Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne
|
|
- Jonathan Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske ledningsevne er dén jordfysiske parameter, der har størst indflydelse på grundvandsstrømninger. Med henblik på at modellere den opsatte strømning er en bestemmelse af disse parametre derfor vigtig. Gennem invers modellering er det muligt at bestemme disse værdier med forholdsvis høj nøjagtighed. Ved laboratoriebestemmelse af den hydrauliske ledningsevne er det muligt at kontrollere, om de modellerede værdier er i overensstemmelse med virkeligheden. Udførelse Strømningen er foregået gennem 3 jordtyper som er baskarpsand, grovsand og grus. For 2 af de 3 benyttede jordtyper er den hydrauliske ledningsevne bestemt ved 3 forskellige pakningsgrader, henholdsvis let, mellem og fast pakning. På grund af grusets tekstur er den hydrauliske ledningsevne her kun fundet for én pakning. De 3 jordtyper er hver især blevet pakket i en aflang cylinder (permeameter) på 7x20cm. Ved vakuum er der derefter trukket luft ud af prøven. Prøven er derefter blevet mættet med vand nede fra. Vandet er på forhånd kogt under vakuum ved 26 C således at det tilledte vand er luftfrit. Et 2 m højt standerrør over prøven er derefter ligeledes fyldt med vakuumkogt vand. Det er derefter ved hjælp af fotoceller registreret, hvor hurtigt vandet strømmer gennem prøven. På grund af den aftagende trykhøjde falder også strømningshastigheden. På baggrund af empiriske udtryk er fotocellernes registreringsinterval sat således af strømningstiden er dobbeltbestemt for hver gennemstrømning med vand fra standerrøret. Dette er gjort 3 gange for hver prøve. Ved hjælp af empiriske udtryk udledt af lektor Willy Lund, Institut for Vand Jord og Miljøteknik AAU, er den hydrauliske ledningsevne og poretallet derefter bestemt. De fundne værdier for den hydrauliske ledningsevne er efterfølgende korrigeret til 14 C, som er temperaturen i sandkassen. Derefter er den hydrauliske ledningsevne afbilledet som funktion af poretallet. Afslutningsvis er der udtaget intaktprøver af jordtyperne i sandkassen. Ud fra sammenhængen mellem poretal og hydraulisk ledningsevne for jordtyperne er de hydrauliske ledningsevner for sandkassen derefter bestemt. Forsøgsopstillingen er vist på Figur 1. På Figur 2 ses udtagningen af intaktprøverne.
2 Figur 1 Forsøgsopstilling. Figur 2 Intaktprøveudtagning. Teori Poretallet e er ved forsøget fundet som: [Lund, 1998] ds ρw Vkorr e= (1 + w) 1 (1) W hvor e er poretallet [-] w er vandindholdet i prøven [g/g] d s er densiteten af partiklerne i forhold til densiteten af vand ved 4 C [-] ρ w er vandets densitet [g/cm 3 ] W er jordprøvens vægt [g] V korr er det korrigerede prøvevolumen [cm 3 ] V korr er fundet som: V korr = F V (2) v hvor
3 V er prøvens volumen [cm 3 ] F V er en korrektionsfaktor for prøvens volumen [-] Den hydrauliske ledningsevne er fundet ud fra udtrykket: a L h K = F F A t t h 1 2 ln( ) s P (3) hvor K er den hydrauliske ledningsevne [m/s] a er arealet af standerrøret [cm 2 ] A er arealet af permeameteret [cm 2 ] L er prøvens højde [cm] t 1 t 2 h 1 h 2 er den første strømningstid (gennensnit af 3 målinger) [s] er den anden strømningstid (gennensnit af 3 målinger) [s] er afstanden fra prøven til den øverste fotocelle [cm] er afstanden fra prøven til den nederste fotocelle [cm] F s er en korrektionsfaktor for det benyttede standerrør [-] F p er en korrektionsfaktor for det benyttede permeameter [-] F P er fundet som: F P 1 = (4) F v Den fundne hydrauliske ledningsevne er afslutningsvis korrigeret til 14 C ud fra udtrykket: K o 14 C = K o P C v o 14 C v o P C (5) hvor K 14 C K P C er den hydrauliske ledningsevne ved 14 C [m/s] er den fundne hydrauliske ledningsevne ved det benyttede vands temperatur [m/s] v14 o er den kinematiske viskositet ved 14 C [m 2 /s] C vp o er den kinematiske viskositet ved det benyttede vands temperatur [m 2 /s] C Resultater Følgende resultater er opnået, se Tabel 1.
4 Parameter Let lejring Baskarpsand Grovsand Grus Mellem Fast Let Mellem Fast - lejring lejring lejring lejring lejring Prøvevægt [g] 1212,2 1233,8 1240,5 1311, ,1 1398,1 1188,3 Poretal e [-] 0,78 0,66 0,66 0,60 0,58 0,47 0,72 Porøsitet θ [-] 0,44 0,40 0,40 0,38 0,37 0,32 0,42 K 14 C [m/s] 9,7E-05 8,7E-05 8,0E-05 1,1E-04 1,5E-04 1,2E-04 5,2E-03 Tabel 1 Jordfysiske parametre bestemt ved laboratorieforsøg. Porøsiteten for de fleste jordtyper ligger generelt i intervallet 0,4-0,6 cm 3 /cm 3, hvor jorder med den fineste tekstur vil ligge i den øvre ende af skalaen [Loll og Moldrup, 2000]. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at grus tilsyneladende har en højere porøsitet end grovsand og en lige så stor porøsitet som baskarpsandet. En forklaring på dette kan være, at gruset er meget velsorteret. Dette indebærer, at der ikke findes korn til at udfylde hulrummene mellem de større korn. Baskarpsandet har som forventet en højere porøsitet end grovsandet. Sand har som regel et poretal på mellem 0,35-0,8 afhængig af lejringstætheden, hvor det laveste tal er poretallet for den tætteste lejring [Harremoës et al., 2000]. Dette stemmer rimeligt overens med de fundne værdier. Dog er det bemærkelsesværdigt, at baskarpsandet har opnået samme poretal og porøsitet for både den mellemste og den faste lejring. Hvad angår den hydrauliske ledningsevne, så er der for baskarpsandet sammenhæng mellem lejringstæthed og værdien af denne. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at der for den letteste lejring i grovsandet, er opnået en forholdsvis lav hydraulisk ledningsevne. Den hydrauliske ledningsevne for grus er lav i forhold til det forventede. Resultatsammenligning Gruppe D007A har tidligere lavet forsøg ud fra de samme forudsætninger. Resultaterne er sammenlignet i Tabel 2. Baskarpsand Grovsand Grus Parameter Let Mellem Fast Let Mellem Fast lejring lejring lejring lejring lejring lejring - e [-] 0,78 0,66 0,66 0,60 0,58 0,47 0,72 K 14 C [m/s] 9,7E-05 8,7E-05 8,0E-05 1,1E-04 1,5E-04 1,2E-04 5,2E-03 e [-] 0,82 0,75 0,71 0,48 0,46 0,45 0,72 K 14 C [m/s] 1,5E-03 1,0E-03 8,9E-04 1,3E-03 1,2E-03 8,5E-04 4,0E-03 Tabel 2 Resultatsammenligning. Resultaterne fra gruppe D007A er farvet med gråt. Det ses i Tabel 2, at der for baskarpsandet er opnået et generelt højere poretal og en højere hydraulisk ledningsevne hos gruppe D007A. For grovsandet er der opnået et lavere poretal men en højere hydraulisk ledningsevne, hvilket er bemærkelsesværdigt. I modsætning til de andre resultater er der for grus opnået overensstemmende resultater. I det følgende er det vurderet, om det er hensigtsmæssigt at benytte resultaterne fra gruppe D007A til at lave en sammenhæng mellem poretal og hydraulisk ledningsevne. Følgende sammenhæng mellem poretal og hydraulisk ledningsevne er opnået for baskarpsand, se Figur 3 og Figur 4.
5 Baskarpsand K [m/s] 1,6E-03 1,4E-03 1,2E-03 1,0E-03 8,0E-04 6,0E-04 4,0E-04 2,0E-04 0,0E+00 y = 0,0009x R = 0,33 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 e [-] Figur 3 Opnået sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for baskarpsand i det tilfælde, hvor der er benyttet både egne resultater samt resultater fra gruppe D007A. Korrelationskoefficienten er beregnet for det røde liniestykke. Baskarpsand K [m/s] 1,8E-04 1,6E-04 1,4E-04 1,2E-04 1,0E-04 8,0E-05 6,0E-05 4,0E-05 2,0E-05 0,0E+00 y = 0,0001x R = 0,90 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 e [-] Figur 4 Opnået sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for baskarpsand ud fra egne resultater. Korrelationskoefficienten er beregnet for det røde liniestykke. Det ses på Figur 3 og Figur 4, at der opnås den bedste lineære sammenhæng, hvis der kun er benyttet resultater fra egne forsøg. I det følgende er der derfor udelukkende benyttet resultater fra Figur 4. Følgende sammenhæng mellem poretal og hydraulisk ledningsevne er opnået for grovsandet, se Figur 5 og Figur 6.
6 Grovsand K [m/s] 1,6E-03 1,4E-03 1,2E-03 1,0E-03 8,0E-04 6,0E-04 4,0E-04 2,0E-04 0,0E+00 y = 0,001x R= 0,44 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 e [-] Figur 5 Opnået sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for grovsand i det tilfælde hvor der er benyttet både egne resultater samt resultater fra gruppe D007A. Korrelationskoefficienten er beregnet for det røde liniestykke. Grovsand 1,8E-04 1,3E-04 y = 0,0002x R = 0,59 K [m/s] 8,0E-05 3,0E-05-2,0E ,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 e [-] Figur 6 Opnået sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for grovsand. Korrelationskoefficienten er beregnet for det røde liniestykke. På Figur 5 ses det, at der opnås en utilfredsstillende sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for grovsand, når alle opnåede resultater er benyttet. På Figur 6, hvor der udelukkende er benyttet egne resultater, er denne sammenhæng bedre. I det følgende er der derfor udelukkende benyttet resultater fra Figur 6. For grus er der opnået næsten samstemmende resultater. Det er vurderet, at en middelværdi for de 2 fundne værdier for den hydrauliske ledningsevne er det mest pålidelige resultat. Middelværdier er 4, m/s. Intaktprøveresultat Følgende steder er der udtaget intaktprøver i sandkassen, se Figur 7.
7 Figur 7 Angivelse af de steder i sandkassen hvor der er udtaget intaktprøver. Projektgruppen har på baggrund af intaktprøverne kommet frem til følgende værdier for hydraulisk ledningsevne for sandkassen, se Tabel 3. Prøve nr Matariale Grovsand Grovsand Baskarpsand Baskarpsand Vol korn [cm 3 ] 574,8 550,3 530,1 517,8 Vol porer [cm 3 ] 262,1 320,6 348,4 341,8 Porøsitet θ [-] 0,31 0,37 0,40 0,40 Poretal e [-] 0,46 0,58 0,66 0,66 K [m/s] 9,1E-05 1,2E-04 6,6E-05 6,6E-05 Avigelse [%] 21,7 0,4 K endelig [m/s] 1,2E-04 6,6E-05 Tabel 3 Resultat af intaktprøveforsøg. DOKUMENTATION Det ses i Tabel 3 at der er overensstemmelse mellem de to K- bestemmelser for baskarpsand eftersom der kun er en afvigelse mellem bestemmelserne på 0,4%. Kurven som disse K værdier er bestemt ud fra har en forholdsvis høj R 2 værdi. På den baggrund er det vurderet, at K endelig værdien for baskarpsand er pålidelig. Der er en afvigelse 21,7% mellem de beregnede K værdier for grovsand. Under udtagningen af intaktprøverne var der stor forskel i vandindholdet. Prøve nr. 1 var vanskelig at udtage, eftersom der stadig var næsten vandmættede forhold her. Udtagningen af prøve nr. 4 var lettere eftersom vandet her for en stor del var afdrænet. En sandsynlig forklaring på afvigelsen er, at prøve nr. 1 er faldet sammen under udtagningen, alt imens vandet flød neden ud. Der er i beregningerne taget højde for dette manglende volumen. Såfremt dette manglende volumen har bestået af vand, vil der være fremkommet en større overensstemmelse mellem de 2 målinger. På den baggrund er det vurderet, at parametrene bestemt på baggrund af prøve nr. 4 er mest repræsentativ for grovsandet. Den hydrauliske ledningsevne k endelig for grovsand, bestemt på baggrund af Figur 6 er forholdsvis dårligt bestemt. På trods af dette er værdien vurderet som værende repræsentativ for grovsandet i sandkassen. Sammenfatning Fundne værdier for den hydrauliske ledningsevne er sammenlignet med erfaringsværdier i Tabel 4.
8 Baskarpsand Grovsand Grus DS 415 (LINK) 7,2E-05 9,0E-04 1,3E-02 Forsøg 6,6E-05 1,2E-04 4,6E-03 Erfaringsværdier Tabel 4 Fundne værdier for hydraulisk ledningsevne sammenlignet med erfaringsværdier fra [Karlby et al., 1998]. Det ses i Tabel 4, at der er overensstemmelse mellem de fundne værdier for hydraulisk ledningsevne i baskarpsandet. Erfaringsværdierne for hydraulisk ledningsevne angiver, at en finsand som baskarpsand normalt har en hydraulisk ledningsevne omkring 10-5 m/s. På den baggrund er det vurderet, at K-værdierne for baskarpsand er fornuftige. Der er uoverensstemmelse mellem de fundne K-værdier for grovsandet, men begge værdier ligger inden for realistiske grænser. På trods af den forholdsvis usikre bestemmelse af den rette linie på Figur 6 er det dog vurderet, at K- værdien fundet på baggrund af denne er mest repræsentativ. Dette beror på at K-værdien fundet ved hjælp af DS 415 udelukkende er bestemt ud fra materialets tekstur. Der er derfor ikke taget højde for pakningsgraden af materialet ved denne bestemmelse Der er stor forskel mellem de fundne værdier for K i gruset. Det er her vurderet, at værdien fundet på baggrund af DS 415 er den mest pålidelige. Dette beror på, at det ikke har været muligt at pakke materialet i nævneværdig grad. Værdien fundet på baggrund af forsøget er vurderet som upålidelig. Dette skyldes at der hersker tvivl om, i hvor stort omfang de benyttede filtre i enderne af permeametret har indvirket på resultatet af forsøget. Såfremt maskevidden i filtrene har været mindre end den aktuelle porøsitet i gruset, har dette givetvis været tilfældet. De fundne værdier for K i Tabel 4 er efterfølgende benyttet ved modellering af vand og stoftransport i sandkassen for at undersøge, om de fører frem til de observerede trykniveuer samt det observerede flow gennem denne. GÅ TIL MODELLERING
Undersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereModellering af vandtransport med GMS MODFLOW
Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Formål Formålet med opsætning af en model i GMS MODFLOW er at blive i stand til at beskrive vandtransporten gennem et system bestående af 3 sandtyper; baskarpsand,
Læs mereBestemmelse af stofdispersion
Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt
Læs merePartikelspredningsmodel
Partikelspredningsmodel Formål For beskrivelse af stoftransport i sandkassen er der opstillet en partikelspredningsmodel. Formålet med partikelspredningsmodellen er, at undersøge modellens evne til at
Læs mereEstimering af hydrogeologiske parametre
Estimering af hydrogeologiske parametre Kornfordeling En anvendelig information, ved karakteriseringen af en jordtype, er fordelingen af kornene i fraktioner efter diameter. Kornfordelingen for Baskarpsand
Læs mereHastighedsprofiler og forskydningsspænding
Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereBestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg
Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten
Læs mereBestemmelse af iltkoncentration i Østerå
Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereModellering af vand- og stoftransport
Modellering af vand- og stoftransport Der opstilles en 2-dimensionel vand- og stoftransportmodel, i hvilken det søges at modellere de stationære strømnings- og transportsituationer, der er udført eksperimentelt.
Læs mereNOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej
NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:
Læs mereDokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning
Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Fremstilling af partikler Udgangspunktet for fremstilling af partikler er at fremstille gelkugler med en massefylde
Læs mereDel 2. Måling og modellering af vand- og stoftransport i en grundvandsstrømning
Del 2 Måling og modellering af vand- og stoftransport i en grundvandsstrømning Strukturkort - Del 2 file://d:\dokumenter\projekt\hjemmeside\del2\strukturkort\strukturkort.htm Page 1 of 1 20-12-2004 file://c:\docume~1\kwj\locals~1\temp\5tnm4c83.htm
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs merePersonlig stemmeafgivning
Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt
Læs mereMåling og modellering af partikelspredning
Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen
Læs mereNotat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group
Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mereTI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad
Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Dato: 1983-11-30 Sideantal: 8 Udarbejdet af: BF 2 Prøvningsmetode
Læs mereBilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Bo Vangsø Iversen, Christen Børgesen
Bilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørye Jacosen, Bo Vangsø Iversen, Cristen Børgesen Hydraulisk ledningsevne I dataaser findes der kun meget egrænsede data vedrørende ydrauliske
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereVurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.
Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK
NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK Jacob Birk Jensen og Ellen Eldrup, NIRAS A/S Per Møldrup, Aalborg Universitet Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Asplan Viak AS Forurening af vores kalkmagasiner - ATV
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereAir sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.
Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereKapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger
Kapitel 6 Elektrisk felt fra kabler og luftledninger Kabler Da højspændingskabler normalt er nedgravet i jorden, som er en forholdsvis god elektrisk leder, vil der ved jordoverfladen ikke kunne måles et
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mereDokumentation - Del 2 - Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger
Dokumentation - Del 2 - Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger Opsætning af vandtransportmodel I dette afsnit beskrives grundlæggende teori og anvendt metode til modellering
Læs mereSprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech
Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech SAMMENFATNING 1. Biologisk betingede kanaler i sprækker kan spille en hovedrolle for strømning og forureningstransport til sekundært
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereServiceniveau for til- og frakørsler på motorveje
Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)
Institut for Folkesundhed Afdeling for Biostatistik Afdeling for Epidemiologi. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Udgangspunktet for de følgende spørgsmål er artiklen:
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereAfpropning af boringer
Hvordan undgår vi utætte boringer Afpropning af boringer Jens Baumann Natur og Miljø 2018 Side 2 Indhold Fortælling om en utæt boring Teorier om mulige årsager Sløjfning af to boringer Afpropningsmaterialer
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereSPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING
SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning
Læs mereNorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368
NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereBernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold
Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli
Læs mereKvadratisk regression
Kvadratisk regression Helle Sørensen Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet Juli 2011 I kapitlet om lineær regression blev det vist hvordan man kan modellere en lineær sammenhæng mellem to
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereDanmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning
Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereFor at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning
Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret
Læs mereMatematik B. Højere handelseksamen
Matematik B Højere handelseksamen hhx132-mat/b-16082013 Fredag den 16. august 2013 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mere+ = en temperaturmåling ligger over klimanormalen. - = en temperatur måling ligger under ligger under klimanormalen.
Anders Brandt rekorden og datafiskeri Der er mange måder at blive snydt på en af dem er ved datafiskeri. Indledning Antallet af måneder, hvor en temperaturmåling ligger over eller under en klimanormal,
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereSpecialkort med Valgdata
Specialkort med Valgdata Søren Risbjerg Thomsen d. 25. april 2017 Introduktion I det følgende beskrives, hvordan man anvender Valgdata til at skabe specialkort, dvs. kort hvor man selv bestemmer indholdet
Læs mereErik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereEkstremregn i Danmark
Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet
Læs mereMODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU
MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU Formålet med at måle netvirksomhedernes leveringskvalitet på enkeltkundeniveau er at give grundlag for en vurdering af, om der er enkelte kunder
Læs mereJord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls
Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls Indhold 1) Kapitel 1. Indledning, idé, partnerlandskabs udviklingsproces samt alternativer til
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereMåling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand
Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden
Læs mereVejledning om etablering af nedsivningsanlæg
Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes
Læs mereOvenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mere9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix
9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix Hubert de Jonge (DJF), Ole Hørbye Jacobsen (DJF) og Bo Vangsø Iversen (DJF) 9.1 Metode I tabel 9.1 findes en oversigt over de kolonner der blev
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereBilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
Læs mereStatistik i GeoGebra
Statistik i GeoGebra Peter Harremoës 13. maj 2015 Jeg vil her beskrive hvordan man kan lave forskellige statistiske analyser ved hjælp af GeoGebra 4.2.60.0. De statistiske analyser svarer til pensum Matematik
Læs mereFacadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereFølsomhedsstudie ved modellering af varmetransport
ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereStereologi. Foredrag ved Matematiklærerdagen 18. marts Eva B. Vedel Jensen. Institut for Matematik Science and Technology Aarhus Universitet
Stereologi Institut for Matematik Science and Technology Aarhus Universitet Foredrag ved Matematiklærerdagen 18. marts 2016 Estimation af volumen - æggedeler design U O Estimation af volumen - æggedeler
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereMatematik A. Højere teknisk eksamen
Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir
Læs mereDu skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).
Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereBest Practice. for afpropning af boringer og sonderinger. Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck VIA
for afpropning af boringer og sonderinger Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck Baggrund Temadag 2017 Tvivl om hvilke forseglingsmetoder er OK Udredningsprojekt, litteraturstudium,
Læs mereAnvendelse af matematik til konkrete beregninger
Anvendelse af matematik til konkrete beregninger ved J.B. Sand, Datalogisk Institut, KU Praktisk/teoretisk PROBLEM BEREGNINGSPROBLEM og INDDATA LØSNINGSMETODE EVT. LØSNING REGNEMASKINE Når man vil regne
Læs mereBilag 4.A s MASH. Indhold
Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mereDemonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandretention
Notat om Høfde 42, sept. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandretention Ulla Ladekarl & Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til spildevand
Ansøgning om tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til spildevand 1. EJENDOM Vejnavn og husnummer Ejerlav og matrikelnummer Postnummer og by Type af beboelse Helårsbeboelse Fritidsbeboelse 2. EJER
Læs mereVEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS
BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca. 1000 ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt
Læs mereEksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning
1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mere1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ
Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen
Læs mere