dk Organisationerne skal lykkes (endnu) bedre med at nå deres målsætninger og dermed skabe værdi for borgere og samfund
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereTværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune
Tværprofessionelt samarbejde mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud i Aalborg Kommune Rådmand Mai-Britt Iversen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Centerleder Denise Bakholm Center for Tværfaglig
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereHvad siger brugerne om Familiens Hus? https://youtu.be/kcgedcoazgq
Hvad siger brugerne om Familiens Hus? https://youtu.be/kcgedcoazgq Formålet med Familiens Hus At understøtte at sårbare gravide og mødre, der deltager i indsatsen i Familiens Hus, bliver fastholdt i eller
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereNyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019
Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereSFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereUdvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse
Kundens navn Tilbuddets titel. Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse Den DAG. MÅNED, ÅR Aktionslæring: Lokaludvikling og samskabelse Aktionslæring betyder,
Læs mereBibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer
Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej
Læs mere