SCIENCE & TECHNOLOGY

Transkript

1 Aktivitetskatalog SCIENCE & TECHNOLOGY Kataloget indeholder forskellige muligheder for skolesamarbejder. Der er tale om både et og flere dages projektforløb og de kan foregå på egen skole eller på Svendborg Tekniske Gymnasium. Det tilpasser vi efter ønske og aftale. Kontaktperson: Peter Frisk - Tlf: pfr@svend-es.dk

2 BIOGAS Forskellige biomasser - Skræller fra grøntsager - Fiskeolie - Slagteriaffald/Kød - Husdyrgødning Enzymatisk hydrolyse - Kompekse kulhydrater - simple KH - Proteiner - aminosyrer - Fedt - Glycerol og fedtsyrer Forskellige podekulturer (Inoculum - Professional AD (Anaerobic Digester) - Husdyrgødning - Jord Brændværdi og energi Biogasproduktionen kan vise sig at blive en vigtig brik i omstillingen fra fossile brændsler til mere bæredygtige alternativer. Biomassens kvalitet er af afgørende betydning for de methanproducerende bakteriers evne til at danne gas. Det er derfor vigtigt at vide noget om sammensætningen af de biomasser der hældes i bioreaktoren for at optimere gasudbyttet. Dette forløb tager afsæt i bioteknologisk produktion af biogas og optimering af produktionsprocessen gennem anvendelse af teknikker som mekanisk og enzymatisk forbehandling. Forløbet er et eksempel på en samfundsmæssig problemstilling, der gennem anvendelse af analyseteknikker og biotekniske metoder, inddrager flere fag, der i væsentlig grad kendetegner HTX. Projektet egner sig til elev-elevformidling Bioteknologi (herunder biologi og kemi) Fysik Teknologi DAG 1 Introduktion til biogasproduktion (forelæsning) Projektarbejde igangsættes (Brainstorm, problemtræ, informationssøgning) Arbejde med selvvalgte problemstillinger inden for biogasproduktion Laboratoriearbejde. DAG 2 Laboratoriearbejde fortsat. Databehandling (fremstilling af diagrammer og tabeller til formidling af resultater) Projektarbejde fortsat (Problemanalyse, forberede præsentation) DAG 3 Præsentation af arbejde Evaluering (mundtlig og skriftlig Biogas Bæredygtig energiproduktion

3 Analysemetoder i forhold til forskellige biomasser: Tørstofbestemmelse (TS Total Solid) Bestemmelse af volatile soluble (VS) med henblik på estimering af biogaspotentiale Mekanisk forarbejdning af biomasse Efter enzymatisk forbehandling: (Lipase, Cellulase, Protease etc.) Indstøbning af enzymer i alginatkugler fremstilling af søjle til hydrolysering af komplekse molekyler Laboratoriearbejde: Påvisning af protein (peptidbindinger), Biureth Påvisning af lipidspaltning (ph-ændring), Phenolphtalein og ph-metermåling. Påvisning af simple kulhydrater med glucometer. Mikrobioreaktor med estimering af biogaspotentiale i kendte kulhydrat (æblejuice), protein (gærekstrakt) og fedtkilder (fløde) (Volumenændring pr. tid) Opstilling af miniforsøgsanlæg med hønselort eller AD-kultur som inoculum. Brændværdi for biogas/naturgas

4 SPEKTROSKOPI Hvordan anvender man lys til at lave undersøgelser af den verden vi befinder os i? Find ud af hvordan man kan bruge lys til at undersøge ting som mindre end et hårstrå er tykt, eller se hvordan man finder ud af hvad en stjerne består af. Teorien bag bølgenaturen af lys gennemgås, og der bliver lagt vægt på den praktiske anvendelse af optikken. I kommer til at designe og bygge jeres eget udstyr. DAG 1 Hvad er lys, og hvad bruger vi det til? Lys som fænomen, forsøg som illustrerer bølgenaturen af lys. Hvor og hvordan anvender man optik i hverdagen. PROGRAM DAG 2 Praktisk optik Gitterligningen gennemgås, der laves designs til et spektrometer, og eleverne bygger deres eget spektrometer. Laboratoriemålinger med eget udstyr.

5 LEGO MINDSTORM 1. Webkommunikation: Introduktion til interaktionsformer, indledende HTML - HTML og CSS - Redigeringsværktøjer: Notesblok, HTML-kit, Billedbehandling - Produkt: website 2. Spil-programmering med Greenfoot Java Top-down introduktion til objekt-orienteret programmering i Java: Online dokumentation og tutorials. - Klasser - Objekter - Metoder - Parametre - Data typer - Polymorfi, metode-overriding. - Produkt: Afsluttende computerspil implementeret via Greenfoot Ordet robot kommer af det tjekkiske ord robota, der betyder slavearbejde eller hoveriarbejde. En af grundene til at det er vanskeligt at definere, hvornår der er tale om robotter, er fordi robotteknologi i dag bruges på mange forskellige måder, dvs. ikke kun som maskiner i den industrielle produktion eller avancerede Mars-landinger. Robotteknologien trænger mere og mere ind i folks hverdag, for eksempel kan støvsugere, græsslåmaskiner, legetøj, biler, legepladser, genoptræningsudstyr indeholde robotteknologiske systemer. - Sammenligning mellem NXT computer og laptop sensorer - Video-eksempler med robotter fra den virkelige verden. Produkt: - Konstruktion af Lego Mindstorms robotter - Løsning af programmeringsopgaver for Lego Mindstorms robotter Hvad er en robot?

6 ROCKET SCIENCE Med udgangspunkt i læren om bevægelse kan i opleve hvordan ligningerne bliver bragt til live, og se hvordan teorien om det skrå kast bliver overført til den virkelige verden. Vi ser på hvordan man designer raketter, og på hvordan vindmodstand påvirker raketter, og dermed deres banekurve når de affyres. DAG 1 Hvad er lys, og hvad bruger vi det til? Lys som fænomen, forsøg som illustrerer bølgenaturen af lys. Hvor og hvordan anvender man optik i hverdagen. DAG 2 Design jeres egne raketter og fremstil delene på 2D-LaserCutter. Affyring af raketter og målinger med High-Speed-kamera PROGRAM DAG 3 Analyse af affyringsdata i Tracker-program. Optimering af raketter, med test-affyringer igen Konkurrence. Hvem har lavet den bedste raket.

7

8 PROJEKT - SUNDHED Sundhedsbegrebet dækker over mange ting. Kost og motion er væsentlige, hvis du vil være sund. I dette projekt skal lære du lære om, hvordan din fordøjelse fungerer, hvordan dit blodsukker reagerer på forskellige fødevarer og hvordan man kan finde ud af om en bestemt fødevarer har et fornuftigt indhold af kulhydrat, protein og fedt. Samtidig vil vi undersøge forskellige fysiologiske parametre som kondital, blodtryk, vitalkapacitet, muskelstyrke og reaktionstid). Forløbet kan planlægges efter ønske. Biologi (Kondital, blodsukkermåling, enzymatisk spaltning af næringssstoffer etc.) Kemi (analysemetoder til bestemmelse af fedt, kulhydrat og protein i fødevarer) Velegnet til elev-elev formidling DAG 1 Introduktion til sundhed Laboratoriearbejde DAG 2 Databehandling Præsentation af resultater Evaluering. Laboratoriearbejde: - Kondital - Blodtryk - Vitalkapacitet - Reaktionstid - Muskelstyrke - Blodsukkerændringer som følge af indtag af forskellige fødevarer - Enzymatisk spaltning af næringsstoffer SUNDHED - Bestemmelse af sukkerindhold i læskedrikke - Forsøg med umættet fedt i fødevarer - Bestemmelse af proteinindhold i fødevarer

9

10 EKSEMPLER Indledning, en præsentation af HTX kemi og biologi HTX biologi og kemi er kendetegnet ved at undervisningen afvikles som en kombination af teori og praktik (primært i laboratorierne). Vi lægger vægt på erhvervsrelaterede perspektiver, fx - Biologisk og kemisk baseret produktion. - Anvendelser og udvikling af biologisk og kemisk baserede teknologier. I den daglige undervisning arbejder vi også med emner som skal give eleverne forudsætninger for at forholde sig kritisk og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Vi tænker meget over at dette dannelsesperspektiv i særlig høj grad skal udvikles på det teknologiske område på HTX. - Biologiske og kemiske emner med relation til anvendelser i elevens hverdag, det kan være såvel i relation til personlig sundhed eller miljøproblematik og bæredygtighed. - Forståelse, analyse og vurdering af biologisk og kemisk teknologi, dvs. hvad, hvordan og hvorfor og hvorfor ikke! Når vi arbejde med teknologi, vil det stort set altid kræve at vi inddrager mange fag omkring samme problemstilling / teknologi, så det gør vi meget ofte. Fx inddrages teknologihistorie, dansk og samfundsfag meget ofte helt konkret i de valgte temaer i biologi og kemi. De forskellige fag bidrager med forskellige vigtige synsvinkler. De eksempler vi nævner herunder, kan være udgangspunktet for både korte besøg, fx 1-5 dage, eller planlægges som et samlet temaforløb. Vi vil altid prioritere, at der bør indgå praktisk arbejde (eksperimenter). Det teoretiske udgangspunkt kan ofte være tekster fra (grundskole)elevernes egne lærebøger, men kan selvfølgelig suppleres med andet materiale. Afhængig af tidsrammen kan flere fag samarbejde, fx med henblik på grundig teknologiforståelse. Vi vil prioritere dialogen med (grundskole)lærerne for at vi i fællesskab kan sikre at indholdet er fagligt relevant, og fx kan bruges til eksamen. PRAKSIS

11

12 HTX Kontakt Du kan få flere informationer på skolens website: eller du kan kontakte os personligt Teknisk Gymnasium Svendborg Erhvervsskole Skovsbovej Svendborg Rektor Ulla Haue-Pedersen Tlf Studievejledningen: Allan Larsen Tlf Uddannelsessekretær Tina Bach Jensen Tlf Studievejledningen: Peter Frisk Tlf: