VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET

Transkript

1 MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT

2 MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT Dette dokument er en oversættelse til dansk udført af Wilkens c.s. af COWIs engelsksprogede afrapportering af VVM-processen samt dens resultater og konklusioner.

3 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET - RAVN-FELTET 3 INDHOLD 1 Kort sammenfatning 5 2 Ikke-teknisk resumé (dansk) 8 3 Indledning 19 4 Nationale og internationale krav 22 5 Alternativer 26 6 Beskrivelse af boreaktiviteter i Ravn feltet og installation af platformen 31 7 Teknisk beskrivelse af produktionsaktiviteterne 50 8 Eksisterende miljø 54 9 Miljømæssige er fra planlagte aktiviteter i anlægsfasen Miljømæssige effekter af planlagte aktiviteter i driftsfasen Miljøeffekter fra dekommissonering Miljøvurdering af uheld med oliespild og udslip af kemikalier Natura-2000 screening Socioøkonomisk vurdering Kumulative effekter Miljørisiko Afværgeforanstaltninger 156

4 4 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET - RAVN-FELTET 18 Datakvalitet og begrænsninger Referencer 166 BILAG Bilag A: HSE ledelsesstandarder

5 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 5 1 Kort sammenfatning 1.1 Baggrund Wintershall Noordzee B.V. (WINZ) planlaegger at udvikle og drive Ravn feltet i den danske del af Nordsøen. WINZ har anmodet COWI om at udføre en vurdering af virkning på miljøet (VVM) i forbindelse med udvikling og drift af feltet. DNV og SINTEF har fået til opgave at udføre en oliespildsmodellering. Dette dokument afrapporterer VVM-processen, dens resultater og konklusioner. 1.2 Beskrivelse af projektet Projektet omfatter etablering af en ubemandet platform, som via en 18 km rørledning skal forbindes med en tysk behandlingsplatform, hvor hele behandlingen af den indvundne olie og gas vil finde sted. Den ubemandede platform skal placeres i blok 5504, ca. 245 km fra den danske vestkyst og 11,3 km fra grænsen mellem Tyskland og Danmark. 1.3 Omgivende miljø Den del af Nordsøen, hvor Ravn-platformen skal placeres, har en gennemsnitlig dybde på 48 m og udsættes hovedsageligt for østlige strømme. Området har relativt lav biologisk produktivitet med opblandet vand om vinteren og lagdelte vandmasser om foråret og sommeren, hvilket er afgørende for den biologiske produktivitet. Bundfaunaen i området er domineret af bunddyrearter og en bestand af bundfisk, som er mindre end gennemsnittet. Sild, brisling og ising er de mest almindeligt forekommende fiskearter. Området omkring Ravn feltet er ikke af særlig betydning for havfugle.marsvin, samt spættet sæl er de hyppigst forekommende havpattedyr i området. De vigtigste kommercielle aktiviteter i området er fiskeri samt olie- og gasproduktion. Omkring 12 km syd for området er der et Natura 2000-område, som er udpeget på baggrund af tilstedeværelsen af sandbanker, marsvin og gråsæl.

6 6 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 1.4 Vurdering af anlægsfasen Den største miljø i anlægsfasen vil komme fra udledning af borespåner og boremudder, og de samlede mængder anslås til 850 tons borespåner og m³ mudder pr. brønd. Effekten vil hovedsageligt være tildækning af bundfauna i nærheden og faner af materiale, der flyder bort fra udledningsstedet med strømmen. Udledningerne vil ikke have nogen toksisk effekt for marine organismer, og de eneste målelige er vil forekomme inden for 100 m fra brønden. Påvirket bunddyrsfauna forventes at restituers i løbet af 0,5-2 år. Emissioner til atmosfæren i anlægsfasen vil være begrænsede og have kort rækkevide. De 18 km rørledning vil blive nedgravet, hvilket vil påvirke bunddyrsfaunaen i en afstand på m fra rørledningen. Det forventes, at bunddyrelivet vil genkolonisere området inden for 0,5-2 år efter lægningen af rørledningen. Generering af støj i byggeperioden vil blive forebygget med anvendelse af softstart-procedurer, og effekterne vil være begrænsede til en midlertidig af havpattedyr. Belysning under byggeriet kan påvirke trækfugle i begrænset omfang. 1.5 Vurdering af driftsfasen Under driften vil platformen påvirke miljøet i meget begrænset omfang, da behandlingen af indvunden olie og gas udelukkende finder sted på den tyske behandlingsplatform. Nogle af erne kan være en fordel, fx kan strukturerne under havoverfladen fungere som kunstige rev. Der forventes ingen kumulative virkninger, fordi platformen placeres langt væk fra andre platforme, og der er desuden ikke planlagt aktiviteter på den nærmeste platform i anlægsperioden, som vil kunne medføre støj eller udledninger. Påvirkningen af Natura 2000-området vil være minimal og vil ikke true de beskyttede habitater eller arter, medmindre den meget lidt sandsynlige hændelse i form af et blow-out skulle ske. I så fald kan enkelte havpattedyr blive påvirkede, og der vil kunne blive aflejret olie på sandbankerne. Der forventes imidlertid ingen signifikante er af Natura 2000-området i forbindelse med et eventuelt blow-out. Dekommissionering af Ravn-feltet vil blive implementeret i overensstemmelse med dansk lovgivning og retningslinjerne i internationale konventioner. 1.6 Miljøvurdering af uheld med oliespild Miljøer som følge af oliespild er blevet modelberegnet, og ud fra resultaterne kan det konkluderes, at sandsynligheden for blow-outs er ekstremt lav, men hvis det skulle ske, vil det medføre moderate er af lomvie og marsvin samt spættet sæl i det nærmeste Natura 2000-område. Fiskeæg og larver kan blive påvirkede i afstande på op til 10 km som følge af udledninger efter et blow-out. af erne vil ramme populationerne i Natura området eller resten af Nordsøen. Eventuelle effekter af oliespild på kystøkosystemerne vil være minimale.

7 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Socioøkonomisk vurdering Socioøkonomiske analyser viser, at projektet vil have lille effekt på fiskeri og turisme, som er de to områder, der med størst sandsynlighed vil blive berørt. 1.8 Vurdering af miljørisici Vurderingen af miljørisici i forbindelse med projektets planlagte normale aktiviteter kategoriseres på en skala fra uvæsentlig til højrisiko. De fleste aktiviteter vurderes som uvæsentlige, og risikoen for af havbundens fauna på grund af udledning af boremateriale eller boremudder vurderes som lav. Den miljømæssige risiko som følge af uforudsete hændelser, fx et blow-out eller et rørledningsbrud vurderes som lav. 1.9 Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger vil blive implementeret i form af WINZ HSEprocedurerne, og undervandsstøj i byggefasen vil blive modvirket ved anvendelse af softstart-procedurer Samlet konklusion Fordi produktionen fra Ravn-feltet behandles på den tyske behandlingsplatform, vil der ikke forekomme er af miljøet omkring Ravn-feltet i driftsfasen. Der er planlagt boring af to brønde i anlægsfasen. Det begrænsede antal brønde betyder, at støjernes varighed vil være yderst begrænset og derfor ikke vil påvirke miljøet signifikant.

8 8 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 2 Ikke-teknisk resumé (dansk)indledning Dette afsnit er et ikke-teknisk resumé af Vurderingen af Virkninger på Miljø redegørelsen (VVM) for etableringen af en boreplatform på feltet Ravn i Nordsøen. Formålet med dette resumé er at give en kort beskrivelse af projektet og præsentere konklusionerne i forhold til de udvalgte løsninger og deres alternativer samt opsummere de potentielle virkninger og egnede risikoreducerende foranstaltninger. Wintershall Noordzee B.V. (WINZ) ønsker at udvikle og drive Ravn feltet i den danske sektor af Nordsøen ved at opstille en ubemandet platform, som forbindes til den tyske A6-A platform. Produktionen vil eksporteres til den tyske platform ad nyetablerede undersøiske rør. Den ubemandede platform skal placeres i Blok 5504, ca. 245 km fra den danske vestkyst og 11.3 km nordøst for grænsen mellem Tyskland og Danmark. 2.2 Alternativer til projektet WINZ har overvejet flere alternativer til udviklingen af Ravn feltet og har udvalgt det bedste ud fra tekniske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige overvejelser alternativ Dette alternativ er at opfatte som status quo og beskriver en situation, hvor projektet ikke gennemføres. Der vil ikke være nogen produktion fra feltet og dermed heller ingen miljø. Konsekvenserne af 0-alternativet vil blandt andet være en lavere skatteindtægt fra olie- og gasaktiviteter i Nordsøen til den danske stat, ingen positive socioøkonomiske effekter fra øget beskæftigelse og finansielle fordele og endelig vil det kunne medføre en lavere energiforsyningssikkerhed.

9 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Projektbeskrivelse Der blev udført prøveboringer i Ravn feltet i 2009, der resulterede i Ravn-3 brønden. Dette projekt omhandler en etablering af en produktionsplatform i feltet i nærheden af Ravn-3 boringen, hvor der planlægges etablering af tre nye boringer, hvorfra produktionen skal ske. Efter platformen er etableret foretages de første to boringer, mens tidspunktet for den følgende boring endnu ikke er fastlagt. Ravn feltet er et marginalt oliefelt og platformen vil have minimale faciliteter, hvilket betyder at der ikke vil forekomme behandling af olie og gas på platformen, og platformen vil være ubemandet. Platformen bliver designet som en standard platform med en stålgitterkonstruktion (jacket) på søjlefundamenter. Installationen af platformen på Ravn feltet vil tage ca. seks dage ved brug af flydekran (HLV). Stålkonstruktionen installeres først og fastgøres til havbunden ved hjælp lange jernpæle, der bankes ned i havbunden. Olien eksporteres fra platformen til land via en nærtliggende platform A6-A, 18 km fra Ravn feltet, som har kapacitet til at behandle den producerede olie og gas. 2.4 Eksisterende miljøforhold Havområdet ved Ravn feltet har en gennemsnitlig dybde på 48 meter og de dominerende havstrømme er østgående. Nordsøens vandmasser i den centrale og nordlige del er fuldt opblandet om vinteren, men i takt med at solen får kraft i løbet af forår og sommer og opvarmer de øverste vandlag, dannes en lagdeling med varmere vand øverst og koldere, mere tungt vand nederst. I løbet af efteråret nedbrydes lagdelingen igen ved at efterårsstorme skaber cirkulation i vandet og blander vandmasserne. I dele af Nordsøen dannes der fronter, som er grænseflader mellem forskellige vandmasser, der varierer i temperatur, saltholdighed eller næringsstofkoncentrationer. Fronterne dannes på grund af tidevand, vind eller forskelle i saltholdighed, som bevæger vandmasserne og især får næringsrigt bundvand til at komme til overfladen. I og omkring fronterne er der en høj biologisk produktion på grund af den øgede adgang til næringsstoffer, og derfor er de vigtige opvækstområder for fisk og fødesøgningsområder for fugle. Havområdet omkring Ravn feltet er kendetegnet ved en lav biologisk produktion og der er mere end 100 km til de nærmeste områder, hvor de førnævnte frontzoner typisk dannes. Plankton er den grundlæggende del af marine økosystemer, hvor hovedparten af primær- og sekundærproduktionen i havet foregår. Plankton består af hhv. plante og dyreplankton, som er pelagiske (frit svævende i vandsøjlen) og varierer i størrelse fra mikroskopiske alger til millimeterstore fiskelarver. Plankton driver primært passivt rundt med havstrømmene. Dyreplankton består både af dyr der lever hele deres liv svævende i vandsøjlen (holoplankton) og af dyr der kun lever den første del af deres liv i vandsøjlen (meroplankton). Sidstnævnte kan være fisk,

10 10 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET søpindsvin, søstjerner, børsteorme, muslinger, krabber, rejer og hummer som alle har et pelagisk larvestadie. Nordsøens planteplankton er domineret af kiselalger og furealger og i den del af Nordsøen, hvor Ravn feltet befinder sig, er deres årscyklus dikteret af vandmassernes lagdeling. Om foråret vokser planteplankton frem mens vandmasserne endnu ikke er lagdelte og der er rigeligt med næringssalte. Når lagdelingen er etableret, kan næringssaltene ikke transporteres mellem lagene, så de øvre vandmasser bliver næringssaltbegrænsede og biomassen af planteplankton falder efterfølgende. Om efteråret kan der komme en mindre opblomstring af planteplankton når lagdelingen brydes og friskt næringsrigt vand kommer til overfladen. Dyreplankton i Nordsøen er domineret af vandlopper, som findes i stort antal og er føde for fisk og andre organismer, inklusiv larve, fiskeyngel og voksne individer af mange, kommercielt vigtige, fiskearter, som for eksempel sild og brisling. Vandtemperaturen i Nordsøen er stigende og der er indikationer på, at sammensætningen af vandloppearter i Nordsøen er blevet koblet til de temperaturstigninger. Mindre arter fra varmere havområder migrerer ind i Nordsøen og fortrænger de etablerede arter, hvilket kan føre til nedgange i de fiskebestande, der lever af de etablerede vandloppearter. Dyrelivet på bunden af Nordsøen består af en bred vifte af hvirvelløse dyr såsom børsteorme, muslinger, snegle og krebsdyr. Dyrene kan inddeles efter om de lever i bundsedimenterne (infauna) eller ovenpå (epifauna). Omkring Ravn feltet er der mest infauna og mindre epifauna i forhold til andre dele af Nordsøen. Sammensætningen af dyr på havbunden er et resultat af et kompliceret samspil mellem en masse faktorer, herunder sedimenttype, iltforhold, havstrømme, lagdeling af vandmasser, saltholdighed, mængden af miljøfarlige stoffer mv. I Nordsøen er det primært bundvandets temperatur og saltholdighed samt tidevandsmønstre, der påvirker sammensætningen af bunddyr. De forskellige arters tolerance og preference for disse forhold varierer samtidigt med at biologiske interaktioner som predation, konkurrence om føde og plads og parasitisme spiller en rolle for sammensætningen af dyr på havbunden. Bundfaunaen kan inddeles i karakteristiske grupper, der har specialiseret sig til at leve under bestemte miljøforhold. Undersøgelser har vist, at infaunaen i området omkring Ravn feltet er domineret af børsteorme, slangestjerner og små muslinger, mens epifaunaen primært består af søstjerner, kamstjerner og krebsdyr som eremitkrebs og maskekrabber. Mængden af bundlevende fisk i området ved Ravn feltet er forholdsvist mindre end i andre dele af Nordsøen og er primært domineret af ising, grå knurhane, hvilling og kuller. Sild og brisling er de dominerende pelagiske fisk. Ising er den mest almindelige fladfisk i Nordsøen, også i den del hvor Ravn feltet ligger, som dog ikke er det vigtigste gydeområde. Ising gyder fra januar til september, dog mest i februar til april. De største mængder af æg findes i Tyske Bugt, nord for de Frisiske øer og langs den sydlige del af Dogger Banke, samt ud for Flamborough Head. Grå knurhane er også en meget almindelig bundfisk i Nordsøen, men fanges mest som bifangst og er ikke vigtig for fiskeriet. Om vinteren findes grå knurhane på dybt vand i den centrale del af Nordsøen og om foråret vandrer den til den sydøstlige del af Nordsøen for at gyde sine pelagiske æg fra april til august. Grå knurhane gyder også i området omkring Ravn feltet. Hvilling er almindelig i stort tal i hele Nordsøen på nær ved Dogger Banke og fiskes kommercielt. Den gyder sine pelagiske æg over længere perioder startende i januar i den sydlige del af Nordsøen

11 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 11 og i juli i den nordlige del. Hvilling gyder også i området omkring Ravn feltet. Kuller findes primært i den nordlige del af Nordsøen med en sydlig udbredelsesgrænse fra det nordøstlige England, langs Dogger Banke til Skagerrak og Kattegat. Kuller gyder fra marts til maj på store dybder i den nordlige del af Nordsøen. Kuller er værdifuld for fiskeriet og fanges med torsk og hvilling. Sild er klart den mest dominerende fisk i Nordsøens frie vandmasser, både i antal og økonomisk. Sild findes i store stimer, der opholder sig nær bunden om dagen og vandrer op mod overfladen om natten på jagt efter dyreplankton, som er deres primære føde. Fisken gyder sine æg på havbunden, hvor de klæber sig fast til sten, grus og sand og andet materiale. Sild findes i flere bestande i Nordsøen, som gyder hver sit specifikke sted på forskellige tidspunkter. De største bestande er Bucanan, Dogger og Downs, hvor Downs bestanden er den nærmeste i forhold til Ravn feltet. Sild fra denne bestand gyder fra november til januar i den engelske kanal og farvandet lige nord for. Brisling er en lille pelagisk stimefisk der mest findes på relativt lavt vand og som er vigtigt fødeemne for større fisk, men som også fanges som industrifisk. Brisling er mest almindelig syd for Dogger Banke og i Kattegat, men findes også i området omkring Ravn feltet. Brisling gyder sine pelagiske æg flere gange henover forår og sommer, men mest i maj-juni. Ud over Ising, hvilling og grå knurhane, gyder også torsk, rødspætte, håising og makrel i havområdet ved Ravn feltet. Nordsøen er vigtig for millioner af havfugle der finder føde i området undervejs på deres træk eller som yngler i kystnære kolonier. Havfuglene søger normalt føde i lavvandede områder ved banker og i områder med høj biologisk produktion. Ravn feltet ligger mellem to områder med stor biologisk produktion, Dogger Banke mod sydvest og Lille Fisker Banke samt Skagerrak i den danske sektor mod nordøst. Gennemsnitsdybden ved Ravn feltet er ca. 50 m og dette område er ikke væsentlig for havfugle. Den østlige del af Tyske Bugt er det nærmeste vigtige fugleområde, hvor man finder rødstrubet og sortstrubet lom, gråstrubet lappedykker, sortand, dværgmåge, stormmåge og splitterne. Der er registreret 23 forskellige arter af havpattedyr i Nordsøen, som alle er beskyttet via EUs habitatdirektiv. Hovedparten af registreringerne er tilfældige og adspredte besøg af dyr der kommer fra Atlanterhavet. Marsvin, hvidnæse og vågehval er de eneste arter, der forekommer regelmæssigt i den vestlige del af den danske sektor i Nordsøen og som kan observeres i området ved Ravn. Marsvin er den mest almindelige hvalart i Nordsøen med en bestand på ca individer. De fleste marsvin i danske farvande opholder sig i de indre danske farvande, Skagerrak og farvandet ud for Blåvandshuk. Marsvin findes også i den centrale del af Nordsøen, men ikke i så stort et antal. Der er dog observeret større mængder marsvin i den tyske sektor sydvest for Ravn ved Dogger Banke. Hvidnæse er almindelig i den nordlige del af Nordsøen, men i noget mindre antal end marsvin. I danske farvande ses den mest i Skagerrak, den nordlige del af den danske sektor af Nordsøen og dele af den centrale del af Nordsøen. Den samlede bestand er kun på ca individer. Vågehval er den eneste bardehval der regelmæssigt ses i Nordsøen, hvor den samlede bestand er vurderet til at være ca individer. Af de mere uregelmæssige gæster, er det delfinerne hvidskæving, almindelig delfin og øresvinet som det er mest sandsynligt at møde ved Ravn feltet.

12 12 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Spættet sæl er den eneste sælart som ses regelmæssigt i den danske sektor af den centrale del af Nordsøen. Gråsæl kan bevæge sig gennem Nordsøen, men er meget sjældent set i den vestlige del af den danske sektor. Spættet sæl lever hovedsagligt ved kysten, hvor de opholder sig på uforstyrrede og isolerede kyststrækninger og bevæger sig sjældent længere væk end 20 km fra kysten. Nyere observationer har dog vist at de indimellem bevæger sig længere væk og de er også set i nærheden af Ravn feltet. Gråsæl lever primært af fisk som tobis, torsk, hvilling og fladfisk samt sild og rokker. Gråsæl yngler flere steder i kolonier langs østkysten af de britiske øer og i Tyske Bugt ved Sylt, Amrum og på Helgoland. Studier har vist, at gråsæler fra de britiske øer bevæger sig langt ud i Nordsøen, men de er ikke set i offshore områderne af den danske del af Nordsøsen Beskyttede områder Ravn feltet er langt fra dansk udpegede Natura 2000 områder, men sydvest for området ligger et tysk udpeget Natura 2000 område ved Dogger Banke. Marsvin og spættet sæl er en del af det områdes udpegningsgrundlag. Området er forlænget mod syd ind i et hollandsk udpeget Natura 2000 område, hvor også gråsæl er en del af udpegningsgrundlaget Kommercielle aktiviteter De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale del af Nordsøen er produktion af olie og gas samt fiskeri. Hovedparten af fiskeriet er kystnært og området omkring Ravn er af mindre betydning for det danske fiskeri. Sild er den økonomisk vigtigste art i Nordsøen for dansk fiskeri, efterfulgt af brisling, rødspætte, tobis, torsk og pighvar. Omkring Ravn er det primært tobis der fanges af danske fiskere og området er ikke vigtigt for andre landes fiskeri. 2.5 Miljøer Miljøer i anlægsfasen De potentielle er på miljøet ved bygningen af Ravn kan være: Påvirkninger fra udledninger under boring af brønde, etablering af brønde og tryktest af rørledninger Påvirkninger fra udlægning af rørledning Påvirkninger fra støj og forstyrrelse under anlægsarbejde Påvirkninger fra belysning under anlægsarbejde Påvirkninger fra emissioner til atmosfæren under anlægsarbejde

13 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 13 Produktion af affald. Udledninger I anlægssfasen bliver der udledt borematerialer og boremudder og hermed en række kemikalier der anvendes til at lave brøndene. Det er estimeret, at der totalt udledes 850 ton borematerialer og 1400 m³ boremudder per brønd. Derudover udledes også behandlet spildevand. Den primære af udledning af boremudder og boremateriale vil være fysiske effekter. Udledningerne vil forme skyer i havet som hurtigt fortyndes, når de driver væk med havstrømmene og gradvist vil partiklerne synke til havbunden. Studier har vist, at boremateriale og boremudder ikke har nogen nævneværdig giftig på organismer i havet. Metallerne i boremudder og boremateriale er næsten udelukkende bundet i barit og bentonit. Derfor ophobes de ikke i dyr og planter, og har dermed ingen miljø. Hvis der forekommer målbare effekter er det forventet, at boringen af tre brønde ved Ravn feltet kun vil have meget begrænsede effekter på bunddyr indenfor en radius af 100 m fra udledningspunktet. I tilfælde af effekter forventes bunddyr at restitueres indenfor 0,5 2 år efter boringen er stoppet. Vurdering af udledning af kemikalier i anlægsfasen viser, at hovedparten af de kemikalier der forventes udledt kan kategoriseres som havende ingen eller meget lille risiko for er af miljøet. Modelleringer af kemikaliernes spredning fra udledninger via boring, cementering og frakturering viser, at eventuelle toksiske effekter for fiskeæg eller fiskelarver omkring Ravn vil være meget lokale, marginale og uden målbare effekter for bestandene i almindelighed. Der forventes ikke yderligere udledninger i anlægsfasen på nær midlertidige udledninger af renset spildevand fra mandskabsrum på boreriggen. Påvirkningen fra dette spildevand anses for at være ubetydelig. Emissioner Udledninger til atmosfæren i platformens anlægsfase vil komme fra energiproduktion ved hjælp af dieselgeneratorer til forbrug, transport til og fra området med skib og helikopter og eventuel gasafbrænding ved test af brønde (flaring). Beregninger viser, at emissioner fra energiproduktion og transport er i samme størrelsesorden, mens flaring er den største kilde. Den totale emission af CO 2 i anlægsfasen vil svare til den gennemsnitlige årlige udledning fra danskere. Påvirkningen på luftkvaliteten er meget begrænset på grund af den begrænsede mængde, og det udledte vil spredes meget hurtigt. Udlægning af rørledning Som en del af projektet udlægges ca. 18 km rør, der skal transportere produktionen fra Ravn til den tyske platform. Rørledningen lægges i havbunden ved at pløje, spule eller skære en rende i havbunden. Under normale forhold vil rørledningen være dækket af bundmateriale efter et halvt års tid. Udgravningen af renden og nedlægning af rørledningen vil begrave bunddyrsamfund inden for m fra renden, mens fisk vil fortrække fra området indtil nedlægningen er overstået. Når rørledningen er lagt, vil bunddyr genkolonisere området inden for 0,5 2 år.

14 14 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Støj Undervandsstøj kan påvirke marine pattedyr, som bruger lyd til at kommunikere og finde føde. I anlægsfasen kommer støjen fra nedramning af piller og brøndforinger, selve boringen, maskinstøj og installering af platformen. Hvaler kan påvirkes af undervandsstøjen ved konstruktionen af Ravn ved: Nedramning kan forårsage midlertidigt høretab for dyr tæt på, hvilket kan forebygges hvis arbejdet startes med mindre støj og man derved skræmmer dyrene væk før det egentlige støjniveau nås. Hvaler kan føle ubehag og midlertidigt forlade området i op til km afstand, men det forventes at de returnerer kort efter arbejdets afslutning. Borearbejde og skibsstøj leder ikke til høreskader, men hvaler vil undgå området i op 100 m fra borearbejde og km fra skibe i bevægelse. Marsvin og delfiner i Ravn området kan generes i deres kommunikation op til 1km fra platformen. Sæler forventes at undgå støj fra boringer inden for 100 m af boringen og ligeledes holde sig m fra skibe for at undgå skibsstøj. Støj fra boringer og skibstrafik forventes ikke at påvirke fisk i nærheden af platformen. Lys I anlægssfasen vil der være lys døgnet rundt fra arbejdslys og navigationslys. Lyset kan påvirke trækfugle og forvirre dem, men på grund af den relativt korte anlægsperiode, forventes en at være begrænset Miljøer i driftsfase Ravn platformen vil være ubemandet og al produktion fra Ravn feltet bliver eksporteret til den tyske platform A6-A, hvor den videre behandling finder sted. Derved vil Ravn feltet have en meget lille på miljøet mens den er i drift, og der vil eksempelvis ikke være udledninger af produceret vand eller emissioner til atmosfæren. Ligeledes vil der ikke dannes affald eller være støjgener i driftsfasen. De eventuelle er der kan forekomme vil være: Platformens fundament på havbunden, som forhindrer bunddyr i at etablere sig på det relativt lille areal. En positiv effekt hvor platformens undersøiske del fungerer som et rev og tiltrækker fisk. Navigationslys der kan påvirke fugle. Platformen kan fungere som rasteplads for trækfugle

15 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Kumulative er Kumulative er af miljøet er kombinerede effekter fra flere projekter eller igangværende aktiviteter i regionen. I forhold til Ravn feltet drejer det sig om er derfra i sammenhæng med er fra andre olie- og gasaktiviteter eller andre aktiviteter i regionen, som fiskeri og skibstrafik. Eventuelle kumulative er vil kun forekomme i anlægsfasen, idet platformen i Ravn feltet ikke vil have udledninger til vand eller luft, der vil ikke være støj i driftsfasen og feltet vil kun sjældent blive besøgt. Den nærmeste platform er den tyske platform A6-A, som ligger 18 km væk og Ravn feltet er ikke i umiddelbar nærhed af andre platforme. De nærmeste danske platforme er Valdemar, 21km øst for Ravn og Syd Arne, 23 km nord for Ravn. Overvågning af danske platforme gennem de sidste 20 år, har vist at miljøer af bunddyr og havbund ikke rækker længere væk end 2 km fra den enkelte platform. Midlertidige er i anlægsfasen som støjgener og udledning af kemikalier kan række længere væk og det er derfor relevant at koordinere sådanne aktiviteter i regionen. Der er ikke planlagt nogen aktiviteter på den nærmeste platform A6-A i Ravns anlægsperiode, som har potentielt langtrækkende er (> 2 km fra platform). Kumulative er i regionen vil sandsynligvis komme fra andre aktiviteter. På baggrund af en kortlægning af menneskelig af Nordsøen, er det vurderet at Ravn platformen vil komme til at ligge i et område med lav risiko for at kunne have kumulativ effekt med andre aktiviteter. Området sydøst for Ravn med et større antal platforme har en større risiko for kumulative effekter. 2.6 Natura 2000 Screening Der findes et naturbeskyttet område (Natura 2000-område) 11,3 km syd for Ravn feltet ved Dogger Banke som strækker sig ned til Holland. Området er blandt andet udpeget for at beskytte sandbanker, marsvin, spættet sæl og gråsæl. Derudover findes der flere Natura 2000 områder langt væk fra Ravn mod den danske og tyske kyst. Ifølge EU's lovgivning skal det dokumenteres, at et projekt, som udviklingen af Ravn feltet, ikke har nogen væsentlige effekter på området og de dyr eller habitater det er udpeget for at beskytte. Derfor er der udført en vurdering af, om der er nogen er fra Ravn feltet af Natura 2000-området. De planlagte udledninger vil ikke kunne påvirke det beskyttede område, mens støj fra bygning af platformen og etableringen af brønde kan høres af marsvin i den nordøstlige del af Natura området, og de vil måske midlertidigt forlade området. Det forventes dog at de vender tilbage kort tid efter at arbejdet er overstået. I det usandsynlige tilfælde af et oliespild fra et uheld (blow-out) kan flere af Natura 2000-områderne påvirkes i større eller mindre grad afhængigt af afstanden til Ravn. De nærmeste områder ved Dogger Banke vil blive ramt hårdest og individer af marsvin, gråsæl og spættet sæl kan blive påvirket, dog ikke i en grad så bestandene af de tre marine havpattedyr påvirkes. Der kan også ske en ophobning af olie på sandbankerne, som kortvarigt kan påvirke bunddyr. Arter og naturtyper i de øvrige Natura 2000-områder vil ikke blive påvirket væsentligt. Den overordnede

16 16 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET vurdering er, at der ikke er en risiko for at Ravn projektet vil påvirke Natura 2000 områderne i Nordsøen væsentligt. 2.7 Socioøkonomisk vurdering Som en del af miljøvurderingen af Ravn projektet, er dets mulige økonomiske af samfund og befolkning vurderet. Udviklingen af Ravn feltet kan påvirke fiskeriet i området med deraf følgende økonomiske konsekvenser for fiskeriet. Oliespild fra Ravn feltet kan også forårsage forurening som vil have økonomiske konsekvenser for regionen. I den socioøkonomiske analyse er effekten af udvalgte miljøeffekter vurderet, herunder oliespild fra uheld, udledning af produceret vand, ændringer i brugen af havområder, atomsfæriske udledninger i anlægsfasen og andre aktiviteter i løbet af platformens anlægsperiode. De primære effekter vil kunne være forbud mod fiskeri i bestemte zoner og risikoen for uheld der fører til oliespild. I begge tilfælde vil det kunne påvirke lokalt fiskeri og måske også turisme. Samlet set vurderes det, at fiskeriforbud vil have en yderst minimal indflydelse på fangsten af fisk, og at oliespild og andre aktiviteter i forbindelse med konstruktionen af Ravn feltet ikke vil få nogen væsentlige konsekvenser for økonomi, befolkning og samfund. 2.8 Afvikling Afviklingen af udstyr og faciliteter i et felt er reguleret af både dansk lov og internationale konventioner. Reguleringen sætter rammerne for, hvad der skal gøres med platforme, rørledninger og andet materiel. Ravn feltet har en forventet levetid på 25 år, hvorefter platformen vil blive adskilt og delene transporteret til land og enten blive genbrugt eller destrueret. Materiel i brønde fjernes og brøndene lukkes med cement. Rørledninger tømmes for olie og renses. De dele af platformens ben og rørledninger, der er nedgravet kan eventuelt efterlades. 2.9 Miljøvurdering af olie og kemikaliespild ved uheld Miljøer fra Ravn feltet kan også ske via uforudsete hændelser som for eksempel oliespild under boringer og produktion (blow-outs), ved brud på rørledninger eller andre uheld. Der kan også ske uheld med spild af kemikalier. Hvis der sker et oliespild vil olien sprede sig ud i havmiljøet på forskellige måder afhængigt af vind og vejr, olietypen og om spildet sker under eller over vandet. Noget af olien vil fordampe, noget vil synke til bunds, mindre mængder vil nedbrydes eller opløses, og en vis mængde vil blive optaget af havets dyr og planter. I denne miljøvurdering modelberegnes en af oliespild ved tre typer af uheld; to former for blow-outs og et brud på en rørledning. Modelleringerne er blevet udformet som værst tænkelige hændelser uden planer for beredskab og inddæmning af oliespild. På baggrund af modelresultaterne blev det konkluderet at:

17 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 17 Sandsynligheden for en blow-out hændelse er ekstremt lav og dermed er risikoen for meget store og udbredte er begrænset. Hvis et blow-out forekommer, vil mængden af døde fugle være forholdsvis begrænset, da Ravn ligger langt fra de vigtigste fugleområder. Hvis det sker om vinteren, kan det påvirke lomvier, hvor op til 20 % af eventuelt olie påvirkede fugle vil dø. Marsvin og sæler er mere modstandsdygtige overfor olie, men enkelte individer kan blive ramt, også i de tyske og hollandske naturbeskyttede områder. Det vil dog ikke mærkbart påvirke den samlede bestand i Nordsøen. Fiskeæg og larver kan påvirkes inden for 10 km afstand fra platformen. De vigtigste opvækstområder for fiskelarver langs fronterne længere mod nord i Nordsøen vil ikke blive påvirkede. Olie fra de modellerede spild kunne nå kystområder i det sydlige Vendsyssel, Thy og ved Thyborøn om foråret og strandene i Thy om sommeren. Olien vil ramme i meget begrænset i mængder og samtidig være i form af tjæreagtige kugler, som ikke vil trænge nævneværdigt ned i sandet og vil være relativt nemme at fjerne. De berørte strandområder er ikke rige på biologisk liv og den primære gene vil være for feriegæster og besøgende på strandene. Da sandsynligheden for et blow-out på Ravn er meget lav, vurderes risikoen for miljøet at være ubetydelig. Miljøen fra et brud på en rørledning vurderes til at være lille, hvilket ligeledes gælder for risikoen for et udslip af kemikalier ved Ravn Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger vil blive gjort i kraft af WINZ faste procedurer omkring sundhed, sikkerhed og miljø, hvis formål er at forhindre WINZ aktiviteter i at udsætte mennesker, miljø og anlæg for risiko. Både når Ravn platformen opføres og i driftsfasen, vil man anvende de bedste tilgængelige teknikker og de bedste miljøprocedurer. Samtidigt vil man udvikle specifikke planer for at styre aktiviteter der berører sundhed, sikkerhed og miljø. Planerne vil definere og beskrive formål, krav, ansvar og centrale aktiviteter i forhold til sundhed, sikkerhed og miljø. Nødplaner og beredskabsplaner i forhold til oliespild vil blive designet specielt for Ravn, jævnfør dansk lovgivning. WINZ vil også nøje overvåge, at eventuelle underoperatører lever op til planerne. Påvirkninger af støj fra nedramming af piller og brøndforinger vil blive minimeret ved at starte arbejdet med lave støjniveauer, som gradvist forøges Miljørisiko Miljørisiko er en kombination af, hvor stor en miljø er, og sandsynligheden for at en vil ske. Således vil en hændelse der kan forårsage en kraftig på miljøet, men som er meget usandsynlig, have en

18 18 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET lav miljørisiko. Skalaen for miljørisiko går fra ubetydelig til lav, moderat, betydelig til høj risiko. I forhold til udviklingen af Ravn feltet er miljørisikoen vurderet for forskellige aktiviteter og hændelser under konstruktionen og i driftsfasen: Planlagte aktiviteter i anlægsfasen: Udlægning af rørledninger Udledning af boremateriale og boremudder Andre planlagte udledninger Udledninger til atmosfære Støj, forstyrrelser og lys Ikke planlagte hændelser/uheld i anlægsfasen: Blow-out med oliespild Planlagte aktiviteter/hændelser i driftsfasen: Platformens tilstedeværelse Udledninger til havmiljøet Affaldsproduktion og udledning til atmosfære Støj, forstyrrelser og lys Ikke planlagte hændelser/uheld i driftsfasen: Blow-out med oliespild Brud på rørledninger. Påvirkningen af de ovennævnte aktiviteter og hændelser er vurderet i forhold til Luftkvalitet Vandkvalitet Bunddyr Fisk Havpattedyr fugle Natura 2000 områder Kystnære områder og socioøkonomi. Miljørisikoen for planlagte normale aktiviteter er generelt ubetydelig for de miljøfaktorer der vil kunne påvirkes. Risikoen for er af bunddyr fra udledning af boremateriale og boremudder er blevet klassificeret som lav. Miljørisikoen for et blow-out eller et brud på en rørledning er vurderet til at være lav Konklusion Effekterne på miljøet fra udviklingen og produktionen fra Ravn feltet er meget begrænsede. Idet platformen er uden behandling af den producerede olie og gas, vil effekterne for miljøet stamme fra anlægsfasen. Denne fase er tidsbegrænset, hvilket i høj grad gælder for de aktiviteter som afstedkommer den største effekt rent udbredelsesmæssigt, nemlig undervandsstøj. Samlet set er der således kun en lav risiko for miljøer.

19 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 19 3 IndledningWintershall Noordzee B.V. (i det følgende WINZ) planlæggerat udvikle og drive Ravn-feltet i den danske del af Nordsøen. Feltet vil blive udviklet via et nyt ubemandet anlæg, som vil blive forbundet med den tyske A6-A-platform. Eksporten af produktionen vil ske via en ny undersøisk infrastruktur til den tyske platform, og der vil ikke finde behandling sted på Ravnplatformen. Den foreslåede platform skal placeres i blok 5504, ca. 245 km fra den danske vestkyst og 11,3 km nordøst for grænsen mellem Tyskland og Danmark, se Figur 3-1. WINZ har anmodet COWI om at udføre en vurdering af virkning for miljøet (VVM) for udvikling og drift af feltet. DNV og SINTEF har fået til opgave at udføre en oliespildsmodellering. Dette dokument er en oversættelse til dansk udført af Wilkens c.s. af COWIs engelsksprogede afrapportering af VVM-processen samt dens resultater og konklusioner. VVM er udført i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni Ravn feltet (3.1) WINZ er operatør ved licens 5/06. Licensen blev tildelt i 2006 og dækker et areal på 333 km 2. Ravn felt koncessionen ejes af et konsortium bestående af WINZ og Nordsøfonden. WINZ er operatør på vegne af konsortiet. Ravn-3 blev boret i 2009 og viste, at der er olie i Ravn feltet. Olien og den tilknyttede gas findes i en dybde på omkring m i et geologisk lag, der består af sandsten. Vanddybden på lokaliteten, hvor den fremtidige platform skal placeres, er 48 m. Ravn-platformen vil blive placeret på følgende position: 55 52'50.149" N 4 14'4.784" E

20 20 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Figur 3-1 Placering af den fremtidige Ravn-platform og rørledningen til A6-Aplatformen. Kortet viser eksisterende olie- og gasfelter samt felter, der er under udforskning eller udvikling 3.2 VVM opgavens omfang Denne VVM omfatter anlægs- og driftsfaserne i forbindelse med udviklingen af Ravn feltet. Driftsaktiviteterne er begrænsede. Hele produktionen eksporteres uforarbejdet til den tyske behandlingsplatform A6-A, som ligger 18 km sydvest for Ravn platformen i den tyske del af Nordsøen. Ravn platformen er konstrueret som en ubemandet, minimumfacilitet-platform, som skal forbindes med og styres fra behandlingsplatformen via en forsyningsledning, hvilket betyder, at der ikke forekommer udledninger eller emissioner fra Ravn platformen i driftsfasen. Ovenstående konstruktion har været afgørende for omfanget og afgrænsningen af denne VVM, idet der ikke er foretaget vurderinger af behandling af produktionen. Beslutningen om at begrænse denne VVM til de aktiviteter, der finder sted inden for den danske sektor, blev truffet på møder med Energistyrelsen om denne vurderings omfang. Der er gennemført en Espoo-høring, og en rapport om VVM undersøgelsens omfang i forbindelse med Ravn-udviklingen er sendt til de relevante tyske myndigheder. Der er ikke modtaget svar i høringsfasen.

21 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 21 VVM omfatter følgende: Boring af op til tre brønde på Ravn lokaliteten. To brønde er planlagt, mens der ikke foreligger endelige planer vedrørende den tredje brønd Installation, drift og dekommissionering af en ubemandet minimumfacilitetplatform Produktion af op til bopd (tønder olie per dag) Installation, drift og dekommissionering af eksportrørledning inkl. servicerørforbindelse (umbilical) til værtsplatformen A6-A. Modifikation af værtsplatformen, forarbejdning og eksport af produktionen fra A6- A vil være dækket af VVM for A6-A-platformen. 3.3 WINZ Koncernfilosofi WINZ's engagement med hensyn til sundhed, sikkerhed og miljøspørgsmål (HSE) er fastlagt i virksomhedens HSE-retningslinjer og fremlægges nedenfor. WINZ's standarder for håndtering af HSE er fremlagt i denne VVM som bilag A. HSEretningslinjer revideres årligt af miljøstyregruppen og viderekommunikeres til alle personer, der arbejder på organisationens vegne. Det er Wintershall Noordzee B.V.'s politik at udføre vores aktiviteter på en måde, der beskytter medarbejderes, underleverandørers og offentlighedens sundhed, sikkerhed og velbefindende. Vi bestræber os på at undgå indvirkninger på miljøet, tab af aktivers integritet og skader på ejendom tilhørende selskabet og tredjeparter. Det er WINZ's målsætning at reducere risici for menneskers sundhed og sikkerhed samt er af miljøet i det omfang, det med rimelighed er muligt. Med henblik på at realisere denne målsætning bedst muligt har WINZ et omfattende HSE-administrationssystem, som er omtalt nærmere i afsnit 17.

22 22 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 4 Nationale og internationale krav 4.1 VVM lovgivningen Kravet om at der skal gennemføres en miljøvurdering for at kunne få godkendelse til offshore efterforskning og produktion af kulbrinter er baseret på direktiv 2011/92/EU fra Europaparlamentet og Rådet af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters af miljøet. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning vedlov om anvendelse af Danmarks undergrund (se Bekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011) og Bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 vedrørende VVM, vurdering af er vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter i forbindelse med offshore efterforskning og produktion af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger osv. Nærværende miljøvurdering er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående lovgivning. Oplysninger om ansøgningen og tilhørende vurdering af miljøer vil blive offentliggjort i landsdækkende dagblade og på Energistyrelsens hjemmeside. Offentligheden får mulighed for at kommentere vurderingen i forbindelse med en høringsfase af mindst otte ugers varighed. Beslutninger angående ansøgninger og vurderinger vil ligeledes blive offentliggjort i de samme medier, og enhver part med relevant og individuel interesse i beslutningen kan indgive en skriftlig klage angående miljøspørgsmål til Energiklagenævnet inden for fire uger efter offentliggørelsen. Dette omfatter lokale og nationale NGO'er på miljøområdet med interesse for miljøbeskyttelse. 4.2 Havmiljøloven Udledninger og emissioner fra platforme er reguleret i "Havmiljøloven" (nr. 963 af 03/07/2013). Den tilknyttede bekendtgørelse vedr. udledninger af stoffer og materialer fra bestemte havanlæg til havet (Bekendtgørelse nr. 394 af 17/07/1984) definerer, hvilke oplysninger der kræves for at opnå tilladelse til udledninger. Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra forbrændingsinstallationer

23 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 23 på offshore platforme (Bekendtgørelse nr af 20/12/2012) og Bekendtgørelse om forebyggelse af luftforurening fra skibe (Bekendtgørelse nr af 12/04/2007) regulerer emissioner fra skibe og boreplatforme. 4.3 Lov om sikkerhed på offshore anlæg Lov om sikkerhed på offshore anlæg (lov nr. 520 af 13/05/2013) kræver etablering af beredskabsplaner til forebyggelse og begrænsning af forurening. Specifikationer af kravene i sådanne planer fremgår af Bekendtgørelse nr. 395 af 17/07/1984 om beredskabsplaner i tilfælde af havforurening fra bestemte offshore installationer. 4.4 Emissionskvoter EU-emissionshandelssystemet (EU ETS) er den Europæiske Unions politik til bekæmpelse af klimaforandringer og et afgørende redskab til reduktion af industriens emissioner af drivhusgasser. Der er tale om et internationalt system til handel med rettigheder til drivhusgasemissioner, og systemet dækker flere end kraftværker og industrianlæg i 31 lande. Systemet er baseret på EUdirektivet om handel med emissioner og er implementeret i dansk lovgivning gennem "Lov om CO 2 -kvoter", nr af 28/11/2012. Der blev føjet et nyt sæt regler til direktivet i 2013, og disse regler fastlægger, at virksomheder, der er underlagt lovgivningen, skal udvikle overvågningsplaner, som skal godkendes af Energistyrelsen. Olie- og gasproduktionsanlæg er underlagt lovgivningen, hvis den samlede effekt er 20 MW eller mere. Produktion af energi til udvinding af olie og gas samt flaring skal være inkluderet på disse anlæg. 4.5 NEC direktivet Danmark er forpligtet til at følge kriterierne i Direktiv om nationale emissionslofter (NEC-direktivet 2001/81/EF). Direktivet fastlægger nationale emissionskriterier for NO x, VOC (flygtige organiske forbindelser), ammoniak og SO 2 fra 2010 og frem. Direktivet er implementeret gennem Bekendtgørelse om emissionslofter, nr. 21 af 8. januar 2003 og senere ændringer i Bekendtgørelse nr af 21. december Direktivet har medført en lov, som beskatter emissioner. Loven trådte i kraft i 2010 og omfatter offshore sektoren, og det fremgår, at nye offshore anlæg skal anvende principperne for bedste tilgængelige teknik (BAT) og bedste miljømæssige praksis (BEP) for NO x -reducerede enheder. 4.6 Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af naturbeskyttelsesområder, der er oprettet under EUhabitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevarelse af naturlige habitater og vild fauna og flora). Formålet med netværket er at sikre langsigtet overlevelse for Europas mest værdifulde og truede arter og habitater. Det består af særlige bevaringsområder (SAC), der er udpeget af medlemslandene iht.

24 24 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET habitatdirektivet og omfatter desuden særlige beskyttelsesområder (SPA'er), som udpeges i henhold til EU's fugledirektiv (direktiv 2009/147/EU fra Europaparlamentet og Rådet af 30. november 2009 om bevarelse af vilde fugle). Direktiverne er primært implementerede i dansk lovgivning gennem "Miljømålsloven" (lov nr. 932 af 24/09/2009), "Naturbeskyttelsesloven" (lov nr. 933 af 24/09/2009) og lov om anvendelse af Danmarks undergrund samt bekendtgørelse nr. 632 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbekyttelsesområder og beskyttelse af visse arter i forbindelse med efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore. Af habitatdirektivet fremgår det, at der forud for alle beslutninger om projekter med potentielle indvirkninger på et Natura 2000 område skal fremlægges dokumentation for, at aktiviteten ikke vil føre til negative er af den gunstige bevaringsstatus for arter eller habitater, der der har været en del udvælgelsesgrundlaget, eller vil påvirke områdets integritet i negativ retning. 4.7 Espoo-konventionen Konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo) 1991 Espoo-konventionen fastlægger parters forpligtelser til vurdering af miljømæssige er fra bestemte aktiviteter i en tidlig fase af planlægningen. Den fastlægger også staternes generelle forpligtelse til at underrette og rådføre sig med hinanden i forbindelse med alle større projekter, der med en vis sandsynlighed kan få signifikante negative miljømæssige følger på tværs af landegrænser. Konventionen blev vedtaget i 1991 og trådte i kraft i I Danmark er Miljøministeriet omdrejningspunktet for Espoo-konventionen og varetager underretning og rådførelse med andre lande i overensstemmelse med Espoo-konventionen. I forbindelse med udviklingen af Ravn feltet har Miljøministeriet underrettet de tyske myndigheder om Ravn feltets udvikling samtidig med at der har været en national høring af relevante myndigheder Danmark. 4.8 OSPAR-konventionen OSPAR-konventionen er det overordnede lovgivningstekniske instrument til regulering af internationale samarbejder. Med henblik på beskyttelse af havmiljøet fokuserer konventionen på anvendelse af bedste tilgængelige teknikker, bedste miljømæssige praksis og renere teknologier. Den omfatter desuden forsigtighedsprincippet. Konventionen regulerer internationalt samarbejde i Nordøstatlanten og europæiske standarder for offshore olie- og gasindustri, marin biodiversitet og basisovervågning af miljømæssige betingelser. OSPAR-konventionen har implementeret adskillige strategier med hensyn til miljøspørgsmål, herunder fx miljøledelse, farlige stoffer, biodiversitet og radioaktive forbindelser. Dette omfatter et forbud imod udledning af oliebaseret

25 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 25 mudder (OBM), hvilket er afgørende for hvordan boreaffald håndteres i projektets byggefase. OSPAR har vedtaget, at brugen af farlige stoffer skal reduceres ved brug af regulering efter princippet om substitution, hvor farlige stoffer i størst muligt omfang skal udskiftes med mindre farlige stoffer eller helst ufarlige stoffer. Regulativerne omfatter et HOCNF (harmoniseret underretningsformat vedrørende offshore kemikalier) samt en forudgående kontrol af stoffer med hensyn til kriterier for giftighed, persistens og bionedbrydelighed. Forbindelser, der ikke kan substitueres, skal kategoriseres, hvis de ikke allerede fremgår af PLONOR-listen (= udgør ringe eller ingen risiko), som indeholder en fortegnelse over stoffer med ingen eller ringe miljø. OSPAR-kommissionen anbefaler, at udledninger af produceret vand elimineres med den målsætning, at udledning af produceret vand i 2020 ikke vil forårsage uønskede er af havmiljøet. En standard på 30 mg/l dispergeret olie i udledt produceret vand (beregnet som volumenvægtet månedlig middelværdi) må ikke overskrides. OSPAR er i gang med at etablere en risikobaseret tilgang (RBA) til vurdering af udledninger af produceret vand. RBA-anbefalingen og de tilknyttede retningslinjer blev indført på OSPAR-kommissionens møde i Samtlige kontraktparter vil færdiggøre deres implementeringsplaner i 2013 med sigte på at opnå fuldstændig implementering pr. 31. december Havstrategi EU-direktivet om en havstrategi (direktiv 2008/56/EØF af 17. juni 2008) har til formål, at der skal opretholdes eller være etableret "god miljømæssig status" i alle europæiske havområder i Direktivet er implementeret i dansk lovgivning ved "Lov om Havstrategi" (lov nr. 522 af 26/05/2010). I 2012 udgav det danske Miljøministerium basisanalyser af miljømæssige og socioøkonomiske spørgsmål og beskrivelser af god miljømæssig status. Miljømæssige målsætninger med tilknyttede indikatorer blev defineret for forskellige emner som fx biodiversitet, bestande af kommercielt vigtige fiske- og skaldyrsarter, havbundens integritet, farlige stoffer og undervandsstøj Offshore handlingsplan Offshore handlingsplaner er blevet implementeret siden 2005 for at imødekomme reduktionsmålsætningerne fra OSPAR med hensyn til produceret vand og kemikalier. Af handlingsplanerne fremgår det, at Miljøstyrelsen overvåger operatørens overholdelse af planen, og at Danish Operators udgiver en halvårlig rapport om miljømæssige er fra olie- og gasproduktion i den danske del af Nordsøen. Den seneste offshore handlingsplan blev vedtaget i 2010.