Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi

Transkript

1 Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi Revision februar Indledning Studieordningen for bacheloruddannelsen i økonomi består af to dele, en rammestudieordning og en uddannelsesspecifik fagstudieordning. Rammestudieordningen er gældende for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudieordningen indeholder regler gældende for alle fakultetets uddannelser. Fagstudieordningen, som er specifik for økonomistudiet, beskriver de faglige elementer i bacheloruddannelsen i økonomi. Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet januar 2015 med virkning fra 1. september Derefter revideret i januar 2016 med virkning fra 1. februar 2016, i august 2015 med virkning fra 1. september 2016 og senest i januar 2017 med virkning fra februar Overgangsordning ophævelse af 2008-bachelorstudieordningen: 2008 bachelorstudieordningen ophæves pr. 31. januar Studerende indskrevet på bachelorstudieordningen vil herefter blive overført til 2015-studieordningen. Studerende kan indtil da selv bede studienævnet om overførsel til 2015-studieordningen. Undervisningen i Økonometri A, B og C, undervisningen i Mikro A, B og C, undervisningen i Makro A, B og C ophørte med udgangen af forårssemesteret Studerende på 2008-studieordningen skal i stedet tage følgende som ækvivalente fag: Mikro A = Mikroøkonomi I Makro A = Makroøkonomi I Økonometri A = Sandsynlighedsteori og Statistik Mikro B = Mikroøkonomi II Makro B = Makroøkonomi II Økonometri B = Økonometri I = Econometrics I Micro C = Microeconomics III Macro C = Macroeconomics III Econometrics C = Econometrics II 2 Titel og tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science (BSc) in Economics. Uddannelsen hører under Økonomisk Studienævn. Uddannelsen er tilknyttet Censorkorpset for Økonomi. 1

2 3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil 3.1 Formål Bacheloruddannelsen i økonomi er et selvstændigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb, hvis formål i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er at: 1. Formidle viden til den studerende om økonomisk teori og dennes anvendelser. Den studerende skal ligeledes erhverve teoretisk viden om og indsigt i brugen af økonometrisk teori og anvendelse. Undervisningen sigter på at udvikle den studerendes logiske sans og økonomiske intuition. 2. Udvikle den studerendes teoretiske og metodiske færdigheder, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse problemstillinger inden for økonomi og økonometri. 3. Give den studerende grundlæggende kompetencer inden for anvendelsen af økonomisk teori og metode mhp. udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificering til optagelse på en kandidatuddannelse 3.2 Kompetenceprofil Københavns Universitets forskningsbaserede bacheloruddannelse i økonomi er indrettet, så de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for økonomi og kvantitative metoder. Via bachelorprogrammet gives de studerende en solid og internationalt anerkendt indføring i økonomi, økonometri og anvendelserne af disse i samfunds og erhvervsøkonomisk sammenhæng. Efter endt uddannelse skal en bachelor i økonomi: Viden Demonstrere omfattende og bred viden om en række grundlæggende aspekter af økonomisk teori Demonstrere viden om statistiske og økonometriske metoder Have viden om, hvordan matematik indgår og anvendes i økonomisk teori, statistik og økonometriske metoder Demonstrere viden om erhvervsøkonomiske problemstillinger Reflektere over viden om aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger samt økonomisk historie Kunne reflektere over økonomisk teori og metode i en videnskabsteoretisk kontekst Færdigheder Besidde færdigheder i konstruktivt at erkende, strukturere og løse økonomiske problemer. Anvende økonomisk teori inden for en lang række felter, fx offentlig økonomi, udviklingsforhold, international økonomi, finansiering mv. Selvstændigt kunne opstille og udføre egne analyser vha. statistiske og økonometriske metoder Besidde færdigheder i forhold til analyse og skriftlig og mundtlig formidling af økonomiske problemstillinger. 2

3 Kompetencer Besidde kompetencer i at tilegne sig ny viden om økonomisk teori og metode Beherske grundlæggende økonomiske teorier og modeller, forstå og forklare økonomiske modellers forudsætninger og begrænsninger Kunne strukturere, analysere og løse komplekse problemstillinger med udgangspunkt i økonomisk teori og metode Selvstændigt udføre statistiske ræsonnementer, formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser Selvstændigt formulere en analytisk løsning på en økonomisk problemstilling ved at kombinere økonomisk teori, data og statistiske og økonometriske metoder og kunne forklare og fortolke analyseresultater Formidle komplekse økonomiske emner i et klart sprog Søge optag på en kandidatuddannelse i økonomi 3.3 Moduler Uddannelsen er opbygget af otte moduler inden for 1. Mikroøkonomi, 2. Makroøkonomi, 3. Økonometri og statistik, 4. Erhvervsøkonomi, 5. Matematik, 6. Beskrivende økonomi, 7. Økonomisk historie og 8. Videnskabsteori. Disse otte moduler har tilsammen til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for økonomi, anvendelser af økonomi, økonometriske og videnskabelige metoder, beskrivende økonomi og historie og disses brug i økonomisk sammenhæng. Uddannelsen i økonomi og økonometri suppleres med en række valgfag. Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der skal dokumentere den opnåede læring. Modul ECTS-værdi for obligatoriske elementer Slægtskab til Findes tilvalgsmuligh eder? 1. Mikroøkonomi ECTS i Økonomiske principper A 2. Makroøkonomi ,5 ECTS i Økonomiske principper B Der er fagligt slægtskab mellem mikroog makroøkonomi. Dette understreges af, at disse moduler indledes med kurserne i Økonomiske principper på 1. år. Desuden slægtskab til Erhvervsøkonomi. Der er fagligt slægtskab mellem mikroog makroøkonomi. Dette understreges af, at disse moduler indledes med kurserne i Økonomiske principper Ja Ja 3

4 på 1. år. Desuden slægtskab til Samfundsbeskrivelse. 3. Statistik og økonometri 22½ Anvendelsen af statistik og økonometri er nødvendige i anvendt mikro- og makroøkonomi. Ja 4. Erhvervsøkonomi 10 Der er et fagligt slægtskab mellem dette modul og Mikroøkonomi. 5. Matematik 17½ Økonomisk teori og økonometri forudsætter anvendelse af matematik. Ja Ja 6. Beskrivende økonomi 7. Økonomisk historie 15 Dette modul bygger på undervisningen i samfundsbeskrivelse. Der er slægtskab med de økonomiske og økonometriske fag, primært Makroøkonomi. 7,5 Der er et fagligt slægtskab med modulerne Makroøkonomi og Statistik og Økonometri Ja Ja 8. Videnskabsteori 7,5 Der er et fagligt slægtskab med modulerne Mikroøkonomi, Makroøkonomi og Statistik og Økonometri Nej Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper (A+B): Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne for disse to moduler). Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget viden om grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for husholdningers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske ageren samt for økonomiens samlede funktionsmåde. Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkonomiske teorier og hovedresultater. Det illustreres, hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk og makroøkonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhænge. Viden og færdigheder erhvervet gennem disse introducerende kurser er centrale for hhv. det mikroøkonomiske og det makroøkonomiske modul. 4

5 1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller i moderne økonomisk teori. Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det mikroøkonomiske modul giver kurset i Økonomiske Principper de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget viden om grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomiske beslutninger i husholdninger og virksomheder. I det mikroøkonomiske modul ses økonomisk aktivitet som en interaktion af individuel adfærd, og man lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse og regulerende politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i formålet med såvel positiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og sættes i stand til selv at foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette arbejde udnytter de matematiske forudsætninger, som løbende erhverves i studiets matematiske modul. Den matematisk præcise tilgang bidrager til de studerendes færdigheder mht. at klarlægge konklusioners nødvendige forudsætninger og formulere en dybere forståelse af modellernes begrænsninger. Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere grad belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at skabe det teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor- og kandidatfag kan bygge. Således bidrager modulet i væsentlig grad til at give de studerende de nødvendige færdigheder til at kunne anvende mikroøkonomien på en lang række videregående fag på kandidatstudiet i økonomi. Modulet bidrager også til at forberede de studerende på erhvervsmæssig beskæftigelse, hvor en selvstændig stillingtagen til økonomiske analyser er en central kompetence. 2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul Det makroøkonomiske modul giver de studerende viden om de centrale dele af makroøkonomisk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige makroøkonomiske problemstillinger i international og dansk økonomi. Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det makroøkonomiske modul giver lægger kurset i Økonomiske Principper vægt på en intuitiv tilgang til makroøkonomiske begreber i økonomien, såsom den samlede produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed, inflationen, renten, betalingsbalancen og den offentlige gæld. Bachelorstudiets makroøkonomiske kurser uddyber siden forståelsen af disse begreber i en mere formel og matematisk formuleret modelramme. Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet opøves færdigheder i, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternative 5

6 forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøkonomiske modeller kan udledes på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres, hvordan det ved brug af redskaber fra den teoretiske statistik og økonometrien er muligt at teste de makroøkonomiske teorier empirisk. En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der bestemmer den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed (strukturledigheden), herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvirke disse forhold. En anden del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer de forhold, der forårsager svingninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne for at påvirke konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik. De kompetencer, som de studerende erhverver sig via det makroøkonomiske modul skaber forudsætning for, at de studerende på kandidatstudiet kan gennemføre videregående studier og analyser af problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og konjunktursvingninger. Modulet medvirker dermed bl.a. til, at de studerende i en senere erhvervsmæssig sammenhæng har de fornødne kompetencer til at bidrage til analysegrundlaget for udformningen af den økonomiske politik eller de økonomiske rammer for privat erhvervsvirksomhed. 3. Kompetencebeskrivelse for det økonometriske modul Bacheloruddannelsen i økonomi giver de studerende en bred viden om statistik og økonometri. Gennem problemløsninger opøves de færdigheder, der gør de studerende i stand til at kunne analysere en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i kvantitative data. De studerende opnår et grundlag for kritisk stillingtagen til brugen af statistik og økonometri i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur. Kurserne i økonometri giver dels generelle færdigheder på højt niveau inden for sandsynlighedsregning og statistisk teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige anvendelser, dels specialiserede færdigheder inden for økonometriske metoder, som integrerer statistisk og økonomisk teori med økonomiske data. Disse færdigheder gør det muligt på et systematisk grundlag at knytte forbindelsen mellem de data, man observerer f.eks. for personer, husholdninger, firmaer eller hele samfundet, og de økonomiske teorier, som forudsiger og fortolker de individuelle og samfundsmæssige mekanismer bag ved observerede data. Kurserne giver desuden et værktøj i form af sandsynlighedsteorien til at forstå og modellere de valg, som økonomiske agenter træffer under usikkerhed. Uddannelsen giver kompetencer til selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser, der er velegnede i forhold til strukturen af de konkrete data, og at fremstille analysens resultater og fortolkninger samt eventuelle samfundsmæssige implikationer på en overskuelig måde. Endelig opnås der konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT-værktøjer til indsamling, bearbejdning og analyse af forskellige typer af økonomiske data. 6

7 4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det første udgør de en integreret del af de økonomiske moduler i form af en detaljeret og præcis viden om den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan grundig forståelse af moderne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de økonomiske principper i en moderne markedsøkonomi til bunds. For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de studerende færdigheder i at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten det drejer sig om offentlige eller private virksomheder. De erhvervsøkonomiske fag anviser generelle redskaber funderet i teori og metode til at løse konkrete erhvervsøkonomiske problemer. Via de erhvervsøkonomiske fag får de studerende kompetencer til at analysere en lang række problemer i en virksomhed, herunder ved at tage udgangspunkt i de tal, som normalt findes i virksomheder, bearbejde disse tal analytisk og præsentere konkrete løsninger. 5. Kompetencebeskrivelse for det matematiske modul Moderne økonomisk teori, statistik og Økonometri benytter sig af matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En matematisk formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for konsistent argumentation, som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formalisering det muligt klart at skelne mellem teori og model på den ene side, og empiri og data på den anden i overensstemmelse med økonomifagets videnskabsteoretiske placering. Det matematiske modul sigter mod at viderebringe de studerende viden om grundlæggende matematiske metoder. I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomiske, statistiske og økonometriske problemstillinger. Matematikken bidrager til de studerendes færdigheder og kompetencer i forhold til at formulere og opstille økonomiske modeller, uddrage de logiske konsekvenser af de givne betingelser og fremstille resultaterne, teoretisk og numerisk, på en overskuelig måde. Endelig er der en række særlige problemstillinger af matematisk natur, som er knyttet til opsamling og reduktion af empiriske data, før data meningsfuldt kan tolkes og benyttes i en formaliseret model. Dette gælder fx inden for samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi, herunder analyse af finansielle markeder. 6. Kompetencebeskrivelse for modulet for beskrivende økonomi Formålet med modulet for beskrivende økonomi er at give de studerendes viden om, indsigt i og forståelse for den økonomiske udvikling dansk såvel som international sammenhæng. Modulet tjener for det første til at opøve de studerendes færdigheder i at analysere og beskrive økonomiske sammenhænge ud fra tilgængelige statistiske kilder. For det andet får de studerende gennem kurserne i dette modul en indsigt og forståelse for samfundsforhold og institutionelle forhold. Modulet knytter sig især til det makroøkonomiske modul, idet en væsentlig del af dette modul retter 7

8 sig mod at udvikle de studerendes kompetencer til at analysere og fortolke økonomisk statistik vedrørende centrale makroøkonomiske begreber. 7. Kompetencebeskrivelse for modulet for økonomisk historie Modulet for økonomisk historie sigter mod at give de studerende et kendskab til og en viden om og forståelse for den historiske udvikling i centrale samfundsøkonomiske forhold. Modulet giver de studerende en historisk ramme for at forstå centrale økonomiske principper, teorier og metoder. Relevant økonomisk teori anvendes til at analysere forskelle mellem førindustrielle samfund. Og modulet træner de studerendes færdigheder i forhold til en (teoretisk og empirisk) forståelse for centrale historiske hændelser, der anses for at være vigtige for nutidens samfundsforhold. Modulet knytter sig især til det makroøkonomiske modul og trækker desuden på centrale metoder fra det statistiske og økonometriske modul. 8. Det videnskabsteoretiske modul Det videnskabsteoretiske modul har til formål at give de studerende en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse for økonomisk teori og metode. Modulet introducerer de studerende til centrale videnskabsteoretiske tænkere og deres ideer, og modulet formidler en fortolkning og forståelse af økonomi som videnskabelig disciplin. Endvidere giver modulet en viden om forskellige skoler og færdigheder i forhold til at analysere og forstå økonomiske sammenhænge, betydningen af antagelser og forudsætninger bag økonomiske modeller og den diskussion, som ligger bag disse modeller. De studerende opøver via dette modul deres kompetencer i forhold til en kritisk tilgang til centrale økonomiske teorier og økonometriske metoder. 3.4 Adgangskrav og adgangsbegrænsning Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Specifikke adgangskrav og karakterkrav til bacheloruddannelsen i økonomi er: Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige uddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie eller Samfundsfag eller Samtidshistorie eller Idehistorie på B-niveau. På økonomistudierne gælder samtidig et uddannelsesspecifikt adgangskrav om A-niveau i matematik. Der gælder tillige et uddannelsesspecifikt karakterkrav, nemlig at optagne studerende skal have 6 (efter 7- trinsskalaen) i gennemsnit af det samlede gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen og Matematik (på A-niveau). 8

9 4 Uddannelsens indhold og faglige profil Der henvises til Kapitel 6 Fagkatalog, herunder oversigten over fag i afsnit 6.1, hvor indhold og målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet for alle uddannelsens fagelementer. Supplerende og uddybende oplysninger findes i det elektroniske kursuskatalog på Uddannelsen udgøres af konstituerende fagelementer inden for økonomi og økonometri svarende til 140 ECTS inkl. bachelorprojektet: Økonomiske principper A (10 ECTS), Økonomiske principper B (7,5 ECTS), Samfundsbeskrivelse A (10 ECTS), Samfundsbeskrivelse B (5 ECTS), Erhvervsøkonomi (10 ECTS), Mikroøkonomi I (Mikro I) (7,5 ECTS), Mikroøkonomi II ( Mikro II) (7,5 ECTS), Makroøkonomi I (Makro I) (7,5 ECTS), Makroøkonomi II (Makro II) (7,5 ECTS), Sandsynlighedsteori og Statistik (7,5 ECTS), Econometrics I (7,5 ECTS), Econometrics II (ECTS). Økonomisk Historie (7,5 ECTS), Philosophy of Science (7,5 ECTS), Bachelorprojekt (15 ECTS) og de prioriterede valgfri fag (15 ECTS). Dertil kommer de økonomiske valgfag svarende til 22,5 ECTS og de obligatoriske støttefag, som udgør 17,5 ECTS-point: Matematik A (10 ECTS) og Matematik B (7,5 ECTS) Fagenes placering på uddannelsen fremgår af følgende kassogram: 6.sem. Philosophy of Science 7,5 ECTS* Økonomisk valgfag 7,5 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS 5.sem. Økonometri II 7,5 ECTS Økonomisk valgfag 7,5 ECTS Prioriteret valgfag 7,5 ECTS Prioriteret valgfag 7,5 ECTS 4.sem. Econometrics I 7,5 ECTS Mikroøkonomi II 7,5 ECTS Makroøkonomi II 7,5 ECTS Økonomisk Historie 7,5 ECTS 3.sem. Sandsynlighedsteori og statistik 7,5 ECTS Mikroøkonomi I 7,5 ECTS Makroøkonomi I 7,5 ECTS Økonomisk valgfag 7,5 ECTS 2.sem. Økonomiske Principper B 7,5 ECTS Matematik B 7,5 ECTS Samfundsbeskrivelse B 5 ECTS Erhvervsøkonomi 10 ECTS 1.sem. Økonomiske Principper A 10 ECTS Matematik A 10 ECTS Samfundsbeskrivelse A 10 ECTS *Philosophy of Science udbydes kun om foråret, og studerende som følger vinteroptaget skal derfor tage Philosophy of Science på 5. semester. Alle obligatoriske fag inkl. Bachelorprojekt og undtagen Philosophy of Science udbydes hvert semester. Fagenes placering i forhold til kassogrammet er fast. Det er dog muligt at tage Econometrics II på 6. semester og i stedet tage 15 ECTS økonomiske valgfag og 15 ECTS prioriterede valgfag på 5. semester, således at der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 5. semester, hvis man følger sommeroptaget. Det er også muligt at tage Philosophy of Science, Econometrics II og Bachelorprojekt på 5. semester, således at der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 6. semester, hvis man følger vinteroptaget. 9

10 Under forudsætning af at tilmeldingskravet overholdes, må den studerende flytte frit rundt på placeringen af økonomiske valgfag og prioriterede valgfag. Af prioriterede valgfag skal vælges to af følgende: Microeconomics III Macroeconomics III Public Finance Industrial Organization International Economics Development Economics Corporate Finance and Incentives Economics of the Environment, Natural Resources and Climate Change Applied Econometric Policy Evaluation Studienævnet kan dispensere for reglen om 15 ECTS prioriterede valgfag, hvis den studerende skal på udlandshold. De økonomiske valgfag er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden for bestemte fagområder, der vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problemstillinger. Ud af de 22,5 ECTS økonomiske valgfag kan alle være nabofag, som er samfundsvidenskabelige fag uden for økonomi eller fag, som er særligt relevante for den studerendes profil. De økonomiske valgfag kan vælges blandt: Valgfag udbudt på Økonomisk Institut, herunder prioriterede valgfag Fag udbudt ved Institut for matematiske fag til bachelor/kandidatuddannelsen i Matematik- Økonomi Fag taget ved andre uddannelsesinstitutioner hvis forhåndsgodkendt Opgaver uden for kursusregi, højst to opgaver á 0,5-7,5 ECTS Se i øvrigt afsnit 4.4 om Merit og kapitel 6 Fagkatalog om opgaver uden for kursusregi. Kursusbeskrivelser for valgfag og obligatoriske fag findes ligeledes i kapitel Første studieår og førsteårsprøven Første studieår på Økonomi består af fag som tilsammen giver 60 ECTS-point. Aktivitetskravet på første år, kaldet førsteårsprøven, er på 45 ECTS-point, og alle fag placeret på første studieår, kan indgå i førsteårsprøven. For øvrige bestemmelser vedrørende førsteårsprøven henvises til afsnittet vedrørende førsteårsprøven i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rammestudieordning. 10

11 4.2 Tilmelding til fag og prøver Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på 1. semester af bacheloruddannelsen. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil dette blive indført i studieordningen og annonceret på uddannelsessiderne i KUnet. 4.3 Udvælgelseskriterier for valgfag Hvis der efter den ordinære tilmeldingsperiode er tilmeldt flere studerende, end der er plads til på et valgfrit kursus, så vil pladserne blive fordelt ved lodtrækning. De studerende, som ikke får plads, vil blive kontaktet af administrationen. 4.4 Merit For at et fag kan overføres til bacheloruddannelsen, skal det ligge inden for økonomisk teori eller metode, økonometri eller matematik. Ligger faget inden for samfundsvidenskab i bredere forstand, og/eller vurderes det relevant for den studerendes uddannelse, kan universitetet godkende, at det meriteres som nabofag (ikke-konstituerende fag). På bacheloruddannelsen må de økonomiske valgfag svarende til 22,5 ECTS erstattes af nabofag. 5 Eksamen 5.1 Bedømmelse og censur Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS (60) er bedømt med ekstern censur er opfyldt ved at 65 ECTS af de obligatoriske fag (Økonomiske Principper B, Samfundsbeskrivelse B, Matematik B, Sandsynlighedsteori og Statistik, Mikroøkonomi II, Økonomisk Historie, Philosophy of Science og Bachelorprojekt) er bedømt med 100% ekstern censur. Herudover udtrækkes hvert semester tre fag blandt såvel obligatoriske fag som valgfag, på 2. og 3. år, fordelt med et fag på 3/4 semester og to fag på 5/6 semester, som underkastes ekstern censur af 20% af eksamensbesvarelserne. Opgaver uden for kursusregi underkastes ekstern censur, når ECTS-vægten er 5,5 ECTS-point eller derover. Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 2/3 af uddannelsens ECTS (120) er bedømt med karakter er opfyldt ved at alle obligatoriske fag og bachelorprojekt (i alt 142,5 ECTS) er bedømt med karakter efter 7- trinsskalaen. De fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut bedømmes med karakter, mens et mindre antal fag bedømmes med bestået/ikke-bestået. Typen af bedømmelse er angivet i oversigten

12 5.2 Eksamenssprog Hvis den kursusansvarliges undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på dette fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. Frem til F18 vil der i nogle fag være mulighed for, at prøven kan aflægges på dansk, selvom undervisning er foregået på engelsk. Dette angives ved tilmelding til eksamen, og eksamenssprog vil fremgå af eksamensbeviset. 5.3 Formkrav ved skriftlige opgaver og eksamen Der henvises til afsnit 4.5 om formkrav i rammestudieordningen. Følgende er en præcisering af formkravene ved skriftlige opgaver og eksamen på Økonomisk Institut: En normalside svarer til 2400 typeenheder inklusive mellemrum. I optælling af typeenheder inkl. mellemrum inkluderes: al tekst i den skriftlige fremstillings hovedtekst fodnoter slutnoter ligninger formler forord Følgende tæller ikke med i optællingen: Forside Indholdsfortegnelse evt. resumé eller abstract litteraturliste figurer grafer etc. tabeller bilag og appendiks 12

13 6 Fagkatalog 6.1 Oversigt over fag e/f/s herunder angiver, i hvilket semester faget typisk udbydes. Fagtitler ECTS Forudsætningskrav* Eksamen Bedømmelse Censur Reeksamen** 1. årsprøve: e/f Økonomiske principper A e/f Økonomiske principper B e/f Samfunds beskrivelse A e/f Samfunds beskrivelse B e/f Erhvervs økonomi e/f Matematik A e/f Matematik B 10 Ja 2 timers skr. uden hjælpemidler 7,5 Ja 2 timers skr. uden hjælpemidler 10 Ja 6 timers skriftlig med visse hjælpemidler 5 Ja 6 timers skriftlig med visse hjælpemidler 10 Ja 6 timers skriftlig eksamen med hjælpemidler 10 Ja 2 timers skriftlig uden hjælpemidler 7,5 Ja 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter Nej Samme, evt. mundtlig Karakter Ja Samme, evt. mundtlig Karakter Nej Samme, evt. mundtlig Karakter Ja Samme, evt. mundtlig Karakter Nej Samme, evt. mundtlig Karakter Nej Samme Karakter Ja Samme 2. årsprøve: e/f Mikroøkonomi I 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig 13

14 e/f Mikroøkonomi II 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Ja Samme, evt. mundtlig e/f Makroøkonomi I 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e/f Makroøkonomi II 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e/f Sandsynligheds teori og Statistik e/f Econometrics I e/f Økonomisk Historie 7,5 Ja 3 timers skriftlig med hjælpemidler 7,5 Ja 12 timers skriftlig taghjem opgave i gruppe op til 3 personer med hjælpemidler 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Ja Samme, evt. mundtlig Karakter Nej Mundtlig med aflevering af tag-hjem-delen som synopsis Karakter Ja Samme, evt. mundtlig e/f Valgfag 7,5 Varierer Varierer Varierer Stikprøve Varierer 3. årsprøve: f Philosophy of Science e/f Econometrics II 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler 7,5 Ja 7 dages skriftlig taghjem opgave inkl. aflevering af opgaver fra undervisninge n (Portefølje eksamen). Med hjælpemidler Karakter Ja Samme, evt. mundtlig Karakter Nej Mundtlig med forberedelse med hjælpemidler. Spørgsmål stilles til hele pensummet og opgaver fra undervisningen e/f Økonomiske valgfag 22,5 Varierer Varierer Varierer Stikprøve Varierer 14

15 e/f Prioriterede valgfag 15 Varierer Varierer Varierer Stikprøve Varierer e/f Bachelorprojekt Prioriterede valgfag: f Applied Econometric Policy Evaluation 15 Kontrakt Projekt med mundtligt forsvar 7,5 Nej 12 timers taghjem med hjælpemidler Karakter Ja Samme Karakter Nej Samme, evt. mundtlig e Corporate Finance and Incentives (F) 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig f Development Economics 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e Economics of the Environment, Natural Resources and Climate Change 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakater Stikprøve Samme, evt. mundtlig f Industrial Organization 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig f International Economics (F) 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e/f Macroeconomi cs III 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e/f Microeconomic s III 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig f Public Finance 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig 15

16 Økonomiske valgfag ECTS Obligatoriske opgaver* Eksamen Bedømmelse Censur Reeksamen e Anvendte generelle ligevægtsmodeller 7,5/ 12,5 Ja Mundtlig med forberedelse og hjælpemidler /Mundtlig uden forberedelse med aflevering af opgave Karakter Ja Samme, dvs. mundtlig /Samme, dvs. mundtlig og med aflevering af opgave s Applied Economics 7,5 Ja 24 timers tag-hjemeksamen med hjælpemidler Karakter Nej Samme, evt. mundtlig S Behavioral and Experimental Economics 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e/f/s Datamatik 7,5 Nej Obligatoriske opgaver i undervisningsforløbet Bestået/Ej bestået Nej Aflevering af opgaver e Demography 7,5 Ja Projekt Karakter Nej Samme e/f /s Dynamiske Modeller 7,5 Ja 3 timers skriftlig med visse hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig f Economic Sociology 7,5 Nej 24 timers tag-hjem med hjælpemidler Karakter Nej Samme, evt. mundtlig e Economics of Education 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e Economics of the EU 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig f Erhvervsret (F) 7,5 Nej 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig 16

17 f Family Economics 7,5 Ja Projekt Karakter Nej Samme e Financial Econometrics A (F) 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e ICT-Applied 7,5 Nej Obligatoriske opgaver i undervisningsforløbet Bestået / ej bestået Nej Aflevering af opgaver e/f /S Lineære Modeller 7,5 Ja 3 timers skriftlig med visse hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig f Managerial Accounting (F) 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig f Marketing 7,5 Ja 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e Multivariat analyse og kategoriserede F Offentlig forvaltning Jura og politik s Organization Theory e Praktisk tidsrækkeanalyse f Programmering og statistik med SAS e Science of Behavior Change 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler. 7,5 Ja 48 timers tag-hjemeksamen med hjælpemidler 7,5 Nej 24 timers tag-hjemeksamen med hjælpemidler 7,5 Nej 3 timers skriftlig med hjælpemidler 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden hjælpemidler Karakter Nej Samme, evt. mundtlig Karakter 7,5 Ja 14 dages tag-hjemeksamen Stikprøve Samme, evt. mundtlig Karakter Nej Samme, evt. mundtlig Karakter Nej Samme, evt. mundtlig Karakter Karakter Stikprøve Stikprøve Samme, evt. mundtlig Samme, evt. mundtlig f Skatteret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med hjælpemidler Karakter Stikprøve Samme, evt. mundtlig e/s Social Data Science 7,5 Ja Projekt + mundtlig eksamen Karakter Nej Samme 17

18 f Stikprøveteori 7,5 Nej 7 dages tag-hjemeksamen med hjælpemidler og mundtlig eksamen uden forberedelse og hjælpemidler Karakter Nej Samme, evt. mundtlig e Strategic Management 7,5 Nej Mundtlig med forberedelse Karakter Ja Samme s Videregående Statistik e Årsregnskab og Regnskabsanalyse 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden hjælpemidler 7,5 Ja 24 timers tag-hjemeksamen med hjælpemidler 7,5 Ja Obligatoriske opgaver i undervisningsforløbet 7,5 Nej 24 timers tag-hjemeksamen med hjælpemidler Karakter e Telecommunication Economics s The Economic History of Europe Stikprøve Samme, evt. mundtlig Karakter Nej Samme, evt. mundtlig Bestået / ej bestået Nej Samme Karakter Nej Samme, evt. mundtlig Opgaver uden for kursusregi: Betegnelse ECTSpoint Forudsætn ingskrav* Eksamen Bedømmelse Censur Reeksamen Opgave uden for kursusregi Studerende vælger titel; opgaven skrives i forlængelse af fag 0,5-7,5 ECTS Nej Projekt Bestået/ej bestået (0,5-5 ECTS) hhv. karakter (5,5-7,5 ECTS) Nej (0,5-5ECTS) hhv. Ja (5,5-7,5 ECTS) Samme * Forudsætningskrav er krav som skal være opfyldt for at den studerende kan deltage i eksamen. Det kan for eksempel være obligatoriske opgaver, fremmøde, aktiv deltagelse, præsentation, og/eller aflevering af et paper eller andet. Der kan forekomme kurser med projekt som eksamensform, hvor det er en forudsætning for deltagelse af man afleverer en projektbeskrivelse eller andet. I så fald er det ikke nødvendigvis nævnt ovenfor. **I fag, hvor den ordinære eksamen har aflevering af tag-hjemopgave eller projekt og hvor reeksamen ændres til mundtlig eksamen, kan der stilles krav om aflevering af opgaven evt. med rettelser eller en synopsis inden deltagelse i den mundtlige eksamen. 18

19 6.2 Fagbeskrivelser I det følgende findes fagbeskrivelse for: - Bachelorprojekt - Opgaver uden for kursusregi - Obligatoriske fag - Prioriterede valgfag - Økonomiske valgfag 19

20 6.2.1 Bachelorprojekt Antal ECTS: Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS. Formål: Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Bachelorprojektet er en større selvstændig, afsluttende opgave på bacheloruddannelsen i økonomi. Formålet med bachelorprojektet er, at de studerende skal identificere og afklare en problemstilling under anvendelse af de teorier og metoder, der er indeholdt i bachelorstudiet i økonomi. Regler og formkrav skal overholdes, og der lægges vægt på, at bachelorprojektet udformes klart og sprogligt korrekt. Emnet for bachelorprojektet er selvvalgt, men skal godkendes efter de regler, der er fastsat af studienævnet. Målbeskrivelse: Bachelorprojektets målbeskrivelse er, at de studerende skal: Formulere, afgrænse og operationalisere et i bred forstand økonomisk problem. Udvælge, diskutere og anvende relevante økonomisk-teoretisk og økonometriske tilgange (på bachelorstudiets niveau) relevante for den udvalgte analyse og et evt. et tilhørende empirisk materiale. Dokumentere og forklare den foretagne analyse og redegøre for dens styrker og svagheder. Give en logisk, klar og sproglig korrekt fremstilling af den udvalgte problemstilling og dens afklaring. Karakteren 12 gives, når BA-opgaven på fremragende vis - dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler - lever op til de opstillede krav. Bachelor - projektskrivningen strækker sig over et semester og udarbejdes samtidig med, at der følges fag ved siden af. Til de enkelte studerende er tilknyttet en vejleder, der skal godkende de studerendes emnevalg, og som kan hjælpe med udformningen af opgaven. Der er vejledere inden for forskellige emner, således at der er en bred vifte af muligheder for valg af opgave. Tilmelding og vejledning: Den studerende tilmelder sig bachelorprojektet på selvbetjeningen (undervisning) i KUnet. Derudover finder den studerende en vejleder, og vejleder og studerende underskriver en bachelorkontrakt (skabelon findes på uddannelsessiderne i KUnet) med en problemformulering og arbejdsplan. Bachelorkontrakt mv. afleveres til specialeadministrationen. Den studerende bliver efterfølgende tilmeldt eksamen. De præcise afleveringsfrister for kontrakt og projekt findes i bachelorprojektets absalonrum for det konkrete semester. Alle interne lektorer, professorer og Ph.d. - studerende samt eksterne lektorer tilknyttet Økonomisk Institut kan vejlede BA-projekter. I særlige tilfælde kan der også gives dispensation til at benytte eksterne vejledere. Eksamensform og øvrige eksamensbestemmelser: 20

21 Formkrav: Et bachelorprojekt kan skrives af mellem 1 og 3 studerende. Skrives bachelorprojektet af 1 studerende, må det ikke overstige 20 normalsider (48,000 typeenheder), med 2 studerende er grænsen 30 normalsider (72,000 typeenheder) og med 3 studerende er grænsen 40 normalsider (96,000 typeenheder). Normalsidetallet opgøres ud fra en definition af, at en normalside udgøres af 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Normalsidetallet og antallet af typeenheder skal fremgå af opgavens forside. Se afsnit 5.3 for mere information om formkrav til skriftlige opgaver samt en oversigt over, hvad der indgår i optællingen af antal typeenheder. Samt i afsnit 4.5 i Rammestudieordningen. Skriver flere studerende sammen, skal hvert forfatters bidrag klart fremgå af indholdsfortegnelse samt forord/indledning, således at den enkeltes præstation kan gøres til genstand for separat bedømmelse. Kun indledning, resumé, konklusion og eventuelle delkonklusioner kan være fælles (og må i så fald højst udgøre 20% af opgaven). Som forside skal du benytte den officielle forside, som du finder i Absalon. På forsiden skal du angive følgende oplysninger: navn opgavens titel vejleders navn afleveringsdato Antal typeenheder Bacheloropgaven skal forsynes med et resumé på højst 1 side på engelsk, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et andet sprog (dog ikke svensk og norsk), kan resuméet skrives på dansk, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse. Resuméets tæller ikke med i opgørelsen af det samlede antal sider for bachelorprojektet, jf. beskrivelse af formkravene. Til bachelorprojektet er knyttet en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i den studerendes skriftlige fremstilling. Den studerende skal ved denne mundtlige eksamen demonstrere beherskelse af de metoder, der er anvendt ved udarbejdelse af projektet, og skal kunne redegøre klart og tydeligt for problemstillingen og dennes afklaring. Den studerende skal skrive opgaven og forsvare projektet på det sprog, som den studerende er tilmeldt eksamen på. Efterårets bachelorprojekter afleveres ultimo november og forårets bachelorprojekter ultimo april. De præcise frister fastlægges ved begyndelsen af hvert semester og afhænger af placeringen af weekender og helligdage jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opgaven ikke bedømmes, og at registreres et brugt eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen. 21

22 Ved en eventuel reeksamen i tilfælde af sygdom, eller hvis bachelorprojektet ikke bestås, vil eksamensformen være den samme som ved den ordinære eksamen. Bedømmelse og censur: Bachelorprojektet er underlagt ekstern censur og bedømmes på 7-trinsskalaen. Resumeet indgår i den samlede bedømmelse. Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, jf. Eksamensbekendtgørelsen. 22

23 6.2.2 Opgaver uden for kursusregi ECTS: 0,5-7,5 Formål og målbeskrivelse: En opgave uden for kursusregi (en såkaldt overbygningsopgave) skrives, når en studerende vil udbygge sin viden og kompetence inden for et fag. Den studerende kan skrive højst to opgaver på bacheloruddannelsen. Regler vedr. tidsfrister fremgår af studiets uddannelsessider på KUnet. Placering på uddannelsen: Opgaven afløser ECTS i gruppen med Økonomiske Valgfag. Tilmelding, aflevering og vejledning: Tilmelding foregår via blanket til studieadministrationen (forefindes på uddannelsessiderne i KUnet). Opgaver op til 5 ECTS skal afleveres senest 2 måneder efter tilmeldingsdato, mens opgaver på 5,5 ECTS og derover skal afleveres senest 4 måneder efter tilmeldingsdato. Den studerende træffer aftale med en vejleder blandt de fastansatte på instituttet samt blandt eksterne lektorer tilknyttet instituttet. Der ydes ikke decideret vejledning på en overbygningsopgave, men vejleder forventes at bistå med litteraturreferencer og disponering. Kun i særlige tilfælde kan en opgave skrives ved en ekstern vejleder - en begrundet ansøgning om brug af ekstern vejleder sendes til Studieadministrationen. Eksamensform: Opgaver op til 5 ECTS bedømmes af vejleder uden censur og med bedømmelsen bestået / ikke-bestået, mens opgaver på 5,5 ECTS og derover bedømmes med ekstern censur og med karakterbedømmelse. Omfanget af opgaven afhænger af den ønskede ECTS-vægt. Sideantalskravene til opgaver er følgende: 0,5 ECTS:1-1,5 normalsider 1 ECTS: 2-3 normalsider 2,5 ECTS: 5-7,5 normalsider 5 ECTS: normalsider 7,5 ECTS: normalsider Er opgaven på et andet antal ECTS, kan sideantallet ganges op/ned ud fra omfanget af en opgave på 1 ECTS. Hvis man er flere, der skriver sammen, ganges sideantallet med antallet af forfattere, altså x2, x3 osv. Formkrav: Normalsidetallet opgøres ud fra en definition af, at en normalside udgøres af 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Normalsidetallet og antallet af typeenheder skal fremgå af opgavens forside. 23

24 Se afsnit 5.3 for mere information om formkrav til skriftlige opgaver samt en oversigt over, hvad der indgår i optællingen af antal typeenheder. Samt i afsnit 4.5 i Rammestudieordningen. Opgaven kan udarbejdes af op til to studerende. Hvis to studerende skriver sammen, skal opgaven være udarbejdet således, at hvert enkelt forfatter bidrag kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således i både forord/indledning og indholdsfortegnelse angives de dele, den enkelte forfatter har stået for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Dog kan maksimalt 20 % af opgaven være skrevet i fællesskab. Skriver to studerende sammen, ganges sideantallet med to. Reeksamensform: Samme som ordinære, dvs. ny tilmelding og aflevering af opgave 24

25 6.2.3 Obligatoriske fag 1. år Økonomiske Principper A Kursusindhold Faget introducerer centrale økonomiske emner og begreber og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner, politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. Økonomiske Principper A fokuserer primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives teori om, hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver bl.a. et indblik i basal økonomisk adfærdsteori, markedsmekanismens funktionsmåde, mulige markedsimperfektioner, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik, effekter af international handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og betydningen af forskellige konkurrenceformer. Kurset introducere også eksperimenter (med studenterdeltagelse) og empirisk analyse til at teste teorier. Formålet med eksperimenterne er at illustrere økonomiens funktionsmåde i praksis og sammenholde dette med den økonomiske teori. Endelig indeholder kurset gæsteforelæsninger, som illustrerer brugen af økonomisk metode i praksis. Målbeskrivelser Efter kursets afslutning skal den studerende kunne Viden: Redegøre for og give præcise definitioner af grundlæggende økonomiske begreber (alternativomkostninger, externalitet, elasticitet osv.). Forstå grundlæggende økonomiske metoder og teorier (fx en simpel udbud efterspørgsels model) Redegøre for og forklare den økonomiske intuition bag teoretiske resultater (fx at der altid er gevinster ved handel ifølge teorien om komparative fordele) Redegøre for og diskutere teoriernes antagelser (fx antagelsen om fuldkommen konkurrence). Færdigheder: Anvende fagets teori og metodegrundlag til at foretage simple økonomiske argumenter 25

26 Forstå og anvende basale fagtermer og begreber, som er nødvendige til at indgå i en faglig økonomisk diskussion. Kompetencer: I konkrete, simple problemstillinger anvende fagets begreber og metoder til at lave en basal økonomisk analyse. Bringe den opnåede viden og tilegnede færdigheder i spil til at tilegne sig mere avanceret viden indenfor mikroteori og anvendt mikroøkonomi, som anvendes i en række økonomiske fag, og som bygger oven på de basale færdigheder gennemgået i Økonomiske Principper A. Undervisningsform Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne, mens der ved holdundervisningen laves opgaver eller diskuteres økonomiske spørgsmål. Forelæsningerne vil også indeholde forskellige gæsteforedrag. Endelig skal man som studerende deltage i et par enkelte computerbaserede økonomiske eksperimenter i vores it lab. Anbefalede faglige forudsætninger Deltagelse i kurset forudsætter ingen anden forudgående kendskab til økonomi. Formålet med faget Økonomiske Principper A at give maksimal indsigt i økonomisk tankegang med så lidt brug af matematik som overhovedet muligt. Der vil således kun være begrænset brug af matematiske redskaber. Formelle krav:8 ud af 10 stillede opgaver (incl. lynprøven) skal være afleveret og godkendt af holdlæreren som forudsætning for at kunne gå til eksamen. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk 26

27 Økonomiske Principper B Kursusindhold Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A. Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester af studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk teori har sin rod i mikro- eller makroteorien og ofte begge dele. Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser som den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennemsnitlige renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at forklare, hvad der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige økonomiske udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk politik. I kurset behandles spørgsmål såsom: Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bliver produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid? Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (hvad er årsagen til konjunktursvingninger), og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at øge produktionen ad denne vej? På arbejdsmarkedet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at arbejde. Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle? Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle lande oplevet inflationsrater på fx. 100 pct. om måneden (også kaldet hyperinflation)? Er underskud på betalingsbalancen et problem? Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrelsen af pengemængden økonomien? Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union? Målbeskrivelser Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor makroøkonomi. Viden: Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket sammen med inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makro-økonomiens funktionsmåde samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik. 27

28 Færdigheder: De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske metoder, der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsags-/virkningssammenhænge i en matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk model og anvender den til komparativt-statisk analyse Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer bag de udledte resultater. Kompetencer: De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser om graden af pris- og lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske regime Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på så vel kort som langt sigt, i åbne så vel som i lukkede økonomier. Undervisningsform: 3 timer forelæsninger og 3 timers holdundervisning i 14 uger. Holderundervisningen vil bestå af tavleregning fra lærerne samt evt. gruppearbejde. Holdlærerne har frihed til inden for disse rammer at finde den undervisningsform, der passer bedst til det pågældende hold. Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske Principper A samt Matematik A.. Formelle krav: Der vil blive stillet fire større hjemmeopgave. Man skal have godkendt tre ud af fire opgaver for at blive indstillet til eksamen. Det er tilladt at løse de tre hjemmeopgaver i grupper, men alle skal aflevere individuelle besvarelser. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk 28