SPEJLREFLEKSKAMERAER PALMEOLIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPEJLREFLEKSKAMERAER PALMEOLIE"

Transkript

1 9 SPEJLREFLEKSKAMERAER PALMEOLIE TEST AF SAMFUNDSANSVAR LABORATORIETEST HVER TREDJE BAG VARE BILLIGT INDEHOLDER > ELLER PALMEOLIE ØKOLOGISK Vegetabilsk olie, zinkstereat... Palmeolie kan gemme sig bag mere end 170 navne og er svær at undgå i indkøbskurven. Nogle producenter bruger palmeolie fra bæredygtige plantager, men som forbruger kan det være svært at gennemskue, om man er med til at rydde tropisk regnskov, når man køber ind.

2 10 TÆNK // NOVEMBER 2012 // PALMEOLIE Hver tredje vare indeholder palmeolie De gyldne dråber bliver ofte produceret på bekostning af regnskoven og basale menneskerettigheder. AF JULIE HJERL HANSEN / FOTO JEPPE CARLSEN / ILLUSTRATION RASMUS BUHL har afsluttet et notat om palmeolie til Fødevareministeriet. Siden 2002 er det globale forbrug af palmeolie blevet fordoblet. Den store stigning i efterspørgslen har betydet, at enorme regnskovsområder er blevet ryddet for at anlægge olieplantager, og det har haft store konsekvenser for både dyreliv, klima og de mennesker, som lever i lokalområderne og arbejder på plantagerne. I s, babymad, stearinlys, rengøringsmidler, kosmetik Der er palmeolie i næsten en tredjedel af alle de varer, du køber i supermarkedet. Ja, selv svinekoteletten i køledisken stammer med al sandsynlighed fra en gris, som har spist foder med palmeolie i. Du har ikke den fjerneste chance for at vide, om der er palmeolie i den shampoo, du plejer at bruge, men det er der med stor sandsynlighed, siger programleder i WWF Verdensnaturfonden, Lasse Juul-Olsen. Virksomhederne i testen brugte i 2011 mere end to millioner ton palmeolie i deres produkter. Rundetårn Først fra 2015 skal det fremgå af ingredienslisten, om palmeolie indgår i varerne. Produkter på supermarkedets hylder, som angiver, at de indeholder vegetabilsk olie, indeholder som oftest palmeolie. Når produktet indeholder andre typer af vegetabilsk olie, skriver producenterne typisk navnet på olien, eksempelvis solsikkeolie eller rapsolie, som har et bedre ry end palmeolie, også sundhedsmæssigt, forklarer forsker ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet Aske Skovmand Bosselmann, som netop Regnskoven ryddes Alene i perioden fra anslås det, at op mod 4,4 millioner hektar oprindelig skov er gået tabt på grund af anlæggelsen af palmeolieplantager i Indonesien og Malaysia og rydningen af regnskovene fortsætter i dag. Palmeolieproduktion har ført til rydning af regnskoven i meget stort omfang. Det er blandt andet problematisk på grund af klimabelastningen, for man regner med, at afskovning i troperne står for cirka 20 procent af det menneskeskabte globale CO 2 - udslip, fortæller Aske Skovmand Bosselmann. Indonesien har således et af verdens største CO 2 -udslip, og det skyldes ikke landets tungindustri, men primært den heftige skovrydning. Samtidig rammer rydningen af skovene også de dyr, der lever i regnskoven. Allerede nu er adskillige arter uddøde, og mange er truede. Der er eksempelvis helt ned til tigere tilbage på verdensplan, og mange af dem lever i regnskovene i Indonesien og Malaysia, hvor skoven i stor stil bliver fældet for at anlægge palmeolieplantager, siger Lasse Juul-Olsen fra WWF. Han fortæller, at udbredelsen af oliepalmeplantager også er en af de største trusler mod orangutanger. Når regnskoven forsvinder, forsvinder der også en lang række planter, som man endnu ikke kender de gavnlige effekter af. Der kan være planter imellem, som kan være afgørende for udviklingen af ny medicin, siger Aske Skovmand Bosselmann fra Københavns Universitet.

3 11 MINIMAL MERPRIS PÅ EN POSE CERTIFICERET CHIPS Der findes tre forskellige certificeringer af palmeolie (læs mere om mærkningerne på side 17). Forbrugerne skal betale ekstra for varer med certificeret palmeolie. Men ikke meget. Hvis en chipspose med 175 gram indeholder 34 procent palmeolie, bliver merprisen pr. chipspose: Green Palm: 0,14 øre pr. pose. Mixed: 0,90 øre pr. pose. Produktionen er problematisk Rydningen af regnskov er imidlertid ikke den eneste grund til, at palmeolie har fået et blakket ry. Et andet problem er uansvarlig anvendelse af kemikalier. Der bliver ofte brugt pesticider, som ikke er tilladt i vores del af verden, hvilket både giver forureningsproblemer og problemer for arbejdernes helbred, fordi de ofte ikke har det rette sikkerhedsudstyr, siger Lasse Juul- Olsen fra WWF. Produktionen af palmeolie er desuden forbundet med mange sociale problemer, og der har været rapporteret om menneskerettighedskrænkelser, børnearbejde og tvangsforflyttelser af den oprindelige befolkning. Der er mange konflikter omkring landområder og alvorlige problemer med arbejdstagerrettigheder. Ofte ender lokalsamfundet ved plantagerne i fattigdom, for den øgede gevinst ved anlæggelsen af plantagen kommer først og fremmest andre end lokalbefolkningen til gode, siger Lasse Juul-Olsen. Stil krav til certificeret palmeolie Palmeolie har dog en meget stor fordel i forhold til andre former for vegetabilsk olie. Mens det gennemsnitlige årlige udbytte af andre olieafgrøder som sojabønner, solsikker og raps ligger mellem 0,36 og Certified sustainable palm oil: 1,80 øre pr. pose. 0,59 tons pr. hektar, er udbyttet af oliepalmer hele 3,68 tons pr. hektar. Da palmeolie giver op til ti gange større udbytte end alternative afgrøder, er det derfor ikke nødvendigvis vejen frem at boykotte brugen af palmeolie. I 2003 dannede Verdensnaturfonden i samarbejde med en række andre ngo'er og virksomheder Round Table on Sustainable Palm Oil (RSPO), som arbejder for at fremme ansvarligt produceret palmeolie, og som både har fokus på miljø og social ansvarlighed. I november 2008 kom den første certificerede palmeolie på markedet, og i 2011 kom en mærkningsordning, som producenterne kan sætte på certificerede fødevarer og kosmetik. RSPO er imidlertid blevet kritiseret fra flere sider for ikke at stille skrappe nok krav. Vi er ikke så optimistiske som nogle af deltagerne i RSPO. Kriterierne er for milde. Man skriver kun under på, at man arbejder hen imod en mere bæredygtig produktion, ikke at man rent faktisk producerer bæredygtigt, siger GMO- og klimamedarbejder Dan Belusa, som arbejder med skove i Greenpeace. Aske Skovmand Bosselmann er til dels enig i kritikken og mener, at der bør ske en stramning af kravene til certificeringen. Ordet bør bliver brugt meget, hvor man normalt i den slags ordninger ville bruge ordet skal. Så ordlyden er for vag, siger han og fortsætter: Men jeg mener, at det er den rette vej. Man skal huske, at det er en ny certificeringsordning, og at det er lykkedes at få rigtig mange store spillere med i RSPO i løbet af meget få år. WWF Verdensnaturfonden sidder med i RSPO s bestyrelse. Lasse Juul-Olsen fra Verdensnaturfonden er enig i, at visse af kravene til RSPO-medlemmerne skal strammes op. Hvis kravene til certificeret palmeolie skulle være optimale set med vores øjne, ville de på nuværende tidspunkt være så svære at leve op til, at der ville være tale om et nicheprodukt, og virkningen ville derfor blive begrænset. I stedet for at stå udenfor vil vi hellere være med til at arbejde for, at standarderne hele tiden bliver højere, siger han. Efterspørgslen mangler Selv om RSPO hurtigt er kommet til at tælle mange af de største virksomheder, og selv om certificeret palmeolie i dag udgør cirka 14 procent af verdens produktion af palmeolie, mangler efterspørgslen fra især detailhandelen, hvor mange ikke er villige til at betale ekstra for produkter med certificeret palmeolie. Der bliver produceret dobbelt så meget certificeret palmeolie, som der bliver købt, siger Lasse Juul-Olsen. Som forbruger er det bedste, man kan gøre ifølge Lasse Juul-Olsen at stille krav til sit supermarked og aktivt efterspørge produkter med ansvarligt produceret palmeolie. I dag er der rigtig mange producenter i Malaysia og Indonesien, som producerer efter ansvarlige standarder, og som selvfølgelig får glæden ved at behandle deres arbejdere og skoven ordentligt, men som ikke får en merpris ud af at tage de hensyn, fordi efterspørgslen er for lille, siger Lasse Juul-Olsen. >

4 12 TÆNK // NOVEMBER 2012 // PALMEOLIE Vores forbrug af palmeolie rydder regnskoven Indonesien er det land i verden, som producerer mest palmeolie. Hvert år bliver store skovarealer ryddet for at gøre plads til palmeolieplantagerne, og det skaber ofte konflikter med lokalsamfundet, som lever af skoven. AF DANWATCH OG JULIE HJERL HANSEN / FOTO DANWATCH Muara Taeområdet strækker sig over et areal på hektar, hvilket svarer til over fodboldbaner. En times kørsel fra byen ligger det stykke regnskov, som landsbyen råder over. En dag, da en af landsbyens indbyggere kørte forbi, opdagede han, at en stor del af skoven var blevet ryddet. Den indonesiske landsby Muara Tae på Borneo har indbyggere. Hovedparten lever af jorden og skoven. De dyrker ris og grøntsager og udvinder gummi fra gummitræerne. Landsbyen er som mange andre i Indonesien havnet i en konflikt med palmeolieselskaber omkring retten til jorden og regnskoven. Skovområder på Borneo i 1950 og 2010 Kilde: UNEP/GRID-Arendal Maps and Graphics Library.

5 13 Palmeolieselskabet PT Munte Waniq Jaya Perkasa begyndte i 2011 at rydde skoven rundt om landsbyen Muara Tae for at anlægge palmeolieplantager. Masyarani, som er høvding i landsbyen, peger på det skovområde, der er blevet ryddet. Muara Taes indbyggere vil ikke have palmeolieplantagerne her. Vi vil bevare og beskytte regnskoven for vores børn og børnebørns skyld, siger han. Mange af de lokale er bange for at protestere mod skovrydningen. De frygter at blive smidt i fængsel. Vi blev inviteret til en dialog med palmeolieselskabet, men da vi gav vores mening til kende, truede selskabets bodyguard med at slå os, siger Masyarani. Han mener derfor ikke, at indbyggerne har fået en ordentlig chance for at gå i dialog med selskabet. Palmeolie udvindes af frugten fra oliepalmer. Kødet presses og bruges til palmeolie, og palmekerneolie udvindes af frøet. Indbyggerne i Muara Tae har efter eget udsagn gentagne gange forsøgt at gå i dialog med palmeolieselskabet PT Munte Waniq Jaya Perkasa, men uden succes. I et skriftligt svar afviser TSH Resources, som ejer Munte Waniq Jaya Perkasa, beskyldningerne om, at selskabet skulle have intimideret landsbyens indbyggere eller på anden vis udvist aggressiv adfærd over for dem. Selskabet understreger desuden, at de har de nødvendige officielle tilladelser til at anlægge palmeolieplantager i området. Selskabet mener ikke, at indbyggerne i Muara Tae kan gøre krav på jorden med henvisning til at have brugt området i generationer. >

6 14 TÆNK // NOVEMBER 2012 // PALMEOLIE Virksomheder skal tage ansvaret Flere virksomheder er begyndt at købe ansvarligt produceret palmeolie. Men danske aktører som SuperGros og Dansk Supermarked halter bagefter. AF JULIE HJERL HANSEN / TESTANSVARLIG STINE MÜLLER / ILLUSTRATION RASMUS BUHL TEST Du kan ikke se, om der er palmeolie i de varer, du køber. Derfor er du afhængig af, at virksomheder, som producerer og forhandler produkter med palmeolie i, sørger for, at palmeolien er produceret ansvarligt. Ved at gennemgå virksomhedernes politik på området har Tænk testet, hvor gode virksomhederne er til at tage ansvaret på sig. Flere producenter, leverandører og forhandlere er allerede kommet langt. Men danske virksomheder som SuperGros og Dansk Supermarked mangler stadig at formulere en politik på området. Internationale producenter godt med Internationale kosmetikmærker som Weleda, The Body Shop og Yves Rocher har den bedste politik på området. Al palmeolien i Weledas produkter er fra en økologisk plantage i Brasilien, og Weleda kræver, at deres leverandører lever op til krav om blandt andet arbejdstagerrettigheder og bevaring af biodiversitet. Yves Rocher og The Body Shop er medlemmer af Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO), der arbejder for at fremme ansvarligt produceret palmeolie. Yves Rocher køber kun RSPO-certificeret palmeolie, som har været transporteret og holdt adskilt fra konventionelt produceret palmeolie igennem hele forsyningskæden, og The Body Shop er godt på vej til at nå samme mål fra udgangen af En ting er dog den rene palmeolie. De ingredienser, som kosmetikfirmaerne bruger, der er afledt af palmeolie, har hverken Yves Rocher eller The Body Shop endnu fået styr på. Mange af de andre internationale producenter, vi har kontaktet, er også godt i gang med at indføre en ansvarlig politik for brug af palmeolie. Mars, Unilever, Henkel, Nestlé, Kraft Foods, Johnson & Johnson og Procter & Gamble har alle et klart mål om at gå over til ansvarligt produceret palmeolie. Flere af dem køber imidlertid blot aflad ved at opkøbe de såkaldte Green Palm Book & Claimcertifikater. Ordningen fungerer sådan, at de produkter, du køber, ikke indeholder certificeret palmeolie, selv om de bærer Green Palm-mærket. Men producenten har støttet produktion af ansvarligt produceret palmeolie RSPO-medlem Mål for ansvarlig produceret palmeolie Besvarelse ja, delvist, nej Offentligt tilgængelige oplysninger Forbrug af palmeolie i 2011, ton MEGET ANSVARLIG Weleda The Body Shop Yves Rocher Mars Unilever Rema 1000 Henkel Nestlé Ikea Weleda The Body Shop Yves Rocher Mars, Snickers, M&M s, Dolmio m.fl. Becel, Frisko, Knorr, Omo, Dove m.fl. Rema 1000 (Landlord) Schwartzkopf, Syoss m.fl. Nescafe, Nesquick, Maggi, Kit Kat m.fl. Ikea (lys, kosmetik, cafeterie-mad) 90 t 600 t 32 t t t t t

7 15 svarende til den mængde palmeolie, der er i produktet, ved at opkøbe Green Palm-certifikater lidt ligesom køb af CO 2 -kvoter kompenserer for CO 2 -udledningen fra eksempelvis flyrejser. Store forhandlere som Ikea og Rema 1000 er også godt med. Rema 1000 har således et mål om allerede i 2012 at dække forbruget af palmeolie i alle deres varer med blandt andet Book & Claim, og fra 2015 vil Rema 1000 stille krav om, at alle deres produkter fra egne brands indeholder 100 procent ansvarligt produceret palmeolie. Danske får bundkarakterer De danske aktører halter generelt bagefter de internationale virksomheder. Den danske kageproducent Bisca, som blandt andet producerer Karen Volf-produkter, oplyser, at der hvert år bliver anvendt 800 ton palmeolie i produktionen. Bisca er ikke medlem af RSPO og anvender ikke certificeret palmeolie. Bisca har dog en målsætning om at reducere brugen af palmeolie i virksomhedens produkter og er allerede i gang. Selv om Coop Danmark også har en politik på området, ligger koncernen langt efter discountkæden Rema Coop Danmark er ikke medlem af RSPO og stiller kun krav om, at palmeolien skal erstattes med andre vegetabilske olier eller skal være certificeret i udvalgte produkter fra Coops egne brands. Helt i bunden ligger Dansk Supermarked og danske SuperGros. Ligesom de andre testede virksomheder fik Dansk Supermarked tilsendt et spørgeskema om firmaets politik for ansvarligt produceret palmeolie. Tænk modtog imidlertid svar om, at Dansk Supermarked ikke ønskede at udfylde det fremsendte spørgeskema, og Dansk Supermarked har heller ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview. Den manglende åbenhed betyder, at vi kun med sikkerhed ved, at Dansk Supermarked ikke er medlem af RSPO, og vi har heller ikke kunnet finde nogen offentligt tilgængelige dokumenter om firmaets politik for palmeolie. Vi har derfor ingen informationer om, at Dansk Supermarked køber ansvarligt produceret palmeolie eller har mål om at begynde at gøre det. Det takserer Tænk til bundkarakter. Danske SuperGros, som blandt andet leverer varer til Spar, SuperBest, Kiwi, Magasin og ABC Lavpris, ligger også i bunden af testen. Koncernen er ikke medlem af RSPO, og selv om SuperGros overvejer at begynde at købe ansvarligt produceret palmeolie, sker det ikke systematisk i dag. Vi er gået i gang med at kortlægge brugen af palmeolie i vores produkter. Ambitionen er enten at skifte palmeolien ud med andre olier eller at nå hen til et sted, hvor vi kun bruger certificeret palmeolie, siger indkøbs- og kategoridirektør i SuperGros, Per Thau. SuperGros har imidlertid ingen konkrete mål for, hvornår palmeolien skal være certificeret eller erstattet med andre olier. Hvornår den målsætning kan indfries, vil jeg vente med at sige noget om, til kortlægningen er færdig, siger Per Thau. > FAKTA OM TESTEN Vi har bedt 18 producenter, leverandører og forhandlere svare på spørgsmål om deres ansvarlighed, når det gælder produktionen af palmeolien i deres produkter såsom kosmetik, sæbe, slik og fødevarer. Med udgangspunkt i deres svar til Tænk samt offentlig tilgængelig information har vi blandt andet kigget på deres engagement i RSPO-initiativet, hvorvidt de stiller krav til og har klare mål for ansvarligt produceret palmeolie, samt hvorvidt de har styr på, hvor palmeolien kommer fra. Vi har grupperet virksomhederne efter deres engagement. Fra de meget engagerede, som tager et stort ansvar, til de endnu ikke-engagerede, der tilsyneladende ikke har taget fat i problemstillingen. I grupperingen indgår også åbenhed bedømt efter, hvorvidt virksomheden ønsker at svare på vores spørgsmål, samt i hvor høj grad de giver offentlig tilgængelig information. I vores oversigt over virksomhedernes ansvarlighed har vi givet eksempler på nogle af de mærker, som virksomhederne er kendt for. Vi ved ikke, hvilke af disse mærker der er palmeolie i. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med International Consumer Research & Testing, ICRT. IKKE DOKUMENTERET ANSVARLIG Kraft Foods Johnson & Johnson Procter & Gamble Ferrero Coop Danmark Bisca Reckitt Benckiser SuperGros Dansk Supermarked Marabou, V6, Stimorol m.fl. Natusan, Neutrogena m.fl. Ariel, Wella, Pringles m.fl. Kinder, Nutella, Tic Tac m.fl. Superbrugsen, Fakta, Irma (Coop, Änglamark, X-tra m.fl.) Karen Volf, Bisca Neophos, Woolite, Vanish, Cillit Bang, Strepsil m.fl. Superbest, Spar, Kiwi (Tjek!, First Price, Grøn Balance m.fl.) Netto, Føtex, Bilka (Princip, Levevis, Budget m.fl.) t t t t t - -

8 16 TÆNK // NOVEMBER 2012 // PALMEOLIE Sundere end sit rygte Palmeolien er ikke så usund, som du måske tror olien er god for øjnene og måske også mod kræft. Men den indeholder meget af det usunde mættede fedt. AF SUSANNE SAYERS / FOTO JEPPE CARLSEN D er er med garanti palmeolie i en stor del af det, du sætter tænderne i, fordi mange forarbejdede fødevarer indeholder en eller anden bestanddel af oliepalmen. Og set ud fra en sundhedsmæssig vinkel er det ikke så skidt, som det måske lyder. Olien har fået et ry som sundhedsskadelig, fordi den indeholder en masse mættet fedt. Men sandheden om olien er mere nuanceret, siger professor Leif Skibsted fra Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab. Han er en af dem, der har studeret olien, og han ser en lang række fordele i palmeolie. Men også en enkelt ulempe netop det usunde mættede fedt. Palmekerneolie udvindes ikke af frugtkødet, men af kernen i frugten, og har et endnu højere indhold. Normalt kommer mættede fedtsyrer fra animalsk fedt som smør og mælk, men oliepalmen og den nært beslægtede kokospalme har også et højt indhold af mættede fedtstoffer, selv om det er vegetabilske fedtstoffer. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør vi begrænse vores indtag af mættet fedt, fordi det mistænkes for at være skyld i hjerte-karsygdomme og at kunne forhøje vores kolesteroltal. Altså et minus i palmeoliens sundhedskarakterbog. Til gengæld er videnskaben i gang med at undersøge en række af oliepalmens unikke og umiddelbart meget gunstige sundhedsegenskaber, siger Leif Skibsted. Palmeolie har en sammensætning med højt indhold af tocotrienoler (særlige antioxidanter, som er en del af E-vitaminfamilien, red.), som muligvis kan hæmme kræft. Olien har en særlig sammensætning af antioxidanter og et meget højt indhold af karotenoider, altså de stoffer, der farver for eksempel gulerødder. Og ubleget palmeolie er rød, siger Leif Skibsted. Olien kan redde synet Karotenoiderne bliver omdannet til vitamin A, som er afgørende for vores sundhed og gavner blandt andet synet, slimhinderne og vores immunforsvar. Der er dog ikke mangel på A-vitamin i danskernes kost, men palmeolie kan formentlig redde synet hos utallige børn i udviklingslandene, siger Leif Skibsted. Palmeolie har den gode egenskab, at den forbliver fast ved stuetemperatur, så den kan erstatte hærdede olier i produktionen af fødevarer. Så undgår man de skadelige transfedtsyrer, der opstår, når man gør flydende planteolier faste ved stuetemperatur. Transfedtsyrer er langt mere skadelige for helbredet end mættet fedt. Olien kan også, ved en såkaldt fraktionering, skilles ad uden at bruge kemiske stoffer. Palmeoliefraktionerne kan bruges til at forbedre forarbejdede fødevarers konsistens og ernæringsmæssige egenskaber eksempelvis et lavere fedtindhold. Alt i alt kan man sige, at palmeolie har en række rigtigt gode egenskaber. Men samtidig skal vi ikke have mere mættet fedt, end vi allerede får. Så hvis man vil have mere palmeolie, skal man skære ned et andet sted, konkluderer Leif Skibsted. Vil man gerne skære ned på sit forbrug af palmeolie, er det letteste at skære ned på sit forbrug af varer med højt indhold af fedt, især kager og kiks. SÅDAN SPOTTER DU PALMEOLIE I KOSMETIK Palmeolie er stort set umulig at undgå i kosmetik. Og i så fald skal du have en større kemilektion, for olie fra palmefrugter og palmekerner kan gemme sig bag mere end 170 mere eller mindre kemiske betegnelser fra ammonium laureth sulfat til zinkstearat. De mest brugte betegnelser i kosmetik: Hvis der indgår ord med palm som eksempelvis Palmitate eller Palmate, eller ord med stearate, stearyl, Sodium Lauryl Sulphate, Sodium Laureth Sulphate eller Elaeis Gunieensis palmens botaniske navn er det sandsynligvis palmeolie.

9 17 SÅDAN SPOTTER DU PALMEOLIE I MADVARER Vegetabilsk olie er den hyppigste betegnelse for palmeolie. Der kan være tale om andre olier, men da de regnes for at være finere og dyrere, vil de ofte gå under deres rigtige navne som solsikkeolie, rapsolie og så videre. Er der tale om et produkt fra Asien, vil betegnelsen vegetabilsk olie stort set altid dække over palmeolie. Tjek det mættede fedt, for nogle deklarationer viser, hvor stor en del af fedtet der stammer fra mættede fedtsyrer. Hvis der kun er vegetabilske fedtstoffer og samtidig et indhold af mættet fedt på 40 procent eller mere, er det sandsynligt, at der er tale om palmeolie. Det kan også være kokosolie, men det er sjældent tilfældet, da kokosolie er langt dyrere. HOLD ØJE MED MÆRKERNE Der findes tre forskellige mærkninger af palmeolie. Du er formodentlig ikke stødt på nogen af dem, for de har kun eksisteret siden 2011 og findes endnu på meget få produkter. To af mærkerne kan du trygt gå efter, men pas på, du ikke bliver snydt af Green Palm-mærket. Indholdet i produkter mærket med Green Palm er nemlig ikke ansvarligt produceret palmeolie. Du kan være sikker på, at palmeolien i produktet rent faktisk er produceret ansvarligt, fordi palmeolien har været adskilt fra konventionelt produceret palmeolie gennem alle led ud til forbrugeren. Du kan ikke være sikker på, at AL den palmeolie, der er i produktet, er produceret ansvarligt. Men ved at købe produktet støtter du, at der er blevet produceret en mængde ansvarligt produceret palmeolie svarende til den mængde, der er i det produkt, du har købt. Det er dyrt og besværligt at holde den ansvarligt producerede palmeolie adskilt gennem hele produktionen, og den bliver derfor blandet med konventionelt produceret palmeolie blandt andet under transporten. Selv om du ser Green Palm-mærket på et produkt, indeholder det IKKE ansvarligt produceret palmeolie. Producenten eller supermarkedet har i stedet opkøbt såkaldte Green Palm-kreditter (Book & Claimordningen), svarende til den mængde palmeolie, der er i produktet, og har på den måde støttet produktionen af ansvarligt produceret palmeolie. Pengene fra Green Palm-kreditterne går til certificerede plantager, som har solgt deres palmeolie på det almindelige marked og ikke som certificeret palmeolie.

RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie

RAPPORT. Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie RAPPORT DK 2011 Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Lasse Juul-Olsen, Nina Astrid Fenger og Jan Graversen. WWF Verdensnaturfonden,

Læs mere

Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen

Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen Forbrugerpanelet om datomærkninger på mad og parametre der spiller ind i indkøbssituationen Resume og konklusioner På en liste over forskellige udvalgte parametre, der kan indgå i overvejelserne ved indkøb

Læs mere

Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4

Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4 Nøglehullet breder sig Nøglehullsmærkede produkter solgte sidste år for mere end 4 milliarder kroner nu er der Nøglehuller på mere end 1045 produkter. SIDE 8 Nøglehullet hæver standarden Det er sundere

Læs mere

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi Mad og brændstof til europa - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi forord Hvorfor dette hæfte? Verdenssamfundet oplever for

Læs mere

Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter

Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter university of copenhagen Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

gode grunde vælge til at

gode grunde vælge til at 10 gode grunde til at vælge 1. Du får mad uden rester af sprøjtegifte / 2. Du får mad med mere smag / 3. Du får rene varer uden sminke / 4. Økologiske dyr har bedre forhold / 5. Økologi er godt for vores

Læs mere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere Et annoncetillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen Mad Mad && Nøglehullet nemt at vælge sundere Sundhed Sundhed Hvad har du i posen? Det nye nøglehulsmærke gør det nemmere at finde de

Læs mere

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen EL AIR? Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen Forord Velfærd er vel fair for frivillige? Har velfærdssamfundet brug for redningsmænd? Har redningsmændene brug for

Læs mere

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard

Olien ved Grønland. Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth. Vejleder: Niels Vestergaard [Skriv tekst] Olien ved Grønland Praktikopgave under praktik ved Den Danske Ambassade i Island efterår 2014. Af Mathias Vrå Hjorth Vejleder: Niels Vestergaard Miljø og ressource management Syddansk Universitet

Læs mere

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Alle taler om vejret hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Forfattet af: Kjeld Mazanti Sørensen efter oplæg af Peter Nedergaard Produktion: Rostra Kommunikation A/S Tryk: Publikationskontoret.

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den

Læs mere

DANSKERNES FORSTÅELSE AF DE OTTE KOSTRÅD

DANSKERNES FORSTÅELSE AF DE OTTE KOSTRÅD DANSKERNES FORSTÅELSE AF DE OTTE KOSTRÅD INGE HUMMELSHØJ HANSEN, KRISTINA AACHMANN, LIISA LÄTHEENMÄKI OG KLAUS G. GRUNERT DCA RAPPORT NR. 022 MAJ 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

pension Magasinet der holder dig opdateret om din pension Pengene vokser ikke på træerne men med træerne Læs temaet om investeringerne der vokser

pension Magasinet der holder dig opdateret om din pension Pengene vokser ikke på træerne men med træerne Læs temaet om investeringerne der vokser pension Magasinet der holder dig opdateret om din pension Pengene vokser ikke på træerne men med træerne Læs temaet om investeringerne der vokser nr. 1 marts 2011 indhold Investeringen vokser 3 Genoprette

Læs mere

Forsikring. Tema. Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19. Den nye kostpyramide vender tingene på hovedet side 18

Forsikring. Tema. Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19. Den nye kostpyramide vender tingene på hovedet side 18 Nr. 7 - November 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19 Den nye kostpyramide vender tingene på hovedet side

Læs mere

skoleavisen com Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen varedeklarationer Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn Nr.

skoleavisen com Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen varedeklarationer Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn Nr. skoleavisen com Et undervisningstilbud fra metroxpress og Turbine Forlaget Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn natur / teknik matematik dansk hjemkundskab biologi Nr. 2 Bliv din egen maddetektiv

Læs mere

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34 Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING NATURGEOGRAFI / SAMFUNDSFAG / HISTORIE / SPROGFAG 1A Menneskets udledninger af drivhusgasser i skoven - Et historisk perspektiv 1B Introduktion

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

GLOBAL COMPACT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER PÅ VEJ TIL GLOBAL ANSVARLIGHED

GLOBAL COMPACT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER PÅ VEJ TIL GLOBAL ANSVARLIGHED GLOBAL COMPACT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER PÅ VEJ TIL GLOBAL ANSVARLIGHED Ti danske virksomheder fortæller om menneske rettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption Virksomhedens fordele

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

PARTNERSKABER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE ORGANISATIONER: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber.

PARTNERSKABER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE ORGANISATIONER: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber. PARTNERSKABER MELLEM VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE ORGANISATIONER: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber. Udarbejdet på vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for

Læs mere