Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å"

Transkript

1 Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning ved Danmarks Fiskeriundersøgelsers Afdeling for Ferskvandsfiskeri har i de senere år været med til at føre forvaltningen af laksefiskebestandene og dermed fiskeplejen ind på en ny kurs, som i større grad sikrer bevarelsen af biologisk mangfoldighed. I denne artikel vil vi give eksempler på denne forskning, som stammer fra vores undersøgelser af, hvilke genetiske konsekvenser det har haft at udsætte store antal dambrugsørreder i en vild ørredbestand i Karup Å. Endvidere vil vi kort gøre rede for en række andre resultater af populationsgenetisk forskning i tilknytning til fiskeplejen og fortælle, hvordan forskningsresultaterne er blevet integreret i rådgivningen. Udgangspunktet Fiskeplejen i Danmark var i de første år efter opstarten i 1987 og de tidlige 1990 ere ret snævert defineret i forhold til i dag. Fiskeplejen lagde stor vægt på udsætninger, og for ørredens vedkommende koncentrerede man sig om at udsætte fortrinsvis ørred fra dambrugsstammer. Man havde en formodning om, at der næppe i større omfang fandtes oprindelige ørred- og laksebestande i Danmark, og i de vandløb, hvor der angiveligt fandtes oprindelige bestande, tillagde man det ikke den samme genetiske betydning som man gør i dag. Groft sagt var»en fisk en fisk«, og om den kom fra et dambrug eller fra det ene eller andet vandløb spillede ikke den helt store rolle. Med andre ord ørred og laks blev forvaltet på artsniveau, og man var ikke tilstrækkelig opmærksom på, at der kunne findes genetiske forskelle og lokale tilpasninger på bestandsniveau, som det kunne være vigtigt at bevare. Ovenstående er barske ord, og der skal retfærdigvis gøres opmærksom på, at situationen ikke var meget anderledes i andre lande i såvel Europa som Nordamerika. Det skal også nævnes, at flere fiskeriforeninger i Danmark allerede i perioden erne havde tilladelse til at opfiske vilde moderfisk af havørred (og laks) fra vandløbene og producere udsætningsfisk enten på egne eller på kommercielle dambrug. Dette 64

2 blev gennemført i erkendelse af vigtigheden af»egne fisk til egne vandløb«. Imidlertid begyndte populationsgenetikere først fra starten af 1980 erne at interessere sig seriøst for laksefisk. Populationsgenetik er groft sagt videnskaben om, hvordan genetisk variation er fordelt i og imellem bestande, og hvilke biologiske konsekvenser dette har. For laksefiskenes vedkommende fandt man, at en meget stor del af den genetiske variation var fordelt mellem bestande, dvs. der var ofte tale om betydelige genetiske forskelle mellem fisk fra forskellige vandløb. Dette betød, at der kunne være vigtig genetisk variation i en bestand, f.eks. modstandsdygtighed overfor en sygdom, som ikke nødvendigvis fandtes i andre bestande, og de enkelte bestande kunne desuden besidde lokale tilpasninger, f.eks. nedarvede vandringsmønstre, som passede til det pågældende vandløb, eller fysiologiske tilpasninger til vandtemperaturer og vandkemi. Genetisk variation er en arts»råstof«til at kunne udvikle sig og tilpasse sig ændrede miljøforhold i fremtiden. Konklusionen var derfor, at man ikke kunne nøjes med at forvalte laksefisk på artsniveau. Skulle man bevare et repræsentativt udsnit af den genetiske variation i en art, måtte man sørge for at bevare så mange enkeltbestande som muligt. Samtidig viste andre undersøgelser, at det var særdeles uhensigtsmæssigt at udsætte dambrugsfisk i vilde bestande. Dambrugsfisk var ofte indavlede og udviste ringe genetisk variation. Samtidig blev de ofte udsat i så store mængder i nogle vilde bestande, at genpuljen for de vilde fisk simpelthen blev»fortyndet ud«. Dermed blev de vilde bestandes genetiske mangfoldighed erstattet med dambrugsfiskenes ensartede og forarmede genpulje. I andre tilfælde observerede man imidlertid, at nogle år efter udsætning af dambrugsfisk havde fundet sted, var der ingen»genetiske spor«af disse fisk. Det så således ud til, at dambrugsfiskene var så dårligt tilpassede i naturen, at de selv, deres eventuelle efterkommere og»krydsninger«mellem vildfisk og dambrugsfisk hurtigt uddøde, hvis man vel at mærke stoppede udsætningerne i tide. I Danmark var man også opmærksom på disse resultater. På den forvaltningsmæssige front begyndte man som tidligere nævnt i stigende grad at satse på udsætninger af afkom af lokale vildfisk, som var opdrættet af lokale sportsfiskerforeninger. Endvidere besluttede man at iværksætte populationsgenetisk forskning. Dette foregik i et samarbejde mellem Afd. for Ferskvandsfiskeri på DFU og forskningsmiljøet omkring professor Volker Loeschcke på Afdeling for 65

3 Genetik og Økologi, Århus Universitet (hvor begge forfattere til denne artikel har deres udgangspunkt). Formålene var i første omgang at afklare, i hvilket omfang der fandtes oprindelige ørred- og laksebestande i Danmark, og dernæst at belyse i hvor høj grad og hvordan udsætninger af dambrugsfisk påvirkede vilde bestande genetisk. Der er efterhånden blevet foretaget en mængde undersøgelser, men vi vil her koncentrere os om undersøgelserne af effekten af ørredudsætninger i Karup Å, som nok er den bestand der har været genstand for de mest intensive undersøgelser. A Karup Å Vi har i en række undersøgelser brugt ørred i Karup Å som et»modelsystem«til at undersøge de genetiske konsekvenser af at udsætte dambrugsørreder i vilde ørredbestande. Det skyldes ikke mindst, at Karup Å- Sammenslutningen (en sammenslutning af lokale sportsfiskerforeninger) over en længere årrække har opbevaret meget præcise oplysninger om udsætningsmængder og udsætningsmaterialets herkomst, og samtidig har været meget hjælpsomme med indsamling af vævsprøver fra vilde ørreder. F E B C G Karup Å (se fig. 1) var tidligere en af de klassiske jyske havørredåer, hvor der kunne fanges mange og store fisk, helt op til over 14 kg. I 1970 erne og 80 erne skete der imidlertid en dramatisk nedgang i ørredbestanden. Der var antagelig flere årsager til dette; forurening fra dambrug og en kartoffelmelsfabrik ødelagde gydeområderne i en stor del af hovedløbet, spærringer ved dambrug umuliggjorde opgang i en række af tilløbene, og intensivt garnfiskeri i Skive Fjord H I 66

4 D Figur 1: Kort med oversigt over vandløb, hvor vi har undersøgt om ørred- og laksebestandene er oprindelige, og om der er genetisk input fra udsatte dambrugsfisk. På kortet er inkluderet resultater fra en undersøgelse af fynske ørredbestande, udført af Niels G. Fritzner, Odense Universitet. Bornholm er ikke inkluderet på kortet, men her er alle bestande oprindelige og ikke påvirket af udsatte dambrugsfisk. K A: Limfjorden, ørred: Karup, Skals, Simested, Jordbro og Fiskbæk Å. Oprindelige, ikke dambrugsinput. B: Storå, laks: Måske ikke oprindelig. C: Hald Sø, ørred: Oprindelig, ikke dambrugsinput. D: Nedre Gudenå, ørred: Oprindelig, ikke dambrugsinput. E: Skjern Å, laks: Oprindelig. Ørred: Oprindelig, men dambrugsinput. F: Varde Å, laks: Oprindelig, dambrugsinput. G: Kolding, Vejle og Odder Å, ørred: Oprindelig, antagelig ikke dambrugsinput. H: Ribe Å, laks: Oprindelig, dambrugsinput.. I: Vidå, Brede Å, Sneum Å, laks: Ikke oprindelig. J: Fyn, ørred: Stampebæken oprindelig. Andre vandløb delvis oprindelige, men sammenblandet og med dambrugsinput. K: Esrum Å, ørred: Næppe oprindelig, dambrugsinput. L: Flads Å og Mern Å, ørred: Oprindelige, ikke dambrugsinput. J L 67

5 gjorde det af med en stor del af havørrederne på gydevandring. Efterhånden blev der dog lavet en række tiltag for at forbedre miljøforholdene og samtidig kom der restriktioner på garnfiskeriet i fjorden. Endelig begyndte man at sætte store mængder ørreder ud i åen. Fra 1980 til 1990 satte man mere end ørreder ud fra en enkelt dambrugsstamme (Hårkær Dambrug). Fra 1984 begyndte Karup Å-Sammenslutningen imidlertid også at opfange moderfisk fra åen og opdrætte og udsætte afkommet. Denne aktivitetet tog efterhånden fart, og fra 1990 blev udsætninger i stort set hele vandløbet udført med fisk af lokal oprindelse. Fra og med slutningen af 1980 erne skete der en særdeles markant stigning i havørredopgangen i åen, som nu igen må regnes som en af Danmarks bedste havørred-åer. Det store spørgsmål var nu, om fiskene i åen 1) var fra den oprindelige bestand, 2) om de var efterkommere af de udsatte dambrugsfisk, eller 3) om der var tale om en blanding af begge dele. Det var derfor med stor spænding, vi påbegyndte vores undersøgelser i Intet spor af dambrugsfisk Til vores første undersøgelser benyttede vi os af analyse af såkaldt»mitochondrie-dna«(i det følgende forkortet mtdna). MtDNA er udelukkende hunligt nedarvet og i modsætning til»normale«gener, som findes i to kopier, findes der kun én kopi af mtdna i hvert individ. Vi analyserede dels stikprøver af ørred fra Hårkær Dambrug, som havde leveret udsætningsmateriale til Karup Å, dels stikprøver af vilde havørreder fanget i selve Karup Å. Selv om DNA-analyser på daværende tidspunkt var et møjsommeligt arbejde, begyndte vi dog efterhånden at få et overblik over resultaterne, og vi blev mildest talt forbløffede. Der var nemlig stort set ingen spor af de udsatte dambrugsørreder blandt ørrederne fra Karup Å, på trods af de store udsætninger gennem en 10-årig periode. Som man kan se i Tabel 1 fandtes en mtd- NA variant (nr. 2) i ca. 40% af fiskene fra Hårkær Dambrug, men der fandtes kun ét eksemplar blandt 210 ørreder fra Karup Å.Vi kunne alt i alt beregne, at der i den vilde Karup Å- bestand var et genetisk bidrag fra ud- Tabel 1: Fordeling af mitochondrie-dna»typer«i ørreder fra Hårkær Dambrug og Karup Å. Mitochondrie-DNA»type«Hårkær Dambrug Karup Å Type Type Type Type Type Type Type Type Antal analyserede fisk

6 satte dambrugsørred på mellem 0 og 2%. Med andre ord, de udsatte dambrugsfisk havde klaret sig katastrofalt dårligt, og de nuværende ørreder i Karup Å måtte være fra den oprindelige bestand. Man kan kritisere, at vores første undersøgelser var baseret på mtdna, som jo er hunligt nedarvet. Hvis dambrugsørred-hanner havde klaret sig bedre end hunnerne, kunne vi jo have undervurderet det samlede genetiske bidrag fra dambrugsørrederne. Senere undersøgelser, baseret på såkaldt microsatellit-dna (en slags»genetiske fingeraftryk«), som nedarves hos både hanner og hunner, bekræfter imidlertid vore første resultater. Endelig viser foreløbige resultater af analyse af DNA fra gamle skælprøver, at den nuværende bestand genetisk»ligner«karup Å-ørreder fra 1910'erne og 1950'erne meget det endegyldige bevis på, at bestanden er oprindelig. Vi har sidenhen fundet andre eksempler på, at der findes oprindelige laksefiskebestande i vandløb, hvor man ellers troede de enten var uddødde eller»bombarderet til døde«med udsatte»fremmede«fisk. I særdeleshed for laksens vedkommende har analyser af DNA fra gamle skælprøver, sammenholdt med de nuværende laks genetiske sammensætning vist, at Skjern Å-laksen er oprindelig (tidligere beskrevet i Fisk og Hav, 49, side 2-11). De seneste resultater har vist, at der desuden findes rester af oprindelige laks i andre vestjyske vandløb, nemlig Varde og Ribe Å. På Fig. 1 har vi givet en oversigt over en række ørred- og laksebestande i Danmark, hvor vi har undersøgt om der er tale om oprindelige bestande. Hvad sker der med de udsatte dambrugsfisk? Selv om undersøgelserne i Karup Å og andre steder havde givet svar på nogle spørgsmål, opstod der lige så mange nye. Hvad skete der egentlig med de udsatte dambrugsfisk; var de ude af stand til at overleve og reproducere sig, eller havde de faktisk en vis gydesucces? Endelig var vi interesserede i, om de udsatte dambrugsørreders livshistorie havde betydning for deres videre skæbne. Ørreder kan nemlig følge to forskellige livshistoriemønstre; de kan forblive i deres»hjem-å«og dermed blive til bækørreder, eller de kan trække til havs og blive til havørreder. Der ser ikke ud til at være nogen genetisk baggrund for dette. Derimod er der store forskelle i kønsfordeling for de to livshistorietyper, hvor ca. 75% af alle bækørreder er hanner, mens andelen af hanner blandt havørred kun udgør ca. 25%. For at undersøge nogle af disse spørgsmål koncentrerede vi os om den øvre del af Karup Å, hvor der (i modsætning til resten af åen) indtil 1997 stadig blev udsat ørred fra Hårkær Dambrug. Et kort oprids af resultaterne lyder som følger: Blandt de havørreder, som vandrede op i den øvre del af åen, var der stort set intet bidrag af dambrugsørreder. Blandt bækørrederne var der derimod et genetisk input på 46% fra dambrugsfisk og 54% fra Karup Å-ørred.Ydermere viste resultaterne, at det genetiske input fra dambrugsfisk ikke bare var resultatet af»rene«dambrugsfisk; mere end halvdelen af bækørrederne så ud til at være»krydsninger«mellem dambrugsfisk og vildfisk. Endelig, ved at kombinere information fra microsatelliter og det hunligt nedarvede mt- DNA kunne vi vise, at ca. 80% af alle 69

7 Michael M. Hansen med havørred fra Karup Å. FOTO: MOGENS THOMASSEN, KARUP Å SAMMENSLUTNINGEN»krydsninger«havde en»vild«mor og en»dambrugs-«far. Vi formoder derfor at nogle af de udsatte dambrugsfisk overlever det yngste stadium og vandrer mod havet (dvs. bliver til smolt), og hovedparten heraf er hunner. Imidlertid vender kun få tilbage til Karup Å og gyder. Dette er ikke et overraskende udfald, da det er et kompliceret liv at være havørred, og det er mindre sandsynligt, at dambrugsørreder har de nødvendige tilpasninger til dette. F.eks. skal smolten starte vandringen på det rette tidspunkt for at ende i havet, når der er tilstrækkelig føde. I modsætning hertil er det et mere simpelt liv for en dambrugsørred at være bækørred, da den vil leve i et forholdsvist stabilt miljø. Hovedparten af dambrugsbækørrederne vil være hanner, og en del af disse vil være i stand til at overleve og gyde. Imidlertid vil også dambrugsbækørrederne og deres efterkommere, herunder»krydsninger«, klare sig dårligere end de lokale vildfisk, og hvis man stopper udsætningerne vil der efterhånden ikke være»genetiske spor«tilbage efter disse. Vi mener, det er dette, der er foregået i hele Karup Å-systemet samt i en række andre vandløb. Det indebærer også, at det er en rigtig dårlig ide at udsætte dambrugsfisk i vilde bestande. De udsatte dambrugsfisk konkurrerer med de vilde fisk. Samtidig vil en del af vildfiskene»spilde deres gener«på at gyde med dambrugsørreder, da afkommet vil klare sig dårligt. Endvidere, selv om»krydsninger«klarer sig dårligt, vil de også ligesom deres dambrugsmor eller -far påføre vildfiskene konkurrence. Udsætning af dambrugsfisk i vilde bestande er altså reelt en slags»biologisk bekæmpelse«af vildfiskebestandene. 70

8 Indflydelse på fiskeplejen Overordnet har fiskeplejen i de senere år ændret sig fra at lægge hovedvægten på udsætninger, og dermed symptombehandling, til at søge at identificere og løse de problemer, som er skyld i fiskebestandenes tilbagegang, f.eks. overfiskeri, spærringer og manglende gydemuligheder. Resultaterne fra den populationsgenetiske forskning har været medvirkende til ændringerne i denne mere miljøvenlige retning. Det er nu gængs praksis, at vandløb med en acceptabel naturlig produktion af ørred helt friholdes for udsætninger. I flere andre vandløb med oprindelige bestande accepteres kun udsætninger baseret på afkom af lokale vildfisk. Der findes dog stadig områder og vandløb, hvor der muligvis findes oprindelige bestande, men hvor der samtidig foregår udsætninger af dambrugsørred. For laksens vedkommende har fundet af oprindelige bestande i vestjyske vandløb ført til en revision af Laksehandlingsplanen, således at alle udsætninger af laks i Vestjylland vil blive foretaget med fisk af lokal herkomst. Endelig er der, baseret på principper fra conservation biology et engelsk udtryk som kan oversættes som videnskaben om hvordan man bedst bevarer arter og bestande blevet udarbejdet generelle retningslinier for fiskeudsætninger. Disse angiver bl.a., hvor mange moderfisk der skal bruges for at undgå indavl og tab af variation, og endvidere slår de fast, at i vilde bestande bør der kun udsættes fisk af oprindelig herkomst. Referencer Fritzner, N.G. (1999). Populationsgenetisk analyse af microsatellit DNA: Introgression blandt- og levn af vilde ørredstammer med speciel reference til fynske havørreder. Specialerapport, Biologisk Institut, Odense Universitet. Hansen, M.M. (1993). Karup Ås berømte havørred tilhører den oprindelige stamme. Sportsfiskeren 11-12, side Hansen, M.M. (1996). Grundlaget for fiskeudsætninger i Danmark. DFU-rapport 28-96, side Hansen, M.M. & Nielsen, E.E. (1996). Laksefisk og genetik (1. del). Sportsfiskeren 4, side Hansen, M.M. & Nielsen, E.E. (1996). Laksefisk og genetik (2.del). Sportsfiskeren 5, side Hansen, M.M., Ruzzante, D.E., Nielsen, E.E. & Mensberg, K.-L.D. (2000) Microsatellite and mitochondrial DNA polymorphism reveals life-history dependent interbreeding between hatchery trout and wild brown trout (Salmo trutta L.). Molecular Ecology 9, side Hansen, M.M., Hynes, R.A., Loeschcke, V. & Rasmussen, G. (1995). Assessment of the stocked or wild origin of anadromous brown trout (Salmo trutta L.) in a Danish river system, using mitochondrial DNA RFLP analysis. Molecular Ecology 4, side Nielsen, E.E. & Hansen, M.M. (1999).»Gamle skæl«et nyt værktøj til populationsgenetiske undersøgelser af laksefisk. Fisk og Hav 49, side

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Indledning Helt-fisk i Danmark

Indledning Helt-fisk i Danmark En lang næse til snæbelen? af Michael M. Hansen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsfiskeri. (Ferskvandsfiskeribladet, 12, 280-285, 1997) Indledning Laksefiskeslægten Coregonus, hvortil helten/snæbelen

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt ØRREDSMOLT Christian Nielsen (christian.nielsen@kiaouh.dk)... Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Kim Aarestrup (kaa@dfu.min.dk)... Danmarks

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for

Læs mere

Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet

Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet Michael M. Hansen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Biodiversitet Convention on Biological Diversity

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr.

Læs mere

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i bilag 6-11. Bestandsophjælpning & Rådgivning

Læs mere

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Fiskeplejens formål og indhold

Fiskeplejens formål og indhold Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004). Indsatsen

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening

Vejle Sportsfiskerforening Konstituering Møde med Vejle Kommune om Godset gennemgang af præsentation Hvad bliver der arbejdet med lige nu Konstituering: Formand Per Nørgaard Næstformand Niels Risak Kasserer Leo Mikkelsen Sekretær

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2016

Handlingsplan for Fiskeplejen 2016 Handlingsplan for Fiskeplejen 2016 Lyst- og fritidsfiskeri i Danmark Lyst- og fritidsfiskeri udøves til glæde for rigtig mange mennesker overalt ved de danske kyster, i vandløb og i søer. Danmark skal

Læs mere

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017 Miljøstyrelsen Sammensætning af vandråd 2017 Hovedvandopland Medlemsorganisationer og -foreninger 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Grøn Guide Hjørring Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn Vendsyssel

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Hva kjennetegner en attraktiv sportsfiskedestinasjon - set med en danskers øjne? titeltypografi i undertiteltypografien i Hardangerfjordseminaret 8.- 9. maj 2015 Miljøkonsulent Lars Brinch Thýgesen, DSF

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

MED VENLIG HILSEN THOMAS SØRENSEN. Isefjordens Ørredsammenslutning Thomas Sørensen Færgeparken 3 3600 Frederikssund

MED VENLIG HILSEN THOMAS SØRENSEN. Isefjordens Ørredsammenslutning Thomas Sørensen Færgeparken 3 3600 Frederikssund DENNE REDEGØRELSE ER EN ORIENTERING OM HVORDAN DANMARKS FISKERIUNDERSØGELSER, AFD. FOR FERSKVANDSFISKERI VED KRITISABEL ØKONOMISK STYRING, FORDREJET SANDHED, FORTIET VIDEN, IGNORERING AF TIDLIGERE DANSKE

Læs mere

Lystfiskerforeningen-af-1926-3-Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å

Lystfiskerforeningen-af-1926-3-Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å Lystfiskerforeningenaf19263Aktiviteter2013 Premierefiskeri ved Karup Å Tid: 1 marts Sted: Høgild Møllegård, Åhusevej 31, 7470, Karup Traditionen tro starter fiskesæsonen, for mange medlemmer af Lystfiskerforeningen

Læs mere

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber.

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber. NOTAT Til 7-Udvalget Vedr. Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Fra DTU Aqua v/peter Geertz-Hansen 9. maj 2011 PGH/tik J.nr.: 09/00231 Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Generelt Det økonomiske ansvar

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2017

Handlingsplan for Fiskeplejen 2017 Handlingsplan for Fiskeplejen 2017 Lyst- og fritidsfiskeri i Danmark Lyst- og fritidsfiskeri udøves til glæde for rigtig mange mennesker overalt ved de danske kyster, i vandløb og i søer. Danmark skal

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2011

VSF Fangstrapport for 2011 Rev 15. december 2011 VSF Fangstrapport for 2011 1 Generelt... 1 1.1 Rapportering... 1 1.2 Årsvariation... 2 1.3 Oversigt... 2 2 Havørred... 3 2.1 Vejle Å... 4 2.2 Rohden Å... 6 2.3 Øvrige åer... 7 3 Laks...

Læs mere

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse

Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i bilag 6-11. Bestandsophjælpning & Rådgivning

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse. November 2014 J.nr.: 13/08746 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse November 2014 J.nr.: 13/08746 Indholdsfortegnelse 1. Projektnummer 38234 - sektion FFI... 4 2. Projektnummer 38148 - sektion Økosystembaseret

Læs mere

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008

Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2008 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

Fiskepleje gennem 500 år

Fiskepleje gennem 500 år Af Gorm Rasmussen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskepleje gennem 500 år Siden 1500-tallet er der blevet foretaget talrige omflytninger af vilde fisk fra én lokalitet til en

Læs mere

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95 V/ Formand Kurt Jørgensen Bødkervænget 5, Sæby 4270 Høng Tlf. 20898182 kj@ufv95.dk ÅRSBERETNING 2014 Udsætningerne 2014 Den 31. marts 2014 blev der udsat 30.700 stk.

Læs mere

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse

Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Niels Jepsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for ferskvandsfiskeri Michael Deacon & Mads Ejby-Ernst, Ribe Amt Radiomærket hanlaks

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å

Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å DTU Aqua-rapport nr. 316-2016 Af Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders

Læs mere

Opstrøms vandring og opstemninger

Opstrøms vandring og opstemninger Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands

Læs mere

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr

Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr 1 Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr Poul Hansen Dato: 11. april 2005 Søbogaard Ref: AMK/tl Kimmerslevvej 11 J.nr.: 18124 4140 Borup Telefon: 33 95 88 64 Telefax: 89 99 13 00 (j.nr.

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Status for Laksehandlingsplanen

Status for Laksehandlingsplanen Status for Laksehandlingsplanen af Anders Koed, Kim Aarestrup, Einar Eg Nielsen og Heine Glüsing Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. For Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg ISBN:87-88047-55-5

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere