VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET

Transkript

1 MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT

2 MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT Dette dokument er en oversættelse til dansk udført af Wilkens c.s. af COWIs engelsksprogede afrapportering af VVM-processen samt dens resultater og konklusioner.

3 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET - RAVN-FELTET 3 INDHOLD 1 Kort sammenfatning 5 2 Ikke-teknisk resumé (dansk) 8 3 Indledning 19 4 Nationale og internationale krav 22 5 Alternativer 26 6 Beskrivelse af boreaktiviteter i Ravn feltet og installation af platformen 31 7 Teknisk beskrivelse af produktionsaktiviteterne 50 8 Eksisterende miljø 54 9 Miljømæssige er fra planlagte aktiviteter i anlægsfasen Miljømæssige effekter af planlagte aktiviteter i driftsfasen Miljøeffekter fra dekommissonering Miljøvurdering af uheld med oliespild og udslip af kemikalier Natura-2000 screening Socioøkonomisk vurdering Kumulative effekter Miljørisiko Afværgeforanstaltninger 156

4 4 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET - RAVN-FELTET 18 Datakvalitet og begrænsninger Referencer 166 BILAG Bilag A: HSE ledelsesstandarder

5 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 5 1 Kort sammenfatning 1.1 Baggrund Wintershall Noordzee B.V. (WINZ) planlaegger at udvikle og drive Ravn feltet i den danske del af Nordsøen. WINZ har anmodet COWI om at udføre en vurdering af virkning på miljøet (VVM) i forbindelse med udvikling og drift af feltet. DNV og SINTEF har fået til opgave at udføre en oliespildsmodellering. Dette dokument afrapporterer VVM-processen, dens resultater og konklusioner. 1.2 Beskrivelse af projektet Projektet omfatter etablering af en ubemandet platform, som via en 18 km rørledning skal forbindes med en tysk behandlingsplatform, hvor hele behandlingen af den indvundne olie og gas vil finde sted. Den ubemandede platform skal placeres i blok 5504, ca. 245 km fra den danske vestkyst og 11,3 km fra grænsen mellem Tyskland og Danmark. 1.3 Omgivende miljø Den del af Nordsøen, hvor Ravn-platformen skal placeres, har en gennemsnitlig dybde på 48 m og udsættes hovedsageligt for østlige strømme. Området har relativt lav biologisk produktivitet med opblandet vand om vinteren og lagdelte vandmasser om foråret og sommeren, hvilket er afgørende for den biologiske produktivitet. Bundfaunaen i området er domineret af bunddyrearter og en bestand af bundfisk, som er mindre end gennemsnittet. Sild, brisling og ising er de mest almindeligt forekommende fiskearter. Området omkring Ravn feltet er ikke af særlig betydning for havfugle.marsvin, samt spættet sæl er de hyppigst forekommende havpattedyr i området. De vigtigste kommercielle aktiviteter i området er fiskeri samt olie- og gasproduktion. Omkring 12 km syd for området er der et Natura 2000-område, som er udpeget på baggrund af tilstedeværelsen af sandbanker, marsvin og gråsæl.

6 6 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 1.4 Vurdering af anlægsfasen Den største miljø i anlægsfasen vil komme fra udledning af borespåner og boremudder, og de samlede mængder anslås til 850 tons borespåner og m³ mudder pr. brønd. Effekten vil hovedsageligt være tildækning af bundfauna i nærheden og faner af materiale, der flyder bort fra udledningsstedet med strømmen. Udledningerne vil ikke have nogen toksisk effekt for marine organismer, og de eneste målelige er vil forekomme inden for 100 m fra brønden. Påvirket bunddyrsfauna forventes at restituers i løbet af 0,5-2 år. Emissioner til atmosfæren i anlægsfasen vil være begrænsede og have kort rækkevide. De 18 km rørledning vil blive nedgravet, hvilket vil påvirke bunddyrsfaunaen i en afstand på m fra rørledningen. Det forventes, at bunddyrelivet vil genkolonisere området inden for 0,5-2 år efter lægningen af rørledningen. Generering af støj i byggeperioden vil blive forebygget med anvendelse af softstart-procedurer, og effekterne vil være begrænsede til en midlertidig af havpattedyr. Belysning under byggeriet kan påvirke trækfugle i begrænset omfang. 1.5 Vurdering af driftsfasen Under driften vil platformen påvirke miljøet i meget begrænset omfang, da behandlingen af indvunden olie og gas udelukkende finder sted på den tyske behandlingsplatform. Nogle af erne kan være en fordel, fx kan strukturerne under havoverfladen fungere som kunstige rev. Der forventes ingen kumulative virkninger, fordi platformen placeres langt væk fra andre platforme, og der er desuden ikke planlagt aktiviteter på den nærmeste platform i anlægsperioden, som vil kunne medføre støj eller udledninger. Påvirkningen af Natura 2000-området vil være minimal og vil ikke true de beskyttede habitater eller arter, medmindre den meget lidt sandsynlige hændelse i form af et blow-out skulle ske. I så fald kan enkelte havpattedyr blive påvirkede, og der vil kunne blive aflejret olie på sandbankerne. Der forventes imidlertid ingen signifikante er af Natura 2000-området i forbindelse med et eventuelt blow-out. Dekommissionering af Ravn-feltet vil blive implementeret i overensstemmelse med dansk lovgivning og retningslinjerne i internationale konventioner. 1.6 Miljøvurdering af uheld med oliespild Miljøer som følge af oliespild er blevet modelberegnet, og ud fra resultaterne kan det konkluderes, at sandsynligheden for blow-outs er ekstremt lav, men hvis det skulle ske, vil det medføre moderate er af lomvie og marsvin samt spættet sæl i det nærmeste Natura 2000-område. Fiskeæg og larver kan blive påvirkede i afstande på op til 10 km som følge af udledninger efter et blow-out. af erne vil ramme populationerne i Natura området eller resten af Nordsøen. Eventuelle effekter af oliespild på kystøkosystemerne vil være minimale.

7 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Socioøkonomisk vurdering Socioøkonomiske analyser viser, at projektet vil have lille effekt på fiskeri og turisme, som er de to områder, der med størst sandsynlighed vil blive berørt. 1.8 Vurdering af miljørisici Vurderingen af miljørisici i forbindelse med projektets planlagte normale aktiviteter kategoriseres på en skala fra uvæsentlig til højrisiko. De fleste aktiviteter vurderes som uvæsentlige, og risikoen for af havbundens fauna på grund af udledning af boremateriale eller boremudder vurderes som lav. Den miljømæssige risiko som følge af uforudsete hændelser, fx et blow-out eller et rørledningsbrud vurderes som lav. 1.9 Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger vil blive implementeret i form af WINZ HSEprocedurerne, og undervandsstøj i byggefasen vil blive modvirket ved anvendelse af softstart-procedurer Samlet konklusion Fordi produktionen fra Ravn-feltet behandles på den tyske behandlingsplatform, vil der ikke forekomme er af miljøet omkring Ravn-feltet i driftsfasen. Der er planlagt boring af to brønde i anlægsfasen. Det begrænsede antal brønde betyder, at støjernes varighed vil være yderst begrænset og derfor ikke vil påvirke miljøet signifikant.

8 8 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 2 Ikke-teknisk resumé (dansk)indledning Dette afsnit er et ikke-teknisk resumé af Vurderingen af Virkninger på Miljø redegørelsen (VVM) for etableringen af en boreplatform på feltet Ravn i Nordsøen. Formålet med dette resumé er at give en kort beskrivelse af projektet og præsentere konklusionerne i forhold til de udvalgte løsninger og deres alternativer samt opsummere de potentielle virkninger og egnede risikoreducerende foranstaltninger. Wintershall Noordzee B.V. (WINZ) ønsker at udvikle og drive Ravn feltet i den danske sektor af Nordsøen ved at opstille en ubemandet platform, som forbindes til den tyske A6-A platform. Produktionen vil eksporteres til den tyske platform ad nyetablerede undersøiske rør. Den ubemandede platform skal placeres i Blok 5504, ca. 245 km fra den danske vestkyst og 11.3 km nordøst for grænsen mellem Tyskland og Danmark. 2.2 Alternativer til projektet WINZ har overvejet flere alternativer til udviklingen af Ravn feltet og har udvalgt det bedste ud fra tekniske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige overvejelser alternativ Dette alternativ er at opfatte som status quo og beskriver en situation, hvor projektet ikke gennemføres. Der vil ikke være nogen produktion fra feltet og dermed heller ingen miljø. Konsekvenserne af 0-alternativet vil blandt andet være en lavere skatteindtægt fra olie- og gasaktiviteter i Nordsøen til den danske stat, ingen positive socioøkonomiske effekter fra øget beskæftigelse og finansielle fordele og endelig vil det kunne medføre en lavere energiforsyningssikkerhed.

9 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Projektbeskrivelse Der blev udført prøveboringer i Ravn feltet i 2009, der resulterede i Ravn-3 brønden. Dette projekt omhandler en etablering af en produktionsplatform i feltet i nærheden af Ravn-3 boringen, hvor der planlægges etablering af tre nye boringer, hvorfra produktionen skal ske. Efter platformen er etableret foretages de første to boringer, mens tidspunktet for den følgende boring endnu ikke er fastlagt. Ravn feltet er et marginalt oliefelt og platformen vil have minimale faciliteter, hvilket betyder at der ikke vil forekomme behandling af olie og gas på platformen, og platformen vil være ubemandet. Platformen bliver designet som en standard platform med en stålgitterkonstruktion (jacket) på søjlefundamenter. Installationen af platformen på Ravn feltet vil tage ca. seks dage ved brug af flydekran (HLV). Stålkonstruktionen installeres først og fastgøres til havbunden ved hjælp lange jernpæle, der bankes ned i havbunden. Olien eksporteres fra platformen til land via en nærtliggende platform A6-A, 18 km fra Ravn feltet, som har kapacitet til at behandle den producerede olie og gas. 2.4 Eksisterende miljøforhold Havområdet ved Ravn feltet har en gennemsnitlig dybde på 48 meter og de dominerende havstrømme er østgående. Nordsøens vandmasser i den centrale og nordlige del er fuldt opblandet om vinteren, men i takt med at solen får kraft i løbet af forår og sommer og opvarmer de øverste vandlag, dannes en lagdeling med varmere vand øverst og koldere, mere tungt vand nederst. I løbet af efteråret nedbrydes lagdelingen igen ved at efterårsstorme skaber cirkulation i vandet og blander vandmasserne. I dele af Nordsøen dannes der fronter, som er grænseflader mellem forskellige vandmasser, der varierer i temperatur, saltholdighed eller næringsstofkoncentrationer. Fronterne dannes på grund af tidevand, vind eller forskelle i saltholdighed, som bevæger vandmasserne og især får næringsrigt bundvand til at komme til overfladen. I og omkring fronterne er der en høj biologisk produktion på grund af den øgede adgang til næringsstoffer, og derfor er de vigtige opvækstområder for fisk og fødesøgningsområder for fugle. Havområdet omkring Ravn feltet er kendetegnet ved en lav biologisk produktion og der er mere end 100 km til de nærmeste områder, hvor de førnævnte frontzoner typisk dannes. Plankton er den grundlæggende del af marine økosystemer, hvor hovedparten af primær- og sekundærproduktionen i havet foregår. Plankton består af hhv. plante og dyreplankton, som er pelagiske (frit svævende i vandsøjlen) og varierer i størrelse fra mikroskopiske alger til millimeterstore fiskelarver. Plankton driver primært passivt rundt med havstrømmene. Dyreplankton består både af dyr der lever hele deres liv svævende i vandsøjlen (holoplankton) og af dyr der kun lever den første del af deres liv i vandsøjlen (meroplankton). Sidstnævnte kan være fisk,

10 10 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET søpindsvin, søstjerner, børsteorme, muslinger, krabber, rejer og hummer som alle har et pelagisk larvestadie. Nordsøens planteplankton er domineret af kiselalger og furealger og i den del af Nordsøen, hvor Ravn feltet befinder sig, er deres årscyklus dikteret af vandmassernes lagdeling. Om foråret vokser planteplankton frem mens vandmasserne endnu ikke er lagdelte og der er rigeligt med næringssalte. Når lagdelingen er etableret, kan næringssaltene ikke transporteres mellem lagene, så de øvre vandmasser bliver næringssaltbegrænsede og biomassen af planteplankton falder efterfølgende. Om efteråret kan der komme en mindre opblomstring af planteplankton når lagdelingen brydes og friskt næringsrigt vand kommer til overfladen. Dyreplankton i Nordsøen er domineret af vandlopper, som findes i stort antal og er føde for fisk og andre organismer, inklusiv larve, fiskeyngel og voksne individer af mange, kommercielt vigtige, fiskearter, som for eksempel sild og brisling. Vandtemperaturen i Nordsøen er stigende og der er indikationer på, at sammensætningen af vandloppearter i Nordsøen er blevet koblet til de temperaturstigninger. Mindre arter fra varmere havområder migrerer ind i Nordsøen og fortrænger de etablerede arter, hvilket kan føre til nedgange i de fiskebestande, der lever af de etablerede vandloppearter. Dyrelivet på bunden af Nordsøen består af en bred vifte af hvirvelløse dyr såsom børsteorme, muslinger, snegle og krebsdyr. Dyrene kan inddeles efter om de lever i bundsedimenterne (infauna) eller ovenpå (epifauna). Omkring Ravn feltet er der mest infauna og mindre epifauna i forhold til andre dele af Nordsøen. Sammensætningen af dyr på havbunden er et resultat af et kompliceret samspil mellem en masse faktorer, herunder sedimenttype, iltforhold, havstrømme, lagdeling af vandmasser, saltholdighed, mængden af miljøfarlige stoffer mv. I Nordsøen er det primært bundvandets temperatur og saltholdighed samt tidevandsmønstre, der påvirker sammensætningen af bunddyr. De forskellige arters tolerance og preference for disse forhold varierer samtidigt med at biologiske interaktioner som predation, konkurrence om føde og plads og parasitisme spiller en rolle for sammensætningen af dyr på havbunden. Bundfaunaen kan inddeles i karakteristiske grupper, der har specialiseret sig til at leve under bestemte miljøforhold. Undersøgelser har vist, at infaunaen i området omkring Ravn feltet er domineret af børsteorme, slangestjerner og små muslinger, mens epifaunaen primært består af søstjerner, kamstjerner og krebsdyr som eremitkrebs og maskekrabber. Mængden af bundlevende fisk i området ved Ravn feltet er forholdsvist mindre end i andre dele af Nordsøen og er primært domineret af ising, grå knurhane, hvilling og kuller. Sild og brisling er de dominerende pelagiske fisk. Ising er den mest almindelige fladfisk i Nordsøen, også i den del hvor Ravn feltet ligger, som dog ikke er det vigtigste gydeområde. Ising gyder fra januar til september, dog mest i februar til april. De største mængder af æg findes i Tyske Bugt, nord for de Frisiske øer og langs den sydlige del af Dogger Banke, samt ud for Flamborough Head. Grå knurhane er også en meget almindelig bundfisk i Nordsøen, men fanges mest som bifangst og er ikke vigtig for fiskeriet. Om vinteren findes grå knurhane på dybt vand i den centrale del af Nordsøen og om foråret vandrer den til den sydøstlige del af Nordsøen for at gyde sine pelagiske æg fra april til august. Grå knurhane gyder også i området omkring Ravn feltet. Hvilling er almindelig i stort tal i hele Nordsøen på nær ved Dogger Banke og fiskes kommercielt. Den gyder sine pelagiske æg over længere perioder startende i januar i den sydlige del af Nordsøen

11 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 11 og i juli i den nordlige del. Hvilling gyder også i området omkring Ravn feltet. Kuller findes primært i den nordlige del af Nordsøen med en sydlig udbredelsesgrænse fra det nordøstlige England, langs Dogger Banke til Skagerrak og Kattegat. Kuller gyder fra marts til maj på store dybder i den nordlige del af Nordsøen. Kuller er værdifuld for fiskeriet og fanges med torsk og hvilling. Sild er klart den mest dominerende fisk i Nordsøens frie vandmasser, både i antal og økonomisk. Sild findes i store stimer, der opholder sig nær bunden om dagen og vandrer op mod overfladen om natten på jagt efter dyreplankton, som er deres primære føde. Fisken gyder sine æg på havbunden, hvor de klæber sig fast til sten, grus og sand og andet materiale. Sild findes i flere bestande i Nordsøen, som gyder hver sit specifikke sted på forskellige tidspunkter. De største bestande er Bucanan, Dogger og Downs, hvor Downs bestanden er den nærmeste i forhold til Ravn feltet. Sild fra denne bestand gyder fra november til januar i den engelske kanal og farvandet lige nord for. Brisling er en lille pelagisk stimefisk der mest findes på relativt lavt vand og som er vigtigt fødeemne for større fisk, men som også fanges som industrifisk. Brisling er mest almindelig syd for Dogger Banke og i Kattegat, men findes også i området omkring Ravn feltet. Brisling gyder sine pelagiske æg flere gange henover forår og sommer, men mest i maj-juni. Ud over Ising, hvilling og grå knurhane, gyder også torsk, rødspætte, håising og makrel i havområdet ved Ravn feltet. Nordsøen er vigtig for millioner af havfugle der finder føde i området undervejs på deres træk eller som yngler i kystnære kolonier. Havfuglene søger normalt føde i lavvandede områder ved banker og i områder med høj biologisk produktion. Ravn feltet ligger mellem to områder med stor biologisk produktion, Dogger Banke mod sydvest og Lille Fisker Banke samt Skagerrak i den danske sektor mod nordøst. Gennemsnitsdybden ved Ravn feltet er ca. 50 m og dette område er ikke væsentlig for havfugle. Den østlige del af Tyske Bugt er det nærmeste vigtige fugleområde, hvor man finder rødstrubet og sortstrubet lom, gråstrubet lappedykker, sortand, dværgmåge, stormmåge og splitterne. Der er registreret 23 forskellige arter af havpattedyr i Nordsøen, som alle er beskyttet via EUs habitatdirektiv. Hovedparten af registreringerne er tilfældige og adspredte besøg af dyr der kommer fra Atlanterhavet. Marsvin, hvidnæse og vågehval er de eneste arter, der forekommer regelmæssigt i den vestlige del af den danske sektor i Nordsøen og som kan observeres i området ved Ravn. Marsvin er den mest almindelige hvalart i Nordsøen med en bestand på ca individer. De fleste marsvin i danske farvande opholder sig i de indre danske farvande, Skagerrak og farvandet ud for Blåvandshuk. Marsvin findes også i den centrale del af Nordsøen, men ikke i så stort et antal. Der er dog observeret større mængder marsvin i den tyske sektor sydvest for Ravn ved Dogger Banke. Hvidnæse er almindelig i den nordlige del af Nordsøen, men i noget mindre antal end marsvin. I danske farvande ses den mest i Skagerrak, den nordlige del af den danske sektor af Nordsøen og dele af den centrale del af Nordsøen. Den samlede bestand er kun på ca individer. Vågehval er den eneste bardehval der regelmæssigt ses i Nordsøen, hvor den samlede bestand er vurderet til at være ca individer. Af de mere uregelmæssige gæster, er det delfinerne hvidskæving, almindelig delfin og øresvinet som det er mest sandsynligt at møde ved Ravn feltet.

12 12 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Spættet sæl er den eneste sælart som ses regelmæssigt i den danske sektor af den centrale del af Nordsøen. Gråsæl kan bevæge sig gennem Nordsøen, men er meget sjældent set i den vestlige del af den danske sektor. Spættet sæl lever hovedsagligt ved kysten, hvor de opholder sig på uforstyrrede og isolerede kyststrækninger og bevæger sig sjældent længere væk end 20 km fra kysten. Nyere observationer har dog vist at de indimellem bevæger sig længere væk og de er også set i nærheden af Ravn feltet. Gråsæl lever primært af fisk som tobis, torsk, hvilling og fladfisk samt sild og rokker. Gråsæl yngler flere steder i kolonier langs østkysten af de britiske øer og i Tyske Bugt ved Sylt, Amrum og på Helgoland. Studier har vist, at gråsæler fra de britiske øer bevæger sig langt ud i Nordsøen, men de er ikke set i offshore områderne af den danske del af Nordsøsen Beskyttede områder Ravn feltet er langt fra dansk udpegede Natura 2000 områder, men sydvest for området ligger et tysk udpeget Natura 2000 område ved Dogger Banke. Marsvin og spættet sæl er en del af det områdes udpegningsgrundlag. Området er forlænget mod syd ind i et hollandsk udpeget Natura 2000 område, hvor også gråsæl er en del af udpegningsgrundlaget Kommercielle aktiviteter De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale del af Nordsøen er produktion af olie og gas samt fiskeri. Hovedparten af fiskeriet er kystnært og området omkring Ravn er af mindre betydning for det danske fiskeri. Sild er den økonomisk vigtigste art i Nordsøen for dansk fiskeri, efterfulgt af brisling, rødspætte, tobis, torsk og pighvar. Omkring Ravn er det primært tobis der fanges af danske fiskere og området er ikke vigtigt for andre landes fiskeri. 2.5 Miljøer Miljøer i anlægsfasen De potentielle er på miljøet ved bygningen af Ravn kan være: Påvirkninger fra udledninger under boring af brønde, etablering af brønde og tryktest af rørledninger Påvirkninger fra udlægning af rørledning Påvirkninger fra støj og forstyrrelse under anlægsarbejde Påvirkninger fra belysning under anlægsarbejde Påvirkninger fra emissioner til atmosfæren under anlægsarbejde

13 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 13 Produktion af affald. Udledninger I anlægssfasen bliver der udledt borematerialer og boremudder og hermed en række kemikalier der anvendes til at lave brøndene. Det er estimeret, at der totalt udledes 850 ton borematerialer og 1400 m³ boremudder per brønd. Derudover udledes også behandlet spildevand. Den primære af udledning af boremudder og boremateriale vil være fysiske effekter. Udledningerne vil forme skyer i havet som hurtigt fortyndes, når de driver væk med havstrømmene og gradvist vil partiklerne synke til havbunden. Studier har vist, at boremateriale og boremudder ikke har nogen nævneværdig giftig på organismer i havet. Metallerne i boremudder og boremateriale er næsten udelukkende bundet i barit og bentonit. Derfor ophobes de ikke i dyr og planter, og har dermed ingen miljø. Hvis der forekommer målbare effekter er det forventet, at boringen af tre brønde ved Ravn feltet kun vil have meget begrænsede effekter på bunddyr indenfor en radius af 100 m fra udledningspunktet. I tilfælde af effekter forventes bunddyr at restitueres indenfor 0,5 2 år efter boringen er stoppet. Vurdering af udledning af kemikalier i anlægsfasen viser, at hovedparten af de kemikalier der forventes udledt kan kategoriseres som havende ingen eller meget lille risiko for er af miljøet. Modelleringer af kemikaliernes spredning fra udledninger via boring, cementering og frakturering viser, at eventuelle toksiske effekter for fiskeæg eller fiskelarver omkring Ravn vil være meget lokale, marginale og uden målbare effekter for bestandene i almindelighed. Der forventes ikke yderligere udledninger i anlægsfasen på nær midlertidige udledninger af renset spildevand fra mandskabsrum på boreriggen. Påvirkningen fra dette spildevand anses for at være ubetydelig. Emissioner Udledninger til atmosfæren i platformens anlægsfase vil komme fra energiproduktion ved hjælp af dieselgeneratorer til forbrug, transport til og fra området med skib og helikopter og eventuel gasafbrænding ved test af brønde (flaring). Beregninger viser, at emissioner fra energiproduktion og transport er i samme størrelsesorden, mens flaring er den største kilde. Den totale emission af CO 2 i anlægsfasen vil svare til den gennemsnitlige årlige udledning fra danskere. Påvirkningen på luftkvaliteten er meget begrænset på grund af den begrænsede mængde, og det udledte vil spredes meget hurtigt. Udlægning af rørledning Som en del af projektet udlægges ca. 18 km rør, der skal transportere produktionen fra Ravn til den tyske platform. Rørledningen lægges i havbunden ved at pløje, spule eller skære en rende i havbunden. Under normale forhold vil rørledningen være dækket af bundmateriale efter et halvt års tid. Udgravningen af renden og nedlægning af rørledningen vil begrave bunddyrsamfund inden for m fra renden, mens fisk vil fortrække fra området indtil nedlægningen er overstået. Når rørledningen er lagt, vil bunddyr genkolonisere området inden for 0,5 2 år.

14 14 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Støj Undervandsstøj kan påvirke marine pattedyr, som bruger lyd til at kommunikere og finde føde. I anlægsfasen kommer støjen fra nedramning af piller og brøndforinger, selve boringen, maskinstøj og installering af platformen. Hvaler kan påvirkes af undervandsstøjen ved konstruktionen af Ravn ved: Nedramning kan forårsage midlertidigt høretab for dyr tæt på, hvilket kan forebygges hvis arbejdet startes med mindre støj og man derved skræmmer dyrene væk før det egentlige støjniveau nås. Hvaler kan føle ubehag og midlertidigt forlade området i op til km afstand, men det forventes at de returnerer kort efter arbejdets afslutning. Borearbejde og skibsstøj leder ikke til høreskader, men hvaler vil undgå området i op 100 m fra borearbejde og km fra skibe i bevægelse. Marsvin og delfiner i Ravn området kan generes i deres kommunikation op til 1km fra platformen. Sæler forventes at undgå støj fra boringer inden for 100 m af boringen og ligeledes holde sig m fra skibe for at undgå skibsstøj. Støj fra boringer og skibstrafik forventes ikke at påvirke fisk i nærheden af platformen. Lys I anlægssfasen vil der være lys døgnet rundt fra arbejdslys og navigationslys. Lyset kan påvirke trækfugle og forvirre dem, men på grund af den relativt korte anlægsperiode, forventes en at være begrænset Miljøer i driftsfase Ravn platformen vil være ubemandet og al produktion fra Ravn feltet bliver eksporteret til den tyske platform A6-A, hvor den videre behandling finder sted. Derved vil Ravn feltet have en meget lille på miljøet mens den er i drift, og der vil eksempelvis ikke være udledninger af produceret vand eller emissioner til atmosfæren. Ligeledes vil der ikke dannes affald eller være støjgener i driftsfasen. De eventuelle er der kan forekomme vil være: Platformens fundament på havbunden, som forhindrer bunddyr i at etablere sig på det relativt lille areal. En positiv effekt hvor platformens undersøiske del fungerer som et rev og tiltrækker fisk. Navigationslys der kan påvirke fugle. Platformen kan fungere som rasteplads for trækfugle

15 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Kumulative er Kumulative er af miljøet er kombinerede effekter fra flere projekter eller igangværende aktiviteter i regionen. I forhold til Ravn feltet drejer det sig om er derfra i sammenhæng med er fra andre olie- og gasaktiviteter eller andre aktiviteter i regionen, som fiskeri og skibstrafik. Eventuelle kumulative er vil kun forekomme i anlægsfasen, idet platformen i Ravn feltet ikke vil have udledninger til vand eller luft, der vil ikke være støj i driftsfasen og feltet vil kun sjældent blive besøgt. Den nærmeste platform er den tyske platform A6-A, som ligger 18 km væk og Ravn feltet er ikke i umiddelbar nærhed af andre platforme. De nærmeste danske platforme er Valdemar, 21km øst for Ravn og Syd Arne, 23 km nord for Ravn. Overvågning af danske platforme gennem de sidste 20 år, har vist at miljøer af bunddyr og havbund ikke rækker længere væk end 2 km fra den enkelte platform. Midlertidige er i anlægsfasen som støjgener og udledning af kemikalier kan række længere væk og det er derfor relevant at koordinere sådanne aktiviteter i regionen. Der er ikke planlagt nogen aktiviteter på den nærmeste platform A6-A i Ravns anlægsperiode, som har potentielt langtrækkende er (> 2 km fra platform). Kumulative er i regionen vil sandsynligvis komme fra andre aktiviteter. På baggrund af en kortlægning af menneskelig af Nordsøen, er det vurderet at Ravn platformen vil komme til at ligge i et område med lav risiko for at kunne have kumulativ effekt med andre aktiviteter. Området sydøst for Ravn med et større antal platforme har en større risiko for kumulative effekter. 2.6 Natura 2000 Screening Der findes et naturbeskyttet område (Natura 2000-område) 11,3 km syd for Ravn feltet ved Dogger Banke som strækker sig ned til Holland. Området er blandt andet udpeget for at beskytte sandbanker, marsvin, spættet sæl og gråsæl. Derudover findes der flere Natura 2000 områder langt væk fra Ravn mod den danske og tyske kyst. Ifølge EU's lovgivning skal det dokumenteres, at et projekt, som udviklingen af Ravn feltet, ikke har nogen væsentlige effekter på området og de dyr eller habitater det er udpeget for at beskytte. Derfor er der udført en vurdering af, om der er nogen er fra Ravn feltet af Natura 2000-området. De planlagte udledninger vil ikke kunne påvirke det beskyttede område, mens støj fra bygning af platformen og etableringen af brønde kan høres af marsvin i den nordøstlige del af Natura området, og de vil måske midlertidigt forlade området. Det forventes dog at de vender tilbage kort tid efter at arbejdet er overstået. I det usandsynlige tilfælde af et oliespild fra et uheld (blow-out) kan flere af Natura 2000-områderne påvirkes i større eller mindre grad afhængigt af afstanden til Ravn. De nærmeste områder ved Dogger Banke vil blive ramt hårdest og individer af marsvin, gråsæl og spættet sæl kan blive påvirket, dog ikke i en grad så bestandene af de tre marine havpattedyr påvirkes. Der kan også ske en ophobning af olie på sandbankerne, som kortvarigt kan påvirke bunddyr. Arter og naturtyper i de øvrige Natura 2000-områder vil ikke blive påvirket væsentligt. Den overordnede

16 16 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET vurdering er, at der ikke er en risiko for at Ravn projektet vil påvirke Natura 2000 områderne i Nordsøen væsentligt. 2.7 Socioøkonomisk vurdering Som en del af miljøvurderingen af Ravn projektet, er dets mulige økonomiske af samfund og befolkning vurderet. Udviklingen af Ravn feltet kan påvirke fiskeriet i området med deraf følgende økonomiske konsekvenser for fiskeriet. Oliespild fra Ravn feltet kan også forårsage forurening som vil have økonomiske konsekvenser for regionen. I den socioøkonomiske analyse er effekten af udvalgte miljøeffekter vurderet, herunder oliespild fra uheld, udledning af produceret vand, ændringer i brugen af havområder, atomsfæriske udledninger i anlægsfasen og andre aktiviteter i løbet af platformens anlægsperiode. De primære effekter vil kunne være forbud mod fiskeri i bestemte zoner og risikoen for uheld der fører til oliespild. I begge tilfælde vil det kunne påvirke lokalt fiskeri og måske også turisme. Samlet set vurderes det, at fiskeriforbud vil have en yderst minimal indflydelse på fangsten af fisk, og at oliespild og andre aktiviteter i forbindelse med konstruktionen af Ravn feltet ikke vil få nogen væsentlige konsekvenser for økonomi, befolkning og samfund. 2.8 Afvikling Afviklingen af udstyr og faciliteter i et felt er reguleret af både dansk lov og internationale konventioner. Reguleringen sætter rammerne for, hvad der skal gøres med platforme, rørledninger og andet materiel. Ravn feltet har en forventet levetid på 25 år, hvorefter platformen vil blive adskilt og delene transporteret til land og enten blive genbrugt eller destrueret. Materiel i brønde fjernes og brøndene lukkes med cement. Rørledninger tømmes for olie og renses. De dele af platformens ben og rørledninger, der er nedgravet kan eventuelt efterlades. 2.9 Miljøvurdering af olie og kemikaliespild ved uheld Miljøer fra Ravn feltet kan også ske via uforudsete hændelser som for eksempel oliespild under boringer og produktion (blow-outs), ved brud på rørledninger eller andre uheld. Der kan også ske uheld med spild af kemikalier. Hvis der sker et oliespild vil olien sprede sig ud i havmiljøet på forskellige måder afhængigt af vind og vejr, olietypen og om spildet sker under eller over vandet. Noget af olien vil fordampe, noget vil synke til bunds, mindre mængder vil nedbrydes eller opløses, og en vis mængde vil blive optaget af havets dyr og planter. I denne miljøvurdering modelberegnes en af oliespild ved tre typer af uheld; to former for blow-outs og et brud på en rørledning. Modelleringerne er blevet udformet som værst tænkelige hændelser uden planer for beredskab og inddæmning af oliespild. På baggrund af modelresultaterne blev det konkluderet at:

17 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 17 Sandsynligheden for en blow-out hændelse er ekstremt lav og dermed er risikoen for meget store og udbredte er begrænset. Hvis et blow-out forekommer, vil mængden af døde fugle være forholdsvis begrænset, da Ravn ligger langt fra de vigtigste fugleområder. Hvis det sker om vinteren, kan det påvirke lomvier, hvor op til 20 % af eventuelt olie påvirkede fugle vil dø. Marsvin og sæler er mere modstandsdygtige overfor olie, men enkelte individer kan blive ramt, også i de tyske og hollandske naturbeskyttede områder. Det vil dog ikke mærkbart påvirke den samlede bestand i Nordsøen. Fiskeæg og larver kan påvirkes inden for 10 km afstand fra platformen. De vigtigste opvækstområder for fiskelarver langs fronterne længere mod nord i Nordsøen vil ikke blive påvirkede. Olie fra de modellerede spild kunne nå kystområder i det sydlige Vendsyssel, Thy og ved Thyborøn om foråret og strandene i Thy om sommeren. Olien vil ramme i meget begrænset i mængder og samtidig være i form af tjæreagtige kugler, som ikke vil trænge nævneværdigt ned i sandet og vil være relativt nemme at fjerne. De berørte strandområder er ikke rige på biologisk liv og den primære gene vil være for feriegæster og besøgende på strandene. Da sandsynligheden for et blow-out på Ravn er meget lav, vurderes risikoen for miljøet at være ubetydelig. Miljøen fra et brud på en rørledning vurderes til at være lille, hvilket ligeledes gælder for risikoen for et udslip af kemikalier ved Ravn Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger vil blive gjort i kraft af WINZ faste procedurer omkring sundhed, sikkerhed og miljø, hvis formål er at forhindre WINZ aktiviteter i at udsætte mennesker, miljø og anlæg for risiko. Både når Ravn platformen opføres og i driftsfasen, vil man anvende de bedste tilgængelige teknikker og de bedste miljøprocedurer. Samtidigt vil man udvikle specifikke planer for at styre aktiviteter der berører sundhed, sikkerhed og miljø. Planerne vil definere og beskrive formål, krav, ansvar og centrale aktiviteter i forhold til sundhed, sikkerhed og miljø. Nødplaner og beredskabsplaner i forhold til oliespild vil blive designet specielt for Ravn, jævnfør dansk lovgivning. WINZ vil også nøje overvåge, at eventuelle underoperatører lever op til planerne. Påvirkninger af støj fra nedramming af piller og brøndforinger vil blive minimeret ved at starte arbejdet med lave støjniveauer, som gradvist forøges Miljørisiko Miljørisiko er en kombination af, hvor stor en miljø er, og sandsynligheden for at en vil ske. Således vil en hændelse der kan forårsage en kraftig på miljøet, men som er meget usandsynlig, have en

18 18 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET lav miljørisiko. Skalaen for miljørisiko går fra ubetydelig til lav, moderat, betydelig til høj risiko. I forhold til udviklingen af Ravn feltet er miljørisikoen vurderet for forskellige aktiviteter og hændelser under konstruktionen og i driftsfasen: Planlagte aktiviteter i anlægsfasen: Udlægning af rørledninger Udledning af boremateriale og boremudder Andre planlagte udledninger Udledninger til atmosfære Støj, forstyrrelser og lys Ikke planlagte hændelser/uheld i anlægsfasen: Blow-out med oliespild Planlagte aktiviteter/hændelser i driftsfasen: Platformens tilstedeværelse Udledninger til havmiljøet Affaldsproduktion og udledning til atmosfære Støj, forstyrrelser og lys Ikke planlagte hændelser/uheld i driftsfasen: Blow-out med oliespild Brud på rørledninger. Påvirkningen af de ovennævnte aktiviteter og hændelser er vurderet i forhold til Luftkvalitet Vandkvalitet Bunddyr Fisk Havpattedyr fugle Natura 2000 områder Kystnære områder og socioøkonomi. Miljørisikoen for planlagte normale aktiviteter er generelt ubetydelig for de miljøfaktorer der vil kunne påvirkes. Risikoen for er af bunddyr fra udledning af boremateriale og boremudder er blevet klassificeret som lav. Miljørisikoen for et blow-out eller et brud på en rørledning er vurderet til at være lav Konklusion Effekterne på miljøet fra udviklingen og produktionen fra Ravn feltet er meget begrænsede. Idet platformen er uden behandling af den producerede olie og gas, vil effekterne for miljøet stamme fra anlægsfasen. Denne fase er tidsbegrænset, hvilket i høj grad gælder for de aktiviteter som afstedkommer den største effekt rent udbredelsesmæssigt, nemlig undervandsstøj. Samlet set er der således kun en lav risiko for miljøer.

19 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 19 3 IndledningWintershall Noordzee B.V. (i det følgende WINZ) planlæggerat udvikle og drive Ravn-feltet i den danske del af Nordsøen. Feltet vil blive udviklet via et nyt ubemandet anlæg, som vil blive forbundet med den tyske A6-A-platform. Eksporten af produktionen vil ske via en ny undersøisk infrastruktur til den tyske platform, og der vil ikke finde behandling sted på Ravnplatformen. Den foreslåede platform skal placeres i blok 5504, ca. 245 km fra den danske vestkyst og 11,3 km nordøst for grænsen mellem Tyskland og Danmark, se Figur 3-1. WINZ har anmodet COWI om at udføre en vurdering af virkning for miljøet (VVM) for udvikling og drift af feltet. DNV og SINTEF har fået til opgave at udføre en oliespildsmodellering. Dette dokument er en oversættelse til dansk udført af Wilkens c.s. af COWIs engelsksprogede afrapportering af VVM-processen samt dens resultater og konklusioner. VVM er udført i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni Ravn feltet (3.1) WINZ er operatør ved licens 5/06. Licensen blev tildelt i 2006 og dækker et areal på 333 km 2. Ravn felt koncessionen ejes af et konsortium bestående af WINZ og Nordsøfonden. WINZ er operatør på vegne af konsortiet. Ravn-3 blev boret i 2009 og viste, at der er olie i Ravn feltet. Olien og den tilknyttede gas findes i en dybde på omkring m i et geologisk lag, der består af sandsten. Vanddybden på lokaliteten, hvor den fremtidige platform skal placeres, er 48 m. Ravn-platformen vil blive placeret på følgende position: 55 52'50.149" N 4 14'4.784" E

20 20 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Figur 3-1 Placering af den fremtidige Ravn-platform og rørledningen til A6-Aplatformen. Kortet viser eksisterende olie- og gasfelter samt felter, der er under udforskning eller udvikling 3.2 VVM opgavens omfang Denne VVM omfatter anlægs- og driftsfaserne i forbindelse med udviklingen af Ravn feltet. Driftsaktiviteterne er begrænsede. Hele produktionen eksporteres uforarbejdet til den tyske behandlingsplatform A6-A, som ligger 18 km sydvest for Ravn platformen i den tyske del af Nordsøen. Ravn platformen er konstrueret som en ubemandet, minimumfacilitet-platform, som skal forbindes med og styres fra behandlingsplatformen via en forsyningsledning, hvilket betyder, at der ikke forekommer udledninger eller emissioner fra Ravn platformen i driftsfasen. Ovenstående konstruktion har været afgørende for omfanget og afgrænsningen af denne VVM, idet der ikke er foretaget vurderinger af behandling af produktionen. Beslutningen om at begrænse denne VVM til de aktiviteter, der finder sted inden for den danske sektor, blev truffet på møder med Energistyrelsen om denne vurderings omfang. Der er gennemført en Espoo-høring, og en rapport om VVM undersøgelsens omfang i forbindelse med Ravn-udviklingen er sendt til de relevante tyske myndigheder. Der er ikke modtaget svar i høringsfasen.

21 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 21 VVM omfatter følgende: Boring af op til tre brønde på Ravn lokaliteten. To brønde er planlagt, mens der ikke foreligger endelige planer vedrørende den tredje brønd Installation, drift og dekommissionering af en ubemandet minimumfacilitetplatform Produktion af op til bopd (tønder olie per dag) Installation, drift og dekommissionering af eksportrørledning inkl. servicerørforbindelse (umbilical) til værtsplatformen A6-A. Modifikation af værtsplatformen, forarbejdning og eksport af produktionen fra A6- A vil være dækket af VVM for A6-A-platformen. 3.3 WINZ Koncernfilosofi WINZ's engagement med hensyn til sundhed, sikkerhed og miljøspørgsmål (HSE) er fastlagt i virksomhedens HSE-retningslinjer og fremlægges nedenfor. WINZ's standarder for håndtering af HSE er fremlagt i denne VVM som bilag A. HSEretningslinjer revideres årligt af miljøstyregruppen og viderekommunikeres til alle personer, der arbejder på organisationens vegne. Det er Wintershall Noordzee B.V.'s politik at udføre vores aktiviteter på en måde, der beskytter medarbejderes, underleverandørers og offentlighedens sundhed, sikkerhed og velbefindende. Vi bestræber os på at undgå indvirkninger på miljøet, tab af aktivers integritet og skader på ejendom tilhørende selskabet og tredjeparter. Det er WINZ's målsætning at reducere risici for menneskers sundhed og sikkerhed samt er af miljøet i det omfang, det med rimelighed er muligt. Med henblik på at realisere denne målsætning bedst muligt har WINZ et omfattende HSE-administrationssystem, som er omtalt nærmere i afsnit 17.

22 22 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 4 Nationale og internationale krav 4.1 VVM lovgivningen Kravet om at der skal gennemføres en miljøvurdering for at kunne få godkendelse til offshore efterforskning og produktion af kulbrinter er baseret på direktiv 2011/92/EU fra Europaparlamentet og Rådet af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters af miljøet. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning vedlov om anvendelse af Danmarks undergrund (se Bekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011) og Bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 vedrørende VVM, vurdering af er vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter i forbindelse med offshore efterforskning og produktion af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger osv. Nærværende miljøvurdering er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående lovgivning. Oplysninger om ansøgningen og tilhørende vurdering af miljøer vil blive offentliggjort i landsdækkende dagblade og på Energistyrelsens hjemmeside. Offentligheden får mulighed for at kommentere vurderingen i forbindelse med en høringsfase af mindst otte ugers varighed. Beslutninger angående ansøgninger og vurderinger vil ligeledes blive offentliggjort i de samme medier, og enhver part med relevant og individuel interesse i beslutningen kan indgive en skriftlig klage angående miljøspørgsmål til Energiklagenævnet inden for fire uger efter offentliggørelsen. Dette omfatter lokale og nationale NGO'er på miljøområdet med interesse for miljøbeskyttelse. 4.2 Havmiljøloven Udledninger og emissioner fra platforme er reguleret i "Havmiljøloven" (nr. 963 af 03/07/2013). Den tilknyttede bekendtgørelse vedr. udledninger af stoffer og materialer fra bestemte havanlæg til havet (Bekendtgørelse nr. 394 af 17/07/1984) definerer, hvilke oplysninger der kræves for at opnå tilladelse til udledninger. Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra forbrændingsinstallationer

23 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 23 på offshore platforme (Bekendtgørelse nr af 20/12/2012) og Bekendtgørelse om forebyggelse af luftforurening fra skibe (Bekendtgørelse nr af 12/04/2007) regulerer emissioner fra skibe og boreplatforme. 4.3 Lov om sikkerhed på offshore anlæg Lov om sikkerhed på offshore anlæg (lov nr. 520 af 13/05/2013) kræver etablering af beredskabsplaner til forebyggelse og begrænsning af forurening. Specifikationer af kravene i sådanne planer fremgår af Bekendtgørelse nr. 395 af 17/07/1984 om beredskabsplaner i tilfælde af havforurening fra bestemte offshore installationer. 4.4 Emissionskvoter EU-emissionshandelssystemet (EU ETS) er den Europæiske Unions politik til bekæmpelse af klimaforandringer og et afgørende redskab til reduktion af industriens emissioner af drivhusgasser. Der er tale om et internationalt system til handel med rettigheder til drivhusgasemissioner, og systemet dækker flere end kraftværker og industrianlæg i 31 lande. Systemet er baseret på EUdirektivet om handel med emissioner og er implementeret i dansk lovgivning gennem "Lov om CO 2 -kvoter", nr af 28/11/2012. Der blev føjet et nyt sæt regler til direktivet i 2013, og disse regler fastlægger, at virksomheder, der er underlagt lovgivningen, skal udvikle overvågningsplaner, som skal godkendes af Energistyrelsen. Olie- og gasproduktionsanlæg er underlagt lovgivningen, hvis den samlede effekt er 20 MW eller mere. Produktion af energi til udvinding af olie og gas samt flaring skal være inkluderet på disse anlæg. 4.5 NEC direktivet Danmark er forpligtet til at følge kriterierne i Direktiv om nationale emissionslofter (NEC-direktivet 2001/81/EF). Direktivet fastlægger nationale emissionskriterier for NO x, VOC (flygtige organiske forbindelser), ammoniak og SO 2 fra 2010 og frem. Direktivet er implementeret gennem Bekendtgørelse om emissionslofter, nr. 21 af 8. januar 2003 og senere ændringer i Bekendtgørelse nr af 21. december Direktivet har medført en lov, som beskatter emissioner. Loven trådte i kraft i 2010 og omfatter offshore sektoren, og det fremgår, at nye offshore anlæg skal anvende principperne for bedste tilgængelige teknik (BAT) og bedste miljømæssige praksis (BEP) for NO x -reducerede enheder. 4.6 Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af naturbeskyttelsesområder, der er oprettet under EUhabitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevarelse af naturlige habitater og vild fauna og flora). Formålet med netværket er at sikre langsigtet overlevelse for Europas mest værdifulde og truede arter og habitater. Det består af særlige bevaringsområder (SAC), der er udpeget af medlemslandene iht.

24 24 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET habitatdirektivet og omfatter desuden særlige beskyttelsesområder (SPA'er), som udpeges i henhold til EU's fugledirektiv (direktiv 2009/147/EU fra Europaparlamentet og Rådet af 30. november 2009 om bevarelse af vilde fugle). Direktiverne er primært implementerede i dansk lovgivning gennem "Miljømålsloven" (lov nr. 932 af 24/09/2009), "Naturbeskyttelsesloven" (lov nr. 933 af 24/09/2009) og lov om anvendelse af Danmarks undergrund samt bekendtgørelse nr. 632 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbekyttelsesområder og beskyttelse af visse arter i forbindelse med efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore. Af habitatdirektivet fremgår det, at der forud for alle beslutninger om projekter med potentielle indvirkninger på et Natura 2000 område skal fremlægges dokumentation for, at aktiviteten ikke vil føre til negative er af den gunstige bevaringsstatus for arter eller habitater, der der har været en del udvælgelsesgrundlaget, eller vil påvirke områdets integritet i negativ retning. 4.7 Espoo-konventionen Konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo) 1991 Espoo-konventionen fastlægger parters forpligtelser til vurdering af miljømæssige er fra bestemte aktiviteter i en tidlig fase af planlægningen. Den fastlægger også staternes generelle forpligtelse til at underrette og rådføre sig med hinanden i forbindelse med alle større projekter, der med en vis sandsynlighed kan få signifikante negative miljømæssige følger på tværs af landegrænser. Konventionen blev vedtaget i 1991 og trådte i kraft i I Danmark er Miljøministeriet omdrejningspunktet for Espoo-konventionen og varetager underretning og rådførelse med andre lande i overensstemmelse med Espoo-konventionen. I forbindelse med udviklingen af Ravn feltet har Miljøministeriet underrettet de tyske myndigheder om Ravn feltets udvikling samtidig med at der har været en national høring af relevante myndigheder Danmark. 4.8 OSPAR-konventionen OSPAR-konventionen er det overordnede lovgivningstekniske instrument til regulering af internationale samarbejder. Med henblik på beskyttelse af havmiljøet fokuserer konventionen på anvendelse af bedste tilgængelige teknikker, bedste miljømæssige praksis og renere teknologier. Den omfatter desuden forsigtighedsprincippet. Konventionen regulerer internationalt samarbejde i Nordøstatlanten og europæiske standarder for offshore olie- og gasindustri, marin biodiversitet og basisovervågning af miljømæssige betingelser. OSPAR-konventionen har implementeret adskillige strategier med hensyn til miljøspørgsmål, herunder fx miljøledelse, farlige stoffer, biodiversitet og radioaktive forbindelser. Dette omfatter et forbud imod udledning af oliebaseret

25 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 25 mudder (OBM), hvilket er afgørende for hvordan boreaffald håndteres i projektets byggefase. OSPAR har vedtaget, at brugen af farlige stoffer skal reduceres ved brug af regulering efter princippet om substitution, hvor farlige stoffer i størst muligt omfang skal udskiftes med mindre farlige stoffer eller helst ufarlige stoffer. Regulativerne omfatter et HOCNF (harmoniseret underretningsformat vedrørende offshore kemikalier) samt en forudgående kontrol af stoffer med hensyn til kriterier for giftighed, persistens og bionedbrydelighed. Forbindelser, der ikke kan substitueres, skal kategoriseres, hvis de ikke allerede fremgår af PLONOR-listen (= udgør ringe eller ingen risiko), som indeholder en fortegnelse over stoffer med ingen eller ringe miljø. OSPAR-kommissionen anbefaler, at udledninger af produceret vand elimineres med den målsætning, at udledning af produceret vand i 2020 ikke vil forårsage uønskede er af havmiljøet. En standard på 30 mg/l dispergeret olie i udledt produceret vand (beregnet som volumenvægtet månedlig middelværdi) må ikke overskrides. OSPAR er i gang med at etablere en risikobaseret tilgang (RBA) til vurdering af udledninger af produceret vand. RBA-anbefalingen og de tilknyttede retningslinjer blev indført på OSPAR-kommissionens møde i Samtlige kontraktparter vil færdiggøre deres implementeringsplaner i 2013 med sigte på at opnå fuldstændig implementering pr. 31. december Havstrategi EU-direktivet om en havstrategi (direktiv 2008/56/EØF af 17. juni 2008) har til formål, at der skal opretholdes eller være etableret "god miljømæssig status" i alle europæiske havområder i Direktivet er implementeret i dansk lovgivning ved "Lov om Havstrategi" (lov nr. 522 af 26/05/2010). I 2012 udgav det danske Miljøministerium basisanalyser af miljømæssige og socioøkonomiske spørgsmål og beskrivelser af god miljømæssig status. Miljømæssige målsætninger med tilknyttede indikatorer blev defineret for forskellige emner som fx biodiversitet, bestande af kommercielt vigtige fiske- og skaldyrsarter, havbundens integritet, farlige stoffer og undervandsstøj Offshore handlingsplan Offshore handlingsplaner er blevet implementeret siden 2005 for at imødekomme reduktionsmålsætningerne fra OSPAR med hensyn til produceret vand og kemikalier. Af handlingsplanerne fremgår det, at Miljøstyrelsen overvåger operatørens overholdelse af planen, og at Danish Operators udgiver en halvårlig rapport om miljømæssige er fra olie- og gasproduktion i den danske del af Nordsøen. Den seneste offshore handlingsplan blev vedtaget i 2010.

26 26 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 5 Alternativer WINZ har overvejet forskellige udviklingsmuligheder for Ravn feltet, siden Ravn- 3-brønden blev boret i Alternativerne er blevet betragtet fra forskellige synsvinkler, og det koncept, der er vurderet i denne rapport, er den bedste med hensyn til teknik, økonomi, sikkerhed og miljø. En opsummerende diskussion af alternativerne findes i følgende afsnit. 5.1 Status quo-alternativet (0-alternativet) Dette afsnit beskriver en situation, hvor det nærværende projekt ikke udføres. For udviklingen af Ravn feltet betyder dette, at der ikke vil finde produktion sted fra feltet og dermed også, at der ikke vil forekomme er af miljøet. Offshore produktion af olie og gas er vigtig for den danske økonomi. Tusindvis af mennesker er beskæftiget i jobs med forbindelse til offshore udvindingsindustrien, og staten har fordel af skatter og afgifter, der opkræves via olie- og gasbranchen. Prognosen fra Energistyrelsen forudser statslige indtægter på omkring DKK 15 mia. om året i de kommende år baseret på et konservativt bud på olieprisen på 85 USD/tønde. Den danske regering har fastsat en målsætning om, at 30 % af energiforsyningen skal komme fra vedvarende energikilder i Behovet for at reducere CO 2 - emissionerne og samtidig bevare en stabil energiforsyningen betyder, at Danmark ikke alene kan forlade sig på vedvarende energi. Landet vil fortsat have brug for fossile brændsler som en del af en varieret energisammensætning i en årrække, og dermed kan udviklingen af Ravn feltet betragtes som værende i overensstemmelse med den aktuelle danske energipolitik. Konsekvenserne af en situation, hvor Ravn feltet ikke udvikles, vil være lavere skatte- og afgiftsindtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen, ingen positive socioøkonomiske virkninger (beskæftigelse, finansielle fordele) og en ringere energiforsyningssikkerhed.

27 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Alternative produktionskoncepter Boreaktiviteter I forbindelse med bore- og komplettering (færdiggørelses)-aktiviteter er der blevet gjort overvejelser angående antallet af brønde, boremetode, antal borecentre, brøndhoved og brøndtype (undersøisk eller platform). De undersøgte muligheder er blevet vurderet i forhold til reservoir-modellering, teknisk gennemførlighed og projektets økonomi. På grundlag af disse parametre er valget faldet på den løsning, der er beskrevet i afsnit 6 i VVM-rapporten. 5.3 Alternative sammenkædningsmuligheder Eksportveje Der blev overvejet fem muligheder til at forbinde Ravn-platformen til den eksisterende infrastruktur, se Tabel 5-1. I Figur 5-1 er de forskellige rørledningsmuligheder illustreret på et kort.

28 28 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Figur 5-1 Overvejede alternative eksportruter De forskelligeeksportveje er blevet vurderet i forhold til tekniske krav og økonomiske aspekter (tarif- og værtsmodifikationsomkostninger). De overordnede krav til behandlingsplatformen er mulighed for modtagelse af gris, gas til gasløft, behandling af blandinger af olie/gas/vand, elektrisk og hydraulisk energiforsyning samt håndtering og opbevaring af kemikalier. Tabel 5-1 Detaljer vedr. overvejede eksportruter Rute Afstand Problemer med krav til vært Status Ravn til Valdemar 21 km Problemer med gasløft Afvist og modtagelse af gris. Vægtrestriktioner. Ravn til Roar 28 km Problemer med gasløft Afvist og modtagelse af gris Ravn til South Arne 23 km gasbehandling Afvist Ravn til A6-A 18 km problemer Valgt identificeret Ravn til Tyra East 39 km Problemer med opretholdelse af flow og trykfald. Anlægstryk ikke kompatibelt. Afvist Ravn til Valdemar 21 km rute Rute afvist Valdemar-platformen har ikke tilgængelig gas til det planlagte gasløft, og modtagelse af gris er problematisk. Ændringer af denne platform er problematiske på grund af vægtrestriktioner. Ravn til Roar 28 km rute Rute afvist Roar-platformen har ikke tilgængelig gas til det planlagte gasløft, og modtagelse af gris er problematisk. Ravn til Syd Arne 23 km rute Rute afvist Syd Arne-platformen har ingen overskydende kapacitet til behandling af gas. Ravn via A6-A 18 km rute Rute valgt Denne rute er den korteste. Derudover har platformen A6-A kapacitet til behandling af olie/gas, tilgængelig gas til gasløft og plads til udstyr til modtagelse af gris. Endelig er elektrisk og hydraulisk energiforsyning samt kemikalieopbevaring og håndtering mulig på A6-A-platformen. Der kræves kun få værtsmodifikationer på A6-A-platformen, hvilket gør denne løsning økonomisk attraktiv. Ravn via Tyra Øst 39 km rute Rute afvist

29 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 29 Rørledningsruten er den længste af de transportveje, der har været under overvejelse. Som følge af afstanden på 39 km forventes der at opstå vanskeligheder med opretholdelse af flowet. Der vil opstå et betragteligt trykfald på de 39 km. Der forventes problemer i forbindelse med transport af gassen til gasløft. Anlægstrykket på Tyra er højere end udgangstrykket på Ravn, og dermed kræves der en flerfasepumpe, medmindre en lavere produktionsprofil accepteres. 5.4 Platformstyper Tre forskellige platformstyper blev taget i betragtning til udviklingen af Ravn, se Tabel 5-2. Ravn feltet er et marginalfelt, og et koncept, der kan realiseres med beskeden kapital, er det eneste der vil være rentabelt. Derfor har der ved undersøgelserne af basiskonceptet været fokus på projektets rentabilitet og tekniske gennemførlighed. Derudover er forhold vedrørende dansk lovgivning, HSE-krav, projekttidsplanen og strategien taget i betragtning. Det er en forudsætning for hele basiskonceptet, at WINZ's HSE-standarder og krav overholdes. Ravn platformen er en minimumfacilitet-platform, hvilket betyder at der ikke vil finde behandling sted på platformen, og at den vil være ubemandet. Designet af platformen skal sikre lave vedligeholdelsesomkostninger. Platformen er designet med henblik på minimering af antallet af besøg. Tabel 5-2 Detaljer vedr. overvejede platformstyper Platformtype Vurdering Status Undersøisk brøndhoved (subsea well head) Monopile med sugebøtter Konventionel jacket med pælefundament Kompliceret som følge af reservoirtrykket. Anvendelse af gris ikke gennemførlig. Vedligeholdelse er bekostelig. Lav vedligeholdelseshyppighed og lave installationsomkostninger, men ikke gennemførlig som følge af installationsbegrænsninger. Høje installationsomkostninger, middel vedligeholdelseshyppighed. Afvist Afvist Valgt Undersøisk brøndhoved (subsea well head) Mulighed afvist. Som følge af det høje tryk i reservoiret og problemer med opretholdelse af flowet er et undersøisk brøndhoved ikke gennemførligt ved udvikling af Ravnfeltet. Vedligeholdelsesomkostningerne betragtes som høje, da dette vil kræve en rig på lokaliteten. Monopile-platform med sugebøttefundament Mulighed afvist. Monopile-platformen kan sammenlignes med en undersøisk konstruktion på en pæl. Målsætningen var at udføre denne installation med et enkelt løft,

30 30 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET muligvis med et installationsfartøj til master og de normale flydekraner til tunge transporter (HLV'er). Denne mulighed er blevet vurderet og fundet ikkegennemførlig som følge af installationsfartøjernes begrænsninger og de nødvendige vejrbetingelser. Installation ved hjælp af en traditionel HLV ville ikke være mulig med et enkelt løft og ville nødvendiggøre opdeling for at installere platformen. Derved ville offshore omfanget blive forøget, og der ville opstå adskillige driftsrisici i forbindelse med installationen af platformen. Konventionel jacket (stålgitterkonstruktion) med pælefundament - Mulighed valgt. Installationen af en konventionel platform på en jacket med pælefundament vil kræve en stor HLV. Først installeres jacketen hvorefter pælene rammes i og støbes fast i jacketen. Derefter anbringes overbygningen (top-siden) oven på jacketen. Arbejdet ved installation af denne type platform vil tage omkring 6 dage. En detaljeret beskrivelse af denne platformløsning findes i kapitel 7.

31 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 31 6 Beskrivelse af boreaktiviteter i Ravn feltet og installation af platformen Planen for udviklingen revideres fortsat, og der kan ske mindre ændringer af detaljerne i nedenstående beskrivelse. Beskrivelsen af kemikalier, herunder type, benyttede mængder og udledninger, er baseret på oplysninger fra kemikalieleverandøren og er blevet kontrolleret af WINZ's egne boreteknikere. Vurderinger af udledte mængder er baseret på de mest sandsynlige borescenarier og omfatter ikke uheld. Denne VVM omfatter tre brønde. WINZ vil ikke genbruge den eksisterende Ravn- 3-efterforskningsbrønd, men planlægger at bore op til tre nye olieproducerende brønde fra Ravn platformen. Der er planlagt boring af to brønde efter installationen af platformen. Boring af den tredje brønd er endnu ikke planlagt. 6.1 Etablering af brønde og boreaktiviteter Ravn platformen vil blive placeret i nærheden af Ravn-3-efterforskningsbrønden. Det forventes, at boringen af hver enkelte brønd vil tage ca. 90 dage. Den første nye produktionsbrønd, Ravn A1, vil blive boret vandret i ØV-retning. Boringen af den første brønd vil finde sted efter installationen af Ravn-platformen og er planlagt til andet kvartal af Den anden brønd, Ravn A2, planlægges boret umiddelbart efter den første brønd og vil blive boret vandret i NS-retning. Der er ikke lagt planer om boring af en tredje brønd Brøndudformning og boring Brøndene, der skal bores i Ravn, påbegyndes ved etablering af et foringsrør, der rammes ned i havbunden ved hamring eller boring, indtil brydningspunktet nås, og det ikke er muligt at tvinge røret længere ned. Det vil tage mellem fire og seks timer at installereforingsrøret. Der vil blive benyttet softstart-procedurer under nedramningen af røret. Den foreløbige Ravn-brønd er illustreret i Figur 6-1. Brønden får fem sektioner: 30" foringsrør, 18 5/8" foringsrør, 13 3/8" foringsrør og 9 5/8"

32 32 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET produktionsforingsrør og til sidst anbringes et 7" foringsrør over reservoirsektionen. Der vil blive benyttet hydraulisk frakturering, kaldet fracking, under bygningen af Ravn-brøndene. Brøndene bliver multi-frakturerede brønde. Den foreløbige fraktureringsmodel peger på 6 frakturer pr. brønd som det optimale. Figur 6-1 Foreløbig brøndudformning til Ravn-brøndene

33 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Borerig WINZ planlægger at anvende en jack-up borerig, som er udviklet til at minimere udledninger under boreaktiviteter. Se afsnittet 6.2 vedr. udledninger til havet. Jack-up boreriggen vil blive slæbttil Ravn-feltets position. Når riggen er i position, bliver dens tre ben med spud canssænket ned i havbunden, så riggen stabiliseres, mens borearbejderne finder sted. En spudcaner en flad, konisk fod, der er fastgjort på riggens ben, som sikrer, at riggen ikke synker for langt ned i havbunden. Spud cans vil typisk synke 0,5-1 m ned i havbundenog kan om nødvendigt understøttes ved udlægning af sten. Figur 6-2 og Figur 6-3 viser en jack-up rig af samme type som den, der vil blive anvendt i Ravn-feltet. Figur 6-2 Illustration af den type jack-up rig, der vil blive anvendt til boring af brøndene i Ravn-feltet Riggen vil blive placeret langs Ravn-platformen. Boretårnet svinges derefter over platformen, så Ravn A1- og A2-brøndene kan bores igennem åbningerne i platformen.

34 34 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Figur 6-3 Illustration af den type jack-up rig, der vil blive anvendt til boring af brøndene i Ravn-feltet Boremudder Der anvendes typisk to typer af boremudder ved offshore boring. Disse er vandbaseret mudder (WBM) og oliebaseret mudder med lav giftighed (OBM). Begge typer vil blive anvendt til Ravn-brøndene. Boremudderet har fem forskellige funktioner: At fjerne borespåner (som dannes af selve borekronen) fra borehullet og transportere det til overfladen Smøre og køle borekronen under arbejdet Opretholde et hydrostatisk tryk, så gas og væsker fra borehullet ikke trænger ind i brønden og forårsager stød eller udblæsninger Opbygge en filterkage på brøndvæggen for at forhindre væsketab ud i de omgivende bjergarter Understøtte brøndvæggen og forhindre sammenstyrtning.

35 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 35 Normalt anvendes WBM i den øverste del af brønden, mens OBM anvendes i de mere komplekse lavere dele af brønden. For Ravn-brøndene planlægges det at anvende OBM efter cementeringen af 13 3/8"-foringsrøret. Til de øverste dele anvendes WBM. Der vil være behov for i alt m 3 WBM pr. brønd til den vandbaserede boreproces sammen med 615 m 3 KCl (Glydril), som alt sammen udledes til havet sammen med det tilknyttede boreaffald. Sektionerne, der bores med OBM, vil i alt danne 390 m 3 brugt væske, som transporteres til land til behandling og/eller bortskaffelse, dvs. der vil ikke ske udledning til havet i forbindelse med boring med OBM. En estimering af de WBM- og OBM-kemikaliemængder, der forventes anvendt pr. brønd ved boringen af Ravn, fremgår af Tabel 6-1 og Tabel 6-2 nedenfor. Der er planer om boring af i alt fire brønde. Den farvekode, der benyttes af den danske Miljøstyrelse, MST, til beskrivelse af offshore kemikaliernes miljøskadelighed, er anført. Koderne er: Sorte kemikalier er de mest kritiske, og det kan ikke accepteres, at de forekommer i offshore udledninger Røde kemikalier er miljøskadelige i en sådan grad, at de generelt skal undgås og erstattes med andre, når det er muligt Grønne kemikalier betragtes som miljømæssigt uskadelige (såkaldte PLONOR stoffer, der "udgør ringe eller ingen risiko" for miljøet) Gule kemikalier hører ikke til i nogen af de tre ovenstående kategorier, dvs. der er tale om stoffer, der har en vis miljøskadelig virkning, og som i tilfælde af større udledninger kan være årsag til bekymring. Tabel 6-1 Anslået anvendelse af WBM-kemikalier til Ravn (pr. brønd). Anslået anvendelse til Ravn Planlagt anvendelse pr. brønd (tons) Farvekode WBM-boring Vægtningsmiddel 95 G Viskositetsmodifikator 92 Salt 151 LCM 13 ph-styring 6,5 ph-styring 2

36 36 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Anslået anvendelse til Ravn Planlagt anvendelse pr. brønd (tons) Farvekode Lerskiferindkapsler 28 Biocid 1 Hårdhedsstyring 0,5 Cementforsinkelsesmiddel 1 G Tabel 6-2 Anslået anvendelse af OBM-kemikalier til Ravn (pr. brønd). Anslået anvendelse til Ravn Planlagt anvendelse pr. brønd (tons) Farvekode OBM-boring Vægtningsmiddel 245 G Viskositetsmodifikator 6,75 Salt 17,8 LCM 15 ph-styring 7,3 H2S-fjerner 1 Rensemiddel 1,12 Rensemiddel 0,32 Rensemiddel 0,16 Basisolie 166 Oliebefugtningsmiddel 0,96 Oliebefugtningsmiddel 1,44 OBM-emulgator 8,5 OBM-emulgator 3,3 Rheologimodifikator 0,24 Rheologimodifikator 0,56 Væsketabsstyring 1,17 Væsketabsstyring 10,53 Boreriggen cirkulerer mudderet ved at pumpe det igennem borestrengen og frem til borekronen. Herfra vandrer det opad igen via hulrummet mellem borestrengen og

37 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 37 siderne af det borede hul. Cirkulationssystemet er grundlæggende lukket, og mudderet genanvendes under hele boringen af brønden. Under boringen af de nederste dele af brøndene med OBM, skifter riggen til en fuldstændigt lukket tilstand, og der vil være 0 udledning i overensstemmelse med OSPAR-beslutning 2000/3. Alle returnerede OBM-væsker og tilhørende borespåner opsamles og transporteres til bortskaffelse eller genanvendelse på land. Borespåner og WBM udledes omkring 10 m under havoverfladen. I tilfælde af uforudsete situationer kan det være nødvendigt at anvende større mængder boremudder, hvorved der kan blive føjet omkring 25 % til de mængdeangivelser, der fremgår af tabellerne Cementering Foringsrøret cementeres på plads i alle brøndboringens sektioner ned til stedet, hvor der er kontakt med reservoiret. Når boringen af hver enkelt sektion af brøndboringen er færdig, anbringes sektioner af metalforingsrør (casings), som er en smule mindre end brøndens boringsdiameter, i hullet for at opretholde strukturen. Foringsrørene holdes på plads ved at pumpe cement ind i hulrummet (annulus) imellem foringsrøret og borehullet. Cementeringskemikaliernee færdigblandes på boreriggen, inden de pumpes ned i brønden. Med henblik på minimering af de anvendte kemikaliemængder benyttes et cementvæskeadditivsystem til beregning af mængderne af færdigblandet væske, som er nødvendige til opgaven. Det kan forekomme, at der er restvolumener tilbage efter arbejdet, eller at der trykkes overskydende cement op af hullet. I begge tilfælde vil cementen blive udledt i havet. En estimering af den planlagte mængde af cementeringskemikalier der skal bruges pr. brønd er vist i Tabel 6-3 nedenfor. I tilfælde af uforudsete situationer kan det være nødvendigt at anvende større mængder cementeringskemikalier, hvorved der i gennemsnit kan blive føjet 30 % til de mængdeangivelser, der fremgår af tabellerne. Tabel 6-3 Anslået anvendelse af cementeringskemikalier til Ravn ved hhv. WBM- og OBM-borede sektioner (pr. brønd). Anslået anvendelse pr. brønd Planlagt anvendelse pr. brønd (tons) Farvekode WBMborede sektioner Cement 800 G Afskummer 0,08 Afskummer 0,72 Dispergeringsmiddel Dispergeringsmiddel 0.125

38 38 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Anslået anvendelse pr. brønd Planlagt anvendelse pr. brønd (tons) Farvekode Strækmiddel 50 G Afstandsmiddel 3 Letvægtscement 387 G Letvægtscement 63 Anslået anvendelse pr. brønd Planlagt anvendelse pr. brønd (tons) Farvekode OBMborede sektioner Cement 600 G Afskummer Afskummer Dispergeringsmiddel 5,75 Dispergeringsmiddel 5,75 Væsketabsadditiv 23,76 G Væsketabsadditiv 3,24 Stabilisator 90 Afstandsadditiv 0,51 Afstandsadditiv 3,19 Afstandsmiddel 3,8 Forsinkelsesmiddel 21,6 Forsinkelsesmiddel 12,9 Vægtningsmiddel 26 Ekspansionsmiddel Færdiggørelse og oprensning af borehuller Når reservoiret er nået, vil færdiggørelsen blive påbegyndt. En foring (7") vil blive anbragt over reservoirsektionen. Foringen cementeres og rengøres, boremudder fortrænges og foringen perforeres. Herefter finder topkompletteringen sted i form af installation af rør, pakninger og ventiler til produktionen. Færdiggørelsen af en brønd efter boring og cementering består af en række underprocesser som fx oprensning og udfyldning af afstanden mellem ydre foringsrør og produktionsrør med kompletteringsvæske (brine). Disse processer

39 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 39 kræver anvendelse af en række kemikalier som f.eks. detergenter, korrosionshæmmere, viskositetsfremmere, iltfjernere og smøremidler. Brøndboringsfortrængningen vil fortrænge OBM-midlet ved at pumpe det op til riggen og ud af brønden, hvorefter det behandles og opbevares i lukkede beholdere. I denne proces anvendes passiveret saltopløsning, og et afstandslag bestående af viskositetsforøgende og afspændende piller pumpes ind før saltopløsningen. Alle OBM-kontaminerede væsker, der returneres fra borehullet, opsamles og transporteres til genanvendelse og bortskaffelse på land. Et estimat over mængderne af færdiggørelseskemikalier pr. brønd er vist i Tabel 6-4 nedenfor. Tabel 6-4 Anslået anvendelse af færdiggørelseskemikalier til Ravn (pr. brønd). Anslået anvendelse til Ravn Planlagt anvendelse pr. brønd (tons) Farvekode Færdiggørels Vægtningsmiddel 25 G e efter boring Viskositetsmodifikator 1 Salt 118 Afskummer 1,6 Afskummer 0,18 Emulsionsspalter 3,2 Biocid 0,5 Iltfjerner 0,1 G Iltfjerner 0,1 Rensemiddel 4,2 Rensemiddel 1,2 Rensemiddel 0,6 Basisolie Hydraulisk frakturering Der vil blive udført hydraulisk frakturering i forbindelse med færdiggørelsen af brøndene. Brøndene vil være multi-frakturerede brønde, og seks vellykkede fraktureringer pr. brønd betragtes som optimalt. Som kompensation for mislykkede fraktureringer regnes der med op til 7-8 fraktureringer pr. brønd.

40 40 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Frakturering (fracking) er en metode, der benyttes til stimulering eller forbedring af flowet fra brønden. En vandbaseret væske pumpes ned i borehullet ved meget højt tryk, hvilket får klippen til at revne eller flække. Den nedpumpede væske indeholder små partikler, der kaldes propant (ofte sand, der er rigt på kvarts), og holder frakturerne åbne og dermed forbedrer flowet til brønden. Fracking-væsken indeholder også små mængder kemiske additiver, herunder fx syre, som hjælper med at sætte frakturerne i gang, korrosions- og aflejringshæmmere til beskyttelse af borehullets foring samt geldannere til ændring af væskens viskositet. En vurdering af de planlagte mængder fracking-kemikalier pr. frac. er vist i Tabel 6-5 nedenfor. I tilfælde af uforudsete situationer kan det være nødvendigt at anvende yderligere mængder fracking-kemikalier, hvilket for de fleste af kemikaliernes vedkommende vil svare til omkring 20 % af den planlagte anvendelse. Det anslåede forbrug af vand er 900 m³ pr. fraktur. Tabel 6-5 Anslået anvendelse af fracking-kemikalier til Ravn (pr. frac.). Anslået anvendelse pr. brønd Planlagt anvendelse pr. frac. (tons) Farvekode Fracking Geleringsstabilisator 10,8 Lerudvidelseshæmmer 33,3 Gashydrathæmmer 0,25 G Gelbryder 0,97 Gelbryder 0,03 ph-buffer 11,5 Tværbinder 4,88 Tværbinder 3,12 Proppant 10 Proppant 384 Proppant 16 Emulsionsspalter 2,39 Emulsionsspalter 1,84 Afskummer 0,16 Afskummer 0,42 Geleringskemikalie 16,9 Geleringskemikalie 29,2 Generisk opløsningsmiddel 10

41 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 41 Anslået anvendelse pr. brønd Planlagt anvendelse pr. frac. (tons) Farvekode Biocid 0,5 Stimulation 1 Lavtemperaturbryder Generel oprensning og produktionstest Efter gennemførelse af kompletteringsprocessen og forberedelse af brønden til produktion vil der komme en oprensningsproces. Kompletteringsvæskerne vil blive fortrængt så langt ud af borehullet, at olien fra brønden begynder at flyde af sig selv. Når olien flyder naturligt, fortsættes oprensningsprocessen med rensning af området omkring borehullet, indtil der kan ses stabile parametre for ydeevnen. Under denne proces produceres olien igennem testseparatoren på boreriggen, og olien, gassen og kompletteringsvæskerne vil blive afbrændt ved flaring via flaringbommen på riggen. Så snart brønden er ren nok, bliver olien ført igennem produktionsanlæggene på Ravn og eksporteret. Der bliver udført en brøndtest, hvis det er nødvendigt. Der er ikke planlagt brøndtests på Ravn-brøndene. En brøndtest vil typisk tage timer, hvor der samtidig foregår flaring Brøndservice Planlagte servicearbejder på brøndene begrænser sig til rørledningen og vil primært vedrøre udskiftning af indsprøjtningsventiler til gasløftning Hjælpestoffer Der vil blive anvendt et begrænset antal kemikalier på riggen under byggeriet og afprøvningen af Ravn-brønden (hjælpekemikalier), primært til rengørings-, tætnings- og smøreformål. De samlede mængder heraf til udviklingen af Ravnfeltet er vurderet i Tabel 6-6 nedenfor. Der vil ikke blive udledt røde eller gule hjælpekemikalier. Tabel 6-6 Anslået samlet anvendelse af hjælpekemikalier til Ravn. Anslået anvendelse Anvendelse (tons) Farvekode Forsyning Gashydrathæmmer 0,75 Rørsmøring 0,66 Y

42 42 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Rensemiddel 5,625 Rensemiddel 0,175 Rensemiddel 0,075 Hydraulikvæske 0,036 Hydraulikvæske 0, Oversigt over anvendelse af kemikalier Samlet giver ovenstående planlagte anvendelse af kemikalier i de forskellige faser af etableringenfølgende estimering af kemikaliemængder pr. brønd fordelt på hoved farekategorier (Tabel 6-7). Tabel 6-7 Oversigt over planlagt anvendelse af sorte, røde, gule og grønne kemikalier pr. brønd til de primære byggeaktiviteter på Ravn. Primær aktivitet Sorte kemikalier pr. brønd Røde kemikalier pr. brønd Gule kemikalier pr. brønd Grønne kemikalier pr. brønd [tons] [tons] [tons] [tons] Boring 0 23, Cementering ,5 2,170 Fracking ,6 Forsyning 0 0,1 0,8 6,4 6.2 Udledninger til havet Under etablering af en brønd udledes en række af de materialer eller kemikalier, der anvendes eller dannes i processen, til havet. Hvis man ser på vægten, er udledningerne af borespåner og vandbaseret boremudder, WBM, størst. WBM består hovedsageligt af saltopløsning tilsat bentonit og baryt samt en række midler, der regulerer viskositeten og stabiliserer ler. En oversigt over mængderne af borespåner og mudder fra forskellige boresektioner (pr. brønd), og hvad der sker med dette, fremgår af Tabel 6-8 nedenfor. Som det fremgår af tabellen, vil der ikke ske udledning under boring af brøndsektioner med oliebaseret mudder (OBM), da alt OBM-borematerialet med iblandet mudder vil blive fragtet til land til behandling/regenerering og bortskaffelse.

43 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 43 Tabel 6-8 Anslået anvendelse og udledning af borespåner og boremudder på Ravn til udviklingen af én brønd. Sektion Mængde boreaffald, MT Boreslam Udledning Rensning af foringsrør 132 WBM, Til havet 24" 450 i alt m /2" /4" 450 OBM, 8 1/2" 200 i alt 390 m 3 (i land til behandling eller bortskaffelse) Anlægsfasen på Ravn omfatter tre overordnede kategorier af aktiviteter; boring, cementering og fracking. Derudover kræver driften af selve riggen anvendelse af en række såkaldte hjælpekemikalier. Nogle af disse kemikalier vil blive udledt til havet. Mængderne af kemikalier, der anslås at blive udledt som følge af de forskellige aktiviteter, er vist nedenfor (Tabel 6-9) for de fire miljøfarekategorier (sort, rød, gul, grøn). Den største mængde udledte kemikalier vil være i den grønne kategori. Tabel 6-9 Anslået udledning af sorte, røde, gule og grønne kemikalier pr. brønd ved de primære byggeaktiviteter på Ravn. Primær aktivitet Sorte kemikalier pr. brønd Røde kemikalier pr. brønd Gule kemikalier pr. brønd Grønne kemikalier pr. brønd [Ton] [Ton] [Ton] [Ton] Boring ,6 503 Cementering 0 0 3,3 180 Fracking ,8 47,1 Forsyning ,4 6.3 Emissioner til luften Luftemissioner fra brøndaktiviteter afledes hovedsageligt fra fire kilder: Energiforbrug på riggen Transportaktiviteter med skibe og helikoptere Potentiel flaring

44 44 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET VOC-emission fra det oliebaserede mudder. Der er udført en vurdering af emissionerne som følge af energiproduktion og transport, se kapitel Rørledning Produktionen fra Ravn-feltet vil blive transporteret til A6-A -platformen i den tyske del af Nordsøen og behandlet der. Rørledningen til A6-A bliver en ny 8" multifaset rørledning, som får en længde på ca. 18 km. Fra A6-A bliver olien transporteret via en eksisterende 118 km lang 4" rørledning til lagertanken på F3Bplatformen, inden den overføres til tankskibe offshore. Rørledningen fra Ravn til A6-A bliver udført med en permanent afsendelsesmekanisme til såkaldte grise, og det forventes at være nødvendigt at sende en gris igennem rørledningen en gang om måneden. Der bliver installeret en servicerørforbindelse (umbilical), som kommer til at indeholde slanger til indsprøjtning af forskellige kemikalier og en hydraulikledning samt elledninger og et fiberoptisk kabel. Derudover vil der blive installeret en sideløbende 3" gasløfteledning. Rørledningen og service rørforbindelsen bliver gravet ned. Ruteføringen for rørledningen er illustreret i Figur 6-4.

45 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 45 Figur 6-4 Kort over rørledningens rute fra Ravn-platformen til FB3-platformen via A6-Aplatformen Rørledningen bliver bygget af C-stål (carbon steel) og overfladebehandlet med tre lag korrosionshæmmende polypropylen-belægning. Der påsættes offeranoder med regelmæssige mellemrum langs eksportrørledningen, som beskyttelse mod katodisk korrosion. Antallet af anoder bestemmes i den detaljerede designfase for rørledningen, men det forventes at være nødvendigt at anbringe én for hver 300 m. Anoderne er en zink-aluminiumlegering, der er udviklet til at yde beskyttelse af rørledningen i 30 år. De vejer typisk 50 kg stykket Installation Installationen og nedgravningen af rørledninger består generelt af følgende aktiviteter: Udlægning på havbunden

46 46 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Oversvømmelse Hydro-afprøvning (tryktest) Nedgravning Sammenkobling Lækagetest Afvanding Idriftsættelse. Rørledningerne vil blive lagt ved hjælp af et dynamisk positioneret (DP) rørlæggerfartøj. Inden rørledningen lægges, bliver der udført en opmåling af ruten. Der blev udført en foreløbig opmåling i juni 2012, hvor ruten til rørledningen blev opmålt ved hjælp af en side-scan-sonar, enkeltstrålet ekkolod, flerstrålet ekkolod, undergrundsprofilering og magnetometer. Denne opmåling viste en flad rørledningsrute og sedimenter bestående af dyndholdigt til fint og mellemgroft sand. Rørledningerne nedgraves og dækkes til. Rendens overgangssteder beskyttes med betonmadrasser eller udlægning af sten. Der overvejes tre metoder til rendegravning (se Tabel 6-11 og Figur 6-5 til Figur 6-7): Pløjning Nedspuling (jet machines) Mekanisk skæremaskine Tabel 6-10 Oversigt over forskellige former for rørlæggerudstyr Type Dybde Vægt Hastighed Pløjning Op til 1,7 m tons Op til 900 m/time. Jet Maschines Op til 2 m 3-6 tons Op til 350 m/time. Mekanisk skæremaskine Op til 2 m 85 tons Op til 1,500 m/time.

47 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 47 Figur 6-5 Illustration af pløjeudstyr Figur 6-6 Billede af en jet maschine Figur 6-7 Illustration af en mekanisk skæremaskine

48 48 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Efter udvælgelse af en entreprenør til nedgravningsarbejdet vil detaljerne vedrørende nedgravningsmetoden være kendt. Nedgravningen forventes at tage 3-5 dage at gennemføre. Beskyttelse af rørledninger Rørledningerne vil blive overfladebehandlet mod korrosion som beskrevet ovenfor. Yderligere detaljer aftales i forbindelse med den detaljerede konstruktionsproces. Trykket i rørledningen overvåges fra WINZ's kontrolrum i Den Helder, som er i drift døgnet rundt. Platformens/rørledningens sikkerhedssystem vil lukke ned i løbet af mindre end et minut i tilfælde af et signifikant trykfald i rørledningen (brud på rørledningen). Ibrugtagning Efter installationen bliver rørledningen hydro-afprøvet (tryktestet) ved hjælp af passiveret havvand, der pumpes ind i rørledningen for at opbygge trykket, indtil testtrykket er etableret og har stabiliseret sig. Testtrykket opretholdes i 24 timer, før trykket tages af rørledningerne. Efter hydro-afprøvningen bliver rørledningerne tilkoblet i begge ender og lækagetestet. Lækagetesten følger en procedure svarende til hydro-afprøvningen med passiveret havvand. Når rørledningerne er installeret og afprøvet fuldstændigt, skylles havvandet ud af rørledningen og behandles Udledninger Hydro-afprøvningen, som er en del af ibrugtagningsfasen, indebærer anvendelse af visse additiver som fx korrosionshæmmer, biocid og farve. Hydro-afprøvningen vil imidlertid ikke medføre nogen udledninger i den danske sektor, da testvæsken bliver pumpet til A6-produktionscenteret og behandles der Emissioner Emissionerne i forbindelse med udlægningen af rørledningen estimeres i nedenstående tabel. Tabel 6-11 Daglige emissioner fra udlægning af rørledning (4 km om dagen) Transporttype Hyppighed Brændstof CO 2 tons/uge NO x tons/uge SO 2 tons/uge CH 4 tons/uge nmvoc tons/uge Forsyningsskib 1/dag 6,4 tons/dag 150 0,6 0,4 0,004 0,04 Helikoptertransport 3 afgange/uge *. Maks. 8 pers. 0,74 tons/retur 8 0,03 0,02 0,0002 0,002 Pram 4 km/dag 19 tons/dag * Anslået gennemsnitligt antal afgange pr. uge

49 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 49 - oplysninger til rådighed 6.5 Affaldshåndtering Alt affald, der genereres på platformen under byggeriet af Ravn-brøndene, bliver samlet sammen og sendt i land til bortskaffelse. OBM og boreaffald fra de dele af brønden, der er boret med OBM, bliver ligeledes sendt i land til bearbejdning og bortskaffelse. 6.6 Installation af jacket platformen Platformen vil blive transporteret til Ravn feltet fra byggeværftet og blive installeret fra et fartøj til tunge transporter i løbet af ca. 6 dage. Ravn platformen får en firebenet jacket (stålgitterkonstruktion) med benene fastgjort i havbunden ved hjælp af fire pæle. Nedramningen af pælene vil typisk tage ca. 6 timer pr. stolpe inkl. håndteringen af pælen og skift til den næste pæl. Softstart-procedurer vil blive anvendt ved nedramning, se kapitel 16. De fysiske effekter af platformens tilstedeværelse er vurderet i kapitel 9, mens er fra støj under installationen er vurderet i kapitel 8.

50 50 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 7 Teknisk beskrivelse af produktionsaktiviteterne Konceptet for udviklingen af Ravn-feltet er at have en minimumfacilitet-platform installeret ved feltet og at eksportere hele produktionen til en værtsplatform. Dette koncept indebærer, at aktiviteterne i driftsfasen er stærkt begrænsede. Der vil ikke finde udledninger sted fra platformen, og emissionerne i forbindelse med platformen vil være begrænset til udstødninger fra båd/helikopter, der kommer til platformen med henblik på vedligeholdelse, hvilket efter planen skal foregå to gange om året. Disse emissioner er uvæsentlige. 7.1 Ravn-platformen Udformning og faciliteter Ravn-platformen bliver en minimumfacilitet-platform. Den vil være en firebenet piloteret jacket, som kommer til at omfatte en anløbsplads til både, et kælderdæk med E&I-faciliteter samt et vejrly med toiletfaciliteter, et mezzanindæk med løfteanordning og brøndhoved samt tre anlæg og et hoveddæk med helikopterdæk. Ravn-platformen er udviklet til at understøtte op til tre oliebrønde. Se figur Figur 7-1. Denne jacket er udviklet til at understøtte en større overbygning (top-side) end den, der i første omgang vil blive monteret. Årsagen hertil er, at udviklingen af Ravn betragtes som et faseudviklingsprojekt. Efter et par års produktion skal Ravn-feltet vurderes igen, og hvis det er nødvendigt, vil det være muligt at udbygge platformen. Ravn-platformen vil have følgende hovedfunktioner: 3 brøndåbninger Afsendelsesmekanisme til gris Elektrisk løfteanordning

51 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 51 Vejr- og nødly inkl. toiletfaciliteter Anløbsplads til både og helikopterdæk Redningsbåd og sikkerhedsudstyr Navigationshjælpemidler. Der kommer ikke til at finde lokal behandlingsted på Ravn-platformen. Blandingen af olie/vand/gas bliver sendt ubehandlet gennem rørledningen til A6-A-platformen, hvor den bliver behandlet i det eksisterende system. Det betyder, at der ikke vil være udskillelses- eller behandlingsudstyr på platformen. Der vil heller ikke være noget kontrolpanel til brøndhovedet, ingen pumper og ingen roterende dele (ud over den elektriske løfteanordning) og ingen opbevaring af væsker eller kemikalier. Strømforsyning, indsprøjtning, betjening, gasløftning og kommunikation tilvejebringes fra værtsplatformen A6-A via servicerørforbindelsen. Der vil ikke forekomme flaring eller udluftning på Ravn-platformen. På A6-A bliver afgasningen behandlet i en ny kompressor, mens en eksisterende kompressor genanvendes til gasløftkomprimering. Gassen bliver ikke udluftet eller flaret på A6-A, men behandles og anvendes i gasløftesystemet, der løber til Ravnplatformen. Udledning af produceret vand vil kun ske fra A6-A-platformen og vil blive beskrevet og vurderet i miljøgodkendelsesprocessen for A6-A. Afløb fra dækkene sker direkte til havet. Regn- og havvand der bortledes vil være rent.

52 52 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Figur 7-1 3D-koncepttegning af Ravn-platformen

53 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Platformens funktion og vedligeholdelse Ravn-platformen bliver fjernstyret fra Wintershalls centrale kontrolrum i Den Helder og fra A6-A-kontrolrummet. Kontrolrummet overvåger ved hjælp af radiostyring produktionsaktiviteterne på mere end halvdelen af de offshore platforme, som Wintershall driver i den sydlige sektor af Nordsøen. Normal/planlagt adgang til platformen vil ske ved hjælp af mandskabstransportbåden. Båden med dokfaciliteter vil sejle til værtsplatformen A6-A i den tyske sektor. Ravn-vedligeholdelsesmandskabet skal transporteres med mandskabsbåd fra A6-A til Ravn-platformen. Hvis platformen som følge af vejrforholdene ikke kan nås med båd, vil adgangen foregå med helikopter. Udformningen af Ravn-anlægget er baseret på en bemandingshyppighed på ét besøg hver 6. måned af et mandskab bestående af højst 5 personer. Der vil være etableret en affaldshåndteringsprocedure for at sikre, at alt affald, der genereres under vedligeholdelsesarbejdet, bliver indsamlet og transporteret til land. Vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der kræver bemandinger bestående af flere personer i længere perioder, skal udføres ved hjælp af Ampelmann specialiserede støttefartøjer eller lignende Rørledninger Opretholdelse af flowet i rørledningen kræver, at der indsprøjtes kemikalier i rørledningen. Disse kemikalier bliver leveret via servicerørforbindelsen på behandlingsplatformen A6-A. Der vil ikke ske udledning af kemikalier på Ravnplatformen under driften af rørledningerne. Derudover vil der blive udført rutinemæssig inspektion af rørledningens ruteføring og platformens ben. Der bliver installeret en afsendelsesmekanisme til gris på Ravn-platformen og en grisemodtager på A6-A-platformen. Den nødvendige rengøringshyppighed med grisen afhænger af voksophobningen i rørledningen, som udgangspunkt regnes der med én gang om måneden.

54 54 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 8 Eksisterende miljø 8.1 Indledning Dette kapitel beskriver de fysisk-biologiske og økologiske betingelser i Nordsøen, der betragtes som relevante for vurderingen af er i bygge- og driftsfasen i forbindelse med udviklingen af Ravn-feltet. 8.2 Dybdemåling og hydrografiske betingelser Vanddybder Vanddybden på Ravn-lokaliteten er omkring 48 m Strøm Der er en fremherskende østvendt overfladestrøm ved Ravn-feltet (Figur 8-1) Springlag Vandmasserne i Nordsøen blandes fuldstændigt i løbet af vintermånederne. I sommerperioden udvikler der sig et springlag, som adskiller de øvre og de nedre vandmasser i den centrale og den nordlige del af Nordsøen, herunder også i det område, hvor Ravn er beliggende. Dette skyldes temperaturforskelle mellem overfladevandet og de dybere vandlag. Forskellene opstår, fordi solen opvarmer overfladelagene. I løbet af efteråret nedbrydes springlaget som følge af storme og afkøling af overfladevandet, og vandmasserne blandes sammen igen. På lavere vand i den sydlige og østlige del af Nordsøen forbliver vandmasserne blandede i sommerens løb som følge af stærke strømme (OSPAR 2000).

55 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 55 Figur 8-1. Overfladestrømme i Nordsøen (gentegnet fra OSPAR 2000) Hydrografiske fronter Et vigtigt hydrografisk fænomen i Nordsøen, som i høj grad påvirker den biologiske produktivitet og økosystemerne i Nordsøen, er udviklingen af hydrografiske fronter. Der udvikler sig fronter, hvor forskellige typer vandmasser mødes, og sådanne områder er kendetegnet ved høj biologisk produktivitet, fordi næringsstoffer bringes op til overfladen fra havbunden, hvilket ikke sker i områder, hvor vandmasserne er adskilt af springlag. I områder, hvor der udvikles springlag, opbruges næringsstofferne i de øvre vandlag i løbet af sommeren, hvilket medfører en reduktion af primærproduktionen. Der er grundlæggende tre typer fronter (OSPAR 2000): "Tidevandsfronter", som findes i områder mellem lagdelte vandmasser og vand, der er fuldstændigt blandet som følge af tidevandsstrømme. Sådanne fronter udvikler sig i den vestlige og sydlige del af Nordsøen i sommerens løb "Opstrømningsfronter", som kan forekomme i områder langs kysten, hvor vandmasserne er lagdelte. Fronten udvikler sig, når vinden blæser overfladevandet væk fra kysten, og derved tvinges bundvandet op til overfladen. Sådanne fronter udvikler sig hyppigt i Kattegat, Skagerrak og langs den norske kyst

56 56 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET "Saltholdighedsfronter" findes i områder, hvor vandmasser med højt saltindhold møder vandmasser med lavere saltholdighed. Figur 8-2 viser områder i Nordsøen, hvor hydrografiske fronter kan udvikle sig, og hvor der kan forekomme høj biologisk produktivitet. Figur 8-2. Områder i Nordsøen, hvor hydrografiske fronter kan udvikle sig, og hvor der derfor kan opstå høj biologisk produktivitet. Områder, hvor der kan udvikle sig springlag om sommeren, er også vist (gentegnet fra OSPAR 2000) 8.3 Økologiske betingelser Ravn-1 ligger i et område med relativt lav biologisk produktion. Ravn befinder sig mere end 100 km fra områder, hvor der kan udvikles højproduktive hydrografiske frontområder. Disse er bl.a vigtige opvækstområder for fiskelarver og vigtige fourageringsområder for havfugle Plankton Plankton udgør den overordnede primære og sekundære biomasse i havøkosystemer og spiller i kraft af placeringen i bunden af den trofiske pyramide

57 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 57 en fundamental rolle i havets fødekæder. Plankton omfatter fytoplankton (pelagiske mikroskopiske alger) og zooplankton (pelagiske mikroskopiske dyr), der driver passivt med strømmen. Zooplankton omfatter både organismer, der forbliver planktonisk i hele livscyklussen (holoplankton), og organismer, der kun er planktoniske i de tidligste livsfaser (meroplankton), herunder fx fiskelarver, søpindsvin, søstjerner, muslinger, børsteorme, rejer, krabber og hummere. Fytoplankton Den fytoplankton, der forekommer i Nordsøen, er domineret af kiselalger og dinoflagellater. Ravn er beliggende i et område af Nordsøen, hvor vandet er lagdelt i sommerens løb. Algeopblomstringer finder typisk sted om foråret, når vandmasserne blandes, og der er tilgængelige næringsstoffer. I sommerens løb reduceres biomassen bestående af plankton som følge af lagdelingen og forbruget af næringsstofferne i overfladevandet. Der kan ofte iagttages en mindre opblomstring om efteråret, når vandet blandes igen, og der igen er næringsstoffer til rådighed i overfladevandet. Zooplankton Den zooplankton, der forekommer i Nordsøen, er domineret af vandlopper. Vandlopper findes i store koncentrationer og er føde for fisk og andre organismer, herunder larver og unge og udvoksede individer af mange kommercielt vigtige fisk som fx sild og brisling. Det er blevet påvist, at stigende vandtemperaturer i Nordsøen er faldet sammen med markante ændringer i zooplankton-sammensætningen. Der har været tilbagegang i mængden af vandloppen Calanus finmarchicus, men fremgang i mængden af den nært beslægtede, men mindre art Calanus helgolandicus. Calanus finmarchicus er en koldvandsart, som er blevet fortrængt nordpå, og samtidig er Calanus helgolandicus, som er en varmtvandsart, immigreret sydfra. Calanus finmarchicus er et vigtigt bytteemne for torskelarver i den nordlige del af Nordsøen, mens det gælder ikke Calanus helgolandicus, og tabet af Calanus finmarchicus er blevet sat i forbindelse med nylige nedgange i torskebestanden. (Beaugrand m.fl. 2002, Beaugrand m.fl ) Hvirvelløse bunddyr Bundfaunaen omfatter en bred vifte af hvirvelløse arter som fx arter af børsteorme, muslinger, snegle og krebsdyr. Bundfaunaen kan grupperes i infauna og epifauna. Infauna omfatter bundfauna, der lever i havbundens sedimenter, mens epifauna lever på overfladen af bundsubstratet. Forekomsten af infauna ved Ravn er relativt omfattende, mens forekomsten af epifauna-arter er relativt beskeden i forhold til andre områder i Nordsøen (Reiss m.fl. 2010). Sammensætningen af bundfaunaen i et område afhænger af et komplekst samspil imellem miljøfaktorer (sedimenttypen, iltniveauerne, strømme, lagdeling eller sammenblanding af vandsøjlen, saltholdigheden, forurenende stoffer osv.). Dette skyldes, at arterne er forskellige med hensyn til tolerance og præference over for

58 58 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET specifikke miljøfaktorer. Biologiske samspil (prædation, konkurrencesymbiose, parasitisme osv.) samt tilfældig variation spiller også en rolle. Bundfaunaen kan grupperes i faunasamfund, der består af arter, som er tilpasset til (eller kan tolerere) specifikke miljøbetingelser. Reiss m.fl udførte flerdimensionale statistiske analyser af et større antal faunadata fra hele Nordsøen. Analysen viste, at: Infauna-samfundet i Ravn-området er karakteriseret af forekomster af børsteormene Spiophanes bombyx og Magelona filiformis, slangestjernen Amphiura filiformis og det toskallede dyr Mysella bidentata Epifauna-samfundet er karakteriseret af forekomsten af almindelig søstjerne (Asterias rubens), sandstjerne (Astropecten irregularis) og krebsdyrene Pagurus bernhardus og Corystes cassivelaunus Analysen viste desuden, at de mest betydende miljømæssige variabler, der bestemmer sammensætningen af bundfauna-samfundene i Nordsøen, tilsyneladende er hydrografiske variabler som f.eks. bundvandets temperatur, bundvandets saltholdighed og tidevands Fisk Bundfiskefauna ved Ravn Forekomsten af bundfisk i den vestlige del af den danske sektor af Nordsøen inkl. Ravn-området er relativt lav i forhold til andre områder af Nordsøen, og bundfiskefaunaen er kendetegnet ved ising (Limanda limanda), grå knurhane (Eutrigla gurnardus), hvilling (Merlangius merlangus) og kuller (Melanogrammus aeglefinus) (Reiss m.fl. 2010, Callaway m.fl. 2002). Grå knurhane, ising og hvilling dominerer bundfiskefaunaen i den vestlige del af den danske sektor fuldstændigt ( Figur 8-3). Øvrige 9% Hvilling 20% Grå knurhane 36% Ising 35%

59 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 59 Figur 8-3. Fangstprocentdel af antal forskellige bundfiskearter fanget ved Harald 55 km nord for Ravn i november 2002, februar 2003 og juli Tallene er udtrykt som CPUE. (data fra Mærsk Olie og Gas 2003 Ising Ising er den mest almindeligt forekommende fladfiskeart i Nordsøen og er fordelt over hele Nordsøen ned til dybder på omkring 100 m. De største koncentrationer af ising forekommer i den sydøstlige del af Nordsøen (Daan m.fl. 1990). Ising gyder i hele Nordsøen inkl. Ravn-området. Området ved Ravn er imidlertid ikke det vigtigste gydeområde. Store koncentrationer af æg forekommer i Tyske Bugt, nord for de Frisiske Øer og langs den sydlige ende af Doggerbanke og ud for Flamborough Head. Gydningen finder sted fra januar til september med et bredt højdepunkt fra februar til april (Rijnsdorp, Vetaak, van Leeuwen 1992, Mærsk Olie og Gas 2003, DONG 2004, Knijn 1993) Grå knurhane Grå knurhane er en af de vigtigste bundarter i Nordsøen. Den fanges som bifangst ved bundfiskeri og er af begrænset kommerciel betydning. Den findes i hele Nordsøen, men der forekommer et markant sæsonbetinget nordvest-sydøst vandringsmønster. Om vinteren er bestanden koncentreret i den centrale vestlige del af Nordsøen nordvest for Doggerbanke i dybder på m. Om foråret sker der en massevandring til den sydøstlige del af Nordsøen syd for 56 N, som herefter får en tæt bestand. Gydning finder sted i dette område fra april til august. Æggene er pelagiske (ICES-fiskekort 2013). Undersøgelser har vist, at grå knurhane gyder i den vestlige del af den danske sektor inkl. området ved Ravn (Mærsk Olie og Gas 2003, DONG 2004). Hvilling Hvilling er en art af sekundær kommerciel betydning. Hvilling er vidt udbredt i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Der kan findes store koncentrationer af hvilling de fleste steder bortset fra Doggerbanke sydvest for Ravn. Gydning finder sted fra januar i den sydlige del af Nordsøen til juli i den nordlige del. De pelagiske æg, der er omkring ti dage om at klække, lægges i flere omgange over en periode, der kan være af op til fjorten ugers varighed (ICES-fiskekort 2013). Hvilling gyder in området omkring Ravn (Worsåe m.fl. 2002, Mærsk Olie og Gas 2003, DONG 2004). Kuller Kuller er vidt udbredt i de dybere farvande i den tempererede del af Nordatlanten og danner løse stimer i dybder fra omkring 40 til 300 m. Det er en værdifuld art, der udnyttes kommercielt ved blandet trawl- og vodfiskeri sammen med torsk og hvilling, og den er bifangst i det norske hummerfiskeri. Størstedelen af kullerbestanden findes i de nordlige områder, mens den sydlige bestandsgrænse strækker sig fra det nordøstlige England, langs Doggerbanke, til Skagerrak og Kattegat og følger dybdekonturen ved 50 m tæt. Gydningen finder sted fra marts til maj i dybder på 100 til 150 m i den nordlige del af Nordsøen (ICES-fiskekort 2013, ICES 2010, Worsøe m.fl. 2002)

60 60 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Pelagisk fiskefauna ved Ravn Sild er den dominerende pelagiske fiskeart i den vestlige del af den danske sektor af Nordsøen. En del brisling kan også forekomme (Mærsk Olie og Gas 2003, DONG 2004). Sild Sild er antalsmæssigt en af de vigtigste pelagiske stimearter i Nordsøen og er en kommercielt vigtig art. Sild forekommer i hele Nordsøen. De danner store stimer, der holder sig tæt på havbunden i dagtimerne. I skumringen følger sildene deres bytte (zooplankton) og bevæger sig imod overfladen, mens de spreder sig over et større område om natten. Der er flere forskellige bestande af sild i Nordsøen, hvor Bucanan, Dogger og Downs udgør størstedelen. I gydesæsonen vandrer de forskellige bestande til specifikke gydesteder (Schmidt m.fl. 2010, Daan m.fl. 1990, Worsøe m.fl. 2002): Bucanan-bestanden gyder ud for kysten i det nordøstlige Skotland og Shetlandsøerne i august-september Dogger-bestanden gyder i august-oktober ud for Englands nordøstkyst Downs-bestanden gyder i den Engelske Kanal og Southern Bight i novemberjanuar Sild lægger deres æg på havbunden og afsætter dem som en klæbrig masse på groft sand, grus, skaller og små sten. Brisling Brisling er en lille pelagisk stimeart, der forekommer hyppigst på relativt lavt vand. Den er en vigtig føderessource for en lang række toppredatorer. Brisling fiskes hovedsageligt til industriel forarbejdning. Brisling forekommer i størst antal syd for Doggerbanke og i Kattegat, men kan også findes i Ravn-området. Brisling gyder gentagne gange igennem gydesæsonen (op til 10 gange i visse områder). Gydningen finder sted i både kystnære farvande og langt fra kysten i foråret og sensommeren og topper imellem maj og juni. Æggene er pelagiske. Fisk, der gyder ved Ravn Blandt de dominerende arter, der forekommer ved Ravn, har ising, hvilling og grå knurhane vist sig at gyde i området. Derudover vides torsk, hvilling, rødspætte, håising, makrel at gyde i området (Ellis m.fl. 2012, ICES 2010, ICES 2009 ICES 2005 Hunter m.fl. 2003, Woersøe m.fl og Cushing 1990).

61 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 61 Grå knurhane Rødspætte Fløjfisk Øvrige Torsk Håising Ising Figur 8-4 Resultater af æggeundersøgelse omkring Harald i den vestlige del af den danske sektor. Maks. antal æg af hver art samlet under undersøgelsen. Det blev konkluderet, at: 1) området er gydeområde for ising, 2) rødspættegydning finder sted, men området er ikke særligt vigtigt som gydested for rødspætte, 3) området har en vis betydning som gydested for håising, 4) torskegydning finder sted, men området er ikke særligt vigtigt som gydested for torsk, 5) området er gydeområde for grå knurhane og fløjfisk (Figuren er baseret på data fra Mærsk Olie og Gas 2003) Torskegydning Selv om torsk ikke dominerer bundfiskefaunaen i området, er Ravn beliggende ved siden af et gydeområde for torsk med en middelhøj tæthed af æg. Tætheden af torskeæg ved selve Ravn-lokaliteten er lav ( Figur 8-5). Gydesæsonen er fra starten af januar til april og topper i februar - marts. Torsk gyder i et ganske stort område af Nordsøen, selv om der er flere områder, hvor gydningen er koncentreret. Store mængder ægproduktion findes omkring den sydlige og østlige kant af Doggerbanke, i Tyske Bugt, Moray Firth og farvandene øst for Shetlandsøerne ( Figur 8-5). (ICES 2010, ICES 2007b, ICES 2005, Fox m.fl. 2008). Efter gydningen findes æggene flydende nær overfladen i store områder. Æggene klækker i løbet af 2-3 uger afhængigt af vandtemperaturen. De pelagiske æg driver med de fremherskende østlige, nordøstlige og nordlige strømme (jvf. Figur 8-1) til ungfiskeområder for larverne, som primært forekommer i Tyske Bugt, nord for Tyske Bugt, Jyllands Banke, Store og Lille Fiskerbanke og langs Norske Rende ind i Skagerrak (Munk m.fl. 2002, Munk m.fl. 1999, Munk m.fl. 1995, Knutsen m.fl. 2004). Disse områder er kendetegnet ved dannelse af hydrografiske fronter med høje koncentrationer af zooplankton, som larverne ernærer sig af. De fleste larver forekommer i vandsøjlens øverste 30 m med de højeste koncentrationer i m dybde (Brander 1994). Torsk på 1 og 2 år findes over alt i Nordsøen, men er koncentreret i de lavvandede kystnære farvande i den østlige del af Nordsøen og de klippefyldte kystnære farvande ved den britiske og den norske kyst

62 62 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Figur 8-5. Gydeområder for torsk i Nordsøen. Baseret på data fra Fox m.fl Fugle Nordsøen er generelt et lavvandet hav med vidtstrakte banker og en høj biologisk produktion; egenskaber der udgør ekstremt vigtige fourageringsområder for havfugle. Fuglebestande med antal, der når op på tocifrede millioner, er afhængige af Nordsøen for at finde føde, når de er på træk, og kystlinjerne er tæt besat med vigtige ynglekolonier. Ravn-feltet er beliggende mellem to biologisk meget produktive områder i Nordsøen, Doggerbanke mod sydvest og Lille Fiskerbanke og Skagerrak i den danske sektor mod nordøst. Ravn-feltet er med beliggenheden i dybder på omkring 50 m ikke et areal med international betydning for havfugle. De vigtige fugleområder er sammenfaldende med de meget produktive arealer, hvor der kan dannes hydrografiske fronter og dermed produceres en overflod af føde for havfugle (Figur 8-6).

63 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 63 Figur 8-6 Områder af international betydning for havfugle (lysebrun farve) og kystområder med stor betydning for fugle (lilla farve). (Data: Skov m.fl. 1995, Falk & Brøgger Jensen 1995). Havfugle i Nordsøen I dette afsnit er fordelingen på havfugle beskrevet på grundlag af Skov m.fl. (1995), Stone m.fl og data fra OBIS-søkortet (2013), en onlinedatabase med havfugledata, som JNCC (Joint Nature Conservation Committee) er vært for. Adskillige nordvesteuropæiske organisationer har bidraget med data til denne database ved hjælp af standardiserede metoder til tælling af fugle, hovedsageligt fra skibe. Dataene er indsamlet i perioden fra 1965 til 2011, og størstedelen af dataene er fra midten af 1970'erne til starten af 1990'erne, men de opdateres regelmæssigt. Det generelle fordelingsmønster for havfugle i Nordsøen har imidlertid ikke ændret sig siden den første omfattende kortlægning af havfugle blev udført i løbet af 1970' erne og 1980 erne. Oplysninger om vigtige fugleområder stammer fra BirdLlife International De områder i Nordsøen, der er vigtigst for havfuglene, er Skagerrak og den sydvestlige del af Norske Rende, hvor seks arter forekommer i koncentrationer af

64 64 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET international betydning: Sule (Morus bassanus), kjove (Stercorariidae sp.), sølvmåge (Larus argentatus), almindelig lomvi (Uria aalge), alk (Alca torda) og søkonge (Alle alle). Antallet af fugle i dette område topper i løbet af august og september, hvor flere end individer af dette udvalg af arter fouragerer på mindre fisk, som koncentrerer sig i opstrømningszoner ved kontinentalsoklen. Den østlige del af Tyske Bugt er af særlig betydning for rødstrubet lom (Gavia stellata), sortstrubet lom (Gavia arctica), gråstrubet lappedykker (Podiceps grisegena), sortand (Melanitta nigra), dværgmåge (Larus minutus), stormmåge (Larus canus) og splitterne (Sterna sandvicensis). De rumlige og tidsmæssige variationer i fordelingen af havfugle i de åbne havområder i Nordsøen har hovedsageligt forbindelse med tilgængeligheden til føde, som siden hen afhænger af tilstedeværelsen af pelagiske fisk og plankton. I fuglenes ynglesæson fra april til august er kystområderne tæt på ynglekolonierne vigtigst. Fordelingen af havfugle Energistyrelsen bemærkede i en SIA for den vestlige del af den danske offshore sektor i Nordsøen (Energistyrelsen 2012), at Ravn-feltet er beliggende i den østlige udkant af dette undersøgelsesområde, og resultaterne af denne undersøgelse er gældende for Ravn feltet. Denne undersøgelse henviser til en række flytællinger af havfugle omkring de eksisterende faste installationer i , som viser, at artsdiversiteten i det undersøgte område er lav i forhold til de indre danske farvande, men typisk for den centrale del af Nordsøen. De dominerende havfuglearter er mallemuk (Fulmarus glacialis) og ride (Rissa tridactyla). Derudover forekommer sule (Sula bassanus), alk (Alca torda) og almindelig lomvie (Uriaa alge) med middelhøje tætheder. Alle disse arter er primært knyttet til det åbne hav uden for ynglesæsonen, og de forekommer i større koncentrationer i andre dele af Nordsøen med mere favorable fourageringsmuligheder end de centrale dele. Den samme undersøgelse viste, at tilstedeværelsen af de eksisterende offshore installationer i den vestlige danske sektor ikke har indvirkning på disse arters overordnede fordelingsmønster. Eventuelle signifikante indvirkninger på havfugle ville have forbindelse med olieudslip eller negative indvirkninger på havfuglenes fødegrundlag. Nedenstående er en oversigt over de havfuglegrupper, der forekommer i offshore delene af Nordsøen. Måger, terner og kjover er vidt udbredte i Nordsøen. De følger ofte fiskefartøjer og fouragerer på udsmid. De største koncentrationer i sæsonens løb forekommer i kystnære områder og i Skagerrak-regionen. Denne fuglegruppe er mindre følsom over for olieudslip, da den tilbringer størstedelen af tiden i luften. Et beskyttelsesområde i Tyske Bugt er også udpeget for dværgmåge. Lommer, skarver og lappedykkere forekommer primært kystnært, selv om lommer også forekommer i mindre antal i offshore områder. Skarver forekommer året rundt i Nordsøens kystområder, hvorimod lappedykkere og lommer yngler i

65 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 65 ferskvandsområder og kun forekommer pelagisk i Nordsøen uden for ynglesæsonen. I Tyske Bugt og i den sydvestlige del af Nordsøen er der udpeget beskyttelsesområder for rødstrubet lom. Skråper, suler og svaler er pelagiske havfugle, hvis byttedyr primært er fisk. I Nordsøen er mallemukken den mest talrige art i denne gruppe, og der forekommer et anslået antal på 1,7 millioner fugle i sommerens løb, mens bestanden topper med omkring 3,2 millioner om efteråret og omkring 1,8 millioner om vinteren (BirdLife International 1995). Mallemukken følger ofte fiskefartøjer, hvor de samler sig i store antal. Disse stærkt pelagiske fugle forekommer regelmæssigt i lave til middelhøje antal i den centrale del af Nordsøen Havænder, der forekommer i vigtige antal i Nordsøen, domineres af edderfugl (Somateria mollissima), sortand (Melanitta nigra), fløjlsand (Melanitta fuscus), havlit (Hyemalis clangula) og skalleslugere (Mergus sp.). Bortset fra skallesluger ernærer de sig af bundfauna i relativt lavvandede kystfarvande. De er meget følsomme over for olieudslip, da de tilbringer størstedelen af tiden på vandet. Alkefuglene (Alcidae) forekommer i vigtige antal overalt i Nordsøen. Almindelig lomvie er den mest talrige med en anslået samlet bestand på 1,8 mio. om sommeren. Denne art yngler i tempererede og arktiske klimaer og er vidt udbredt i Nordsøen, men områder med større koncentrationer findes i kystområderne nær Storbritannien og i Skagerrak. Alken yngler hovedsageligt i de vestlige kystområder af Nordsøen og bevæger sig mod øst til Skagerrak for at dykke efter fisk. Alkefuglene er generelt følsomme over for olieudslip, da de stort set opholder sig uafbrudt på og i vandet. Trækkende landfugle Store antal landfugle trækker over Nordsøen imellem Storbritannien og Vesteuropa, herunder bl.a. vadefugle og arter af drosler, fluesnappere, sangere og finker (Baptist 2000, Lack 1959, 1960, 1963) Havpattedyr Hvaler De er i årenes løb iagttaget i alt 23 forskellige hvalarter i Nordsøen. Størstedelen af disse iagttagelser har været individuelle dyr, der lejlighedsvist og ikke særligt hyppigt bevæger sig ind i Nordsøen fra Atlanterhavet. Kun marsvin (Phocoena phocoena), hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) og vågehval (Balaenoptera acutorostrata) træffes relativt regelmæssigt i den vestlige del af den danske sektor ved Ravn (Kinze 2007, Reid, m.fl. 2003). Marsvin Marsvin (Phocoena phocoena) kan træffes omkring Ravn. Marsvin er den hyppigst forekommende hvalart i Nordsøen med en bestand, der anslås til omkring (Reid m.fl. 2003, Hammond m.fl. 2002; Hammond & McLeod 2006).

66 66 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET De største forekomster af marsvin i danske farvande træffes i de indre danske farvande, Skagerrak og farvandet ud for Blåvandshuk. De forekommer også ved Ravn i de centrale dele af Nordsøen, men mindre hyppigt i forhold til kerneområderne ved kysterne (Teilman m.fl. 2008, Reid m.fl. 2003, Kinze 2007). Områder med høje tætheder af marsvin findes imidlertid i den tyske sektor ved Doggerbanke syd, sydvest for Ravn (Sveegaard 2011, Sveegaard m.fl. 201, Mærsk Olie og Gas A/S 2009 og Herr H.m.fl. 2005). Hvidnæse Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) er relativt almindelig i den nordlige del af Nordsøen og kan træffes i Ravn-området. I danske farvande iagttages den imidlertid hovedsageligt i Skagerrak, den nordlige del af den danske sektor af Nordsøen og centrale dele af Nordsøen (Kinze 2007). Hvidnæse træffes ikke nær så hyppigt som marsvin. Den samlede bestand i Nordsøen er kun omkring individer (Hammond m.fl. 2002). Hvidnæse er akrobatiske og sociale dyr, der typisk træffes i grupper på 4-6 dyr. De vil hyppigt ride på bovbølgen foran hurtigere fartøjer og springe helt fri af havoverfladen. Vågehval Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) kan også iagttages ved Ravn (Kinze 2007, Reid m.fl. 2007). Vågehval er den eneste bardehvalart, der forekommer regelmæssigt i Nordsøen. Bestanden i Nordsøen anslås til individer (Hammond m.fl. 2002). Andre arter Ud over disse hvalarter kan følgende arter lejlighedsvist, men langt sjældnere forekomme i det planlagte undersøgelsesområde: hvidskæving (Lagenorhynchus acutus), almindelig delfin (Delphimus delphis) og øresvin (Tursiops truncatus) (Reid m.fl. 2003). Beskyttelsesstatus for hvaler Alle hvalarter i Nordsøen fremgår af bilag IV til EU naturtypedirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992) Af bilag IV fremgår dyre- og plantearter, der behøver særlig streng beskyttelse. Sæler Spættet sæl (Phoca vitulina) er den eneste sælart, der er iagttaget regelmæssigt i den danske sektor af den centrale del af Nordsøen. Gråsæl (Halechoerus grypus) kan krydse Nordsøen, men den er ikke iagttaget i offshore delene af den danske sektor af Nordsøen (Tougård 2007). Spættet sæl (Phoca vitulina) er hovedsageligt kystlevende og er afhængig af isolerede og uberørte landområder til hvile, yngel og fældning (f.eks. uberørte øer, småøer med sandstrande, rev, skær og sandbanker).

67 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 67 De er selskabelige dyr, og når de ikke aktivt søger føde, slæber de sig op på et hvilested i land. Den spættede sæl lever primært i kystnære områder og bevæger sig sjældent mere end 20 kilometer ud til havs. Nye radiomærkningsforsøg med satellitsporing har imidlertid peget på, at spættet sæl kan foretage fodersøgningsvandringer langt ud i Nordsøen fra deres kerneområder langs kysten, og spættet sæl er faktisk iagttaget nær det planlagte undersøgelsesområde (Tougaard m.fl. 2003, Tougaard 2007). De vides primært at jage fisk som f.eks. sild, makrel, torsk, hvilling og fladfisk, og lejlighedsvist tager de rejer, krabber, bløddyr og blæksprutter. Både parringsadfærd og selve parringen finder sted under vandet. Hunnerne føder én gang om året med en drægtighedsperiode på ca. ni måneder. Spættet sæl yngler i store antal i Vadehavet. Den er mindre almindelig langs den britiske kyst. Gråsæl I Nordsøen yngler gråsælen (Halechoerus grypus) i flere kolonier på øer langs Storbritanniens østkyster. Særligt store kolonier er Donna Nook (Lincolnshire), Farne-øerne ud for Northumberlands kyst, Orkney og North Rona ud for Skotlands nordkyst. I Tyske Bugt findes der kolonier ud for øerne Sild og Amrum samt på Helgoland. Ungerne fødes i tidsrummet fra september-november. I løbet af en måneds tid taber de hvalpepelsen og får den kraftige, vandtætte voksenpels, hvorefter de snart tager til havs for at lære at fiske selv. Mærkningsforsøg har peget på, at gråsælerne, der yngler i Storbritannien, vandrer over lange afstande ind i Nordsøen fra deres ynglekolonier (McConnell m.fl. 1999), men de er ikke iagttaget i offshore delene af den danske sektor af Nordsøen (Tougård 2007). Gråsælen jager en lang række forskellige fisk, herunder tobis, torsk og andre torskefisk, fladfisk, sild og rokker. De tager til tider også blæksprutter og hummer. 8.4 Beskyttede områder Ravn-feltet er beliggende langt fra danske udpegede Natura 2000-områder (Figur 8-7). Umiddelbart sydvest for Ravn befinder der sig imidlertid et tysk udpeget Natura 2000-område: DE Doggerbanke. Afstanden til dette område fra Ravn-feltet er 11,3 km. I dette område er marsvin og spættet sæl en del af grundlaget for udpegelsen. Som forlængelse af dette område forløber det hollandske NL Doggerbanke, hvor marsvin, spættet sæl og gråsæl er en del af grundlaget for udpegelsen.

68 68 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Figur 8-7 Natura 2000-områder i Nordsøen. 8.5 Kommercielle aktiviteter De vigtigste kommercielle aktiviteter i de centrale dele af Nordsøen er olie- og gasproduktion samt fiskeri. Den centrale del af Nordsøen er imidlertid af mindre vigtighed for fiskeriet end de kystnære områder Alle landes fiskeri I Nordsøen imellem breddegraderne 51 o N og 58 o N finder kommercielt fiskeri primært sted i de kystnære områder. Dette er illustreret i Figur 8-8, som viser fiskeriaktiviteterne (udtrykt som timers fiskeri med alle typer udstyr) i forskellige ICES-kvadrater udført af alle lande, der drev fiskeri i Nordsøen i perioden

69 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 69 Figur 8-8 Timers fiskeri pr. år i forskellige ICES-kvadrater i Nordsøen udført af alle lande i perioden (fra MMO 2012) Dansk fiskeri Ifølge fangstdata fra NaturErhvervsstyrelsen er farvandet omkring Ravn af mindre betydning for dansk fiskeri, og værdien af fangsten fra ICES-kvadrant 40F4, hvori Ravn er beliggende, hører til i den lave ende af skalaen (Figur 8-9). Med hensyn til værdi er sild den vigtigste fiskeart i dansk fiskeri i Nordsøen imellem breddegraderne 53 o 30`N og 57 o 30`N, efterfulgt af brisling, rødspætte, tobis, torsk og pighvar i nævnte rækkefølge (Figur 8-10). Fordelingen af dansk fiskeri på disse arter i 2012 er vist i Figur Som det fremgår, blev der udført fiskeri efter tobis af en vis betydning omkring Ravn i 2012, mens fiskeriet efter de andre arter var af mindre betydning. Farvandet omkring Ravn er uden betydning for andre landes fiskeri (MMO 2012, Van Oostenbrugge m.fl Agenda 1999, Rogers & Stocks 2001). Fiskeriet omkring Ravn er beskrevet og vurderet nærmere i kapitel 13 (COWI):

70 70 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Figur 8-9 Værdien af den samlede danske fangst i 2012 i forskellige ICES-kvadrater i Nordsøen mellem breddegraderne 53 o 30`N og 57 o 30`N (baseret på data fra NaturErhvervsstyrelsen 2013). Figur 8-10 Procentuel fordeling af værdien af de samlede danske fangster på forskellige fiskearter (baseret på data fra NaturErhvervsstyrelsen 2013).

71 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 71 Figur 8-11 Danske fangster i 2012 i forskellige ICES-kvadrater i Nordsøen imellem breddegraderne 53 o 30`N og 57 o 30`N (baseret på data fra NaturErhvervsstyrelsen 2013).

72 72 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 9 Miljømæssige er fra planlagte aktiviteter i anlægsfasen 9.1 Potentielle er De potentielle miljømæssige er fra nedenstående aktiviteter i forbindelse med anlægsfasen vurderes i dette afsnit: Virkninger af udledninger til havet under boring af brøndene, etablering af brøndene og trykprøvning af rørledningerne Virkninger af udlægning af rørledningen Virkninger af støj og forstyrrelser i byggefasen Virkninger af lysafgivelse i byggefasen Virkninger af emissioner til atmosfæren i byggefasen Generering af affald. Figur 9-1 viser en oversigt over potentielle miljømæssige virkninger af planlagte aktiviteter i anlægsfasen, som er vurderet i VVM-rapporten.

73 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 73 Figur 9-1 Oversigt over aktiviteter under byggeriet, som kan have indvirkning på miljøet og organismer, der primært kan påvirkes af de forskellige aktiviteter, der vurderes i EIA 9.2 Udledninger til havet Indledning I anlægsfasen vil følgende planlagte udledninger til havet finde sted: Udledning af boremateriale og boremudder Udledning af kemikalier (borekemikalier, cementeringskemikalier, færdiggørelseskemikalier, fracking-kemikalier, rig-hjælpekemikalier og trykprøvningskemikalier) Udledning behandlet kloakvand Borespåner og boremudder Mængder af udledt borematerialer og boremudderkomponenter De øverste to sektioner af brønden (24"- og 17 ½"-sektionerne) vil blive boret med vandbaseret mudder (WBM). Under boringen bliver blandingen af borespåner og WBM sendt tilbage til riggen og behandlet i riggens faststofhåndteringssystem (aflejringsvibratorer, hydrocykloner og klaringscentrifuge). Efter behandlingen bliver det rensede WBM sendt tilbage til muddertankene til genanvendelse i hullet. Borespåner og mudderkomponenter, der bliver liggende, vil blive udledt fra riggen ca. 10 meter under havoverfladen. Efter færdiggørelsen af boringen med WBM vil det brugte mudder blive udledt.

74 74 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Der vil blive udledt en anslået mængde på omkring 850 tons borematerialer og m³ WBM pr. brønd. De nederste sektioner i brønden vil blive boret med oliebaseret mudder (OBM) med lav giftighed. I overensstemmelse med OSPAR-beslutning 2000/3 vil OBMvæsker og tilknyttet boremateriale ikke blive udledt, men opsamles og transporteres i land til bortskaffelse eller genanvendelse. Behandling af boreaffald og WBM-komponenter WBM og boreaffald, der udledes i havet, danner faner, som opløses hurtigt, efterhånden som de driver bort fra udledningsstedet med den fremherskende strøm. De udledte partiklers densitet er højere end det omgivende vands densitet, og de vil derfor gradvist synke og sætte sig på havbunden. Der dannes normalt to separate faner (Figur 9-2). En fane af tungere, større partikler og flokkulerede små partikler, som udgør omkring 90 % af muddrets masse og de faste stofferne i borematerialet. Denne fane sætter sig hurtigt på havbunden tæt på riggen Der dannes en fane i den øverste del af vandsøjlen, som udgør de resterende 10 % af massen af de faste stoffer i mudderet, og består af fintkornede partikler i lerstørrelse og opløselige stoffer. Denne fane driver bort fra platformen med den fremherskende strøm og fortyndes længere væk (Neff 2010) (jvf. Figur 9-2). Adskillige feltstudier har bekræftet dette mønster og har konsekvent påvist, at faste stoffer i boreaffald fortyndes op til 30 gange i udledningsrøret og yderligere gange inden for 30 meter fra riggen, hvilket afhænger af strømningshastigheden (Neff 2010). Tabel 9-1 viser et eksempel på en ekstremt hurtig reduktion af koncentrationerne, der er målt omkring en borerig i den Mexicanske Golf. På havbunden kan materialet blive udsat for erosion, opløsning, bioturbation samt re-suspendering og bundtransport. Ilt mangel kan forekomme, hvis materialet indeholder store mængder organisk materiale. Dette vil især forekomme på steder med lav strømningshastighed ved havbunden (Figur 9-2).

75 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 75 Figur 9-2 Skematisk oversigt over, hvad der sker med boremateriale og WBMkomponenter efter udledningen fra boreriggen (fra Neff 2010) Tabel 9-1 Koncentrationer af suspenderet materiale i overfladevandet i tiltagende afstande fra en borerig i den Mexicanske Golf under udledning af boremateriale og boremudder (Ayers m.fl. 1980) Afstand fra riggen (m) Koncentration af suspenderet materiale med en udledningshastighed på 43,7 m³/time (mg/l) Koncentration af suspenderet materiale med en udledningshastighed på 159 m³/time (mg/l) 0 1,430,000 1,430, , , , ,0

76 76 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET ,1 Udledningernes effekter Økologiske effekter af udledningen af WBM-komponenter og borematerialer skyldes, når de kan påvises, primært partiklernes fysiske er. Økotoksikologiske undersøgelser, mikrokosmos- og mesokosmosundersøgelser, samt feltundersøgelser har konsekvent påvist, at WBM og WBM-borematerialer er ugiftige eller praktisk talt ugiftige for havplanter og havdyr. Metaller i WBM er næsten udelukkende knyttet til baryt og bentonit og påvirker ikke miljøet, fordi deres biotilgængelighed er lav (Grant og Briggs 2002, Schaaning m.fl. 2002, Neff 2008). Metallerne har så lav biotilgængelighed, fordi de forekommer som uopløselige mineraler i det stort set uopløselige baryt. Når de befinder sig på havbunden, opløses de ikke i sedimentporevand eller overliggende vand selv under anoksiske betingelser (Neff 2010). Når der tidligere er påvist toksicitet i boremudder og borematerialer, kunne toksiciteten tilskrives petrokemiske kulbrinter eller krom-lignosulfat i mudder. Der er nu strenge grænser for begge disse stoffer i det WBM, som skal bortskaffelse til havs (Neff 2010). Påvirkninger i vandsøjlen Modellering og feltundersøgelser har vist, at offshore udledninger af WBM og tilknyttet boremateriale vil have ringe eller ingen skadelig af organismer i vandsøjlen (Neff 2010). Der kan dog muligvis iagttages er i fanen i riggens umiddelbare nærhed, dvs.: Fisk vil muligvis undgå fanen af suspenderet materiale, hvis koncentrationen er høj nok til at genere. Undersøgelser har vist, at sild undgår faner, hvis koncentrationen af suspenderet materiale overstiger 10 mg/l (Wildish & Power 1985, Johnston D.W. & D.J. Wildish 1981, Wildish m.fl. 1977) Pelagiske fiskeæg og larver kan potentielt blive påvirkede. Det er påvist, at torskeæg, torskelarver og sildelarver kan påvirkes, hvis koncentrationerne af suspenderet sediment overstiger hhv. 5 mg/l, 10 mg/l og 20 mg/l (Engell- Sørensen & Skyt 2000). Sammenligning af disse sniveauer med målte koncentrationer af suspenderet materiale fra den Mexicanske Golf, som menes at være repræsentative for situationen i Nordsøen, viser, at koncentrationer, der kan få sild til at undvige fanen og forårsage er af æg fra torsk, larver af torsk og larver af sild, muligvis vil kunne forekomme inden for en radius på mindst 375 m. Det er påvist, at æg fra torsk, rødspætte, ising, hvilling, grå knurhane, håising og makrel kan forekomme i området omkring Ravn. Fysiske er som følge af suspenderet boreaffald og WBM-faste stoffer af fiskeæg inden for en radius på omkring 500 m fra riggen kan derfor ikke udelukkes, hvis boringen finder sted i gydesæsonen. Det vurderes imidlertid, at sådanne er på ingen måde vil kunne måles på fiskebestandene.

77 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 77 Påvirkninger af havbunden Flere kontrolundersøgelser har vist, at størstedelen af de udledte boremateriale og WBM-komponenterne aflejres i umiddelbar nærhed af brøndhovedet. Virkningerne på bundens makrofauna er små, og hvis der påvises nogen, er de næsten altid begrænset til sedimenter inden for omkring 100 m fra udledningen, hvor faste stoffer fra borematerialet hober sig op (jvf. Tabel 9-2). Yderligere har undersøgelser vist, at: feltarbejder har påvist kemisk toksicitet i nogen af WBMindholdsstofferne; Der er ikke påvist nogen økologisk signifikant bioakkumulering af metaller eller petrokemiske kulbrinter i havdyr, der lever omkring eller er har været udsat i bure i nærheden af udledninger af WBM og borematerialer. Dette tyder stærkt på, at virkninger af WBM-borematerialeophobninger er meget lokalt koncentrerede omkring den umiddelbare nærhed af brøndhovedet, og at de ikke overføres til de lokale fødekæder (Neff 2010). De meget lokalt iagttagede økologiske virkninger er, når sådanne påvises, primært forårsaget af: Tildækning af bundfauna med akkumuleret boremateriale og akkumulerede WBM-komponenter Ændringer i sedimentets partikelstørrelse og struktur, som bevirker at bestemte arter ikke kan få fodfæste og udvikle sig i sedimentet, mens substratet bliver bedre egnet til andre arter. Under visse omstændigheder kan erne også skyldes iltmangel i sedimentet som følge af bionedbrydning af organisk materiale i mudderets bestanddele. Hvis WBM-mudderet indeholder biologisk nedbrydelige organiske additiver, kan dette stimulere væksten af mikrobielle kulturer i sedimenter, hvilket ofte fører til iltmangel i de pågældende sedimenter. Anaerobe sulfatreducerende bakterier kan nedbryde det organiske materiale yderligere med dannelse af hydrogensulfid (Neff 2010). Sådanne virkninger er imidlertid kun sandsynlige i større dybder med lave strømhastigheder på havbunden og ikke i relativt lavvandede områder (omkring 50 m dybde) med relativt kraftig strøm som findes omkring Ravn-feltets lokalitet.

78 78 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Tabel 9-2 Eksempler på feltstudier af bundfauna omkring offshore platforme, hvor der har været benyttet WBM til boring Undersøgelse Resultat Referencer Feltstudier af effekter af udledningen af boremateriale og WBM-komponenter for bundfaunaen som følge af efterforskningsboringer udført i den hollandske sektor af Nordsøen. En anslået mængde på 1,9 mio. lbs. Boremateriale faste stoffer og 1,7 million lbs. WBM-faste stoffer blev udledt Feltundersøgelser af effekter af udledning af boreaffald og WBMkomponenter fra en borerig, der arbejdede på 120 m vanddybde, blev udført i farvandet øst for New Jersey i USA Feltundersøgelser af, hvad der sker med, og hvilke er efterforskningsboreaktiviteter har på fastsiddende havbundsorganismer, ved to rigge på m vanddybde på Georges Bank, hvor der blev brugt WBM til boring (ca. 20 mio. lbs. WBM og 11 mio. lbs. boremateriale blev udledt) Feltundersøgelse af virkningerne på bundfaunaen ved boring af 39 brønde med WBM ud for Point Arguello i Californien Feltundersøgelser af er af bundfauna ved boring af seks brønde på omkring 25 m vand i den Mexicanske Golf ud for Texas' kyst Der kunne ikke iagttages er af bundfaunaen på nogen af de undersøgte prøvelokaliteter, som var beliggende m fra riggen, to måneder og ét år afslutning af borearbejdet. Påvirkninger af bundfaunaen var begrænset til et område inden for en radius på 100 m fra riggen. Påvirkninger blev forårsaget af tildækning af faunaen og ændringer i sammensætningen af sedimentet inden for en radius på 100 m Der kunne ikke konstateres forandringer i bundbestande, som kunne tilskrives boreaktiviteterne Der kunne ikke konstateres virkninger på bundfaunaen i den bløde havbund Der kunne iagttages er af bundfaunaen inden for 75 m fra platformen. Virkninger på bundbestande skyldes formodentlig tildækning, ændringer i sedimentstruktur og organisk berigelse af sedimentet Daan & Mulder 1993 Gillmore m.fl Neff m.fl. 1989a Hyland m.fl CSA 1989, Chapman m.fl. 1991, Neff 2010 Dannelsen af bunker afhænger tilsyneladende primært af de udledte mængder af borespåner og WBM-komponenter og strømningshastigheden ved havbunden, der er bestemmende for graden af re-suspendering. Virkninger på bundfaunaen i Nordsøen er generelt kun iagttaget i umiddelbar nærhed af platforme på dybere vand i den nordlige del af Nordsøen, hvor der danner sig bunker af boremateriale som følge af den svage strøm. Som følge af kraftigere strøm kan der ikke iagttages synlige bunker af boreaffald på de lavere vanddybder i den sydlige og centrale del af Nordsøen, hvor Ravn feltet er

79 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 79 beliggende (Mærsk Olie og Gas AS 2005, UKOOA 1999, UNEP 1985). Derudover vil mængden af boreaffald være relativt begrænset (der planlægges boring af to brønde). Det kan derfor forventes, at faunaen ved Ravn feltet ikke bliver dækket af bunker af boreaffald, og at eventuelle er kan skyldes ændringer i sedimentsammensætningen, som vil ændre faunaens sammensætning i en vis udstrækning. Felt- og laboratorieforsøg har vist, at bundfauna, der påvirkes af udledningen af boreaffald og WBM-komponenter, restituerer sig ganske hurtigt. Efter færdiggørelsen af borearbejdet viser sedimenter, der er påvirket af vandbaseret boreaffald, hurtig kolonisering med makrofaunasamfund (DHI 2008, Neff 2010; Trannum m.fl. 2011) og restitution af faunaen til betingelserne før borearbejdet kan tage 0,5-2 år afhængigt af de udledte mængder og strømhastigheden i det pågældende område. Det forventes på baggrund af de ovenstående oplysninger, at boringen af de tre brønde med vandbaseret slam i Ravn feltet, vil få begrænset effekt for bundfaunaen inden for en radius på omkring 100 m, hvis der forekommer målbare er. Hvis der iagttages er, forventes det, at restitution af den påvirkede fauna vil finde sted inden for 0,5-2 efter afslutning af borearbejderne, og sandsynligvis snarere efter 0,5 år end efter 2 år Kemikalier Miljøvurderingen af udledningerne af kemikalier til havet i anlægsfasens forskellige trin er baseret på følgende: Mængderne af materialer og kemikalier, der forventes anvendt og bortskaffet til havs, iht. beskrivelsen i afsnit 6.1 og 6.2. Udledningsmønstrene for de individuelle underaktiviteter. Kemikaliernes iboende miljømæssige farlige egenskaber. Vurderingen af sidstnævnte er baseret på data om det enkelte kemikalie og dets bestanddeles miljømæssige skæbne og økotoksiske egenskaber iht. dokumentationen fra leverandørerne af kemikalierne via de såkaldte HOCNFdokumenter (harmoniseret underretningsformat vedr. offshore kemikalier). Disse er struktureret i overensstemmelse med OSPAR's retningslinjer (OSPAR 2010) og leverer data baseret på anerkendte standardiserede testmetoder vedr. relevante fysisk-kemiske egenskaber, bionedbrydelighed og toksicitet over for vandorganismer inden for grupperne fisk, krebsdyr, alger og, i relevant omfang, organismer, der lever i bundsedimentet. PEC/PNEC-tilgang Disse toksicitetsdata bruges til at bestemme den såkaldte PNEC-koncentration (forudset koncentration uden virkning) for hvert enkelt kemikalie iht. OSPAR's retningslinjer. Under denne koncentration forventes der hverken at opstå akutte eller langtidseffekter. Efterfølgende sammenlignes PNEC-værdien med PEC-

80 80 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET koncentrationen (forudset miljøkoncentration) for hvert kemikalie, som bestemmes ud fra en dispersionsmodel ved hjælp af oplysningerne om anvendelse og udledning og de miljømæssige skæbnedata om specifikke inddataparametre. I den afstand fra udledningsstedet, hvor PEC/PNEC-forholdet er <1, og længere væk, dvs. hvor den forventede miljømæssige koncentration er lavere end den toksiske virkningsgrænse, forventes ingen er af organismer i havmiljøet. Kategorier og anvendelse af kemikalier Den danske Miljøstyrelse, MST, benytter en enkel farvekode til at beskrive miljømæssige faremomenter vedr. offshore kemikalier, hvor: Sorte kemikalier er de mest kritiske, og det er ikke acceptabelt, at de forekommer i offshore udledninger Røde kemikalier er miljømæssigt farlige i en sådan grad, at generelt skal undgås og erstattes med andre i muligt omfang Grønne kemikalier betragtes som værende miljømæssigt ubetænkelige (såkaldte PLONOR stoffer, der "udgør ringe eller ingen risiko" for miljøet) Gule kemikalier hører ikke til i nogen af de tre ovenstående kategorier, dvs. der er tale om stoffer, der udgør en eller anden form for miljømæssig fare, og som i tilfælde af større udledninger kan være årsag til bekymring. Den samlede udledning af grønne, gule og røde kemikalier, der forventes at finde sted på byggefasens forskellige trin, er vist i Tabel 6-9. Der vil hverken blive anvendt eller udledt sorte kemikalier. Boring Boringen finder sted i to faser, hvor den første er boringen af de øverste sektioner af brønden med WBM, og den anden er boring af de dybere sektioner med OBM. Den første fase, WBM-boring, vil blive forbundet med bortskaffelse og udledning til havs, men den sidste, OBM-boring, vil blive udført uden en sådan bortskaffelse og udledning. Alt OBM-boreaffald og brugt OBM-mudder vil blive transporteret i land til behandling/regenerering og bortskaffelse i overensstemmelse med lovkravene. Vurderingen af mulige effekter af udledningerne i WBM-borefasen er baseret på en forventet varighed af denne fase på 38 dage. I denne periode vil der ske kontinuerlig udledning, som vil udgøre omkring en tredjedel af den samlede udledning og tre korte delvise udledningssituationer, som vil udgøre ca. to tredjedele af de samlede udledninger til havet i WBM-borefasen. De fleste af de kemikalier, der anvendes til WBM-boring, er klassificeret som PLONOR (primære bestanddele som baryt og bentonit) og vurderes derfor ikke yderligere, mens enkelte kemikalier er klassificeret som gule og derfor medtages i smodelleringen.

81 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 81 Cementering Borehullet, der bliver resultatet af boringen af brønden, stabiliseres og opstrammes ved hjælp af en foring, der fastgøres til de forskellige geologiske lag ved hjælp af en særlig cement. Et antal specifikke kemikalier tilsættes basiscementen for at give den de nødvendige særlige egenskaber, herunder optimering af hærdeprocessen (f.eks. dispergeringsmidler, afskummere, viskositetsregulatorer, forsinkelsesmidler osv.). Cementeringen er en kortvarig proces med fire forventede "opgaver" pr. brønd, som hver kun kommer til at tage omkring 6 timer, og som vil medføre begrænsede udledninger. Mange af kemikalierne, der anvendes i cementen er PLONOR, men flere af dem er klassificeret som gule og er derfor indeholdt i modelleringen af mulige indvirkninger som følge af cementeringsaktiviteten og dens udledninger. Færdiggørelse Færdiggørelsen af en brønd efter boring og cementering består af en række underprocesser som fx oprensning, cirkulation af færdiggørelsesvæske og udfyldning af afstanden mellem ydre kapsling og produktionsrør med færdiggørelseslage. Disse processer kræver anvendelse af en række kemikalier som f.eks. afspændingsmidler, korrosionshæmmere, viskositetsfremmere, iltfjernere og smøremidler. Fracking Fracking er en metode, der benyttes til stimulering eller forbedring af flowet fra brønden og indebærer pumpning af en vandig væske ned i borehullet, indtil væsketrykket i dybden får klippen til at sprænges. Den nedpumpede væske indeholder små partikler, der kaldes proppant (ofte kvartsrigt sand), og som skal holde frakturerne åbne. Derudover indeholder væsken en række kemiske additiver som f.eks. syre, korrosions- og aflejringshæmmere samt geleringsmidler. Kemikalierne, der skal anvendes, omfatter PLONOR samt en række gule kemikalier, hvor af kun sidstnævnte vurderes med henblik på omfang af miljømæssig (der planlægges anvendelse af ét rødt kemikalie, men det vil ikke blive udledt i havet; i dette røde produkt er kun 4 % af bestanddelene karakteriseret som røde, mens 96 % er karakteriseret som gule). En fracking-aktivitet forventes at vare ca. et døgn (24 timer), hvorunder der vil ske en vis kontinuerlig udledning (udgør ca. 80 % af udledningen af kemikalier til havet) og en kortvarig (2 timer) udledning af mindre partier. Fracking forventes at være påkrævet seks gange pr. brønd. Riggens (hjælpe-) kemikalier Et begrænset antal hjælpekemikalier vil blive anvendt på riggen, primært til rengøringsformål eller som smøremidler under boring eller etablering af kapslinger. Det er imidlertid kun grønne kemikalier, der vil blive udledt i havet, mens de gule og det ene røde kemikalie, der skal anvendes, vil blive opsamlet og behandlet i land. Udledningen vil ske i mindre partier og finde sted omtrent hver anden dag med en varighed af 0,5 time pr. gang.

82 82 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Trykprøvning af olierørledning Eksportrørledningen til A6 vil blive trykprøvet (hydro-afprøvet) inden idriftsættelsen. Dette indebærer anvendelse af visse additiver som f.eks. en korrosionshæmmer og et biocid. Trykprøvningen vil dog ikke føre til udledninger i den danske sektor, da prøvevæsken vil blive pumpet til A6-produktionscenteret og blive behandlet der. Derfor behandles denne aktivitet ikke yderligere i denne rapport Spredningsmodellering og vurdering af Der er udført spredningsmodellering efter en model, der er udviklet af COWI, og som er baseret på CHARM-modellen. Modellens fortynding er en let modificeret version af CHARM-modellen, og estimater vedrørende risikoindikatorer for negative miljømæssige virkninger (PNEC og PEC/PNEC-forhold) beregnes i overensstemmelse med OSPAR-retningslinjerne. De repræsenterer en vurdering af den individuelle forbindelses potentielle indvirkning på miljøet. Tabel 9-3 opsummerer de overordnede resultater vedrørende de kemikalier, der vil blive udledt i udviklingsfasen (pr. brønd), dvs. de kemikalier og situationer, hvor udledningerne vurderes at kunne medføre en potentiel safstand på over 500 meter fra udledningsstedet. OSPAR betragter ikke kemikalier på OSPAR PLONOR-listen som problematiske, og derfor er der ikke udført beregninger af spredning og risikoindikatorer for disse forbindelser. Tilsvarende er de heller ikke udført for forbindelser og produkter, der ved almindelig anvendelse ikke forventes at blive udledt til havmiljøet. Modelberegninger udføres for alle kemikalier med hensyn til dispergering og er i vandfasen. Individuelle vurderinger af risikoen for virkninger på epi- og infauna er udført for kemikalier, som binder sig til sediment, og som udviser langsom nedbrydelighed i havmiljøet. af udledningerne i udviklingsfasen vil komme til at forløbe kontinuerligt i længere perioder. PNEC'er bestemmes i overensstemmelse med OSPAR med henblik på beskyttelse af miljøet også herunder langsigtet. I henhold til de reviderede retningslinjer fra EU om vurdering af denne type udledninger (ECHA 2008) kan man argumentere for, at risikovurdering af udledninger af 24 timers eller kortere varighed burde være baseret på akutte virkninger. I visse tilfælde (fx færdiggørelseskemikalier) vil en sådan vurdering føre til et PEC/PNEC-forhold <1 inden for kortere afstande fra platformen end det, der fremgår af nedenstående resultater. Den længste aktivitet, der indebærer udledning til havet, er boringen med WBM, der anslås at komme til at tage omkring 38 dage pr. brønd, mens andre standardprocesser som fx cementering, færdiggørelse og fracking (stimulation) er langt kortere (få timer eller et døgn pr. brønd). Der er udført modellering for både kontinuerlige og delvise (kortvarige) udledninger, da sidstnævnte trods den korte varighed i visse situationer er

83 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 83 forbundet med en væsentlig del af den samlede mængde kemikalier, der vil blive udledt under en specifik underproces i udviklingsfasen. Resultaterne af modelleringen er vist i Tabel 9-3. Tabel 9-3 Oversigt over spredningsmodellering med sammenligning af PEC og PNEC for kemikalier, der anvendes i byggefasen på Ravn og udledes til havet. Aktivitet Kemikalietype Maks. afstand (m) fra udledningsstedet, hvor PEC/PNEC = 1 Udledningens varighed Boring (WBM) WB-borevæske 4,600 2 timer Biocid 4,900 2 timer Færdiggørelse Biocid 5,900 4 timer Korrosionshæmmer 2,900 4 timer Cementering Afskummer 200 0,25 time Cementadditiv ,25 time Cementadditiv ,25 time Cementadditiv ,25 time Cementadditiv ,25 time Cementadditiv ,25 time Cementadditiv ,25 time Fracking Emulsionsspalter timer Emulsionsspalter timer Gelbryder < timer Tværbindingsmiddel timer Afskummer timer Geldanner timer Geldanner timer Som det kan ses af tabellen, vil udledningerne, der fører til potentielle safstande på mere end få hundrede meter, kun finde sted i forbindelse med kortvarige aktiviteter (maks. ét døgn). Udledninger af kemiske stoffer i længere tidsrum finder kun sted i forbindelse med WBM-boring (38 dage) og vil under ingen omstændigheder medføre safstande på mere end 240 meter.

84 84 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Økologiske effekter af udledningen af kemikalier Resultaterne af PEC/PNEC-spredningsmodelleringen viser, at eventuelle er fra udledte gule kemikalier til boring, cementering og fracking er begrænset til platformens umiddelbare nærhed. Nogle af de modellerede kemikalier kan imidlertid være giftige i større afstande som vist i Tabel 9-3. Udledningerne med potentielle safstande på over 500 m vil imidlertid kun finde sted i en meget kort periode (inden for 0,25-24 timer). Det vurderes derfor, at toksiske er af eventuelle fiskeæg og larver, der måtte gyde i området (f.eks. ising, hvilling, grå knurhane, torsk, rødspætte, håising og makrel), og andre planktonorganismer omkring Ravn vil være lokale, marginale og uden målbar betydning for bestandene Andre udledninger Der forventes ikke andre udledninger i udviklingsfasen ud over midlertidig udledning af behandlet kloakvand fra boreriggens indkvarteringsfaciliteter. Denne udlednings indvirkning på havmiljøet betragtes som uvæsentlig. 9.3 Luftemissioner Luftemissioner fra boreaktiviteter kommer primært fra fire kilder: Energiforbrug på riggen Transportaktiviteter med skibe og helikoptere Potentiel flaring VOC-emissionen fra det olieholdige mudder. En estimering af emissionerne fra energiproduktion, fra transport og flaring er foretaget nedenfor. VOC-emissionen fra det olieholdige mudder anses for at være begrænset, og mængden er ikke bedømt. Energiproduktion Den energi, der skal bruges på riggen til pumper, kompressorer etc., vil komme fra generatorer, som drives af dieselmotorer. Det gennemsnitlige daglige energiforbrug vurderes at være omkring ton om dagen (24 timer) (fra tidligere undersøgelser; DONG E&P, 2011). Dette svarer til et energiforbrug på omkring kwh. Aktiviteter i forbindelse med en brønd vurderes at vare i 90 dage.

85 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 85 Nedenfor findes en vurdering af emissionerne i forbindelse med et energiforbrug på 12 ton/døgn. Emissionsfaktorerne er baseret på EEMS- Atmospheric Emissions Calculations (EEMS, 2008). Tabel 9-4: Emissioner i forbindelse med energiforbruget på riggen CO₂ (ton) NO X (ton) S0 2 (ton) CH 4 (ton) nmvoc (ton) Emission (kg/kg) Emission (ton/ dag) Emission (ton/brønd) Emission 2 brønde (ton) 3,2 0,0594 0,004 0, ,002 38,4 0,7128 0,048 0, , ,32 0,19 2, ,6 0,39 4,32 Transport Al transport af materialer til riggen, forsyninger, affald etc. vil ske med forsyningsskibe. Transport af arbejdskraft sker med helikoptere. Desuden er det af sikkerhedsmæssige årsager normal praksis konstant at have et skib på standby. Energiforbruget til transport er baseret på en tidligere undersøgelse (DONG E&P, 2011). Emissionsfaktorerne for skibe antages at være de samme som for ovenstående dieselmotorer, mens faktorerne for helikoptere er baseret på EMEP/EEA emissionshåndbog 2013, civil og militær flyvning (EMEP 2013). Tabel 9-5: Anslåede emissioner i forbindelse med transportaktiviteter (ton/brønd) Frekvens Brændstofforbrug** BF (tons/ brønd ) CO₂ (ton/ brønd) NO X (ton /brø nd) SO 2 (ton /brø nd) CH 4 (ton/ brønd) nmv OC (ton /br ønd ) Transport skib 2 pr. uge 6.4 ton pr. døgn ,3 0,1 1,2 Standby skib 24 timer i døgnet 0.5 ton pr. døgn ,2 0,01 0,1 Helikopter 6 gange om ugen Samlet transport 2 brønde (ton) 0.74 ton pr. tur ,14 0,05 0,43* ,1 2,5

86 86 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET *Samlet HC **Baseret på tidligere undersøgelser (VVM Hejre) Beregningerne viser, at emissionerne fra transportaktiviteter og fra energiproduktionen på riggen er mere eller mindre i samme størrelsesorden. Flaring Under processen med forberedelse af brønden/rensning produceres olien med testseparatoren på boreriggen og gassen/brøndvæsker vil blive afbrændt ved hjælp af flaringudstyret på riggen. Så snart brønden er ren, føres olien og gassen til anlæggene på Ravn og eksporteres til behandlingsplatformen. Hvis det er nødvendigt, vil der blive udført en brøndtest. Der er ikke planer om at teste Ravn-brøndene. En brøndtest tager typisk timer, hvor der samtidig foregår flaring. I nedenstående tabel findes en vurdering af emissionerne fra brøndrensningsprocessen og fra potentiel brøndtest. Vurderingen er baseret på værdier fra en tidligere undersøgelse (DONG E&P 2011). Tabel 9-6: Anslåede emissioner i forbindelse med rensning af en brønd og brøndtest (ton/brønd). (Fra DONG E&P 2011) Mængde pr. brønd (Sm3) CO₂ (ton/ brønd) NO X (ton/ brønd) S0 2 (ton/ brønd ) CH 4 (ton/ brønd) nmvoc (ton/brønd) Brøndrensning 320 brøndvæske 1,8 0,008 0,002-0,02 Brøndtest Sm3 olie Sm3 gas 9, , Samlet 2 brønde (ton) Effekt Effekten af emissionerne fra anlægsaktiviteterne i forhold til luftkvaliteten vil være yderst begrænsede på grund af det begrænsede omfang og fordi emissionen sker til havs, hvor spredningen er meget god og beboede områder befinder sig langt væk. Emissionens globale og regionale effekt vurderes også til at være ubetydelig. Den vigtigste kilde til emissioner er brøndtest. Emissionerne fra denne kilde bidrager med halvdelen af CO₂ emissionen og næsten hele CH 4 og nmvoc emissionen. Den anslåede samlede CO₂ emission svarer til den gennemsnitlige emission fra omkring danskere pr. år (DCE 2013).

87 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 87 Tabel 9-7: Anslåede samlede emissioner relateret til konstruktion af 2 brønde (ton) CO₂ (ton) NO X (ton) S0 2 (ton) CH 4 (ton) nmvoc (ton) Samlet emission relateret til 2 brønde og til transport, test, rensning og energiproduktion' Lægning af rørledninger Konstruktion af Ravn-platformen omfatter lægning af 18 km rørledning til transport af råolie mellem Ravn og A6-A behandlingsanlægget i den tyske sektor. Rørledningen vil blive gravet ned i havbunden for at undgå skader fra ankre eller trawlernet. Gravemetoden vil være pløjning, nedspuling eller skæring. Når gravningen er færdig, vil rørledningen ligge i en åben rende i havbunden. Senere vil renden blive fyldt op så rørledningen dækkes, hovedsageligt som følge af naturlig transport og sedimentaflejring i renden. Det forventes at den naturlige sedimenttransport vil fylde renden med sand i løbet af relativt kort tid. Baseret på norske erfaringer kan det forventes, at rørledningerne vil være helt dækkede i løbet af et halvt år efter lægningen. (Nøland et al. 1999) (Figur 9-3). Figur 9-3 Rørledning dækket af sedimenter som resultat af naturlig transport og sedimentaflejring i renden. (fra Nøland et al. 1999).

88 88 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Mulige effekter under lægning af rørledning Lægning af rørledningen vil forstyrre havbunden og forårsage midlertidig uklarhed i vandet, hvilket kan påvirke organismerne i havbunden og organismer, der lever på eller lige over havbunden på forskellige måder. Nedgravningen vil påvirke bunddyr ved fjernelse, begravelse og spredning af suspenderede sedimenter. Når rørledningen er dækket vil bunddyrene dog igen kolonisere området. I nedgravningstraceet vil næsten alle bunddyr blive dræbt som følge af gravningen. Under gravningen vil sedimentpartikler blive suspenderede og fordelt af havstrømmene. De suspenderede sedimenter vil gradvist bundfældes. Grove partikler vil straks bundfældes nedstrøms i renden og det forventes, at bunddyr og andre organismer vil blive begravet og dræbt. Der kan forventes en omfattende begravelse af bunddyr inden for en afstand af m fra renden. De finkornede partikler vil blive transporteret længere nedstrøms, før de bundfældes. Adskillige feltstudier har vist, at øget sedimentation af finkornet materiale nedstrøms i udgravede områder kan medføre en midlertidig forøgelse af individtæthed og antal arter i nogle områder, fordi sedimenterne indeholder organisk materiale, som forøger mængden af føde i det pågældende område. Senere vil hyppigheden og antallet af arter falde til niveauet før gravearbejdet. Lignende effekter kan ses efter lægning af rørledninger, afhængigt af sedimentets indhold af organiske stoffer. Hvis indholdet af organiske stoffer er meget lavt, vil der være en ubetydelig eller slet ingen af bunddyrene m nedstrøms af renden (COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe & Møhlenberg 1982). Mens arbejdet foregår, vil fisk sandsynligvis midlertidigt undgå områder, hvor vandet er uklart. Fordi forstyrrelsen vil være midlertidig (dvs. begrænset til de 3-5 dage nedgravningen foregår) og er begrænset til et lille område, forventes der ingen målelige er af fiskebestanden Mulige effekter efter færdiggørelse af lægning af rørledninger Når arbejdet er fuldført, forventes det, at den åbne rende og rørledningen vil blive koloniseret af epifauna, søstjerner, blåmuslinger, fladfisk og torsk (Estrella 2004). Det er almindeligt kendt, at bestemte arter tiltrækkes af renderne, sandsynligvis fordi de kan gemme sig for predatorer i renden. Norske undersøgelser har vist forekomst af store mængder torsk i render med blottede rørledninger (Nøland et al. 1999). Samtidig med opfyldning af renden som følge af naturlig transport, vil sandet blive koloniseret af bunddyr på grund af immigration af mobile arter og aflejring af larver fra uforstyrrede områder ((COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe & Møhlenberg 1982). Påvirkede områder nedstrøms i renden vil også blive koloniserede igen. Baseret på erfaringer fra adskillige danske og internationale undersøgelser, forventes det, at bunddyrenes samfund vil blive genetablerede i

89 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 89 løbet af 0,5-2 år efter forstyrrelsens ophør ((COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe & Møhlenberg 1982). 9.5 Støj I byggefasen kan følgende operationer generere undervandsstøj, som kan påvirke havorganismer: Nedramning af pæle og foringsrør. Boreprocessen giver støj fra den roterende borestreng, mekaniske anlæg, pumpesystemer og der er forskellige typer larm fra udstyret på riggen Maskiner, propeller og motorer fra skibe, som er involverede i konstruktionen Installation af platform. Støjen kan påvirke havorganismer. Marsvin og andre hvalarter (hvaler og delfiner) regnes for at være mest følsomme med hensyn til undervandsstøj, fordi de er afhængige af det akustiske miljø under vandet til orientering og kommunikation. Sæler og fisk påvirkes muligvis også Støjniveauer Tabel 9-8 viser typiske frekvenser og lydniveauer ved nedramning, boreoperationer og skibstransport.

90 90 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Tabel 9-8 Frekvensområde og undervandsstøjniveauer fra borerigger og skibe Støjkilde Frekvens Lydniveauer i forskellige afstande fra kilden (db re 1µ Pa) Reference (khz) Ved kilden 100 m 125 m m 1 km 10 km Støj fra nedramning (top-til top) Tougård et al Støj fra en borerig i en situation hvor riggen er i gang, men ikke borer med støttefartøjet på anker. Primære støjkilder fra mekaniske anlæg, udledning af væsker, pumpesystemer og forskellige typer larm fra udstyret på riggen. Støj fra en borerig i en situation, hvor riggen borer aktivt og med støttefartøjet på anker. To støjkilder var aktive, selve riggen og borestrengen McCauley ,031-0, McCauley 1998 Støj fra jack-up borerig 0,005-1, Richardson et al Borerig 0, Thomsen 2009 Støj fra støttefartøj på vej McCauley 1998 Støj fra stort fragtskib 0,005-0, Richardson et al Støj fra krigsskib Richardson et al Store skibe Thomsen 2009

91 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Vurdering af af hvaler Potentielle effekter og effektniveauer Marsvin og andre hvalarter (hvaler og delfiner) kan være følsomme over for undervandsstøj, fordi de er meget vokale og afhængige af lyd i alle aspekter af deres liv, fx fødesøgning, reproduktion, kommunikation, navigation og opdagelse af predatorer og andre farer. Undervandsstøjens mulige konsekvenser for hvaler omfatter (Southall et al. 2007): Høreskader Undgåelse af støjen og andre adfærdseffekter (som ændringer af hvornår de kommer op til overfladen, åndedræt og dykkeadfærd, ophør med fødeindtagelse, aggression, aversion og panik) Maskering. Fordi hvaler er afhængige af det akustiske miljø under vandet til orientering og kommunikation, kan en udsendt hvallyd blive sløret af eller sammenblandet med (maskeret) menneskeskabt undervandsstøj. Identificering af disse er, frekvenser og lydniveauer, som kan give disse er, har været et emne for omfattende forskning. En detaljeret oversigt findes hos Richardson et al. (1995), Southall et al. (2007) og Weilgart (2007). Perceptionsniveau En forudsætning for at undervandsstøj kan påvirke de forskellige hvalarter er, at den pågældende art kan høre den udsendte lyd. Hvalarterne er forskellige med hensyn til hvilke lydfrekvenser, de er i stand til at høre. Nogle arter hører de høje frekvenser godt, men er relativt dårlige til at høre lavere frekvenser. På grundlag af en omfattende oversigt over undervandsstøjs af havpattedyr har Southall et al grupperet hvalerne med hensyn til auditiv båndbredde i "lavfrekvens arter ", "mellem-frekvens arter" og "høj-frekvens arter". De hvalarter, der kan findes i Ravn-området, er hovedsageligt "mellem-frekvens arter". Dog er en art, vågehvalen en "lav-frekvens art" og det marsvin er en "højfrekvens art" (Tabel 9-9). Vågehvalen med dens auditive båndbredde på 0, khz kan høre hele det frekvensområde, som udsendes fra boreoperationer (0,01-10 khz). "Mellem-frekvens arterne" og det marsvin kan kun høre dele af de udsendte lydes frekvensområde.

92 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 92 Tabel 9-9 Anslået frekvensområde, som hvalarterne i Ravn-området er i stand til at høre (anslået auditiv båndbredde er fra Southall et al. 2007) Funktionel høregruppe Anslået auditiv båndbredde khz Lav-frekvens arter 0, Vågehval Repræsenterede arter Mellem-frekvens arter 0, Hvidnæset delfin Hvidsidet delfin Almindelig delfin Øresvin Høj-frekvens arter 0,2-180 Marsvin Høreskader Det er blevet påvist, at intens undervandsstøj kan give havpattedyr høreskader. Der er to skadeniveauer: Midlertidig tærskelændring (TTS), som er et høretab, der senere overvindes. Hvor alvorlig TTS der er tale om udtrykkes som længden af perioden med hørenedsættelse, og størrelsen af den ændring af hørelsens følsomhed (udtrykt i db) som skyldes eksponering, i forhold til før eksponeringen. Permanent tærskelændring (PTS) er en situation, hvor et dyrs hørefølsomhed ændres permanent. Normalt vil PST kun forekomme efter gentagne TTS episoder eller eksponering for højere lydniveauer end dem, der giver TTS. Southall et al fandt ud af, at et lydniveau over 230 db 1µPa vil forårsage et midlertidigt høretab (TTS) for marsvin og andre hvaler. Når man sammenligner denne figur med de udsendte støjniveauer vist i Tabel 9-8, er det klart, at boreoperationerne og støj fra skibe ikke vil give midlertidigt høretab. Ikke desto mindre kan nedramning af pæle til fundament og foringsrør forårsage midlertidigt høretab, hvis individerne opholder sig umiddelbart i nærheden af pladsen, når nedramningen begynder. Under nedramning forventes det, at individer som eventuelt befinder sig længere væk, vil undgå det område, hvor midlertidigt høretab kan ske (jf. nedenfor). Høretab vil blive forebygget med "soft start" på nedramningen, hvilket vil skræmme eventuelle individer væk, før der nedrammes for fuld kraft (jf. kapitel 15). Undvigelse og andre adfærdseffekter Adfærdser af havpattedyr som følge af akustisk er generelt mere forskellige, afhængige af kontekst og mindre forudsigelige end effekterne af udsættelse for støj på hørelse eller fysiologi. Følgende effektniveauer for forekomst af undvigelsesreaktioner og andre adfærdsændringer hos de arter, som kan findes i nærheden af Ravn, er blevet rapporterede:

93 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 93 For marsvin har Southall et al rapporteret undvigelses-reaktioner og andre adfærdseffekter ved lydniveauer 140 db re 1 µpa For delfiner har Morisaka et al rapporteret forekomst af undvigelse og andre adfærdseffekter som respons på ikke-pulserende (kontinuerlig) støj (som støj fra boreaktiviteter) på modtagne niveauer i området db re 1 µpa. Når man sammenligner disse niveauer med lydniveauerne ved nedramning og boreaktiviteter, ses, at de arter, som eventuelt findes omkring Ravn, vil kunne udvise undvigelsesreaktioner: Ved afstande på mere end 10 km fra platformen under nedramningsaktiviteter Ved afstande inden for 100 m fra platformen under boreaktiviteter Ved afstande inden for km fra skibe undervejs. Nedramning af pæle og foringsrør vil forårsage det højeste niveau for undervandsstøj under boring af brønde og bygning af platform (jf. Tabel 9-8). Omfattende undersøgelser i forbindelse med etablering af vindmølleparker ved Horns rev ud for Esbjerg bekræfter, at støj fra nedramning kan påvirke marsvin i stor afstand fra nedramningsstedet. Det er blevet påvist, at marsvin oplevede ubehag og forlod byggeområdet under nedramningsaktiviteter, og at en kunne observeres i afstande på mindst km. Men efter 6-8 timer efter færdiggørelse af nedramningen, vendte marsvinene tilbage, og efter byggeprocessen var marsvinenes aktivitetsniveau det samme som før byggeriet begyndte (DONG Energy et al. 2006, Tougård et al. 2006). Alle undvigelseseffekter i forbindelse med nedramning vil være kortvarige. Det forventes, at nedramning af fire pæle vil vare i alt 24 timer og nedramning af foringsrøret vil vare 4-6 timer. Undvigelsesadfærd er en fordel i de fleste tilfælde, da dette reducerer risikoen for høreskader og andre skadelige er, og dyret skræmmes væk fra områder med høj eksponering. Maskering Tabel9-10 viser lydfrekvenser og lydniveauer, som udsendes af tandhvaler og bardehvaler i forbindelse med ekkolokalisering og kommunikation. Når man sammenligner disse niveauer med de lydniveauer, som udsendes under boreoperationer og skibsfart i forbindelse med bygning af platformen (jf. Tabel 9-8), ser man, at: Tandhvalernes ekkolokalisering dvs. marsvin og delfinarterne, forventes ikke at blive påvirkede, fordi de frekvenser, de udsender ved ekkolokalisering (10-

94 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET khz), er højere end de frekvenser, der udsendes ved boring og skibsfart (0, khz). Kommunikationsfrekvenserne for både tandhvaler og bardehvaler overlapper de udsendte frekvenser fra byggeriet i nogen grad. For vågehvalen (en bardehval) er kommunikationslydniveauerne ( db) højere end den lyd, der udsendes under byggeaktiviteterne ved afstande på mere end 100 m fra pladsen. En eventuel maskering af bardehvalernes kommunikation forventes derfor at være begrænset til områder i en afstand på 100 m fra pladsen. Det er dog usandsynligt, at en nogen bardehval vil komme så tæt på borestedet. Bardehvalen vil undvige støjen længe, før den når den afstand, hvor maskering kan finde sted. For marsvin og de delfinarter, man kan møde i Ravn-området, kan man ikke helt udelukke risikoen for maskering af kommunikationen i nogen grad ved afstande på op til 1 km fra platformen. Tabel9-10 Lydfrekvenser og lydniveauer udsendt fra tand- og bardehvaler (fra ERT 2006) Tandhvaler (ekkolokalisering) Tandhvaler (kommunikation) Bardehvaler (kommunikation) Frekvensområde for udsendt lyd (khz) Udsendt lydniveau (db 1µPa) , , Sæler Det antages, at virkningen af undervandsstøj på sæler vil være begrænset. Ifølge Southall 2007 kan niveauer for undervandsstøj 218 db re. 1µPa. (spidsniveau) forårsage høretab for sæler. Sæler, som eventuelt befinder sig umiddelbart i nærheden af platformen, når nedramningen begynder, kan derfor blive påvirkede, men under nedramningen forventes det, at alle individer, som er længere væk, vil undgå det område, hvor der kan forekomme midlertidigt høretab. Sæler vil undgå et område, hvis støjniveauet er 140 db re. 1µPa (Southall et al. 2007). Enhver undvigelsesreaktion pga. støj fra boring vil derfor være begrænset til afstande på under 100 m fra borestedet (jf. Tabel 9-8). DONG Energy antog, at sæler vil undgå støj fra skibe inden for en afstand på m Fisk Litteraturen giver et flertydigt billede af fisks reaktion på undervandsstøj. Nogle arter flygter fra støj, og andre reagerer slet ikke på støj. Der er oven i købet bevis

95 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 95 for, at nogle arter tiltrækkes af støj (Scholik & Yan 2002, Nedwell et al. 2004). Feltundersøgelser har vist, at adskillige fiskearter kan blive forstyrret af støj fra passerende skibe, og at de muligvis flygter fra skibet, mens andre arter ikke påvirkes (Freon et al. 1993). Det er også blevet påvist, at arter, som normalt vil flygte fra skibsstøj, kan tilpasse sig til ofte forekommende støj og blive upåvirkede (Steward 2003). Det faktum, at offshore borerigger og platforme generelt tiltrækker fisk, og at fiskenes antal og diversitet kan være højere end i havet længere væk, indikerer at borestøj generelt ikke forstyrrer fisk. (Løkkeborg et al., 2002, Soldal et al., 2002, Fabi et al., 2002, Stanley & Wilson 1997, Love et al., 2000) Konklusion undervandsstøj På grundlag af det ovenstående kan det konkluderes, at undervandsstøjens af havorganismer vil være begrænset: Marsvin og andre hvalarter, som kan findes i Ravn-området, kan blive påvirket af undervandsstøj i byggefasen på følgende måder: Nedramning af pæle og foringsrør kan forårsage midlertidigt høretab, hvis individerne opholder sig umiddelbart i nærheden af pladsen, når nedramningen begynder (men det er ikke særligt sandsynligt). Høretab kan forebygges med "soft start" på nedramningen, hvilket vil skræmme eventuelle individer væk, før der nedrammes for fuld kraft. Under nedramning kan marsvin og andre hvalarter opleve ubehag og vil midlertidigt forlade området til afstande på op til mindst km. Det forventes, at individerne vil vende tilbage til området kort efter nedramningen er fuldført. Boreoperationer og støj fra skibsfart vil ikke forårsage midlertidigt høretab, men hvaler kan udvise undvigelsesreaktioner inden for 100 m fra platformen under boreoperationer og ved afstande inden for 0,5-1 km fra skibe undervejs. For marsvin og de delfinarter, man kan finde i Ravn- området, kan man ikke helt udelukke risikoen for maskering af kommunikationen i nogen grad ved afstande på op til 1 km fra platformen. Sæler, som eventuelt befinder sig umiddelbart i nærheden af platformen, når nedramningen begynder, kan derfor blive påvirkede, men under nedramningen forventes det, at alle individer, som er længere væk, vil undgå det område, hvor der kan forekomme høretab. Sæler vil sandsynligvis undgå støj fra boring inden for afstande på mindre end 100 m fra borestedet og fra skibe inden for en afstand på m.

96 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 96 Støj fra boreoperationer og skibsfart forventes ikke at påvirke fisk ved platformen. Passende afværgeforanstaltninger vil blive implementeret, hvis myndighederne anser det for at være nødvendigt. 9.6 Lys Boreriggen vil være i drift 24 timer i døgnet. Den vil derfor være oplyst i de mørke timer under hele boreoperationen. Riggen, og særligt boredækket, skal være oplyst konstant for at arbejdet kan udføres korrekt og for at sikre arbejdernes sikkerhed. Platformen skal også være udstyret med korrekte navigationslys for at advare skibe og fly. Desuden afgiver flaring ved brøndtest en horisontal flamme, som giver kraftige lysemissioner. I klart vejr kan denne flamme ses fra en afstand på op til 10 km fra platformen. Naturligvis er denne effekt stærkere om natten end om dagen. Det er blevet iagttaget, at bestemte fuglearter tiltrækkes af kunstigt lys til søs ved hårdt vejr og overskyede nætter. Der er eksempler på, at lys fra offshore-platforme under disse omstændigheder kan tiltrække og gøre fugle desorienterede, og der kan være en fældevirkning, som får fuglene til at flyve i ring om lyskilden. Dette er særligt tilfældet for trækkende sangfugle, vadefugle, ænder og gæs, som bliver desorienterede, ikke så meget af lyskildens intensitet, men af særlige spektrer i lyskilden (Deda et al. 2006, Van De Laar 2007). Det at flyve i ring kan reducere fuglenes energireserver, og især gøre trækkende sangfugle ude af stand til at krydse Nordsøen. Risikoen for at fugle bliver dræbt af flammen anses for at være ubetydelig, da flammen udsender støj, og varmen vil advare fuglene og få dem til at undgå flammen. Risikoen for at lysemissioner vil påvirke fugle er begrænset til den relativt korte byggefase på 120 dage pr. brønd.

97 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Miljømæssige effekter af planlagte aktiviteter i driftsfasen Pga. det faktum, at produktionen fra Ravn-feltet vil blive eksporteret til A6-A platformen i Tyskland, og at der ikke sker nogen forarbejdning på Ravnplatformen, vil anlægget have en meget lille miljøeffekt i driftsfasen. Effekterne af følgende planlagte aktiviteter i driftsfasen er blevet bedømt: Effekten af tilstedeværelse af platform og rørledning, som kan have både fordele og ulemper, omfatter: Effekt af fodaftryk Platformens reveffekt - platformen kan have en reveffekt, som tiltrækker fisk Støj og lys fra platformen, som kan påvirke fugle Platformen kan fungere som rasteplads for landfugle på vej over Nordsøen Affaldsdannelse og spild Udledninger til havet Ravn-platformen er en minimumfacilitet-platform, hvilket betyder, at der ikke vil være nogen forarbejdning af olie og gas på platformen, og at den vil være ubemandet. Al produktionsdamp, produkter samt produceret vand, vil blive transporteret til A6 produktionscentret, hvor det producerede vand vil blive behandlet, før det udledes. Det vil falde uden for denne VVM-vurderings rammer at bedømme de mulige miljøeffekter af procesaktiviteterne på A6.

98 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Luftemissioner Konstruktionen af platformen til Ravn-projektet er en minimumfacilitet-platform, hvilket betyder, at der ikke vil være nogen behandling af olie og gas på platformen, og at den vil være ubemandet. Derfor forventes der ikke nogen af luftkvaliteten i forbindelse med Ravns driftsfase. Olien og gassen vil blive overført til behandlingsplatformen A6-A i den tyske sektor via en rørledning Affaldsdannelse Der vil ikke blive dannet affald på platformen i driftsfasen Effekter af platformens tilstedeværelse Dækning af havbund Platformens fodaftryk vil dække et lille område af havbunden med bunddyr. Bunddyrene under fødderne på platformens ben vil dø, men efter fjernelse af platformen vil områderne meget hurtigt blive koloniserede igen Reveffekt Det forventes, at platformen vil fungere som et kunstigt rev, og at den vil tiltrække store fiskestimer, særligt torsk, sej og kuller. Adskillige undersøgelser har vist, at offshoreplatforme tiltrækker fisk og at antallet og/eller diversiteten er signifikant større ved platformene sammenlignet med det omgivende hav. Det er velkendt, at platformene i Nordsøen hovedsageligt tiltrækker arter som torsk, sej, lange og kuller. (Love and Nishimoto 2012, Scarcella et al. 2011, Christopher et al. 2010, Løkkeborg et al., 2002, Jørgensen et al., 2002, Soldal et al., 2002, Fabi et al., 2002, Stanley & Wilson 1997, Love et al., 2000). Tabel 10-1 viser nogle eksempler på undersøgelser der viser, at offshoreplatforme tiltrækker fisk. Der har været bekymring for om fisk, som opholder sig ved offshoreolieplat-forme, eventuelt akkumulerer tungmetaller, petroleumkulbrinter eller andre farlige kemikalier. Men nye omfattende undersøgelser foretaget på olie-og-gas behandlingsplatforme i havet ud for Californien, kunne ikke påvise øget akkumulation af tungmetaller, PAH'er, PCB'er, flammehæmmere (polybromerede diphenylethere, PBDE'er), og pesticider (OCP'er) i fisk med habitat ved platformene sammenlignet med naturlige habitater (Love et al. 2013, Oceans inc. 2013).

99 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 99 Tabel 10-1 Eksempler på undersøgelser som har påvist, at offshoreplatform tiltrækker fisk Undersøgelse Resultat Reference Der blev gennemført testfiskeri ved en offshoreplatform i det nordlige Adriaterhav i Der blev taget fiskeprøver med et toggergarn både i forskellige afstande fra platformen og ved et kontrolområde med den samme type havbund. Der er blevet foretaget testfiskning omkring tre platforme i den norske del af Nordsøen. På hver platform blev der fisket med hildingsgarn langs fire transekter ud fra platformen. Langs med hver transekt blev der placeret fire rækker hildingsgarn med større og større afstand fra platformen ud til en afstand på m En undersøgelse af torsk og sej med habitat omkring to offshoreplatforme i den norske del af Nordsøen blev gennemført ved hjælp af cylinderformede, kodede, ultrasoniske sendere, som blev opereret ind i bughulen på fisk, fanget nær platformen. Otte ultrasoniske modtagere blev sat fast rundt om platformen og optog de mærkede fisks tilstedeværelse. En ekstra modtager blev placeret på naboplatformen 8 km væk. Platformen tiltrak tydeligvis fisk. Fangstmængden gik markant ned jo længere man kom væk fra riggen. Bunddyr med habitat på rev var dominerende tættest på riggen, mens fisk, som ikke havde nogen forkærlighed for hårde overflader, var udbredte længere væk og i kontrolområdet. Fangsterne var signifikant større ved platformene sammenlignet med fiskeområder i større afstand (op til fire gange større ved platformene). Der blev hovedsageligt fanget torsk og sej, men i et tilfælde også lange. Undersøgelsen viste klart, at fiskene foretrak at opholde sig ved de to platforme. Scarcella et al Løkkeborg et al Jørgensen et al Rasteplads/hvileplads for fugle Det er velkendt, at offshoreplatforme kan fungere som velkomne rastepladser for trækkende landfugle, som flyver tværs over Nordsøen, herunder vadefugle og drosler, bynkefugle, sangfugle og finkearter. Fuglene hviler sig som regel kun et par timer, før de flyver videre. Men i hårdt vejr bliver fuglene betydeligt længere (Friends of Scotland 2003). Platforme kan også tiltrække nogle havfuglearter uden for yngleperioden. Det er blevet iagttaget, at oliebehandlingsplatforme i den britiske del af Nordsøen tiltrækker havfugle som mallemukker, storkjove, hættemåge, stormmåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag og rissa. Disse arter forekommer i meget større antal i en radius af 500 m omkring platforme end i det omgivende hav (Tasker et al. 1986). Der er sandsynligvis flere grunde til platformenes tiltrækning,

100 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 100 fødetilgængelighed og hvilemuligheder er de to vigtigste. De observerede arter er kendte ådselædere omkring trawlere, og tiltrækningen til bemandede platforme kan skyldes føde i form af bortkastet affald fra platformen. Desuden tiltrækker platformene havorganismer, herunder de fisk, som fuglene lever af (jf. afsnit ovenfor). På ubemandede platforme, som den der planlægges på Ravn, er funktionen som hvilested nok vigtigere. Brugen af ubemandede platforme som hvilested for fugle, særligt om sommeren og i efterårsperioden, har givet problemer i form af akkumuleret guano på helikopterdæk på nogle platforme i Nordsøen. Bemandede installationer kan også blive ramt i en vis grad, men dette er som regel enkelte tilfælde med begrænset effekt. Guano tilsmudsning kan resultere i at helikopterdækafmærkninger og belysning skjules, hvilket kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko for helikoptermanøvrer (BOMEL 2001). Operatører skal derfor overvåge guano tilsmudsning på ubemandede platforme og sørge for rengøring og bortskaffelse af guano og andet fugleaffald fra et evt. snavset helikopterdæk Støj og lysemission Støj Der vil ikke blive genereret støj på platformen i driftsfasen Lys Som beskrevet i afsnit ovenfor, kan lys på platforme forstyrre fuglenes retningssans. Men forstyrrende lys i driftsfasen er begrænset til den belysning på platformen, som bruges til navigation (fx signaler til skibe og fly) og i øvrigt til at oplyse installationen, hvis det er nødvendigt for at kunne udføre arbejde på en sikker måde. Omfanget af en sådan forstyrrelse forventes stadig at være begrænset pga. den lille mængde lys, der anvendes Risiko for skibskollisioner Der vil blive foretaget passende foranstaltninger for at minimere risikoen for skibskollisioner med Ravn-platformen. Disse omfatter bl.a. afmærkede sikkerhedszoner omkring platformen og på hver side af rørledningen til A6 platformen. Sikkerhedszonen omkring Ravn-platformen vil blive en cirkel med en radius på 500 m. For at kunne bedømme risikoen for en kollision, er data fra AIS-systemet (Automatisk Identifikations System) blevet analyseret. Det automatiske identifikationssystem er et automatisk sporingssystem, som bruges på skibe og ved

101 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 101 skibsservice (VTS) for at identificere og lokalisere skibe gennem elektronisk udveksling af data med andre skibe i nærheden, AIS-basestationer og satellitter. Information fra AIS-udstyret, som unik identifikation, position, kurs og hastighed, kan ses på en skærm eller en ECDIS og kan bruges til strategiske vurderinger. Trafikintensiteten vist i Figur 10-1 er baseret på en stor database med AIS-data, som er blevet analyseret med hensyn til rutebestemmelse og skibstyper (COWI, 2014). I analysen er Nordsøen blevet delt op i celler på 500 x 500 m, og trafikintensiteten i hver celle er blevet identificeret. Kortet viser den samlede trafik i hele Figur 10-1 Skibstrafik i Nordsøen baseret på AIS-data fra alle skibe i 2011, undtagen fiskeri, militær og offshorerelateret trafik Som det fremgår af figuren er Ravn feltet ikke placeret på vigtige skibsruter, og risikoen for kollision vurderes til at være meget lille.

102 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Miljøeffekter fra dekommissonering 11.1 Regulering af dekommissionering Dekommissionering reguleres i den danske lovgivning af undergrundsloven og havmiljøloven. De internationale konventioner er: IMO-konventionen om forebyggelse af havforurening ved dumpning af affald og andet materiale (London-konventionen af 1972) med en tilhørende 1996 protokol af Ministererklæring fra den niende trilaterale regeringskonference om beskyttelse af Vadehavet (Esbjerg-deklarationen 2001). OSPAR-konvention (1992, 1998), anneks III og OSCOM-anbefaling 77/1 OSPAR-beslutning 98/3 om bortskaffelse af udtjente offshoreanlæg (1998). London-konventionen er global og medvirker til forebyggelse af og kontrol med havforurening. Den forbyder dumpning af en række skadelige stoffer og kræver tilladelse med hensyn til mange andre materialer. I konventionen defineres dumpning som overlagt bortskaffelse af fx platforme til havs. Esbjergdeklarationen kræver genanvendelse eller bortskaffelse på land af nedtagne offshoreanlæg. Deklarationen har samme strategier og mål som Londonkonventionen og OSPAR. OSPAR-konventionen (1992, 1998), anneks III og OSPAR-beslutningen 98/3 sammen med OSCOM-anbefaling 77/1, sætter rammerne for dekommissionering, herunder særlige krav til kriterier, retningslinjer og procedurer. I princippet forbyder OSPAR-beslutningen 98/3 al dumpning af offshoreanlæg i Nordsøen. OSCOM-anbefalingen 77/1 fastslår, at ingen voluminøse materialer, herunder rørledninger, containere osv. kan dumpes uden særlig tilladelse Dekommissionering af Ravn Installationens levetid anslås til at være omkring 25 år. Foranstaltninger til dekommissionering af Ravn-platformen, brønde og rørledning vil blive udviklet i

103 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 103 overensstemmelse med gældende dansk lovgivning og internationale aftaler ved slutningen af feltets levetid. Det følgende er en generel beskrivelse af, hvordan en platform som Ravn kan blive nedtaget: Først skal produktionsbrøndene lukkes ned med en betonopfyldning i brøndene i forudbestemte dybder, efter at alle produktionsstrenge er blevet trukket ud. Betonopfyldningerne vil forhindre olie i at flyde fra brøndene ud i havmiljøet. Produktionsstrengene vil blive transporteret onshore til genanvendelse eller destruktion. Platformen vil blive fjernet helt, alle elementer afmonteres og transporteres onshore til genanvendelse eller genbrug. Platformsfundamenter under havbundsniveau kan efterlades på stedet. Rørledninger tømmes for tilbageværende kulbrinter og fyldes dernæst med havvand og kan begraves i sedimentet ved in situbortskaffelse. Alternativt kan rørledninger over havbundsniveau tages op og transporteres onshore til genanvendelse eller genbrug, hvis det er muligt.

104 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Miljøvurdering af uheld med oliespild og udslip af kemikalier Foruden miljøerne fra den normale drift, kan der også forekomme er som følge af ikke planlagte hændelser. I dette kapitel beskrives og vurderes erne fra spild af olie forårsaget af blow-outs (udblæsninger) under boring eller produktion og brud på rørledninger, samt kemikaliespild som følge af uheld Blow-Outs Et blow-out er et ukontrolleret udslip af råolie og/eller naturgas fra en brønd efter trykkontrolsystemerne har svigtet, og resultatet er udslip af kulbrinter, boremudder og/eller vand fra reservoiret. Blow-outs kan forekomme under udforskning eller udviklingsboring eller i produktionsstadiet. Et blow-out i forbindelse med boreaktiviteter kan skyldes mange forskellige årsager. De omfatter tab af kontrol med brønden pga. konstruktion, udstyr og/eller menneskelige fejl. Tab af kontrol med brønden er en af de større ulykkeshændelser, hvor sandsynligheden for at det vil ske er meget lille, men hvor risikoen for at forårsage store ukontrollerede olieeller gasudslip til havmiljøet, som kan have omfattende virkninger, er stor (Statoil 2011) Risiko for et blow-out Blow-out sker ekstremt sjældent, og der implementeres omfattende forebyggelses- /kontrolforanstaltninger for at reducere sandsynligheden for at det sker. Det er blevet anslået, at risikoen (frekvensen) for at der sker et blow-out ved Ravn under udviklingsboring udført med en Blow-out preventer (BOP) installeret, vil være i størrelsesordenen 1.36 x 10-5 pr. boret brønd pr. år. Et blow-out vil vare indtil brønden er under kontrol igen. Dette kan tage alt mellem et par timer, hvis kontrollen kan genetableres ved brug af de eksisterende sikkerhedssystemer, og op til flere måneder, hvis der skal bores en ekstra brønd for at få kontrol over den oprindelige brønd igen. Erfaring viser, at de fleste brønde kan bringes under kontrol i løbet af en enkelt dag eller et par dage.

105 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Potentiel skæbne og virkninger af den udledte olie fra et blow-out Skæbne Udledt olie fra et blow-out eller andre former for spild gennemgår følgende processer: (Tabel 12-1, Figur 12-1): Spredning; Evaporation; Dispersion; Opløsning; Emulgering; Oxidering; Sedimentation og Bionedbrydning Processerne med spredning, evaporation, dispersion, emulgering og opløsning er vigtigst i de tidlige stadier i et spild, mens oxidering, sedimentation og bionedbrydning er vigtigre senere og er afgørende for oliens endelige skæbne (Figur 12-2). Figur 12-1 Processer som påvirker oliespild på overfladen (kilde: ITOPF 2002) De forskellige processers hastighed og omfang afhænger af: Oliens fysiske og kemiske karakteristika; Temperatur, vind og havstrømme og Om oliespildet er sket under eller over havoverfladen

106 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 106 Figur 12-2 Tabel 12-1 Overblik over den relative signifikans af de forskellige fysiske og kemiske processer, som påvirker oliespild til havs som funktion af tid (efter ITOPF 2002). Processer som påvirker oliespild. Beskrivelse af processer Spredning Først vil olien blive spredt i et meget tyndt lag på havoverfladen i et relativt stort område, som et enkelt filmlag pga. oliens vægt. Oliefilmen vil hurtigt blive spredt i smalle bånd af vind og strøm, parallelt med vind og strømretningen, og vil dække store områder af havoverfladen. Oliefilmen kan blive brudt op i adskillige separate oliefilm pga. vind, bølger og turbulens i vandet. Evaporation De flygtige bestanddele i olien vil fordampe til atmosfæren i løbet af kort tid. Fordampningshastigheden afhænger af temperatur, atmosfærisk tryk og oliefilmens overfladeareal, hastigheden stiger ved stigende temperatur, faldende atmosfærisk tryk og øget overfladeareal. Dispersion Bølger og turbulens kan bryde hele eller dele af oliefilmen op i mindre dele og dråber i forskellige størrelser, som vil blive blandet op med de øverste lag i vandsøjlen. Nogle af de mindre dråber vil blive ved med at være opslæmmede i vandsøjlen, mens de større vil have en tendens til at komme op til overfladen, hvor de enten smelter sammen med andre dråber og gendanner en film eller spredes ud til en meget tynd film. Opløsning De lettere vandopløselige bestanddele i olie, som lette aromatiske kulbrintebestanddele, som benzen og toluen, kan blive opløst i det omgivende vand, men de fleste af disse bestanddele vil fordampe. Emulgering. Pga. bølgeaktivitet kan dråber af havvand blive opslæmmet i olien, og der dannes vand-i-olie emulsioner (ofte kaldet chokolademousse), hvilket normalt er meget viskost og yderst persistent. Oxidering Kulbrinter kan reagere kemisk med ilt og danne enten opløselige komponenter eller persistente tjærekugler med en solid ydre skal omkring et blødere, mindre forvitret indre. Sådanne tjærekugler finder man tit ved kyster. Sedimentation. Nogle tunge raffinerede produkter eller dispergeret olie blandet med opslæmmede faste stoffer har en højere densitet end havvand og kan synke til bunds. Denne proces finder hovedsageligt sted på lavt vand, som ofte er fyldt med opslæmmede faste stoffer, hvilket giver gunstige betingelser for sedimentation. Bionedbrydning. Havvand indeholder en række mikroorganismer, som kan nedbryde oliebestanddele til vandopløselige bestanddele og i sidste instans til kuldioxid og vand. Men nogle bestanddele i olie er meget resistente over for angreb og vil ikke blive nedbrudt. Potentielle biologiske konsekvenser af oliespild Hvis det usandsynlige skulle ske, at der opstår et olie blow-out, og i en situation, hvor oliespildsforanstaltningerne ikke er på plads, kan de miljømæssige konsekvenser være alvorlige. Følsomheden hos forskelige grupper af organismer og habitater er markant forskellig. Tabel 12-2 giver et overblik over sårbarheden hos forskellige grupper af arter og habitater. Generelt er de miljømæssige konsekvenser af oliespild værst, hvis filmen bestående af kulbrinter rammer lavt

107 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 107 kystnært havvand og kysten, eller hvis filmen passerer koncentrationer af havfugle, som er særligt følsomme for oliespild. Tabel 12-2 Overblik over potentielle effekter af oliespild for forskellige grupper af organismer og habitater på åbent hav Potentielle effekter på åbent hav. Effekt for plankton Planktonpopulationer er ikke særligt sårbare for oilespild. Der er ingen eksempler på langtidseffekter for phyto - eller zooplankton, men laboratorieforsøg har påvist akut toksisk og subletale effekter for bestemte oliebestanddele for planktonorganismer (Falk Petersen et al. 1982, Kühnholt 1977). Et par feltundersøgelser har også påvist korttids af plankton efter et oliespild (Khalaf 2006, Anon 1985). Det faktum, at der ikke er blevet iagttaget langtidseffekter for planktonpopulationer på trods af oliens toksicitet, skyldes sandsynligvis planktons enorme regenereringskapacitet og muligheden for transport af plankton med havstrømme ind i et berørt område fra tilstødende ikke berørte områder (Anon 1985, Varelaa et al. 2006, Kennington & Rowlands 2004). Påvirkning af pelagiske fisk, fiskeæg og fiskelarver. Der er til dato ikke noget bevis for at noget oliespild på åbent hav har påvirket fiskepopulationernes størrelse. Laboratorieforsøg har vist, at olie er meget toksisk for fiskeæg og larver (Falk-Petersen & Kjørsvik 1987, Serigstad & Adoff 1985, Tilseth, Solberg & Westrheim 1984). Men i adskillige undersøgelser er der ikke blevet observeret af æg og larver i feltet efter oliespild. Grunden til dette kan være, at toksiske koncentrationer af oliebestanddele generelt er begrænset til de øverste lag af vandsøjlen, lige under oliefilmen, og at fiskeæg og larver befinder sig under de toksiske vandlag. Andre undersøgelser har påvist omfattende drab på fiskeæg og larver i nærheden af oliespild, uden at der var nogen effekt for fiskepopulationen. Den manglende af antallet i efterfølgende voksne populationer efter omfattende drab på æg og larver skyldes sandsynligvis det faktum, at de fleste fisk producerer et kæmpemæssigt antal æg og larver, og at de fleste arter har meget store gydeområder (IPIECA 2000a). Påvirkninger af voksne pelagiske fisk til havs er ikke blevet påvist. Fiskeæg eller larver anses ikke for at være særligt oliefølsomme. Dette skyldes, at de ikke kommer op til overfladen. Derfor er kontakt med flydende olie som regel minimal (se Neef, 1991), især sammenlignet med havfugle, havpattedyr og skildpadder. De kulbrinteniveauer, som påvirker fisk, er betydeligt højere end de niveauer, der findes i oliefilm på overfladen (se Volkman et al. 1994) Påvirkning af havfugle. På åbent hav er det hovedsageligt havfuglene, der er truede af oliespild. Det er veldokumenteret, at havfuglene er ekstremt sårbare over for oliespild, og at havfugle ofte dør i stort antal i forbindelse med oliespild i områder med store koncentrationer af havfugle. Årsagen til at havfuglene er særligt sårbare er, at de ofte er i kontakt med overfladevand, og at olien ødelægger fjerdragtens flydeevne og isoleringsevne. Olieindsmurte fugle vil normalt dø af kulde eller sult, eller de vil drukne. Selv små oliepletter kan være fatale, især om vinteren. Det er især de havfugle, som opholder sig på havoverfladen i længere perioder, som er i risikozonen, men alle slags havfugle kan rammes (Garcia 2003, Peterson et al. 2003, Exxon Valdez Oil Spill Trustee Council 1994, Jones et al. 1978, Burger 1993). Påvirkning af hvaler, delfiner og sæler. Hvaler, delfiner og sæler er mindre sårbare end fugle, men de kan blive påvirkede af fordampningen af flygtige toksiske bestanddele fra oliefilmen på havoverfladen. Hvis de kommer op til overfladen for at trække vejret midt i en oliefilm, kan de komme til at indånde toksiske dampe. Udsættelse for toksiske kulbrintedampe kan irritere øjne og lunger, kan forårsage døsighed, forringer koordinationsevne eller åndedræt, hvilket kan føre til drukning (Hammond et al. 2004). Tabel 12-3 Overblik over potentielle effekter af oliespild for forskellige grupper af organismer og habitater på lavt kystnært vand og kysten Potentiel af lavt kystnært vand og kyst. Påvirkning af søgræsser. I de fleste tilfælde vil olie flyde oven over søgræsset uden at forårsage skade. Dog kan søgræsbed blive påvirkede, hvis olien kommer i kontakt med søgræs, som beskrevet for koraller ovenfor (Durakoet et al. 1993). Effekter på lavt vand for bunddyr og bundfisk. Bundorganismer er generelt meget følsomme over for oliespild og forhøjede koncentrationer af toksiske oliebestanddele i vandet. Der er adskillige eksempler på alvorlige konsekvenser for bunddyr efter oliespild. Dog er effekterne kun blevet iagttaget på lavt vand langs kyster, hvor de toksiske koncentrationer kan ramme havbunden. Generelt har bunddyr gode muligheder for at komme sig. Genkolonisering af de fleste arter sker ret

108 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 108 hurtigt, men særligt følsomme arter kan være længe om at komme sig (som nogle krebsdyr og muslingearter) (Basque Research 2009, SEEEC 1998, Dyrynda 1996, IPIECA 2000, Kingston, et al. 1995, Kingston et al. 1997, Dauvin 1998). Der er også eksempler på at bundfisk og gydeområder for fisk med bundæg på lavt vand er blevet påvirkede af oliespild (Exxon Valdez Oil Spill Trustee Council 2009, Brown and Carls 1998, Peterson et al. 2003, Wright et al. 1997) Påvirkning af vandfugle og kystfugle. Kystfugle og vandfugle er ofte koncentrerede i lave tidevandsområder og er meget sårbare over for oliespild. Foruden den beskrevne ødelæggelse af fjerdragten hos havfugle, kan vandfugle og kystfugle blive ramt som følge af den toksiske virkning af indtaget olie under fjerpudsning, indtagelse af olieindsmurt bytte, indånding af oliedampe eller absorption af olie gennem hud eller æg, og indirekte effekter, som skyldes ødelæggelse af fuglehabitater eller føderessourcer (Evans et al. 1993). Påvirkning af kystlinjer. Kystlinjerne er mere udsatte for virkningerne af flydende olie end alle andre dele af kystmiljøet. Olie på strandene giver ofte anledning til stor bekymring, da det kan påvirke en lang række økosystemer og sociale forhold. Desuden kan oprensning af olieforurenede strande blive dyrt. Kystlinjernes sårbarhed er meget forskellig afhængigt af habitattype, og med hensyn til hvor nemt det er at rense efter et oliespild. Forskellige kysthabitaters følsomhed kan sættes i rangorden på følgende måde (med stigende følsomhed: 1) Udsat forbjerge og bølgeskabte plateauer, 2) Finkornede sandstrande, 3) Strande med en blanding af sand og grovere sedimenter (grus, småsten og store sten) 4) Strande med grus, småsten og store sten, 5) Afskærmede klippekyster, 6) Afskærmede tidevandsområder, 7) Saltmarsk (IPIECA 1996) Vurdering af effekterne af et blow-out ved Ravn Modelundersøgelse af oliespildsulykke DNV har udført en oliespildmodel for blow-outs og brud på rørledninger ved Ravn, med anvendelse af OSCAR. den statistiske oliedriftmodel udviklet af SINTEF, Norge. To blow-out scenarier blev modelleret: En udledning fra dækket under et præ-frakturering blow-out med en udledningsrate på 199 ton i døgnet En udledning fra dækket under et post-frakturering blow-out med en udledningsrate på 199 ton i døgnet Modelleringen repræsenterer værst tænkelige scenarier uden at beredskabsplaner for oliespildshændelser er på plads. Effektive beredskabsplaner vil reducere spredningen af oliespildet markant og dermed udbredelsen og omfanget af miljøskaderne. Påvirkning af fugle Som beskrevet i afsnit er hovedsageligt havfuglene truede af oliespild på åbent hav. Årsagen til at havfuglene er særligt sårbare er, at de ofte er i kontakt med overfladevand, og at den klistrede olie ødelægger fjerdragtens flydeevne og isoleringsevne. Olieindsmurte fugle vil normalt dø af kulde eller sult, eller de vil drukne. Det er især de havfugle, som opholder sig på havoverfladen i længere perioder, som er i risikozonen, men alle slags havfugle kan rammes. De norske myndigheder har udviklet nogle skriterier for effekten af oliespild på fugle; dvs. kriterierne specificerer den procentdel af fuglepopulationer, som vil

109 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 109 blive dræbt i et område, der rammes af forskellige mængder olie og for forskellige fuglekategorier (Tabel 12-4). Tabel 12-4 Effektnøgle for akut død blandt havfugle efter oliespild (fra DNV 2007) Oliemængde i et område på 10x10 km Procentdel af fugle tilstede i området, som kan blive dræbt af oliespildet for forskellige fuglekategorier S1 1) S2 2) S3 3) ton 5 % 10 % 20 % ton 10 % 20 % 40 % ton 20 % 40 % 60 % ton 40 % 60 % 80 % 1) S1 Fugle med lav sårbarhed for oliespild: Vadefugle, havørn 2) S2 Fugle med medium sårbarhed: Pelagiske arter, som søger føde på havoverfladen, som mallemukker og suler, kystarter som søger føde på overfladen, som svaner, gæs, ænder, måger og terner 3) S3 Meget sårbare fuglearter: Alkefugle, lommer, skarver, dykænder Figur 12-3 viser resultaterne af OSCAR simuleringen af et post-frakturering blowout ved Ravn, som repræsenterer et værste tilfælde scenarie (modelleringen har vist, at et post-frakturering blow-out er mindre alvorligt med hensyn til mængder og spredningsomfang sammenlignet med et præ-frakturering blow-out). Figuren viser sandsynligheden for at ton olie rammer 10 x 10 km netceller ved et blow-out i forår, sommer, efterår og vinter. Vigtige fugleområder vises også. De områder, der med største sandsynlighed kan blive ramt af ton oliespild under et post-frakturerings blow-out, vil være områder, som ikke er vigtige for havfugle (Figur 12-3). Men hvis et blow-out finder sted om vinteren, kan et begrænset antal alkefugle blive ramt, og det kan resultere i, at 20% af alle alkefugle i det berørte område dræbes (jf. Tabel 12-4). Det vigtige fugleområde i den nordøstlige del af Nordsøen kan blive ramt, men sandsynligheden er relativt lille (dvs eller % i et lille område). Hvis det usandsynlige skulle ske, og et oliespild rammer dette område, vil olien sandsynligvis ikke påvirke fuglene i nævneværdig grad. Som det fremgår af Figur 12-5, vil olien generelt have været undervejs i mere end en uge. Olien, der rammer de følsomme områder, vil derfor nok hovedsageligt være tjærekugler, som ikke klistrer sig fast til fuglenes fjerdragt, og derfor ikke vil påvirke dem. Sandsynligheden for at vigtige fugleområder rammes af ton pr. 100 km² er lille (dvs. der er en 5-20% sandsynlighed for at den sydligste del af området kan blive ramt, jf. Figur 12-4), og området vil ikke blive ramt af ton pr. 100 km² (jf. Figur 12-5). OSCAR-modelleringen har vist, at risikoen for at vigtige fugleområder bliver ramt af olie er betydeligt mindre i tilfælde af et præ-frakturering blow-out. På grundlag af resultaterne fra OSCAR-modelleringen kan det derfor konkluderes, at i det usandsynlige tilfælde af et blow-out, vil sandsynligheden for et større drab på fugle være begrænset.

110 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 110 Figur 12-3 Resultat af oliespild modellering. Sæsonbetinget sandsynlighed for at blive ramt af ton olie i km netceller fra topside post-frakturering blow-out. Bemærk, at sområdet ikke viser omfanget af et enkelt oliespild, men et område ramt af ton olie pr. 10 x 10 km netcelle i 5% af alle enkelte simuleringer for hver årstid. Vigtige fugleområder er også vist.

111 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 111 Figur 12-4 Resultat af oliespild modellering. Årstidsbestemt sandsynlighed for at ton olie rammer km netceller i tilfælde af et topside postfrakturering blow-out. Det påvirkede område er baseret på en blow-out mængde og vægtet for tre varigheder. Bemærk, at sområdet ikke viser omfanget af et enkelt oliespild, men et område ramt af ton olie pr. 10 x 10 km netcelle i 5% af alle enkelte simuleringer for hver årstid. Vigtige fugleområder er også vist.

112 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 112 Figur 12-5 Resultat af oliespild modellering. Årstidsbestemt sandsynlighed for at ton olie rammer km netceller i tilfælde af et topside postfrakturering blow-out. Det påvirkede område er baseret på en blow-out mængde og vægtet for tre varigheder. Bemærk, at sområdet ikke viser omfanget af et enkelt oliespild, men et område ramt af ton olie pr. 10 x 10 km netcelle i 5% af alle enkelte simuleringer for hver årstid.

113 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 113 Figur 12-6 Korteste drivetid i dage i tilfælde af et topside post-frakturering blow-out. Det påvirkede område er baseret på en blow-out mængde og vægtet for tre varigheder. Bemærk, at det påvirkede område ikke viser omfanget af et enkelt oliespild, men området ramt af > 1 ton olie pr km netcelle i 5 % af alle enkelt simuleringer for hver årstid. Vigtige fugleområder er også vist. Påvirkning af havpattedyr Man kan støde på marsvin og sæler i området. De er mindre sårbare med hensyn til oliespild end fugle. Fordi deres varmeisolering består af et spæklag, er det ikke så fatalt for et marsvin eller en sæl at blive smurt ind i olie som for en fugl.

114 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 114 De kan dog blive påvirkede pga. fordampning af flygtige toksiske forbindelser fra oliefilmen på havoverfladen. Hvis de kommer op til overfladen for at trække vejret midt i en oliefilm, kan de komme til at indånde toksiske dampe. Udsættelse for toksiske kulbrintedampe kan irritere øjne og lunger, kan forårsage døsighed, forringer koordinationsevne eller åndedræt, hvilket kan føre til drukning (Hammond et al. 2004). Modelleringen viser, at olie fra et blow-out kan ramme områder, hvor marsvin, gråsæler eller spættede sæler kan findes og kan påvirke enkeltindivider, herunder individer i de tyske og hollandske Nature 2000-områder ved Dogger banken. Påvirkning af de enkelte arter forventes dog ikke at have målelig indflydelse på populationerne i Nordsøen. Påvirkning af Nature 2000-områder diskuteres yderligere i kapitel 13 nedenfor. Påvirkning af fiskeæg og larver Fiskeæg og larver anses for at være de mest følsomme livsstadier i forbindelse med akut effekt af oliespild. Institute of Marine Research og Oslo universitet har bedømt PNEC (forventet ingen effekt koncentration) for THC for fiskeæg og larver, dvs. den højeste koncentration af Total Hydrocarbons (samlet kulbrintemængde), som ikke forårsager akut død for de mest følsomme arter (OLF 2008). På basis af tilgængelige toksikologiske data fandt de en PNEC på 100 ppb THC. Figur 12-7 viser de simulerede maksimumkoncentrationer af THC, som vil kunne findes omkring Ravn i tilfælde af et post-frakturering blow-out i forår, sommer, efterår og vinter. Simuleringerne tyder på, at koncentrationer på over 100 ppb, som kan dræbe følsomme fisk og larver, kun vil findes umiddelbart i nærheden af platformen om efteråret og om vinteren (indenfor 10 km fra platformen). De vigtige udklækningsområder for rødspætte og torskelarver ved den produktive hydrografiske front i den nordøstlige del af Nordsøen, vil ikke blive påvirket af et oliespild. Et oliespild vil derfor ikke påvirke fiskebestandene som følge af skader på æg og larver.

115 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 115 Figur 12-7 Sæsonafhængige maksimum THC-koncentrationer i km netceller i tilfælde af et topside post-frakturering blow-out. Bemærk, at det påvirkede område ikke viser omfanget af et enkelt oliespild, men området ramt af > 1 ton olie pr km netcelle i 5 % af alle enkelte simuleringer for hver årstid. Effekter på kystlinjer Kystlinjerne er mere udsatte for virkningerne af flydende olie end alle andre dele af kystmiljøet. Olie på strandene giver ofte anledning til stor bekymring, da det kan påvirke en lang række økosystemer og sociale forhold. Desuden kan oprensning af olieforurenede strande være omkostningsfyldt. Kystlinjernes sårbarhed er meget

116 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 116 forskellig afhængigt af habitattype, og med hensyn til hvor nemt det er at rense op efter et oliespild. Modelleringen viste, at olien ikke vil nå kystlinjen i tilfælde af et topside præfrakturering blow-out. I tilfælde af et post-frakturering blow-out kan olien drive i land på strandene i den sydlige del af Vendsyssel, Thy og Thyborøn om foråret og på strandene i Thy om sommeren ((Figur12-8). Det er blevet anslået, at en oliemængde i størrelsesordenen 260 kg 640 kg kan drive i land pr. km strand om foråret og kg om sommeren. Drivetiden for den strandede olie er i størrelsesordenen 14,5-36,5 døgn og det betyder, at den strandede olie vil være i form af ikke klistrende tjærekugler Tabel 12-5). De kystlinjer, hvor olie fra et blow-out ved Ravn kan ramme, er generelt fritliggende, svagt hældende sandstrande. Denne type strand er ikke særligt sårbar for olie, da de ikke er særligt produktive økosystemer. Dertil kommer, at olien ikke så nemt kan trænge ned i sandet, og dette muliggør mekanisk fjernelse (IPIECA 1996) og fordi den strandede olie vil være i form af tjærekugler, er fjernelse endnu nemmere. Dog kan den strandede olie være en plage for badende feriegæster på stranden i sommerperioden. Figur12-8 Tabel Sæsonbetinget sandsynlighed for at blive ramt af ton olie i km netceller fra et post-frakturering blow-out fra overbygningen (topsiden). Bemærk, at det påvirkede område ikke viser omfanget af et enkelt oliespild, men området ramt af 1 ton olie pr km netcelle i 5 % af alle enkelte simuleringer i hver årstid. Modelleret oliemængde, som rammer kyslinjerne i cellerne vist i Figur12-8. Den korteste drivetid er også vist. Forår Sommer Celle- Korteste Gennem- Celle- Korteste Gennem-

117 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 117 nummer drivetid (døgn) snitlig mængde strandet olie pr. km strand (ton) nummer drivetid (døgn) snitlig mængde strandet olie pr. km strand (ton) 1 22, ,3 0, ,8 0, ,3 0, ,5 0, ,8 0, ,5 0, ,4 0, Brud på rørledning Modelleringen af oliespild har vist, at de miljømæssige effekter af en rørledningslækage vil være begrænsede. Den maksimale THC-koncentration i rørledningsscenariet er derfor < 4 ppb uafhængigt af årstid. Som beskrevet ovenfor bruges 100 ppb normalt som den laveste grænseeffekt for skader på fisk Uheld med udledning af kemiske stoffer Risikoen for udledning af kemiske stoffer fra Ravn anses for at være meget lille, da Ravn er en ubemandet satellitinstallation, som kontrolleres fra A6 produktionscenteret, som også vil (i et lukket rørledningssystem) forsyne Ravn med de nødvendige kemikalier til produktionen. Derfor vil der ikke være nogen transport eller håndtering af betydelige mængder kemikalier på Ravn Konklusion mht. uheld med udledning af kemikalier eller oliespild Med hensyn til den miljømæssige virkning af spild ved uheld kan det konkluderes, at: Blow-outs forekommer yderst sjældent. Det er blevet anslået, at risikoen (frekvensen) for at der sker et blow-out ved Ravn under udviklingsboring vil være i størrelsesordenen 1.36 x 10-5 pr. boret brønd pr. år. Risikoen for meget alvorlige og omfattende konsekvenser er begrænset: Hvis en usandsynlig hændelse i form af et blow-out skulle ske, vil risikoen for mange dræbte fugle sandsynligvis være begrænset. Sandsynligheden for at fugle i vigtige fugleområder i Nordsøen vil blive ramt af olie fra et blow-out er små i tilfælde af et post-frakturering blowout. I tilfælde af et præ-frakturering blow-out vil olien ikke nå vigtige fugleområder. Men hvis et blow-out finder sted om vinteren kan et begrænset antal alkefugle blive ramt, og det kan resultere i, at 20% af alle alkefugle i det berørte område bliver dræbt.

118 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 118 Marsvin og sæler, som er mindre sårbare over for olie end fugle, kan findes i området og enkeltindivider kan blive ramt, herunder individer i de tyske og hollandske Nature 2000-områder ved Dogger banken. Men af de enkelte arter forventes dog ikke at have målelig indflydelse på populationerne i Nordsøen. Påvirkning af fiskeæg og larver vil være begrænset til området lige i nærheden af platformen (inden for 10 km fra platformen). De vigtige udklækningsområder for fiskelarver ved den produktive hydrografiske front i den nordøstlige del af Nordsøen vil ikke blive påvirket af et oliespild. Et oliespild vil derfor ikke påvirke fiskebestandene som følge af skader på æg og larver. Olien vil ikke nå kystlinjen i tilfælde af et topside præ-frakturering blowout. I tilfælde af et post-frakturering blow-out kan olien drive i land på strandene i den sydlige del af Vendsyssel, Thy og Thyborøn om foråret og på strandene i Thy om sommeren. Det er blevet anslået, at en oliemængde i størrelsesordenen 260 kg-640 kg kan drive i land pr. km strand om foråret og kg om sommeren. Drivetiden for den strandede olie er i størrelsesordenen 14,5-36,5 døgn, og det betyder, at den strandede olie vil være ikke klistrende tjærekugler. Disse strande er ikke specielt sårbare over for olie, da de ikke er særligt produktive økosystemer. Dertil kommer, at olien ikke så nemt kan trænge ned i sandet, og dette muliggør mekanisk fjernelse og fordi den strandede olie vil være tjærekugler, er fjernelse endnu nemmere. Dog kan den strandede olie være en plage for badende feriegæster på stranden i sommerperioden. Da sandsynligheden for at der sker et blow-out fra Ravn er meget lav, er den miljømæssige risiko ubetydelig (jf. Afsnit 16.2). De miljømæssige konsekvenser af en rørledningslækage vil være små. Risikoen for uheld med udledning af kemikalier fra Ravn anses for at være meget lav.

119 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Natura-2000 screening 13.1 Natura 2000-områder Umiddelbart (11.3 km) syd for Ravn findes det af Tyskland udpegede Natura område (Figur 13-1): DE Doggerbanke. En udvidelse af dette af område er det hollandske NL Doggerbanke. I de to områder er habitattype 1110 Sandbanker, med lavvandet vedvarende dække af havvand og de to arter 1351 marsvin og 1365 spættet sæl er nævnt i grundlaget for udpegningen. I det hollandske område, 1364 er gråsælen også nævnt i grundlaget for udpegningen. Andre Nature 2000-områder befinder sig langt væk fra Ravn, tættere på de danske og tyske kyster (Figur 13-1) I henhold til Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EEC om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) skal det dokumenteres, at et projekt ikke har signifikante konsekvenser for habitater og arter, som Natura 2000-området har til formål at beskytte. Resultaterne af en vurdering af projektets konsekvenser for de arter og habitater, som er grundlaget for udpegningen af Natura 2000-områder, der kan blive påvirkede af projektet, er beskrevet nedenfor De planlagte operationers er De planlagte udledninger vil ikke påvirke de tyske og hollandske Natura områder (jf. kapitel 9). Under nedramning af skørtestolper og rørforinger kan det ikke udelukkes, at marsvin i den nordøstlige del af DE vil kunne opleve ubehag og midlertidigt vil forlade området. Men det forventes, at individerne vil vende tilbage til området kort tid efter at nedramnings-aktiviteterne er afsluttede. Omkring 5 km af rørledningen fra Ravn til A6 vil gå gennem det tyske Natura 2000-område DE Som beskrevet i kapitel 8.4 vil lægningen af rørledningen forstyrre havbunden og forårsage uklarhed i vandet i en kort periode, hvilket kan påvirke bunddyr og fisk ganske lidt.

120 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Virkning af udledninger ved uheld Blow-Out Modelleringen for oliespild har vist, at i det usandsynlige tilfælde af et blow-out fra Ravn (sandsynlighed for blow-out 1.36 x 10-5 pr. brønd) kan en række danske, tyske og hollandske Natura 2000-områder blive påvirkede i større eller mindre grad. Resultaterne af modelleringen er beskrevet i kapitel 12. Natura 2000-områder i risikozonen i tilfælde af et blow-out er vist i Figur Natura 2000-områder kan deles op i tre grupper med stigende afstand til Ravn: De to områder tæt på Ravn (DE , NL ); Danske og tyske områder sydøst for Ravn (DK00VA347, DE , DE ); Et antal danske områder nordøst for Ravn, tæt på den danske kyst. I det følgende vurderes konsekvenser af et olie blow-out fra Ravn til Natura områder separat for hver af de tre grupper. Figur 13-1 Placering af de nærmeste punkter af Natura 2000-områder, som ifølge resultaterne af oliespildsmodellerne kan blive påvirkede af oliespild, hvis det usandsynlige skulle hænde, at der opstår et blow-out ved Ravn.

121 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 121 Tyske og hollandske Natura 2000-områder tæt på Ravn Tabel 13-1 viser størrelsen af de tyske og hollandske Natura 2000-områder tæt på Ravn, som ifølge modelresultaterne har risiko for at blive ramt af olie, sandsynligheden for at områderne bliver ramt og drivetid for olien i de fire årstider i tilfælde af et præ-frakturering og et post-frakturering blow-out. Tabel 13-2 viser de habitater og arter, der danner grundlaget for udpegning af de to Natura områder. Der er relativ stor sandsynlighed for at de to Natura 2000-områder i umiddelbar nærhed af Ravn vil blive påvirkede af spildet, særligt i det tyske område. Det kan ikke udelukkes, at enkelte marsvin, spættet sæl og gråsæl individer i de to områder kan blive påvirkede af spildet. De kan blive påvirkede pga. fordampning af flygtige toksiske forbindelser fra oliefilmen på havoverfladen. Hvis de kommer op til overfladen for at trække vejret midt i en oliefilm, kan de komme til at indånde toksiske dampe. Udsættelse for toksiske kulbrintedampe kan irritere øjne og lunger, forårsage døsighed, forringe koordinationsevne eller åndedræt, hvilket kan føre til drukning. Dette vil dog ikke påvirke populationsstørrelserne af marsvin og de to sælarter i de to Natura 2000-områder. Der kan være en risiko for sedimentering af olie på naturtype 1110 Sandbanker, med lavvandet vedvarende dække af havvand særligt i det tyske område, som kan påvirke bundfauna fra denne naturtype. Tabel 13-1 Resultat af oliespild modellering OSCAR efter et blow-out fra Ravn. Tyske og hollandske Natura 2000-områder tæt på Ravn, med risiko for at blive ramt af olie, sandsynligheden for at områderne bliver ramt og drivetid for olien i de fire årstider i tilfælde af et præ-frakturering og et post-frakturering blow-out. Blowout type Præ-frakturering Blow-out Post-frakturering Blow-out Årstid Sted Område, der kan blive ramt (km²) Procentdel af det samlede område, der kan blive ramt (%) Sandsynlighed for, at området bliver ramt med 1 ton olie (%) Drivetid (døgn) Forår DE % 20 70% 0-5 NL % 5-35 % 1-20 Sommer DE % % 0-5 NL % 5 35 % 1-20 Efterår DE % % 0-5 NL % 5-35 % 1-10 Vinter DE % % 0-5 NL % 5 35 % 1-10 Forår DE % % 0-5 NL % 5 35 % 1-20 Sommer DE % % 0-5 NL % 5-35 % 1-20 Efterår DE % % 0-5 NL % 5 20 % 1-10 Vinter DE % % 0-5 NL % 5 35 % 1-10

122 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 122 Tabel 13-2 Habitater og arter, der danner grundlag for udpegning af Natura områder tæt på Ravn, som kan blive påvirkede af oliespild, hvis det usandsynlige skulle hænde, at der opstår et blow-out ved Ravn. Natura 2000-område Tysk DE Hollandsk NL Grundlag for udpegning 1110 Sandbanker, med lavvandet vedvarende dække af havvand 1351 Marsvin 1365 Spættet sæl 1110 Sandbanker, med lavvandet vedvarende dække af havvand 1351 Marsvin 1365 Spættet sæl 1364 Gråsæl Tyske og danske Natura 2000-områder sydøst for Ravn Der er relativ lav sandsynlighed for, at olien kan ramme Natura 2000-områderne sydøst for Ravn (Tabel 13-3), hvor en række forskellige havfugle udgør grundlaget for udpegningen (Tabel 13-4). Hvis det usandsynlige skulle hænde, at et oliespild rammer dette område, vil olien sandsynligvis ikke påvirke fuglene i mærkbar grad. Som det fremgår af Tabel 13-3, vil olien have været undervejs i mere end to uger. Den olie, der rammer Natura 2000-områderne, vil derfor nok hovedsageligt være tjærekugler, som ikke klistrer sig fast til fuglenes fjerdragt og derfor ikke vil påvirke dem. Tabel 13-3 Resultat af oliespild modellering OSCAR efter et blow-out fra Ravn. Tyske og danske Natura 2000-områder tæt på Ravn, med risiko for at blive ramt af olie, sandsynligheden for at områderne bliver ramt og drivetid for olien i de fire årstider i tilfælde af et præ-frakturering og et post-frakturering blow-out. Blowout type Præ-frakturering Blow-out Postfrakt ureri Årstid Sted Område, der kan blive ramt (km²) Procentdel af det samlede område, der kan blive ramt (%) Sandsynlighed for, at området bliver ramt med 1 ton olie (%) Drivetid (døgn) Forår DE DE % >20 DK00VA % Sommer DE DE DK00VA Efterår DE DE DK00VA Vinter DE DE DK00VA Forår DE % >20 DE % >20 DK00VA % >20

123 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 123 Sommer DE % 15->20 DE % 15->20 DK00VA >20 Efterår DE DE DK00VA % Vinter DE DE DK00VA Tabel 13-4 Habitater og arter, der danner grundlag for udpegning af Natura 2000 sydøst for Ravn, som kan blive påvirkede af oliespild, hvis det usandsynlige skulle hænde, at der opstår et blow-out ved Ravn. De arter og habitater, der danner grundlag for udpegningen, er også vist Natura 2000-område Tysk DE DE Dansk DK00VA347 Grundlag for udpegning A001 Rødstrubet lom A002 Sortstrubet lom A177 Dværgmåge A016 Sule A063 Edderfugl A065 Sortand A175 Storkjove A199 Alkefugl A200 Alk A203 Søkonge 1110 Sandbanker, med lavvandet vedvarende dække af havvand Rev 1103 Majfisk 1099 Lampret 1351 Marsvin 1364 Gråsæl 1365 Spættet sæl A001 Rødstrubet lom A002 Sortstrubet lom A182 Stormmåge A183 Sildemåge A187 Svartbag A177 Dværgmåge A016 Sule A188 Rissa A193 Fjordterne A194 Havterne A191 Splitterne A199 Alkefugl 1110 Sandbanker, med lavvandet vedvarende dække af havvand Danske Natura 2000-områder nordøst for Ravn Der er generelt relativ lav sandsynlighed for, at olie kan ramme Natura områderne nordøst for Ravn (Tabel 13-5 og Tabel 13-6). Olien vil have været undervejs i mere end to uger. Det er derfor ikke sandsynligt, at habitaterne 1110 sandbanker, 1170 rev og arten 1351 marsvin vil blive ramt af et blow-out i mærkbar grad.

124 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 124 Tabel 13-5 Resultat af oliespild modellering OSCAR efter et blow-out fra Ravn. Danske Natura 2000-områder nordøst for Ravn, med risiko for at blive ramt af olie, sandsynligheden for at områderne bliver ramt og drivetid for olien i de fire årstider i tilfælde af et præ-frakturering blow-out. Blowout type Præ-frakturering Blow-out Årstid Sted Område, der kan blive ramt (km²) Procentdel af det samlede område, der kan blive ramt % Sandsynlighed for, at området bliver ramt med 1 ton olie (%) Drivetid (døgn) Forår DK00VA DK00VA % DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00FX Sommer DK00VA DK00VA DK00VA % DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00FX Efterår DK00VA DK00VA DK00VA257 1 <1 5-10% DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00FX Vinter DK00VA DK00VA DK00VA % DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00FX

125 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 125 Tabel 13-6 Blowout type Post-frakturering blow-out Resultat af oliespild modellering OSCAR efter et blow-out fra Ravn. Danske Natura 2000-områder nordøst for Ravn, med risiko for at blive ramt af olie, sandsynligheden for at områderne bliver ramt og drivetid for olien i de fire årstider i tilfælde af et post-frakturering blow-out. Årstid Sted Område, der kan blive ramt (km²) Procentdel af det samlede område, der kan blive ramt % Sandsynlighed for, at området bliver ramt med 1 ton olie (%) Drivetid (døgn) Forår DK00VA % >20 DK00VA % DK00VA % >20 DK00VA % >20 DK00VA % >20 DK00VA % >20 DK00FX % >20 Sommer DK00VA DK00VA % DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00FX Efterår DK00VA DK00VA % DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00VA DK00FX Vinter DK00VA DK00VA % 5-10 DK00VA DK00VA % 5-10 DK00VA DK00VA DK00FX

126 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 126 Tabel 13-7 Habitater og arter, der danner grundlag for udpegning af Natura områder nordøst Ravn, som kan blive påvirkede af oliespild, hvis det usandsynlige skulle hænde, at der opstår et blow-out ved Ravn. OBS! Der vises kun habitater og arter, som kan blive påvirkede af et oliespild. Natura 2000-område Dansk DK00VA348 DK00VA257 DK00VA258 DK00VA340 DK00VA259 DK00VA301 DK00VA302 DK00FX112 Grundlag for udpegning 1170 Rev 1351 Marsvin 1170 Rev 1351 Marsvin 1170 Rev 1351 Marsvin 1110 Sandbanker, med lavvandet vedvarende dække af havvand 1351 Marsvin 1170 Rev 1351 Marsvin 1170 Rev 1351 Marsvin 1170 Rev 1351 Marsvin 1110 Sandbanker, med lavvandet vedvarende dække af havvand 1351 Marsvin Brud på rørledning Den miljømæssige risiko ved en lækage på den ca. 5 km lange rørledning, som vil gå igennem det tyske Natura 2000-område DE , vil være ubetydelig (jf. kapitel 12.2 og 16.2) Konklusion af Natura 2000-screening Med hensyn til miljø af de arter og habitater, som udgør grundlaget for udpegning af Natura 2000-områder i Nordsøen kan det konkluderes, at: Planlagte udledninger vil ikke påvirke nogen Natura 2000-områder Under nedramning af pæle og foringsrør kan det ikke udelukkes, at marsvin i den nordøstlige del af DE vil kunne opleve ubehag og midlertidigt vil forlade området (marsvin udgør en del af grundlaget for at være Natura 2000-område). Men det forventes, at individerne vil vende tilbage til området kort tid efter at nedramningsaktiviteterne er afsluttede og en er ubetydelig. Lægning af rørledningen gennem DE vil forstyrre havbunden og forårsage midlertidig uklarhed i vandet i en kort periode, hvilket kan påvirke bunddyr og fisk i den habitattype, som udgør en del af grundlaget for områdets udpegning, men en er kortvarig og ubetydelig.

127 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 127 I det usandsynlige tilfælde af et olie blow-out, er der relativ stor sandsynlighed for, at de to Natura 2000-områder lige i nærheden af Ravn (det tyske DE og det hollandske NL ) vil blive påvirkede af spildet, særligt det tyske område. Det kan ikke udelukkes, at enkelte marsvin, spættet sæl og gråsæl individer i de to områder kan blive påvirkede af spildet. Dette vil dog ikke påvirke populationsstørrelserne af marsvin og de to sælarter i de to Natura 2000-områder. Der kan være en risiko for sedimentering af olie på naturtype 1110 sandbanker, med lavvandet vedvarende dække af havvand særligt i det tyske område, som kan påvirke bundfauna fra denne naturtype. Påvirkning af de arter og habitater, som er grundlaget for udpegning af andre Natura 2000-områder i Nordsøen, er blevet bedømt som værende ubetydelig. De overordnede risici fra projektet i Natura 2000-områderne er blevet bedømt som værende ubetydelige.

128 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Socioøkonomisk vurdering 14.1 Mennesker og samfund Som en del af en miljøvurdering, gennemføres der en socioøkonomisk analyse for at identificere de potentielt afledte økonomiske effekter, som projektet kan være årsag til. Denne analyse fokuserer på de miljømæssige konsekvenser, som kan påvirke både befolkning og samfund. Under udvikling af analysen er der taget hensyn til projektforslagets unikke karakteristika, samt det pågældende geografiske område. Udviklingen af Ravn-feltet i Nordsøen kan påvirke fiskeriet i projektområdet med økonomiske konsekvenser for fiskerisektoren. Desuden vil Ravn-feltet udgøre en forureningsrisiko i form af oliespild, som potentielt kan have økonomiske konsekvenser for erhvervene i projektregionen Metode Den socioøkonomiske analyse vil beskrive væsentlige ændringer, som vil kunne opleves af større erhvervs- eller samfundsgrupper. Der findes dog ingen klare retningslinjer hverken med hensyn til analysens omfang eller til hvordan en socioøkonomisk analyse skal udføres, herunder hvad analysen skal indeholde. I denne vurdering vil den socioøkonomiske analyses afgrænsning være følgende: Afledte socioøkonomiske konsekvenser Den socioøkonomiske analyse består af en beskrivelse af installationens miljømæssige konsekvenser, som potentielt kan have store konsekvenser for befolkningen eller samfundet i det omkringliggende område. Mere specifikt vil den socioøkonomiske analyse tilvejebringe en vurdering af de potentielle beskæftigelsesmæssige og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper umiddelbart i nærheden, som vil kunne forekomme som følge af installationens miljøer.

129 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 129 Som beskrevet i boksen ovenfor, fokuserer analysen på de økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i projektområdet, dvs. økonomiske forandringer, som opleves af enkeltpersoner og virksomheder, som følge af det vurderede projekts er. I forbindelse med denne analyse defineres hele Jyllands vestkyst som hørende til projektområdet. Dette omfang er bestemt af det faktum, at alle kommuner i dette område potentielt kan blive berørt af projektet. Denne analyse drejer sig om udviklingen af Ravn-feltet. Det foreslåede projekt angående konstruktion og produktion vil blive sammenlignet med den eksisterende situation (0-alternativet). I dette tilfælde beskriver 0-alternativet et scenarie uden udvikling af Ravn-feltet. Denne analyse beskriver de socioøkonomiske forandringer, der potentielt kan være konsekvenserne af gennemførelse af projektet, sammenlignet med 0-alternativet (ingen udvikling af feltet). Vurderingen af de afledte socioøkonomiske konsekvenser er primært baseret på beskrivelserne af miljøeffekterne i kapitel 9, 10, 11, 12 og 13. For yderligere at underbygge vurderingen, er data og materiale fra forskellige kilder blevet taget i betragtning. Formålet med denne analyse er at beskrive de socioøkonomiske konsekvenser, både på kort og på langt sigt. Men de socioøkonomiske effekter af Ravn-projektet i driftsfasen (efter konstruktion af installationen) er hovedformålet. Projektets mere kortsigtede miljøeffekter og afledte socioøkonomiske effekter i konstruktionsfasen vil blive mere kvalitativt beskrevet Analysens omfang Det foreslåede Ravn-projekt kan potentielt forårsage en række miljøeffekter, som vil kunne give mærkbare ændringer for lokale virksomheder og samfundsgrupper. Nogle af disse miljøeffekter kan potentielt få socioøkonomiske konsekvenser. De miljøeffekter, der overvejes, er uheld med udledninger af olie til følge (oliespild), udledninger af produktionsspildevand, ændret arealanvendelse, emissioner til atmosfæren i driftsfasen, samt aktiviteter i konstruktionsfasen. I denne analyse fokuseres der primært på to miljøeffekter, som kan have socioøkonomiske konsekvenser. Disse er forbud mod fiskeri i bestemte zoner (forbuds/eksklusionszoner), og risikoen for ikke planlagte udledninger (oliespild). Begge parametre vil (hvis de forekommer) påvirke den lokale fiskeindustris indtægter og potentielt også turisterhvervet. Disse parametre og deres effekter diskuteres mere detaljeret nedenfor.

130 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Fiskeriet og den afledte beskæftigelses betydning Den økonomiske betydning NaturErhvervstyrelsen i Danmark indsamler statistiske oplysninger om det danske fiskeri. Styrelsen bruger et system udviklet af "The International Council for the Exploration of the Sea" (ICES), som opdeler havet i geografiske rektangler på 60 gange 60 sømil. Fiskeridata på artsniveau indrapporteres for hvert af disse rektangler. Der anvendes en definition af den centrale del af Nordsøen specificeret af NaturErhvervstyrelsen i den følgende vurdering af de foreslåede aktiviteters konsekvenser for fiskeriet. Et kort, som viser definitionen af den centrale del af Nordsøen, findes nedenfor (Figur 14-1). Fiskeriet i den centrale del af Nordsøen Det samlede fiskeri i 2012 i den centrale del af Nordsøen udgjorde ton med en samlet værdi på 895 millioner DKK (NaturErhvervstyrelsen 2013). Disse tal kan sammenlignes med det samlede fiskeri i den specifikke rektangel, hvor Ravn-platformen skal placeres. I denne rektangel udgjorde fiskeriet 4,3 millioner tons med en samlet værdi på 10,3 millioner DKK, som er 1,2 % af den samlede værdi af fiskeriet i den centrale Nordsø.

131 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 131 Figur 14-1 Definition af den centrale del af Nordsøen (grå rektangler), som bruges i denne vurdering. Ravn-feltet, herunder rørledningen til A6 platformen, befinder sig i ICES rektangel 40F Beskæftigelsen i fiskeindustrien I 2012 var der ansatte i fiskeindustrien i Danmark, svarende til 0,3% af den samlede beskæftigelse. De fleste af de beskæftigede er ansat i sektoren "forarbejdning og konservering af fisk, muslinger og mollusker", hvilket svarer til 40 % af den samlede beskæftigelse, se figuren nedenfor. Den andenstørste sektor er "havfiskeri" og den tredjestørste er "engrosvirksomhed med fisk og fiskeprodukter", som udgør henholdsvis 22 % og 19 % af det samlede antal ansatte i fiskeindustrien Sea fishing Inland fishery Aquaculture Inland culture Manufacture of fishmeal Processing and preservation of fish, crustacean and mollusc 105 Fishauction Wholesale business with fish and fishproducts Fishshops Figur 14-2 Antal beskæftigede personer i fiskeindustrien i Danmark i 2012 fordelt på sektorer. Fiskeindustrien er særligt stor i Jylland, især i Nordjylland, se figur nedenfor.

132 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Nordjylland Midtjylland Sydjylland Hovedstaden Sjælland 1751 Figur 14-3 Antal beskæftigede personer i fiskeindustrien i Danmark i 2012 fordelt på regioner i Danmark. Den samlede bruttoværdi af fiskeindustrien var million DKK (aktuelle priser) i 2011 svarende til 0,2 procent af det samlede bruttonationalprodukt. Bygning af feltet vil give mulighed for et ganske lille antal jobs Effekter af sikkerhedszoner Der vil blive udlagt sikkerhedszoner omkring platformen og på hver side af rørledningen til A6 platformen. Sikkerhedszonen omkring Ravn-platformen vil blive en cirkel med en radius på 500 m, mens sikkerheds-/adgangsforbudszonen langs rørledningen vil være 200 m på hver side af rørledningen Forbudszoner omkring platformen En forbudszone, hvor fiskeri ikke er tilladt, vil blive udlagt rundt om platformen, og den kan potentielt påvirke det eksisterende fiskeri i området. Forbudszonens areal vil blive 0,8 km 2. Hvis man forudsætter en ligelig fordeling af fangst i ICES rektangel 40F4, er det muligt at forudsige den mængde fisk, der potentielt kunne være blevet fanget i det område, som vil blive dækket af forbudszonen omkring platformen, og at sammenligne dette tal med den samlede fangst og værdien af fangsten i dette rektangel. Den potentielle fangst i udelukkelseszonen omkring platformen er 0,03 % af rektanglets samlede areal 40F4 (0,8 km 2 /3.087 km 2 ). Den nedenstående Tabel 14-1 viser den fangede mængde (2012) i det ICES rektangel, hvor Ravn feltet er lokaliseret, og sammenligner denne fangst med den samlede fangst i den centrale del af Nordsøen. Det forbudte område omkring Ravnplatformen udgør 0,03 % af det samlede areal i ICES rektangel 40F4 og på basis af

133 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 133 denne figur, er det potentielle fald i fangsten pga. forbudszonen blevet beregnet og vises i den sidste søjle i Tabel Det viser, at tilstedeværelsen af Ravnplatformen, vil påvirke fiskeriet i dette særlige område af Nordsøen meget lidt. Tabel fangst af specifikke arter i ICES rektangel 40F4 i kilogram, i procentdel af den samlede årlige fangst i den centrale del af Nordsøen og det potentielle fald pr. år. Arter Årlig fangst i 40F4 (kg) Fangst i 40F4 relateret til den samlede fangst i den centrale del af Nordsøen (%) (2012) Potentiel fangstnedgang pr. år (kg) Sild 0 0 N/A Brisling ,07 13 Makrel 0 0 N/A Rødspætte ,3 36 Sandål , Torsk ,5 4 I alt , Kilde NaturErhvervstyrelsen Forbudszoner langs med rørledningen Ravn-platformen befinder sig 11,3 km fra grænsen mellem Danmark og Tyskland og 18 km fra værtsplatformen A6-A. Grænsen for ICES rektangel 40F4 er meget tæt på A6-platformen. Der vil blive etableret en forbudszone langs med rørledningen fra Ravn-platformen til A6-platformen. Zonen strækker sig over 200 m på hver side af hele rørledningens længde. Inden for denne zone må der ikke bruges trawl til fiskeri, og dette kan potentielt reducere mængden af fangede fisk i området. Den forbudte zones areal kan beregnes ved brug af afstanden fra Ravnplatformen til A6-A og zonens bredde. Restriktionsområdet er 7,2 km 2 (18 km x 0,4 km) og det potentielle tab for fiskeriet er blevet beregnet og sammenholdt med fangsten i den centrale del af Nordsøen i nedenstående Tabel Tabel 14-2 Tabellen viser den årlige fangst i 40F4, fangstnedgang pga. restriktionszonen langs med rørledningen, samlet fangst i den centrale del af Nordsøen og fangsttab relateret til den samlede fangst i den centrale del af Nordsøen. Udgangspunktet er, at der er en ligelig fordeling af fangster i rektanglet (NaturErhvervstyrelsen, 2013) Arter Årlig fangst i 40F4 (kg) Årlig fangstnedgang (kg) pga. restriktionszonen Den centrale Nordsø i alt (t) Andel af tab relateret til hele den centrale del af Nordsøen (%) Sild 0 N/A N/A

134 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 134 Brisling ,00016 Makrel 0 N/A 0,5 N/A Rødspætte ,003 Sandål ,02 Torsk ,001 I alt kg kg 181,256 t N/A Som det fremgår af Tabel 14-2, er den potentielle fangstreduktion pga. restriktionszonen marginal Konsekvenser af oliespild Følgende aktører kan potentielt blive påvirkede af et oliespild: - Fiskeindustrien, som består af fiskere samt virksomheder, der er indirekte knyttet til fiskeindustrien. To typer af fiskeri er relevante for analysen: i) havfiskeri, hvor udklækningsområder kan blive påvirkede og fiskebestanden kan blive delvist ødelagt af de kemiske stoffer, der bruges til at bekæmpe oliespild, og ii) kystfiskeri, som kan blive direkte påvirket af olie på lavt vand eller fjorde, bugter og strande under og efter et oliespild. - Turistvirksomhed langs med kysten, som kan blive påvirket af oliespild, der rammer kysten. Følgende potentielle konsekvenser er blevet identificerede: - Langtidsnedgang i omsætning pga. tab af forbrugernes "goodwill". Et tab af goodwill kan forekomme, hvis forbrugerne mister tilliden til fiskeprodukter, turistområder eller strande. Der kan potentielt forekomme et tab, hvis der opleves langtidsændringer af kvalitet, fx hvis smagen i de fremtidige fiskebestande påvirkes, eller hvis lokale markedsandele i de berørte industrier går ned pga. opportunistiske konkurrenter i andre regioner. De umiddelbare konsekvenser af et oliespild vil være meget begrænsede, da det vurderes, at et oliespild ikke vil forårsage betydelige skader på fiskebestandene eller vil påvirke turisme eller forarbejdningsindustrier. I analysen er flere forskellige scenarier for oliespild fra Ravn-feltet blevet modelleret. Disse omfatter blow-outs og lækager fra eksportrørledninger. I nogle af scenarierne er der en lille risiko for, at oliespildet vil nå kystlinjen. På dette grundlag er der en forureningsrisiko, og en risiko for, at nogle områder i Thy

135 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 135 på Jyllands vestkyst vil kunne opleve olierester på strandene. Afhængigt af årstiden vil det kunne påvirke turisterhvervet. De oliemængder, som potentielt vil kunne nå kysten, er dog meget små og vil være i form af tjærekugler og derfor nemt at fjerne. Det vurderes, at de socioøkonomiske effekter af et oliespild er ubetydelige Andre konsekvenser Anlægsfasen Bygning af Ravn-feltet vil ikke have omfattende socioøkonomiske konsekvenser for befolkningen eller virksomhederne i den umiddelbare nærhed. Byggeaktiviteterne finder sted omkring 250 kilometer fra kystlinjen, og derfor vil ingen lokale samfundsgrupper blive ramt af byggestøj eller visuelle forstyrrelser. Dog kan den lokale befolkning potentielt opleve lokale forstyrrelser, som skyldes den omfattende trafik på havet (fx skibe til lægning af rørledninger, skibe med kraner, vagtskibe, bugserbåde og støtteskibe), samt de helikoptere, som bruges til transport af mandskab og udstyr. Dette gælder kun for byggefasen. Fiskeindustriens overskud forventes kun at blive marginalt påvirket af aktiviteterne i byggefasen, da det vurderes, at der ikke vil være nogen betydelige miljøeffekter i løbet af byggefasen, se kapitel Planlagte udledninger Anlægsfasen Bygning af brønde vil medføre udledning af kemikalier fra en række processer, såsom vandbaseret boremudder, kemikalier fra cementering og testkemikalier fra færdiggørelsen af brøndene. Effekten af disse udledninger er blevet vurderet i kapitel 9 og 10 og konklusionen er, at udledningerne ikke vil have nogen afledte socioøkonomiske konsekvenser. Driftsfase Som beskrevet i kapitel 7, er der ikke planlagt udledninger fra platformen i driftsfasen. Riggen er konstrueret til minimal vedligeholdelse og derfor vil rensning af riggen ikke blive foretaget regelmæssigt og vil, når det sker, generere meget små mængder spildevand uden miljø Luftemissioner fra Ravn Projektets karakteristika betyder, at luftemissioner kun er relevante i byggefasen. Emissionerne kan føres tilbage til forskellige kilder, heriblandt: Emissioner fra elektricitetsproduktion og kompressorer Emissioner fra forbrænding i gasafbrændingsanlæg Emissioner fra transportaktiviteter.

136 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 136 Byggefasen Under etablering af brønde, kan luftemissionerne føres tilbage til tre primære kilder: Brøndboring, transport og forbrænding i gasafbrændingsanlæg. Tabel 9-4 til Tabel 9-7 giver et overblik over emissioner i byggefasen Konklusion Vurderingen viser, at der ikke vil være nogen signifikante socioøkonomiske effekter.

137 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Kumulative effekter Kumulative er er de kombinerede effekter af mere end et projekt eller igangværende aktivitet i et område over tid. De vigtigste overvejelser angående potentielle akkumulerede effekter af udviklingen af Ravn-feltet hænger sammen med følgende: Påvirkninger fra aktiviteter ved Ravn kan interagere med er fra andre olie- og gasprojekter. Påvirkninger fra aktiviteter ved Ravn kan interagere med er fra andre aktiviteter i området, såsom fiskeri og skibsfart. Vurderingen af potentielle kumulative effekter af Ravn-projektet er baseret på den strategiske miljøvurdering for projektregionen, udført i 2012 (Energistyrelsen 2012) og den tekniske rapport fra DCE om menneskelig anvendelse, pres og er i den østlige del af Nordsøen (Andersen et al., 2013). Det karakteristiske ved udviklingen af Ravn-feltet sikrer, at eventuelle kumulative effekter sandsynligvis kun vil kunne opstå i byggefasen. Der vil ikke være nogen emissioner eller udledninger fra platformen i driftsfasen og der vil ikke blive genereret støj. De sjældne vedligeholdelsesbesøg på platformen vil ikke påvirke miljøet Olie- og gasrelaterede aktiviteter Ravn-feltet befinder sig ikke umiddelbart i nærheden af andre platforme, den nærmeste er den tyske værtsplatform A6-A i den tyske sektor, 18 km væk (Figur 3-1). Den nærmeste danske platform er Valdemar, 21 km øst for Ravn og Syd Arne, 23 km nord for Ravn. Overvågningsundersøgelserne omkring de danske platforme i Nordsøen, som har fundet sted i over 20 år, og de tilknyttede fysiske og biologiske analyser af en af bunddyr, har vist er fra platformen på bunddyrsamfund og sedimentkvalitet, men ikke over 2 km væk fra platformen. Andre midlertidige er, som støjdannelse og udledning af kemiske stoffer i byggefasen, vil kunne mærkes længere væk fra platformen, og det er derfor relevant at koordinere sådanne aktiviteter i regionen. Der er ikke planlagt

138 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 138 nogen aktiviteter med potentiel over store afstande (<2 km fra platform) for A6-A platformen, som er den platform, der ligger tættest på Ravn-feltet, i Ravn-projektets byggefase Kumulative effekter sammen med andre ikke olie- og gasrelaterede aktiviteter En kortlægning af kumulative humane stressfaktorer og er er blevet foretaget for Nordsøen og fremlægges i en DCE-rapport af Andersen et al Projektet kombinerer en række menneskelige aktiviteter med økosystemernes bestanddele og viser tre indikatorer, som beskriver, hvor intensiv menneskets udnyttelse er, omfanget af de resulterende stressfaktorer og potentialet for kumulativ menneskelig. De sidste indikatorer vises nedenfor i Figur Som det fremgår af figuren, befinder Ravn-platformen sig i et område med lav risiko for at forårsage er, som kan have en kumulativ virkning sammen med andre aktiviteter. Området sydøst for Ravn-feltet, hvor antallet af platforme er stort, viser tegn på en højere risiko for kumulative virkninger.

139 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 139 Figur 15-1 Påvirkningsindeks for Nordsøen. Fra Andersen et al. 2013) Grænseoverskridende er Afstanden fra Ravn-platformen til den tyske grænse er 11,3 km. Den eneste aktivitet som har potentiale til at kunne være årsag til en på denne afstand, er den støj, der genereres i byggefasen, som dog er tidsmæssigt meget begrænset.

140 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 140 Adfærdsmæssig respons hos marsvin og andre pattedyr mere end 10 km fra borestedet er usandsynlig, og en af dyrene vil i alle tilfælde være af kort varighed og ubetydelig.

141 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Miljørisiko I dette kapitel behandles den miljømæssige risiko ved forskellige aktiviteter og hændelser under etablering af Ravn og i driftsfasen. Miljørisiko er kombinationen af, hvor skadelig en kan være og sandsynligheden for, at den forekommer. Det medfører for eksempel, at en hændelse, som kan være årsag til en alvorlig, men hvor sandsynligheden for at den sker, ikke er stor, har en lav miljørisiko Metode Fremgangsmåde for risikovurdering Vurderingen af miljørisiko indeholder tre trin for hver aktivitet eller hændelse: Vurdering af, hvor skadelig en er; Vurdering af sandsynligheden for, at en faktisk vil forekomme; Vurdering af risiko ved at kombinere skadelighed og risiko. Vurdering af, hvor skadelig for miljøet en er; Der er blevet gennemført kvalitative vurderinger af miljøskadelighed for erne fra forskellige aktiviteter og begivenheder. Vurderingen af skadelighed omfatter følgende trin: Vurdering af type, udbredelse, varighed og omfang af erne ved hjælp af kriterierne vist i Tabel 16-1, herunder om en er positiv, negativ, midlertidig eller permanent. Vurdering af ernes skadelighed kombinerer vurdering af udbredelse, varighed og omfang af er ved hjælp af kriterierne vist i Tabel 16-2.

142 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 142 Tabel 16-1 Kriterium Type Positiv Negativ Udbredelse Lokal Regional National International Varighed Kort tid Mellemlang tid Lang tid Omfang Lav Moderat Høj Kriterier for vurdering af ers type, udbredelse, varighed og omfang Beskrivelse Type miljøforandring Fordelagtig miljøforandring Ufordelagtig miljøforandring Geografisk område, der evt. kan blive ramt Kun det sted, hvor aktiviteter direkte relaterede til bygge- og boreaktiviteter kan forekomme Påvirkninger kan forekomme i den centrale del af Nordsøen Påvirkninger kan forekomme i danske have Hele Nordsøen Den tidsperiode, hvor en forventes at forekomme* Mindre end 6 (seks) måneder Mellem 1 (et) og 5 (fem) år Mere end 5 år Påvirkning af miljø- og samfundsmæssige processer Lille af miljø- og samfundsmæssige processer Miljø- og samfundsmæssige processer påvirkes moderat Miljø- og samfundsmæssige processer påvirkes i betydelig grad Tabel 16-2 Kriterier for vurdering af skadevirkning af potentielle konsekvenser af projektet Bedømmelse af skadelighed Positiv Ubetydelig Mindre Sammenhæng med det kriterium for type, udbredelse, varighed og omfang, som beskriver en Det vurderede økologiske eller socioøkonomiske emne eller problem påvirkes ikke Lille omfang med alle kombinationer af andre kriterier. 1) Lille omfang med alle kombinationer af andre kriterier (undtagen varighed i lang tid og national eller international udbredelse) eller Moderat 2) Moderat omfang, med lokal udbredelse og varighed i kort tid. 1) Lille omfang, men national eller international udbredelse og varighed i lang tid; eller Moderat omfang, med alle kombinationer af andre kriterier (undtagen: lokal udbredelse og varighed i kort tid; og national udbredelse og varighed i lang tid Stor 2) Stort omfang, med lokal udbredelse og varighed i kort tid; 1) Moderat omfang, men national eller international udbredelse og varighed i lang tid; eller 1) Stort omfang med alle kombinationer af andre kriterier (undtagen lokal udbredelse og varighed i kort tid) Vurdering af sandsynligheden for en Sandsynligheden for, at en vil forekomme, er blevet vurderet ud fra kriterierne vist i Tabel 16-3.

143 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 143 Tabel 16-3 Kriterier for vurdering af sandsynligheden for er Sandsynlighedskriterium Meget lav Lav Sandsynlig Meget sandsynlig Bestemt Sandsynlighedsgrad for forekomst af Sandsynligheden for, at det vil ske, er meget lav, enten pga. projektets konstruktion eller projektets type, eller pga. af projektområdets karakteristika. Sandsynligheden for, at det vil ske er lav, enten pga. projektets konstruktion eller projektets type, eller pga. af projektområdets karakteristika. Forekomst af er mulig Forekomst af er næsten helt sikker Påvirkning vil bestemt forekomme Risikovurdering Den miljømæssige risiko ved forskellige aktiviteter og hændelser er blevet vurderet med en kombination af skadelighed og sandsynlighed efter diagrammet i Tabel Tabel Kvalitativ risikovurderingsmatrix. Påvirkningens betydning/skadelighed Sandsynlighed Ubetydelig Mindre Moderat Stor Bestemt Ubetydelig risiko Lav risiko Betydelig risiko Høj risiko Meget sandsynlig Ubetydelig risiko Lav risiko Betydelig risiko Høj risiko Sandsynlig Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Lav risiko Betydelig risiko Lav Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Lav risiko Lav risiko Meget lav Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Lav risiko Vurderede aktiviteter og hændelser Påvirkninger fra følgende aktiviteter blev vurderet: Planlagte aktiviteter i byggefasen: Lægning af rørledninger (er er beskrevet i afsnit 9.4)

144 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 144 Udledning af skære- og boremudder (er er beskrevet i afsnit 9.2.2) Andre planlagte udledninger (er er beskrevet i afsnit 9.2.3) Emissioner til luften (er er beskrevet i afsnit 9.3) Støj, forstyrrelser, lys (er er beskrevet i afsnit 9.5 og 9.6) Ikke planlagte hændelser/ulykker i byggefasen: Olie blow-out (er er beskrevet i afsnit 12.1) Planlagte aktiviteter/hændelser i driftsfasen: Platformens tilstedeværelse (er er beskrevet i afsnit 10.4) Udledninger til havet (er er beskrevet i afsnit 10.1) Affaldsgenerering og emission til luften (er er beskrevet i afsnit 10.2 og 10.3) Støj, forstyrrelser, lys (er er beskrevet i afsnit 10.5) Ikke planlagte hændelser/ulykker i driftsfasen: Olie blow-out (er er beskrevet i afsnit 12.1) Brud på rørledninger (er er beskrevet i afsnit 12.2) Vurderede typer af er og problemer Påvirkning fra disse aktiviteter/ hændelser er blevet vurderet med hensyn til: Luftkvalitet Vandkvalitet - plankton Bunddyr Fisk Havpattedyr Fugle Natura 2000-områder Kyst økosystemer og Samfundsøkonomi Resultater Resultaterne af risikovurderingen er sammenfattede i Tabel 16-5 og vurderingsmatricer for hver aktivitet/hændelser med vurderingens detaljer er vist i Tabel 16-6 til Tabel Planlagte normale aktiviteter Miljørisiciene ved planlagte aktiviteter er generelt "ubetydelige" for miljøaspekter, der kan blive påvirkede. Risiko for af bunddyr pga. skære- og boremudder er dog blevet vurderet som "lav" Ikke planlagte hændelser eller ulykker Miljørisici ved blow-out eller brud på rørledninger er blevet vurderet som lav.

145 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET - RAVN FELTET 145 Tabel 16-5 Sammenfatning af miljørisici ved forskellige aktiviteter eller handlinger Aktiviteter/hændelser, som forårsager Miljøområder erne Luftkvalitet Vandkvalitet - plankton Bunddyr Fisk Hav- Pattedyr Fugle Natura 2000 område Kyst økosystemer Samfundsøk onomi Planlagte aktiviteter i byggefasen: Udledning af faste stoffer med skære- og risiko Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig risiko risiko risiko risiko boremudder risiko risiko risiko risiko Udledning af borerelaterede kemikalier risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko risiko risiko risiko risiko risiko risiko Andre planlagte udledninger risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko risiko risiko risiko risiko risiko risiko Emission til luften Ubetydelig risiko risiko risiko risiko risiko risiko risiko risiko risiko Lægning af rørledning risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko risiko risiko Ubetydelig risiko risiko Ubetydelig risiko Støj, forstyrrelser, lys risiko risiko risiko Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig risiko risiko risiko risiko risiko risiko Planlagte aktiviteter i driftsfasen Tilstedeværelse af platform risiko risiko risiko Positiv effekt risiko Positiv effekt risiko risiko Ubetydelig risiko Forstyrrelse, lys risiko risiko risiko risiko risiko Ubetydelig risiko risiko risiko risiko Ikke planlagte hændelser/ulykker Olie blow-out Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Brud på rørledning Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Ubetydelig risiko Project documents/eia report/vvm dansk oversættelse/dansk oversaettelse EIA_Ravn_hvid_Final.docx

146 146 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Tabel 16-6 Effekt af udledning af faste stoffer med skære- og boremudder i byggefasen Miljøaspekt Udbredelse Varighed Omfang Påvirkningens skadelighed Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet risiko Vandkvalitet - plankton Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget sandsynlig Ubetydelig risiko Bunddyr Lokalt Kort til mellemlang tid Lav Ubetydelig Bestemt Ubetydelig risiko Fisk Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget sandsynlig Ubetydelig risiko Havpattedyr Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Fugle risiko Natura område risiko Kyst økosystemer risiko Samfundsøkonomi risiko

147 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 147 Tabel 16-7 Effekt af udledning af borerelaterede kemikalier i konstruktionsfasen Miljøaspekt Udbredelse Varighed Omfang Påvirkningens skadelighed Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet risiko Vandkvalitet - plankton Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget sandsynlig Ubetydelig risiko Bunddyr risiko Fisk Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget sandsynlig Ubetydelig risiko Havpattedyr risiko Fugle risiko Natura område risiko Kyst økosystemer risiko Samfundsøkonomi risiko

148 148 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Tabel 16-8 Effekt af andre planlagte udledninger i konstruktionsfasen Miljøaspekt Udbredelse Varighed Omfang Påvirkningens skadelighed Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet risiko Vandkvalitet - plankton Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Sandsynlig Ubetydelig risiko Bunddyr risiko Fisk Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Sandsynlig Ubetydelig risiko Havpattedyr risiko Fugle risiko Natura område risiko Kyst økosystemer risiko Samfundsøkonomi risiko

149 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 149 Tabel 16-9 Effekt af emissioner til luften i konstruktionsfasen. Miljøaspekt Udbredelse Varighed Omfang Påvirkningens skadelighed Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Bestemt Ubetydelig risiko Vandkvalitet - plankton risiko Bunddyr risiko Fisk risiko Havpattedyr risiko Fugle risiko Natura område risiko Kyst økosystemer risiko Samfundsøkonomi risiko

150 150 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Tabel Effekt af lægning af rørledninger Miljøaspekt Udbredelse Varighed Omfang Påvirkningens skadelighed Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet risiko Vandkvalitet - plankton Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget sandsynlig Ubetydelig risiko Bunddyr Lokalt Mellemlang tid Lav Ubetydelig Bestemt Ubetydelig risiko Fisk Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget sandsynlig Ubetydelig risiko Havpattedyr risiko Fugle risiko Natura område Lokalt Mellemlang tid Lav Ubetydelig Bestemt Ubetydelig risiko Kyst økosystemer risiko Samfundsøkonomi Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Lav Ubetydelig risiko

151 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 151 Tabel Effekt af støj, forstyrrelse og lys i byggefasen Miljøaspekt Udbredelse Varighed Omfang Påvirkningens skadelighed Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet risiko Vandkvalitet - plankton risiko Bunddyr risiko Fisk Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Sandsynlig Ubetydelig risiko Havpattedyr Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Sandsynlig Ubetydelig risiko Fugle Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Sandsynlig Ubetydelig risiko Natura område Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Sandsynlig Ubetydelig risiko Kyst økosystemer risiko Samfundsøkonomi risiko

152 152 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Tabel Effekt af platformens tilstedeværelse Miljøaspekt Udbredelse Varighed Omfang Påvirkningens skadelighed Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet risiko Vandkvalitet - plankton risiko Bunddyr risiko Fisk Positiv effekt - Positiv effekt Havpattedyr risiko Fugle Positiv effekt - Positiv effekt Natura område risiko Kyst økosystemer risiko Samfundsøkonomi Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Sandsynlig Ubetydelig risiko

153 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 153 Tabel Effekt af forstyrrelse/lys i driftsfasen Miljøaspekt Udbredelse Varighed Omfang Påvirkningens skadelighed Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet risiko Vandkvalitet - plankton risiko Bunddyr risiko Fisk risiko Havpattedyr risiko Fugle Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Lav Ubetydelig risiko Natura område risiko Kyst økosystemer risiko Samfundsøkonomi risiko

154 154 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Tabel Effekt af olie blow-out Miljøaspekt Udbredelse betydning Varighed Omfang Påvirkningens Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Vandkvalitet - plankton Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Bunddyr Nationale Mellemlang tid Moderat Moderat Meget lav Ubetydelig risiko Fisk Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Havpattedyr Nationale Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Fugle Nationale Mellemlang tid Moderat Moderat Meget lav Ubetydelig risiko Natura områder Internation al Mellemlang tid Moderat Moderat Meget lav Ubetydelig risiko Kyst økosystemer Nationale Mellemlang tid Moderat Moderat Meget lav Ubetydelig risiko Samfundsøkonomi Nationale Mellemlang tid Moderat Moderat Meget lav Ubetydelig risiko

155 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 155 Tabel Effekt af brud på rørledning Miljøaspekt Udbredelse betydning Varighed Omfang Påvirkningens Sandsynlighed Miljørisiko Luftkvalitet risiko Vandkvalitet - plankton Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Bunddyr Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Fisk Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Havpattedyr Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Fugle Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Natura områder Lokalt Kort tid Lav Ubetydelig Meget lav Ubetydelig risiko Kyst økosystemer risiko Samfundsøkonomi risiko

156 156 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 17 Afværgeforanstaltninger 17.1 Miljøledelse Dette afsnit beskriver, hvordan de afværgeforanstaltninger, som foreslås i denne VVM, vil blive indarbejdet og ført videre i sammenhæng med WINZ HSE ledelsessystemet. For at overholde de forpligtelser, der er formulerede i HSE politikken, beskrevet i afsnit3.3, anser WINZ et proaktivt HSE ledelsessystem for at være uundværligt. Mennesker og organisationer, der arbejder for WINZ, skal til enhver tid udføre deres arbejde med ansvarlig hensyntagen til sundhed, sikkerhed og miljømæssige aspekter. HSE ledelsessystemet er en integreret del af det overordnede ledelsessystem. Det er nedfældet i politikker, procedurer, standarder og arbejdsinstruktioner. Dets overordnede formål er at forebygge, at WINZ aktiviteter ikke udsætter miljøet, ejendom eller virksomhedens ry for nogen risiko. Systemet: Sikrer overholdelse af lovgivningsmæssige krav og med forpligtelser i forhold til miljø- og energiaftaler. Sikrer overholdelse af moderselskabets standarder. Muliggør et niveau for HSE præstationer, som lever op til det Internationale Sikkerhedsvurderingssystem (ISRS) og kravene i ISO og OHSAS Sikrer løbende forbedring af HSE præstationer Sørger for gennemsigtighed for alle interessenter i forhold til hvad der er blevet gjort, af hvem, hvornår og hvordan, ofte med hensyn til HSE spørgsmål. HSE ledelsessystemet gælder for alle aktiviteter, som udføres af WINZ, fx seismiske aktiviteter, boring, opbygning, produktion, vedligeholdelse,

157 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 157 dekommissionering og alle produktionsanlæg og andre anlæg, såsom rørledninger og kontorer. HSE systemet giver en struktureret ledelsestilgang til styring af krav og præstationer på miljøområdet. Som de fleste moderne systemer er WINZ baseret på Deming cirklen, som er grundlaget for ISO 9001 og ISO standarderne. Deming cirklen (Figur 17 1) består af følgende fire trin: 1) Plan: Identifikation af risici og regulativer; sikring af at den nødvendige planlægning bliver udført, og at der er (tekniske/ organisatoriske) foranstaltninger på plads til kontrol med risici og er. 2) Handling: Implementering af de planlagte aktiviteter. 3) Kontrol: Overvågning af om aktiviteterne udføres efter planen og at de valgte foranstaltninger er tilstrækkelige. 4) Aktivitet: Udføre korrigerende og præventive handlinger, hvis det er nødvendigt. Figur 17 1 Deming cirklen Kravene til hvad der skal gøres og hvordan, findes i systemdokumenterne. Systemdokumenter kan opdeles i tre niveauer, som vist i pyramiden i Figur Det højeste niveau er virksomhedens HSE politik, som er fastsat af den administrerende direktør. På det næste niveau findes de HSE krav, som skal overholdes af systemet, og kan findes i generelle vendinger i ledelsesstandarderne. Pyramidens bund udgøres af procedurer og arbejdsinstruktioner, som dækker emner som: Reaktion ved nødstilfælde Rapportering og analyse af hændelser Kommunikation

158 158 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Overvågning og måling Arbejdstilladelse Inspektioner og revisioner Instruktioner til kritiske driftsopgaver Instruktioner til prøvetagning og analyse af olieindholdet i udenbords vand. Figur 17-2 Niveauer for HSE systemdokumenter 17.2 BAT/BEP Bedste tilgængelige teknologi (BAT) og bedste miljøpraksis (BEP) principper vil blive overholdt i bygge- og driftsfaserne ved udviklingen af Ravn-feltet Projektspecifik miljøledelse En projektspecifik HSE plan vil blive udviklet til Ravn udviklingen, som vil definere hvordan WINZ vil styre HSE risici og aktiviteter. Planen vil: Definere og beskrive HSE målsætninger for projektet Opliste alle HSE krav (herunder eventuelle tilladelsesbetingelser) Definere HSE roller og ansvarsområder (herunder organogram) Beskrive HSE nøglehandlinger Levere en overvågningsmekanisme, som sikrer, at HSE kravene bliver opfyldt Levere projektrapporteringskrav Levere et måleværktøj til HSE ledelse.

159 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 159 Virksomhedens nødprocedurer er på plads ved hjælp af HSE ledelsessystemet, og områdespecifikke nød- og spildstyringsplaner vil blive udviklet. Entreprenørernes personales kompetencer og entreprenørens metoder til at finde kompetent arbejdskraft til WINZ projekter vil blive identificeret i HSE planen, vurderet ved udvælgelse af underleverandør og overvåget i kontraktperioden. Driftskontrol for projektgennemførelse og for anlæg i drift etableres og vedligeholdes i princippet af entreprenørerne med anvendelse af egne detaljerede driftsprocedurer, som er relevante med hensyn til kontrol med mulige miljøer. WINZ overvåger og vurderer aktivt entreprenørernes kontrolprocedurer og implementering af disse. For eksempel gennemgås entreprenørens redegørelse for forslag til metoder, programmer og ressourcer ved udvælgelse af entreprenør (udbud) og alle planer, procedurer og standarder for driftskontrol gennemgås og skal godkendes af WINZ. Ledelsessystemets ydeevne og egnethed vil blive bedømt gennem en proces med selvvurdering, af WINZ HSE ledelsesteamet, og uafhængig verificering ved hjælp af interne og uafhængige auditeringer og bedømmelser. Vurderinger, resultater og anbefalinger vi udgøre grundlaget for kontinuerlige forbedringer af alle WINZ ledelsessystemer og virksomhedsprocesser Støj Nedramning af skørtestolper og lederør vil generere undervandsstøj. For at nedbringe de er, der er beskrevet i kapitel 9, vil det støjgenerende arbejde blive sat i gang med brug af soft start-procedurer, som er beskrevet af DCE (DMU 2011) Forebyggelses- og afværgeplaner Forebyggelse af oliespild Hvor vigtigt det er for WINZ at forebygge spild, er formuleret i WINZ HSE politik, hvor der erklæres "Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå af miljøet, skader på materiellets funktionsdygtighed og skader på virksomhedens og tredjeparters ejendom. Installationernes funktionsdygtighed på ENSCO 121 garanteres gennem afprøvninger efter byggefasen og arbejde i henhold til procedurerne i hele boreprocessen (herunder forberedelse og afslutning). Ved boreprocessen gælder ENSCO procedurerne. Vigtige procedurer til forebyggelse af oliespild er: Arbejdstilladelsesproceduren. Arbejdstilladelsesproceduren overvåger, at ikke-standard aktiviteter evalueres og forberedes før udførelse.

160 160 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET MoC proceduren. MoC proceduren overvåger, at ændringer af installationen ikke kan foretages uden at tænke over og undersøge konsekvenserne. Nødprocedurer. Nødprocedurerne beskriver, hvordan de ansatte skal handle ved en uforudset hændelse. Hændelserne omfatter spild af olie/kemikalier til havet. Oliebaseret mudder (OBM) proceduren. OMB proceduren skal bruges på alle ENSCO rigger, som arbejder for WINZ, og beskriver hvordan riggen skal forberedes til arbejde med OBM, hvordan OBM bruges i boreprocessen, hvordan OBM transporteres til og fra skibe, og hvad der skal gøres i tilfælde af et spild (i overensstemmelse med WINZ procedurerne). Handlingsplan ved nødstilfælde De handlinger, der skal foretages efter et olie- eller kemikalie spild til havet under boring af Ravn-brøndene, er beskrevet i Olie & kemikaliespild beredskabsplanen (HSE-09-PO33). Denne plan beskriver handlinger i forbindelse med 3 mængder af spild (Tiers). Planen beskriver handlinger for både offshore bore entreprenøren og WINZ organisationen på land. Wintershall virksomhedsrepræsentanten om bord på boreriggen vil kontakte WINZ kontaktpersonen på stedet, som igen vil kontakte HSE lederen, og i tilfælde af niveau (tier) 2 eller niveau 3, nødberedskabskoordinatoren. Så snart kontaktpersonen på stedet har informeret nødberedskabskoordinatoren, gælder WINZ handlingsplanen ved nødstilfælde (HSE-09-P001). Nødproceduren beskriver, hvem der er involveret i opfølgningen på en ulykke/hændelse, og hvilke opgaver der skal udføres. I tilfælde af et olie- eller kemikaliespild vil der blive indkaldt assistance fra "Oliespild respons limited" (OSRL). Strategi i tilfælde af et oliespild Handlingerne ved stop af et (kontinuerligt) spild foretages af boreentreprenørens OIM. Denne OIM vil blive understøttet af riglederen fra boreentreprenøren på land. Spildets miljøeffekter bekæmpes af WINZ organisationen på land ifølge olie- og kemikaliespild nødplanen og nødberedskabsproceduren. Håndtering af kemikalier For alle kemikalier, der bruges på Ravn, vil der blive ansøget om tilladelse hos Miljøstyrelsen. Valg af borekemikalier afhænger hovedsageligt af de krav, reservoiret stiller og valg af leverandør. I overensstemmelse med lovgivningen angående nul-udledning af røde produkter, har WINZ modtaget kemikalieprogrammet for Ravn og har substitueret nogle røde produkter med gule eller grønne. Desuden vil de uundgåelige røde produkter blive opsamlet og transporteret tilbage på land, fx kemikalier i forbindelse med OMB og coatet proppant til frakturering.

161 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 161 Basisvæsker, både WBM og OBM, blandes normalt på forhånd på land hos leverandøren af kemikalier og transporteres med skib til lokaliteten i lukkede tanke. De kemikalier, der skal tilsættes på et senere stadie, transporteres også med skib i lukkede tanke eller sække. Sækkene med kemikalier håndteres om bord via et helt lukket system. Frac kemikalier transporteres af frac skibet og blandes på stedet i et lukket system. Der foregår ingen manuel blanding. I henhold til Reach er WINZ distributør af bore og frac kemikalier. Borefirmaet og frac firmaet er slutbrugere. WINZ vil påtage sig sit ansvar for at levere alle opdaterede MSDS for de kemikalier, som bruges af begge slutbrugere. I denne forstand er WINZ i overensstemmelse med Reach. Procedure for rapportering og lærerige erfaringer i tilfælde af hændelser og næstenulykker Rapportering af ulykker og hændelser indenfor WINZ sker via hændelsesrapporteringsproceduren (HSE-10-P001). I henhold til denne procedure skal alle ulykker og hændelser, herunder ulykker og hændelser på borerigger, rapporteres til den direkte driftsleder, som rapporterer ulykken/hændelsen til HSE afdelingen. Når den potentielle konsekvens af ulykken/hændelsen er alvorlig, vil HSE afdelingen omgående foretage en undersøgelse i henhold til hændelsesundersøgelses-proceduren (HSE-10-P002). Når den potentielle konsekvens af ulykken/hændelsen er inden for det, der kan tolereres, vil den blive diskuteret på hændelsesarbejdsgruppe (ITF) mødet hver fjortende dag. Ved ITF mødet vil ledelsen for de forskellige discipliner diskutere ulykkerne/hændelserne og foretage korrigerende handlinger for at forhindre gentagelser. Afhængigt af type af ulykke/hændelse rapporterer HSE afdelingen hændelsen til Winthershall hovedkvarteret og/eller myndighederne. De ulykker/hændelser, som skal rapporteres til de danske myndigheder, er også beskrevet i hændelsesrapporteringsproceduren (HSE-10-P001). De ulykker/hændelser, som vil blive rapporterede, er vist i Tabel 17-1.

162 162 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Tabel 17-1 Ulykker/ hændelser, som skal rapporteres til de danske myndigheder

163 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Datakvalitet og begrænsninger Dette afsnit indeholder en vurdering af kvaliteten af de data, som denne vurdering af er er baseret på Det omgivende miljø Nordsøen er godt kortlagt med hensyn til biologiske og fysiske parametre. Placeringen af Ravn-feltet er tæt på det område, hvor Mærsk Olie har mange platforme, et område som er meget grundigt undersøgt pga. igangværende overvågning. Der er ingen grund til at tro, at de biologiske og fysiske parametre, som bunddyr, sedimentsammensætning etc. ved Ravn-feltet skulle være betydeligt anderledes end de tilstødende områder Plankton Omfang og kombination af planktonarter i Nordsøen er velkendt, ikke mindst pga. en kontinuerlig undersøgelse, som har været i gang i en årrække, hvor skibe udstyret med automatisk prøvetagningsudstyr har taget planktonprøver fra Nordsøområdet Bunddyr Bunddyrene i Nordsøen, herunder faunaen ved Ravn-feltet er velbeskrevet, på grundlag af en ny omfattende undersøgelse af bunddyr fra 2010, som dækker hele Nordsøen Fisk Data om fordeling af fisk i Norsøen er veldokumenterede. ICES har fremstillet en elektronisk atlas baseret på den internationale bundtrawl-undersøgelse - IBTS. ICES dataportal er koblet til DATRAS, så de generede kort er altid baserede på nyeste tilgængelige data. Nye data om fiskeudklækningsområder er tilgængelige fra "arbejdsgruppen angående undersøgelse af Nordsøtorsk og rødspætteæg i Nordsøen (WGWGGS),

164 164 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET som indsamler data om æg og larver for et stort antal arter i Nordsøen. Desuden er der tilgængelige data om forekomsten af fisk og fiskeæg omkring Mærsk-platforme i den centrale Nordsø Fugle Beskrivelsen af fordelingen af havfugle i Nordsøen er baseret på en lang række rapporter og data, herunder bl.a. data fra OBIS-havkort (2013) en database, som er tilgængelig online, med havfugle data med JNCC (Joint Nature Conservation Committee) i Storbritannien som vært. Adskillige nordvesteuropæiske organisationer har bidraget med data til denne database ved hjælp af standardiserede metoder til fugletælling, primært fra skibe Havpattedyr Data om beskrivelse af fordelingen af havpattedyr i Nordsøen anses for at være fyldestgørende til en VVM. I de senere år er der foretaget et stort antal undersøgelser af fordelingen af især sæler og marsvin i Nordsøen i forbindelse med udarbejdelse af VVM for offshore vindmølleparker, samt generelle undersøgelser af fordelingen Miljøvurdering af planlagte udledninger Vurderingen af planlagte udledninger er baseret på konceptet og konstruktionen af udviklingen af Ravn-feltet, kombineret med erfaringer fra andre projekter i Nordsøen. Mængderne og typer af kemikalier, der skal bruges, er blevet vurderet på basis af tidligere erfaringer og information fra kemikalieleverandører. Vurdering af en fra udledning af kemikalier er baseret på de økotoksikologiske oplysninger i HOCNF dokumenterne i sammenhæng med de specifikke kemikalier. Disse data er blevet brugt ved modelleringen af er, med en spredningsmodel, som tager højde for betingelserne i Nordsøen. Vurderingen af udledning af skæremidler og OBM til bunddyrene er baseret på erfaring fra mange års overvågning af disse er, som er rapporteret i litteraturen. Emissionerne er blevet kvantificerede på basis af den forventede boreproces. Hvis det usandsynlige skulle hænde, at en brøndtest vil blive nødvendig, vil der forekomme flaring i en kort periode Miljøvurdering af udledninger ved uheld Den model for oliespild, som er udarbejdet specielt til Ravn-feltet, er baseret på helt ny information fra hydrauliske modeller og vindarkiver, som er stillet til rådighed af "Det Norske Meteorologiske Institutt". Modellen for oliespild er

165 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 165 baseret på olie med samme fysiske parametre som olien fra Ravn-feltet. Den anvendte OSCAR model anses for at være pålidelig og har været brugt i mange år Miljøvurdering af lægning af rørledning Der er mange tilgængelige undersøgelser af miljøer fra lægning af rørledninger Miljøvurdering af støj og lysemissioner Støj af havpattedyr fra nedramning og skibe er veldokumenteret. Dette gælder også for lys af fugle Socioøkonomisk vurdering Det socioøkonomiske vurderet er baseret på helt ny information om fiskeri fra NaturErhvervstyrelsen Kumulative effekter Vurdering af kumulative effekter er baseret på meget ny litteratur: Den strategiske miljøvurdering for projektregionen, udført i 2012 (Energistyrelsen 2012) og den tekniske rapport fra DCE om menneskelig anvendelse, pres og er i den østlige del af Nordsøen (Andersen et al., 2013).

166 166 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 19 Referencer Agenda Temarapport 7. Virkninger for fiskeri og akvakultur. Petroleumsvirksomheten mellom 58 o N og 62 o N. Rapport til Saga, BP, Shell, Amoco, Mobil, Hydro, Conoco, Phillips og Statoil. Anon (1985). Oil in the sea. Inputs, fates and effects. National Academy Press, Washington D.C Ayers, R. C. Jr, T.C. Sauer Jr, D. O. Steubner and R. P. Meek (1980). An environmental study to assess the effect of drilling fluids on water quality parameters during high rate, high volume discharges to the ocean. In: Symposium Research on Environmental Fate and Effects of Drilling Fluids and Cuttings Jan 21-24, Lake Buena Vista FL. Vol. 1 pp (Referred in UNEP 1985). Baptist, H.J.M., Ecosysteemdoelen Noordzee: Vogels. OS/RIKZ Report x. RIKZ, Middelburg. Basque Research (2009, April 3). Prestige Oil Spill Caused Changes In Cell Structure Of Mussels. ScienceDaily. Retrieved March 23, 2010 Beaugrand, G., Reid, P. C., Ibanez, F., Lindley, J. A., and Edwards, M. (2002.). Reorganization of North Atlantic Marine Copepod Biodiversity and Climate. Science, 296: Beaugrand, G., Brander, K. M., Lindley, J. A., Souissi, S., and Reid, P. C. (2003). Plankton effect on cod recruitment in the North Sea. Nature, 426: BirdLlife International Important Bird Areas. Downloaded ( BOMEL (2001). Bird guano accumulations and their effect on offshore helicopter operations Prepared by BOMEL Ltd/John Burt Associates Ltd on behalf of BOMEL Consortium for the Health and Safety Executive. Bothner, M.H. R.R. Rendings, E. Campbell, M.W. Doughten, C.M. Parmenter, C.H. O`Dell, G.P. DiLsio, R.G. Johnson, J.R. Gillison and N. Rait (1986). The

167 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 167 Georges Bank Monitoring Program 1985; Analysis of trace metals in bottom sediments during the third year of monitoring U.S. Geological Survey Circular 988. Department of the Interior, prepared in cooperation with the U.S. Minerals Management Service. 59 pp Brander K. (1994) Spawning and life history information for North Atlantic cod stocks. International Council for the Exploration of the Sea, Rapport des Rescherches Collectives, Bromley P.J. (2000). Growth, sexual maturation and spawning in Central North Sea plaice (Plaeuronectes platessa L.) and the generation of maturity ogives from commerciasl catch data. Journal of Sea Research 44: Brown E.D. and M.G. Carls (1998). Pacific Herring (Clupea pallasi) Restoration? note book. Exxon Valdez Oil Spill Trustee Council. September Burger A.E. (1993). Estimating the mortality of seabirds following oil spills: Effects of spill volume. Marine Pollution Bulletin Vol. 26, Callaway R., J Alsvåg, I. de Boois, J Cotter, A. Ford, H. Hinz, S. Jennings, I. Kröncke, J. Lancaster, G. Piet, P. Prince and S. Ehrich (2002). Diversity and community structure of epibenthic invertebrates and fish in the North Sea. ICES Journal of Marine Science 59: , Chapman, P.M, E.A. Power, R.N. Dexter and H.B. Andersen (1991). Evaluation of effects associated with an oil platform, using the sediment quality triad. Environ. Toxicol. Chem. 10: Christopher J. B. Martin & Christopher G. Lowe (2010) Assemblage Structure of Fish at Offshore Petroleum Platforms on the San Pedro Shelf of Southern California, Marine and Coastal Fisheries: Dynamics, Management, and Ecosystem Science, 2:1, COWI (2014). Ship traffic. Technical Sub Report 1. BE AWARE. Bonn Agreement, Accord de Bonn. COWI/DHI Joint Venture (2001). The Great Belt Link. The monitoring programme Report to Storebælt. Sund og Bælt. CSA (Continental Shelf Associates, Inc.)(1989).Fate and effect of drilling fluid and cutting discharges in shallow, nearshore waters. American Petroleum Institute Washington DC. 129 pp. Cushing D.H. (1990). Hydrograpic containment of a spawning group of plaice in the southern Bight of the North Sea. Mar.Ecol.Prog.Ser Vol 58: Daan N., P.J. Bromley, J.R.G. Hislop and N.A. Nielsen (1990). Ecology of North Sea Fish. Netherlands Journal of Sea Research 26 (2-4):

168 168 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Daan R. & M. Mulder (1993). A study on possible environmental effects of a WBM cutting discharge in the North Sea, one year after termination of drilling. Andersen, J.H. & Stock, A. (eds.), Mannerla, M., Heinänen, S. & M. Vinther, M Human uses, pressures and impacts in the eastern North Sea. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy. 136 pp. Technical Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 18. Dauvin J.C. (1998). The fine sand Abra alba community of the Bay of Moriax twenty years after the Amoco cadiz oil spill. Mar. Poll. Bull. 36 pp Deda P, Elbertzhage I. and M. Klussamnn (2006). Light pollution and the impacts on biodiversity species and their habitats. DMU (2011). Recommendation of best practise. DHI (2008): Analyses and assessment of biological and chemical monitoring data from offshore platforms in the Danish sector of the North Sea in DNV (2007). Oljeindustriens Landsforening. Metode for miljørettet risikoanalyse (MIRA) revisjon april DONG E&P A/S (2011): Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for Hejrefeltet udbygning og produktion, DONG Energy (2006): Walney Offshore Windfarm Environmental statement marts DONG Energy, Vattenfall, The Danish Energy Authority and The Danish Forest and Nature Agency (2006).Danish Offshore Wind Key Environmental Issues. November 2006 DONG (2004). Registration of Fish Stocks, Eggs and Larvae around the Siri Platform. Durako et. al. (1993). Assessment of the toxicity of Kuwait Crude oil on the photosynthesis and respiration of sea-grasses of the Northern Gulf. Mar. Poll. Bull. Vol. 27, pp Dyrynda (1996). An appraisal of the early impacts of the "Sea Empress" oil spill on shore ecology within south-west Wales. Ellis J.R., S.P.Milligan, L. Readdy, N. Taylor and M.J. Brown (2012). Spawning and nursery grounds of selected fish species in UK waters. Sci. Ser.Tech.Rep.Cefas Lowestoft pp. Energistyrelsen Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15 Ø i den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og udbud af tilladelser til injektion af CO2 i eksisterende felter med henblik på EOR.

169 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 169 DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Miljoe/SMV/Documents/Miljøvurderin g_olie_gas_udbud_dk.pdf Engell-Sørensen K & P.H. Skyt (2000). Evaluation of the effect of sediment spill from Offshore Wind Farm Construction on Marine Fish. SEAS Doc. no rev1. ERT (2006). First Strategic Environmental Assessment for Oil and Gas Activity in Ireland s offshore Atlantic waters: IOSEA1 Slyne, Ennis and Donegal Basins. Environmental report. Final IOSEA Petroleum Affairs Division. Estrella B.T (2004). HubLine Impact Assessment, Mitigation and Restoration. Annual Progress Report of the Massachusetts Division of Marine Fisheries to the Executive Office of Environmental Affairs. Exxon Valdez Oil Spill Trustee Council (1994). Final Environmental Impact Statement for the Exxon Valdez Oil Spill Restoration Plan. Anchorage, Ala.: The Council, Exxon Valdez Oil Spill Trustee Council (2009) Status Report. Fabi G., F. Grati, A. Lucchetti og L. Trovarelli (2002). Evolution of the fish assemblages around a gas platform in the northern Adriatic Sea. ICES Journal of Marine Science. Vol. 59, Supplement 1, October 2002 pp. S309-S315. Fabi G., F. Grati, A. Lucchetti and L. Trovarelli (2002). Evolution of the fish assemblages around a gas platform in the northern Adriatic Sea. ICES Journal of Marine Science. Vol. 59, Supplement 1, October 2002 pp. S309-S315. Falk K og S. Brøgger Jensen (1995). Fuglene i internationale beskyttelsesområder i Danmark. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Falk-Petersen I.B & E. Kjørsvik (1987). Acute toxicity tests of the effectys of oils and dispersants on marine fish embryos and larvae-a review. Sarsia. Falk Petersen I. B., L.J. Sætre & S. Lønning (1982). Toxic effects of naphthalene and methylnaphtahlene on marine plankton organisms. Sarsia 67: Fox C.J., M. Taylor, M. Dickey-Collas, P. Fossum, G. Kraus, N. Rohlf, P. Munk, C. J. G. van Damme, L.J. Bolle, D.L. Maxwell and P.J. Wright (2008) Mapping the spawning grounds of North Sea cod (Gadus morhua) by direct and indirect means Proc. R. Soc Friends of Scotland (2003). Wait, there's more. January Freon P., F. Gerlotto and O.A. Misund (1993). Consequences of fish behavior for stock assessment. ICES mar. Sci. Symp, 196:

170 170 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Gilmore, R.B. C.A. Menzie, G. M. Mariani, D.R. Levin, R. C. Ayers & T.C. Sauer (1985). Effects of exploratory- drilling discharges on the benthos. In: I.W. Duedall, D.R. Kester, P Kilho Park B. H. Ketchum. Wastes in the ocean. Vol 4. Energy wastes in the Ocean. J. Wiley & Sons New York ( Referred in Daan and Mulder 1993). Grant A. and A.D. and Briggs (2002). Toxicity of sediments from around a North Sea oil platform: are metals or hydrocarbons responsible for ecological impacts. Mar. Environ. Res. 53 (1): Hammond, P.S & K. Macleod (2006). Progress report on the SCANS-II project. Paper prepared for ASCOBANS Advisory Committee, Finland, April 2006, 6 pp. Hammond et al. (2005). Background Information on Marine Mammals for Strategic Environmental Assessment 6. May Hammond et al. (2004). Background information on marine mammals relevant to Strategic Environmental Assessments 2 and 3. Sea Mammal Research Unit, Gatty Marine Laboratory University of St Andrews. DTI. Hammond et al Abundance of harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters. Journal of Applied Ecology, Volume 39, Issue 2, pages , April Harding D. & J.H. Nichols (1987). Plankton surveys off the north-east coast of England in 1976: and introductory report and summary of results. Directorate of Fisheries Research, Technical Report, 86 55pp. Heath, M.F., Evans, M.I., Hoccom, D.G., Payne, A.J. and Peet, N.B. (eds) (2000) Important Bird Areas in Europe: priority sites for conservation, Vo-lumen 1 Northern Europe, Volume 2 Southern Europe. Cambridge, UK: BirdLife International Heath, M. P. Rankine & L. Cargill (1994). Distribution of cod and haddock eggs in the North Sea in 1992 in relation to oceanographic features and compared with distributions in ICES Marine Science Symposium 198: Henk, J. H.J.L. Heessen & A.D. Rijnsdorp (1989). Investigations on egg production and mortality of cod (Gadus morhua L.) and plaice (Pleuronectes platessa L.) in the southern and eastern North Seas in 1987 and Conseil Rapports et Proces-Verbaux des Reunions, Conseils Permanent International pour lexploration de la Mer 191: Herr H., A.Gilles, M. Scheidat, U.Siebert (2005). Distribution of harbour porpoise (Phocoena phocoena) in the German North Sea in relation to density of sea traffic. ASCOBANS. 12th Advisory Committee Meeting Document AC12/Doc.8(P). Brest, France, April 2005 Dist. 18 March Hunter, E, J.D. Metcalfe and J.D. Reynolds (2003). Migration route and spawning area fidelity by North Sea Plaice. Proc. R. Soc. London B 270,

171 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 171 Hyland J.D. Hardin, M. Steinhauer, D. Coats, R. Green and J. Neff (1994). Environmental impact of offshore oil development on the outer continental shelf and slope off Point Arguello California. Mar. Environ. Res 37: ICES (2013). ICES- Fish Map. ICES (2010). Report of the Working group on North Sea Cod and Plaice Egg Surveys in the North Sea (WGEGGS) 9-11 November ICES Headquarters, Copenhagen ICES CM 2010/SSGESST: pp. ICES (2009). Report of the Working Group on Mackerel and Horse Mackerel Egg Surveys (WGMEGS) April, Hamburg Germany. ICES CM 2009/LRC:09.107pp ICES (2007a). Report of the International Bottom Trawl Survey Working Group (IBTSWG) March ICES IBTSWG Report 2007 ICES Resource Management Committee ICES CM 2007/RMC:05 Ref. ACFM. ICES (2007b). Results of the spring 2004 North Sea ichtyoplankton surveys ICES Cooperative Research Report No pp ICES (2005). Report from the Planning group on North 'sea Cod and Plaice Egg surveys in the North Sea (PGEGGS) May 2005 Lowestoft UK. ICES CM 2005/G:11 85 pp IPIECA (2000). Biological impacts of oil pollution. Sedimentary shores. IPIECA Report Series Volume 9. IPIECA Sensitivity mapping for oil spill response. IMO/IPIECA Report Series Volume 1. ITOPF (2002). Fate of Marine Oil Spills. Technical Information Paper No Johns D.G., P.C. Reid (2001). An overview of plankton ecology in the North Sea. Strategic Environmental Assessment-SEA 2 Technical Report 005-Plankton. Sir Alister Hardy Foundation for Oceanic Science. Johnston D.W. & D.J. Wildish (1981). Avoidance of dredge spoils by herring (Clupea harengus). Bull. Environ. Contam Toxicol 26: Joint Nature Conservation Committee (2010). Statutory nature conservation agency protocol for minimising the risk of injury to marine mammals from piling noise. Report from JNCC. Jones P.H, J. -Y. Monnatb, C. J. Cadburya and T. J. Stowea (1978) Birds oiled during the Amoco Cadiz incident An interim report Marine Pollution Bulletin Volume 9, Issue 11, November 1978, Pages

172 172 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Jørgensen T., S. Løkkeborg og A.V. Soldal (2002). Residence of fish in the vicinity of a decommissioned oil platform in the North Sea. ICES Journal of Marine Science. Vol 59, Supplement 1, October 2002, pp S288-S293. Kennington K. & W. Ll Rowlands (2004). SEA area 6 Technical Report-Plankton Ecology of the Irish Sea. The University of Liverpool. dti. Khalaf G, K. Nakhlé, M. Abboud-Abi Saab, J. Tronczynski1, R. Mouawad et M. Fakhri (2006). Preliminary results of the opil spill impact on Lebanese water. Lebanese Science Journal, Vol. 7, No. 2, Kingston, P.F at al. (1995) The impact of the Braer oil spill on the macrobenthic infauna of the sediments off the Shetland Islands. Marine pollution bulletin 1995, vol. 30, no7, pp Kingston P.F. et al. (1997). Studies on the response of intertidal and subtidal marine benthic communities to the Braer oil spill. In: The impacts of an oil spill in turbulent waters: The Braer. Proceedings of a Symposium held at the Royal Society of Edinburgh 7-8. September Eds J.M. Davies and G. Topping. The Stationary Office. Kinze C. C. (2007). Hvaler s In: Dansk Pattedyr Atlas,Baagøe, H.J. & T. S. Jensen (red.) (2007) Gyldendal, København, 392 pp. Kiørboe T og F. Møhlenberg (1982). Sletter havet sporene. En biologisk undersøgelse af miljøer ved sand-og ralsugning. Miljøministeriet. Fredningsstyrelsen. Knijn R.J. T.W. Boon, H.J.L. Heessen and J.R.G. Hislop (1993). Atlas of North Sea Fishes. ICES cooperative Research Report No 194. Knutsen H., C. Andrè, P.E. Jorde, M.D. Skogen, E. Thuròczy and N.C. Stenseth (2004). Transport of North Sea cod 'Larvae into the Skagerrak coastal populations. Proc. R. Soc. Lond. B 2004 pp Kühnholt W. W. (1977). The effect of mineral oils on the development of eggs and larvae of marine species. A review and comparison of ewperimental data in regard to damage at se Rapp. P.-v Réun. Cons. int. Explor. Mar 171: Lack, D. (1963), Migration across the southern North Sea studie by radar Part 4 Autumn Ibis, 105: 1 54 Lack D (1960), Migration across thenorth Sea studied by radar Part 2. The spring departure Ibis, 102: Lack, D. (1959), Migration across the North Sea Sstudied by radar Part 1. Survey throughout the year. Ibis, 101: Love, M, S; Saiki, M. K; May, T. W; Yee, J. L (2013). Whole-Body Concentrations of Elements in Three Fish Species from Offshore Oil Platforms and

173 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 173 Natural Areas in the Southern California Bight, USA Bulletin of Marine Science, Volume 89, Number 3, July 2013, pp (18) Love, M. S. and M. M. Nishimoto Completion Of Fish Assemblage Surveys Around Manmade Structures and Natural Reefs off California. BOEM OCS Study Marine Science Institute, University of California, Santa Barbara, California. BOEM Cooperative Agreement No.: M10AC2001. Love. M.S., J. E. Caselle og L. Snook (2000). Fish assemblages around seven platforms in the Santa Barbara Channel area. Fish Bull 98: Løkkeborg, S, O.B. Humborstad, T. Jørgensen og A.V. Soldal (2002). Spatiotemporal variations in gillnet catch rates in the vicinity of North Sea oil platforms. ICES Journal of Marine Science Vol 59, Supplement 1 October 2002 pp S294- S299. McCauley R. (1998). Radiated underwater noise measured from the drilling rig ocean general,, rig tenders Pacific Ariki and Pacific Frontier fishing vessel Reef Venture and natural sources in the Timor Sea, Northern Australia Prepared for: Shell Australia Shell House Melbourne. Project CMST. Report C Centre for Marine Science and Technol. McConnell, B.J., Fedak, M.A., Lowell, B. & Hammond, P.S. (1999): Movements and foraging areas of grey seals in the North Sea. Journal of Applied Ecology 36: pp MMO (2012). Evaluating the distribution, trends and value of inshore and offshore fisheries in England. A report produced for the Marine Management Organization. pp761. MMO Project No: ISBN: Morisaka, T., Shinohara, M., Nakahara, F., & Akamatsu, T. (2005). Effects of ambient noise on the whistles of Indo-Pacific bottlenose dolphin populations. Journal of Mammalogy, 86, Munk P., P.J. Wright & N.J., Pihl (2002).Distribution of the early larval stages of cod, plaice and lesser sandeel across haline fronts in the North Sea. Estuarine and Coastal Marine Science 55: Munk P., P.O. Larsson, D. Danielsen & E. Moksness (1999). Variability of frontal zone formation and distribution of gadoid fish larvae at the shelf break in the northeastern North Sea. Marine Ecology Progress Series 177: Munk P., P.O. Larsson, D. Danielsen & E. Moksness (1995). Larval and small juvenile cod Gadus morhua concentrated in the highly productive areas of a shelf break front. Marine Ecology Progress Series 125: Mærsk Olie og Gas A/S (2009). Kortlægning af havfugle og havpattedyr i Nordsøen Rapport over flytællingsresultater. Oktober DHI for Mærsk Olie og Gas A/S.

174 174 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Mærsk Olie og Gas (2005). Vurdering af Virkningen på Miljøet fra Yderligere Brønde. Juli Mærsk 'Olie og Gas (2003). Registrering af fiskesamfund og fiskeæg omkring Halfdan-Feltet. Nedwell J.R., Edwards B., Turnpenny A.W.H. & Gordon J. (2004). Fish and marine mammal audiograms: A summary of available information. Report ref: 534R0214. Neff J.M. (2010). Fate and effects of water based drilling muds and cuttings in cold water environments. Review prepared for Shell Exploration and Production Company Houston Texas. May 25, Neff (2008). Estimation of bioavailability of metals from drilling mud barite. Integr. Environ. Assess. Mgt. 4(2): Neff J.M. (2005). Composition, environmental fates and biological effects of water based drilling muds and cuttings discharged to the marine environment: A synthesis and Annotated Bibliography. Prepared for Petroleum Environmental Research Forum (PERF) and American Petroleum Institute. Neff J.M, R.J. Breteler and R.S. Carr (1989). Impacts of exploratory drilling for oil and gas on the benthic environment of Georges Bank. Mar. Environ. Res. 27: Nøland S.A., E. Dragsund, S.M. Bakke, S. Nesse, T.R. Nissen-Lie, T. Møskeland (1999). Konsekvensutredning for Habitater på sokkelen. Disponeringsalternativer for rørledninger og Kabler Rapport Nr Olje-og energidepartementet. OBIS-Seamap Downloaded from Oceans inc (2013). Monday April 22, US geological Survey study helps inform rigs-to.reef plans (www. Oceans inc.org). OGP (2010). Blow-out frequencies. Interbational Association of Oil & Gas Producers. OGP Risk Assessment Data Directory Report No March OLF (2008). Metodikk for miljørisiko på fisk ved akutte oljeutslipp. Oljeindustriens Landsforenig. DNV Energy Olsgard F. J.S. Gray (1995). A comprehensive analysis of the effects of offshore oil and gas exploration and production on the benthic communities of the Norwegian continental shelf. Mar Ecol. Prog. Ser Vol. 122: OSPAR (2000) Quality status report 2000, Region II-Greater North Sea OSPAR Comission London.

175 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 175 Philips, C.R. J.R. Payne, J.L. Lambach G.H. Famer and RR.Sims (1987). Georges Bank Monitoring Program: hydrocarbons in bottom sediments and hydrocarbons and trace metals in tissues, Mar. Environ. Res 22: Reid, J.B, P.G.H. Evans & S.P. Northridge (2003). Atlas of Cetacean Distribution in North-West European Waters. Joint Nature Conservation Committee, Peterbourough, 76 pp. Reiss H. et al. (2010). Spatial patterns of infauna, epifauna and demersal fish communities in the North Sea.ICES J.Mar Sci 67 (2) Richardson, W.J. Greene, C.R. Jr., Malme, C.I. Thomson, D.H. (1995). Marine mammals and noise. Academic Press, New York. Rogers S and R Stocks (2001). North Sea Fish and Fisheries. Strategic Environmental Assessment-SEA2. Technical Report 003-Fish and Fisheries. Scarcella G. F. Grati and G. Fabi Temporal and Spatial Variation of the Fish Assemblage Around a Gas Platform in the Northern Adriatic Sea, Italy, Turkish Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 11: (2011) Schaaning M, A. Ruus, T. Bakke, K. Hylland and F. Olsgard (2002). Bioavailability of metals in weight materials for drilling muds. Report SNO Norwegian institute of Water Research (NIVA), Oslo, Norway 36 p Schmidt J.O. C.J.G. Van Damme, C. Röckmann and M. Collas (2010). Recolonisation of spawning grounds in a recovering fish stock: recent changes in North Sea herring. Scientia Marina October Barcelona (Spain). Scholik A.R. & H.Y. Yan (2002). The effect of noise on the auditory sensitivity of the bluegill sunfish, Lepomis macrochirus. Comparative Chemistry and Physiology Part A 133: SEEEC (1998). The Environmental Impacts of the Sea Empress Oil Spill. Final Report of the Sea Empress Environmental Evaluation Committee. The Station-ary Office, London. Serigstad B & G.R. Adoff (1985). Effectcs of oil exposure on oxygen consumption of cod eggs and larvae. Marine Environmental Research 17: Simpson A.C. (1959). The spawning of the plaice (Pleuronectes platessa) in the North Sea. Ministry of Agriculture, Fisheries and Food. Fisheries Investigations Series II, Vol. XXII No 7 111pp. Skov H.,J.Dürinck, M.F. Leopolds & M.L.Tasker (1995). Important Bird Areas in the North Sea--BirdLife International Cambridge. Skov H. J Dürinck, MF Leopolds & ML Tasker (1995). An atlas of seabird distribution in north-west European waters, 326 pages.

176 176 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Soldal A.V., I. Svellingen, T. Jørgensen og S. Løkkeborg (2002). Rigs-to Reefs in the North Sea: Hydrostatic quantification of fish in the vicinity of a "semi-cold" platform. ICES Journal of Marine Science. Vol. 59, Supplement 1, October 2002, pp S281-S287. Southall, B.L., Bowles, A.E., Ellison, W.T., Finneran, J.J., Gentry, R.L., Greene Jr., C.R., Kastak, D., Ketten, D.R., Miller, J.H., Nachtigall, P.E., Richardson, W.J., Thomas, J.A., Tyack, P.L. (2007). Marine mammal noise exposure criteria: initial scientific recommendations. Aquatic Mammals 33, Stanley D.R. og C.A. Wilson (1997). Seasonal and spatial variation in the abundance and size distribution of fishes associated with a petroleum platform in the northern Gulf of Mexico. Can. J. Fish. Aqat. Sci./J. Can Sci. Haliet. Aquat. 54 (5): Steward D.B (2003). Possible Impacts on Overwintering Fish of Trucking Granular Materials Over Lake and River Ice in the Mackenzie Delta Area. Canada/Inuvialuit Fisheries Joint Management Committee Report v+12p. Stone CJ, A Webb, C Barton, N Ratcliffe, TC Reed, ML Tasker, CJ Cam-phuizen & MW Pienkowsky (1995). An atlas of seabird distribution in north-west European waters, 326 pages. Downloaded from #download. Sveegaard S (2011) Harbour porpoise distribution: Methods, ecology and movement in Danish and adjacent waters a review. PhD thesis. Danmarks Miljøundersøgelser Sveegaard S., J.Teilmann, J. Tougaard, R.Dietz, K. N. Mouritsen, G.Desportes & U. Siebert (2011). High-density areas for harbour porpoises (Phocoena phocoena) identified by satellite tracking. Marine Mammal Science 27 (1) : (January 2011). Tasker M.L., P.H. Jones, B.F. Blake, T.J. Dixon & A.W. Wallis (1986). Seabirds associated with oil production platforms in the North Sea. Ringing & Migration, 7:7-14 Teilman, J., R.Dietz, F. Larsen, G. Desportes, B.M. Geertsen, L.W. Andersen, P Aastrup, J. R. Hansen, L. Buholzer (2004). Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande. Faglig rapport fra DMU nr Thomsen F (2009). Assessment of the environmental impact of underwater noise. OSPAR Commission Biodiversity series. Tilseth S., T.S. Solberg & K. Westrheim. Sublethal effects of the Water-Soluble Fraction of ekofisk Crude Oil on the early Larval Stages of Cod (Gadus morhua). Marine Environmental Research 11 (1984) Tougaard S. (2007). Spættet sæl s og gråsæl s In: Dansk Pattedyr Atlas, Baagøe, H.J. & T. S. Jensen (red.) Gyldendal, København, 392 pp.

177 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET 177 Tougaard J, J.Carstensen, M. S. Wisz, M. Jespersen J. Teilmann N. I. Bech and H. Skov (2006). Harbour Porpoises on Horns Reef. Effects of the Horns Reef Wind Farm. Final Report to Vattenfall A/S. NERI Commissioned Report. Roskilde, Denmark, November Tougaard, J. et al. (2003): Satellite tracking of Habour Seals on Horns Reef. Use of the Horns Reef wind farm area and the North Sea. Report to Techwise A/S March Syddansk Universitet. Trannum H. C., Å. Setvik, K. Norling, H.C. Nilsson (2011). Rapid macrofaunal colonization of water-based drill cuttings on different sediments. Mar. Poll. Bull. Vol. 62, Pages UKOOA (1999). Faunal Colonisation of drill cuttings pile based on literature review. UKOOA Drill Cuttings Initiative Research and Development Programme. Activity 2.1. Dames & Moore, NIOZ December UNEP (1985). The impact of water-based drilling mud discharges on the environment UNEP-Industry & Environment Overview Series. Van De Laar F.J.T. (2007). Green light to birds. Investigation into the effect of bird-friendly lightning. NAM Locatie L15-FA-1. December Van Oostenbrugge, H. Batelingsand and F.C. Buisman (2010). Distribution maps for the North Sea fisheries. Lei report Wageningen UR. Varelaa M et al. (2006). The effect of the Prestige oil spill on the plankton of the N NW Spanish coast Marine Pollution Bulletin Volume 53, Pages Weilgart, L.S. A (2007). Brief Review of Known Effects of Noise on Marine Mammals. International Journal of Comparative Psychology, 20(2), Wildish, D.J. & J. Power (1985). Avoidance of suspended sediments by smelt as determined by a new "single fish" behavioral bioassay. Bull. Environ. Contam. Toxicol. 34: Wildish, D.J., A.J. Wilson & H. Akagi (1977). Avoidance by herring of suspended sediments from dredge spoil dumping. ICES Fisheries Improvement Committee, C.M.1077/E:11, 1-6. Worsøe L.A., M.B. Horsten & E. Hoffman (2002). Gyde-og opvækstpladser for kommercielle fiskearter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Danmarks Fiskeriundersøgelser. DFU-rapport nr Wright et al. (1997). The impact of the Braer oil spill on sandeels around Shetland. In:"The impact of an oil spill in turbulent waters: The Braer.". Proceedings of a Symposium held at the Royal Society of Edinburgh 7-8-September 1995 (eds. J.M. Davies and G. Topping). The Stationary Office.

178 178 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN-FELTET Bilag A: HSE ledelsesstandarder

179 HSE Management Standards Document number Revision Revision date Page Copy nr. HSE-00-S of 20

180 HSE MANAGEMENT STANDARDS CONTENTS 0. DOCUMENT CONTROL INTRODUCTION POLICY, LEADERSHIP AND COMMITMENT HAZARDS, RISKS, LEGAL & BUSINESS REQUIREMENTS OBJECTIVES, TARGETS & HSE PROGRAMMES ORGANISATION STRUCTURE, ROLES & RESPONSIBILITIES TRAINING AND COMPETENCE COMMUNICATION AND CONSULTATION HSE DOCUMENTATION OPERATIONAL CONTROL EMERGENCY PREPAREDNESS & RESPONSE INCIDENT REPORTING, INVESTIGATION & CORRECTIVE ACTION MONITORING AND MEASUREMENT MANAGEMENT REVIEW AND SYSTEM IMPROVEMENT...18 Appendix: Abbreviations...20 Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

181

182 HSE MANAGEMENT STANDARDS 00. INTRODUCTION The general purpose of the HSE Management System of Wintershall Noordzee B.V. (Wintershall) is to prevent our business activities from putting people, the environment, property or the reputation of the company at risk. For an overview of the system, reference may be made to the Introduction to the HSE Management System. This overview provides an elaboration of the purpose, structure and functioning of the system and clarifies the position of contractors with respect to the system. In accordance with the HSE Policy the main requirements for the system are laid down in the Management Standards in the following chapters. They are based on the Corporate WINS Management Standards. Where necessary these were adapted to ensure achieving a level of HSE performance that conforms with ISRS, ISO and OHSAS requirements. Apart from these overall management systems, several systems are (legally) required for specific areas or activities of the company. Some examples are: monitoring system for the use and discharge of production chemicals, ChemTrack, Energy Care in accordance with the requirements of the energy covenant, the use of the Hazard Analysis and Critical Control Points (HACCP) approach for kitchen and accommodation hygiene and Electrical Designation Policy in accordance with NEN The main requirements of such systems are covered by the current Management Standards and worked out in detail in procedures and instructions as appropriate. The Management Standards apply to all Wintershall s activities and processes. Where staff, personnel or employees are mentioned, this is meant to include long term contractor staff working on Wintershall s production sites. References: 1. Introduction to the HSE Management System (HSE-00-R001) 2. Corporate WINS Management Standards of the HSE management system, Revision 5 3. HSE Policy (HSE-01-S002.01) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

183 HSE MANAGEMENT STANDARDS 1. POLICY, LEADERSHIP AND COMMITMENT 1.1 Purpose Senior management must define the general HSE principles, set the expectations and provide the resources to develop, implement and maintain the HSE Management System. They must demonstrate commitment and leadership through example. 1.2 Expectations 1. A documented HSE Policy shall be in place and shall be signed by the Managing Director. 2. The HSE Policy shall define the general principles to be applied in the company. These shall recognise that harming people and damaging the environment or property are not an acceptable or sustainable business practice. The Policy must commit to: complying with all applicable legislation, maintaining HSE Management Standards in writing, striving for continual improvement in HSE performance and setting measurable objectives and targets. 3. The HSE Policy shall be made known to all concerned. The Policy shall be: distributed to all staff, posted on notice boards, referred to during employee induction, included in instruction booklets, manuals and reports as appropriate and made known to contractors working for the company as appropriate. 4. The HSE Policy shall be periodically updated as appropriate. 5. Management shall promote an individual and collective sense of responsibility for maintaining high HSE standards. This shall include: the protection of health and safety of individuals, a high level of occupational and hygiene standards, the conservation of the environment and energy, the protection of property of the company and third parties and the safeguarding of the reputation of the company. 6. Senior management shall provide leadership and visible commitment in order to drive the process for exemplary HSE performance. Commitment shall be backed up with the necessary resources to develop and implement the HSE Management System in order to achieve the objectives and standards set. Resources may include human resources and specialised skills, technology and financial resources. Senior management shall participate in the Operations - HSE meetings (OHM), in the meetings of the Environmental and Energy Task Force (ETF) and the Incident Task Force (ITF). 7. Management decisions shall always take into account HSE aspects. 1.3 Applicable procedures (none) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

184 HSE MANAGEMENT STANDARDS 1.4 Further references 1. Corporate WINS Management Standards of the HSE management system, Revision 5 2. Health, Safety and Environmental (HSE) Policy (HSE-01-S002.01) 3. Annual HSE programme (HSE-03-R03X.00) 2. HAZARDS, RISKS, LEGAL & BUSINESS REQUIREMENTS 2.1 Purpose Operations must be planned so that business can be conducted efficiently, that risk and environmental impact are minimised and that legal compliance is assured. Planning shall involve the systematic identification of legal requirements, hazards and impacts, followed by an assessment of the risk. 2.2 Expectations 1. All activities shall be conducted in a manner which complies with relevant laws, regulations and covenant obligations. 2. Procedures shall be in place to identify and have access to legal and other requirements to which the company subscribes that pertain to HSE aspects of its activities and products. This information shall be kept up-to-date. Information on legal and other requirements shall be communicated to the employees and other relevant interested parties. An up-to-date list of relevant laws and regulations shall be maintained. 3. Procedures shall be in place to ensure a systematic and documented identification of hazards and HSE impacts of those ongoing and planned company activities that could result in significant hazards or HSE impacts. This shall cover (i) routine and non-routine activities, (ii) activities of all personnel having access to the work places of the company (including subcontractors and visitors) and (iii) facilities at the work places, whether provided by the company or others. Procedures shall be in place for Project HSE Reviews (PHSERs) and Hazard Operability (HAZOP) studies to be applied to new construction projects, including abandonment of installations. Risk Identification and Evaluation (RI&E) according to Dutch Arbo legislation shall be current. This shall cover for example Legionella control and the systematic HACCP approach for kitchen and accommodation hygiene. Where required by law, Environmental Impact Analysis reports will be prepared for new developments. Up-to-date Safety and Health Documents shall be maintained for all production sites. Task Risk Assessments shall be maintained pertaining to production activities, pipelines and the shore base. Procedures shall be in place for the safe handling of radioactive materials. Procedures shall include the identification of environmental and energy aspects that can be controlled and over which the company has an influence. This information shall be kept upto-date. Procedures shall include an analysis of the consumption of energy. Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

185 HSE MANAGEMENT STANDARDS 4. Risk assessment information shall be used to determine safeguards and risk control measures. In case of new projects / major modifications, the hazard and risk assessments shall be conducted at a stage early enough for risk control measures to be incorporated in the design stage. HSE hazards shall be eliminated or reduced at their source when designing processes, installations, machinery, workspaces and operating procedures. 5. The feasibility of risk control measures shall be assessed with reference to the magnitude of the risk, legal requirements, accepted industry practice and the commercial and business needs for the company. Where possible, HSE hazards shall be eliminated or mitigated by choosing a different material, process, procedure or work environment. If elimination of HSE risks is not reasonably possible, it shall be ensured that persons involved wear protective clothing or use protective equipment. 6. Procedures shall be established for updating hazard identification (HAZID) and risk assessments and application of appropriate controls: (i) when there are changes to operational activities (management of change), (ii) when non-routine tasks are undertaken and (iii) after a certain specified period of time. Management of change shall cover both process changes (hardware) and process control changes (software). Operational changes shall be approved by the appropriate authority in the company. Such authority shall have taken proper regard of the risk implications. 7. Procedures shall be established for ensuring that hazard and risk assessment information and documentation is communicated to those persons involved in the operation. 2.3 Applicable procedures 1. Procedures to identify and evaluate environmental aspects (HSE-02-P001.00) 2. Procedures to identify, analyse and evaluate energy aspects (HSE-02-P002.00) 3. Procedure Identification and control of relevant legislation (HSE-02-P010.00) 4. HAZOP Procedure (HSE-02-P021.00) 5. Procedure Management of Change (software and hardware) (HSE-02-P030.00) 6. Document Control Procedure (HSE-07-P001.00) 7. Procedure for the handling of radioactive materials (HSE-08-P060.00) 8. Procedure for working with mercury (HSE-08-P100.00) 2.4 Further references 1. Safety and Health Documents for all installations (HSE-02-R1XX.00) 2. Environmental Impact Assessments for new projects 3. RI&E for Wintershall Noordzee B.V. (HSE-02-R400.00) 4. Register of environmental and energy aspects (HSE-02-L001.00) 5. Register of legal requirements (HSE-02-L010.00) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

186 HSE MANAGEMENT STANDARDS 3. OBJECTIVES, TARGETS & HSE PROGRAMMES 3.1 Purpose Specific objectives need to be set, measured and communicated in order for the system to be efficient and effective. They shall contribute to continual improvement of the HSE performance. 3.2 Expectations 1. Wintershall management shall set and maintain documented HSE objectives and targets. Objectives and targets shall: take into account legal and covenant requirements, take into account results of audits and management reviews, be SMART (Specific, Measurable, Acceptable, Realistic and Time-planned), cover each relevant function and level within the company, be communicated to all those they concern and be reviewed when the need arises, but at least following the annual Management Review of the HSE management system. 2. Objectives and targets shall relate to the significant HSE risks and impacts of the operation and take into account best practical means. 3. Major objectives and targets shall be defined in an annual HSE programme. 4. Further objectives and targets shall be defined in specific programmes and plans as appropriate. Specific programmes and plans include: company environmental plans ( BMP ) in accordance with the requirements of the environmental covenant, energy conservation plans in accordance with the requirements of the energy covenant, work plans for contractor s activities, annual LSA plans & work plans and legionella control plans (location specific). 5. HSE programmes and plans shall describe actions required to reach the objectives and targets. Timeframes and responsible persons or parties shall be defined. Programmes and plans shall be: drawn up in consultation with the persons and parties that will be involved in the implementation and monitoring and amended to address changes in the activities, products or operating conditions of the organisation. 6. Implementation of HSE programmes and plans shall be monitored by management during the year. 3.3 Applicable procedure Procedure for developing a HSE programme (P3.1 / Kassel) 3.4 Further references 1. Annual HSE programme (HSE-03-R03X.00) 2. Company Environmental Plan BMP (HSE-03-R002.00) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

187 HSE MANAGEMENT STANDARDS 3. Energy Conservation Plan (HSE-03-R05X.00) 4. Annual LSA programme & work plans 4. ORGANISATION STRUCTURE, ROLES & RESPONSIBILITIES 4.1 Purpose HSE management must be a normal part of the business. In order for all duties to be performed with due regard to HSE, specific roles and responsibilities need to be defined and communicated. Personnel must be competent to perform those duties. 4.2 Expectations 1. HSE shall be defined as line management responsibility and shall be integrated into all functions of the organisation. 2. HSE roles and responsibilities must be defined for senior management and all HSEcritical positions (managers, supervisors, work force). 3. The HSE manager shall be the representative of Senior Management regarding HSE matters. He shall coordinate activities within the HSE management system. The management representative shall ensure: that HSE requirements are defined and implemented and that adequate reporting on HSE performance takes place. 4. The roles and responsibilities of contractors involved in HSE-critical activities and the interface with company personnel shall be defined. 5. Arrangements shall be in place for own staff and contractors to be involved in and consulted on HSE matters. 6. Resources shall be made available to ensure the competence of staff to undertake their HSE responsibilities. 7. Resources shall be made available to provide specialist HSE support and advice, as required and appropriate to the level of risk. 4.3 Applicable procedures (none) 4.4 Further references 1. Annual HSE programme (HSE-03-03X.00) 2. Job descriptions 3. Organisation chart Wintershall (Intranet) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

188 HSE MANAGEMENT STANDARDS 5. TRAINING AND COMPETENCE 5.1 Purpose Company and contractor personnel shall be appropriately trained, experienced and competent to work in a way which minimises HSE risks and impact on the environment. 5.2 Expectations 1. Personnel will be selected and appointed with due regard to their ability to perform the work safely and meet the job requirements. Ability shall include appropriate education, training and / or experience. 2. Company requirements shall be defined for HSE induction and training. Requirements shall take into account specific risks related to the job of personnel to receive induction or training. Requirements shall include appropriate training for personnel whose work may have a significant effect on the environment or energy consumption. Appropriate personnel shall have basic HSE induction and training. Awareness of HSE aspects shall be a subject in HSE induction and training. Nogepa s training matrix shall be implemented as appropriate. Induction and training shall meet company and legal requirements. 3. Procedures shall be in place to ensure that requirements for HSE induction and training are met. Procedures shall ensure that staff will be aware of: the importance of conformance with HSE policy and procedures, the significant environmental aspects of their jobs, their roles and responsibilities in achieving conformance with HSE policy and procedures, including emergency preparedness and response and the potential HSE consequences of departure from specified operating procedures. 4. Sufficient resources shall be made available for induction and training to ensure that the correct levels of competence are reached and maintained. This may concern manpower, time for providing and attending courses and financial means. 5. HSE-critical activities shall only be performed by personnel who can demonstrate the appropriate level of competence. 6. Trainees will not be allowed to work without supervision. 7. Training and competence requirements will be reviewed in case of legal, organisational or operational changes. This includes change of position and transfers of staff to new locations. 5.3 Applicable procedure Training and education procedure (HSE-05-P001.00) Procedure HSE Induction (HSE-05-P005.00) 5.4 Further references 1. Nogepa training handbook (Intranet) 2. Register of training requirements (HSE-05-L005.00) 3. Visitors safety instructions (HSE-05-W010, location specific) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

189 HSE MANAGEMENT STANDARDS 6. COMMUNICATION AND CONSULTATION 6.1 Purpose Arrangements shall be in place for the communication of relevant HSE information both internally within the company and externally. Communication will be in a language and style that is appropriate to those persons receiving the information. Employees will be consulted on HSE matters and will be encouraged to participate in improvement initiatives. 6.2 Expectations 1. HSE roles and responsibilities shall be communicated to relevant persons, including contractors. 2. Systems shall be in place for consultation with employees and employee representatives, taking into account legal or business requirements. Consultation shall take place in case of changes that effect workplace health and safety. 3. Systems shall be in place for internal communication, including disseminating HSE information throughout the company in order to promote lateral learning and the sharing of best practice guidelines and procedures. Communication about HSE matters will take place both top-down and bottom-up to allow everybody to carry out their work with the minimum risk. Communication can take place both verbally and in writing. Communication about HSE matters shall take place through the various established HSE meetings, in induction and training programmes, via the intranet, the Personnel Manual and the newsletter. A system shall be in place to deal with complaints with respect to HSE matters in a confidential manner. Communications shall in be in a language and style that is appropriate for the persons for which the information is intended. The frequency and effectiveness of meetings dealing with HSE issues shall be monitored by the HSE Department and evaluated on an annual basis as input to the Management Review. 4. Everyone reporting near misses or incidents shall receive feedback. 5. Systems shall be in place for external communication. Systems shall be in place for authorising in case of an emergency. Procedures shall cover receiving, documenting and responding to relevant communications from external parties. The company shall consider processes for external communication on significant HSE aspects and record its decision. 6. There shall be employee involvement in the hazard and risk assessment processes and in the development and review of HSE procedures and HSE objectives. The results of risk assessments and the risk control measures required (including emergency procedures) will be communicated to relevant employees and contractors. 6.3 Applicable procedures 1. Document control procedure (HSE-07-P001.00) 2. Emergency response procedures (HSE-09-P001.00) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

190 HSE MANAGEMENT STANDARDS 6.4 Further references 1. HSE Meeting Structure (HSE-06-L001.00) 2. List of External HSE Correspondence (HSE-06-L002.00) 3. Complaints Notice (HSE-06-W001.00) 7. HSE DOCUMENTATION 7.1 Purpose HSE documentation is essential for communicating information on hazards, risks and control measures. Written procedures define how activities shall be conducted in order to minimise risk and impact on the environment. HSE management system documentation shall be controlled to ensure that it is relevant, up-to-date and easily accessible. 7.2 Expectations 1. All essential HSE policies, procedures, instructions, plans and programmes shall be documented. System documentation shall be as simple as possible. Documents can be either in printed or electronic form (intranet). Original documents are in printed form. 2. A document control procedure shall be in place to ensure that all essential HSE documents are approved by authorised personnel, are up to date, easily available and that relevant staff and contractors are timely informed of possible modifications. The HSE department shall keep a Document Master List of all current and expired or obsolete controlled documents, indicating at least number, title and revision number. This list shall be available on the Intranet. All current documents will be published on the Intranet. Expired or obsolete documents will be removed from the Intranet. Procedures shall include periodic review of documents. 3. Controlled documents shall be stored and maintained in such a way that they are readily retrievable and protected against damage, deterioration or loss. 4. Procedures shall be in place for the identification, maintenance and disposition of HSE records. Records include training records and the results of audits and reviews. Records shall be easily understandable. 5. All staff and contractors shall have easy access to the HSE policy and the HSE management system documentation. 6. Arrangements shall be in place for developing local HSE procedures, as required, and making them available to the workforce. These shall include information on operational and material hazards and risks and the means to control exposure to them. 7. Procedures shall be in place for ensuring that operational documentation such as drawings, work procedures, maintenance programmes, etc. are accessible to relevant staff and contractors, and that there is cross-referencing to relevant HSE documentation. Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

191 HSE MANAGEMENT STANDARDS 8. All written procedures shall be easily understandable and shall define the persons or parties responsible for carrying them out. Such persons or parties shall, were practicable, be involved in the writing of the procedures, to ensure that the requirements are practical. 7.3 Applicable procedure Document control procedure (HSE-07-P001.00) 7.4 Further reference List of HSE MS documents (HSE-07-L001.00) 8. OPERATIONAL CONTROL 8.1 Purpose All company and contractor operations will be conducted according to the HSE standards that have been set to minimise risk and impact on the environment. The adverse HSE consequences of temporary and permanent changes in operations will be assessed, managed and authorised. Operations concern all activities that are carried out under the responsibility of Wintershall Noordzee in any of the Business Processes, i.e. Seismic, Drilling, Diving, Construction, Operations, Maintenance and Abandonment. 8.2 Expectations 1. Procedures shall be in place to ensure that the HSE-risks associated with operating and maintaining plant, equipment and handling materials are adequately controlled. Procedures shall cover situations where their absence could lead to significant deviations from the HSE policy, objectives and targets. Permit to Work procedures shall be in place. Procedures shall include Task Risk Analysis for all routine tasks. Task Procedures shall be in place for all routine tasks with a significant degree of HSE risk. Task Procedures shall be reviewed and modified as appropriate in case of changes in operational procedures or practices. Task Procedures and their possible modifications shall be approved by the appropriate authority in the company. Such authority shall have taken proper regard of the risk implications. Procedures shall be in place with respect to Personal Protection Equipment (PPE). 2. Procedures shall be in place to ensure the safe handling and transport of hazardous goods and waste in compliance with applicable regulations and requirements. Procedures shall cover: the handling, transport, storing and disposal of radioactive materials, the handling, transport and storing of other dangerous goods or materials and the handling, transport, storing and disposal of company and dangerous waste materials. 3. All equipment shall be used within its safe operating limits and in compliance with the relevant regulatory requirements. Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

192 HSE MANAGEMENT STANDARDS The correct use of equipment shall be laid down in the Task Procedures or the Operating Manuals as appropriate. 4. Protective and safety systems shall be periodically tested and shall be subject to a preventive maintenance programme. Testing of critical systems will be part of risk based inspections (see also Management Standard nr. 11). Maintenance of protective and safety systems shall be included in the routine maintenance system Maximo. 5. Procedures shall be in place to eliminate or reduce HSE risks at their source when designing processes, installations, machinery, workplaces and operating procedures. This shall include adaptation to human capabilities. 6. Procedures shall be in place to ensure that HSE aspects are taken into account when procuring services, plant, equipment or goods. Procedures shall take into account significant environmental and energy aspects. 7. Operations undertaken by contractors shall be subject to the same HSE requirements as those undertaken by the company. Contractors shall provide information or their HSE management system and performance in the bidding stage. Contractors will be encouraged to match their HSE management system with Wintershall s system. If and when required, bridging documents shall be prepared and implemented. It shall be ensured that contractors have a sufficiently high level of competence where they undertake high risk activities. 8.3 Applicable procedures 1. Permit to Work procedures (HSE-08-P001.00) 2. Task Risk Analysis Procedure (HSE-08-P010.00) 3. Simultaneous Operations (SIMOPS) Procedure (HSE-08-P020.00) 4. PPE procedure (HSE-08-P040.00) 5. Procedure handling radioactive materials (HSE-08-P060.00) 6. Procedures for (regular) boat transports from offshore sites (HSE-08-P080.00) 7. Procedures for transports of O.B.Mud & Slops and O.B.Cuttings from offshore drilling rigs (HSE-08-P081.00) 8. Procedure for storage and transport of waste (HSE-08-P085.00) 9. Procedure transfer personnel by personnel basket (HSE-08-P090.00) 8.4 Further references 1. HSE manual (HSE-08-W001.00) 2. Operating manuals 3. Task Work Instructions 4. Preventive maintenance system (Maximo) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

193 HSE MANAGEMENT STANDARDS 9. EMERGENCY PREPAREDNESS & RESPONSE 9.1 Purpose Plans and procedures shall be in place to respond to foreseeable emergencies and to mitigate or minimise the HSE effects. Effects include harm to people, impact on the environment as well as damage to property or the reputation of the company in case of calamities resulting from of accidents and acts of violence. Plans and procedures shall be periodically tested and improvements made as appropriate. Plans and procedures shall be reviewed after an actual emergency situation. 9.2 Expectations 1. Overall emergency response procedures shall be in place which apply to all onshore and offshore operations, the office and the shore base. Procedures shall cover as a minimum: A notification plan including the mobilisation of the Emergency Response Team (ERT). Guidelines for the management of the most likely emergencies, including spills. Description of the emergency organisation. 2. Fire fighting & emergency plans shall be in place for each onshore and offshore installation. Plans shall cover the requirements of the Arbo law and Mining Regulations as a minimum.. 3. All employees shall be aware of the emergency procedures and plans that apply to their assigned facility and shall be trained in their specific tasks. Non-company personnel shall be familiarised as appropriate with the emergency procedures and plans upon arrival at a facility. 4. Emergency procedures and plans shall be documented and easily accessible and understood. 5. A plan shall be maintained for emergency response excercises and drills. Regular exercises shall be planned and conducted to train all appropriate persons that may be involved in an emergency Planning shall be included in the annual HSE Programme, as appropriate. The members of the Emergency Response Team will receive adequate training. They will be kept up-to-date on changes made to the emergency response procedures and plans. Contractor s staff may be included in the Emergency Response Team as appropriate. Records of exercises and resulting recommendations will be maintained and follow-up shall be monitored. 6. The effectiveness of procedures and plans shall be reviewed annually and improved, as part of the Management Review. 7. Equipment for detecting and responding to emergencies shall be subject to a preventive maintenance programme, testing and calibration, according to relevant standards. 9.3 Applicable procedure Emergency Response Procedures (HSE-09-P001.00) 9.4 Further references 1. Safety and Health Documents (HSE-02-R1XX.00) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

194 HSE MANAGEMENT STANDARDS 2. Fire Fighting & Emergency plans for installations (HSE-02-R3XX.00) 3. Rescue at sea analysis (HSE-09-R001.00) 4. Bridging documents 5. Adverse weather guideline (HSE-09-W001.00) 10. INCIDENT REPORTING, INVESTIGATION & CORRECTIVE ACTION 10.1 Purpose Procedures shall be in place to immediately respond to incidents to minimise the consequence. All incidents shall be classified and reported to the appropriate level of management. Serious incidents shall be investigated in order to determine root causes and to prevent recurrence Expectations 1. Procedures shall be in place for immediately reporting of and responding to incidents. Incidents include accidents, spills, non-conformance and near misses. 2. Procedures shall be in place for reporting incidents to the appropriate level of management and, where applicable, to external authorities. Reporting procedures and priorities will depend on the severity of an incident. An Incident Classification Matrix will be used to determine the severity of an incident. Procedures shall indicate if, when and how certain internal or external parties should be notified depending on the type and seriousness of an incident. All incident reports shall be filed and kept for 7 years by the HSE department. 3. All appropriate personnel, including contractor personnel working under Wintershall supervision shall receive induction/training with regard to proper incident reporting. 4. Procedures shall be in place to investigate incidents in order to determine root causes and to identify corrective and preventive actions as appropriate. All incidents shall be reviewed by the Incident Task Force (ITF). The ITF is constituted of employees of the production and HSE departments as a minimum. The ITF monitors follow-up of recommended actions and closes out an incident when all such actions are completed. 5. The resources devoted to incident investigation and corrective action shall reflect the potential consequence and not just the actual consequence of the incident. 6. Preventive actions and lessons learned from incidents shall be communicated appropriately in the company and to contractors as appropriate. 7. Contractors shall be monitored for their reporting and investigation with regard to incidents. 8. An annual review of all reported incidents shall be prepared by the HSE Department for use in the annual Management Review. Remedial actions shall be taken as appropriate Applicable procedures 1. Incident Reporting procedure (HSE-10-P001.00) 2. Incident Investigation procedure (HSE-10-P002.00) Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

195 HSE MANAGEMENT STANDARDS 10.4 Further references 1. ToR Incident Task Force 2. File of incident reports 3. Annual review of incidents 11. MONITORING AND MEASUREMENT 11.1 Purpose Monitoring and measurement of HSE performance is required to ensure that objectives and targets as set by the company are achieved and that the company and regulatory requirements are met. To ensure the reliability of monitoring and measuring equipment, a system for calibration and preventive maintenance shall be implemented Expectations 1. Progress in achieving the major objectives and targets as defined in the annual HSE programme (see Management Standard nr. 3) shall be reported to senior management on a quarterly basis as a minimum. Reports shall propose follow-up or corrective actions as appropriate. 2. Procedures shall be in place to periodically evaluate compliance with legislation, regulations and permit requirements regarding HSE aspects. Compliance shall be reported in the annual Management Review. 3. Procedures shall be in place to monitor and measure on a regular basis the key characteristics of the company s operations that have or could have a significant HSE impact. Contractors shall contribute to these activities as appropriate. Monitoring and measurement should include: maintaining incident statistics, maintaining occupational health statistics, impacts on the environment of activities that have significant effects and energy consumption of the production activities. 4. Inspections shall take place to check compliance with Management Standards and company procedures, to identify any hazardous and substandard conditions or practices and to identify positive developments for possible application at other areas. Inspections shall: cover significant environmental aspects and risks as appropriate and include available and quality of site specific HSE documents. 5. Procedures shall be in place that define the scope and frequency of various types of inspections. The scope and frequency of inspections shall reflect the level of risk. The procedures shall define reporting and follow-up obligations. The procedures shall encompass checklists for the various types of inspections. 6. Monitoring and measuring equipment shall be installed at places where release of hazardous material or energy would result in a serious incident or breach of legal requirements. 7. Measuring equipment shall be of good quality. Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

196 HSE MANAGEMENT STANDARDS Measuring equipment shall be calibrated and maintained in accordance with company procedures as appropriate. Records of calibration and maintenance shall be retained. 8. Good HSE performance shall be recognised and rewarded Applicable procedures 1. Oil-in-water sampling and reporting procedure (HSE-11-P ) 2. Procedure inspections (HSE-11-P010.00) 3. Procedure monitoring and measurement (HSE-11-P020.00) 4. Monitoring Protocols CO 2 and NO X (HSE-11-R25X.00) 5. Procedures Notification Modifications Monitoring Protocols (HSE-10-P25X.00) 11.4 Further references 1. Records of calibration and maintenance measuring equipment 2. Monitoring and measurement reports (HSE-11-R25X.00) 12. MANAGEMENT REVIEW AND SYSTEM IMPROVEMENT 12.1 Purpose Continuous improvement of HSE performance of the company as a whole is an objective. Actual performance will be monitored and be compared with the requirements of the HSE-Policy and the Management Standards. Opportunities for improvement shall be identified and used as appropriate Expectations 1. Procedures shall be in place for auditing the HSE performance of the organisation with regards to HSE-system implementation and to identify areas for further improvement. Procedures shall cover the audit scope, frequency and methodologies, as well as the responsibilities and requirements for conducting audits and reporting results. Audits shall be conducted with the guidance of NEN-ISO 10011:1994 or NEN-EN-ISO 19011:2001 as appropriate. Audits shall take into consideration the results of similar previous audits. Audits shall include health and safety audits in accordance with the ISRS standards. Audits shall include environmental audits in accordance with the ISO standard and OHSAS requirements. Audits shall include annual internal energy care audits in accordance with NOVEM s requirements, i.e. the so-called BasisCheck Energiezorg dated 7 June 2005 Compliance with legal requirements shall be reported in the annual Management Review. There should be an annual programme of internal audits and external audits. Information on the results of audits shall be provided to management. 2. Procedures shall be in place to audit the HSE performance of main contractors and suppliers. Procedures shall: cover significant HSE aspects and risks, Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

197 HSE MANAGEMENT STANDARDS define follow-up activities as appropriate and include an annual quantitative analysis of HSE performance of contractors and suppliers. 3. Senior management shall annually conduct a review of the Management System and the HSE performance. Senior management includes the Managing Director, the Technical Manager, the Operations Manager, the Exploration Manager and the Finance Manager. The results of the annual review of all reported incidents shall be used in the review. Results of audits, both internal and external and including contractor audits shall be used in the review. All relevant information for the review shall be made available by the HSE Manager. 4. The Management Review will draw conclusions concerning current HSE performance and identify areas for further improvement. Conclusions shall be documented and include or take into account (i) the degree of compliance with legal and covenant requirements, (ii) the HSE-policy, the objectives and targets and applicable other HSE Management System elements, (iii) the commitment to continual improvement of Wintershall s HSE-performance and (iv) possible changing circumstances (organisational, operational, technical or financial). Results of the Management Review shall be made available to Wintershall AG in Kassel. 5. Opportunities for improvement in HSE performance as identified by audits and reviews shall be considered for inclusion in the annual HSE programme Applicable procedures 1. Management review procedure (HSE-12-P001.00) 2. Internal and external auditing procedure (HSE-12-P010.00) 12.4 Further references 1. Annual HSE programme (HSE-03-R03X.00) 2. Various audit reports and minutes of meetings 3. VCA checklist Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20

198 HSE MANAGEMENT STANDARDS Appendix: Abbreviations ARBO BMP EBP ERT ETF HACCP HAZID HAZOP HMI HSE ISO ISRS ITF LSA MS Nogepa OHM OHSAS OPS PHSER PPE RI&E SIMOPS Wintershall Arbeidsomstandigheden (labour conditions) Bedrijfsmilieuplan (company environmental plan) Energiebepsparingsplan (energy conservation plan) Emergency Response Team Environmental and Energy Task Force Hazard Analysis and Critical Control Points Hazard Identification Hazard Operability study Hoofd Mijnbouw Installatie (= offshore installation manager) Health, Safety and Environment International Organization for Standardization International Safety Rating System Incident Task Force Low Specific Activity (for radioactive materials) Management System Netherlands Oil and Gas Exploration and Production Association Operations HSE meetings Occupational Health and Safety Assessment Series Operations meeting Project HSE review Personal Protection Equipment Risk Identification and Evaluation Simultaneous Operations Wintershall Noordzee B.V. Document number Revision Revision date Page HSE-00-S of 20