Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne"

Transkript

1 Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske ledningsevne er dén jordfysiske parameter, der har størst indflydelse på grundvandsstrømninger. Med henblik på at modellere den opsatte strømning er en bestemmelse af disse parametre derfor vigtig. Gennem invers modellering er det muligt at bestemme disse værdier med forholdsvis høj nøjagtighed. Ved laboratoriebestemmelse af den hydrauliske ledningsevne er det muligt at kontrollere, om de modellerede værdier er i overensstemmelse med virkeligheden. Udførelse Strømningen er foregået gennem 3 jordtyper som er baskarpsand, grovsand og grus. For 2 af de 3 benyttede jordtyper er den hydrauliske ledningsevne bestemt ved 3 forskellige pakningsgrader, henholdsvis let, mellem og fast pakning. På grund af grusets tekstur er den hydrauliske ledningsevne her kun fundet for én pakning. De 3 jordtyper er hver især blevet pakket i en aflang cylinder (permeameter) på 7x20cm. Ved vakuum er der derefter trukket luft ud af prøven. Prøven er derefter blevet mættet med vand nede fra. Vandet er på forhånd kogt under vakuum ved 26 C således at det tilledte vand er luftfrit. Et 2 m højt standerrør over prøven er derefter ligeledes fyldt med vakuumkogt vand. Det er derefter ved hjælp af fotoceller registreret, hvor hurtigt vandet strømmer gennem prøven. På grund af den aftagende trykhøjde falder også strømningshastigheden. På baggrund af empiriske udtryk er fotocellernes registreringsinterval sat således af strømningstiden er dobbeltbestemt for hver gennemstrømning med vand fra standerrøret. Dette er gjort 3 gange for hver prøve. Ved hjælp af empiriske udtryk udledt af lektor Willy Lund, Institut for Vand Jord og Miljøteknik AAU, er den hydrauliske ledningsevne og poretallet derefter bestemt. De fundne værdier for den hydrauliske ledningsevne er efterfølgende korrigeret til 14 C, som er temperaturen i sandkassen. Derefter er den hydrauliske ledningsevne afbilledet som funktion af poretallet. Afslutningsvis er der udtaget intaktprøver af jordtyperne i sandkassen. Ud fra sammenhængen mellem poretal og hydraulisk ledningsevne for jordtyperne er de hydrauliske ledningsevner for sandkassen derefter bestemt. Forsøgsopstillingen er vist på Figur 1. På Figur 2 ses udtagningen af intaktprøverne.

2 Figur 1 Forsøgsopstilling. Figur 2 Intaktprøveudtagning. Teori Poretallet e er ved forsøget fundet som: [Lund, 1998] ds ρw Vkorr e= (1 + w) 1 (1) W hvor e er poretallet [-] w er vandindholdet i prøven [g/g] d s er densiteten af partiklerne i forhold til densiteten af vand ved 4 C [-] ρ w er vandets densitet [g/cm 3 ] W er jordprøvens vægt [g] V korr er det korrigerede prøvevolumen [cm 3 ] V korr er fundet som: V korr = F V (2) v hvor

3 V er prøvens volumen [cm 3 ] F V er en korrektionsfaktor for prøvens volumen [-] Den hydrauliske ledningsevne er fundet ud fra udtrykket: a L h K = F F A t t h 1 2 ln( ) s P (3) hvor K er den hydrauliske ledningsevne [m/s] a er arealet af standerrøret [cm 2 ] A er arealet af permeameteret [cm 2 ] L er prøvens højde [cm] t 1 t 2 h 1 h 2 er den første strømningstid (gennensnit af 3 målinger) [s] er den anden strømningstid (gennensnit af 3 målinger) [s] er afstanden fra prøven til den øverste fotocelle [cm] er afstanden fra prøven til den nederste fotocelle [cm] F s er en korrektionsfaktor for det benyttede standerrør [-] F p er en korrektionsfaktor for det benyttede permeameter [-] F P er fundet som: F P 1 = (4) F v Den fundne hydrauliske ledningsevne er afslutningsvis korrigeret til 14 C ud fra udtrykket: K o 14 C = K o P C v o 14 C v o P C (5) hvor K 14 C K P C er den hydrauliske ledningsevne ved 14 C [m/s] er den fundne hydrauliske ledningsevne ved det benyttede vands temperatur [m/s] v14 o er den kinematiske viskositet ved 14 C [m 2 /s] C vp o er den kinematiske viskositet ved det benyttede vands temperatur [m 2 /s] C Resultater Følgende resultater er opnået, se Tabel 1.

4 Parameter Let lejring Baskarpsand Grovsand Grus Mellem Fast Let Mellem Fast - lejring lejring lejring lejring lejring Prøvevægt [g] 1212,2 1233,8 1240,5 1311, ,1 1398,1 1188,3 Poretal e [-] 0,78 0,66 0,66 0,60 0,58 0,47 0,72 Porøsitet θ [-] 0,44 0,40 0,40 0,38 0,37 0,32 0,42 K 14 C [m/s] 9,7E-05 8,7E-05 8,0E-05 1,1E-04 1,5E-04 1,2E-04 5,2E-03 Tabel 1 Jordfysiske parametre bestemt ved laboratorieforsøg. Porøsiteten for de fleste jordtyper ligger generelt i intervallet 0,4-0,6 cm 3 /cm 3, hvor jorder med den fineste tekstur vil ligge i den øvre ende af skalaen [Loll og Moldrup, 2000]. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at grus tilsyneladende har en højere porøsitet end grovsand og en lige så stor porøsitet som baskarpsandet. En forklaring på dette kan være, at gruset er meget velsorteret. Dette indebærer, at der ikke findes korn til at udfylde hulrummene mellem de større korn. Baskarpsandet har som forventet en højere porøsitet end grovsandet. Sand har som regel et poretal på mellem 0,35-0,8 afhængig af lejringstætheden, hvor det laveste tal er poretallet for den tætteste lejring [Harremoës et al., 2000]. Dette stemmer rimeligt overens med de fundne værdier. Dog er det bemærkelsesværdigt, at baskarpsandet har opnået samme poretal og porøsitet for både den mellemste og den faste lejring. Hvad angår den hydrauliske ledningsevne, så er der for baskarpsandet sammenhæng mellem lejringstæthed og værdien af denne. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at der for den letteste lejring i grovsandet, er opnået en forholdsvis lav hydraulisk ledningsevne. Den hydrauliske ledningsevne for grus er lav i forhold til det forventede. Resultatsammenligning Gruppe D007A har tidligere lavet forsøg ud fra de samme forudsætninger. Resultaterne er sammenlignet i Tabel 2. Baskarpsand Grovsand Grus Parameter Let Mellem Fast Let Mellem Fast lejring lejring lejring lejring lejring lejring - e [-] 0,78 0,66 0,66 0,60 0,58 0,47 0,72 K 14 C [m/s] 9,7E-05 8,7E-05 8,0E-05 1,1E-04 1,5E-04 1,2E-04 5,2E-03 e [-] 0,82 0,75 0,71 0,48 0,46 0,45 0,72 K 14 C [m/s] 1,5E-03 1,0E-03 8,9E-04 1,3E-03 1,2E-03 8,5E-04 4,0E-03 Tabel 2 Resultatsammenligning. Resultaterne fra gruppe D007A er farvet med gråt. Det ses i Tabel 2, at der for baskarpsandet er opnået et generelt højere poretal og en højere hydraulisk ledningsevne hos gruppe D007A. For grovsandet er der opnået et lavere poretal men en højere hydraulisk ledningsevne, hvilket er bemærkelsesværdigt. I modsætning til de andre resultater er der for grus opnået overensstemmende resultater. I det følgende er det vurderet, om det er hensigtsmæssigt at benytte resultaterne fra gruppe D007A til at lave en sammenhæng mellem poretal og hydraulisk ledningsevne. Følgende sammenhæng mellem poretal og hydraulisk ledningsevne er opnået for baskarpsand, se Figur 3 og Figur 4.

5 Baskarpsand K [m/s] 1,6E-03 1,4E-03 1,2E-03 1,0E-03 8,0E-04 6,0E-04 4,0E-04 2,0E-04 0,0E+00 y = 0,0009x R = 0,33 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 e [-] Figur 3 Opnået sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for baskarpsand i det tilfælde, hvor der er benyttet både egne resultater samt resultater fra gruppe D007A. Korrelationskoefficienten er beregnet for det røde liniestykke. Baskarpsand K [m/s] 1,8E-04 1,6E-04 1,4E-04 1,2E-04 1,0E-04 8,0E-05 6,0E-05 4,0E-05 2,0E-05 0,0E+00 y = 0,0001x R = 0,90 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 e [-] Figur 4 Opnået sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for baskarpsand ud fra egne resultater. Korrelationskoefficienten er beregnet for det røde liniestykke. Det ses på Figur 3 og Figur 4, at der opnås den bedste lineære sammenhæng, hvis der kun er benyttet resultater fra egne forsøg. I det følgende er der derfor udelukkende benyttet resultater fra Figur 4. Følgende sammenhæng mellem poretal og hydraulisk ledningsevne er opnået for grovsandet, se Figur 5 og Figur 6.

6 Grovsand K [m/s] 1,6E-03 1,4E-03 1,2E-03 1,0E-03 8,0E-04 6,0E-04 4,0E-04 2,0E-04 0,0E+00 y = 0,001x R= 0,44 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 e [-] Figur 5 Opnået sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for grovsand i det tilfælde hvor der er benyttet både egne resultater samt resultater fra gruppe D007A. Korrelationskoefficienten er beregnet for det røde liniestykke. Grovsand 1,8E-04 1,3E-04 y = 0,0002x R = 0,59 K [m/s] 8,0E-05 3,0E-05-2,0E ,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 e [-] Figur 6 Opnået sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for grovsand. Korrelationskoefficienten er beregnet for det røde liniestykke. På Figur 5 ses det, at der opnås en utilfredsstillende sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne og poretal for grovsand, når alle opnåede resultater er benyttet. På Figur 6, hvor der udelukkende er benyttet egne resultater, er denne sammenhæng bedre. I det følgende er der derfor udelukkende benyttet resultater fra Figur 6. For grus er der opnået næsten samstemmende resultater. Det er vurderet, at en middelværdi for de 2 fundne værdier for den hydrauliske ledningsevne er det mest pålidelige resultat. Middelværdier er 4, m/s. Intaktprøveresultat Følgende steder er der udtaget intaktprøver i sandkassen, se Figur 7.

7 Figur 7 Angivelse af de steder i sandkassen hvor der er udtaget intaktprøver. Projektgruppen har på baggrund af intaktprøverne kommet frem til følgende værdier for hydraulisk ledningsevne for sandkassen, se Tabel 3. Prøve nr Matariale Grovsand Grovsand Baskarpsand Baskarpsand Vol korn [cm 3 ] 574,8 550,3 530,1 517,8 Vol porer [cm 3 ] 262,1 320,6 348,4 341,8 Porøsitet θ [-] 0,31 0,37 0,40 0,40 Poretal e [-] 0,46 0,58 0,66 0,66 K [m/s] 9,1E-05 1,2E-04 6,6E-05 6,6E-05 Avigelse [%] 21,7 0,4 K endelig [m/s] 1,2E-04 6,6E-05 Tabel 3 Resultat af intaktprøveforsøg. DOKUMENTATION Det ses i Tabel 3 at der er overensstemmelse mellem de to K- bestemmelser for baskarpsand eftersom der kun er en afvigelse mellem bestemmelserne på 0,4%. Kurven som disse K værdier er bestemt ud fra har en forholdsvis høj R 2 værdi. På den baggrund er det vurderet, at K endelig værdien for baskarpsand er pålidelig. Der er en afvigelse 21,7% mellem de beregnede K værdier for grovsand. Under udtagningen af intaktprøverne var der stor forskel i vandindholdet. Prøve nr. 1 var vanskelig at udtage, eftersom der stadig var næsten vandmættede forhold her. Udtagningen af prøve nr. 4 var lettere eftersom vandet her for en stor del var afdrænet. En sandsynlig forklaring på afvigelsen er, at prøve nr. 1 er faldet sammen under udtagningen, alt imens vandet flød neden ud. Der er i beregningerne taget højde for dette manglende volumen. Såfremt dette manglende volumen har bestået af vand, vil der være fremkommet en større overensstemmelse mellem de 2 målinger. På den baggrund er det vurderet, at parametrene bestemt på baggrund af prøve nr. 4 er mest repræsentativ for grovsandet. Den hydrauliske ledningsevne k endelig for grovsand, bestemt på baggrund af Figur 6 er forholdsvis dårligt bestemt. På trods af dette er værdien vurderet som værende repræsentativ for grovsandet i sandkassen. Sammenfatning Fundne værdier for den hydrauliske ledningsevne er sammenlignet med erfaringsværdier i Tabel 4.

8 Baskarpsand Grovsand Grus DS 415 (LINK) 7,2E-05 9,0E-04 1,3E-02 Forsøg 6,6E-05 1,2E-04 4,6E-03 Erfaringsværdier Tabel 4 Fundne værdier for hydraulisk ledningsevne sammenlignet med erfaringsværdier fra [Karlby et al., 1998]. Det ses i Tabel 4, at der er overensstemmelse mellem de fundne værdier for hydraulisk ledningsevne i baskarpsandet. Erfaringsværdierne for hydraulisk ledningsevne angiver, at en finsand som baskarpsand normalt har en hydraulisk ledningsevne omkring 10-5 m/s. På den baggrund er det vurderet, at K-værdierne for baskarpsand er fornuftige. Der er uoverensstemmelse mellem de fundne K-værdier for grovsandet, men begge værdier ligger inden for realistiske grænser. På trods af den forholdsvis usikre bestemmelse af den rette linie på Figur 6 er det dog vurderet, at K- værdien fundet på baggrund af denne er mest repræsentativ. Dette beror på at K-værdien fundet ved hjælp af DS 415 udelukkende er bestemt ud fra materialets tekstur. Der er derfor ikke taget højde for pakningsgraden af materialet ved denne bestemmelse Der er stor forskel mellem de fundne værdier for K i gruset. Det er her vurderet, at værdien fundet på baggrund af DS 415 er den mest pålidelige. Dette beror på, at det ikke har været muligt at pakke materialet i nævneværdig grad. Værdien fundet på baggrund af forsøget er vurderet som upålidelig. Dette skyldes at der hersker tvivl om, i hvor stort omfang de benyttede filtre i enderne af permeametret har indvirket på resultatet af forsøget. Såfremt maskevidden i filtrene har været mindre end den aktuelle porøsitet i gruset, har dette givetvis været tilfældet. De fundne værdier for K i Tabel 4 er efterfølgende benyttet ved modellering af vand og stoftransport i sandkassen for at undersøge, om de fører frem til de observerede trykniveuer samt det observerede flow gennem denne. GÅ TIL MODELLERING

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Formål Formålet med opsætning af en model i GMS MODFLOW er at blive i stand til at beskrive vandtransporten gennem et system bestående af 3 sandtyper; baskarpsand,

Læs mere

Bestemmelse af stofdispersion

Bestemmelse af stofdispersion Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt

Læs mere

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Modellering af vand- og stoftransport

Modellering af vand- og stoftransport Modellering af vand- og stoftransport Der opstilles en 2-dimensionel vand- og stoftransportmodel, i hvilken det søges at modellere de stationære strømnings- og transportsituationer, der er udført eksperimentelt.

Læs mere

Del 2. Måling og modellering af vand- og stoftransport i en grundvandsstrømning

Del 2. Måling og modellering af vand- og stoftransport i en grundvandsstrømning Del 2 Måling og modellering af vand- og stoftransport i en grundvandsstrømning Strukturkort - Del 2 file://d:\dokumenter\projekt\hjemmeside\del2\strukturkort\strukturkort.htm Page 1 of 1 20-12-2004 file://c:\docume~1\kwj\locals~1\temp\5tnm4c83.htm

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Bilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Bo Vangsø Iversen, Christen Børgesen

Bilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Bo Vangsø Iversen, Christen Børgesen Bilag 5. Hydrauliske parametre - Repræsentativitet DJF: Ole Hørye Jacosen, Bo Vangsø Iversen, Cristen Børgesen Hydraulisk ledningsevne I dataaser findes der kun meget egrænsede data vedrørende ydrauliske

Læs mere

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Dato: 1983-11-30 Sideantal: 8 Udarbejdet af: BF 2 Prøvningsmetode

Læs mere

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK Jacob Birk Jensen og Ellen Eldrup, NIRAS A/S Per Møldrup, Aalborg Universitet Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Asplan Viak AS Forurening af vores kalkmagasiner - ATV

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Dokumentation - Del 2 - Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger

Dokumentation - Del 2 - Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger Dokumentation - Del 2 - Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger Opsætning af vandtransportmodel I dette afsnit beskrives grundlæggende teori og anvendt metode til modellering

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Kvadratisk regression

Kvadratisk regression Kvadratisk regression Helle Sørensen Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet Juli 2011 I kapitlet om lineær regression blev det vist hvordan man kan modellere en lineær sammenhæng mellem to

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Stereologi. Foredrag ved Matematiklærerdagen 18. marts Eva B. Vedel Jensen. Institut for Matematik Science and Technology Aarhus Universitet

Stereologi. Foredrag ved Matematiklærerdagen 18. marts Eva B. Vedel Jensen. Institut for Matematik Science and Technology Aarhus Universitet Stereologi Institut for Matematik Science and Technology Aarhus Universitet Foredrag ved Matematiklærerdagen 18. marts 2016 Estimation af volumen - æggedeler design U O Estimation af volumen - æggedeler

Læs mere

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls

Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls Jord kornkurvegrænser for godkendelse af vækstjord. Indkøb og kontrol af jord 16. april 2010 / toda og jls Indhold 1) Kapitel 1. Indledning, idé, partnerlandskabs udviklingsproces samt alternativer til

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Kapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger

Kapitel 6. Elektrisk felt fra kabler og luftledninger. Kabler. Luftledninger Kapitel 6 Elektrisk felt fra kabler og luftledninger Kabler Da højspændingskabler normalt er nedgravet i jorden, som er en forholdsvis god elektrisk leder, vil der ved jordoverfladen ikke kunne måles et

Læs mere

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ

Bilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Indhold Grupperede observationer... 1 Ugrupperede observationer... 3 Analyse af normalfordelt observationssæt... 4

Indhold Grupperede observationer... 1 Ugrupperede observationer... 3 Analyse af normalfordelt observationssæt... 4 BH Test for normalfordeling i WordMat Indhold Grupperede observationer... 1 Ugrupperede observationer... 3 Analyse af normalfordelt observationssæt... 4 Grupperede observationer Vi tager udgangspunkt i

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hhx132-mat/b-16082013 Fredag den 16. august 2013 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til spildevand

Ansøgning om tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til spildevand Ansøgning om tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til spildevand 1. EJENDOM Vejnavn og husnummer Ejerlav og matrikelnummer Postnummer og by Type af beboelse Helårsbeboelse Fritidsbeboelse 2. EJER

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Test nr. 6 af centrale elementer 02402

Test nr. 6 af centrale elementer 02402 QuizComposer 2001- Olaf Kayser & Gunnar Mohr Contact: admin@quizcomposer.dk Main site: www.quizcomposer.dk Test nr. 6 af centrale elementer 02402 Denne quiz angår forståelse af centrale elementer i kursus

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix 9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix Hubert de Jonge (DJF), Ole Hørbye Jacobsen (DJF) og Bo Vangsø Iversen (DJF) 9.1 Metode I tabel 9.1 findes en oversigt over de kolonner der blev

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

Statistik i GeoGebra

Statistik i GeoGebra Statistik i GeoGebra Peter Harremoës 13. maj 2015 Jeg vil her beskrive hvordan man kan lave forskellige statistiske analyser ved hjælp af GeoGebra 4.2.60.0. De statistiske analyser svarer til pensum Matematik

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Darcy flow forsøg til bestemmelse af permeabiliteten af intaktjordprøver Ahm, Malte

Darcy flow forsøg til bestemmelse af permeabiliteten af intaktjordprøver Ahm, Malte Aalborg Universitet Darcy flow forsøg til bestemmelse af permeabiliteten af intaktjordprøver Ahm, Malte Publication date: 0 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Nedbørskarakteristika. Designkarakteristika. Oplandskarakteristika

Nedbørskarakteristika. Designkarakteristika. Oplandskarakteristika Nedbørskarakteristika Årsmiddelnedbør (mm) - se figur nederst 700 mm Region (Region Vest = 1, Region Øst =2) 1 Designkarakteristika Gentagelsesperiode (år) 10 år Sikkerhedsfaktor (klima, fremtidig udbygning,

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. Højere teknisk eksamen Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca. 1000 ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt

Læs mere