Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å
|
|
- Karina Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning ved Danmarks Fiskeriundersøgelsers Afdeling for Ferskvandsfiskeri har i de senere år været med til at føre forvaltningen af laksefiskebestandene og dermed fiskeplejen ind på en ny kurs, som i større grad sikrer bevarelsen af biologisk mangfoldighed. I denne artikel vil vi give eksempler på denne forskning, som stammer fra vores undersøgelser af, hvilke genetiske konsekvenser det har haft at udsætte store antal dambrugsørreder i en vild ørredbestand i Karup Å. Endvidere vil vi kort gøre rede for en række andre resultater af populationsgenetisk forskning i tilknytning til fiskeplejen og fortælle, hvordan forskningsresultaterne er blevet integreret i rådgivningen. Udgangspunktet Fiskeplejen i Danmark var i de første år efter opstarten i 1987 og de tidlige 1990 ere ret snævert defineret i forhold til i dag. Fiskeplejen lagde stor vægt på udsætninger, og for ørredens vedkommende koncentrerede man sig om at udsætte fortrinsvis ørred fra dambrugsstammer. Man havde en formodning om, at der næppe i større omfang fandtes oprindelige ørred- og laksebestande i Danmark, og i de vandløb, hvor der angiveligt fandtes oprindelige bestande, tillagde man det ikke den samme genetiske betydning som man gør i dag. Groft sagt var»en fisk en fisk«, og om den kom fra et dambrug eller fra det ene eller andet vandløb spillede ikke den helt store rolle. Med andre ord ørred og laks blev forvaltet på artsniveau, og man var ikke tilstrækkelig opmærksom på, at der kunne findes genetiske forskelle og lokale tilpasninger på bestandsniveau, som det kunne være vigtigt at bevare. Ovenstående er barske ord, og der skal retfærdigvis gøres opmærksom på, at situationen ikke var meget anderledes i andre lande i såvel Europa som Nordamerika. Det skal også nævnes, at flere fiskeriforeninger i Danmark allerede i perioden erne havde tilladelse til at opfiske vilde moderfisk af havørred (og laks) fra vandløbene og producere udsætningsfisk enten på egne eller på kommercielle dambrug. Dette 64
2 blev gennemført i erkendelse af vigtigheden af»egne fisk til egne vandløb«. Imidlertid begyndte populationsgenetikere først fra starten af 1980 erne at interessere sig seriøst for laksefisk. Populationsgenetik er groft sagt videnskaben om, hvordan genetisk variation er fordelt i og imellem bestande, og hvilke biologiske konsekvenser dette har. For laksefiskenes vedkommende fandt man, at en meget stor del af den genetiske variation var fordelt mellem bestande, dvs. der var ofte tale om betydelige genetiske forskelle mellem fisk fra forskellige vandløb. Dette betød, at der kunne være vigtig genetisk variation i en bestand, f.eks. modstandsdygtighed overfor en sygdom, som ikke nødvendigvis fandtes i andre bestande, og de enkelte bestande kunne desuden besidde lokale tilpasninger, f.eks. nedarvede vandringsmønstre, som passede til det pågældende vandløb, eller fysiologiske tilpasninger til vandtemperaturer og vandkemi. Genetisk variation er en arts»råstof«til at kunne udvikle sig og tilpasse sig ændrede miljøforhold i fremtiden. Konklusionen var derfor, at man ikke kunne nøjes med at forvalte laksefisk på artsniveau. Skulle man bevare et repræsentativt udsnit af den genetiske variation i en art, måtte man sørge for at bevare så mange enkeltbestande som muligt. Samtidig viste andre undersøgelser, at det var særdeles uhensigtsmæssigt at udsætte dambrugsfisk i vilde bestande. Dambrugsfisk var ofte indavlede og udviste ringe genetisk variation. Samtidig blev de ofte udsat i så store mængder i nogle vilde bestande, at genpuljen for de vilde fisk simpelthen blev»fortyndet ud«. Dermed blev de vilde bestandes genetiske mangfoldighed erstattet med dambrugsfiskenes ensartede og forarmede genpulje. I andre tilfælde observerede man imidlertid, at nogle år efter udsætning af dambrugsfisk havde fundet sted, var der ingen»genetiske spor«af disse fisk. Det så således ud til, at dambrugsfiskene var så dårligt tilpassede i naturen, at de selv, deres eventuelle efterkommere og»krydsninger«mellem vildfisk og dambrugsfisk hurtigt uddøde, hvis man vel at mærke stoppede udsætningerne i tide. I Danmark var man også opmærksom på disse resultater. På den forvaltningsmæssige front begyndte man som tidligere nævnt i stigende grad at satse på udsætninger af afkom af lokale vildfisk, som var opdrættet af lokale sportsfiskerforeninger. Endvidere besluttede man at iværksætte populationsgenetisk forskning. Dette foregik i et samarbejde mellem Afd. for Ferskvandsfiskeri på DFU og forskningsmiljøet omkring professor Volker Loeschcke på Afdeling for 65
3 Genetik og Økologi, Århus Universitet (hvor begge forfattere til denne artikel har deres udgangspunkt). Formålene var i første omgang at afklare, i hvilket omfang der fandtes oprindelige ørred- og laksebestande i Danmark, og dernæst at belyse i hvor høj grad og hvordan udsætninger af dambrugsfisk påvirkede vilde bestande genetisk. Der er efterhånden blevet foretaget en mængde undersøgelser, men vi vil her koncentrere os om undersøgelserne af effekten af ørredudsætninger i Karup Å, som nok er den bestand der har været genstand for de mest intensive undersøgelser. A Karup Å Vi har i en række undersøgelser brugt ørred i Karup Å som et»modelsystem«til at undersøge de genetiske konsekvenser af at udsætte dambrugsørreder i vilde ørredbestande. Det skyldes ikke mindst, at Karup Å- Sammenslutningen (en sammenslutning af lokale sportsfiskerforeninger) over en længere årrække har opbevaret meget præcise oplysninger om udsætningsmængder og udsætningsmaterialets herkomst, og samtidig har været meget hjælpsomme med indsamling af vævsprøver fra vilde ørreder. F E B C G Karup Å (se fig. 1) var tidligere en af de klassiske jyske havørredåer, hvor der kunne fanges mange og store fisk, helt op til over 14 kg. I 1970 erne og 80 erne skete der imidlertid en dramatisk nedgang i ørredbestanden. Der var antagelig flere årsager til dette; forurening fra dambrug og en kartoffelmelsfabrik ødelagde gydeområderne i en stor del af hovedløbet, spærringer ved dambrug umuliggjorde opgang i en række af tilløbene, og intensivt garnfiskeri i Skive Fjord H I 66
4 D Figur 1: Kort med oversigt over vandløb, hvor vi har undersøgt om ørred- og laksebestandene er oprindelige, og om der er genetisk input fra udsatte dambrugsfisk. På kortet er inkluderet resultater fra en undersøgelse af fynske ørredbestande, udført af Niels G. Fritzner, Odense Universitet. Bornholm er ikke inkluderet på kortet, men her er alle bestande oprindelige og ikke påvirket af udsatte dambrugsfisk. K A: Limfjorden, ørred: Karup, Skals, Simested, Jordbro og Fiskbæk Å. Oprindelige, ikke dambrugsinput. B: Storå, laks: Måske ikke oprindelig. C: Hald Sø, ørred: Oprindelig, ikke dambrugsinput. D: Nedre Gudenå, ørred: Oprindelig, ikke dambrugsinput. E: Skjern Å, laks: Oprindelig. Ørred: Oprindelig, men dambrugsinput. F: Varde Å, laks: Oprindelig, dambrugsinput. G: Kolding, Vejle og Odder Å, ørred: Oprindelig, antagelig ikke dambrugsinput. H: Ribe Å, laks: Oprindelig, dambrugsinput.. I: Vidå, Brede Å, Sneum Å, laks: Ikke oprindelig. J: Fyn, ørred: Stampebæken oprindelig. Andre vandløb delvis oprindelige, men sammenblandet og med dambrugsinput. K: Esrum Å, ørred: Næppe oprindelig, dambrugsinput. L: Flads Å og Mern Å, ørred: Oprindelige, ikke dambrugsinput. J L 67
5 gjorde det af med en stor del af havørrederne på gydevandring. Efterhånden blev der dog lavet en række tiltag for at forbedre miljøforholdene og samtidig kom der restriktioner på garnfiskeriet i fjorden. Endelig begyndte man at sætte store mængder ørreder ud i åen. Fra 1980 til 1990 satte man mere end ørreder ud fra en enkelt dambrugsstamme (Hårkær Dambrug). Fra 1984 begyndte Karup Å-Sammenslutningen imidlertid også at opfange moderfisk fra åen og opdrætte og udsætte afkommet. Denne aktivitetet tog efterhånden fart, og fra 1990 blev udsætninger i stort set hele vandløbet udført med fisk af lokal oprindelse. Fra og med slutningen af 1980 erne skete der en særdeles markant stigning i havørredopgangen i åen, som nu igen må regnes som en af Danmarks bedste havørred-åer. Det store spørgsmål var nu, om fiskene i åen 1) var fra den oprindelige bestand, 2) om de var efterkommere af de udsatte dambrugsfisk, eller 3) om der var tale om en blanding af begge dele. Det var derfor med stor spænding, vi påbegyndte vores undersøgelser i Intet spor af dambrugsfisk Til vores første undersøgelser benyttede vi os af analyse af såkaldt»mitochondrie-dna«(i det følgende forkortet mtdna). MtDNA er udelukkende hunligt nedarvet og i modsætning til»normale«gener, som findes i to kopier, findes der kun én kopi af mtdna i hvert individ. Vi analyserede dels stikprøver af ørred fra Hårkær Dambrug, som havde leveret udsætningsmateriale til Karup Å, dels stikprøver af vilde havørreder fanget i selve Karup Å. Selv om DNA-analyser på daværende tidspunkt var et møjsommeligt arbejde, begyndte vi dog efterhånden at få et overblik over resultaterne, og vi blev mildest talt forbløffede. Der var nemlig stort set ingen spor af de udsatte dambrugsørreder blandt ørrederne fra Karup Å, på trods af de store udsætninger gennem en 10-årig periode. Som man kan se i Tabel 1 fandtes en mtd- NA variant (nr. 2) i ca. 40% af fiskene fra Hårkær Dambrug, men der fandtes kun ét eksemplar blandt 210 ørreder fra Karup Å.Vi kunne alt i alt beregne, at der i den vilde Karup Å- bestand var et genetisk bidrag fra ud- Tabel 1: Fordeling af mitochondrie-dna»typer«i ørreder fra Hårkær Dambrug og Karup Å. Mitochondrie-DNA»type«Hårkær Dambrug Karup Å Type Type Type Type Type Type Type Type Antal analyserede fisk
6 satte dambrugsørred på mellem 0 og 2%. Med andre ord, de udsatte dambrugsfisk havde klaret sig katastrofalt dårligt, og de nuværende ørreder i Karup Å måtte være fra den oprindelige bestand. Man kan kritisere, at vores første undersøgelser var baseret på mtdna, som jo er hunligt nedarvet. Hvis dambrugsørred-hanner havde klaret sig bedre end hunnerne, kunne vi jo have undervurderet det samlede genetiske bidrag fra dambrugsørrederne. Senere undersøgelser, baseret på såkaldt microsatellit-dna (en slags»genetiske fingeraftryk«), som nedarves hos både hanner og hunner, bekræfter imidlertid vore første resultater. Endelig viser foreløbige resultater af analyse af DNA fra gamle skælprøver, at den nuværende bestand genetisk»ligner«karup Å-ørreder fra 1910'erne og 1950'erne meget det endegyldige bevis på, at bestanden er oprindelig. Vi har sidenhen fundet andre eksempler på, at der findes oprindelige laksefiskebestande i vandløb, hvor man ellers troede de enten var uddødde eller»bombarderet til døde«med udsatte»fremmede«fisk. I særdeleshed for laksens vedkommende har analyser af DNA fra gamle skælprøver, sammenholdt med de nuværende laks genetiske sammensætning vist, at Skjern Å-laksen er oprindelig (tidligere beskrevet i Fisk og Hav, 49, side 2-11). De seneste resultater har vist, at der desuden findes rester af oprindelige laks i andre vestjyske vandløb, nemlig Varde og Ribe Å. På Fig. 1 har vi givet en oversigt over en række ørred- og laksebestande i Danmark, hvor vi har undersøgt om der er tale om oprindelige bestande. Hvad sker der med de udsatte dambrugsfisk? Selv om undersøgelserne i Karup Å og andre steder havde givet svar på nogle spørgsmål, opstod der lige så mange nye. Hvad skete der egentlig med de udsatte dambrugsfisk; var de ude af stand til at overleve og reproducere sig, eller havde de faktisk en vis gydesucces? Endelig var vi interesserede i, om de udsatte dambrugsørreders livshistorie havde betydning for deres videre skæbne. Ørreder kan nemlig følge to forskellige livshistoriemønstre; de kan forblive i deres»hjem-å«og dermed blive til bækørreder, eller de kan trække til havs og blive til havørreder. Der ser ikke ud til at være nogen genetisk baggrund for dette. Derimod er der store forskelle i kønsfordeling for de to livshistorietyper, hvor ca. 75% af alle bækørreder er hanner, mens andelen af hanner blandt havørred kun udgør ca. 25%. For at undersøge nogle af disse spørgsmål koncentrerede vi os om den øvre del af Karup Å, hvor der (i modsætning til resten af åen) indtil 1997 stadig blev udsat ørred fra Hårkær Dambrug. Et kort oprids af resultaterne lyder som følger: Blandt de havørreder, som vandrede op i den øvre del af åen, var der stort set intet bidrag af dambrugsørreder. Blandt bækørrederne var der derimod et genetisk input på 46% fra dambrugsfisk og 54% fra Karup Å-ørred.Ydermere viste resultaterne, at det genetiske input fra dambrugsfisk ikke bare var resultatet af»rene«dambrugsfisk; mere end halvdelen af bækørrederne så ud til at være»krydsninger«mellem dambrugsfisk og vildfisk. Endelig, ved at kombinere information fra microsatelliter og det hunligt nedarvede mt- DNA kunne vi vise, at ca. 80% af alle 69
7 Michael M. Hansen med havørred fra Karup Å. FOTO: MOGENS THOMASSEN, KARUP Å SAMMENSLUTNINGEN»krydsninger«havde en»vild«mor og en»dambrugs-«far. Vi formoder derfor at nogle af de udsatte dambrugsfisk overlever det yngste stadium og vandrer mod havet (dvs. bliver til smolt), og hovedparten heraf er hunner. Imidlertid vender kun få tilbage til Karup Å og gyder. Dette er ikke et overraskende udfald, da det er et kompliceret liv at være havørred, og det er mindre sandsynligt, at dambrugsørreder har de nødvendige tilpasninger til dette. F.eks. skal smolten starte vandringen på det rette tidspunkt for at ende i havet, når der er tilstrækkelig føde. I modsætning hertil er det et mere simpelt liv for en dambrugsørred at være bækørred, da den vil leve i et forholdsvist stabilt miljø. Hovedparten af dambrugsbækørrederne vil være hanner, og en del af disse vil være i stand til at overleve og gyde. Imidlertid vil også dambrugsbækørrederne og deres efterkommere, herunder»krydsninger«, klare sig dårligere end de lokale vildfisk, og hvis man stopper udsætningerne vil der efterhånden ikke være»genetiske spor«tilbage efter disse. Vi mener, det er dette, der er foregået i hele Karup Å-systemet samt i en række andre vandløb. Det indebærer også, at det er en rigtig dårlig ide at udsætte dambrugsfisk i vilde bestande. De udsatte dambrugsfisk konkurrerer med de vilde fisk. Samtidig vil en del af vildfiskene»spilde deres gener«på at gyde med dambrugsørreder, da afkommet vil klare sig dårligt. Endvidere, selv om»krydsninger«klarer sig dårligt, vil de også ligesom deres dambrugsmor eller -far påføre vildfiskene konkurrence. Udsætning af dambrugsfisk i vilde bestande er altså reelt en slags»biologisk bekæmpelse«af vildfiskebestandene. 70
8 Indflydelse på fiskeplejen Overordnet har fiskeplejen i de senere år ændret sig fra at lægge hovedvægten på udsætninger, og dermed symptombehandling, til at søge at identificere og løse de problemer, som er skyld i fiskebestandenes tilbagegang, f.eks. overfiskeri, spærringer og manglende gydemuligheder. Resultaterne fra den populationsgenetiske forskning har været medvirkende til ændringerne i denne mere miljøvenlige retning. Det er nu gængs praksis, at vandløb med en acceptabel naturlig produktion af ørred helt friholdes for udsætninger. I flere andre vandløb med oprindelige bestande accepteres kun udsætninger baseret på afkom af lokale vildfisk. Der findes dog stadig områder og vandløb, hvor der muligvis findes oprindelige bestande, men hvor der samtidig foregår udsætninger af dambrugsørred. For laksens vedkommende har fundet af oprindelige bestande i vestjyske vandløb ført til en revision af Laksehandlingsplanen, således at alle udsætninger af laks i Vestjylland vil blive foretaget med fisk af lokal herkomst. Endelig er der, baseret på principper fra conservation biology et engelsk udtryk som kan oversættes som videnskaben om hvordan man bedst bevarer arter og bestande blevet udarbejdet generelle retningslinier for fiskeudsætninger. Disse angiver bl.a., hvor mange moderfisk der skal bruges for at undgå indavl og tab af variation, og endvidere slår de fast, at i vilde bestande bør der kun udsættes fisk af oprindelig herkomst. Referencer Fritzner, N.G. (1999). Populationsgenetisk analyse af microsatellit DNA: Introgression blandt- og levn af vilde ørredstammer med speciel reference til fynske havørreder. Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet. Hansen, M.M. (1993). Karup Ås berømte havørred tilhører den oprindelige stamme. Sportsfiskeren 11-12, side Hansen, M.M. (1996). Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU-rapport 28-96, side Hansen, M.M. & Nielsen, E.E. (1996). Laksefisk og genetik (1. del). Sportsfiskeren 4, side Hansen, M.M. & Nielsen, E.E. (1996). Laksefisk og genetik (2.del). Sportsfiskeren 5, side Hansen, M.M., Ruzzante, D.E., Nielsen, E.E. & Mensberg, K.-L.D. (2000) Microsatellite and mitochondrial DNA polymorphism reveals life-history dependent interbreeding between hatchery trout and wild brown trout (Salmo trutta L.). Molecular Ecology 9, side Hansen, M.M., Hynes, R.A., Loeschcke, V. & Rasmussen, G. (1995). Assessment of the stocked or wild origin of anadromous brown trout (Salmo trutta L.) in a Danish river system, using mitochondrial DNA RFLP analysis. Molecular Ecology 4, side Nielsen, E.E. & Hansen, M.M. (1999).»Gamle skæl«et nyt værktøj til populationsgenetiske undersøgelser af laksefisk. Fisk og Hav 49, side
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereSkjern Å Varde Å Ribe Å
En nål i en høstak! Genetiske undersøgelser af danske laksebestande Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. (Miljø & Vandpleje, 25,
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereRed laksen i Varde Å!
Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereSjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereVarde Å 50 km forhindringsløb for laks
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Læs mereGenetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark
Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark Søren Berg og Michael M. Hansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereSektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen
Læs mereLaksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources
Laksen i Ribe Å Undersøgelse af bestanden af ungfisk i 2014 Sammenfatning v. Bent Jensen http://www.ribefisker.dk/?page_id=3720 Vestjyske laksevandløb med oprindelige bestande Opgang af Vestjyske laksebestande
Læs mereVejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereIndledning Helt-fisk i Danmark
En lang næse til snæbelen? af Michael M. Hansen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsfiskeri. (Ferskvandsfiskeribladet, 12, 280-285, 1997) Indledning Laksefiskeslægten Coregonus, hvortil helten/snæbelen
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereAfdeling for Ferskvandsfiskeri
Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs mereSkarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?
Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereOpgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012
Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...
Læs mereAfgørelse efter vandløbsloven om Gudenaacentralens pligtudsætning af ørred
Gudenaacentralen A.m.b.a Bjerringbrovej 54 Tange 8850 Bjerringbro Vandmiljø og Friluftsliv Ref. DESTH J. nr. MST-004-01538 Den 7. januar 2018 Afgørelse efter vandløbsloven om Gudenaacentralens pligtudsætning
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs merePopulationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet
Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet Michael M. Hansen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Biodiversitet Convention on Biological Diversity
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2015
Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereUdsætning og fysiologi hos ørredsmolt
Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt ØRREDSMOLT Christian Nielsen (christian.nielsen@kiaouh.dk)... Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Kim Aarestrup (kaa@dfu.min.dk)... Danmarks
Læs merekr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085
Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:
Læs mereStort fokus på laksefiskeriet
Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet
Læs mereAfgørelse efter vandløbsloven om Gudenaacentralens pligtudsætning af ørred
Gudenaacentralen A.m.b.a Bjerringbrovej 54 Tange 8850 Bjerringbro Vandmiljø og Friluftsliv Ref. DESTH MST-004-01538 Den 13. september 2019 Afgørelse efter vandløbsloven om Gudenaacentralens pligtudsætning
Læs mereHAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <
D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,
Læs mereSmoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014
Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereFiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb
Til Arbejdsgruppen Havørreden tilbage til Gudenåen m.fl. Vedr. Fiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb Fra Jan Nielsen 25. juni 2019 janie De seneste ca. 20 år har lystfiskerne
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2017 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2017 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereSkjern Å lakseprojektet
Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende
Læs mereKlub 60 + arrangement med Tom Donbæk!
Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)
Læs mereHandlingsplan 2009 Bilag 1. kr kr 2008-budget
Handlingsplan 2009 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr 2008-budget Overførte midler fra 07 (skøn pr nov.) 3.595.000 Fiskepleje 2008 - til disposition:
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2016 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2016 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereSide 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereGode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2014
Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereHandlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge
Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:
Læs mereVSF Fangstrapport for 2013
Vejle, d. 22. nov. 2013 VSF Fangstrapport for 2013 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 5 3.3 Øvrige åer... 6 3.4 Genudsætninger... 6 3.5 Udsætninger & fangster...
Læs mereStatus for stalling og bækørred 2014
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,
Læs mereHandlingsplan 2013 Bilag 1. kr kr 2012-budget
Handlingsplan 2013 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 42.000.000 kr kr 2012-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2012 (opgør feb.13) 3.363.183 Fiskepleje
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereIntroduktion til danske vandløb og deres økosystem
Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket? 400 350 300 250 Fangster Havørred BSF Gudenå BSF 1993-16 0 150 100 50 0 1990 1995 00 05 10 15 ørred Poly. (ørred) Bjerringbro og Omegns
Læs mereDTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752
NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr.
Læs mereLokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen
Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge
Læs mereFiskeplejens formål og indhold
Formål Fiskeplejens formål og indhold Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 372
Læs mereIndtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.)
Handlingsplan 2010 - Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.) 2.366.273 Fiskepleje 2010 - til disposition: (Minimum)
Læs mereSkjern Å naturprojektets betydning for laksen
Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereStatus for Fiskeplejen pr. 1/3 2007
Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2011
Handlingsplan for Fiskeplejen 2011 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereNedstrøms vandring og opstemninger
Nedstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands
Læs mereKlik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren
Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse
Læs mereUdbredelse af laksefisk i områder med havbrug
Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder
Læs mereProjekt hvor bliver havørrederne af?
Projekt hvor bliver havørrederne af? Møde med DTU Aqua BSF holdt 9.januar møde med eksperter fra DTU Aqua: Jan Nielsen, Finn Sivebæk og Gorm Rasmussen. Fra BSF deltog Jon Rose, Jesper Knudsen, Erik Søndergaard,
Læs mereSkarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune
Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal havørreder [stk] Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Delrapport: Analyse af BSF havørredfangst fordelt på måneder. Er fiskeriet i ydermånederne januar, februar og november kritisk med hensyn til
Læs mereNational forvaltningsplan for laks
National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-
Læs mereHandlingsplan 2017 Bilag 1. Økonomisk oversigt. kr kr 2016-budget. Fiskepleje til disposition: (Minimum)
Handlingsplan 2017 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2016-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2016 1.325.000 Fiskepleje 2017 - til disposition:
Læs mereMeddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2017 finansieret af Fiskeplejeordningen
Til udsætningsforeninger 7. marts 2017 PGH/tika Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2017 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen for Fiskeplejen er nu iværksat. De samlede ørred-
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereMeddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2019 finansieret af Fiskeplejeordningen
Til udsætningsforeninger 6. marts 2019 PGH/tika Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2019 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen for Fiskeplejen er nu iværksat. De samlede ørred-
Læs mereFiskeplejens formål og indhold
Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004). Indsatsen
Læs mereStatus for udvikling af den danske bæverbestand
Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange
Læs mereFra de gamle protokoller 1966 til 1970
Fra de gamle protokoller 1966 til 1970 Den fortsatte opsummering af foreningens opståen og virke gælder de næste 4 år. Opsummeringen er sket ved gennemlæsning af protokollen det går fra omtale af bestyrelsesmøde
Læs mereProjekt: Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Projekt: Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Delrapport: Opsummering på de opstillede 14 hypoteser med de umiddelbare kommentarer fra DTU Aqua på baggrund af møde 9.januar 2018 400 350 300 250
Læs mereGedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning
DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter
Læs mereDetaljeret aktivitetsbeskrivelse
Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i bilag 6-11. Bestandsophjælpning & Rådgivning
Læs mereDANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af
DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas
Læs mereHandlingsplan 2018 Bilag 1. kr kr 2017-budget
Handlingsplan 2018 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2017-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2017 1.006.690 Fiskepleje 2018 - til disposition:
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2012
Handlingsplan for Fiskeplejen 2012 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereTemadag om Handlingsplanen for Fiskepleje Flemming Kjærulf Landssekretær DAFF
Temadag om Handlingsplanen for Fiskepleje 2020-2022 Flemming Kjærulf Landssekretær DAFF Handlingsplanens overordnede sigte Fiskeplejen skal fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Det er
Læs mereHandlingsplanen for Fiskepleje 2009
Handlingsplanen for Fiskepleje 2009 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereStatus for laksen og dens forvaltning i Danmark DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen
Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 DTU Aqua-rapport nr. 322-2017 Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 DTU Aqua-rapport
Læs mere