Erik Bang Christensen har mest subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet.

Transkript

1 Retten i Lyngby Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 16. september 2013 i sag nr. BS /2012: Erik Bang Christensen Attemosevej Holte mod Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører en prøvelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. september 2011, hvorved nævnet ændrede fredningsnævnets dispensation til et afslag for Erik Bang Christensen. Sagsøger, Erik Bang Christensen, har endeligt principalt nedlagt påstand om, at Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at den af sagsøger i brev af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet for Københavns Amt ansøgte anvendelse af overflødiggjort landbrugsbygning til lager ikke kræver dispensation fra Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970, som ændret ved Overfredningsnævnets kendelse af 7. juni Erik Bang Christensen har endeligt subsidiært nedlagt påstand om, at Naturog Miljøklagenævnet skal anerkende, at den af sagsøger i brev af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet for Københavns Amt ansøgte anvendelse af overflødiggjort landbrugsbygning til lager skal tillades på vilkår indeholdt i afgørelse af 27. juli 2010 afsagt af Fredningsnævnet for Københavns Amt (FRS nr. 15/2010 BH). Erik Bang Christensen har endeligt mere subsidiært nedlagt påstand om, at Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at den af sagsøger i brev af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet for Københavns Amt ansøgte anvendelse af overflødiggjort landbrugsbygning til lager tillades på vilkår, at der alene sker opbevaring af frøavlsafgrøder principalt både af fremmed og egen avl, subsidiært af egen avl samt emballage. Erik Bang Christensen har mest subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet. Sagsøgte, Natur- og Miljøklagenævnet, har over for Erik Bang Christensens principale, subsidiære og mest subsidiære påstande, nedlagt påstand om

2 Side 2/24 frifindelse. Over for Erik Bang Christensens mere subsidiære påstand har Natur- og Miljøklagenævnet nedlagt en principal påstand om afvisning, og subsidiært om frifindelse. Oplysningerne i sagen Retten har foretaget besigtigelse af laden på ejendommen Langkærgaard. Laden har ni vinduer, to døre og to porte. Den 22. juni 1970 afsagde Overfredningsnævnet kendelse om fredning af arealer mellem Høje Sandbjerg og Kirkeskovenene i Søllerød kommune. Af kendelsesprotokollen fremgår det blandt andet: 1) Arealerne fredes med det formål at gøre disse tilgængelige for offentlighedens adgang i den udstrækning, det er foreneligt med disses drift samt at bevare det nuværende landskabsbillede. 2) Det er for at opnå og bevare den i punkt 1) beskrevne tilstand forudsat, at arealerne fremdeles som hidtil benyttes til almindelig landbrugs- og skovbrugsdrift, og det er forbudt: a) at udstykke arealerne, b) at bebygge arealerne, Den 19. november 2011 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse i sag NMK om anvendelse af landbrugsbygninger til lager i Rudersdal Kommune, hvoraf fremgår blandt andet: Afgørelse i sag om anvendelse af landbrugsbygninger til lager i Rudersdal Kommune. Afgørelsen træffes efter 50, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse. Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Fredningsnævnet for Københavns dispensation af 27. juli 2010 fra fredningskendelse til at anvende en overflødiggjort landbrugsbygning på ejendommen matr.nr. 2a, Holte (Langkærgård) til lagerformål til et afslag. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

3 Side 3/24 Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet ved skrivelse af 24. august 2010 fra Rudersdal Kommune og ved skrivelse af 20. august 2010 fra Danmarks Naturfredningsforening. Det er i klagerne gjort gældende, at den ansøgte anvendelse af bygningen til lagerformål kræver dispensation, og at dispensation ikke bør meddeles. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet. Sagens oplysninger Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 26 ha bebygget med et stuehus, en driftsbygning i to etager på 266 m2 og en driftsbygning på 181 m2. Ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970 om fredning af arealer mellem Høje Sandbjerg og Kirkeskoven i Søllerød Kommune, som ændret ved Overfredningsnævnets afgørelse af 7. juni Arealerne er fredet med det formål, at gøre disse tilgængelige for offentlighedens adgang i den udstrækning det er foreneligt med disses drift samt at bevare det nuværende landskabsbillede. Det er herved forudsat, at arealerne fremdeles som hidtil benyttes til almindelig landbrugs- og skovdrift. Fredningen indeholder et forbud mod at bebygge arealerne med undtagelse af det ca. 1 ha store areal inden for træerne omkring ejendommens daværende bygninger (hjørnet mellem Attemosevej og Gl. Øverødvej) til hestestutteri/ridecenter. Ejendommens oprindelige bygninger blev nedrevet i 1982, da de var stærkt forfaldne. Overfredningsnævnet har med kendelse af 22. november 1989 tilkendegivet, at der under hensyn til landbrugslovgivningen kan forventes dispensation fra byggeforbuddet til opførelse af nødvendig bebyggelse for ejendommens drift. Naturklagenævnet ændrede i 1995 Københavns Amts afslag på ansøgning om landzonetilladelse til at opføre et byggeri på ca m2 til en tilladelse. Tilladelsen bortfaldt som uudnyttet. Naturklagenævnet stadfæstede den 19. maj 1999 fredningsnævnets afslag på ansøgning om dispensation fra fredningen til at opføre en bebyggelse med avls- og driftsbygninger på m2 og et stuehus på 310 m2.

4 Side 4/24 Nævnet udtalte i afgørelsen bl.a. "Efter de gældende fredningsbestemmelser - senest i må arealerne alene drives som almindelig landbrugs- eller skovdrift. Der må ikke opføres bebyggelse, dog må der opføres bygninger til hestestutteri/ridecenter "inden for træerne" efter fredningsnævnets godkendelse af et konkret projekt. Byggeforbuddet må ifølge Overfredningsnævnet forstås med det forbehold, som følger af kravet i landbrugsloven om, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra jorderne kan drives af beboerne. Det må således anses for at være i strid med fredningens formål at opføre byggeri, som ikke er nødvendigt for ejendommens drift som almindelig landbrugsdrift.... Uanset at Naturklagenævnet tidligere har meddelt landzonetilladelse til et projekt på ca m2 på ejendommen - som ganske vist er bortfaldet som uudnyttet, men som dog må give ejeren en vis forventning om fornyet landzonetilladelse, stadfæster nævnet herved på denne baggrund Fredningsnævnet for Københavns afslag på meddelelse af dispensation fra fredningsbestemmelserne. Naturklagenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at byggeriet efter de nu foreliggende landbrugsfaglige oplysninger går væsentlig ud over, hvad der kunne anses for erhvervsmæssig nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Endvidere bemærkes, at det vil være i strid med fredningens formål at meddele dispensation til den del af projektet, der vedrører forarbejdning og forædling af frø til fremavl." Fredningsnævnet meddelte den 3. april 2002 dispensation til den nuværende bebyggelse, der blev opført i Naturklagenævnet stadfæstede den 19. august 2003 Hovedstadens Udviklingsråds afgørelse om, at indretning af driftsarealer (opbevaringsrum på ca. 140 m2) i stuehusets loftsrum - med undtagelse af ca. 30 m2 - ikke er erhvervsmæssig nødvendig for landbrugsdriften. Nævnet fandt i øvrigt, at det virkede utidssvarende og urealistisk for en nutidig landbrugsejendom at placere en driftsdel i stuehuset, navnlig når der var tale om et nyopført stuehus med liebhaverkarakter. Højesteret afsagde dom i den af ejeren anlagte retssag den 4. juli 2007 og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse. Der er ansøgt om dispensation fra fredningen til at indrette lager i den 181 m2 store driftsbygning, der som følge af ændringer i landbrugsdriften ikke længere skal anvendes som led i ejendommens landbrugs-

5 Side 5/24 mæssige drift. Bygningen ønskes benyttet til lagerformål for ansøgers firma - til oplagring af derivater af landbrugsafgrøder, dvs. stoffer, der er afledt af landbrugsafgrøder, og til oplagring af emballage. Bygningen vil i det store og hele ikke skulle ombygges. Der er i ansøgningen henvist til Naturklagenævnets dispensation af 11. september 2007 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk.1, til bibeholdelse af en beboelse, som delvist er indrettet i et tidligere frugthus på "Maltegård", som også er omfattet af en landskabsfredning. I afgørelsen lagde nævnet vægt på, at "bygningen er ombygget/genopført med samme placering som det tidligere byggeri, i nær tilknytning til og med samme bygningsmæssige udtryk som ejendommens stuehus. At bygningen er indrettet til beboelse findes at være uden afgørende betydning, henset til at fredningen har til formål at varetage rent landskabelige interesser bestemt af de omgivende marker til landbrugsformål, frugtplantage og et græsareal med en karakteristisk bevoksning." Miljøcenter Roskilde har overfor fredningsnævnet anført, at der ikke synes at opstå landskabelige forringelser ved det ansøgte. Kommunen har overfor fredningsnævnet anført, at det ifølge Overfredningsnævnets kendelse ikke er tilladt at ombygge eller opføre tilbygninger til eksisterende bebyggelse ligesom selv nødvendig bebyggelse for ejendommens landbrugsmæssige drift kræver dispensation. Anvendelse af den omhandlede driftsbygning til lagervirksomhed er ikke omfattet af "almindelig landbrugs- og skovbrugsdrift", og fredningsmyndighederne har i sin tid også kun meddelt dispensation fra fredningen til opførelse af den omhandlede driftsbygning, som en nødvendig bebyggelse for ejendommens drift. Anvendelse af bygningen til andre erhvervsmæssige formål end landbrugs- og skovdrift kræver således dispensation fra fredningen. Kommunen har i den forbindelse henvist til Naturklagenævnets afgørelse omtalt i MAD side 424. Såfremt det i forbindelse med dispensation til opførelse af driftsbygningen var fremgået, at bygningen skulle anvendes til andre erhvervsmæssige formål end landbrug, ville fredningsnævnet formentlig ikke have kunnet meddele dispensation hertil. Kommunen har endvidere henvist til Naturklagenævnets afgørelse af 19. maj 1999 og det af nævnet da anførte om, at det vil være i strid med fredningens formål at meddele dispensation til den del af projektet, der vedrører forarbejdning og forædling af frø til fremavl - uanset der var tale om frø, der var dyrket på ejendommen og forarbejdningen skulle foregå inde i en driftsbygning.

6 Side 6/24 Bygningen har kommunen bekendt ikke været taget i brug som driftsbygning for landbrugsdriften efter dens opførelse. Jorden har været bortforpagtet. Ejeren har været bekendt med, at ændret anvendelse af bygningen vil kræve dispensation fra fredningsbestemmelserne. I forbindelse med Naturklagenævnets behandling af sagen i 1999 om opførelse af byggeri på ejendommen udtalte ansøgers advokat således, at kommunens frygt for ændret anvendelse i henhold til planlovens 37 er ubegrundet, idet fredningsnævn og Naturklagenævnet i givet fald i henhold til fredningskendelsen skal give en dispensation, som næppe kan forventes. Kommunen finder ikke, at sagen vedrørende "Maltegård" kan sammenlignes med denne sag, idet ejendommen er omfattet af en fredning med andre bestemmelser, bl.a. er der ret til at opføre avls- og beboelsesbygninger, ombygge eksisterende bygninger og genopføre bygninger efter brand efter fredningsmyndighedernes godkendelse af udseende og placering. Fredningsnævnet (et flertal på to medlemmer) har i afgørelsen anført, at anvendelse af driftsbygningen til lager ikke vil ændre formålet med fredningen og har herefter meddelt dispensation til det ansøgte på vilkår af, - at bygningens ydre udseende ikke ændres, - at der ikke sker oplag uden for bygningerne, - at der ikke sker varig parkering med køretøjer, der knytter sig til lageret, - at der ikke sker skiltning, - at bygningerne benyttes til ejendommens drift som landbrug, hvis dette bliver nødvendigt. Der vil således ikke blive meddelt tilladelse til ny landbrugsmæssig bebyggelse, så længe der er plads i eksisterende bygninger, og - at der ikke meddeles tilladelse til genopførelse efter brand eller anden varig bygningsbeskadigelse til andet formål end landbrugsdrift. Mindretallet (det kommunalt udpegede medlem) finder ikke, at der bør meddeles dispensation, og har bl.a. henvist til Naturklagenævnets afgørelse fra 1999 og det af ejendommens ejer da anførte om, "at kommunens frygt for ændret anvendelse af bygningerne er ubegrundet, idet fredningsnævn og Naturklagenævn i givet fald i henhold til fredningskendelsen skal give en dispensation, som næppe kan forventes." Det er i klagerne anført, at anvendelse af bygningen til lagerformål ikke kan betragtes som almindelig landbrugs- og skovdrift, og at fred-

7 Side 7/24 ningsmyndighederne alene har meddelt dispensation fra fredningen til opførelse af bygningerne på ejendommen som nødvendig bebyggelse for ejendommens landbrugsmæssige drift. Anvendelse af bygningerne til andre erhvervsmæssige formål end landbrugsdrift vil således være i strid med fredningens formål og intention. Det er endvidere klagernes opfattelse, at afgørelsen er mangelfuld, idet der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger for at kunne vurdere i hvilket omfang tilstanden på ejendommen ændres i forhold til benyttelsen til almindelig landbrugsdrift. Hertil kommer, at det ikke er præciseret i afgørelsen, at den alene vedrører den ansøgte driftsbygning på 181 m2, ligesom det ikke er nærmere oplyst, hvilke derivater, der tillades oplagret. Der er ikke fastsat bestemmelser om til- og frakørsel til lageret, og der er heller ikke bestemmelser om - og i hvilket omfang - der er ansatte, eller om der kommer eventuelle købere, kundebesøg eller andre interesserede til lageret. Kommunen har endvidere anført, at området i kommuneplanen er udlagt til rekreative formål, natur og jordbrug. Området er endvidere omfattet af Fingerplan 2007 og bestemmelserne om de indre grønne kiler. Kommuneplanlægningen i de indre grønne kiler skal sikre, at områderne overvejende forbeholdes almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Ifølge bemærkningerne til fingerplanen skal kilerne bl.a. friholdes for yderligere sommerhuse, bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Der bør derfor ikke meddeles dispensation fra fredningen til nyt erhverv i området, med mindre der i den konkrete sag er særlige forhold, der taler for det, hvilket ikke ses at være tilfældet i denne sag. Danmarks Naturfredningsforening har gjort opmærksom på, at der i strid med fredningen er anbragt synlige og skæmmende oplag af ensileret græs i plastikrundballer flere steder på ejendommen. Kommunen har den 21. december 2010 som tilsynsmyndighed truffet afgørelse om, at oplaget ikke er i strid med fredningen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Natur- og Miljøklagenævnet udtaler: Ifølge naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kan fredningsnævnet meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse,

8 Side 8/24 når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1, samt helt eller delvis ophævelse af en fredning kan, jf. stk. 5, kun ske efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970 om fredning af arealer mellem Høje Sandbjerg og Kirkeskovene i Søllerød Kommunen som ændret ved Overfredningsnævnets afgørelse af 7. juni Formålet med fredningen er at gøre arealerne tilgængelige for offentlighedens adgang i den udstrækning, det er foreneligt med disses drift samt at bevare det nuværende landskabsbillede. Det er herved forudsat, at arealerne fremdeles som hidtil benyttes til almindelig landbrugs- og skovdrift. Fredningen indeholder et generelt forbud mod bebyggelse med undtagelse af det ca. 1 ha store areal inden for træerne omkring ejendommens daværende bygninger (hjørnet mellem Attemosevej og Gl. Øverødvej), hvor der kan opføres bygninger til hestestutteri/ridecenter. Overfredningsnævnet udtalte i en afgørelse af 22. november 1989, at byggeforbuddet i fredningskendelsen må forstås med det forbehold, som følger af kravet i landbrugslovens 7, stk. 1, om, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra jorden drives af beboerne. Naturklagenævnet udtalte i afgørelsen af 19. maj 1999, hvor nævnet stadfæstede fredningsnævnets afslag på ansøgning om tilladelse til at opføre en bebyggelse på ca m2 på ejendommen, at det må anses for at være i strid med fredningens formål at opføre byggeri, som ikke er nødvendigt for ejendommens drift som almindelig landbrugsdrift. Fredningsnævnet meddelte den 3. april 2002 tilladelse at opføre et stuehus og to driftsbygninger på henholdsvis 181 og 266 m2 på ejendommen. Jorden er ifølge kommunen bortforpagtet. Der er ansøgt om dispensation fra fredningen til at anvende den mindste af driftsbygningerne til lagerformål - til oplagring af derivater af landbrugsafgrøder samt til emballage. Lagervirksomheden vil ikke - eller alene i meget begrænset omfang - kræve bygningsmæssige ændringer. Kommunen har bemærket, at bygningen - kommunen bekendt - ikke på noget tidspunkt har været anvendt som led i landbrugsdriften på ejendommen.

9 Side 9/24 Natur- og Miljøklagenævnet finder, at anvendelse af bygningen til andre erhvervsformål end landbrugs- og skovdrift kræver dispensation fra fredningen. Der er i det hidtidige sagsforløb fra myndighedernes side lagt stor vægt på, at der alene blev opført bygninger på ejendommen, som skulle anvendes som led i den landbrugsmæssige drift. Der ville således med sikkerhed ikke være blevet givet tilladelse til opførelse af bygningen, hvis det var oplyst, at den skulle bruges til andet end ejendommens landbrugsdrift. Et flertal på 8 af nævnets medlemmer finder på den baggrund og henset til, at der er tale om etablering af nyt erhverv i et område, der udover land- og skovbrug er udlagt til natur og rekreative formål, ikke, at der bør meddeles dispensation til det ansøgte. Flertallet stemmer derfor for at ændre fredningsnævnets dispensation til et afslag. Mindretallet lægger vægt på, at bygningen ikke eller alene i meget begrænset omfang skal ombygges, og at det ansøgte ikke ses at ville forringe de landskabelige værdier, som fredningen skal varetage. Mindretallet stemmer derfor for at stadfæste fredningsnævnets dispensation. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse herefter ud på, at Fredningsnævnet for Købehavns dispensation af 27. juli 2010 ændres til et afslag. Der har under sagen været indhentet en skønserklæring af 18. januar 2013 og en supplerende syn- og skønserklæring af 20. marts 2013 fra skønsmanden, Henrik Zobbe, hvoraf fremgår blandt andet: Syns- og skønstema Spørgsmål 1 Findes der statistisk materiale, der belyser, om/i hvilket omfang frø, planter og pantedele fra specialafgrøder indgår i produktionen på danske landbrug? I givet fald ønskes relevant materiale fremlagt. Spørgsmål 2 Er det sædvanligt, ofte forekommende eller sjældent forekommende,

10 Side 10/24 at der på danske landbrugsejendomme sker oplagring af bl.a. (og ikke begrænset hertil) frø, planter og pantedele fra specialafgrøder af egen avl med henblik på senere videresalg? Besvarelsen ønskes om muligt suppleret med statistiske oplysninger. Spørgsmål 3 Er det sædvanligt, ofte forekommende, eller sjældent forekommende, at der på danske landbrugsejendomme sker oplagring af forarbejdede landbrugsprodukter af egen avl med henblik på videresalg? Besvarelsen ønskes om muligt suppleret med statistiske oplysninger. Spørgsmål 4 Er det sædvanligt, ofte forekommende eller sjældent forekommende, at der på danske landbrugsejendomme sker opbevaring af emballage til afgrøder og/eller forarbejdede afgrøder som nævnt i spørgsmål 2 og 3? Besvarelse af Syns- og skønstema Spørgsmål 1 Findes der statistisk materiale, der belyser, om/i hvilket omfang frø, planter og pantedele fra specialafgrøder indgår i produktionen på danske landbrug? I givet fald ønskes relevant materiale fremlagt. Besvarelse af spørgsmål 1 Det korte svar er ja. Der findes statistisk materiale, der belyser hvilket omfang frø, planter og plantedele fra specialafgrøder indgår i produktionen på danske landbrug. Den mest relevante statistik kan findes hos Danmarks Statistik online eller i den årlige publikation Danmarks Statistik (2012). LANDBRUG 2011: Statistik om landbrug, gartneri og skovbrug. Danmarks Statistik København. Spørgsmålet refererer til specialafgrøder, og det kan sagtens diskuteres, hvilke afgrødetyper der falder inden for denne kategori. Lad os under besvarelsen sige at det drejer sig om det Danmarks Statistik omtaler som industrifrø (vinter- og vårraps, andet industrifrø (sennep, oliehør, valmue og kommen) og frø til udsæd (diverse græsfrø)). I 2011 blev der i Danmark dyrket hektar med industrifrø ud af et samlet dyrket areal på hektar, hvilket svarer til 1,8 procent. Produktionen fandt sted på bedrifter. I 2011 var der i alt bedrifter med planteavl. I 2011 blev der totalt produceret tons industrifrø i Danmark, hvilket svarer til en samlet værdi på kr. 894,1 mio. Udover denne generelle produktionsstatistik står det mig stadigvæk lidt uklart, om hvad der menes med indgår i produktionen, udover det jeg har beskrevet foroven. Der kan selvfølgelig tilføjes, at det er meget normalt, at hø og halm fra specialafgrøder benyttes til henholdsvis foder til husdyr, brændsel til biomassefyr og til grøn gødning.

11 Side 11/24 Disse sidstnævnte produkter kan være til brug på egen ejendom og til videresalg. Det samme vil gælde frø til udsæd. En specifik statistik på dette område kan være lidt vanskelig at fremskaffe. Spørgsmål 2 Er det sædvanligt, ofte forekommende eller sjældent forekommende, at der på danske landbrugsejendomme sker oplagring af bl.a. (og ikke begrænset hertil) frø, planter og pantedele fra specialafgrøder af egen avl med henblik på senere videresalg? Besvarelsen ønskes om muligt suppleret med statistiske oplysninger. Besvarelse af spørgsmål 2 Det korte svar er, at det er sædvanligt forekommende, at der på danske landbrugsejendomme sker oplagring af bl.a. (og ikke begrænset hertil) frø, planter og pantedele fra specialafgrøder af egen avl med henblik på senere videresalg. Tabel 1. Beholdning af planteprodukter af egen avl i alle jordbrug (landbrug og gartnerier) omfattet af nedenstående statistik samt til sammenligning produktionsværdien inklusive kapitalgevinster Beholdning, ultimo kalenderåret 2011 Produktionsværdi (inklusive kapitalgevinster), kalenderåret Kr. pr. jordbrugsbedrift Korn Ærter til modenhed Raps Andre olieplanter 0 43 Spisekartofler Stivelseskartofler, inkl. tilskud Sukkerroer til fabrik Konservesærter

12 Side 12/24 Græsfrø Kløverfrø Andet frø til udsæd Andre industriafgrøder Grovfoder og biprodukter Juletræer og pyntegrønt Gartneriprodukter Planteproduktion i alt Kilde: Danmarks Statistik "Regnskabsstatistik for Jordbrug 2011" samt egne beregninger baseret på de pågældende regnskaber. Tabel 1 foroven indeholder statistik, der beskriver beholdning af planteprodukter af egen avl i alle jordbrug (landbrug og gartnerier) omfattet af regnskabsstatistikken for jordbrug. Første søjle viser beholdningen ultimo 2011 i kr. per bedrift, og anden søjle viser produktionsværdien af den samlede høst 2011 inklusive kapitalgevinster. Forskellen i mellem tallene viser værdien af det, der allerede er solgt, eller for f.eks. korn det der er solgt eller forbrugt i egen husdyrproduktion som foder. Tabellen viser, at der ligger noget frø og industrifrø på lager i løbet af året. Her er det igen lidt uklart, hvor meget plante og plantedele der ligger rent statistisk. I praksis ligger der dog noget. Spørgsmål 3 Er det sædvanligt, ofte forekommende, eller sjældent forekommende, at der på danske landbrugsejendomme sker oplagring af forarbejdede landbrugsprodukter af egen avl med henblik på videresalg? Besvarelsen ønskes om muligt suppleret med statistiske oplysninger. Besvarelse af spørgsmål 3 Det korte svar er, at det kan forekomme, at der på danske landbrugsejendomme sker oplagring af forarbejdede landbrugsprodukter af egen avl med henblik på videresalg. Om dette er sædvanligt, ofte, eller sjældent er lidt svært at sige, når forarbejdningsgraden ikke er kendt. Da spørgsmålet er stillet generelt på landbrugsprodukter, må svaret være sædvanligt ud fra almen praksis baseret på egne erfaringer og adskilli-

13 Side 13/24 ge syns- og skønsforretninger. Om dette kan belyses statistisk, er jeg noget i tvivl om. Det vil kræve en del arbejde at finde frem i regnskabsstatistikken for jordbrug fra Danmarks Statistik. Spørgsmål 4 Er det sædvanligt, ofte forekommende eller sjældent forekommende, at der på danske landbrugsejendomme sker opbevaring af emballage til afgrøder og/eller forarbejdede afgrøder som nævnt i spørgsmål 2 og 3? Besvarelse af spørgsmål 4 Det er sædvanligt forekommende, at der på danske landbrugsejendomme sker opbevaring af emballage til afgrøder og/eller forarbejdede afgrøder som nævnt i ovennævnte spørgsmål. Igen beror dette på en vurdering ud fra almen praksis, idet det dette ikke fremgår af den tilgængelige statistik fra Danmarks Statistik. Det vil kræve en mere grundig gennemgang af regnskabsstatistikken fra Danmarks Statistik. Spørgsmål 5 Skønsmanden bedes med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1-4 oplyse, om det er sædvanligt, ofte forekommende eller dog forekommende at opbevare et mix af afgrøder, forarbejdede afgrøder og emballage på danske landbrugsejendomme med henblik på videresalg. Skønsmanden bedes begrunde sit svar. Besvarelse af spørgsmål 5 Med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmålene 1 4 skal det i forlængelse af disse oplyses. at det er sædvanligt, at der på danske landbrugsejendomme opbevares et mix af afgrøder, forarbejdede afgrøder og emballage med henblik på videresalg. Det er svært at dokumentere med konkrete data, men bygger på mangeårige observationer og over 30 foretagne syns- og skønsforretninger. Spørgsmål 6 Skønsmanden bedes oplyse, om besvarelsen af spørgsmål 5 er den samme, hvis en del af de opbevarede afgrøder er af fremmed avl. Besvarelse af spørgsmål 6 Besvarelsen af spørgsmål 5 vil være anderledes, hvis en del af de opbevarede afgrøder er af fremmed avl. Besvarelsen vil der være, at det dog kan forekomme. Det vil bestemt ikke være unormalt. Begrundelsen kan være, at der på ejendommen findes lagerkapacitet, eller at den fremmede avl indgår i de produkter, der f.eks. videresælges. Forklaringer

14 Side 14/24 Der er under sagen afgivet forklaring af Erik Bang Christensen. Erik Bang Christensen forklarede, at han købte ejendommen Langkærgaard i På det tidspunkt var ejendommens jord forpagtet ud. Han ønskede sig et landbrug. Dels fordi han selv er opvokset på en gård, og dels fordi han har beskæftiget sig erhvervsmæssigt med landbrugsprodukter gennem mange år. Han var i 1989 ejer af Alciano A/S, som var en agenturvirksomhed. Virksomheden udviklede sig til en handels- og agenturvirksomhed. Han kom ind i virksomheden i 1977, og blev eneejer i Der er i dag ca. 50 ansatte. Alsiano A/S leverer råvarer til industrien og til helsekostproduktion, f.eks. ginseng, mælkebøtter mv. Mange produkter dyrkes andre steder i verden. Nogle produkter har bedre vækstmuligheder, når de dyrkes i det danske klima, f.eks. læggekartofler. I sin tid startede han med eksport af læggekartofler til Algeriet. I 1993 fik han tilladelse til et byggeprojekt på ejendommen, som omfattede hestestutteri. Hans hensigt var at bruge bygningerne til forædling og opbevaring af landbrugsprodukter. Hen ad vejen ville han lægge driften om til frøavl til brug for helsekostproduktion. Hans plan var således at omlægge fra traditionel landbrugsdrift til specialafgrøder. Han havde ikke gjort sig tanker om, hvor stor en del frøproduktionen skulle udgøre i forhold til den traditionelle landbrugsdrift. Flere specialafgrøder kan godt dyrkes i Danmark, f.eks. ginseng, som i øjeblikket dyrkes på Sydsjælland. Den 1. juli 2003 var bygningerne færdigopført, men der havde været landbrugsdrift forinden. Jorden var bortforpagtet, indtil der kom bygninger på ejendommen. Derefter drev han landbruget med hjælp fra en maskinstation, som opbevarede maskiner i laden. Han havde selv en traktor. Han kom aldrig i gang med frøavlsproduktion, da han manglede arealtilladelse til opbevaring af frø. Han fik således afslag på opbevaring på loftet over stuehuset, hvilken sag blev ført helt til Højesteret [U ]. Det er ikke rigtigt, når kommunen siger, at laden ikke har været anvendt til almindelig landbrugsdrift. Hele vejen igennem har der været problemer med kommunen - også i andre sammenhænge, bl.a. i spørgsmål om fældning af træer. Der har således været mange sager med kommunen gennem årene. Han havde ingen indflydelse på de spørgsmål, som blev besvaret af skønsmanden i erklæringen af 21. august 1998 i sagen mellem Københavns Amt og Søllerød Kommune mod Naturklagenævnet, hvor han selv var biintervenient. Han var repræsenteret af advokat, som var kyndig indenfor landbrugsdrift. De frøtyper, som er nævnt i skønserklæringen under spørgsmål 1, er ikke frøtyper, som skulle indgå i hans produktion. Oplysningen på side ni i erklæringen, om et behov for bygning af en lagerbygningen med et areal på 400 m2, ved han ikke hvorfra stammer.

15 Side 15/24 Den lade, som retten har besigtiget, er på 180 m2, og den har stået så godt som tom meget længe. Han brugte laden de første 2-3 år til oplagring af bl.a. raps i containere. I 2008 bortforpagtede han jorden til produktion af særlige græsarter til heste. Græsset køres direkte ud til kunderne, og der opbevares ikke afgrøder, græs mv. i laden. Afslaget på anvendelse af stuehusets tagetage til opbevaring af frø gav sig udslag i brevet af 21. september 2009 til Rudersdal Kommune, hvori Agrovi på hans vegne skrev, at han havde revurderet hele landbrugsproduktionen på ejendommen, og hvoraf fremgår, at laden skulle ombyges til lagervirksomhed for hans firma. Planen er dog ikke, at laden skal ombygges, og det er en skrivefejl, når det fremgår af ansøgningen, at ombygning er nødvendig. Han ønsker at opbevare Alsianos produkter i laden, f.eks. frøavlsprodukter indkøbt hos fremmede producenter. Måske kan han også finde på at bruge landsbrugsarealerne til egenproduktion - på sigt. Han kan stadig acceptere de vilkår for anvendelse af laden, som fremgår af Fredningsnævnet for Københavns brev af 27. juli 2010, som blandt andet indeholder vilkår om, at bygningernes ydre udseende ikke må ændres, at der ikke sker oplag uden for bygningerne, at der ikke sker varig parkering med køretøjer, der knytter sig til lageret mv. Det er hans opfattelse, at lagervirksomhed vil afstedkomme væsentlig mindre trafik, end hvis laden anvendes til landsbrugsdrift. Hvis laden anvendes til lagervirksomhed, vil der nok komme en lastvogn en gang om måneden, og så vil der ske noget aflæsning løbende. Det kom bag på ham, at kommunens repræsentant dissentierede. Det viste sig, at kommunens repræsentant tidligere var blevet erklæret for inhabil i anden sammenhæng. Advokat Jes Løkkegaard fik fuldmagt til at tage sig af sagen, og han gik slet ikke så dybt ind i tingene. Attemosegaard ligger syd for Langkærgaard, og han har skrevet til kommunen, at trafikbelastningen på Attemosegaard er større end på Langkærgaard, hvilket dog ikke er noget problem i forholdet mellem de to gårdejere. Han fik i sin tid tilladelse til et projekt til en 9,2 m høj lagerhal med et areal på 1780 m2. Det var planen, at lagerhallen skulle have ligget ved den nordlige trærække mod golfbanen. Sagen blev indbragt for retten, og han kunne ikke udnytte tilladelsen imens dette gik på. Straks efter at fristen på 3 år udløb, så blev sagen hævet. Landbrugsejendommen har i dag samme størrelse, som da bygningerne blev opført i Han satte Langkærgaard til salg i forbindelse med VM i cykling i Cykelruten gik forbi ejendommen, og der var mange tilskuere. Han satte et salgsskilt op. Ejendommen er stadig til salg, som det fremgår af hjemmesiden: Hjemmesiden er 2 år gammel. Hvis der kommer en køber, som vil betale den rigtige pris, så vil han og hustruen gerne sælge. Hans hustru er blevet "overfølsom" over alle de pro-

16 Side 16/24 blemer, som der har været forbundet med sager omkring ejendommen. Parternes synspunkter Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse påstandsdokument af 24. juli 2013, hvoraf fremgår blandt andet: Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at der ikke er tale om ændret anvendelse, at den af sagsøger i brev af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet for København ansøgte anvendelse af en overflødiggjort lade til lager for produkter omfattende frø, planter og plantedele fra specialafgrøder, ud fra en almindelig forståelse er omfattet af begrebet landbrugsdrift, at sagsøgte ved den fremlagte landzoneafgørelse har anerkendt, at dette er tilfældet, at dette tillige bekræftes af de fremlagte skønserklæringer, at sagsøgte har anerkendt, at anvendelse til landbrugsformål ikke kræver dispensation fra omhandlede fredning, og at fortsat anvendelse af en eksisterende lovlig landbrugsbygning til landbrugsformål i hvert fald ikke kræver dispensation, at der således ikke i og med fredningen eller i øvrigt er hjemmel til at nægte den ansøgte anvendelse, at sagsøgtes afgørelse af 19. september 2011 allerede af den grund skal tilsidesættes som ugyldig. For så vidt som Retten i Lyngby finder, at den af sagsøger i brev af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet for København ansøgte anvendelse ikke er omfattet af begrebet landbrugsdrift, og dermed, at der er tale om ændret anvendelse, gøres det supplerende gældende, at sagsøger i medfør af planlovens 37 har et retskrav på at ændre anvendelsen af den omhandlede driftsbygning, idet planlovens betingelser herfor er opfyldt, at den på omhandlede ejendom gældende fredning alene har til formål at beskytte det landskabelige billede og regulere, hvilke bygninger, der kan opføres, samt at sikre offentlighedens adgang, at fredningen herunder fredningens formålsbestemmelse derimod ikke har den fornødne klarhed til at konstituere begrænsninger for anvendelsen af

17 Side 17/24 én gang lovligt opførte landbrugsbygninger, hvilket reguleres af planloven, at den ansøgte anvendelse ikke medfører ydre bygningsmæssige ændringer eller i øvrigt påvirker det landskabelige billede, som fredningen har til formål at beskytte, at der ikke er belæg for, at den ansøgte anvendelse skulle påvirke offentlighedens adgang til de fredede arealer, at der ikke er belæg for, at den ansøgte anvendelse i øvrigt er fredningsmæssigt relevant, at der ikke er krav om dispensation fra fredningen, men der tværtimod ikke i og med fredningen eller i øvrigt er hjemmel til at nægte den ansøgte ændrede anvendelse, og at sagsøgtes afgørelse af 19. september 2011 skal tilsidesættes som ugyldig. Til støtte for den subsidiære samt den mere og mest subsidiære påstand gøres det gældende, at sagsøgte fejlagtigt har lagt til grund for sit afslag, at den omhandlede driftsbygning skal anvendes til generel lagervirksomhed, at sagsøgte ved først i processkrift A at forespørge, hvad der nærmere påtænkes opbevaret i den omhandlede driftsbygning, har tilsidesat officialprincippet/sin pligt til at oplyse sagen, forinden den fremlagte afgørelse blev truffet, at der ikke er fredningsmæssigt relevante og mere tungtvejende hensyn, der tilsiger, at bygningen skal anvendes som landbrugsbygning eller stå tom frem for at blive anvendt som ansøgt, at sagsøgtes afslag ikke er begrundet i saglige hensyn, men derimod er disproportional, og at det af disse grunde er ugyldigt, at sagsøgtes afslag desuden er udtryk for usaglig forskelsbehandling, og at afslaget af denne grund er ugyldigt, at den på omhandlede ejendom gældende fredning alene har til formål at beskytte det landskabelige billede og regulere, hvilke bygninger, der kan opføres, samt at sikre offentlighedens adgang, at anvendelse i henhold til påstanden ikke medfører ydre bygningsmæssige ændringer eller i øvrigt påvirker det landskabelige billede, som fredningen har til formål at beskytte, eller påvirker offentlighedens adgang til de fredede arealer,

18 Side 18/24 at der ikke er belæg for, at anvendelse af driftsbygningen i overensstemmelse med påstanden skulle være mere intensiv, at anvendelse i overensstemmelse med påstanden ikke strider imod fredningens formål, og at den i øvrigt er uvæsentlig i forhold hertil, at sagsøger på grund af retten til at opføre et ridecenter/stutteri på ejendommen og fredningsmyndighedernes behandling af tilsvarende ansøgninger på andre ejendomme omfattet af fredningen eller tilsvarende fredninger er blevet bibragt en berettiget forventning om at kunne anvende den omhandlede bygning til andet end landbrugsmæssige formål i overensstemmelse med planlovens 37, forudsat at der ikke sker ydre bygningsmæssige ændringer, og at anvendelse som påstået af denne årsag skal tillades, at sagsøger har et retskrav på dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens 50, og at dispensation skal meddeles eventuelt på vilkår som anført i den subsidiære påstand, eller i anden række den mere subsidiære påstand. Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse påstandsdokument af 29. juli 2013, hvoraf fremgår blandt andet: Om sagsøgers påstande Sagsøgers principale og subsidiære påstand forudsætter, at afgørelsen af 19. september 2011 tilsidesættes som ugyldig. Proceskravene er, at den ansøgte anvendelse til visse lagerformål er umiddelbart i overensstemmelse med den på ejendommen værende fredning, og således ikke forudsætter en dispensation fra denne, henholdsvis at der skal meddeles dispensation fra fredningen på visse nærmere vilkår. Sagsøgers mere subsidiære påstand, som er nedlagt under den afsluttende del af skriftvekslingen, angår som følge af de i påstanden anførte vilkår noget andet end ansøgningen, som var genstanden for den administrative behandling i Fredningsnævnet og Natur- og Miljøklagenævnet. Sagsøgers mest subsidiære påstand om hjemvisning forudsætter ligeledes en tilsidesættelse af nævnets afgørelse af 19. september Anbringender om formaliteten I forhold til sagsøgers mere subsidiære påstand gøres det til støtte for de nedlagte påstande om principalt afvisning, subsidiært frifindelse, gældende, at der som anført ikke er identitet mellem den i påstanden omhandlede anvendelse og ansøgningen, som var genstanden for den administrative behandling i Fredningsnævnet og Natur- og Miljøklagenævnet. Dette gælder

19 Side 19/24 uanset den i påstandens første led indeholdte henvisning til ansøgningen af 25. februar 2010, hvorved også bemærkes, at der ikke er nogen meningsfuld sammenhæng mellem denne ansøgning (om anvendelse af en "overflødiggjort landbrugsbygning") og vilkårene i påstandens sidste led om opbevaring af bl.a. egne landbrugsafgrøder. Denne påstand bør derfor ikke realitetsbehandles ved domstolene, i al fald ikke uden en forudgående administrativ behandling. Til støtte for frifindelsespåstanden gøres i anden række de samme anbringender gældende, som i forhold til sagsøgers øvrige påstande, idet for fuldstændighedens skyld bemærkes, at lagervirksomhed med oplagring til salg af produkter fra anden (landbrugs)virksomhed end sagsøgers firma heller ikke er omfattet af almindelig landbrugsdrift. Anbringender om realiteten 1. Overordnede anbringender Til støtte for de nedlagte påstande om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. september 2011 er lovlig og gyldig. Ved afgørelsen har nævnet med rette lagt til grund, at den ansøgte anvendelse af landbrugsbygningen på Langkærgård til lagervirksomhed er i strid med fredningen af ejendommen, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets skønsmæssige afgørelse om afslag på dispensation fra fredningen til denne anvendelse af landbrugsbygningen. Der er heller ikke i øvrigt påvist mangler ved afgørelsen, som hver for sig eller samlet kan føre til, at afgørelsen er ugyldig. I forhold til sagsøgers påstande bemærkes følgende, idet der i øvrigt henvises til det anførte i nævnets afgørelser af 19. september 2011 samt 25. januar og 11. juni 2012: 2. Den ansøgte anvendelse til lagervirksomhed er i strid med fredningen (sagsøgers principale påstand) Det er ifølge fredningen ikke tilladt at anvende fredningsområdet til andet end almindelig landbrugs- og skovdrift. Herudover kan Langkærgård (med Fredningsnævnets godkendelse af et konkret projekt) anvendes til hestestutteri/ridecenter, men nærværende sag angår ikke et sådant anvendelsesformål. Naturklagenævnet har i forbindelse med de hidtidige sager vedrørende byggeri på Langkærgård, jf. ovenfor, ligeledes lagt til grund, at det ville være i strid med fredningen at anvende ejendommen til andet end almindelig landbrugs- og skovdrift. Fredningskendelsen indeholder et generelt forbud mod nyt byggeri. Ifølge Overfredningsnævnets afgørelse af 22. november 1982 og de senere afgørelser kunne der forventes dispensation fra fredningskendelsens

20 Side 20/24 byggeforbud til opførelse af nødvendig bebyggelse for ejendommens drift som landbrugsejendom. Fredningskendelsen hjemler ikke en umiddelbar ret til efterfølgende at ændre anvendelsen af tilladte landbrugsbygninger til andre formål. Fredningsnævnets dispensation af 3. april 2002 til opførelse af bl.a. den omhandlede bygning blev givet til byggeri til brug for ejendommens landbrugsdrift og i øvrigt under udtrykkelig forudsætning af, at ejendommen ikke anvendes til forarbejdning og forædling af frø til fremavl. Natur- og Miljøklagenævnet har på den baggrund med rette lagt til grund, at en anvendelse af denne bygning til andre formål forudsætter dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 50. Sagsøgers ansøgning af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet om "at lade en overflødiggjort landbrugsbygning overgå til andet formål", nemlig lagervirksomhed ("lager af derivater af landbrugsafgrøder og emballage") for sagsøgers firma angår en sådan ændret anvendelse af landbrugsbygningen, som forudsætter dispensation fra fredningen. Den ansøgte anvendelse er ikke omfattet af fredningskendelsens bestemmelser om "almindelig landbrugsdrift", og det nævnte firma er i øvrigt ikke en landbrugsvirksomhed. Det ændrer ikke herved, om det ifølge de af sagsøger rekvirerede skønserklæringer er sædvanligt, ofte eller sjældent forekommende, at der på danske landbrugsejendomme sker oplagring af forskellige landbrugsafgrøder. Skønstemaet og -erklæringerne har i øvrigt ikke sammenhæng med de faktiske forhold omkring sagsøgers ansøgning. Det gør heller ikke en forskel, at Naturklagenævnet i den af sagsøger påberåbte afgørelse af 1. september 1995 meddelte landzonetilladelse til opførelse af bl.a. driftsbygninger på Langkærgård, hvor det var oplyst, at der skulle ske en forarbejdning og forædling af frø avlet på ejendommen. Afgørelsen angik alene forholdet til planlovens landzoneregler og fastslog udtrykkeligt, at det ansøgte projekt også skulle vurderes i forhold til fredningskendelsen. Landzonetilladelsen bortfaldt som uudnyttet, og der er i Naturklagenævnets uanfægtede afgørelse af 19. maj 1999 taget stilling til betydningen af landzoneafgørelsen for administra-tionen af fredningskendelsen. Der henvises herom til nævnets begrundelse i afgørelsen fra 1999, som bl.a. er baseret på to sagkyndige erklæringer, der også er fremlagt i nærværende sag. Det har ikke betydning for fortolkningen af fredningskendelsen, at der efter planlovens 37 under visse betingelser er ret til, uden landzonetilladelse efter 35, stk. 1, at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til visse andre formål. Som det er anført af nævnet i afgørelsen af 25. januar 2012 om den første genoptagelsesbegæring, finder planlovens 37 også anvendelse i

21 Side 21/24 fredede områder, men retten til ændret anvendelse kan dog kun udnyttes i det omfang, det er foreneligt med fredningens bestemmelser. I det hele taget udgør fredningen en i forhold til landzonereglerne selvstændig regulering af ejendommens anvendelse og bebyggelse mv., jf. herved også Naturklagenævnets afgørelse af 19. maj Den ansøgte anvendelse udgør en fredningsmæssig relevant ændring i anvendelsen af driftsbygningen, hvilket allerede følger af fredningskendelsens formål og regulering af områdets anvendelse og bebyggelse, jf. ovenfor. Natur- og Miljøklagenævnet har således i afgørelsen af 19. september 2011 korrekt lagt til grund, at den ansøgte anvendelse af landbrugsbygningen til lagervirksomhed er i strid med fredningskendelsen og derfor forudsætter dispensation fra denne, uanset om der ikke skal ske ydre bygningsmæssige ændringer. Det måtte ikke mindst i lyset af de tidligere sager på ejendommen også have stået sagsøgeren klart ved opførelsen af bygningen. Den modsatte fortolkning af fredningskendelsen ville fratage fredningsmyndighederne indseendet med ændringer i den erhvervsmæssige anvendelse af driftsbygninger (uden bygningsmæssige ændringer), og dette ville skabe risiko for en gradvis udhuling af fredningen. 3. Sagsøger har ikke krav på dispensation, og der er heller ikke i øvrigt grundlag for at tilsidesætte nævnets skønsmæssige afgørelse om afslag på dispensation til den ansøgte anvendelse af landbrugsbygningen (sagsøgers subsidiære påstande) I lyset af fredningskendelsen og de tidligere sager om bebyggelse af ejendommen har Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen af 19. september 2011 korrekt lagt til grund, at der med sikkerhed ikke ville være blevet givet dispensation til opførelse af den omhandlede bygning i 2002, hvis denne skulle anvendes til andet formål end ejendommens landbrugsdrift. På den baggrund, og henset til, at der er tale om et nyt erhvervsformål i et område, der udover land- og skovbrug er udlagt til natur- og rekreative formål, fandt nævnet med rette, at der ikke burde meddeles dispensation til det ansøgte. Det er ikke korrekt, at nævnet i den indbragte afgørelse "fejlagtigt har lagt til grund for sit afslag, at den omhandlede driftsbygning skal anvendes til generel lagervirksomhed". Der henvises til oplysningerne i nævnets afgørelse af 19. september 2011 om den ansøgte anvendelse, samt ovenstående afsnit D om "Det ansøgte projekt". Det har naturligvis ingen betydning, at sagsøgte i bl.a. processkrifterne enkelte steder har forkortet beskrivelsen af dette projekt til "den ansøgte lagervirksomhed" eller lignende. Det bestrides således også, at opfordringerne i sagsøgtes processkrift A kan

22 Side 22/24 tages til indtægt for, at nævnet ved afgørelsen af 19. september 2011 har tilsidesat officialprincippet. Som det fremgår af afgørelsen og ovenstående afsnit D, har nævnet lagt sagsøgers oplysninger om projektet til grund, og som det fremgår af processkrift A, var opfordringerne deri alene udløst af det kontrafaktiske indhold af det af sagsøger begærede syn og skøn. Sagsøger afgav adskillige indlæg om det ansøgte projekt til brug for den administrative behandling heraf, og det er at vende tingene på hovedet, når sagsøger nu gør gældende, at nævnet burde have forstået ansøgningen anderledes end formuleret af sagsøger. I lyset af, at sagsøger hidtil har gjort mange bestræbelser på at få tilladelse til et større etageareal driftsbygninger end de nuværende, jf. de tidligere sager om byggeri på ejendommen, kan det undre, at sagsøger nu hævder, at den omhandlede driftsbygning er overflødig for ejendommens landbrugsdrift, og at alternativet til denne anvendelse eller den ansøgte ændrede anvendelse er, at bygningen skal stå tom. Det bestrides således også, at nævnet afgørelse, som hævdet af sagsøgeren, er begrundet i usaglige hensyn og disproportional. Der er ikke oplyst om forandringer i ejendommens jordtilliggende eller fysiske beskaffenhed, som medfører, at et afslag på ændret anvendelse af det, der i 2002 var en nødvendig driftsbygning for sagsøger, skulle være uproportionalt. Det bestrides ligeledes, at den ansøgte anvendelse (ifølge sagsøgers forskellige påstande) ikke skulle udgøre en fredningsmæssig relevant ændring i anvendelsen af driftsbygningen. Der henvises herved til fredningskendelsens formål og regulering af områdets anvendelse og bebyggelse, jf. anbringenderne i afsnit 2 ad sagsøgers principale påstand. Det bestrides endvidere, at sagsøger skulle være udsat for usaglig forskelsbehandling. Sagsøgte har under skriftvekslingen kommenteret de af sagsøger herom påberåbte afgørelser, og det er herved også påvist, at nævnets afgørelse af 19. september 2011 ikke udgør en (usaglig) fravigelse af administrativ praksis. Endelig bestrides det, at sagsøger på nogen måde kunne have en retsbeskyttet forventning om "at kunne anvende den omhandlede bygning til andet end landbrugsmæssige formål". Tværtimod kan fredningskendelsen og de tidligere sager om byggeri mv. på ejendommen ikke have efterladt sagsøger i berettiget tvivl om, at sagsøgte ikke vil meddele dispensation til det ansøgte projekt. På den anførte baggrund, og da afgørelsen om dispensation efter naturbeskyttelseslovens 50 beror på et fredningsfagligt skøn, har sagsøger ikke, som forudsat i de subsidiære og mere subsidiære påstande, et retskrav på dispensation til den ansøgte, ændrede anvendelse, herunder på de af Fredningsnævnet fastsatte vilkår.