DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID - DANMARK
|
|
- Alma Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel Mikael Scharling Makkink (mm) Modificeret Penman (mm) COPENHAGEN 2001
2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING RESULTATER FORSKELLE BEREGNET PÅ DØGNVÆRDIER FORSKELLE BEREGNET PÅ MÅNEDSVÆRDIER FORSKELLE BEREGNET PÅ ÅRSVÆRDIER KONKLUSION...10 Bilag 1: Beregning af potentiel fordampning efter den modificerede Penman formel Bilag 2: Beregning af potentiel fordampning efter Makkinks formel Bilag 3: Temperatur - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Bilag 4: Vindhastighed - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Bilag 5: Relativ luftfugtighed - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Symbolliste E Potentiel fordampning (mm) E m Potentiel fordampning beregnet efter Makkink (mm) E p Potentiel fordampning beregnet efter den modificerede Penman (mm) T Lufttemperatur ( C) rh Luftfugtighed (%) u Vindhastighed (m/s) S i Globalstråling (MJ/m 2 ) ISSN-nr X ISSN-nr (online udgave) 2
3 1. Indledning Nærværende rapport beskriver daglige, månedlige og årlige forskelle i den beregnede potentielle fordampning (E) for gridceller beregnet ud fra hhv. den modificerede Penman formel (E p ) og Makkinks formel (E m ). Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har ved beregning af klimadata i mange år benyttet en modificeret Penman formel 1 foreslået af Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) i ved beregning af den daglige potentielle fordampning. I formlen indgår en række empiriske konstanter, samt følgende klimatiske input variable: temperatur (T), luftfugtighed (rh) 3, vindhastighed (u) og globalstråling (S i ). Formlen er opbygget af to led, et strålingsled og et vindled, hvoraf det antages at strålingsleddet normalt er af størst betydning. Formlen kræver en høj kvalitet af input data, og giver gode resultater på døgnbasis. Makkinks metode til beregning af E er en mere simplificeret formel 4 sammenlignet med Penman. Det mindre betydende vindled, der indgår i Penmans formlen, er ikke medtaget og rh er således trukket ud af beregningen. Resultatet er en robust formel, hvor de to eneste klimavariable der indgår er T og S i. Udtrykket giver generelt gode månedlige og årlige summer, men formår ikke i samme omfang som Penman, at beskrive regionale forskelle i fordampningen. I forbindelse med en ny undersøgelse af beregningen af E, har DJF 5 anbefalet brug af Makkink frem for Penman. Alle beregninger i nærværende rapport bygger på griddata 6 fra perioden 1990 til og med Sammenligningen mellem E p og E m på dagligt niveau er pga. den store datamængde foretaget på 20x20 km gridcelle-værdier (> enkelt-værdier). For figurer der illustrerer måneds- og årsværdier er der benyttet 10x10 km gridpunkt-værdier. 1 Se bilag 1. 2 Formel 2,9 i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E. (1991): Sammenligning af metoder til bestemmelse af Potentiel vandfordampning. Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning nr. S Simpel døgnmiddel af rh, jævnfør rapport: Scharling, M. (2001): Klimagrid - Danmark, Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret bestemmelse af luftfugtigheden. DMI Technical Report 01-18,Trafikministeriet, DMI. 4 Se bilag 2. 5 Detlefsen N. K. & Plauborg F. (2001): Revurdering af metoder til beregning af referencefordampning (potentiel fordampning) DJF rapport Nr. 61- Markbrug. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks JordbrugsForskning. 6 Scharling, M. (1999): Klimagrid - Danmark, Nedbør, lufttemperatur og potentiel fordampning, 20x20 og 40x40 km. DMI Technical Report 99-12,Trafikministeriet, DMI. 3
4 2. Resultater 2.1 Forskelle beregnet på døgnværdier 7 Daglig potentiel fordampning ( ) for samtlige 20x20 km gridceller-værdier (Konturlinierne repræsenterer punkttætheden) 6 5 Makkink (mm) Modificeret Penman (mm) Figur 1: Potentiel fordampning - døgnværdier Det ses umiddelbart af figur 1, at størstedelen af værdierne ligger under 1 mm s fordampning, hvilket skyldes den ofte lave fordampning i efterårs-, forårs- og vintermånederne. Generelt beregner Makkink en noget højere fordampning end Penman og i mange tilfælde, hvor Penman giver værdien nul, beregner Makkink en lille fordampning. Det fremgår også, at der generelt er større variation i Penman-værdierne og at få af disse overstiger Makkink-værdierne. Denne tendens kan enten tilskrives dage eller lokaliteter med lav rh eller med relativ høj u, hvilket typisk vil indtræffe i kystnære områder. 4
5 14 Forskellen mellem E m og E p ( ) for samtlige 20x20 km gridcelle-værdier Hyppighed (%) Afvigelse (mm) Figur 2: Fordeling af differenser mellem E m og E p på døgnbasis Figur 2 viser fordelingen af differencer på døgnbasis (E m -E p ). Ca. 28 % af afvigelserne er negative, mens ca. 61 % er positive. Den gennemsnitlige daglige forøgelse af E m set i forhold til E p beløber sig til ca. 0,15 mm. 5
6 2.2 Forskelle beregnet på månedsværdier 110 Summeret månedlig potentiel fordampning ( ) for samtlige 10x10 km gridpunktværdier E p E m Potentiel fordampning (mm) Afvigelse (%) Måned Figur 3: Månedlige fordampningssummer 0 På figur 3 ses det, at de absolutte middelværdierne for E m på månedsbasis konsekvent ligger højere end E p og samtidigt er størst i sommerhalvåret, hvor E er stor. Den procentvise forskel varierer modsat af den absolutte forskel og er således lavest i sommermånederne, hvor den ligger mellem 4 og 8 %. I efterår- og vintermånederne ligger den procentvise forskel mellem 31 og 37 %. Den store relative fejl kan forklares ved at datagrundlaget for udvikling af begge metoder i det væsentligste er baseret på tal for vækstperioden (april-oktober). Selvom E er lille i de resterende måneder, bidrager den alligevel med 24 % af den samlede forskel mellem E p og E m på årlig basis. 6
7 2.3 Forskelle beregnet på årsværdier 750 Årlig potentiel fordampning ( ) for samtlige 10x10 km gridpunkt-værdier Makking (mm) Modificeret Penman (mm) Figur 4: Årlige fordampningssummer Ovenstående figur 4 angiver i scatterdiagramform de årlige fordampningssummer beregnet ud fra hhv. modificeret Penman og Makkink. Det fremgår, at der er en rimelig høj spredning mellem de to datasæt og korrelation (R 2 ) er således beregnet til 0,58. Niveauet af de laveste Makkink-værdier er godt og vel 80 mm højere end Penman-værdierne, mens forskellen mellem de maksimale værdier ikke er særlig stor. Middeltallet for E p er 530 mm/år mod E m der er 585 mm/år. Det vil sige, at ved at benytte Makkink øges fordampningen med gennemsnitlig 10,5 % eller 56 mm pr. år på landsplan. De to figurer 5 og 6 på følgende side illustrerer tydeligt forskellene i resultaterne mellem de to beregningsmetoder. Penmans fordampnings-niveau følger i høj grad kystlinien, hvilket kan tilskrives temperaturens 7 og vindhastighedens 8 forløb, i nogen grad ændringer i globalstråling (se figur 7). Den spatiale udvikling i luftfugtigheden 9 er lille og spiller derfor en mindre rolle. 7 Bilag 3. 8 Bilag 4. 9 Bilag 5. 7
8 Der ses ikke i samme grad ændringer i E m, når man bevæger sig fra indland og ud mod kysten. Det bemærkes, at E for det centrale Jylland er øget med mm for Makkinks vedkommende, mens forskellene i kystnære områder er mindre, som følge af forøgelsen i E p. Potentiel fordampning årsmiddel (mm) beregnet på basis af Makkinks formel Figur 5: Konturkort for E m på årsbasis Potentiel fordampning årsmiddel (mm) beregnet på basis af den modificerede Penman formel Figur 6: Konturkort for E p på årsbasis 8
9 Figur 7 angiver årssummen for S i beregnet for årene 1990 til og med 2000 beregnet på baggrund af de automatiske klimastationer, der er bestykket med globalstrålingsmålere. Jævnfør rapporten der beskriver den gridningsmetoden 10 der anvendes til beregning af gridværdier i Klimagrid Danmark, er antallet af globalstrålingsmålere for lavt til at der kan laves en såkaldt dobbelt-interpolering, der tager hensyn til den klimatiske ændring mellem kyst og land. Der er derfor benyttet en mere simpel interpolationsmetode, hvilket betyder at gridværdierne ikke udviser helt den spatiale variation, man klimatisk set kan forvente i Danmark. Dette har betydning for beregningen af den potentielle fordampning, idet: sammenfaldet mellem S i - konturlinierne og fordampnings-konturlinierne (figur 5) er forventelig højt og viser, at Makkinks formel i høj grad styres af niveauet af den globale indstråling. Det må derfor konkluderes, at ved at benytte Makkink i Klimagrid Danmark, vil man få et noget mere generaliseret billede af den spatiale variation i beregningen af den pot. fordampning i forhold til f.eks. at benytte Penman-beregningen, hvor der indgår flere variable, der er bestemt ud fra en dobbelt-interpolation. Det skal i denne sammenhæng nævnes at DMI er i gang med at øge antallet af globalstrålingsmålere i forbindelse med en modanisering af målestationsnettet i Danmark. Globalstråling årssum (MJ/m2) Figur 7: Konturkort for S i på årsbasis 10 Scharling, M. (1999): Klimagrid - Danmark, Nedbør, lufttemperatur og potentiel fordampning, 20x20 og 40x40 km. DMI Technical Report 99-12,Trafikministeriet, DMI. 9
10 3. Konklusion Ved at benytte Makkinks formel frem for Penmans, forøges E på årsbasis med ca. 10,5 % eller lidt over 56 mm på landsplan. På daglig basis vil Makkink i ca. 28 % af tilfældene give lavere værdier end Penman, og i ca. 61 % af tilfældene give højere værdier. Den gennemsnitlige daglige forøgelse af E er ca. 0,15 mm. For alle måneder i året beregner Makkink en højere fordampning end Penman på landsplan. Den absolutte forskel er størst i sommermånederne, mens den relative forskel er størst i vintermånederne. Niveauet af de højeste årlige fordampningstal ligger tæt på hinanden for de to beregningsmetoder, mens Makkink forøger de laveste værdier med mm. Den spatiale variation er mindre for E m end for E p. 10
11 Bilag 1 - Beregning af den potentielle fordampning efter den modificerede Penman formel Potentiel fordampning beregnes på døgnværdiniveau efter en modificeret Penman, (formel [2.9] i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E (1991): Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel vandfordampning. Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning nr. S 2157). hvor ss i γf(u 2 )(e s - e a ) E p = ß A0 + ß A1 + ß A2 λ(s +γ) s + γ E p : Potentiel fordampning (mm døgn -1 ) λ: Vands fordampningsvarme, λ = MJ kg -1 γ: Psykrometerkonstant, γ = hpa C -1 ß A0 -ß A2 : Empiriske konstanter s: Damptrykskurvens hældning (hpa C -1 ) S i : Globalstråling (MJ m -2 døgn -1 ) e s : Mættede dampes tryk (hpa) e a : Aktuelt damptryk (hpa) f(u 2 ): f(u 2 ) = 0.263( u 2 ) (mm hpa -1 døgn -1 ) u 2: Vindhastighed i 2 m s højde (m s -1 ) u 10: Vindhastighed i 10 m s højde (m s -1 ) og i hvilke ß A0 = cos(ω) sin(ω) cos(2ω) sin(2ω) ß A1 = cos(ω) sin(ω) cos(2ω) sin(2ω) ß A2 = cos(ω) sin(ω) cos(2ω) sin(2ω) 2πpd ω = hvor d er døgnnummeret i året 365 Vindhastigheden i 2 m beregnes efter: ln(2/z 0 ) u 2 = u 10 hvor z 0 (ruhedslængden) sættes = 0,01 m ln(10/z 0 ) Aktuelt damptryk beregnes efter: e a rh = e s
12 hvor rh: Relativ luftfugtighed (%), simpelt døgnmiddel og hvor e s, og s beregnes ved hjælp af de empiriske formler: e s = c 0 + c 1 t + c 2 t 2 + c 3 t 3 + c 4 t 4 + c 5 t 5 + c 6 t 6 s = c 1 + 2c 2 t + 3c 3 t 2 + 4c 4 t 3 + 5c 5 t 4 + 6c 6 t 5 i hvilke t: Døgnmiddeltemperatur ( C) og konstanterne er givet ved: t>0 t 0 c c c c c c c
13 Bilag 2 - Beregning af den potentielle fordampning efter Makkinks formel Potentiel fordampning beregnes på døgnværdiniveau eftermakkinks formel, (formel [2.13] i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E (1991): Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel vandfordampning. Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning nr. S 2157). hvor ss i E m = ß M0 + ß M1 λ(s +γ) E m : Potentiel fordampning (mm døgn -1 ) λ: Vands fordampningsvarme, λ = MJ kg -1 γ: Psykrometerkonstant, γ = hpa C -1 ß M0 + ß M1 : Empiriske konstanter s: Damptrykskurvens hældning (hpa C -1 ) S i : Globalstråling (MJ m -2 døgn -1 ) og ß M0 = 0 ß M1 = 7 s = c 1 + 2c 2 t + 3c 3 t 2 + 4c 4 t 3 + 5c 5 t 4 + 6c 6 t 5 i hvilke t: Døgnmiddeltemperatur ( C) og konstanterne er givet ved: t>0 t 0 c c c c c c c
14 Bilag 3 Temperatur - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Temperatur årsmiddel ( C) 14
15 Bilag 4 Vindhastighed - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Vindhastighed årsmiddel (m/s) 15
16 Bilag 5 Relativ luftfugtighed - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Relativ luftfugtighed årsmiddel (%) 16
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-11
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-11 KLIMAGRID - DANMARK NORMALER 1961-90 MÅNEDS- OG ÅRSVÆRDIER nedbør 10*10, 20*20 & 40*40 km temperatur og potentiel fordampning
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 KLIMAGRID - DANMARK PRAKTISK ANVENDELSE AF NEDBØR- KORREKTION PÅ GRIDVÆRDIER. Tabeller samt kort over sammenhæng mellem nedbørkorrektionsregioner
Læs mereDanmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning
Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1
Læs mereReferenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør
Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk
Læs mereTeknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm
Læs mereTeknisk Rapport 12-22
Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12 KLIMAGRID - DANMARK Nedbør, lufttemperatur og potentiel fordampning 20*20 & 40*40 km METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM (ver.2)
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-15 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM (ver.2) METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1999 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...
Læs mere2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen
Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,
Læs mereVejr- og klimadata. Time - og døgnværdier
2013-09-09 12:06 UTC AUTO Vejr- og klimadata Danmark Time - og døgnværdier Station: 0618800 18. juni 2013-19. juni 2013 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngbyvej 100, DK-2100 København
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereAnalyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere
Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010
Læs mereKapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereGrøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005
Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning.
Læs mereKapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel
Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets
Læs mereTeknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata
Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:
Læs mereTeknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10
Læs mereProblemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning
Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Diskussionsoplæg 17. august 2001 Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor GEUS Søren Hansen, lektor Institut for
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereSammenligning af nedbørdata fra Skagen
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereTeknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010
DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT
Læs mereKorrektion for fejlkilder på måling af nedbør
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-09 Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør Korrektionsprocenter ved udvalgte stationer i 2000 Flemming Vejen Henning Madsen Peter Allerup Copenhagen
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereDET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET
DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedr. udsættelse af såtidspunkt af efterafgrøder Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 15-08-2011 Dir.: 8999
Læs mereVandbalance på mark- og oplandsskala
Foulum 5-02-02 Vandbalance på mark- og oplandsskala Notatet er udarbejdet af: Finn Plauborg, (redaktør), Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Jens Christian Refsgaard, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser
Læs merePROCESSERING AF TIDSSERIEDATA
Kapitel 8 PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA Anders Refsgaard '+,±,QVWLWXWIRU9DQG 0LOM Nøglebegreber: Tidsseriedata, klimadata, vandindvinding, trykniveau og vandføringer ABSTRACT: I forbindelse med etableringen
Læs mereSeptember og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.
Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mere1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ
Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs meregrupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08 Solskinstimer i Danmark, 1961-1990. Landstalsnormaler og kort Ellen Vaarby Laursen og Stig Rosenørn KØBENHAVN 2001 Denne rapport
Læs mereVejret i Danmark - efteråret 2015
Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2009
Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereVejret i Danmark - juli 2014
Vejret i Danmark - juli 2014 Status: Næstvarmeste siden 1874 sammen med juli 1994. Rekordmange sommerdøgn og adskillige tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads og midlet
Læs mereC) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.
C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011
Læs mereUdledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereVejret i Danmark - juli 2016
Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger
Læs mereTeknisk rapport 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003
05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003 Flemming Vejen November 2005 Korr%, sne%, læindex 140 120 100 80 60 40 Korrektion af vinternedbør, 27055 Nordby standard
Læs mereEkstremregn i Danmark
Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2006
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN GRADDAGE
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 GRADDAGE Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond GRADDAGE Indhold Hvad er graddage 287 Definitioner 287 Anvendelse 288 Kølegraddage 288 Graddagesignatur
Læs mereKapitel 11 Lineær regression
Kapitel 11 Lineær regression Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 1 Indledning Vi modellerer en afhængig variabel (responset) på baggrund af en uafhængig variabel (stimulus),
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereVejret i Danmark - juni 2015
Vejret i Danmark - juni 2015 Tiendekoldeste siden 1874 (sammen med juni 2012 og juni 1918). Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det laveste, og midlet af de daglige maksimumtemperaturer var det
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereVejret i Danmark - juli 2015
Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereGrundvandsstandens udvikling på Sjælland
Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1
Læs mereKorrektion for fejlkilder på måling af nedbør
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 02-08 Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør Korrektionsprocenter ved udvalgte stationer i 2001 Flemming Vejen Copenhagen 2002 ISSN 0906-897X (printed
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereKlassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser
RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 99- Måling af Soltimer Maj 1999 Maja Kjørup Nielsen Copenhagen 1999 ISSN 9-97X Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Metode til registrering af antal
Læs mereEksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning
1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion
Læs mereFASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN)
FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) 23. november 2017 Engros & Transmission 17/13546 Tobias Ladegaard Hensch AFGØRELSE 1. Sekretariatet for Energitilsynet har
Læs mereBilag 1 Costdriversammensætning
Bilag 1 Costdriversammensætning August 2017 Bilag 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Bilag 1 er udarbejdet
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereVejret i Danmark - august 2015
Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mere5. FERSKVANDETS KREDSLØB
5. FERSKVANDETS KREDSLØB Jens Christian Refsgaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Finn Plauborg, DJF Niels Bering Ovesen, DMU Per Rasmussen, GEUS VERSION AF 2002-06-02/JCR 5. FERSKVANDETS KREDSLØB... 3 5.
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereBeregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA
Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereModificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima
Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Hjalte Jomo Danielsen Sørup 1, Ida Bülow Gregersen 2, og Karsten Arnbjerg- Nielsen 1 1 DTU Miljø og DTU GDSI 2 Rambøll A/S Anvendelse af regnserier
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereB02, B03, B04, B05, B07, B08, B09
Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereVejret i Danmark - året 2015
Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer
Læs mere1 Regressionsproblemet 2
Indhold 1 Regressionsproblemet 2 2 Simpel lineær regression 3 2.1 Mindste kvadraters tilpasning.............................. 3 2.2 Prædiktion og residualer................................. 5 2.3 Estimation
Læs mere6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Læs mereNotat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR
Læs mereVejret i Danmark - året 2013
Vejret i Danmark - året 2013 Lidt koldere år med pænt underskud af nedbør og lille overskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Tørreste år siden 2005. Lang og kølig vinter 2012-2013. Forår 2013 koldeste
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereMindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning
1 Regressionsproblemet 2 Simpel lineær regression Mindste kvadraters tilpasning Prædiktion og residualer Estimation af betinget standardafvigelse Test for uafhængighed Konfidensinterval for hældning 3
Læs mereStatistik viden eller tilfældighed
MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereOktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mere