DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID - DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK"

Transkript

1 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel Mikael Scharling Makkink (mm) Modificeret Penman (mm) COPENHAGEN 2001

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING RESULTATER FORSKELLE BEREGNET PÅ DØGNVÆRDIER FORSKELLE BEREGNET PÅ MÅNEDSVÆRDIER FORSKELLE BEREGNET PÅ ÅRSVÆRDIER KONKLUSION...10 Bilag 1: Beregning af potentiel fordampning efter den modificerede Penman formel Bilag 2: Beregning af potentiel fordampning efter Makkinks formel Bilag 3: Temperatur - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Bilag 4: Vindhastighed - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Bilag 5: Relativ luftfugtighed - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Symbolliste E Potentiel fordampning (mm) E m Potentiel fordampning beregnet efter Makkink (mm) E p Potentiel fordampning beregnet efter den modificerede Penman (mm) T Lufttemperatur ( C) rh Luftfugtighed (%) u Vindhastighed (m/s) S i Globalstråling (MJ/m 2 ) ISSN-nr X ISSN-nr (online udgave) 2

3 1. Indledning Nærværende rapport beskriver daglige, månedlige og årlige forskelle i den beregnede potentielle fordampning (E) for gridceller beregnet ud fra hhv. den modificerede Penman formel (E p ) og Makkinks formel (E m ). Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har ved beregning af klimadata i mange år benyttet en modificeret Penman formel 1 foreslået af Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) i ved beregning af den daglige potentielle fordampning. I formlen indgår en række empiriske konstanter, samt følgende klimatiske input variable: temperatur (T), luftfugtighed (rh) 3, vindhastighed (u) og globalstråling (S i ). Formlen er opbygget af to led, et strålingsled og et vindled, hvoraf det antages at strålingsleddet normalt er af størst betydning. Formlen kræver en høj kvalitet af input data, og giver gode resultater på døgnbasis. Makkinks metode til beregning af E er en mere simplificeret formel 4 sammenlignet med Penman. Det mindre betydende vindled, der indgår i Penmans formlen, er ikke medtaget og rh er således trukket ud af beregningen. Resultatet er en robust formel, hvor de to eneste klimavariable der indgår er T og S i. Udtrykket giver generelt gode månedlige og årlige summer, men formår ikke i samme omfang som Penman, at beskrive regionale forskelle i fordampningen. I forbindelse med en ny undersøgelse af beregningen af E, har DJF 5 anbefalet brug af Makkink frem for Penman. Alle beregninger i nærværende rapport bygger på griddata 6 fra perioden 1990 til og med Sammenligningen mellem E p og E m på dagligt niveau er pga. den store datamængde foretaget på 20x20 km gridcelle-værdier (> enkelt-værdier). For figurer der illustrerer måneds- og årsværdier er der benyttet 10x10 km gridpunkt-værdier. 1 Se bilag 1. 2 Formel 2,9 i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E. (1991): Sammenligning af metoder til bestemmelse af Potentiel vandfordampning. Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning nr. S Simpel døgnmiddel af rh, jævnfør rapport: Scharling, M. (2001): Klimagrid - Danmark, Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret bestemmelse af luftfugtigheden. DMI Technical Report 01-18,Trafikministeriet, DMI. 4 Se bilag 2. 5 Detlefsen N. K. & Plauborg F. (2001): Revurdering af metoder til beregning af referencefordampning (potentiel fordampning) DJF rapport Nr. 61- Markbrug. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks JordbrugsForskning. 6 Scharling, M. (1999): Klimagrid - Danmark, Nedbør, lufttemperatur og potentiel fordampning, 20x20 og 40x40 km. DMI Technical Report 99-12,Trafikministeriet, DMI. 3

4 2. Resultater 2.1 Forskelle beregnet på døgnværdier 7 Daglig potentiel fordampning ( ) for samtlige 20x20 km gridceller-værdier (Konturlinierne repræsenterer punkttætheden) 6 5 Makkink (mm) Modificeret Penman (mm) Figur 1: Potentiel fordampning - døgnværdier Det ses umiddelbart af figur 1, at størstedelen af værdierne ligger under 1 mm s fordampning, hvilket skyldes den ofte lave fordampning i efterårs-, forårs- og vintermånederne. Generelt beregner Makkink en noget højere fordampning end Penman og i mange tilfælde, hvor Penman giver værdien nul, beregner Makkink en lille fordampning. Det fremgår også, at der generelt er større variation i Penman-værdierne og at få af disse overstiger Makkink-værdierne. Denne tendens kan enten tilskrives dage eller lokaliteter med lav rh eller med relativ høj u, hvilket typisk vil indtræffe i kystnære områder. 4

5 14 Forskellen mellem E m og E p ( ) for samtlige 20x20 km gridcelle-værdier Hyppighed (%) Afvigelse (mm) Figur 2: Fordeling af differenser mellem E m og E p på døgnbasis Figur 2 viser fordelingen af differencer på døgnbasis (E m -E p ). Ca. 28 % af afvigelserne er negative, mens ca. 61 % er positive. Den gennemsnitlige daglige forøgelse af E m set i forhold til E p beløber sig til ca. 0,15 mm. 5

6 2.2 Forskelle beregnet på månedsværdier 110 Summeret månedlig potentiel fordampning ( ) for samtlige 10x10 km gridpunktværdier E p E m Potentiel fordampning (mm) Afvigelse (%) Måned Figur 3: Månedlige fordampningssummer 0 På figur 3 ses det, at de absolutte middelværdierne for E m på månedsbasis konsekvent ligger højere end E p og samtidigt er størst i sommerhalvåret, hvor E er stor. Den procentvise forskel varierer modsat af den absolutte forskel og er således lavest i sommermånederne, hvor den ligger mellem 4 og 8 %. I efterår- og vintermånederne ligger den procentvise forskel mellem 31 og 37 %. Den store relative fejl kan forklares ved at datagrundlaget for udvikling af begge metoder i det væsentligste er baseret på tal for vækstperioden (april-oktober). Selvom E er lille i de resterende måneder, bidrager den alligevel med 24 % af den samlede forskel mellem E p og E m på årlig basis. 6

7 2.3 Forskelle beregnet på årsværdier 750 Årlig potentiel fordampning ( ) for samtlige 10x10 km gridpunkt-værdier Makking (mm) Modificeret Penman (mm) Figur 4: Årlige fordampningssummer Ovenstående figur 4 angiver i scatterdiagramform de årlige fordampningssummer beregnet ud fra hhv. modificeret Penman og Makkink. Det fremgår, at der er en rimelig høj spredning mellem de to datasæt og korrelation (R 2 ) er således beregnet til 0,58. Niveauet af de laveste Makkink-værdier er godt og vel 80 mm højere end Penman-værdierne, mens forskellen mellem de maksimale værdier ikke er særlig stor. Middeltallet for E p er 530 mm/år mod E m der er 585 mm/år. Det vil sige, at ved at benytte Makkink øges fordampningen med gennemsnitlig 10,5 % eller 56 mm pr. år på landsplan. De to figurer 5 og 6 på følgende side illustrerer tydeligt forskellene i resultaterne mellem de to beregningsmetoder. Penmans fordampnings-niveau følger i høj grad kystlinien, hvilket kan tilskrives temperaturens 7 og vindhastighedens 8 forløb, i nogen grad ændringer i globalstråling (se figur 7). Den spatiale udvikling i luftfugtigheden 9 er lille og spiller derfor en mindre rolle. 7 Bilag 3. 8 Bilag 4. 9 Bilag 5. 7

8 Der ses ikke i samme grad ændringer i E m, når man bevæger sig fra indland og ud mod kysten. Det bemærkes, at E for det centrale Jylland er øget med mm for Makkinks vedkommende, mens forskellene i kystnære områder er mindre, som følge af forøgelsen i E p. Potentiel fordampning årsmiddel (mm) beregnet på basis af Makkinks formel Figur 5: Konturkort for E m på årsbasis Potentiel fordampning årsmiddel (mm) beregnet på basis af den modificerede Penman formel Figur 6: Konturkort for E p på årsbasis 8

9 Figur 7 angiver årssummen for S i beregnet for årene 1990 til og med 2000 beregnet på baggrund af de automatiske klimastationer, der er bestykket med globalstrålingsmålere. Jævnfør rapporten der beskriver den gridningsmetoden 10 der anvendes til beregning af gridværdier i Klimagrid Danmark, er antallet af globalstrålingsmålere for lavt til at der kan laves en såkaldt dobbelt-interpolering, der tager hensyn til den klimatiske ændring mellem kyst og land. Der er derfor benyttet en mere simpel interpolationsmetode, hvilket betyder at gridværdierne ikke udviser helt den spatiale variation, man klimatisk set kan forvente i Danmark. Dette har betydning for beregningen af den potentielle fordampning, idet: sammenfaldet mellem S i - konturlinierne og fordampnings-konturlinierne (figur 5) er forventelig højt og viser, at Makkinks formel i høj grad styres af niveauet af den globale indstråling. Det må derfor konkluderes, at ved at benytte Makkink i Klimagrid Danmark, vil man få et noget mere generaliseret billede af den spatiale variation i beregningen af den pot. fordampning i forhold til f.eks. at benytte Penman-beregningen, hvor der indgår flere variable, der er bestemt ud fra en dobbelt-interpolation. Det skal i denne sammenhæng nævnes at DMI er i gang med at øge antallet af globalstrålingsmålere i forbindelse med en modanisering af målestationsnettet i Danmark. Globalstråling årssum (MJ/m2) Figur 7: Konturkort for S i på årsbasis 10 Scharling, M. (1999): Klimagrid - Danmark, Nedbør, lufttemperatur og potentiel fordampning, 20x20 og 40x40 km. DMI Technical Report 99-12,Trafikministeriet, DMI. 9

10 3. Konklusion Ved at benytte Makkinks formel frem for Penmans, forøges E på årsbasis med ca. 10,5 % eller lidt over 56 mm på landsplan. På daglig basis vil Makkink i ca. 28 % af tilfældene give lavere værdier end Penman, og i ca. 61 % af tilfældene give højere værdier. Den gennemsnitlige daglige forøgelse af E er ca. 0,15 mm. For alle måneder i året beregner Makkink en højere fordampning end Penman på landsplan. Den absolutte forskel er størst i sommermånederne, mens den relative forskel er størst i vintermånederne. Niveauet af de højeste årlige fordampningstal ligger tæt på hinanden for de to beregningsmetoder, mens Makkink forøger de laveste værdier med mm. Den spatiale variation er mindre for E m end for E p. 10

11 Bilag 1 - Beregning af den potentielle fordampning efter den modificerede Penman formel Potentiel fordampning beregnes på døgnværdiniveau efter en modificeret Penman, (formel [2.9] i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E (1991): Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel vandfordampning. Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning nr. S 2157). hvor ss i γf(u 2 )(e s - e a ) E p = ß A0 + ß A1 + ß A2 λ(s +γ) s + γ E p : Potentiel fordampning (mm døgn -1 ) λ: Vands fordampningsvarme, λ = MJ kg -1 γ: Psykrometerkonstant, γ = hpa C -1 ß A0 -ß A2 : Empiriske konstanter s: Damptrykskurvens hældning (hpa C -1 ) S i : Globalstråling (MJ m -2 døgn -1 ) e s : Mættede dampes tryk (hpa) e a : Aktuelt damptryk (hpa) f(u 2 ): f(u 2 ) = 0.263( u 2 ) (mm hpa -1 døgn -1 ) u 2: Vindhastighed i 2 m s højde (m s -1 ) u 10: Vindhastighed i 10 m s højde (m s -1 ) og i hvilke ß A0 = cos(ω) sin(ω) cos(2ω) sin(2ω) ß A1 = cos(ω) sin(ω) cos(2ω) sin(2ω) ß A2 = cos(ω) sin(ω) cos(2ω) sin(2ω) 2πpd ω = hvor d er døgnnummeret i året 365 Vindhastigheden i 2 m beregnes efter: ln(2/z 0 ) u 2 = u 10 hvor z 0 (ruhedslængden) sættes = 0,01 m ln(10/z 0 ) Aktuelt damptryk beregnes efter: e a rh = e s

12 hvor rh: Relativ luftfugtighed (%), simpelt døgnmiddel og hvor e s, og s beregnes ved hjælp af de empiriske formler: e s = c 0 + c 1 t + c 2 t 2 + c 3 t 3 + c 4 t 4 + c 5 t 5 + c 6 t 6 s = c 1 + 2c 2 t + 3c 3 t 2 + 4c 4 t 3 + 5c 5 t 4 + 6c 6 t 5 i hvilke t: Døgnmiddeltemperatur ( C) og konstanterne er givet ved: t>0 t 0 c c c c c c c

13 Bilag 2 - Beregning af den potentielle fordampning efter Makkinks formel Potentiel fordampning beregnes på døgnværdiniveau eftermakkinks formel, (formel [2.13] i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E (1991): Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel vandfordampning. Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning nr. S 2157). hvor ss i E m = ß M0 + ß M1 λ(s +γ) E m : Potentiel fordampning (mm døgn -1 ) λ: Vands fordampningsvarme, λ = MJ kg -1 γ: Psykrometerkonstant, γ = hpa C -1 ß M0 + ß M1 : Empiriske konstanter s: Damptrykskurvens hældning (hpa C -1 ) S i : Globalstråling (MJ m -2 døgn -1 ) og ß M0 = 0 ß M1 = 7 s = c 1 + 2c 2 t + 3c 3 t 2 + 4c 4 t 3 + 5c 5 t 4 + 6c 6 t 5 i hvilke t: Døgnmiddeltemperatur ( C) og konstanterne er givet ved: t>0 t 0 c c c c c c c

14 Bilag 3 Temperatur - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Temperatur årsmiddel ( C) 14

15 Bilag 4 Vindhastighed - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Vindhastighed årsmiddel (m/s) 15

16 Bilag 5 Relativ luftfugtighed - årsmiddel (beregnet for årene 1990 til og med 2000) Relativ luftfugtighed årsmiddel (%) 16

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12 KLIMAGRID - DANMARK Nedbør, lufttemperatur og potentiel fordampning 20*20 & 40*40 km METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM (ver.2)

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM (ver.2) DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-15 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM (ver.2) METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1999 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

Læs mere

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets

Læs mere

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005 Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning.

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning

Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Diskussionsoplæg 17. august 2001 Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor GEUS Søren Hansen, lektor Institut for

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010 DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT

Læs mere

Vandbalance på mark- og oplandsskala

Vandbalance på mark- og oplandsskala Foulum 5-02-02 Vandbalance på mark- og oplandsskala Notatet er udarbejdet af: Finn Plauborg, (redaktør), Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Jens Christian Refsgaard, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA

PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA Kapitel 8 PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA Anders Refsgaard '+,±,QVWLWXWIRU9DQG 0LOM Nøglebegreber: Tidsseriedata, klimadata, vandindvinding, trykniveau og vandføringer ABSTRACT: I forbindelse med etableringen

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør

Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-09 Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør Korrektionsprocenter ved udvalgte stationer i 2000 Flemming Vejen Henning Madsen Peter Allerup Copenhagen

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Teknisk rapport 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003

Teknisk rapport 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003 Flemming Vejen November 2005 Korr%, sne%, læindex 140 120 100 80 60 40 Korrektion af vinternedbør, 27055 Nordby standard

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

5. FERSKVANDETS KREDSLØB

5. FERSKVANDETS KREDSLØB 5. FERSKVANDETS KREDSLØB Jens Christian Refsgaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Finn Plauborg, DJF Niels Bering Ovesen, DMU Per Rasmussen, GEUS VERSION AF 2002-06-02/JCR 5. FERSKVANDETS KREDSLØB... 3 5.

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 99- Måling af Soltimer Maj 1999 Maja Kjørup Nielsen Copenhagen 1999 ISSN 9-97X Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Metode til registrering af antal

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Teknisk Rapport 13-08

Teknisk Rapport 13-08 Teknisk Rapport 13-08 Referenceværdier: Måneds- og årsværdier for stationer 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser. Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel

Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser. Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel DMI s modeller og domæner (2016-01) DMI s modeller og domæner (2016-01) - IFS.

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

GAU rapport c Udvikling af IKT, validering af energimodeller 23. Januar 09/OBJ

GAU rapport c Udvikling af IKT, validering af energimodeller 23. Januar 09/OBJ GAU rapport 12.3.3.c Udvikling af IKT, validering af energimodeller 23. Januar 09/OBJ En del af IKT udviklings delprojektet bestod i at validere eksisterende metoder. Denne rapport viser resultatet af

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør

Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 02-08 Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør Korrektionsprocenter ved udvalgte stationer i 2001 Flemming Vejen Copenhagen 2002 ISSN 0906-897X (printed

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik 6. 5. udgave 2008 2013 Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press ISBN Trykt 978-87-593-1381-7 bog ISBN

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere