Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning"

Transkript

1 Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling København 2010 side 1 af 39

2 Kolofon Serie titel: Titel: Klimagrid Danmark Undertitel: Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Forfatter(e): Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling Andre bidragydere: Kenan Vilic Ansvarlig institution: Danmarks Meteorologiske Institut Sprog: Dansk Emneord: Klimagrid Danmark, Grid, 1x1 km, 10x10 km, Nedbørssum, Temperatur, Vindhastighed, Globalstråling Url: ISSN: Website: Copyright: Danmarks Meteorologiske Institut side 2 af 39

3 Indhold Kolofon Resumé 4 2 Indledning 5 3 Metode Stationsnet og interpolation Nedbørssum Temperatur, vindhastighed og globalstråling Interpolation i 1x1 km opløsning Stationsudvælgelse Interpolation Filtrering Rumlig metode Tidslig metode Kvalitet af stationsdata Resultater Eksempler Enheder Nedbørssum Rumlig opdeling a Rumlig opdeling b Rumlig opdeling f. og g Tørvejrsdage Delkonklusion Temperatur Vindhastighed Globalstråling Konklusion 38 Referencer 39 side 3 af 39

4 1. Resumé Klimagrid Danmark er udviklet i 1x1 km opløsning og for at validere datasættet, er der foretaget en sammenligning med Klimagrid Danmark i 10x10 og 20x20 km opløsning. Analysen omhandler parametrene nedbørssum, temperatur, vindhastighed og globalstråling og baseres både på en tidslig og rumlig opdeling. Resultaterne viser, at der er meget små forskelle på de to datasæt. Herudover er der fundet grundlag for at generere 10x10 og 20x20 km data ud fra 1x1 km data. Det anbefales derfor, at man anvender den lave 1x1 km opløsning i et fremtidigt Klimagrid Danmark. side 4 af 39

5 2. Indledning DMI har gennem de sidste 10 år baseret klimadata på hhv. konventionelle punktmålinger og Klimagrid Danmark i 10x10 og 20x20 km opløsning. I forbindelse med større teknologiske muligheder, er der åbnet mulighed for at gøre opløsningen af Klimagrid Danmark højere og dermed opnå visse fordele ift. det tidligere grid. DMI har derfor valgt at udvikle Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning, og det er denne opløsning rapporten vil beskæftige sig med. Formålet er at beskrive og validere datagrundlaget i 1x1 km opløsning ift. 10x10 og 20x20 km opløsning. Ved at undersøge sammenhængen mellem de to datasæt dokumenteres det, om 1x1 km datasættet kan erstatte og / eller supplere de hidtidige datatyper og produkter. side 5 af 39

6 3. Metode For at beskrive anvendeligheden af interpoleret 1x1 km griddata, er der foretaget en sammenligning og analyse ift. tilsvarende parametre i det eksisterende 10x10 og 20x20 km grid i Klimagrid Danmark. For at kunne sammenligne de to datasæt er 1x1 km data aggregeret til hhv. 10x10 og 20x20 km gridstørrelse. Den undersøgte periode er , begge år inkluderet. Analysen baserer sig på en rumlig og tidslig opdeling. Resultaterne er bl.a. illustreret ved figurer, der viser differencen mellem værdierne i de to datasæt. I hele rapporten er differencen d udregnet som d = X 1x1agg. X 10x10 (3.1) hvor X angiver parameterværdien i hhv. 1x1 aggregeret og 10x10 grid. En positiv (negativ) difference er altså udtryk for, at den aggregerede værdi er større (mindre) end værdien i 10x10 griddet. Tilsvarende for 20x20 griddet. For nedbørssummen er der kun medregnet differencer, hvor X 1x1agg. X 10x10 > 0 for kun at medtage regnvejrsdage. 3.1 Stationsnet og interpolation Følgende afsnit er baseret på DMI Technical Report og DMI Technical Report Figur 3.1: Stationsnettet for nedbørssum, Figur 3.2: Stationsnettet for temperatur, vindhastighed og globalstråling, Figur 3.1 og 3.2 viser den geografiske placering af stationsnettet i Danmark, Der er i alt 243 stationer der måler nedbørssum og 62 der måler temperatur, vindhastighed og globalstråling. Der benyttes en inverse-distance algoritme, hvor værdien i en gridcelle afhænger af de værdierne i de omkringliggende stationer, vægtet ift. afstanden til de enkelte stationer. Vægtene er givet ved 1 r a (3.2) hvor r er afstanden til stationen og a er en potens. På basis af testkørsler er der valgt at benytte a = 2. side 6 af 39

7 3.1.1 Nedbørssum Den tætteste station i hver af fire 90 sektorer rundt om punktet udvælges til at beregne værdien i punktet. Dette sikrer en geografisk spredning, således at det ikke blot er afstanden der bestemmer hvilke stationer der udvælges. For nedbørssum er der beregnet interpolerede værdier med en indbyrdes afstand på 5 km. Fire af disse værdier benyttes så til at udregne værdien i en 10x10 km gridcelle, på samme måde som i figur 3.7. Opløsningen er altså 10x10 km. Nedbøren aggregeres også til 20x20 og 40x40 km, men disse data behandles ikke i nærværende rapport Temperatur, vindhastighed og globalstråling For temperatur, vindhastighed og globalstråling er der benyttet otte 45 sektorer til udvælgelse af stationer. Samtidig er der taget højde for kyst- og indlandsdomineret klima ved at foretage to interpolationer. I den ene interpolation benyttes kun stationer, der er klassificeret som kystdominerede, og i den anden benyttes indlandsdominerede stationer. Hver gridcelle har derefter fået tilføjet en parameter der viser indlandsklimaet i procent, og den interpolerede værdi bliver beregnet ud fra denne parameter ved at vægte de to interpolationsværdier tilsvarende. Opløsningen er 20x20 km, dvs. værdien af en gridcelle er udregnet som gennemsnittet af fire interpolerede værdier med en indbyrdes afstand på 10 km. Temperatur, vindhastighed og globalstråling aggregeres også til 40x40 km, men disse data behandles ikke i nærværende rapport. 3.2 Interpolation i 1x1 km opløsning Den spatielle interpolation i Clipac foregår i tre trin: Stationsudvælgelse Interpolation Filtrering af interpolationsværdier Stationsudvælgelse Hver gridcelle beregnes ud fra vægtede stationværdier. Stationerne udvælges ved at programmet udvælger den nærmeste station i 8 sektorer, se figur 3.3. Figur 3.3: Udvælgelse af stationer grønne trekanter repræsenterer stationer, rød gridcelle skal beregnes. Figur 3.4: De stiblede linjer adskiller de otte sektorer, blå trekanter er de udvalgte stationer. side 7 af 39

8 3.2.2 Interpolation Når stationerne for hver enkelt gridcelle er blevet udvalgt kan beregningen af gridværdierne foretages. Interpolationen benytter sig af en invers distance algoritme, se nedenstående formel. For at forbedre interpolationen indgår der i interpolationen information om hvor kystnær gridcellerne og stationerne er. Det betyder at beregnes der en værdi i en kystnær celle, vil kystnære stationer favoriseres frem for stationer, der ligger mere indlands. v = Ni=0 1 k j s ri a i Ni=0 1 k j ri a (3.3) hvor v : værdien i gridpunktet r i : afstand til station i a : empirisk eksponent i : stationsindeks N : antal stationer s i : værdien af station i k j : Dæmpning af kyst-/indlandsfordelingen mellem station og gridcelle: k j = k v k i : kyst-/indlandsfordelingen for gridcellen : kyst-/indlandsfordelingen for station i Figur 3.5 illustrerer den empiriske kyst-/indlandsfordeling. 100 k v k i N i=0 (100 kv k i ) Figur 3.5: Empirisk kyst-/indlandsfordeling Filtrering Efter interpolationen fjernes skarpe interpolationskanter med et gaussisk filter. Filterets vægt varierer med afstanden til stationerne indenfor de første 10 km. Det betyder at tæt på en station er vægten nul og vokser med afstanden. Ud over 10 km fra en station benyttes det gaussiske filter med fuld vægt. For at sikre at inputdata altid kan genfindes i griddataene antager de gridceller der overdækker en station automatisk stationsværdien. side 8 af 39

9 3.3 Rumlig metode For hver 10x10 gridcelle, der dækker et antal 1x1 gridceller, er gennemsnittet af værdierne i de tilhærende 1x1 gridceller beregnet. Denne beregnede værdi i 10x10 griddet benævnes 1x1 agreggeret (1x1 agg. ), hvorimod værdierne fra Klimagrid Danmark blot benævnes 10x10 / 20x20. Analysen baseres således på en sammenligning mellem 1x1 agg. og 10x10 / 20x20. Figur 3.6: En 10x10 gridcelle med de tilsvarende 1x1 gridceller i rød langs kysten. Figur 3.7: Udvalgte gridceller til sammenligning f. og g. Grundet den højere opløsning i 1x1 griddet, er der specielt i kystnære egne stor forskel på antallet af 1x1 gridceller i de tilhørende 10x10 gridceller. Det er forventeligt, at jo flere 1x1 værdier der aggregeres, jo bedre er sammenhængen mellem 1x1 agg. og 10x10. Se figur 3.6 for et eksempel på en 10x10 gridcelle, der dækker et kystområde med de tilsvarende 1x1 gridceller. Analysen er derfor opdelt i en sammenligning af: a. samtlige 10x10 gridceller med de tilsvarende 1x1 agg. gridceller b. kun de 10x10 gridceller, der indeholder 100 1x1 gridceller Af de fire parametre, der er behandlet i rapporten, er nedbørssummen beregnet i Klimagrid Danmark 10x10 km mens temperatur, vindhastighed samt globalstråling er beregnet i 20x20 km. For temperatur, vindhastighed og globalstråling er der lavet en sammenligning af: c. samtlige 20x20 gridceller med de tilsvarende 1x1 agg. gridceller d. kun de 20x20 gridceller, der indeholder flere end 80 1x1 gridceller for temperatur e. kun de 20x20 gridceller, der indeholder flere end 200 1x1 gridceller for vindhastighed og globalstråling Afslutningsvis er der foretaget en aggregering på baggrund af fire centrale 1x1 gridceller i hver 10x10 gridcelle for nedbørssummen. Som det fremgår af DMI Technical Report 99-12, er værderne i 10x10 griddet beregnet på baggrund af et underliggende 5x5 km grid. På figur 3.7 kan det ses, hvilke gridceller der er udvalgt. I denne sammenligning er der valgt at opdele efter: side 9 af 39

10 f. 10x10 gridceller, der indeholder 1-4 centrale gridceller g. kun 10x10 gridceller, der indehold alle 4 centrale gridceller Antallet af gridceller, der ligger til grund for analysen varierer alt efter hvilken rumlig opdeling der foretages. Se tabel 3.1. Rumlig opdeling n tot Forkortelse a. 609 nedbørssum _all b. 285 nedbørssum _100 c. 178 <parameter> _all d. 150 temperatur _ e. 115 <parameter> _ f. 560 nedbørssum _5x5_all g. 372 nedbørssum _5x5_4 Tabel 3.1: Antal gridceller n tot ift. rumlig opdeling samt forkortelser brugt til hver opdeling. <parameter> er enten vindhastighed eller globalstråling. 3.4 Tidslig metode Datagrundlaget for analysen er daglige værdier i hver gridcelle fra 2005 til 2008, begge år inkluderet. Hvor den rumlige analyse bl.a. fokuserer på forskelle på de to datasæt henover Danmark, giver den tidslige opdeling et bud på forskellene henover året. Dette er gjort ved at udregne forskellen på de daglige gennemsnit i hver grid: dd(t) = n X 1x1agg. (t, n) n X 10x10 (t, n) n tot (3.4) dd(t) angiver daglig difference som funktion af tiden t i dage, X er værdien i gridcellen, n angiver nummeret på gridcellen, mens n tot er det totale antal gridceller ift. den rumlige opdeling. 3.5 Kvalitet af stationsdata Stationsdata har i forbindelse med brugen af gridværdier til bl.a. DMIs hjemmeside og andre opgaver undergået en manuel kvalitetskontrol på daglig basis. Denne kvalitetskontrol sikrer, at inputdata til interpolationen ikke indeholder fejlmålingerne mv. For nedbørssum er der fundet visse uoverensstemmelser mellem 1x1 agg. og 10x10 datasættene som ikke kan tilskrives interpolationsmetoderne og derfor må ligge i inputdatamaterialet. Alle de observerede uoverensstemmelser er rettet, men der er ikke 100 % overensstemmelse. Temperatur, vindhastighed og globalstråling har ikke gennemgået samme kvalitets-procedure for de to gridprodukter. Der kan derfor findes afvigelser i sammenligningen, der må tilskrives dette forhold. I de tilfælde hvor en station har været udelukket i en begrænset periode i et af datasættene kan der opstå større afvigelser. side 10 af 39

11 4. Resultater I dette afsnit indledes med eksempler på, hvordan figurerne og resultaterne skal læses. Herefter vil de vigtigste resultater for de fire parametre blive beskrevet hver for sig. Selve figurerne kan ses i bilagene bagest i rapporten. 4.1 Eksempler Resultaterne består af fire forskellige typer plot for hver rumlig opdeling. Som eksempel angiver figur de fire typer plot for temperatur med rumlig opdeling d. i perioden Figur 4.1: Summen af den daglige difference mellem 1x1 agg. og 20x20 værdierne i perioden Figur 4.2: Histogram over differencen mellem værdierne i 1x1 agg. og 20x20 griddene. Den røde linje angiver gennemsnittet af differencerne. På figur 4.1 ses konturer for summen af differencen i hver gridcelle. Det kan fx ses, at 1x1 agg. værdier i kystnære områder i Nordjylland og på Djursland generelt er lavere end 20x20 værdier, mens de er højere i området omkring Roskilde. Andre spatielle forskelle vil komme til udtryk i denne type plots. De lavere værdier i store dele af Jylland giver anledning til, at gennemsnittet af differencen på landsplan er negativ - i dette tilfælde ca C, hvilket ses på figur 4.2. Bredden af x-aksen angiver ± 2 x standardafvigelser, og giver altså en indikation af hvor godt de to datasæt stemmer overens. For at visualisere spredningen yderligere, er der på figur 4.3 vist et scatterplot over samtlige værdier i perioden. Da tætheden er stor, er det angivet som konturer. En afvigelse for bestemte værdier (temperaturer i dette tilfælde) vil komme til udtryk i denne type plots. I eksemplet er der en lille tendens til, at værdier for 1x1 agg. er en smule lavere end for 20x20 værdierne for temperaturer < 0 C. De fire parametre har ikke samme kontur-niveauer. Den røde linje er lineær regression for alle punkterne. Forskriften skal derfor ideelt være y = x og afvigelser fra dette kan analyseres. Forskriften viser her, at afvigelserne for både hældning og skæring med y-aksen mindre end 0,01 hhv. 0,1. Den sidste type plot er i tidslig opløsning henover perioden. På figur 4.4 er de fire år i perioden angivet med månederne ud af x-aksen. Øverste panel viser den absolutte værdi - i dette side 11 af 39

12 Figur 4.3: Konturer for et scatterplot over samtlige døgnværdier i perioden. x-aksen er angiver 1x1 agg. værdier, mens y-aksen er 20x20 værdier. Derudover er angivet en lineær regression for punkterne. Figur 4.4: Øverst: Daglig gennemsnit for de to grids henover perioden. Nederst: Differencen mellem graferne i øverste panel, beregnet som 1x1 agg. - 20x20. Alle grafer er beregnet med 10 dages løbende gennemsnit. tilfælde temperaturændringerne henover året tydelige. Nederste panel viser differencen mellem de to grafer. Figuren viser, i overensstemmelse med figur 4.3, at de største forskelle er om vinteren hvor temperaturen er lav. Enkelte events med store forskelle vil også kunne ses på denne type plots. For begge paneler er benyttet et 10 dages løbende gennemsnit for at udjævne udsvingene. 1 1 For nedbørssummen er brugt 20 dages løbende gennemsnit. side 12 af 39

13 4.2 Enheder Hvis ikke andet er angivet, er enhederne for de fire parametre som følger: Parameter Nedbørssum Temperatur Vindhastighed Globalstråling Enhed mm. C m/s mj Tabel 4.1: Enheder for de fire parametre. Nedbørssum og globalstråling er absolutte værdier, mens temperatur og vindhastighed er et dagligt gennemsnit. 4.3 Nedbørssum Herunder vil resultaterne for nedbørssummen blive gennemgået, hvor de vigtigste forskelle mellem de to grids fremhæves, efterfulgt af en delkonklusion for parametren Rumlig opdeling a. Der ses kun en meget lille spredning henover landet, når de to grid sammenlignes. Højeste udsving er på hhv og +0.1 mm. pr. dag Histogrammet viser, at differencen er jævnt fordelt omkring 0 mm., mens 96% af differencerne mellem alle gridværdier er ±0.7 mm. Den lineære regression er også tæt på det forventede med en forklaringsgrad på 0,95 Der ses ikke nogen forskel ift. sæsoner Rumlig opdeling b. Da mange kystnære gridceller ikke er medtaget i denne sammenligning, er spredningen en smule mindre end for rumlig opløsning a, hvor alle gridceller er medtaget. Ellers ingen nævneværdige forskelle Rumlig opdeling f. og g. Ved at udvælge de fire 1x1 gridceller, der svarer til det bagvedliggende grid i 10x10, fremkommer der visse regionale forskelle. Værdierne i 1x1 agg griddet er en smule lavere (højere) i områderne tæt ved Ålborg, Ringkøbing Fjord og Odense (Vendsyssel, Rødekro, Kerteminde og Køge). Disse regionale forskelle ses kun i disse rumlige opdelinger, og må altså skyldes metoden til at beregne de aggregerede værdier ud fra de centrale gridceller. Se figur 3.7. Spredningen og det tidslige udsnit henover perioden ligger dog meget op ad rumlig opdeling a. og b Tørvejrsdage Anatallet af tørvejrsdage er også undersøgt i de to datasæt. En tørvejrsdag er her defineret som en dag med < 1mm. regn. side 13 af 39

14 Opdeling a. b. f. g. 1x1 agg. 519,5 543,5 519,6 534,1 10x10 511,7 534,5 515,4 528,2 Difference i % +0,5 +0,6 +0,3 +0,4 Tabel 4.2: Antal tøjrvejrsdage i porioden I tabel 4.2 ses, at antallet af tørvejrsdage varierer mellem 511,7-543,5 tørvejrsdage, alt efter hvilken opdeling man benytter. Differencen mellem de to datasæt skyldes forskellen i den underliggende gridstørrelse, og er i alle tilfælde < 1% Delkonklusion Generelt er der meget lille forskel mellem de to grid for nedbørssummen. For rumlig opdeling a. og b. er der ikke fundet nogle geografiske områder i Danmark, hvor forskellen er nævneværdig. Den højere opløsning i 1x1 agg medfører en forskel i de enkelte gridceller mellem ±0.7 mm., hvoraf langt de fleste værdier i den undersøgte periode ligger endnu tættere på hinanden. Gennemsnittet for differencerne er for alle rumlige opdelinger 0 mm., og der er ikke fundet nogle sæsonvariationer. Antallet af tørvejrsdage varierer med mindre end 1%. side 14 af 39

15 Parameter: 601 Rumlig opløsning: a. Periode: side 15 af 39

16 side 16 af 39

17 Parameter: 601 Rumlig opløsning: b. Periode: side 17 af 39

18 side 18 af 39

19 Parameter: 601 Rumlig opløsning: f. Periode: side 19 af 39

20 side 20 af 39

21 Parameter: 601 Rumlig opløsning: g. Periode: side 21 af 39

22 side 22 af 39

23 4.4 Temperatur Der er minimal forskel på rumlig opdeling c. og d. for temperatur. Følgende resultater er altså gældende for begge. Som beskrevet i eksemplet i afsnit 4.1 viser resultaterne for temperatur følgende: 1x1 agg. værdier i kystnære områder i Nordjylland og på Djursland er generelt lavere end 20x20 værdier, mens de er højere i området omkring Vestegnen og Esbjerg. Landsgennemsnittet af differencen er ca C, mens 96% af differencerne mellem alle gridværdier er ±0.45 C For temperaturer < 0 C er værdierne for 1x1 agg. en smule lavere end for 20x20, hvilket også ses af, at differencerne er størst om vinteren - i størrelsesorden 0, 1 C. Interpolationen i 20x20 km. klarer sig en smule bedre end i 1x1 km opløsning langs kysterne, hvor stationsnettet er mindre tæt (se. figur 3.2), mens differencen er lille over resten af landet. side 23 af 39

24 Parameter: 101 Rumlig opløsning: c. Periode: side 24 af 39

25 side 25 af 39

26 Parameter: 101 Rumlig opløsning: d. Periode: side 26 af 39

27 side 27 af 39

28 4.5 Vindhastighed De interessante resultater for vindhastighed er: 1x1 agg. værdier er lavere end 20x20 værdier nær Sønderborg (ca. -0,7 m/s pr. dag) og Ærø (ca. -1,2 m/s pr. dag), mens de er højere i området omkring Fanø / Esbjerg (ca. 0,5 m/s pr. dag). Disse forskelle skyldes forskel i det bagvedliggende datamateriale, som beskrevet i afsnit??. Landsgennemsnittet af differencen er ca. 0.1 m/s, mens 96% af differencerne mellem alle gridværdier er ±0.9 m/s. Det negative gennemsnit er ligeligt fordelt over de beregnede vindhastigheder. Der er en meget lille tendens til, at de negative differencer er mest udtalt om vinteren. side 28 af 39

29 Parameter: 301 Rumlig opløsning: c. Periode: side 29 af 39

30 side 30 af 39

31 Parameter: 301 Rumlig opløsning: e. Periode: side 31 af 39

32 side 32 af 39

33 4.6 Globalstråling I kystnære områder i Jylland og på Fyn er differencen positiv, mens den er negativ i Vendsyssel og på Bornholm. Gennemsnittet er 0 mj og spredningen er ligeligt fordelt med 96% af differencerne mellem alle gridværdier er ±1, 5 og ±1, 3 mj for hhv. opdeling c. og e. Differencen er højest om sommeren, hvilket er forventeligt, da værdierne er meget små om vinteren og tilsvarende høje om sommeren. side 33 af 39

34 Parameter: 550 Rumlig opløsning: c. Periode: side 34 af 39

35 side 35 af 39

36 Parameter: 550 Rumlig opløsning: e. Periode: side 36 af 39

37 side 37 af 39

38 5. Konklusion 10x10 og 20x20 km grids kan genereres ud fra 1x1 km. griddet: Resultaterne viser, at der er meget lille forskel på 1x1 agg. og 10x10 værdier. Der er desuden flere klare fordele ved at benytte Klimagrid Danmark i 1x1 km. opløsning: Den høje opløsning giver et mere realistisk billede af variationen af de forskellige parametre henover landet. I en opløsning på 10x10 og / eller 20x20 km. er der tydelige skarpe kanter, selv hvis man ser på et oversigtskort over landet. Med 1x1 km. opløsning er variationen mere naturlig, også hvis man ser på lokale områder. Stationsnettet er indlejret i datasættet: Interpolationen udregnes således, at i de gridceller der indeholder målte stationsværdier altid får den målte værdi. Ser man således kun på gridværdier, vil man samtidig se det bagvedliggende datagrundlag, ved at betragte de gridceller der indeholder stationer. Interpolerede værdier overstiger aldrig værdien af de data de er beregnet ud fra. Dette sikrer, at der i Klimagrid Danmark 1x1 ikke optræder "falske" rekorder: en maksimumtemperatur vil fx. altid være målt af en station selv om man kun betragter gridværdier. Ser man på mindre områder (regionalt, kommunalt el. lign.), vil den lave opløsning give et mere præcist estimat på fordelingen af nedbør. Der kan genereres kort i højere opløsning, som er nemmere at fortolke og kan bruges til flere forskellige formål: præsentationer, analyser, til brugere på mv. Ser man på de øvrige parametre (temperatur, vindhastighed og globalstråling) er der kun få forskelle på 1x1 agg. værdier og de tilsvarende 20x20 værdier. De ovenstående fordele gælder også for disse parametre, men specielt i kystnære områder er der fundet forskelle mellem de to grid. Dette skyldes sandsynligvis en større udglatning langs kysten i 1x1 griddet (se side 22). Som det står beskrevet i afsnit er kystklimaet beskrevet ved en indlandsprocent i den høje 20x20 km. opløsning. Hvor kystområder kun er dækket af få gridceller i 20x20 griddet, er overgangen mellem kystklima og indlandsklima mere kontinuert i 1x1 km. opløsningen. Som det også er tilfældet med nedbørssummen, er temperatur, vindhastighed og globalstråling generelt beskrevet mere realistisk i 1x1 km. opløsning. Det kan samlet set anbefales, at man anvender den lave 1x1 km opløsninig i et fremtidigt Klimagrid Danmark. De få forskelle der er fundet langs kysterne for temperatur, vindhastighed og globalstråling opvejes langt af alle fordelene ved at skifte til 1x1 km. opløsning. side 38 af 39

39 Referencer Tidligere rapporter fra Danmarks Meteorologiske Institut kan findes på: Dokumentation for Klimagrid - Danmark 10x10 km er tilgængelig via: side 39 af 39

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM (ver.2)

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM (ver.2) DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-15 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM (ver.2) METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1999 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Teknisk Rapport 13-08

Teknisk Rapport 13-08 Teknisk Rapport 13-08 Referenceværdier: Måneds- og årsværdier for stationer 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:

Læs mere

2001 2010 Dansk Design Reference Year Supplerende datasæt Grunnet Wang, Peter; Scharling, Mikael; Wittchen, Kim Bjarne; Kern-Hansen, Claus

2001 2010 Dansk Design Reference Year Supplerende datasæt Grunnet Wang, Peter; Scharling, Mikael; Wittchen, Kim Bjarne; Kern-Hansen, Claus Aalborg Universitet 2001 2010 Dansk Design Reference Year Supplerende datasæt Grunnet Wang, Peter; Scharling, Mikael; Wittchen, Kim Bjarne; Kern-Hansen, Claus Publication date: 2013 Document Version Også

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010 DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:

Læs mere

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst (Projektet anvender værktøjsprogrammet TI Nspire) Alle de tilstedeværende i klassen tildeles et nummer, så med 28 elever i klassen uddeles numrene

Læs mere

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Lineære sammenhænge, residualplot og regression Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Dig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17

Dig og din puls. 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17 Dig og din puls Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Dig og din puls Side 1 af 17

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Logistisk Kalman filter for kraftig nedbør. December Michael Steffensen

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Logistisk Kalman filter for kraftig nedbør. December Michael Steffensen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 02-28 Logistisk Kalman filter for kraftig nedbør December 2002 Michael Steffensen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (online) København 2002 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning Sh*maa03 1508 Matematik B->A, STX Anders Jørgensen, delprøve 1 - Uden hjælpemidler Følgende opgaver er regnet i hånden, hvorefter de er skrevet ind på PC. Opgave 1 - Lineær Funktioner Vi ved, at år 2001

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. 23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. Ældrerapporten og Benchmarkingsamarbejde Greve Kommune indgår normalt i et benchmarkingsamarbejde med følgende kommuner: Helsingør, Hillerød, Gentofte,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12 KLIMAGRID - DANMARK Nedbør, lufttemperatur og potentiel fordampning 20*20 & 40*40 km METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMI og smartgrid: Hvorfor levere vejrprognosedata til smartgrid i reel tid? Assimilering af data, især fra satellitter,

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Nyt vindenergi indeks for Danmark

Nyt vindenergi indeks for Danmark Nyt vindenergi indeks for Danmark Af Per Nielsen, EMD februar 2004 Nyt vindenergi indeks for Danmark... Af Per Nielsen, EMD februar 2004... Data kilder... Beregningsmetode(r)...2 Beregning af vindindeks

Læs mere

Løsning til opgave 7, 9, 10 og 11C Matematik B Sommer 2014

Løsning til opgave 7, 9, 10 og 11C Matematik B Sommer 2014 Vejledning til udvalgte opgave fra Matematik B, sommer 2014 Opgave 7 Størrelsen og udbudsprisen på 100 fritidshuse på Rømø er indsamlet via boligsiden.dk. a) Grafisk præsentation, der beskriver fordelingen

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2013

Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2013 Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2013 1 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Sygefravær... 4 Afgrænsning af områder... 5 sområdet... 5 Somatik, psykiatri, social

Læs mere

1. Overordnede tendenser.

1. Overordnede tendenser. 1. Overordnede tendenser. Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 1. kvartal 2000 2. kvartal 2000. Tabel 1. i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal 1999 og forventet i 2. kvartal 2000 ift. 1. kvartal 2000. Nettotal.

Læs mere

Vejledning i brug af Gym-pakken til Maple

Vejledning i brug af Gym-pakken til Maple Vejledning i brug af Gym-pakken til Maple Gym-pakken vil automatisk være installeret på din pc eller mac, hvis du benytter cd'en Maple 16 - Til danske Gymnasier eller en af de tilsvarende installere. Det

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere