VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET

Transkript

1 MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET IKKE-TEKNISK RESUMÉ

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET IKKE-TEKNISK RESUMÉ PROJEKTNR. A DOCUMENTNR. A VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 14. Maj 2014 UDARBEJDET MORH KONTROLLERET JORL GODKENDT TTAN

4

5 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET 5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Ikke-teknisk resumé Indledning Alternativer til projektet Projektbeskrivelse Eksisterende miljøforhold Miljøpåvirkninger Natura 2000 Screening Socioøkonomisk vurdering Afvikling Miljøvurdering af olie og kemikaliespild ved uheld Afværgeforanstaltninger Miljørisiko Konklusion 17

6 6 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET 1 Ikke-teknisk resumé 1.1 Indledning Dette dokument er et ikke-teknisk resumé af Vurderingen af Virkninger på Miljø redegørelsen (VVM) for etableringen af en boreplatform på feltet Ravn i Nordsøen. Formålet med dette resumé er at give en kort beskrivelse af projektet og præsentere konklusionerne i forhold til de udvalgte løsninger og deres alternativer samt opsummere de potentielle virkninger og egnede risikoreducerende foranstaltninger. Wintershall Noordzee B.V. (WINZ) ønsker at udvikle og drive Ravn feltet i den danske sektor af Nordsøen ved at opstille en ubemandet platform, som forbindes til den tyske A6-A platform. Produktionen vil eksporteres til den tyske platform ad nyetablerede undersøiske rør. Den ubemandede platform skal placeres i Blok 5504, ca. 245 km fra den danske vestkyst og 11.3 km nordøst for grænsen mellem Tyskland og Danmark (Figur 1-1).

7 ENVIRONMENTAL IMPACT ASSESSMENT RAVN FIELD 7 Figur 1-1 Placering af den fremtidige Ravn platform og rørledning til A6-A platformen. Kortet viser eksisterende olie- og gasfelte, samt felter der efterforskes eller udvikles. 1.2 Alternativer til projektet WINZ har overvejet flere alternativer til udviklingen af Ravn feltet og har udvalgt det bedste ud fra tekniske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige overvejelser alternativ Dette alternativ er at opfatte som status quo og beskriver en situation, hvor projektet ikke gennemføres. Der vil ikke være nogen produktion fra feltet og dermed heller ingen miljøpåvirkning. Konsekvenserne af 0-alternativet vil blandt andet være en lavere skatteindtægt fra olie- og gasaktiviteter i Nordsøen til den danske stat, ingen positive socioøkonomiske effekter fra øget beskæftigelse og finansielle fordele og endelig vil det kunne medføre en lavere energiforsyningssikkerhed.

8 8 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET 1.3 Projektbeskrivelse I Ravn feltet blev der udført prøveboringer i 2009, der resulterede i Ravn-3 brønden. Dette projekt omhandler en etablering af en produktionsplatform i feltet i nærheden af Ravn-3 boringen, hvor der planlægges etablering af tre nye boringer, hvorfra produktionen skal ske. Efter platformen er etableret foretages de første to boringer, mens tidspunktet for den følgende boring endnu ikke er fastlagt. Ravn feltet er et marginalt oliefelt og platformen vil have minimale faciliteter, hvilket betyder at der ikke vil forekomme behandling af olie og gas på platformen, og platformen vil være ubemandet. Platformen bliver designet som en standard platform med en stålgitterkonstruktion (jacket) på søjlefundamenter. Installationen af platformen på Ravn feltet vil tage ca. seks dage ved brug af flydekran (HLV). Stålkonstruktionen installeres først og fastgøres til havbunden ved hjælp lange jernpæle, der bankes ned i havbunden. Olien eksporteres fra platformen til land via en nærtliggende platform A6-A, 18 km fra Ravn feltet, som har kapacitet til at behandle den producerede olie og gas. 1.4 Eksisterende miljøforhold Havområdet ved Ravn feltet har en gennemsnitlig dybde på 48 meter og de dominerende havstrømme er østgående. Nordsøens vandmasser i den centrale og nordlige del er fuldt opblandet om vinteren, men i takt med at solen får kraft i løbet af forår og sommer og opvarmer de øverste vandlag, dannes en lagdeling med varmere vand øverst og koldere, mere tungt vand nederst. I løbet af efteråret nedbrydes lagdelingen igen ved at efterårsstorme skaber cirkulation i vandet og blander vandmasserne. I dele af Nordsøen dannes der fronter, som er grænseflader mellem forskellige vandmasser, der varierer i temperatur, saltholdighed eller næringsstofkoncentrationer. Fronterne dannes på grund af tidevand, vind eller forskelle i saltholdighed, som bevæger vandmasserne og især får næringsrigt bundvand til at komme til overfladen. I og omkring fronterne er der en høj biologisk produktion på grund af den øgede adgang til næringsstoffer, og derfor er de vigtige opvækstområder for fisk og fødesøgningsområder for fugle. Havområdet omkring Ravn feltet er kendetegnet ved en lav biologisk produktion og der er mere end 100 km til de nærmeste områder, hvor de førnævnte frontzoner typisk dannes. Plankton er den grundlæggende del af marine økosystemer, hvor hovedparten af primær- og sekundærproduktionen i havet foregår. Plankton består af hhv. plante og dyreplankton, som er pelagiske (frit svævende i vandsøjlen) og varierer i størrelse fra mikroskopiske alger til millimeterstore fiskelarver. Plankton driver primært passivt rundt med havstrømmene. Dyreplankton består både af dyr der lever hele deres liv svævende i vandsøjlen (holoplankton) og af dyr der kun lever den første del af deres liv i vandsøjlen (meroplankton). Sidstnævnte kan være fisk,

9 ENVIRONMENTAL IMPACT ASSESSMENT RAVN FIELD 9 søpindsvin, søstjerner, børsteorme, muslinger, krabber, rejer og hummer som alle har et pelagisk larvestadie. Nordsøens planteplankton er domineret af kiselalger og furealger og i den del af Nordsøen, hvor Ravn feltet befinder sig, er deres årscyklus dikteret af vandmassernes lagdeling. Om foråret vokser planteplankton frem mens vandmasserne endnu ikke er lagdelte og der er rigeligt med næringssalte. Når lagdelingen er etableret, kan næringssaltene ikke transporteres mellem lagene, så de øvre vandmasser bliver næringssaltbegrænsede og biomassen af planteplankton falder efterfølgende. Om efteråret kan der komme en mindre opblomstring af planteplankton når lagdelingen brydes og friskt næringsrigt vand kommer til overfladen. Dyreplankton i Nordsøen er domineret af vandlopper, som findes i stort antal og er føde for fisk og andre organismer, inklusiv larve, fiskeyngel og voksne individer af mange, kommercielt vigtige, fiskearter, som for eksempel sild og brisling. Vandtemperaturen i Nordsøen er stigende og der er indikationer på, at sammensætningen af vandloppearter i Nordsøen er blevet koblet til de temperaturstigninger. Mindre arter fra varmere havområder migrerer ind i Nordsøen og fortrænger de etablerede arter, hvilket kan føre til nedgange i de fiskebestande, der lever af de etablerede vandloppearter. Dyrelivet på bunden af Nordsøen består af en bred vifte af hvirvelløse dyr såsom børsteorme, muslinger, snegle og krebsdyr. Dyrene kan inddeles efter om de lever i bundsedimenterne (infauna) eller ovenpå (epifauna). Omkring Ravn feltet er der mest infauna og mindre epifauna i forhold til andre dele af Nordsøen. Sammensætningen af dyr på havbunden er et resultat af et kompliceret samspil mellem en masse faktorer, herunder sedimenttype, iltforhold, havstrømme, lagdeling af vandmasser, saltholdighed, mængden af miljøfarlige stoffer mv. I Nordsøen er det primært bundvandets temperatur og saltholdighed samt tidevandsmønstre, der påvirker sammensætningen af bunddyr. De forskellige arters tolerance og preference for disse forhold varierer samtidigt med at biologiske interaktioner som predation, konkurrence om føde og plads og parasitisme spiller en rolle for sammensætningen af dyr på havbunden. Bundfaunaen kan inddeles i karakteristiske grupper, der har specialiseret sig til at leve under bestemte miljøforhold. Undersøgelser har vist, at infaunaen i området omkring Ravn feltet er domineret af børsteorme, slangestjerner og små muslinger, mens epifaunaen primært består af søstjerner, kamstjerner og krebsdyr som eremitkrebs og maskekrabber. Mængden af bundlevende fisk i området ved Ravn feltet er forholdsvist mindre end i andre dele af Nordsøen og er primært domineret af ising, grå knurhane, hvilling og kuller. Sild og brisling er de dominerende pelagiske fisk. Ising er den mest almindelige fladfisk i Nordsøen, også i den del hvor Ravn feltet ligger, som dog ikke er det vigtigste gydeområde. Ising gyder fra januar til september, dog mest i februar til april. De største mængder af æg findes i Tyske Bugt, nord for de Frisiske øer og langs den sydlige del af Dogger Banke, samt ud for Flamborough Head. Grå knurhane er også en meget almindelig bundfisk i Nordsøen, men fanges mest som bifangst og er ikke vigtig for fiskeriet. Om vinteren findes grå knurhane på dybt vand i den centrale del af Nordsøen og om foråret vandrer den til den sydøstlige del af Nordsøen for at gyde sine pelagiske æg fra april til august. Grå knurhane gyder også i området omkring Ravn feltet. Hvilling er almindelig i stort tal i hele Nordsøen på nær ved Dogger Banke og fiskes kommercielt. Den gyder sine pelagiske æg over længere perioder startende i januar i den sydlige del af Nordsøen

10 10 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET og i juli i den nordlige del. Hvilling gyder også i området omkring Ravn feltet. Kuller findes primært i den nordlige del af Nordsøen med en sydlig udbredelsesgrænse fra det nordøstlige England, langs Dogger Banke til Skagerrak og Kattegat. Kuller gyder fra marts til maj på store dybder i den nordlige del af Nordsøen. Kuller er værdifuld for fiskeriet og fanges med torsk og hvilling. Sild er klart den mest dominerende fisk i Nordsøens frie vandmasser, både i antal og økonomisk. Sild findes i store stimer, der opholder sig nær bunden om dagen og vandrer op mod overfladen om natten på jagt efter dyreplankton, som er deres primære føde. Fisken gyder sine æg på havbunden, hvor de klæber sig fast til sten, grus og sand og andet materiale. Sild findes i flere bestande i Nordsøen, som gyder hver sit specifikke sted på forskellige tidspunkter. De største bestande er Bucanan, Dogger og Downs, hvor Downs bestanden er den nærmeste i forhold til Ravn feltet. Sild fra denne bestand gyder fra november til januar i den engelske kanal og farvandet lige nord for. Brisling er en lille pelagisk stimefisk der mest findes på relativt lavt vand og som er vigtigt fødeemne for større fisk, men som også fanges som industrifisk. Brisling er mest almindelig syd for Dogger Banke og i Kattegat, men findes også i området omkring Ravn feltet. Brisling gyder sine pelagiske æg flere gange henover forår og sommer, men mest i maj-juni. Ud over Ising, hvilling og grå knurhane, gyder også torsk, rødspætte, håising og makrel i havområdet ved Ravn feltet. Nordsøen er vigtig for millioner af havfugle der finder føde i området undervejs på deres træk eller som yngler i kystnære kolonier. Havfuglene søger normalt føde i lavvandede områder ved banker og i områder med høj biologisk produktion. Ravn feltet ligger mellem to områder med stor biologisk produktion, Dogger Banke mod sydvest og Lille Fisker Banke samt Skagerrak i den danske sektor mod nordøst. Gennemsnitsdybden ved Ravn feltet er ca. 50 m og dette område er ikke væsentlig for havfugle. Den østlige del af Tyske Bugt er det nærmeste vigtige fugleområde, hvor man finder rødstrubet og sortstrubet lom, gråstrubet lappedykker, sortand, dværgmåge, stormmåge og splitterne. Der er registreret 23 forskellige arter af havpattedyr i Nordsøen, som alle er beskyttet via EUs habitatdirektiv. Hovedparten af registreringerne er tilfældige og adspredte besøg af dyr der kommer fra Atlanterhavet. Marsvin, hvidnæse og vågehval er de eneste arter, der forekommer regelmæssigt i den vestlige del af den danske sektor i Nordsøen og som kan observeres i området ved Ravn. Marsvin er den mest almindelige hvalart i Nordsøen med en bestand på ca. 340,000 individer. De fleste marsvin i danske farvande opholder sig i de indre danske farvande, Skagerrak og farvandet ud for Blåvandshuk. Marsvin findes også i den centrale del af Nordsøen, men ikke i så stort et antal. Der er dog observeret større mængder marsvin i den tyske sektor sydvest for Ravn ved Dogger Banke. Hvidnæse er almindelig i den nordlige del af Nordsøen, men i noget mindre antal end marsvin. I danske farvande ses den mest i Skagerrak, den nordlige del af den danske sektor af Nordsøen og dele af den centrale del af Nordsøen. Den samlede bestand er kun på ca. 8,000 individer. Vågehval er den eneste bardehval der regelmæssigt ses i Nordsøen, hvor den samlede bestand er vurderet til at være ca. 8,500 individer. Af de mere uregelmæssige gæster, er det delfinerne hvidskæving, almindelig delfin og øresvinet, som det er mest sandsynligt at møde ved Ravn feltet.

11 ENVIRONMENTAL IMPACT ASSESSMENT RAVN FIELD 11 Spættet sæl er den eneste sælart, som ses regelmæssigt i den danske sektor af den centrale del af Nordsøen. Gråsæl kan bevæge sig gennem Nordsøen, men er meget sjældent set i den vestlige del af den danske sektor. Spættet sæl lever hovedsagligt ved kysten, hvor de opholder sig på uforstyrrede og isolerede kyststrækninger og bevæger sig sjældent længere væk end 20 km fra kysten. Nyere observationer har dog vist at de indimellem bevæger sig længere væk og de er også set i nærheden af Ravn feltet. Gråsæl lever primært af fisk som tobis, torsk, hvilling og fladfisk samt sild og rokker. Gråsæl yngler flere steder i kolonier langs østkysten af de britiske øer og i Tyske Bugt ved Sylt, Amrum og på Helgoland. Studier har vist, at gråsæler fra de britiske øer bevæger sig langt ud i Nordsøen, men de er ikke set i offshore områderne af den danske del af Nordsøsen Beskyttede områder Ravn feltet er langt fra dansk udpegede Natura 2000 områder, men sydvest for området ligger et tysk udpeget Natura 2000 område ved Dogger Banke. Marsvin og spættet sæl er en del af det områdes udpegningsgrundlag. Området er forlænget mod syd ind i et hollandsk udpeget Natura 2000 område, hvor også gråsæl er en del af udpegningsgrundlaget Kommercielle aktiviteter De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale del af Nordsøen er produktion af olie og gas samt fiskeri. Hovedparten af fiskeriet er kystnært og området omkring Ravn er af mindre betydning for det danske fiskeri. Sild er den økonomisk vigtigste art i Nordsøen for dansk fiskeri, efterfulgt af brisling, rødspætte, tobis, torsk og pighvar. Omkring Ravn er det primært tobis der fanges af danske fiskere og området er ikke vigtigt for andre landes fiskeri. 1.5 Miljøpåvirkninger Miljøpåvirkninger i anlægsfase De potentielle påvirkninger på miljøet af konstruktionen af Ravn kan være: Påvirkninger fra udledninger under boring af brønde, etablering af brønde og tryktest af rørledninger Påvirkninger fra udlægning af rørledning Påvirkninger fra støj og forstyrrelse under konstruktionsarbejde Påvirkninger fra belysning under konstruktionsarbejde Påvirkninger fra emissioner til atmosfæren under konstruktionsarbejde

12 12 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET Produktion af affald. Udledninger I konstruktionsfasen bliver der udledt boremateriale og boremudder inklusiv en række kemikalier der anvendes til at lave brøndene. Det er estimeret, at der totalt udledes 850 ton boremateriale og 1,400 m³ boremudder per brønd. Derudover udledes også behandlet spildevand. Den primære påvirkning af udledning af boremudder og boremateriale vil være fysiske effekter. Udledningerne vil forme skyer i havet som hurtigt fortyndes, når de driver væk med havstrømmene og gradvist vil partiklerne synke til havbunden. Studier har vist, at boremateriale og boremudder ikke har nogen nævneværdig giftig påvirkning på organismer i havet. Metaller i boremudder og boremateriale er næsten udelukkende bundet i barit og bentonit. Derfor ophobes de ikke i dyr og planter, og har dermed ingen miljøpåvirkning. Hvis der forekommer målbare effekter er det forventet, at boringen af tre brønde ved Ravn feltet kun vil have meget begrænsede effekter på bunddyr indenfor en radius af 100 m fra udledningspunktet. I tilfælde af effekter forventes bunddyr at restituere indenfor år efter boringen er stoppet. Vurdering af udledning af kemikalier i konstruktionsfasen viser, at hovedparten af de kemikalier der forventes udledt kan kategoriseres som havende ingen eller meget lille risiko for påvirkninger af miljøet. Modelleringer af kemikaliernes spredning fra udledninger via boring, cementering og frakturering viser, at eventuelle toksiske effekter på fiskeæg eller fiskelarver omkring Ravn vil være meget lokale, marginale og uden målbare effekter på de generelle bestande. Der er ikke forventet yderligere udledninger i konstruktionsfasen på nær midlertidige udledninger af renset spildevand fra beboelseskvarterer på boreriggen. Påvirkningen af dette spildevand anses for at være ubetydelige. Emissioner Udledninger til atmosfæren i platformens konstruktionsfase vil komme fra energiproduktion ved hjælp af dieselgeneratorer til forbrug, transport til og fra området med skib og helikopter og eventuel gasafbrænding ved test af brønde (flaring). Beregninger viser, at emissioner fra energiproduktion og transport er af samme størrelsesorden, mens flaring er den største kilde. Den totale emission af CO 2 i konstruktionsfasen vil svare til den gennemsnitlige årlige udledning fra 3,000 danskere. Påvirkningen på luftkvaliteten er meget begrænset på grund af den begrænsede mængde, og det der udledes vil spredes meget hurtigt. Udlægning af rørledning Som en del af projektet udlægges ca. 18 km rør, der skal transportere produktionen fra Ravn til den tyske platform. Rørledningen lægges i havbunden ved at pløje, spule eller skære en rende i havbunden. Under normale forhold vil rørledningen være dækket af bundmateriale efter et halvt års tid. Udgravningen af renden og nedlægning af rørledningen vil begrave bunddyrsamfund inden for m fra renden, mens fisk vil fortrække fra området indtil nedlægningen er overstået. Når rørledningen er lagt, vil bunddyr rekolonisere området inden for år.

13 ENVIRONMENTAL IMPACT ASSESSMENT RAVN FIELD 13 Støj Undervandsstøj kan påvirke marine pattedyr, som bruger lyd til at kommunikere og finde føde. I konstruktionsfasen kommer støjen fra nedramning af piller og brøndforinger, selve boringen, maskinstøj og installering af platformen. Hvaler kan påvirkes af undervandsstøjen ved konstruktionen af Ravn ved: Nedramning kan forårsage midlertidigt høretab på dyr tæt på, hvilket kan forebygges hvis arbejdet startes med mindre støj og man derved skræmmer dyrene væk før det egentlige støjniveau nås (soft start). Hvaler kan føle ubehag og midlertidigt forlade området i op til km afstand, men det forventes at de returnerer kort efter arbejdets afslutning. Borearbejde og skibsstøj leder ikke til høreskader, men hvaler kan undgå området i op 100 m fra borearbejde og km fra skibe i bevægelse. Marsvin og delfiner i Ravn området kan generes i deres kommunikation op til 1km fra platformen. Sæler forventes at undgå støj fra boringer inden for 100 m af boringen og ligeledes holde sig m fra skibe for at undgå skibsstøj. Støj fra boringer og skibstrafik forventes ikke at påvirke fisk i nærheden af platformen. Lys I konstruktionsfasen vil der være lys døgnet rundt fra arbejdslys og navigationslys. Lyset kan påvirke trækfugle og forvirre dem, men på grund af den relativt korte konstruktionsperiode, forventes påvirkningen at være begrænset Miljøpåvirkninger i driftsfase Ravn platformen vil være ubemandet og al produktion fra Ravn feltet bliver eksporteret til den tyske platform A6-A, hvor den videre behandling finder sted. Derved vil Ravn feltet have en meget lille påvirkning på miljøet mens den er i drift, og der vil eksempelvis ikke være udledninger af produceret vand eller emissioner til atmosfæren fra Ravn platformen. Ligeledes vil der ikke produceres affald eller være støjgener i driftsfasen. De eventuelle påvirkninger der måtte komme vil være: Platformens fundament på havbunden, som forhindrer bunddyr i at etablere sig på det relativt lille areal. En positiv effekt hvor platformens undersøiske del kan fungere som et rev og tiltrække fisk. Navigationslys der kan påvirke fugle. Platformen kan fungere som rasteplads for trækfugle

14 14 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET Kumulative påvirkninger Kumulative påvirkninger på miljøet er kombinerede effekter fra flere projekter eller igangværende aktiviteter i regionen. I forhold til Ravn feltet drejer det sig om påvirkninger derfra i sammenhæng med påvirkninger fra andre olie- og gasaktiviteter eller andre aktiviteter i regionen, som fiskeri og skibstrafik. Eventuelle kumulative påvirkninger vil kun forekomme under konstruktionen, idet platformen i Ravn feltet ikke vil udlede noget til vand eller luft eller vil støje i driftsfasen og kun sjældent blive besøgt. Den nærmeste platform er den tyske platform A6-A, som ligger 18 km væk og Ravn feltet er ikke i umiddelbar nærhed af andre platforme. De nærmeste danske platforme er Valdemar, 21km øst for Ravn og Syd Arne, 23 km nord for Ravn. Overvågning af danske platforme fra de sidste 20 år, har vist at miljøpåvirkninger på bunddyr og havbund ikke rækker længere væk end 2 km fra den enkelte platform. Midlertidige påvirkninger i konstruktionsfasen som støjgener og udledning af kemikalier kan række længere væk og det er derfor relevant at koordinere sådanne aktiviteter i regionen. Der er ikke planlagt nogen aktiviteter i Ravns konstruktionsperiode på den nærmeste platform A6-A, som har potentielle langtrækkende påvirkninger (> 2 km fra platform). Kumulative påvirkninger i regionen vil sandsynligvis komme fra andre aktiviteter. På baggrund af en kortlægning af menneskelig påvirkning af Nordsøen, er det vurderet at Ravn platformen vil komme til at ligge i et område med lav risiko for at kunne have kumulativ påvirkning med andre aktiviteter. Området sydøst for Ravn med et større antal platforme har en større risiko for kumulative effekter. 1.6 Natura 2000 Screening Der findes et naturbeskyttet område (Natura 2000-område) 11.3 km syd for Ravn feltet ved Dogger Banke som strækker sig ned til Holland. Området er blandt andet udpeget for at beskytte sandbanker, marsvin, spættet sæl og gråsæl. Derudover findes der flere Natura 2000 områder langt væk fra Ravn mod den danske og tyske kyst. Ifølge EU's lovgivning skal det dokumenteres, at et projekt, som udviklingen af Ravn feltet, ikke har nogen væsentlige effekter på området og de dyr eller habitater det er udpeget for at beskytte. Derfor er der udført en vurdering af, om der er nogen påvirkninger fra Ravn feltet på Natura 2000-området. De planlagte udledninger vil ikke kunne påvirke det beskyttede område, mens støj fra konstruktionen af platformen og etableringen af brønde kan høres af marsvin i den nordøstlige del af Natura 2000-området, og de vil måske midlertidigt forlade området. Det forventes dog at de vender tilbage kort tid efter at arbejdet er overstået. I det usandsynlige tilfælde af et oliespild fra et uheld (blow-out) kan flere af Natura 2000-områderne påvirkes i større eller mindre grad afhængig af afstanden til Ravn. De nærmeste områder ved Dogger Banke vil blive ramt hårdest og individer af marsvin, gråsæl og spættet sæl kan blive påvirket, dog ikke i en grad så bestandene af de tre marine havpattedyr påvirkes. Der kan også ske en ophobning af olie på sandbankerne, som kortvarigt kan påvirke bunddyr. Arter og naturtyper i de øvrige Natura 2000-områder vil ikke blive påvirket væsentligt. Den overordnede

15 ENVIRONMENTAL IMPACT ASSESSMENT RAVN FIELD 15 vurdering er, at der ikke er en risiko for at Ravn projektet vil påvirke Natura 2000 områderne i Nordsøen væsentligt. 1.7 Socioøkonomisk vurdering Som en del af miljøvurderingen af Ravn projektet, er dets mulige økonomiske påvirkning på samfund og befolkning vurderet. Udviklingen af Ravn feltet kan påvirke fiskeriet i området med deraf følgende økonomiske konsekvenser for fiskeriet. Oliespild fra Ravn feltet kan også forårsage forurening som vil have økonomiske konsekvenser for regionen. I den socioøkonomiske analyse er effekten af udvalgte miljøeffekter vurderet, herunder oliespild fra uheld, udledning af produceret vand, ændringer i brugen af havområder, atomsfæriske udledninger i konstruktionsfasen og andre aktiviteter i løbet af konstruktionen af platformen. De primære effekter vil kunne være fra forbud mod fiskeri i bestemte zoner og risikoen for uheld der fører til oliespild. I begge tilfælde vil det kunne påvirke lokalt fiskeri og måske også turisme. Samlet set vurderes det, at fiskeriforbud vil have en yderst minimal påvirkning på fiskeriudbyttet og at oliespild og andre aktiviteter i forbindelse med konstruktionen af Ravn feltet ikke vil have nogen væsentlige påvirkninger på økonomi, befolkning og samfund. 1.8 Afvikling Afviklingen af udstyr og faciliteter i et felt er reguleret af både dansk lov og internationale konventioner. Reguleringen sætter rammerne for, hvad der skal gøres med platforme, rørledninger og andet materiel. Ravn feltet har en forventet levetid på 25 år, hvorefter platformen vil blive adskilt og delene transporteret til land og enten blive genbrugt eller destrueret. Materiel i brønde fjernes og brøndene lukkes med cement. Rørledninger tømmes for olie og renses. De dele af platformens ben og rørledninger der er nedgravet kan eventuelt efterlades. 1.9 Miljøvurdering af olie og kemikaliespild ved uheld Miljøpåvirkninger fra Ravn feltet kan også ske via uforudsete hændelser som for eksempel oliespild under boringer og produktion (blow-outs), ved brud på rørledninger eller andre uheld. Der kan også ske uheld med spild af kemikalier. Hvis der sker et oliespild vil olien sprede sig ud i havmiljøet på forskellig vis afhængig af vind og vejr, olietypen og om spildet sker under eller over vandet. Dele af olien vil fordampe, noget vil synke til bunds, mindre mængder vil nedbrydes eller opløses og nogle mængder vil optages af havets dyr og planter. Denne miljøvurdering har modelleret påvirkningen af oliespild ved tre typer af uheld; to former for blow-outs og et brud på en rørledning. Modelleringerne var udformet som værst tænkelige hændelser uden planer for beredskab og inddæmning af oliespild. På baggrund af modelresultaterne blev det konkluderet at:

16 16 VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET Sandsynligheden for et blow-out hændelse er ekstremt lav og dermed er risikoen for meget store og udbredte påvirkninger begrænset. Hvis et blow-out forekommer, vil mængden af døde fugle være forholdsvist begrænset, da Ravn ligger langt fra de vigtigste fugleområder. Hvis det sker om vinteren kan det påvirke lomvier, hvor op til 20 % af eventuelt påvirkede fugle fra spildet vil dø. Marsvin og sæler er mere modstandsdygtige mod olie, men enkelte individer kan påvirkes også i de tyske og hollandske naturbeskyttede områder. Det vil dog ikke mærkbart påvirke den samlede bestand i Nordsøen. Fiskeæg og larver kan påvirkes inden for 10 km afstand fra platformen. De vigtigste opvækstområder for fiskelarver langs fronterne længere mod nord i Nordsøen vil ikke blive påvirket. Olie fra de modellerede spild kunne nå kystområder i det sydlige Vendsyssel, Thy og ved Thyborøn om foråret og strandene i Thy om sommeren. Olien vil være meget begrænset i mængder og samtidig være i form af tjæreagtige kugler, som ikke vil trænge nævneværdigt ned i sandet og som vil være relativt nemme at fjerne. De berørte strandområder er ikke rige på biologisk liv og den primære gene vil være for feriegæster og besøgende på strandene. Da sandsynligheden for et blow-out på Ravn er meget lav, vurderes risikoen for miljøet at være ubetydelig. Miljøpåvirkningen fra et brud på en rørledning vurderes til at være lille, hvilket ligeledes gælder for risikoen for et udslip af kemikalier ved Ravn Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger vil blive gjort i kraft af WINZ faste procedurer omkring sundhed, sikkerhed og miljø, hvis formål er at forhindre WINZ aktiviteter i at udsætte mennesker, miljø og anlæg for risiko. Når Ravn platformen opføres samt i driftsfasen, vil man anvende de bedste tilgængelige teknikker og de bedste miljøprocedurer. Samtidigt vil man udvikle specifikke planer for at styre aktiviteter der berører sundhed, sikkerhed og miljø. Planerne vil definere og beskrive formål, krav, ansvar og centrale aktiviteter i forhold til sundhed, sikkerhed og miljø. Nødplaner og beredskabsplaner i forhold til oliespild vil blive designet specielt for Ravn, jævnfør dansk lovgivning. WINZ vil også nøje følge, at eventuelle underoperatører lever op til planerne. Påvirkninger af støj fra nedramming af piller og brøndforinger vil blive minimeret ved at starte arbejdet med lave støjniveauer som gradvist forøges Miljørisiko Miljørisiko er en kombination af, hvor stor en miljøpåvirkning er, og sandsynligheden for at påvirkningen vil ske. Således vil en hændelse der kan forårsage en kraftig påvirkning på miljøet, men som er meget usandsynlig, have en

17 ENVIRONMENTAL IMPACT ASSESSMENT RAVN FIELD 17 lav miljørisiko. Skalaen for miljørisiko går fra ubetydelig til lav, moderat, betydelig og til høj risiko. I forhold til udviklingen af Ravn feltet er miljørisikoen vurderet for forskellige aktiviteter og hændelser under konstruktionen og i driftsfasen: Planlagte aktiviteter i konstruktionsfasen: Udlægning af rørledninger Udledning af boremateriale og boremudder Andre planlagte udledninger Udledninger til atmosfære Støj, forstyrrelser og lys Ikke planlagte hændelser/uheld I konstruktionsfasen: Blow-out med oliespild Planlagte aktiviteter/hændelser i driftsfasen: Platformens tilstedeværelse Udledninger til havmiljøet Affaldsproduktion og udledning til atmosfære Støj, forstyrrelser og lys Ikke planlagte hændelser/uheld i driftsfasen: Blow-out med oliespild Brud på rørledninger. Påvirkningen af de ovennævnte aktiviteter og hændelser er vurderet i forhold til Luftkvalitet Vandkvalitet Bunddyr Fisk Havpattedyr fugle Natura 2000 områder Kystnære områder og socioøkonomi. Miljørisikoen for planlagte normale aktiviteter er generelt ubetydelig for de miljøfaktorer der kunne påvirkes. Risikoen for påvirkninger af bunddyr fra udledning af boremateriale og boremudder er blevet klassificeret som lav. Miljørisikoen for et blow-out eller et brud på en rørledning er vurderet til at være lav Konklusion Effekterne på miljøet fra udviklingen og produktionen fra Ravn feltet er meget begrænsede. Idet platformen er uden behandling af den producerede olie og gas, vil effekterne på miljøet stamme fra anlægsfasen. Denne fase er tidsbegrænset, hvilket i høj grad gælder for de aktiviteter som afstedkommer den største effekt rent udbredelsesmæssigt, nemlig undervandsstøj. Samlet set er der således kun en lav risiko for miljøpåvirkninger.