UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 B304200F - JO UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 9. april 2015 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Dorthe Wiisbye og Bo Bjerregaard (kst.)). 4. afd. nr. B : Erik Bang Christensen (advokat Anders Hedetoft) mod Natur- og Miljøklagenævnet (advokat Stig Grønbæk Jensen). Lyngby Rets dom af 16. september 2013 (BS /2012) er anket af Erik Bang Christensen med endelig principal påstand om, at indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, skal anerkende, at den af appellanten i brev af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet for København ansøgte anvendelse af overflødiggjort landbrugsbygning til lager ikke kræver dispensation fra Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970, som ændret ved Overfredningsnævnets kendelse af 7. juni Subsidiært har appellanten nedlagt påstand om, at Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at den af appellanten i brev af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet for København ansøgte anvendelse af overflødiggjort landbrugsbygning til lager skal tillades på vilkår indeholdt i afgørelse af 27. juli 2010 afsagt af Fredningsnævnet for København (j.nr. FRS nr. 15/2010 BH).

2 - 2 - Mere subsidiært har appellanten påstået Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. september 2011 ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling i nævnet. En tidligere mere subsidiær påstand angående udstedelse af tilladelse på nærmere anførte, yderligere vilkår er frafaldet af appellanten under hovedforhandlingen. Indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, har i det hele påstået frifindelse. Supplerende om sagens omstændigheder Den 7. juni 1991 stadfæstede Overfredningsnævnet en afgørelse truffet af Fredningsnævnet for Københavns Amt den 26. november 1990 om ændring af Overfredningsnævnets tidligere kendelse af 22. juni 1970 om fredningen af blandt andet Langkærgård. I afgørelsen fra 1991 hedder det blandt andet: Fredningsnævnet for Københavns Amt [har] ved en afgørelse af 26. november 1990 besluttet at ændre Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970 Ændringen vedrører fredningsbestemmelserne for ejendommen Langkærgård og går ud på, at en ret for ejeren til på et nærmere angivet areal at opføre et kulturelt center under Overfredningsnævnets censur erstattes af en ret til at opføre bygninger til hestestutteri/ridecenter efter fredningsnævnets godkendelse af et konkret projekt. Fredningsnævnets afgørelse er påklaget til Overfredningsnævnet af ejendommens ejer, direktør Erik Bang Christensen. Ved en afgørelse af 22. november 1989 meddelte Overfredningsnævnet tilladelse til, at der må opføres et ca m 2 stort hestestutteri/ridecenter med bolig inden for træerne. Tilladelsen er endnu ikke udnyttet. Overfredningsnævnets beslutning Overfredningsnævnet har i flere afgørelser givet udtryk for, at der må foreligge tungtvejende samfundsmæssige hensyn, for at en tidligere gennemført fredning kan ændres i strid med det oprindelige fredningsformål. Den ændring af Over-

3 - 3 - fredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970, som fredningsnævnet har besluttet, er ikke i strid med det oprindelige fredningsformål. Overfredningsnævnets tilladelse af 22. november 1989 til opførelse af et hestestutteri/ridecenter med bolig inden for træerne på Langkærgård har baggrund i, at ejendommen er noteret som landbrugsejendom, og at hesteavl har en vis tilknytning til landbrugserhvervet. Den oprindelige tilladelse til opførelse af et kulturelt center inden for træerne på Langkærgård tog sigte på et mindre byggeri i tilknytning til Søllerød Naturpark, men denne begrænsning fandt ikke udtryk i fredningsbestemmelsen herom. Bestemmelsen giver efter en sproglig forståelse mulighed for et større byggeri og til videregående kulturelle formål end tilsigtet. Et sådant mere omfattende byggeri til andet end landbrugsformål vil imidlertid være i strid med den regionale og kommunale planlægning. Fredningsbestemmelserne bør ikke tilkendegive en urealistisk mulighed for at opføre et kulturelt center i den anførte videregående betydning. Overfredningsnævnet stadfæster derfor den påklagede afgørelse. Den 25. januar 2012 afslog Natur- og Miljøklagenævnet en henvendelse fra Erik Bang Christensen om at genoptage nævnets afgørelse af 19. september Afslaget indeholdt bl.a. følgende bemærkninger: Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der i genoptagelsesbegæringen foreligger væsentlige nye oplysninger, som kan danne grundlag for en genoptagelse af sagen. Nævnet skal bemærke, at planlovens 37 også finder anvendelse i fredede områder, idet retten til uden landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1, at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til andre formål, dog kun kan udnyttes i det omfang det er foreneligt med fredningens bestemmelser. Natur- og Miljøklagenævnet ses ikke at have behandlet en sag om indretning af erhverv i en tidligere driftsbygning på Attemosegård, beliggende Attemosevej 63. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Erik Bang Christensen. Han har blandt andet forklaret, at hans virksomhed Alsiano A/S fortsat er en succesrig virksomhed med en årlig omsætning på ca. 50 mio. kr. Virksomheden sælger råvarer, som er derivater af landsbrugsprodukter, såsom majs, hvede og planteekstrakter. Salg sker bl.a. til farma-

4 - 4 - ceutiske virksomheder, herunder Novo. En vigtig del af handelen sker til det kinesiske marked, og virksomheden indgår også i handel mellem Kina, EU-lande og Sydafrika. Han ejer aktierne i Alsiano. Han købte Langkærgård på tvangsauktion i april Senere tilbød han borgmesteren i Søllerød Kommune, at kommunen kunne købe ejendommen til kostpris, men dette blev ikke til noget. Erstatningsbeløbet for fredningen, ca. 1,2 mio. kr., blev betalt til Fonden for Bygnings- og Landskabskultur, som er omtalt i fredningskendelsen af 22. juni Han kom aldrig i gang med en frøforædlingsproduktion, fordi han manglede faciliteter dertil, herunder lagerplads. Han kan ikke med mening outsource lageropgaven til andre. Landbrugsdriften har givet overskud samtlige år. Han drev landbrug på ejendommen, først med produktion af raps, byg, maltbyg mv. Senere, i 2003, omlagdes driften til specialgræs for heste. Under landbrugsdriften på ejendommen blev landbrugsmaskiner og afgrøder opbevaret i laden. Siden 2008 har laden imidlertid reelt stået tom. Efter 2008 har der også været drevet landbrug på ejendommen, men nu som bortforpagtet. Hvis laden skal anvendes til opbevaring af frøprodukter, vil de lastvogne, som skal komme til ejendomme i forbindelse med læsning, være lastvogne, der er mindre end f.eks. kommunens renovationsvogne. Attemosegaard anvendes til bl.a. liberalt erhverv, vistnok psykolog- eller psykiater-konsultation. På den gård er der også kontor for en virksomhed for reservedele til biler, ligesom der er lagervirksomhed og et omfattende hestehold. Han har et godt forhold til ejeren af Attemosegaard. Han har fortsat ikke fået solgt Langkærgård. Der er ingen sammenhæng mellem salgssituationen og hans ønske om anvendelse af laden til lagerplads. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

5 - 5 - Herunder har Erik Bang Christensen i relation til sit anbringende om, at en anvendelse af laden i overensstemmelse med ansøgningen ikke medfører ydre bygningsmæssige ændringer eller påvirkning af det landskabelige billede, anført, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke har opfyldt hans provokation 2 herom i replikken for byretten. Derfor må landsretten lægge til grund som ubestridt, at den ønskede anvendelse af laden hverken medfører ydre bygningsmæssige ændringer eller på anden måde påvirker det landskabelige billede. Endvidere har Erik Bang Christensen i tilknytning til sit anbringende om, at Natur- og Miljøklagenævnet har tilsidesat officialprincippet og dermed sin pligt til at oplyse sagen forud for nævnets afgørelse af 19. september 2011, uddybende anført, at nævnet i kraft af sin senere forespørgsel om, hvad der påtænkes opbevaret i laden, netop har anerkendt, at de efterspurgte oplysninger er væsentlige. Mere generelt har Erik Bang Christensen anført, at den omtvistede bygning i strid med planlovgivningens formål vil komme til at henstå ubenyttet, hvis den ikke må benyttes som ønsket. Ud fra et naturbeskyttelseshensyn og rent landskabsmæssigt er det uden betydning, om bygningen henstår ubenyttet, eller om den anvendes til lager. I almindelighed kan det ikke være i samfundets interesse, at der henstår ubenyttede, lovligt opførte landbrugsbygninger, og der foreligger ikke fredningsmæssigt relevante og mere tungtvejende hensyn, der tilsiger, at bygningen skal stå tom. Om anbringendet om, at planlovens 37 også finder anvendelse i fredede områder, har Natur- og Miljøklagenævnet uddybende anført, at Langkærgård utvivlsomt er undergivet begrænsninger i anvendelsen, som er skrappere end bl.a. landzonereglerne. Imidlertid er det netop formålet med fredningsinstituttet, at der mod erstatning kan fastsættes rådighedsindskrænkninger, som ikke allerede følger af den almindelige og erstatningsfri regulering. Endvidere har nævnet anført, at det ved vurderingen af, om en ændret anvendelse af laden skal tillades, ikke er afgørende, om anvendelsen af ejendommen ud fra kvantitative betragtninger bliver mere eller mindre intens. Afgørende er, om anvendelsen får en anden karakter end den anvendelse, der blev forudsat ved fredningen.

6 - 6 - Landsrettens begrundelse og resultat Erik Bang Christensen ønsker at anvende en overflødiggjort landbrugsbygning til lager for Alsiano A/S. I overensstemmelse med Erik Bang Christensens forklaring lægger landsretten ligesom byretten til grund, at Alsiano er en handels- og agenturvirksomhed, der leverer råvarer til industrien, herunder til helsekostproduktion, i Danmark og udlandet. Den omtvistede lade ønskes anvendt til opbevaring af derivater af landsbrugsafgrøder og opbevaring af emballage. Efter bevisførelsen for landsretten, herunder Erik Bang Christensens forklaring, lægges det til grund, at laden indtil 2008 til dels har været brugt til oplagring af blandt andet raps og opbevaring af landbrugsmaskiner og siden 2008 i det væsentlige har stået tom. Det fremgår af fredningskendelsen afsagt af Overfredningsnævnet i 1970 som ændret ved kendelse fra 1990, som stadfæstedes af Overfredningsnævnet i 1991, at formålet med fredningen er at gøre arealerne tilgængelige for offentlighedens adgang i den udstrækning, det er foreneligt med driften af arealerne, samt at bevare det nuværende landskabsbillede. Endvidere fremgår det, at det herved er forudsat, at arealerne fremdeles som hidtil benyttes til almindelig landbrugs- og skovdrift, og det er forbudt at bebygge arealerne, bortset fra det ca. 1 ha. store areal inden for træerne omkring ejendommens bygninger, hvor der kan opføres bygninger til hestestutteri/ridecenter. På grundlag af disse formålsbestemmelser tiltræder landsretten, at den påtænkte anvendelse af laden med opbevaring af derivater af landbrugsafgrøder og emballage ikke kan anses som almindelig landbrugs- og skovbrugsdrift. Den omstændighed, at fredningsbestemmelsen oprindelig ikke var til hinder for opførelse af bygninger til et kulturelt center og siden ændredes således, at den nu giver mulighed for bygning af hestestutteri med bolig, findes på baggrund af formålsbestemmelserne ikke at gøre nogen forskel heri. Landsretten tiltræder derfor, at den ændrede anvendelse kræver dispensation fra fredningen, jf. naturfredningslovens 50, stk. 1. Erik Bang Christensens principale påstand kan således ikke tages til følge. Natur- og Miljøklagenævnet har i medfør af naturbeskyttelseslovens 50 foretaget en vurdering af, om der burde meddeles dispensation til det ansøgte.

7 - 7 - Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at der uanset fraværet af ydre bygningsmæssige ændringer i tilknytning til det ansøgte ikke er grundlag for at tilsidesætte Natur- og Miljøklagenævnets skønsmæssige afgørelse om ikke at meddele dispensation. Spørgsmålet om, hvorvidt andre regelsæt, herunder planloven, ikke er til hinder for at give tilladelse til det af Erik Bang Christensen ansøgte, kan ikke føre til et andet resultat i nærværende sag, som er afgjort ud fra naturbeskyttelseslovens regler. Efter bevisførelsen finder landsretten ikke grundlag for - som påberåbt af Erik Bang Christensen - at anse lighedsgrundsætningen for tilsidesat eller i øvrigt at anse Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for ugyldig. Erik Bang Christensens subsidiære og mere subsidiære påstande kan derfor heller ikke tages til følge. På denne baggrund tager landsretten i det hele Natur- og Miljøklagenævnets frifindelsespåstand til følge. Efter sagens karakter, forløb og udfald skal Erik Bang Christensen i sagsomkostninger for landsretten betale kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Erik Bang Christensen betale kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.

8 - 8 - (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den Maj-Britt Sørup Olesen Studentermedhjælper