Forsikring. Tema. Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side Den nye kostpyramide vender tingene på hovedet side 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsikring. Tema. Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19. Den nye kostpyramide vender tingene på hovedet side 18"

Transkript

1 Nr. 7 - November 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19 Den nye kostpyramide vender tingene på hovedet side 18 Europa står ved en alvorlig skillevej side 20

2 Hvor går grænsen? Skal arbejdspladsen blande sig i medarbejdernes sundhed og livsstil og hvor meget? Af Lone Clausen, næstformand i DFL Foto: Lars H. Knudsen Vi kender det allerede fra rygning og alkohol, hvor selskaberne ganske enkelt har indført forbud på baggrund af de sundhedsskadelige virkninger. Med rygeloven blev der for alvor trukket en streg i sandet i forhold til, hvad samfundet og myndighederne kan kræve af den enkelte person og af arbejdspladserne. Hvor det for bare 6-8 år siden var helt almindeligt at ryge på jobbet og at blive udsat for passiv rygning, så er situationen i dag en helt anden: Man skal udenfor bygningen for at ryge og nogle steder skal man sågar helt uden for matriklen for at få sig en smøg i løbet af arbejdsdagen. Ansættelsesmæssige konsekvenser Hvis man overtræder reglerne for rygning og indtagelse af alkohol, kan der hurtigt falde både advarsler og afskedigelser og ved egentlig alkoholisme ser vi arbejdsgiver stille krav til medarbejderen om at gå i behandling. Hvis ikke vedkommende gør det - eller får tilbagefald er konsekvensen, at man mister sit job. Her er lederen direkte involveret og har ansvaret. Bliver fedme det næste? Det seneste år har der været mange initiativer, som har skullet få os til at leve sundere, enten gennem at spise mindre mængder og mere sundt, ved at droppe de dårlige vaner og motionere mere, eller ofte alle tre ting på én gang. Mange af initiativerne foregår på arbejdspladsen og nogle tilmed i arbejdstiden, fordi her er en god social platform, hvor det virkelig kan nytte noget. Vi bruger en stor del af vores tid på arbejdspladsen, spiser frokost og har meget social kontakt, hvor vi påvirker hinanden også til at leve sundere. Men hvor er grænsen for antallet og rækkevidden af disse initiativer? Og hvor meget kan en arbejdsgiver kræve af sine ansatte? Det kan blive vigtige spørgsmål, som vi både i DFL og på arbejdspladsen skal tage stilling til de kommende år. Kun få udnytter tilbuddene Selskabernes initiativer har mange former: Der indrettes motionsrum, oprettes løbeklubber og fitnesshold og ikke mindst serveres der sundere mad i kantinen. Der er formentlig ikke en kantine i dette land, som ikke i dag har en grøn buffet eller salatbar og i nogle selskaber har man kørt frivillige projekter for overvægtige medarbejdere og medarbejdere med stillesiddende arbejde. En ny trend er motion i arbejdstiden, som i dag findes på ca. hver tiende arbejdsplads. Desværre er det kun hver fjerde af de medarbejdere, som har tilbuddet, der også anvender det. Det rummelige arbejdsmarked Er det sagligt at blive fravalgt til et job, fordi man er for fed - eller at miste sit job på grund af fedme? Er det rimeligt, at der stilles krav om motion i arbejdstiden og så hvad hvis man ikke kan deltage af helbredsmæssige årsager? Og er det rimeligt, at der ligger et forventningspres i forhold til at deltage i fysisk krævende aktiviteter? Er det så et rummeligt arbejdsmarked? Eller kort sagt: Har jeg som medarbejder og individ ikke lov til at bestemme, om jeg vil dyrke motion eller ej? Mange finder det ok Over 50 pct. af DFL s medlemmer finder det i orden, at en arbejdsgiver blander sig i medarbejderes livsførelse. Men de understreger også, at der ikke må blive tale om tvang. DFL hilser alle selskabernes gode tilbud og initiativer velkomne, men mener grundlæggende, at det skal være frivilligt, om man vil deltage eller ej. Det skal være i orden at sige nej tak. I dagens strømlinede arbejdsmarked kan vi godt være bekymrede for, om det hele efterhånden bliver for ensrettet vil der også i fremtiden være den rummelighed, som kræves, hvis vi også vil have kollegaer på fleksjob eller andre særlige ordninger. Det er ikke acceptabelt, hvis arbejdsgiver Lone Clausen, næstformand i DFL. begynder at bestemme, hvordan folk skal leve deres liv. Det vigtige må altid være, at man fungerer i dagligdagen og udfører sit arbejde. Hver tiende ung stadig ledig De seneste ledighedstal viser, at krisen trækker i langdrag - ikke mindst for de årige. Ledigheden for denne aldersgruppe ligger for tiden på 9,5 procent. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har på den baggrund peget på, at uddannelse af de ledige er afgørende for at få rykket mennesker væk fra arbejdsløshedskøen og ind på arbejdsmarkedet. FTF, DFL s hovedorganisation, glæder sig over, at ministeren vil satse på at få løftet de lediges kompetencer. Men for de unge nyuddannede med en videregående uddannelse er mulighederne for at bruge en uønsket ledighedsperiode til efteruddannelse på vej til at blive kraftigt forringede. Godt nok har nyuddannede, som andre ledige, ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, men fra 1. januar 2012 kan man ikke længere få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til fagspecifikke kurser, som er den eneste form for efteruddannelse, de helt nyuddannede kan optages på. "Hvis man har en videregående uddannelse, kan man ikke bruge retten til selvvalgt uddannelse, hvis du er under 25 år. Det virker jo helt skævt, at vi på den ene side opfordrer unge til at gennemføre en uddannelse så hurtigt som muligt - og på den anden side straffer de unge ledige, fordi de faktisk har afsluttet deres uddannelse, før de fyldte 25 år", udtaler Bente Sorgenfrey. Vi er Europas lykkeligste folk En tysk rapport viser, at danskerne er Europas lykkeligste folk. Intet mindre! De tyske forskere har spurgt over personer over 14 år og 96 pct. af danskerne kunne svare ja til personligt er jeg glad for mit liv. Til sammenligning var gennemsnittet for Europa på 68 pct. mens russerne er de ulykkeligste med blot 37 pct. Vi kan altså konstatere, at der skal mere end en grå sommer og økonomisk krise til at ødelægge danskernes gode humør. DFL s julekalender Med dette nummer af Forsikring har du også fået DFL s skrabe-julekalender, der ligesom tidligere år giver mulighed for mange flotte præmier. Læs mere på bagsiden af kalenderen om, hvordan du skraber og vinder og husk så kun at skrabe én rude hver dag i december! KONTROLFELT Må ikke skrabes Første kvinde i toppen Alm. Brand har for første gang i selskabets historie fået en kvinde med i topledelsen, det såkaldte ledelsesudvalg, med ansættelsen af Anne Mette Barfod som økonomidirektør. Anne Mette Barfod, 41, er kendt med at gennembryde kønsbarrierer, idet hun allerede som 31-årig blev adm. direktør for Kjøbenhavnske Re og dermed kom i Alm. Brands næst øverste ledelse. Selv betegner hun sig som en resultatjunkie, og det vil selskabet sikkert have god glæde af. 4 Forsikring Nr

3 Den fede kamp Dine ekstra kilo på sidebenene er ikke dine egne længere. Arbejdsgiverne blander sig mere og mere i de ansattes vægt, og DFL-medlemmerne har generelt ikke noget imod det. Nougatstænger. Pommes frites med remoulade. Andebryst med dijonsauce. Et lille stykke bacon snoet omkring? Vi kender alle de små og store kaloriefælder, der kan sætte de ekstra kilo på sidebenene, men er du en typisk dansker, så har du også svært ved at sige nej til dem. Andelen af overvægtige er i de seneste årtier nærmest eksploderet. Der er i dag mellem 30 og 40 procent overvægtige blandt de voksne i Danmark svarende til over 1,3 mio. personer. Omkring er svært overvægtige. Det giver livsstilssygdomme og flere sygedage på arbejdspladsen. Det er ikke kun et problem for den enkelte, men også et samfundsproblem. Spørgsmålet, om arbejdsgivere må blande sig, er mere aktuelt end nogensinde før, og hos interesseorganisationen Lederne er svaret ja. Hvis det går ud over de ansattes arbejdsevne eller giver ekstra sygefravær, så er det noget en leder bør tage op, siger arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby. De overvægtige har flere sygedage end andre, og en undersøgelse fra Sundhedsministeriet viser, at det koster 1,6 mia. kr. om året. Det drejer sig i gennemsnit om et par sygedage om året. Derfor ser Lederne tilbud om sundhedsfremmeinitiativer som en naturlig del af ledelsesinstrumenterne i dansk erhvervsliv. Det er vigtigt at have klare spilleregler. Topledelsen skal lave klare retningslinjer, og det skal være frivillige ordninger, der bliver tilbudt medarbejderne, mener Malene Salskov Amby. I orden at blande sig Det falder overraskende godt i tråd med holdningen hos medlemmerne af DFL. En ny undersøgelse, hvor mere end 4000 medlemmer svarede, viser, at de ikke har noget imod at arbejdsgiverne piller nougatstængerne og remouladen fra dem. Hele 59 procent mener, at det er i orden, at arbejdsgiveren blander sig i de ansattes sundhed. Kun 21 procent er imod det, mens 20 procent er ligeglade eller ved ikke. Det kommer bag på mig. Grænserne har virkelig rykket sig, og det giver stof til eftertanke, siger landsformand Mette Bergmann. Hun ser det som en effekt af den travle hverdag mange af os har og de øgede krav, som medlemmerne oplever på arbejdet. Det her er netop et tegn på den stressede hverdag mange af medlemmerne har. Det er nemmere at finde overskuddet, når arbejdsgiverne kommer og hjælper, mener Mette Bergmann. Fedmeforsker Jeanette Reffstrup Christensen fra Institut for Folkesundhed ved Århus Universitet bekræfter, at der er sket et skred for, hvor arbejdsgiverne må blande sig. For år siden var det alkoholen, der forsvandt fra arbejdspladsen, så var det rygning, og nu er det overvægt, der er i fokus. Når man først har slugt den ene kamel, så er det lettere at acceptere den næste, fortæller Jeanette Reffstrup Christensen. Hvor der har været store kampe med at få rygerne til at acceptere, at cigaretter skulle ud af arbejdspladserne, så er de overvægtige ifølge Jeanette Reffstrup Christensen nærmest taknemmelige, når arbejdsgiveren kommer og tilbyder hjælp med vægttab. Folk har et andet forhold til deres fedt end deres cigaretter. Der er mange, der er glade for at få hjælp med overvægten, fortæller Jeanette Reffstrup Christensen. Det er ifølge Jeanette Reffstrup Christensen i de overvægtiges interesse at få presset slankekuren ind på arbejdspladsen. Store studier viser, at det er lettere at tabe sig i grupper. Det kan næsten være umuligt alene, men det går bedre i flok Jeanette Reffstrup Christensen, fedmeforsker Store studier viser, at det er lettere at tabe sig i grupper. Det kan næsten være umuligt alene, men det går bedre i flok, siger hun. Så støtten fra kolleger og arbejdsplads er vigtig for de overvægtige, så de ikke går alene med problemet. Ikke en sygdom Selvom fedme giver store sundhedsmæssige problemer, så er det ikke i sig selv en sygdom. Men det er et livsstilsproblem, der medfører sygdomme. Det er den enkelte person, der egenrådigt selv bestemmer, hvad de spiser. Men hvis man ændrer på omgivelserne, så vil man også kunne ændre på folks vægt, siger Jeanette Reffstrup Christensen. Indretningen af arbejdspladserne kan være med til at påvirke vægten på de ansatte. Vi vælger i vores underbevidsthed de mest tiltrækkende steder, og derfor kan det for eksempel være en idé at hænge smukke billeder på trapperne eller lave fødder på gulvet hen til dem, så man tager trappen i stedet for elevatoren. Kantinen er et centralt punkt i mange sundhedsordninger. Hvis sund mad bliver billigere og usund meget dyrere, så ændrer det folks spisevaner. Der skal frugt på bordene og tilbud om sund mad. Men det er ikke nok, for man kan godt tage på af at spise gulerødder, bare man spiser nok, siger Jeanette Reffstrup Christensen. Problemet er ikke kun at danskerne spiser usundt, men også at de spiser for meget. Der kan mindre tallerkner og et mere begrænset udvalg af fødevarer påvirke vanerne. Det påvirker i underbevidstheden folk til at spise mindre. Mobning er et problem Selvom fedme kan give ekstra sygedage og dermed være et problem for arbejdspladsen, så kan arbejdspladsen også være et problem for de overvægtige. Mobning og fordomme er ganske udbredt. Det kan blandt andet være at genere de overvægtiges udseende, udelukke dem fra fællesskabet eller nedvurdere deres arbejdsindsats eller kompetence. Fordommene omkring de overvægtige trives. De bliver set som dumme, dovne og som havende mindre chance for succes i livet. Det er noget, vi får ind med modermælken, fortæller Berit Heitmann fra Institut for Sygdomsforebyggelse i Region hovedstaden. Hun forklarer, at det ikke nødvendigvis er bevidste holdninger, men også en stigmatisering, der sker i det underbevidste. Der er færre overvægtige blandt højtuddannede, men mobningen er ikke forbeholdt lavt uddannede. Der er et større socialt pres blandt højtuddannede for at blive accepteret af gruppen, siger Berit Heitmann. Det er ikke nødvendigt at gøre de overvægtige opmærksomme på, at de vejer for meget. Der er ingen overvægtige, der ikke er verdensmestre i at tabe sig. De ved godt, hvordan man gør det og har prøvet det. Men det er svært at bevare vægttabet, siger Berit Heitmann. Jeanette Reffstrup Christensen fortæller, at de overvægtige ikke direkte bliver kaldt ukvemsord, men får sarkastiske og sårende kommentarer som du må jo have brug for det, hvis de tager en kage i kantinen. Et højt BMI-tal kan ikke kun påvirke forholdet til kolleger, men også cheferne. De overvægtige bliver ikke fyret på grund af deres vægt, men ledere har en tilbøjelighed til at ikke at ville ansætte overvægtige, fortæller hun og henviser til både danske og internationale undersøgelser. Så mobningen på arbejdspladsen er noget, der påvirker de overvægtiges livskvalitet på mange måder - og den er i forvejen ikke god. Der er forskning, der viser, at stærkt overvægtige har en livskvalitet, der svarer til mennesker, der har en kræftdiagnose med risiko for død, fortæller Jeanette Reffstrup Christensen. Tekst: : Jens Sillesen, freelancejournalist Foto: Modelfoto, Colourbox 6 Forsikring Nr

4 Et helt nyt liv Lotte Kathrine og Annette besluttede sammen at gennemgå en Gastric Bypass operation, der har vist sig at få større psykisk end fysisk indflydelse på deres liv. Lotte Kathrine og Annette er to modige tillidsrepræsentanter i Alm. Brands personaleforening. Modige, fordi de har turdet vende op og ned på deres liv i en grad, som de færreste kommer til at opleve heldigvis. For det har bestemt også været en hård tur, som de først og fremmest har kastet sig ud i, fordi de havde samme problem og derfor kunne støtte hinanden hele vejen igennem. Problemet var svær overvægt og vejen var en Gastric Bypass operation. Det er ingen nem og ligetil sag, men noget, som kommer til at påvirke ens liv resten af livet. Men som Lotte Kathrine siger, at når man egentlig ikke regnede med at fylde 40, så har resten af livet fået en anden betydning for hende i dag. Halvdelen af kropsvægten Lotte Kathrine har tabt næsten halvdelen af sin kropsvægt, da hun vejede mest. Annette har foreløbig tabt ca. 50 pct. Og de fortsætter begge med at tabe sig, selv om de i dag skal tænke på at spise nok til at dække deres energibehov. For det viser sig, at nok har de fået et nyt liv i kraft af lavere vægt, men forandringerne er meget, meget større end det. Vi kender nok alle den frelste ikke-ryger, som næsten ikke kan tale om andet end hvordan hun eller han lagde uvanen på hylden. I dag skal jeg passe på ikke at falde i samme grøft, når jeg taler om sund livsførelse og motion, for nok har jeg tabt mig, men samtidig har jeg fået fokus på motion og sund levevis i det hele taget. Tidligere kunne jeg ikke bukke mig efter en bold på jorden. Nu har jeg ingen problemer med at dyrke motion og cykle lange ture flere gange om ugen, fortæller Lotte Kathrine. Lotte Kathrine (tv) og Annette tog en beslutning, som har fået afgørende betydning for deres liv Ændrer humør og livsstil Annette har familie og børn og også hun har en fantastisk oplevelse efter vægttabet: Nu kan jeg uden problemer lege og være aktiv sammen med mine børn og det har givet os alle en masse. Men man skal også vide, at når man smider så mange kilo, som Lotte Kathrine og jeg har gjort, så er der meget som ændrer sig ikke mindst én selv. At man pludselig kan være fysisk aktiv i en helt anden grad, ændrer humør og livsstil og det er noget, som familie og venner må forstå og kunne håndtere. Det samme gælder vores nye spisevaner. Ja, jeg er gået hen og er blevet billig i drift, griner Lotte Kathrine. Hvor jeg før spiste som tre voksne mænd, så spiser jeg nu kun lidt men oftere og skal undgå for fede sager, da tarmsystemet ikke håndterer det særlig godt. Og så skal jeg bare have en smule at drikke, før det hele kører rundt for mig, hvor jeg før var svær at påvirke. Begge er dog enige om, at det har været dyrt og besværligt at udskifte garderoben omkring fire gange undervejs og også skostørrelsen er blevet 1-2 numre mindre, så der har været meget at kassere. Det foregår i hovedet Men hvorfor spiser man dog så meget, at man bliver svært overvægtig? Og hvorfor holder man dog ikke bare op med at spise så meget? For både Lotte Kathrine og Annette er der ingen gnist af tvivl om, at problemet ligger i hovedet: Samfundet anerkender flere typer spiseforstyrrelser som sygdomme, men endnu er den udbredte holdning omkring fedme, at de kan jo bare lade være med at spise så meget. Men det kan man altså ikke, fortæller Lotte Kathrine og Annette samstemmende. Heller ikke selv om de svært overvægtige må stå for skud fra omverdenen, der ofte kommer med sarkastiske og ubehagelige bemærkninger, når man spiser en is eller kage. Eller ligefrem råber efter én på gaden. Mon ikke at alle svært overvægtige har prøvet med diæter, kure, motion, mindre tallerkener, grøntsager og hvad ved jeg. Og naturligvis virker det i en periode. Men typisk går der nogen tid og så er man tilbage i de gamle uvaner igen, fortæller Lotte Kathrine. Lederen prikkede Da deres leder i Alm. Brand på et tidspunkt prikkede til dem og tog den ubehagelige snak om deres vægt, tog de begge mod tilbuddet om et særligt slankeforløb. Det indebar et Gastric Bypass operation Man finder en masse information om Gastric Bypass operationer på patientforeningens hjemmeside: der også har et forum for erfaringsudveksling og nyttig information. Netværk for overvægtige DFL er klar til at oprette en netværksgruppe, hvor overvægtige kan diskutere deres fælles problemer og udfordringer. Lotte Kathrine Sørensen og Annette Poulsen har tilbudt at være med i en sådan gruppe, hvis interessen er der. Send en til hvis du er interesseret i at deltage i en sådan netværksgruppe. ugentligt møde med en diætist samt speciel mad i kantinen. På et halvt år tabte Lotte sig 400 gram, mens Annette smed 3-4 kilo. Det var en vanskelig samtale både for os, men ikke mindst for lederen. Lederne er vant til vanskelige samtaler om arbejdet, men når det kommer til meget private ting som overvægt, så er de usikre og har svært ved at finde et ben at stå på, mener Lotte Kathrine og Annette. Men vigtigere er det, at når ledelsen vælger at sætte fokus på problemer med overvægt, så skal det også være helhjertet arbejdsgiveren skal gå 100 pct. ind for sagen. At tilbyde slankehold med et ugentligt besøg af en diætist gennem seks måneder er slet, slet ikke nok, når man er svært overvægtig. Man skal starte med det psykologiske, mener de to. Hvis ikke man er motiveret og får styr på sit liv, så nytter diætisten og slankeretterne intet. Svær overvægt skyldes en regulær og sygelig spiseforstyrrelse, understreger de og det skal både selskaber og samfund forstå. Overvægt skal ganske enkelt anerkendes som spiseforstyrrelse! De finder det urimeligt, at medarbejdere får støtte til rygestop og at der bruges meget store ressourcer på at hjælpe ofre for alkoholisme, stofmisbrug og ludomani, mens der ikke er ressourcer til at hjælpe medarbejdere med alvorlige spiseforstyrrelser. Når dette er sagt og understreget så er både Lotte Kathrine og Annette i dag utrolig glade for, at Alm. Brand i sin tid valgte at bryde alle tabuer og prikke til dem med tilbuddet om slankeforløbet. Selv om det ikke gav det store vægttab, så var det sparket, som fik dem i gang. Vil gerne hjælpe andre Hvis der er ét område, hvor Lotte Kathrine og Annette er krystalklare i deres udmelding, så er det om, hvad der skal til, for at en svært overvægtig skal kunne komme videre i sit liv: Støtte! De to gennemførte det omfattende forløb, der startede med vægttab og siden operationen og den omlægning af deres livsførelse, som fulgte med, fordi de havde hinandens støtte og kunne dele problemer og glæder. Derfor er de også klar til at hjælpe andre i samme situation, bl.a. gennem GP-foreningen, der er en patientforening for alle, der har fået foretaget en Gastric Bypass operation. De er også klar til at rykke ud, hvis der er medlemmer af DFL, som ønsker at tale om, hvad en operation kræver og hvad den gør for ens liv. For det er ikke lutter lagkage, men glæderne overstiger langt problemerne. Tekst og foto: Lars H. Knudsen 8 Forsikring Nr

5 Hos Nordea siger de Just do it! Sund hverdag er ikke et frynsegode. Det er en bevægelse, der understøtter Nordea Liv & Pensions strategiske ambition om at blive Danmarks bedste arbejdsplads i pensionsbranchen. I 2010 blev de Danmarks sundeste arbejdsplads. Tilbage i 2009 satte Nordea Liv & Pension fokus på sundhed og siden har de hævet stemmen i sundhedsdebatten. En af erfaringerne er, at sundhed på arbejdspladsen har et langt større potentiale end blot dalende sygefravær. En anden erfaring er, at sundhed ikke behøver at koste urimeligt meget. Man kan komme langt med de sundhedstiltag, man allerede har og så ellers iscenesætte dem, så alle ser, at de er der og bruger dem. Der er ingen grund til at være bange for at lade medarbejderne selv tage ansvar gennem at investere deres egen tid i sunde vaner og være med til at betale for dem. For når man virkelig vil noget, investerer man også gerne selv. Sundhedsprogrammet Filosofien hos Nordea er, at virksomheden sætter rammerne for en sundere hverdag, men at det herefter er op til den enkelte at investere tid og penge i egen sundhed og trivsel. Som pensionsselskab får man et bredt indblik i danskernes sundhed eller mangel på samme. Og ud fra den filosofi har Nordea Liv & Pension udformet et strategisk projekt i stedet for blot at være et medarbejdergode, som mange virksomheder allerede tilbyder deres medarbejdere. Energi er succesen Sund hverdag er ikke blot et projekt, der skal sænke sygefraværet, men et initiativ, der skal øge trivslen og energien. Derfor skal resultatet ikke aflæses på bundlinjen, men i medarbejdertilfredshedsmålingen. I selskabet handler sundhed ikke om, hvor meget du vejer. Det handler om, hvordan du har det og om at øge energien og styrke kulturen. I Nordea Liv & Pension gælder det om at leve det liv, man vil både på arbejdet og derhjemme. Der er ikke nogen løftet pegefinger. Der bliver ikke dikteret noget, blot sat nogle gode rammer og givet plads til forskellighed. Vi har stadig en sodavandsmaskine, hvilket mange undrer sig over. Og så er der koldtvandshaner som det sunde alternativ, fortæller Trine Thorn, som står i spidsen for afdelingen People & Communications, der er ansvarlig for sundhedsprogrammet. Vi har været på en energirejse fra 2009 til 2011 med forskellige tiltag over årene. I 2010 lykkedes det at få 10 pct. af medarbejderne til at gå til meditation, som var en af de ting, man kunne deltage i. Fiskebilen kommer Medarbejderne hos Nordea Liv & Pension spiser som de fleste andre danskere - ikke så meget fisk. Derfor blev det arrangeret, at der en gang om ugen kommer en fiskebil, hvor medarbejderne kan købe frisk fisk. For at skubbe det i gang lavede man konkurrencer om den bedste fiskeopskrift og gæt en fisk. Alle fik desuden et billede af en fisk og en dåse makrel. Det gav en god dialog om fisk og hele ideen omkring at have en sund livsstil. Der har kun været få skeptikere i selskabet og de lader sig efterhånden overbevise: de deltager måske ikke selv, men er dog interesserede i projektet og deres kollegers resultater. Den sunde kommunikation En vellykket intern kommunikation har betydet, at mere end hver tredje medarbejder har deltaget i sund hverdag projektet. Siden januar 2009 har man i Nordea Liv & Pension vedholdende inddraget medarbejdere og ledere i kommunikationen af sundhedsprogrammet. Nina Frimodt-Møller er Corporate Health Manager og sidder også i People & Communications. Hun slår fast, at tilbuddene skal være i medarbejdernes bevidsthed hele tiden, for hvis de ikke ved, de findes, så bruger de dem ikke. Medarbejderne selv er brugt som rollemodeller gennem udnævnelse af 28 sundhedsambassadører, der gennemgik et 16 ugers langt VIP-forløb med personlig træner og snak om motivation. Til gengæld skulle de formidle deres personlige erfaringer og oplevelser til kollegerne. Lederne på alle niveauer er vigtige i den omfattende kommunikationsstrategi, der har klædt dem på med særligt ledermateriale. Eksempler på kommunikationen er en sundhedsfilm, sundhedsbogen, events, portrætter af sundhedsambassadørerne, et sundhedsunivers på intranettet, plakater på fællesarealer samt direktørens kommentarer på intranettet. Trine Thorns bedste råd til andre er: Tænk stort uden at det koster stort. Og så ellers: Just do it! Tekst: Suzanne Foverskov Foto: Nordea og Suzanne Foverskov 10 Forsikring Nr

6 Ja, det gør man da og tilmed i bogstaveligste facon, når vi taler om Helle fra Topdanmark. Hun så lyset efter et DFL foredrag, hvor Chris McDonald talte om kost og motion. Og nu er hun slet ikke til at stoppe igen. Løber man efter Tag til Frederikssund og tab dig Efter at have set hvor hurtigt de overflødige kilo raslede af hendes veninde uden at gøre alverden for det blev Gry motiveret til selv at gå i gang med at smide nogle kilo og få en bedre kondi. 15 år. Efter ti minutters opvarmning går man i gang. Man er på et hold med ni personer og en fælles træner. Træningen foregår til høj musik, og ellers er det ved hjælp af de samme maskiner, som man ellers kender fra typiske I Topdanmark bliver alle medarbejdere hvert år tilbudt et sundhedstjek, og Gry fortæller, at der i hendes sundhedsrapport tidligere har stået at en sund livsstil er en god investering i din fremtid. Jeg har fået det meget bedre med mig selv. Både fordi at jeg har tabt mig, men også fordi min kondition er blevet væsentlig forbedret. Gry Holmgaard DFL s foredrag? Alle ved, at det er sundt at dyrke motion, men det kan være svært at komme i gang. Nogen sammenligner det med en slankekur. Man vil rigtig gerne og man har de bedste intentioner, men undskyldninger er der altid masser af. Alligevel sker det, at en begivenhed kan ændre ens liv og det var, hvad der skete for Helle Stewart fra Topdanmarks skadekontor i Odense, hvor hun i øvrigt lige har haft 25 års jubilæum. Investering i fremtiden Helle har længe haft et stort ønske om at komme i gang med at dyrke motion, men undskyldningerne overvandt hver gang. For et år siden, var Helle til et foredrag med Chris McDonald arrangeret af DFL s regionsnetværk og han vakte hendes interesse. Dagen efter hans foredrag, tog jeg mine løbesko på og startede prustende op i det små. Jeg ved ikke, hvad Chris McDonald konkret gjorde udover at fortælle en masse ting, som jeg egentlig godt vidste i forvejen. Han fortalte, at det er vigtigt at investere i alderdommen i form af blandt andet motion og søvn. For mig var det lige det, der skulle til og den dag i dag er jeg stadig overbevist om, at det var på grund af ham og hans foredrag, at jeg begyndte at løbe. Og stadig løber, fortæller Helle, der er 45 år, gift og mor til to voksne sønner, der er flyttet hjemmefra. En svær opstart Helle har for mange år siden dyrket løb, men slet ikke på samme høje niveau som nu. I starten var det svært, for det kræver en stor portion overvindelse og standhaftighed, før det bliver en fast del af hverdagen. Jeg husker, hvor svært det var at komme i gang. At komme ud, blive ved og ved, og ikke give op. I vinters var der dage, hvor jeg kom hjem med frost i håret, men jeg havde besluttet mig for, at denne her gang skulle det lykkes og nu kan jeg fejre mit ét års løbejubilæum og det er fantastisk, siger Helle glad. Løb skaber glæde For Helle er hendes løb nu lig med velvære. Tilfredsstillelsen ved at være i god form og glæden ved at løbe har tilmed haft den sidegevinst, at det har betydet færre dage med hovedpine. Min filosofi er, at man som udgangspunkt kan alt, hvad man sætter sig i hovedet. Hvis du sætter dig et mål, og vil med hovedet, så er din chance for succes også rigtig stor. Jeg tror på, at mange af de ting, vi gør, styres af vores sindstilstand og det gælder, uanset om det er arbejde, motion eller andet. Sindstilstanden kan man påvirke positivt gennem glæde. Når motion giver glæde og kan påvirke ens sindstilstand, er det jo oplagt at udnytte det. Og så får man også alle de andre ting med i købet, slutter Helle Steward. Tekst: Trine Zappe Foto: Modelfoto, photos.com Gry Holmgaard er absolut en køn og smart pige nu tilmed også lettet. Faktisk lettet for omkring ti kilo efter blot seks måneders sundere livsstil. Til daglig arbejder Gry i en skadeafdeling på Topdanmarks hovedkontor i Ballerup. Det så let ud Min veninde startede i Frederikssund Livsstilscenter, og efter kort tid raslede kiloene af hende. Det skete selvom hun kun trænede en times tid to gange om ugen. Jeg blev motiveret af, at man ved at yde en så forholdsvis lille indsats, kunne tabe sig så hurtigt, fortæller Gry. Det er en speciel træningsform som Frederikssund Livsstilscenter udbyder. Den går ud på, at man træner i intervaller efter ens pulsalder: selv om man er 50 år, kan man for eksempel godt have en puls svarende til en på fitnesscentre. Det er en hård times træning, og i det sidste interval skal man ligge på 95 % af ens maksimale puls. Deprimerende start Man tilmelder sig et forløb på seks ugers varighed, hvor man starter med at blive vejet. Sidst i forløbet bliver man igen vejet, og får desuden lavet en konditest. Efter tolv uger havde Gry taget på i fedtmasse og tabt sig i muskelmassen: Det var vanvittig deprimerende, og den eneste forskel i perioden var, at jeg var begyndt at spise morgenmad og dyrke motion, fortæller Gry. Efter noget tid kommer hun dog i tanke om, at det også var i den periode, at hun havde holdt sommerferie, og blandt andet havde været til Vig Festival. Bedre selvværd Men nu går det fremad! Indtil videre har Gry trænet i et halvt år, og glæder sig over, at hun allerede har tabt sig knap ti kilo. Jeg har fået det meget bedre med mig selv. Både fordi at jeg har tabt mig, men også fordi min kondition er blevet væsentlig forbedret. Nu bliver jeg ikke længere forpustet af at tage trapperne til femte sal, og det rigtig fedt, tilføjer Gry. Gry har netop været til et nyt sundhedstjek, og nu står der; Du tænker en del over dit helbred, og det kan ses flot!. Gry supplerer med, at det er fedt med sådan en tilbagemelding, og en motivationsfaktor i sig selv, at man kan se, at ens indsats har båret frugt. Stadig plads til en tur i byen Gry er ikke blevet en fanatisk sundhedsfreak, og der er stadig plads til en bytur med vennerne og et stykke kage i ny og næ. I stedet prøver hun at spise knap så meget som tidligere og ellers at vælge det sundeste alternativ. Det kan for eksempel være kun at spise et halvt stykke kage eller tage skrabet smør på sit rundstykke. Den eneste ulempe, som jo også er en kæmpe fordel er, at det er dyrt i nyt tøj. Tøjet er nu blevet alt for stort, og det kommer til at koste mig en ny garderobe, slutter Gry. Tekst og foto: Trine Zappe Du kan læse mere om Frederikssund Livsstilscenter og deres træningsform på 12 Forsikring Nr

7 Forsikring fangede ernæringseksperten Christian Bitz midt i madlavningen og fik en snak om de udfordringer, det moderne menneske har, når familie, karriere og sund livsstil skal gå op i en højere enhed. Realistisk sundhed ifølge Bitz: Også plads til Mormor-faktoren Gå efter de mindre og realistiske forandringer frem for totale livsstilsforandringer, mener Christian Bitz, hvis du vil styrke din sundhed. At leve i en travl hverdag er ikke en fremmed situation for Christian Bitz, den selvudnævnte sundhedsrealist, der for tiden har stor succes med sine bøger, foredrag og tv-optræden. Uanset medie slår han et slag for en mere realistisk tilgang til et sundere liv. Forsikring måtte prøve flere gange, men fanger omsider Christian midt i madlavningen, men det er bestemt ingen hindring: Christian multitasker ubesværet derudaf, mens vi taler om sund livsstil og kost. Hvad er det moderne karrieremenneskes udfordring i at bevare en sund livsstil? Vi har så travlt med arbejde, børn og fritidsaktiviteter, at det kan være svært at balancere det hele. Vi mangler at prioritere det. En løsning kan være, at man er mere realistisk med det, man kan nå. Man skal ikke gå rundt og have dårlig samvittighed over mangel på motion eller over, at man burde spise sundere mad, mener Christian. At lave en plan, for hvordan man bliver lidt sundere, er bedre end at lave en alt for optimistisk plan om store omlægninger af madvaner og om at blive elitemotionist, for så risikerer man at opgive på forhånd. Kan arbejdsgiveren blande sig? Christian roder lige lidt med madlavningen En anden måde kan være, at arbejdsgiverne tager mere ansvar både i arbejdstiden og udenfor. En arbejdsgiver kan sende folk hjem med sund take away eller tilbyde sundere mad i kantinen. Jeg kender for eksempel et firma på Fyn, der lukker arbejdspladsen ned én time om dagen, for at de ansatte kan dyrke motion. Alle bortset fra en enkelt ansat deltager vist nok. Det er jo et flot tilbud. Men Christian, hvor meget synes du egentlig, at en arbejdsgiver kan tillade sig at blande sig i medarbejdernes liv? Den moderne arbejdsgiver kan godt tillade sig at tage et ansvar, også når det er upopulært. Det kan være i form af at skabe en sundere kantine, ved at tilbyde sundere eftermiddagssnacks og så ellers fjerne fredagskagen og sodavandmaskinen. Mormor-faktor hos Lærerstanden Christian Bitz har været med til at ændre på kantinen i Lærerstandens Brandforsikring. Hvordan gik det egentlig? Lærerstandens Brandforsikring bad mig om at hjælpe med at lave om på deres kantine, hvilket skete i samarbejde med de ansatte i kantinen. Før havde de en omfattende kostpolitik, som jeg nu har skrevet om, så den er mere simpel og realistisk, fortæller han. De ansatte i kantinen har travlt og de har jo også et budget, de skal passe. Da jeg overvejede, hvordan man kunne omlægge kantinen, så skulle jeg se på både penge og muligheder, men også på hvad folk gerne ville have. I Lærerstandens Brandforsikring har Mad med Mormor faktor været rigtig populær - for eksempel smørrebrød. Det er normalt ikke det sundeste, så jeg valgte at forsøge at bibeholde det men i en sundere udgave. Nu laver de smørrebrød med salat og carpaccio og hjemmeremo, frem for en klassisk højtbelagt roastbeef. Forsigtige med at blande sig Birgitte Tausen, økonomidirektør hos Lærerstandens Brandforsikring, siger, at selskabet længe har haft fokus på sundhed men har været forsigtige med, hvad man ville blande sig i. Det var hovedsagligt ledelsen, der tog beslutningen om, at vi skal have mere fokus på sundhed, men det har været diskuteret med medarbejderrepræsentanterne i både samarbejdsudvalget og i vores kantineudvalg. Sammen mener vi, at vi kan tillade os at have en holdning til, hvad man som arbejdsgiver tilbyder medarbejderne. Vi har tidligere fået forslag om at have slikmaskiner stående, men det har vi sagt nej til. Vi har også fjernet sodavand. Vi har overvejet meget, hvordan vi ville gribe det an, for eksempel har vi overvejet at inddrage diætister. Vi valgte dog at benytte Christian Bitz og kokken Claus Holm, da de sammen har en meget bred viden om ernæring og tilberedning. Samtidigt matcher deres realistiske tilgang til øget sundhed og fokus på de gode råvarer vores ønsker. Tanken var at få inspiration: vores kantinepersonale drøftede kostpolitikken og de havde en workshop om råvarerne. Vi er nu blevet meget leverandørkritiske, da vi vægter gode råvarer meget højt, forklarer Birgitte Tausen. Blandet modtagelse Jeg var med til at holde en række workshops og der blev det umiddelbart taget godt imod ændringerne af kantinemaden hos Lærerstandens Brandforsikring - men det kan jo være, at de sagde det, fordi jeg var til stede, siger Christian Bitz. Men jeg er oprigtigt overbevist om, at både de ansatte og kantinepersonalet er glade for de nye tiltag. Maden er stadig god i stil med tidligere men sundere og kantinepersonalet har været glade for at blive udfordret og få nye værktøjer. Når man spørger Birgitte Tausen, om kantinepersonalet har taget godt imod den sundere kost, svarer hun, at det var lidt blandet i starten. De var lidt skeptiske men er nu blevet meget mere eksperimenterende. Sidste gang, vi havde besøg af Christian, var i januar, så vi har rykket os meget siden og virkelig ændret os. Tag for eksempel noget så enkelt som dressinger, nu har vi kun nogle enkelte olier og eddiker stående, men dog også færdige dressinger, hvor kravet er, at de maksimalt må have ti procent fedt. Det er meget sundere og mere lækkert end det vi havde før. Vi kan ikke gøre alle tilfredse, men vil gerne vise, at sund mad kan være rigtig god. Der er dog også traditioner omkring maden, som vi gerne vil bibeholde og synes, at der skal være plads til. Eksempelvis at man kan smøre sig en rugbrødsmad, som man selv vil have den. Også plads til stegt flæsk Hos Lærerstandens Brandforsikring mener man dog ikke, at man er gået hen og blevet sundhedsfanatiske på baggrund af den nye kostpolitik. Godt nok siger de nye regler, at man ikke må stege i margarine eller lave mad, der indeholder transfedtsyrer, men som Birgitte Tausen formulerer det: Sundhed er vigtig, men vi serverer stadig gode oste og en gang om ugen er der kage. En sjælden gang afviger vi også fra kostpolitikken, da der er et stort ønske om at få stegt flæsk og persillesovs, så det kan vi stadig godt finde på at servere. Tekst: Rune Sixtus Bruhn Foto: Polfoto 14 Forsikring Nr

8 Codan tænker sundhed på jobbet: Ud af boksen Hos Codan vil man ikke være formynderiske, men skabe gode rammer for en sund livsstil bl.a. med sund kantinemad, motionscenter og en mængde tilbud til medarbejderne. Danske virksomheder har efterhånden et væld af sunde tilbud til medarbejderne - sund mad i kantinerne, frugt, for slet ikke at tale om at mange virksomheder gør det billigt eller helt gratis at gå til fitness, ofte i virksomhedens eget lækre motionscenter. Der findes løbeklubber, firmagolf og meget, meget mere. Glade medarbejdere, der trives på arbejdspladsen både jobmæssigt og socialt, er også effektive medarbejdere. Så de mange sundhedstiltag har dels sigte på at højne medarbejdertrivslen, men samtidig at gøre arbejdspladsen mere attraktiv og tiltrække de bedste medarbejdere. I Codan har man en kantine med sund mad, hvor fedtprocenterne så vidt muligt er holdt nede. Og så har man eget motionscenter, hvor medarbejderne kan træne mod en nærmest symbolsk betaling. Sundhed skal være socialt og spændende Det findes jo også mange andre steder, men Codan har desuden tænkt ud af boksen : For at gøre motion og sundhed mere socialt og spændende bliver der arrangeret Codan OL, motionskonkurrencen Udfordringen, Arctic Challenge foruden en regulær sundhedsuge. Disse tiltag har alle til formål at støtte medarbejderne i en sundere livsstil med mere motion - og dermed også højne trivslen. I Codan ønsker vi ikke at være formynderiske, men at inspirere til og skabe gode rammer for en sundere livsstil. Med det udgangspunkt har vi valgt at satse på forskellige projekter, der alle har fokus på sundhed som drivkraft, forklarer Poul Hansen, HR chefen i Codan. Sundhedsugen i Codan kickstartes med Codan Løbet, som ca. 40 pct. af Codans medarbejdere deltager i ikke mindst fra topledelsen. Ny madpolitik i kantinen Der er stor efterspørgsel på disse aktiviteter fra medarbejderne, og det er også medarbejderne selv, der lægger et stort arbejde i blandt andet at arrangere sundhedsugen i Codan, fortæller Poul Hansen. I Codans kantine har man i 2010 indført en mad og måltidspolitik, og den fortæller kantineleder Berit Sand gerne om: Med den nye politik har vi gennemført en generel ændring af madlavningen i kantinen. Vi serverer mere grønt og vores madlavning er ud fra princippet mindre fedt og mindre sukker. Vi har dog stadig et bredt udvalg, så der tages hensyn til folks forskellighed. Nyt er det også, at vi har sat Y-tallerkener frem med tre rum, så medarbejderne kan dele måltidet op efter kostpyramidens principper. Kommunikationen er vigtig Vi har netop lavet en tilfredshedsundersøgelse, forklarer Berit Sand. Resultatet af undersøgelsen bliver brugt til at forbedre kantine driften og kommunikationen til brugerne af kantinen. Jeg tror på, at netop kommunikationen er vigtig. Vi kommunikerer til brugerne Poul Hansen, HR chef Berit Sand, kantineleder af kantinen i foldere, der lægges på bordene i både kantinen og vores café. Der har været en overvældende positiv respons omkring implementeringen af den nye sund-mad-politik. Generelt er brugerne af kantinen meget glade for at have det sunde alternativ som en valgmulighed. Jeg kan derfor konkludere, at såvel politikken som kommunikationen har været en succes. Prøv det hele I sundhedsugen omdannes kontoret til ét stort sundhedsområde. Hver dag er der mange forskellige sundhedsaktiviteter, som medarbejderne kan deltage i og lade sig inspirere af tilmed i arbejdstiden. De kan prøve kræfter med de mange tilbud i vores fitnesscenter, deltage i konkurrencer, få sundhedstjek og hente råd fra eksperter om alt fra ergonomi over sunde smoothies til korrekt brug af hjertestartere, fortæller Berit Sand. Derudover serverer kantinen sund og smagfuld mad samt giver tips og inspiration til madlavningen hjemme sammen med forskellige gæstekokke. Kantinen oplever en større og større efterspørgsel fra medarbejdere på at få opskrifter på de sunde retter, der serveres. Derfor er vi begyndt at lægge opskrifter ud på intranettet sammen med tips og tricks til medarbejdernes egen madlavning. Kom i gang med at løbe Jens, der er ansat i Codan, havde i længere tid haft lidt svært ved at komme i gang med at løbe. Da sundhedsugen i år blev skudt i gang med et løb, så han chancen for at komme godt i gang. Det var en stor tilfredsstillelse at gennemføre løbet og føle sig ligeværdig med alle mine kolleger. Der var en helt speciel stemning og alle var meget sociale - og tilmed helt ens at se på, da jakkesæt, cowboybukser, kjoler og stiletter var udskiftet med Codan træningstøj og løbesko. Gennem hele sundhedsugen deltog Jens i arrangementet Løb rundt om Søerne hver dag: skridt daglig Nu havde jeg fået blod på tanden og da sundhedsugen sluttede, fortsatte jeg med at løbe to til tre gange om ugen. Da konkurrencen Arctic Challenge skridt konkurrencen blev lanceret i Codan - både som del af en global skridttællingskonkurrence og som intern konkurrence - var jeg frisk. Jens blev en del af en gruppe på fem, der tog udfordringen alvorligt og deltog aktivt i konkurrencen. Fra 9. maj til 30. juni gik hver af gruppens medlemmer dagligt omkring skridt. De vandt den lokale konkurrence og blev nr. 30 i den globale konkurrence. Den største sejr for mig er, at jeg har tabt 12 kilo og fået sundere madvaner. At vi i kantinen har muligheden for at vælge det sunde alternativ har været en stor hjælp til vægttabet, siger Jens. Powerwalk om søerne Sammen med en kollega fortsætter Jens med at gå. Hver dag i frokostpausen tager de en powerwalk rundt om søerne i København. Derudover løber han fortsat efter arbejde to til tre gange om ugen. Codans indgangsvinkel til øget sundhed og bedre motionsvaner samt det, at selskabet vælger at satse på at højne medarbejdernes trivsel gennem sundhed og motion, er bare et ben i deres strategi omkring sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø. For Jens har Codans fokus på sundhed virket motiverende, trivslen på arbejdspladsen er forbedret og samtidig er hans livsstil blevet sundere. Jens mærker selv, at han nu har overskud i hverdagen til at motivere sine kolleger og ikke mindst sig selv. Tekst: Emmelli Horn Foto: Codan 16 Forsikring Nr

9 Pyramiden vendes på hovedet Sundheden i Top Topdanmark har indført en sundhedspolitik og igangsat en række sundhedsfremmende tiltag. Men hvorfor skal selskabet nu blande sig i medarbejdernes sundhed, og hvad synes medarbejderne om det? Ud med kartofler, hvidt brød samt hvide ris og pasta. Vi siger velkommen til den omvendte kostpyramide, som sætter fuldkornsprodukter, nødder og planteolier på det sunde menukort. Hver tredje danske kvinde og næsten hver anden danske mand er overvægtige. Måske skyldes det, at vi gennem årene har fået prædiket den gamle kostpyramide, som også kaldes Brugsens Kostpyramide. Den nyeste forskning fra USA viser nemlig, at det er en helt anden kostpyramide, der bør hænges op på køleskabsdøren, hvis man vil sikre den slanke linje og helbredet på lang sigt. Det overraskende ved den nye kostpyramide er, at vi skal spise mere omega 3 fedtsyre den findes i fede planteolier fra oliven og hørfrø og også flere fede nødder. Derimod skal vi virkelig passe på med kartofler, hvide ris, pasta og franskbrød. Vend kostpyramiden på hovedet Den amerikanske Harvardforsker Walter Willett har foreslået, at vi vender kostpyramiden på hovedet og har dermed sat gang i debatten om hvilke kost-råd, der er de optimale. Han foreslår, at vi dropper kartofler og fiberfattige kulhydrater som hvidt brød, hvide ris og hvid pasta til fordel for en kost, som består af fuldkornsprodukter, flere nødder, avokadoer og planteolier. Walter Willett har med sin nye kostpyramide sat gang i debatten, både i USA og herhjemme. For er der virkelig tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for at skære drastisk ned på det lyse brød, hvide ris, kartofler og pasta og kun vælge fuldkornsudgaverne og supplere med masser af planteolie? Kartofler i samme båd som slik Willetts kostpyramide er blevet døbt den omvendte kostpyramide, fordi den flytter stivelsesrige fødevarer fra bunden med basiskosten op til toppen til de mere forbudte, usunde fødevarer. I den gamle kostpyramide fra FDB/Brugsen, som egentlig stammer fra USA s fødevaredirektorat, er grundkosten rig på komplekse kulhydrater, dvs. masser af kartofler, gryn, ris, pasta og brød. Willett går så vidt som til at sætte hvide ris, hvidt brød og kartofler i samme bås som slik i toppen af kostpyramiden. Den nye kostpyramide fornægter dog ikke fuldstændig de kulhydratrige fødevarer de skal bare være så uforarbejdede som muligt, og bare det er fuldkornsprodukter, såsom naturris og fuldkornsbrød, så er det i orden. Den varme kartoffel Baggrunden for Willets anbefaling om at undgå lyst brød, kartofler, pasta og hvide ris er, at de har det, man kalder for et højt glykæmisk indeks. Det betyder, at det er fødevarer, som hurtigt optages fra tarmen og kommer ud i blodet, så blodsukkeret stiger hurtigt. Ifølge Willett resulterer de høj-glykæmiske fødevarer i store udsving i blodsukkeret med øget appetit og højere kropsvægt til følge. Set med danske øjne kan det også være svært at komme udenom ikke mindst kartoflen, der stadig indgår som en fast bestanddel af aftensmåltidet hos mange danskere. Og ikke uden grund, for trods sit høje glykæmiske indeks er kartoflen en stivelses- og fiberrig fødevare, som mætter godt. Det har vist sig at være den fødevare blandt de stivelses- og fiberrige fødevarer, som mætter bedst. Også mange ligheder Selv om der er væsentlige forskelle mellem Willetts kostpyramide og de gamle kostråd, er der også en del ligheder mellem de to. Der er f.eks. enighed om, at man skal spise masser af frugt og grønt, at regelmæssige fiskemåltider og kalciumholdige madvarer er væsentlige elementer i en sund kost og at der skal spares på de søde sager. Gør man ikke det, så kan der vise sig en række negative helsekonsekvenser, herunder diabetes type 2 (gammelmandssukkersyge), overvægt, højt blodsukker, reumatiske lidelser og mave-tarmlidelser. I fattige lande, hvor kosten er domineret af ris eller andre kulhydrater, får befolkningen sjældnere den slags sygdomme, men til gengæld bliver de sjældent så høje og rammes oftere af alvorlige infektioner og underernæring. Tekst: Lone Clausen Topdanmark bruger Health Group til at udføre sundhedstjek, her på Simon Galmar I Topdanmark tilbydes medarbejderne hvert år et sundhedstjek. Efter det årlige tjek i 2010 blev det besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle se på sundhedsfremmende tiltag. Gruppen var repræsenteret med repræsentanter fra HR og personaleorganisationerne og den 22. juni i år startede kampagnen Sund i Top. Naturligt med en sundhedspolitik Der kan være mange grunde til, at selskaberne gør noget på sundhedsområdet. Hos Topdanmark siger Søren Pahl, der er HR-direktør, at der var to overordnede begrundelser: For det første er vi et forsikringsselskab, som ønsker at gøre noget ved Health Care området. Der er tænkt mange spændende tanker ind i Health Care området på tværs af vores skadeforretning og vores livforretning. Derfor synes vi, at det vil være meget nærliggende, at vi tager egen medicin, og vi på den måde bliver en stærk samarbejds partner med Topdanmark Liv og Pension inden for området. For det andet har vi allerede i dag mange personalepolitikker som eksempelvis kompetencepolitik, mangfoldighedspolitik, seniorpolitik og nu har vi også en sundhedspolitik, fortæller Søren. Et væld af tilbud Sundhedsportal, anonym stressrådgivning, rygestop-kurser, foredrag, løb og stavgang med instruktør er blot nogle af de mange tilbud til Topdanmarks medarbejdere. Desværre har det vist sig at være lidt af en udfordring at få medarbejderne til at melde sig til løb og stavgang. Til gengæld har foredragene om den sunde livsstil med Eskild Ebbesen og rygestopkurserne været en stor succes. En sund virksomhed kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi som virksomhed får igangsat en proces og at vi sammen med ledere og medarbejdere på sigt kan nå en positiv effekt heraf. Målet med vores sundhedsinitiativer er, at vi kan motivere vores medarbejdere til at passe godt på sig selv og dermed medvirke til en styrket livskvalitet. Det håber jeg meget vil lykkes, siger Søren og fortsætter: Vi tror og håber på, at vi gennem en målrettet indsats kan bidrage til et styrket engagement, en styrket arbejdsglæde og et reduceret sygefravær. Sundhedspolitikken har en bred forankring. Vi har et permanent udvalg under SU, som har indstillet politikken til SU. Vi spurgte endvidere til vores medarbejderes interesser, ønsker og ideer til sundhedsinitiativer i vores trivselsmåling. Mange medarbejdere tog del i denne del af undersøgelsen og der kom rigtig mange gode forslag. Selskaberne må gerne blande sig Det er altid en balancegang, om man blander sig i private anliggender, når der iværksættes nye tiltag. Det gælder især på et område som sundhed, hvor der næsten er lige så mange meninger, som der er ansatte. I forbindelse med at DFL i maj måned sendte et spørgeskema ud til de kommende overenskomstforhandlinger, blev der blandt andet spurgt om følgende: Hvad synes du om, at arbejdspladsen blander sig i din livsstil og sundhed? DFL medlemmer i Topdanmark Hvis undersøgelsen taler sandt, så synes langt størstedelen af både Topdanmarks medlemmer og samlet set alle DFL s medlemmer også, at det er ok eller også er de ligeglade med, at selskabet blander sig. Det må siges at være positivt i forhold til de sundhedsfremmende tiltag, som er sket den seneste tid hos Topdanmark. De medarbejdere, der har deltaget i forskellige initiativer, er meget positive og synes godt om, at Topdanmark tager ansvar. Til spørgsmålet, om hvor langt Søren Pahl som HR-direktør synes, selskabet kan gå i sine anstrengelser for at sikre medarbejderne et bedre liv, svarer han: For os handler det om at påvirke vores medarbejdere til at tage stilling til deres sundhed og forhåbentlig den vej rundt blive motiveret til at foretage nogle ændringer af vaner til noget, der bidrager til en sundere livsstil. Vi stiller nogle muligheder til rådighed og så er det op til vores medarbejdere at gøre brug af tilbuddene. Tvang har vi ikke noget af, slutter Søren Pahl. Tekst: Trine Zappe Alle DFL medlemmer Det er OK 58,36 % 59 % Det synes jeg ikke om 19,92 % 21 % Jeg er ligeglad 21,73 % 20 % 18 Forsikring Nr

10 Europa i krise Den økonomiske krise stod højt på dagsordenen hos UNI Europe, hvor 700 deltagere på konferencen klart forstod budskabet om, at Europa står ved en dybt alvorlig korsvej. Af Lone Clausen, næstformand for DFL Europæisk sammenbrud eller mere europæisk statsdannelse. En bæredygtig fremtid eller et "race to the bottom. Europa står over for den værste økonomiske krise i 50 år. Overalt er der krav om lønnedgang, arbejdsløsheden stiger og pensionsalderen sættes op det bliver ikke nemmere at være europæer! Union, Vision, Action var konferencens slogan og den havde deltagelse af omkring 700 deltagere fra 35 europæiske lande, som repræsenterede 168 fagforeninger i servicesektoren. Opbakning til europæisk samarbejde Konferencen vedtog det politiske program i UNI Europe for de næste fire år: at arbejde for en bæredygtig vækst, som alle får del i, for stabile og bæredygtige arbejdspladser uden social dumping og endelig for et samarbejde på tværs af grænser også inden for de store tværnationale koncerner. Overordnet var der fuld opbakning til mere europæisk samarbejde for bevarelse af en stærk europæisk social model, hvor fagforeningerne tager medansvar for en bæredygtig Ungdommen i Toulouse Af Rune Sixtus Bruhn, formand for DFL Ungdom og styregruppemedlem i UNI Europa Youth I min egenskab af formand i DFL Ungdom og styregruppemedlem i UNI Europa Youth, var jeg med på UNI kongressen i Toulouse. Mit hovedformål var at sikre, at ungdommen kom på dagsordenen. Ud af alle deltagerne var mindre end en halv procent under 35 år. Det er svært som ungdomsrepræsentant at føle, at vores interesser varetages tilstrækkeligt, når fagforeningerne ikke har unge med på deres store møder og kongresser. Med stolthed vil jeg gerne understrege, at det ikke er tilfældet i DFL, der bakker godt op om vores ungdomsarbejde. Demonstration for de unge Jeg benyttede kongressen til sammen med mine kolleger i UNI udvikling. Det skal blandt andet ske gennem trepartssamarbejde. Fælles mindsteløn? Der blev også diskuteret en fælles europæisk mindsteløn, som særlig for os i Norden var problematisk. Det skyldes, at aftalemodeller, kultur og lønniveauer er vidt forskellige omkring i Europa. Også den økonomiske krise blev diskuteret. Der var enighed om retningen for et mere socialt Europa, men der var forskellig opfattelse af, hvordan vi når dertil. Der var især uenighed omkring Eurobonds (europæiske garanterede obligationer) og etableringen af en europæisk bank. Ikke mindst gav ordvalg som vi har brug for Eurobonds anledning til diskussion. Her mente nogle, at Eurobonds kan gøre det enklere at indføre fælles regulering mod spekulationer, som skal medvirke til at sikre, at nationale økonomier ikke kollapser. Andre så nogle negative scenarier omkring EU s indflydelse på reguleringer og kontrol i et økonomisk trængt Europa. For hvad er Eurobonds for noget og hvad betyder de for os og for vore medlemmer? Her viste forskellene mellem Syd- og Nordeuropa sig tydeligt. UNI Europa vil nu også arbejde for EU regulering, der skal sikre anonymitet, når der rapporteres om uregelmæssigheder på arbejdspladsen. Endelig blev der taget et vigtigt skridt for ligestilling i UNI Europe, da en vedtægtsændring om at sikre repræsentation af mindst 40 pct. af hvert køn i alle UNI Europe's beslutningstagende organer blev enstemmigt vedtaget. UNI Europe repræsenterer syv millioner medlemmer, hvilket er den største arbejdsstyrke indenfor servicesektoren i Europa. Samtidig er UNI Europa den største demokratiske gruppe i det europæiske civilsamfund. Europa Youth styregruppen at netværke med de andre unge delegerede. Vi afholdt workshops, hvor vi fik udvekslet tips om det faglige arbejde og medlemshvervning. Gruppen gav desuden sin støtte til en ungdomsdemonstration, som tre lokale fagforeninger gennemførte under den sidste dag af kongressen. Ungdomsdemonstrationen havde fokus på den enorme ungdomsarbejdsløshed, der netop nu er i Sydeuropa. Endelig holdt styregruppen sin egen happening, idet vi indtog scenen og forklarede forsamlingen, at man som fagforening bliver nødt til at engagere unge tillidsfolk, såvel lokalt men i særdeleshed også i det overordnede arbejde i fagforeningerne. Uden en ny generation, der er klar til at tage over, risikerer fagforeningerne, at der i fremtiden ikke er kvalificerede folk til at føre arbejdet videre. SMS-forsikring hjælper afrikanske landmænd Mikroforsikringer i Kenya dækker små landmænd ind mod tab af afgrøder på grund af vejrforholdene. Hele forsikringsarbejdet kan klares via SMS. I slutningen af 2009 modtog den kenyanske landmand Jane Gathoni en kort sms, der ganske enkelt reddede hendes dag. Den afrikanske udbyder af mikroforsikring, UAP, sendte Jane Gathoni en betaling på 155 kr. som kompensation for det tab, hun havde lidt på grund af tørke det år. Sådan indleder National Geographic News sin artikel om betydningen af mikroforsikringer i Afrika. Jane Gathoni er en blandt flere end 9500 kenyanske landmænd, der har tegnet mikroforsikringer mod tab som følge af bl.a. klimaforhold. Der er tale om et særligt mikroforsikringsprojekt, Kilimo Salama, som er skabt i et samarbejde mellem organisationerne Syngenta Foundation for Sustainable Agriculture, UAP Insurance samt teleselskabet Safaricom. Navnet betyder sikkert landbrug og Syngenta fonden er den drivende kraft med forsikringsselskabet UAP som partner. Når teleudbyderen Safaricom også deltager skyldes det, at mikroforsikringerne håndteres via mobiltelefoner, hvor landbrugerne scanner stregkoder med telefonens kamera og derefter kommunikerer om deres forsikring via SMS. Betal mens du sår Betalingen for forsikringsordningen opkræves i form af et tillæg på 5 procent, når landbrugerne køber såsæd, sprøjtemidler og gødning. Hvis afgrøderne beskadiges vil forsikringspengene typisk bruges på at købe nye forsyninger, så der også bliver afgrøder i den kommende sæson. Når en landbruger køber forsyninger hos et af de to selskaber, bruges en kameramobil til at scanne en særlig stregkode. Derved registreres omgående en mikropolice hos UAP Insurance alt sammen via Safaricoms mobilnetværk. En mobilapplikation, der er udviklet af Syngenta Foundation, sender derefter en SMS med bekræftelse på forsikringspolicen til landmandens mobiltelefon. Dermed opnås en vigtig ting, nemlig at forsikringsprogrammet bliver enkelt og letforståeligt for landmændene. Klik dig ind på for at finde links til de omtalte artikler og organisationer. Tekst: Lone Clausen Underwriter/Afdelingsleder til Sønderjysk Forsikring Sønderjysk Forsikring G/S er et lokalt forsikringsselskab med hovedkontor i Sønderborg. Selskabet udbyder alle normale former for skadesforsikringer til private, landbrug og erhverv. Vi søger en dygtig underwriter/afdelingsleder til Kundeservice Erhverv, som kan medvirke til at lægge grundstenene til den strategi, der skal sikre selskabet vækst ind i fremtiden. Kundeservice Erhverv består af 6 kunderådgivere og supporterer selskabets erhvervs- og landbrugsassurandører, erhvervs- og landbrugskunder samt eksterne forsikringsmæglere. De overordnede ansvarsområder omfatter: Teknisk underwriting på den lidt større erhvervsforretning Løbende udvikling og vedligeholdelse af selskabet forsikringsprodukter til erhvervssegmentet Kontrol og kvalitetssikring Synlig ledelse indadtil i kundeservice Erhverv Dine kvalifikationer: Du har en teoretisk baggrund svarende til minimum niveau 4 fra Akademiet 3-5 års brancheerfaring Erfaring med personaleledelse vil være en fordel Du er analytisk Du er ansvarsbevidst Har en god evne til at fordybe dig i det tunge forsikringsstof Du er fokuseret på at yde en god service Du har et lyst sind, er positiv og samarbejdsorienteret Du bor i rimelig køreafstand fra Sønderjysk Forsikrings hovedkontor i Sønderborg (i det sønderjyske område) eller er villig til at flytte hertil. Lønnen forhandles individuelt i overensstemmelse med stillingens karakter og dine kvalifikationer. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Erhvervskundechef Henning F. Thomsen på tel Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt pr. brev eller via mail til Læs mere om os på vores hjemmeside 20 Forsikring Nr

11 Infoside Infoside Nyt fra DFL UNGDOM Debatindlæg fra Rune Sixtus Bruhn, formand for DFL Ungdom: Hvad skal de unges rolle være? Som ung har man vel nærmest pligt til at være rebelsk, men i forhold til hvad kan og bør DFL s unge være rebelske og hvad skal rammerne i givet fald være for rebelskheden? Ser man på politiske organisationer og på de politisk orienterede faglige organisationer, så er der nærmest en tradition for, at deres tilhørende ungdomsorganisationer giver den en tand ekstra både når det drejer sig om ekstreme synspunkter og volumen. Sådan er vi DFL er jo ikke. Dels er vi som forening ikke partipolitisk orienteret og dels er vi slet ikke vant til at råbe op. Og hvad har vi i det hele taget at råbe op om, for er vi egentlig ikke meget godt tilfredse? Ungdomsarbejdet håndteres meget forskelligt rundt omkring i foreningerne. Hos nogle er ungdomsorganisationen helt adskilt fra resten med egen økonomi, politik og indsatsområder. Hos andre er den en integreret del, som kan have egen tilstedeværelse i sekretariat og styrelse og i øvrigt følger moderorganisationens politiske linje. Bortset fra plads i (hovedbe-) styrelsen, så er dette stort set situationen for DFL Ungdom i dag. Nej, jeg mener ikke, at DFL Ungdom skal udskilles fra DFL og blive en selvstændig organisation. Grundlæggende er vi jo enige om den fagpolitiske linje, som kræves for i bred forstand at gavne vores medlemmer bedst unge som ældre. Men der vil altid være situationer, hvor man De bedste står stærkest - nu og i FremtiDen Derfor er det idag vigtigere end nogensinde at holde sig på forkant med den nyeste viden. Faglig kompetence er i fremtiden din tryghed for udvikling, og det spændende job. Styrk din viden - og Find dit næste kursus under uddannelsesveje Forsikringsakademiet A/S Rungsted Strandvej Rungsted Kyst Telefon _FOAK_ann_forsikringsfunktionæren.indd 1 23/09/ som ung må mene, at foreningen har for lidt fokus på områder med relation til netop ungdommen og dens udfordringer. Som formand for DFL Ungdom kan jeg savne muligheden for, at vi som ungdomsgruppe kan tage skarpere fagpolitiske standpunkter på områder, hvor vi finder, at vores moderorganisation har blikket i en anden retning eller efter vores mening savner skarphed. Det gælder også, når vi deltager i fagligt arbejde og netværk, både herhjemme og i udlandet. Hvis man som ungdomsgruppe ellers husker, hvem man er og hvor man kommer fra DFL så bør dette vel ikke være et problem. Under alle omstændigheder er det jo sådan, at man som DFL-person må stå til regnskab for hele foreningen, hvis man klokker i det uanset om man er ung eller ældre. Skal vi endelig sikre os velsignelse fra DFL s hovedbestyrelse omkring de sager og budskaber, vi som unge kunne tænke os at tage op, så kunne vi jo bare tilbydes en fast ungdomsplads i hovedbestyrelsen Hvad mener du? Med dette debatindlæg håber jeg at have smidt nogle bolde op i luften og vil glæde mig til at høre din mening uanset om du er under eller over 35 år. DFL Ungdom har sin fangruppe på Facebook, hvor du er velkommen til at lægge kommentarer på væggen, men du kan også sende mail til med forslag til, hvordan du ser DFL Ungdoms rolle og hvordan den kunne se ud i fremtiden. FAGLIGT Mail var ikke rettidig I en sag fra Odense Byret var spørgsmålet om en opsigelse var nået rettidigt frem inden månedens augusts - udgang. Sagen handlede om en sygemeldt medarbejder, som blev opsagt med begrundelse i virksomhedens økonomi. Opsigelsen blev sendt både med post og pr. . Medarbejderen gjorde gældende, at brevet først nåede frem den 1. september, og at hun heller ikke læste en før. Byretten gav medarbejderen medhold. Brevet var poststemplet den 31. august, og kunne tidligst være fremme 1. september. Parterne enige om, at en var nået frem 31. august kl De forklarede, at de normalt ikke kommunikerede over . På baggrund af disse to forhold fandt retten, at arbejdsgiveren ikke med rimelighed kunne regne med, at opsigelsen kom til medarbejderens kendskab den 31. august. Hun havde derfor krav på en måneds ekstra løn. Dommen viser, at det er et krav, at opsigelsen er givet på en måde, så medarbejderen kan forventes at have fået kendskab til den inden månedens udløb, og at opsigelser principielt kan afgives pr. , men at arbejdsgivere så bør sende opsigelsen med kvittering for læsning eller sende den med post med afleveringsattest i god tid, hvis de vil være på den sikre side. Regionale arrangementer Foredrag med Poul Erik Skammelsen Med foredraget I verdens brændpunkter vil TV2 journalisten Poul Erik Skammelsen give dig en hyggelig og spændende aften, som indledes med en let anretning. Han har været udenrigskorrespondent i bl.a. Prag, Moskva og Washington. Tid & Sted: Foredrag afholdes på Restaurant E3, Vejlevej 159 i Kolding den 22. november. Tilmelding: Tilmelding senest 15. november. Nyt fra personaleforeningerne Tryg Trygs reklamefilm løb med publikumspris Ved True Awards' prisuddeling for nylig var Trygs Tog-film nomineret til publikumsprisen en pris vi vandt. Vi er meget stolte og også positivt overraskede. Det er jo ikke en intern jury, det er danskerne, der har stemt, siger Steffen Lundgren Kristensen fra Corporate Identity, som selv var med til prisuddelingen i fredags. Trygs seneste reklamefilm med hunden var nomineret i kategorierne bedste film, bedste instruktion og bedste foto, og ved selve award showet afslørede arrangørerne, at Tog-filmen også var nomineret til publikumsprisen en pris vi vandt. GF klubberne Så er det ved at være sidste frist for forhåndstilmeldinger til medlemsmøder i GF-klubberne i for at møderne bliver afholdt, skal der være min. 10 deltagere til hvert møde. Møderne afholdes i marts 2012 følgende steder: Viborg, Kolding, Odense og København (DFL) Det vi være en god idé til at få dine kollegaer både medlemmer og ikke medlemmer (når de er indmeldt i DFL husk at der er præmier til de af jer, der får flest kollegaer, som endnu ikke er medlem, til at melde sig ind i DFL) til at tilmelde sig, så vi kan blive så mange som muligt. Sidste frist er af hensyn til planlægningen. Lærerstandens Forsikring Den 7. oktober blev der afholdt generalforsamling. Denne gang havde bestyrelsen lavet små sedler til medlemmer, hvor de kunne notere, hvilke emner de ønskede bestyrelsen skulle arbejde med det kommende år. Der ligger nu emner, som medlemmerne mente, man skulle arbejde med. Så bestyrelsen er klar til at tage fat på disse emner. Popermo Der blev afholdt generalforsamling den 25. oktober Forsikring Nr

12 Infoside Infoside Nyt fra personaleforeningerne Sønderjysk Forsikring Jubilæer November 2011 Mona Wolf 25 år Generalforsamling Tirsdag den 25. oktober afholder personaleforeningen generalforsamling. Der er efterfølgende spisning på en restaurant i Sønderborg. Et brag af en julefrokost I weekenden den november afholder aktivitetsforeningen i Sønderjysk Forsikring sin årlige julefrokost for alle ansatte med påhæng. Arrangementet foregår i år i Kolding på Koldinghus, og der er meget stor opbakning. Alle tidligere rekorder i deltagerantal er slået, da der er 110 tilmeldte. Bornholms Brand Generalforsamling Der er generalforsamling den 31. oktober. Hele bestyrelsen inklusiv formanden er på valg. Codan Personaleforeningen i Codan arrangerede et gå-hjem møde for konsulenterne. Formanden Christian Sletten og talsmanden for konsulenterne Ole Thureholm præsenterede de relevante emner samt besvarede spørgsmål fra deltagerne. Mødet var meget vellykket og vil helt bestemt blive gentaget evt. også for andre medlemsgrupper. Torsdag den 13. oktober var der generalforsamling i Codan med valg af bestyrelse samt revisorer. Efter formandens beretning og regnskabets godkendelse, blev bestyrelsen genvalgt og der var nyvalg af 2 suppleanter. Personaleforeningen havde igen i år Formandens pubquiz på programmet inden en dejlig 3 retters menu. Christian, formand for PF, gennemførte veloplagt sin pubquiz, som han på opfordring fra sidste år havde gjort nemmere og med et snævert forspring blev der fundet et vinderhold. Der var et flot fremmøde til generalforsamlingen i år. I starten af november tager formanden på den årlige landsturne rundt til de lokale kontorer udenfor hovedsædet på Frederiksberg og det årlige seminar for bestyrelsen finder sted i midten af november. Gjensidige Jubilæer 16. november 2011 Susanne Hansen 25 år Det er igen tid, hvor Personaleforeningen i Gjensidige holder hhv. orienteringsmøde og generalforsamling med efterfølgende spisning. Orienteringsmøde afholdes i Viby den Generalforsamlingen afholdes i København den Vores koncernhovedtillidsvalgte Gunnar Mjåtvedt deltager på generalforsamlingen i København. Topdanmark Jubilæer 16. november 2011 Lisbeth Hvid Vestergaard 25 år 1. december 2011 Eli Petersen 25 år 1. december 2011 Allan Christiansen 25 år Genvalg til bestyrelsen Personaleforeningen har netop afholdt generalforsamlinger og der var genvalg til alle i bestyrelsen. Efter den sidste generalforsamling i Ballerup onsdag den 5. oktober tog bestyrelsen på konstituerende seminar på Kobæk Strand, hvor blandt andet rollefordelingen for den nye arbejdsperiode blev besluttet. Medlemsmøder Personaleforeningen har planlagt følgende medlemsmøder for resten af året: 26. oktober 2011 Medlemsmøde for medlemmerne i Liv 31. oktober 2011 Årsmøde for bygnings- og løsøretaksatorerne 5. december 2011 Årsmøde for autotaksatorerne SOS Afskedigelser Vi har desværre haft en afskedigelsesrunde, hvor vi har sagt farvel til flere gode kollegaer og medlemmer. Personaleforeningen hører gerne om job-opslag i andre selskaber, så vi kan kommunikere dette videre til vores medlemmer. Generalforsamling Der er generalforsamling den 17. november. Formanden og den halve bestyrelse er på valg. Der er inviteret til spisning og salsaundervisning på Havana, Frederiksberg. Danica Jubilæer 1. november 2011 Annette H. Sørensen 25 år Ny direktør Den 1. oktober startede Per Klitgaard som ny administrerende direktør i Danica Pension. Han kommer fra et tilsvarende job i SEB Pension. Generalforsamling Tirsdag den 8. november afholdes der generalforsamling i personaleforeningen. Ingen vakante TR områder Personaleforeningens sidste vakante TR-område er netop blevet besat af Mike Møller. Mike er tidligere elevtalsmand, og vil fremover også være en del af DFL-Ungdom netværket. FTF A Jubilæer 21. oktober 2011 Finn Donslund 20 år 1. november 2011 Dorthe Holm 30 år 1. december 2011 Tina Walldo 20 år Skandia Generalforsamling Den 11. oktober 2011 blev der afholdt generalforsamling og den nye bestyrelse er: Formand Susanne Blankholm, Næstformand Naja Burkal og Kasserer Bente O`Hagan. Thisted Forsikring Velkommen til nye elever Torsdag den 1. september bød Thisted Forsikring velkommen til fire nye elever. Generalforsamling Tirsdag den 11. oktober afholdte personaleforeningen generalforsamling. Næstformand Gitte Højbjerg og bestyrelsesmedlem Pia Jensen var begge på valg og blev begge genvalgt. Overvejer du et jobskifte? Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren: I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen. Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder. Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV i Word-format på: Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på under Ledige stillinger. Du er også altid velkommen til at kontakte os på: Tlf.: Frederiksberg Allé Frederiksberg C Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til forsikringsbranchen både i form af vikariater og fastansættelser. Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har solid erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering på alle trin af karrierestigen: fra kundeservicemedarbejderen, til sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau. Løsninger Sudoko løsning fra side 27...den lette engagement - erfaring - ekspertise...og den svære SUDCL_ 16 SUDCL_ Forsikring Nr

13 Infoside sjov til pausen Mobilbank til din smartphone Scan koden. Brug f.eks. ScanLife, som du kan hente gratis. Du kan også hente mobilbank i App Store og Android Market Værsgo. DFL har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Som du måske ved, så har DFL en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring: Ring til os på Online: Gå på dflbanken.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. SåDan får Du 5% på Din lønkonto For at få den høje rente skal du være medlem af DFL og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 15. august Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. Krydsord 281 nr.281 /BGH ny minister meget lille fugle snyd tåbe svovl ny minister køre kritik drengenavn ledelserne Indsendt af: Krydsord 281 Navn: Selskab: kvæstelser 9 biord takt stueplante pattedyr Adresse, Postnummer og By: dyrefoder " 1500 svensk ø legemsdel muligt (fork.) Medlems- eller Cpr.nr.: Din mailadresse: kodeord: 1? tåge stedord indre service 2 ens tegn præcis fred 2 møbhuse ler virke fugl stat væske pas- halvø edbsage udtryk bage- 3 mønt dyr masse hav- dyreparti fugl lyd insekt 4 tone mærke taluge- vand- bøje- tegn dag område de lever styre ny minister 6 7 navn " total måle det hele tone midt i retfor- venlig Erfurt ning ladt ryge fugt smer- jævn- hold 8 ter lig mund insekt 2 ens flod valse Krydsord nr. 281 Krydsordsgevinsten for korrekt løst krydsord er et gavekort på 500 kr. og der trækkes 2 vindere. (Der trækkes ingen Sudoku vindere). Sidste frist for indsendelse af løsningen er den 15. januar Send kodeordet til og husk i mailen at skrive: Løsning (kodeordet), navn, medlemsnr., selskab, og den adresse, en evt. gevinst skal sendes til. Du kan også sende din løsning med brev ved at udfylde kuponen nederst på siden og indsende til: DFL, Applebys Plads 7, 1411 København K, Att.: Gitte Moesgaard 10 Kodeord krydsord nr dansk ø Sudoku...en let SUDCL_ træ træer glord møbel...og en svær Vindere 279 Kirsten Nielsen, Købstædernes Forsikring Svend Baumgartner- Taarup, FDC Kodeordet var: NYTTELØST SUDCL_

14 Hvor langt skal man gå for at få et job? Handler tilpasning til et vanskeligt jobmarked også om at tilpasse sit udseende? Kina er på mange måder ekstremernes land. Det gælder ikke mindst på jobmarkedet, hvor kampen om de attraktive jobs er hård og alle midler tages i brug. Flere og flere unge kvinder og mænd bruger deres hårdt opsparede penge på plastikoperationer for at komme til at se mere vestlige ud. Det er nemlig en udbredt holdning blandt de unge, at et almindeligt udseende giver risiko for, at man bliver overset i jobkøen. Sådan er situationen i Danmark heldigvis ikke mange ønsker måske at peppe deres udseende op, men endnu er det heldigvis ikke nødvendigt at lægge sig under kniven for at komme frem i jobkøen. Gode gammeldags kompetencer og et positivt væsen tæller fortsat højt. Men alligevel er en jobansøgers fremtoning også vigtig herhjemme. Vi har sat HR-cheferne fra Gjensidige, Kenneth Ruby Holm Jensen, og Codan, Poul Hansen, i stævne for at finde ud af, hvor langt man i dag skal gå for at få et job. I Gjensidige søger vi kompetente medarbejdere, men vi vil ikke have de bedste for enhver pris. Alle medarbejdere får lavet en personlighedsprofil før ansættelsen, da ansøgers personlighed og adfærd er vigtig for trivslen og produktiviteten i den afdeling stillingen søges, forklarer Kenneth. I Danmark er man beskyttet af lovgivning omkring ligestilling og diskrimination, og i Gjensidige er der desuden et etisk regelsæt, vi skal leve op til. Så at forestille sig en situation, hvor drastisk ændring af udseendet ved hjælp af kosmetiske operationer bliver nødvendigt for at opnå et job i Gjensidige, er utænkeligt. Hos Codan lægger vi nok mere vægt på, hvordan ansøgeren vil passe ind i virksomhedskulturen, hvor diversiteten er stor både aldersmæssigt og kulturelt, svarer Poul. I begge selskaber er der stor enighed om, hvad der tæller, når der skal findes nye medarbejdere. Kenneth fortæller: Med det jobmarked, vi har i dag, er det vigtigt at differentiere sig i ansøgningen. Ved at individualisere CV et og tilpasse ansøgningen den stilling, der søges, opnås det bedste førstehåndsindtryk. Så konklusionen er, at man skal fokusere på den gode og gennemtænkte ansøgning, der er skrevet til netop det selskabs ledige stilling. Og på at det medfølgende CV matcher den i målrettethed. For kommer man ikke med blandt dem, der kaldes til samtale og test, så er det alligevel bedøvende ligegyldigt, hvordan man ser ud Tekst: Emmelli Horn

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen indhold 3 Indledning 3 Virksomhedens fokus på sundhed 4 Kost og kantine 5 Motion og fysik 6 Sundhed som projekt i din virksomhed 7 Skatteforhold og arbejdsgiverbetalt

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

AXA Powers motionsaktiviteter

AXA Powers motionsaktiviteter AXA Powers motionsaktiviteter AM:2011 8. november, 2011 Nyborg Strand 8.-10. June 2009 Motion på arbejdspladsen, den korte version Faktum Alle er enige om, at 30 minutters motion om dagen er sundt Synspunkt

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Mød dine nye sunde guider

Mød dine nye sunde guider 7 dages kickstart til en sundere krop Mød dine nye sunde guider Andrea og louise Andrea Elisabeth Rudolph og Louise Bruun er to travle kvinder, der har gjort det naturlige til deres levevej. På de næste

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Skræddersyede sundhedsforløb

Skræddersyede sundhedsforløb Skræddersyede sundhedsforløb til jeres virksomhed Skal jeres virksomhed også være en sund virksomhed? Optimering af din virksomhed En lang række undersøgelser viser, at øget fokus på sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005 Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Nedsætte gruppe med ledelse kantine medarbejdere Få medarbejderne med

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Sommer-slank. vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? NYMANNS SLANKESKOLE

Sommer-slank. vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? NYMANNS SLANKESKOLE Sommer-slank vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? NYMANNS SLANKESKOLE Sommer-slank vil du ned i vægt hurtigt og effektivt? Kick-start dit vægttab og din sunde livsstil på vores 7 dages intensive kom-godt-i-gangmed-vægttabet-kursus.

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende Atradius Aros Bornholms Brand FTF-A GF Forsikring Gjensidige Forsikring

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere