Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Dagsorden Social- og Sundhedsudvalget 31. maj 2016 kl. 14:30 Mødelokale 1, Brovst Jammerbugt Kommune

2 Åbne dagsordenspunkter 66 Dialogmøde med Handicaprådet 3 67 Budgetopfølgning på Social- og Sundhedsudvalgets område 4 68 Social- og Sundhedsudvalgets arbejde med Budget Tilsyn med Fonden Autismecenter Nord-Bo 9 70 Opkrævning af egenbetaling ved misbrugsbehandling Vedr. Parkvænget og Solgården Åresrapport vedrørende kommunalt tilsyn Værdighedspolitik Udmøntning af midler i forbindelse med værdighedspolitikken Anvendelse af nedlagte plejeboliger Kvalitetsstandard for ledsagelse Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra forvaltningen 31 Lukkede dagsordenspunkter 79 Takster for Brovst Friplejehjem 32 2

3 66. Dialogmøde med Handicaprådet G / Christina Faurholt Albrektsen Beslutningstema Handicaprådet har efter ønske ret til ét årligt møde med Social- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse Hadiacrådet ønsker at drøfte følgende med Social- og Sundhedsudvalget BPA-ordning 2 % omprioritering på socialområdet - hvordan kan omprioriteringen blive udmøntet? Ledsagelse til ferier til handicappede og psykisk syge Serviceniveau til bostøtten i Socialpsykiatrien Handicappolitikken - hvor synlig er den? Eventuelt Indstilling SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at de fremsendte punkter drøftes med Handicaprådet. 3

4 67. Budgetopfølgning på Social- og Sundhedsudvalgets område Ø / Christina Faurholt Albrektsen Beslutningstema Der er tale om en gammel sagsfremstilling. Sagsfremstilling til møde 31. maj, samt budgetopfølgning forventes udleveret på formøde. Sagsbeskrivelse Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 30. april Budgetopfølgningen har til formål at gennemgå budgetforudsætningerne i indeværende års budget. Budgetopfølgningen er foretaget med udgangspunkt i erfaringerne fra de første tre måneder og er gennemført på alle driftsbudgettets aktivitetsområder, ligesom budgetforudsætningerne er gennemgået vedrørende indtægter, renter, anlæg og finansforskydninger. I denne budgetopfølgning fokuseres der isoleret set på 2016, hvorfor eventuelle overførsler fra 2015 ikke er indregnet. Som det fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper, har det enkelte udvalg i forlængelse af budgetopfølgningen til opgave at beslutte kompenserende besparelser inden for det enkelte politikområde, såfremt budgetopfølgningen viser merudgifter. Såfremt dette ikke er muligt, skal det enkelte fagudvalg drøfte muligheden for at finansiere en eventuel afvigelse inden for udvalgets samlede område. En sådan løsning kræver efterfølgende behandling i Økonomiudvalget samt i Kommunalbestyrelsen. Såfremt udvalget ikke kan finde de nødvendige kompenserende tiltag inden for eget udvalgsområde, har Økonomiudvalget og efterfølgende Kommunalbestyrelsen til opgave at anvise tiltag hertil. Såfremt øvrige finansieringsmuligheder er udtømte, kan udvalget indstille tillægsbevillinger til Kommunalbestyrelsen. Budgetopfølgning på Social- og Sundhedsudvalgets område udviser et samlet forventet merforbrug på i alt 0,837 mio. kr. Merforbruget er fremkommet på baggrund af anmodning om teknisk omplacering på 3,441 mio. kr. fra politikområde 7 og 8 (Social- og Sundhedsudvalgets område) til politikområde 10 (Vækst og udvikling), 13 (Administration) og 15 (Ejendomscentret), se vedlagte bilag om budgetopfølgning for nærmere beskrivelse, herunder resultatet af budgetopfølgningen på Social- og Sundhedsudvalgets områder. 4

5 Merforbruget kan overvejende henføres til følgende områder: Stigning i antal visiterede timer i hjemmeplejen i uge Skønnede merudgifter til elever Driftsudgifter på hjemmeplejebiler Merudgift vedr. madservice med udgangspunkt i nye kontrakter med madleverandører Merudgifter til bevilling af inkontinens- og stomihjælpemidler samt bevilling af biler, jf. SEL 114 For så vidt angår stigningen i antal visiterede timer i hjemmeplejen på ældreområdet har myndighed netop igangsat en gennemgang af samtlige bevillinger grundet usikkerhed om korrekt afregning til alle fritvalgsleverandører. På hjælpemiddelområdet er der i samarbejde med kommunens indkøbsafdeling igangsat indgåelse af indkøbsaftaler på inkontinens- og stomiområdet. På voksen/handicapområdet kan der konstateres et mindreforbrug på baggrund af flere revisiteringer som sikrer sammenhæng mellem bevilling og behov. Det har været muligt via omplacering af ressourcer til myndighedsområdet. På sundhedsområdet forventes et pres på udgifterne i 2016 vedr. Vederlagsfri fysioterapi, som der er udarbejdet en sag om til politisk godkendelse vedr. ændring af serviceniveauet. Endvidere forventes der et merforbrug vedr. Kørsel til aktivitetscentrene. Forvaltningen udarbejder analyse og sagsfremstilling heraf, hvorfor merforbruget ikke er indregnet i budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen henholdsvis den 11. og 19. maj. Retsgrundlag 'Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune'. 5

6 68. Social- og Sundhedsudvalgets arbejde med Budget S / Peter Harritsø Beslutningstema Social- og Sundhedsudvalgets arbejde med Budget Sagsbeskrivelse Social- og Sundhedsudvalget har på de sidste udvalgsmøder drøftet budgetprocessen for 2017, herunder mulige omstillingsforslag. På Kommunalbestyrelsens temamøde den 17. marts 2016, hvor resultatet af benchmarkinganalysens fase 1 blev præsenteret, var det politiske signal, at der skal findes omstillingsmuligheder for 30 mio. kr. med Budget 2017, så der bliver politisk mulighed for at prioritere forslagene. Omstillingsmulighederne skal findes via benchmarkinganalysen samt fra andre udgiftsområder. Gruppe- og udvalgsformændene har drøftet målene og rammerne for omstillingskataloget, og indstillingen er, at omstillingskataloget på 30 mio. kr. fordeles med 22 mio. kr. på benchmarkingområderne (svarende til 2 pct. af disse områder) samt 8 mio. kr. på øvrige områder (svarende til 1,5 pct. af disse områder). Det er hensigten med benchmarkinganalysens fase 2, at der skal sættes fokus på de områder, hvor der er størst potentiale for at reducere udgifterne, herunder bl.a. voksen-handicapområdet. For at afdække og sikre et samlet omstillingskatalog er der behov for, at fase 2 suppleres med flere mulige omstillingsforslag på Social- og Sundhedsudvalgets område. Dette er ikke ensbetydende med, at der er behov for, at alle omstillingsforslagene skal anvendes, men derimod at der skal skabes råderum til politiske prioriteringer og beslutninger. Der er dog fortsat usikkerhed om balancen i det kommende Budget 2017 herunder størrelsen og fordelingen af finansieringstilskuddet, udviklingen i budgetgarantien og det statslige omprioriteringsbidrag. Der fremlægges hermed en række omstillingsforslag til drøftelse og prioritering. Efter dette udvalgsmøde sendes - på baggrund af drøftelser og prioriteringer - omstilingsforslagene videre til behandling på Kommunalbestyrelsens temamøde den 16. juni 2016, hvor retningslinjerne for det videre arbejde med budget 2017 drøftes. 6

7 Senest på mødet i august 2016 skal Social- og Sundhedsudvalget indstille til Økonomiudvalget, hvilke af de tekniske og aftalemæssige ændringer, der skal indarbejdes i oplægget til førstebehandlingen. Samtidig har Social- og Sundhedsudvalget til opgave at prioritere omstillingsforslagene. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov og Budgetproces Økonomi og finansiering På Kommunalbestyrelsens temamøde den 17. marts 2016, hvor resultatet af benchmarkinganalysens fase 1 blev præsenteret, var det politiske signal, at der skal findes omstillingsmuligheder for 30 mio. kr. med Budget 2017, så der bliver politisk mulighed for at prioritere forslagene. Høring/borger- og brugerinvolvering I den vedtagne budgetproces er der et stort fokus på inddragelse af MEDsystemet samt høring af relevante interne og eksterne parter. MED-systemet inddrages i budgetlægningen jævnfør 'Procedureretningslinje for drøftelse af budgetprocessen i Jammerbugt Kommune'. Herudover er der indgået aftale om, at MED-udvalgene kan få tilføjet deres bemærkninger til omstillingsforslagenes konsekvenser for arbejds-, personale, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Der er i maj og juni måned aftalt møder med MED-udvalgene, hvor omstillingsforslag drøftes. I høringsprocessen har relevante parter mulighed for at afgive et høringssvar til de fremlagte omstillingsforslag. Høringsprocessen finder sted fra den 18. til og med den 26. august I forbindelse med høringsperioden har MED-udvalgene (Hovedudvalg, Forvaltnings-MED, samt Fag-MED/MED-adm) også mulighed for at komme med yderligere bemærkninger til arbejds-, personale, samarbejds- og arbejdsmiljøforholdene. Indstilling SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og prioriterer de fremlagte omstillingsforslag med henblik på fremlæggelse på Kommunalbestyrelsens temamøde den 16. juni

8 Social- og Sundhedsudvalget, 1. marts 2016, pkt. 22: Social- og Sundhedsudvalget drøftede budgetproces for 2017 vedr. tekniske ændringer, aftalemæssige ændringer og mulige omstillingsforslag Per Halsboe-Larsen var fraværende Social- og Sundhedsudvalget, 3. maj 2016, pkt. 48: Social- og Sundhedsudvalget drøftede rammer for budget 2017 vedr. mulige omstillingsforslag, samt de politiske drøftelser i uge 16 vedr. budget Afbud fra Bøje Holmsgaard Lundtoft Bilag Referat Udvalgsformandsmøde 18 april 2016.pdf Budgetproces og tidsplan 2017 Bilag 1 Drejebog for analyse af udgiftsprioritering Bilag 2 Drejebog for den politiske behandling Bilag 3 Drejebog for inddragelse af MED-system og høring Dagsordenspunkt Status på Budget 2017 behandlet på mødet 11 maj 2016 kl 1400 (Lokale 83, Jammerbugt Rådhus) i Økonomiudvalget (2016)docx.pdf 8

9 69. Tilsyn med Fonden Autismecenter Nord-Bo P / Peter Harritsø Beslutningstema Der fremlægges forslag om at indgå samarbejdsaftale med Aalborg Kommune om, at Jammerbugt Kommune - på vegne af Aalborg Kommune - fortsætter praksis med at føre tilsyn med Fonden Autismecenter Nord-Bo. Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune har igennem mange år gennemført det driftsorienterede tilsyn med Fonden Autismecenter Nord-Bo i form af vurdering og godkendelse af budget og regnskab samt aflæggelse af tilsynsbesøg på de to dagtilbud. Det har samtidig givet den fordel, at Jammerbugt Kommune har haft mulighed for et tæt samarbejde om de borgere, der dels får bostøtte, og dels har et dagtilbud hos Nord-Bo. Nord-Bo har for kort tid siden flyttet deres hovedadresse fra Jammerbugt Kommune til Aalborg Kommune, således at myndighedsansvaret for tilsynet, herunder fondstilsynet overgår til Aalborg Kommune. Det er således Aalborg Kommune, der kan beslutte, hvorvidt Jammerbugt Kommune fortsat skal føre tilsyn med de to dagtlbud beliggende i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune har tilbudt Aalborg Kommune at fortsætte med at gennemføre tilsynet med Nord-Bo - på vegne af Aalborg Kommune - med hensyn til de to dagtilbud beliggende i Aalborg Kommune og de to dagtilbud beliggende i Jammerbugt Kommune. Endvidere giver det mulighed for at fortsætte det tætte samarbejde med Nord-Bo om Jammerbugt Kommunes borgere. Samtidig vil det give en indtægt for tilsynet på ca kr. i form af vurdering og godkendelse budget og regnskab samt aflæggelse af ét årligt anmeldt tilsynbesøg på de i alt 4 dagtilbud, jf. det tidligere godkendte serviceniveau for tilsyn i Jammerbugt Kommune. Samarbejdsaftale Aalborg Kommune kan ikke overdrage myndighedsansvaret til Jammerbugt Kommune. Det betyder, at Aalborg Kommune har ansvaret for afgørelser og tilsynets tilrettelæggelse overfor Nord-Bo. Derfor har Aalborg Kommune instruktionsansvar og beføjelse i forhold til Jammerbugt Kommune for de tilsynsopgaver, som Jammerbugt Kommune udfører. Der er derfor udarbejdet forslag til en samarbejdsaftale, se vedlagte forslag til samarbejdsaftale, hvori det fremgår, at Jammerbugt Kommune udfører på Aalborg Kommunes vegne praktiske opgaver i forbindelse med tilsynet. Det vil sige opgaver vedr. gennemgang af Nord-Bos regnskaber og budgetter, gennemførelse af tilsynsbesøg samt til eventuelle ønsker vedrørende fondens 9

10 økonomi i løbet af et regnskabsår. Jammerbugt Kommune kan indstille til Aalborg Kommunes beslutning eller afgørelse. Jammerbugt Kommune vedligeholder endvidere Nord-Bos oplysninger på Tilbudsportalen. Som følge af, at Aalborg Kommune har myndighedsansvaret, skal Aalborg Kommune godkende afgørelser og væsentlige procesledende beslutninger. Væsentlige procesledende beslutninger er i situationer ved f.eks. uenigheder med Fonden, der kan føre frem til en afgørelse f.eks. beslutninger om sagsoplysning eller møder med bestyrelsen og ledelsen. Jammerbugt Kommune kan i øvrigt inden for denne ramme handle på vegne af Aalborg Kommune. De to kommuner afholder mindst et årligt møde med fonden om tilsynet med dennes økonomi og socialfaglige forhold. Parterne kan bringe denne aftale til ophør ved gensidig aftale. Aftalen ophører endvidere, hvis der måtte opstå forhold, der umuliggør tilsynsmodellen eller ved væsentligt mislighold fra en af parterne. I øvrigt kan aftalen opsiges med 6 måneders varsel til den 1. i en måned uden begrundelse. Social- og Sundhedsudvalget har den 10. august 2010 godkendt rammen for udførelse af tilsyn med private dagtilbud, som udfører opgaver efter servicelovens 103 og 104. Som supplement til denne sag er der udarbejdet notat om indholdet i det driftsorienterede tilsyn med Nord-Bos dagtilbud, som omfatter tilsyn med personale, bygninger og økonomi, se vedlagte notat. Retsgrundlag Socialtilsyn Nord har afgjort at Autismecenter Nord-Bo ikke indgår i Socialtilsyn Nords opgaveportefølje. Tilsynet sker således med hjemmel i dels LBK nr. 938 af 20/92012 (Fondsloven) og dels i servicelovens 148a, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som ikke er omfattet af 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi. Endvidere sker tilsynet med afsæt i retssikkerhedslovens 16, som handler om, at der skal føres tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Pligten til at føre tilsyn gælder også for hjælp, som udføres af andre end ansatte i kommunen. Jammerbugt Kommune overtager ikke myndighedsansvaret, som fortsat vil være placeret i Aalborg Kommune. 10

11 Økonomi og finansiering Opgaven vil kunne løses inden for de nuværende ressourcer. Jammerbugt Kommune vil fremadrettet opkræve årlig tilsynstakst på ca kr. Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at Jammerbugt Kommune på vegne af Aalborg Kommune fortsætter praksis med at føre tilsyn med Fonden Autismecenter Nord-Bo, herunder også med de to dagtilbud beliggende i Aalborg Kommune at forslag til samarbejdsaftale med Aalborg Kommune om tilsyn med Fonden Autismecenter Nord-Bo godkendes Bilag Notat om tilsyn med Fonden Nord-Bo.docx Aftale om Fondstilsyn med Fonden Nord.docx 11

12 70. Opkrævning af egenbetaling ved misbrugsbehandling A / Jesper Brogaard Beslutningstema Opkrævning af egenbetaling i forbindelse med misbrugsbehandling Sagsbeskrivelse Jobcenter Jammerbugt er i færd med at udarbejde kvalitetsstandard for misbrugsindsatsen i Jammerbugt Kommune, og i den forbindelse skal der tages principiel beslutning om, hvorvidt kommunen vil opkræve egenbetaling ved døgnbehandling. Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et udtrykt ønske om behandling for stofmisbrug. Målgruppen som tilbydes misbrugsbehandling, er primært voksne, som har et misbrug af eksempelvis følgende stoffer: Centralstimulantia (amfetamin/speed, kokain, ecstasy, crack, metamfetamin) Opioider (heroin, morfin, smertestillende medicin), Hallucinogener (LSD, svampe), cannabis (hash, pot, skunk) Benzodiazepiner (beroligende, angstdæmpende medicin, sovemedicin) Behandlingens hyppighed / intensitet vurderes på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte borgers samlede situation. Der kan være tale om: Ambulant behandling: Foregår enten individuelt eller i grupper, mindst hver 14. dag og højst to gange om ugen Dagbehandling: Deltagelse i tre til fem dage om ugen af mindst 2 timers varighed per gang Døgnbehandling: Leveres som en ydelse hver dag, og ydelsen inkluderer overnatning. Døgnbehandling benyttes til afgiftning og stabilisering og til behandling af borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med alvorlige sociale problemer. Ad hoc: Ydelsen leveres sjældnere end hver 14. dag Afrusning / afgiftning: Tilbud om afgiftning og stabilisering kan foregå ambulant, via læge, psykiatrisk skadestue, eller indlæggelse på døgnbehandlingsinstitution. Formålet med behandlingen er: At støtte borgerens bestræbelser på at ophøre med brugen af stoffer. Når dette mål ikke er muligt, at borgeren opnår at få kontrol over sit stofbrug At sikre inddragelse af pårørende i behandlingen At forebygge at borgeren udvikler andre sociale problemstillinger 12

13 Opkrævning af egenbetaling i forbindelse med døgnbehandling: Borgere som bevilges døgnophold i forbindelse med behandling af stofmisbrug, kan pålægges en egenbetaling til kost og logi. Den enkelte kommune bestemmer dermed selv, efter en konkret vurdering af borgerens økonomiske forhold, om opkrævning skal finde sted. Hvis det i Jammerbugt Kommune besluttes, at der skal ske opkrævning, skal der derfor foretages en beregning af borgerens samlede økonomiske situation, og dermed eventuel mulighed for, at afholde noget af udgiften selv. Der er til formålet udfærdiget et beregningsskema, som kan anvendes. Beregningen minder en del om beregningen,som udfærdiges ift. enkeltydelser. Det vurderes derfor, at det vil være samme dokumentationsmateriale som skal tilvejebringes. Økonomi: Der vurderes at være ca borgere om året, hvor beregningen skal foretages. Eksempelvis opererer Aalborg Kommune med en beregning, hvor der opkræves 51 kr. pr. dag for kost (1.530 kr. om måneden) og 68 kr. om dagen til logi (2.040 kr. om måneden). I praksis har borgerne stort set altid en bolig, som de skal afholde udgiften til, og så vil der ikke kunne kræves betaling for logi. Hvis der regnes med et udgangspunkt på 20 borgere om året x 1530 kr. om måneden til kost i 4 måneders behandling hver, så bliver det en samlet indtægt på kr. til kost på årsbasis. Der vil være borgere, som er afsted i længere tid, og nogle, som er afsted kortere tid, hvorfor der er tale om et skøn. Heri skal modregnes udgifter til de administrative beregninger. Fordele og ulemper ved egenbetaling: Fordele: Det vurderes muligt at opkræve et beløb i ovennævnte størrelsesorden, således at udgiften for jobcenteret formindskes tilsvarende. Ulemper: Der kan være fare for, at borgere, som bliver pålagt egenbetaling vil blive mindre motiverede / fravælger deltagelse i misbrugsbehandling de er berettiget til. Det vil være forholdsvis administrativt tungt at opkræve egenbetalingen. Retsgrundlag Lov om social service 101 og 101a 13

14 Indstilling SSB Direktøren indstiller, at udvalget beslutter, om egenbetaling skal finde sted fremadrettet 14

15 71. Vedr. Parkvænget og Solgården P / Lone Schriver Beslutningstema Beslutning om driftsmæssig ramme for Aktivitetscenter Solgården og Kulturog Seniorcenter Parkvænget, jf omstillingskataloget Sagsbeskrivelse Kultur- og Seniorcenter Parkvænget i Fjerritslev er 100% brugerdrevet. Mange foreninger er tilknyttet, og der kommer i den særligt aktive tid op mod 750 brugere pr. uge. Aktivitetscenter Solgården ligger også i Fjerritslev, men brugergruppen er visiterede borgere. Her kommer pt. 31 brugere ugentligt, hvoraf 9 har demens eller særlige behov. Aktivitetscentret er fast bemandet med 2 fagpersonaler samt 2 personer i henholdsvis flexjob og puljejob, som understøtter med timer til praktisk hjælp. Herudover er normeret til en ekstra fagperson de to dage, hvor brugere med særlige behov kommer. Af omstillingskataloget fremgår en fusion af Parkvænget og Solgården via en flytning af sidstnævnte - og med en besparelse på kr. pr som følge. Det formodes imidlertid, at der er foregået en protokolleringsfejl, da besparelsen ved start blev beregnet ud fra lukning/salg af Parkvænget. Det er ikke muligt at opnå en besparelse ved flytning af Solgården over på Parkvænget, idet langt størstedelen af driftsudgiften udgør personaleudgifter, som ikke kan undværes ved en flytning. Herudover er der udgifter til materialer og kontorudgifter inkl. IT m.v., som det tillige er nødvendigt at flytte med, idet der fortsat vil være behov for kontorplads til personalet, materiale til aktiviteter m.v. Herudover er kommunen kontraktsligt bundet med hensyn til husleje, hvorfor der heller ikke på dette område vil være en besparelse. En flytning af Parkvængets aktiviteter over på Solgården er ikke en mulighed, idet Solgården pladsmæssigt ikke kan rumme Parkvængets brugerdrevne aktiviteter. Derfor vil en besparelse i forbindelse med Parkvænget betyde en lukning af de brugerdrevne aktiviteter. Retsgrundlag Lov om Social Service 79 og 84 SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at begge aktivitetscentre beholdes, og at der overføres kr. fra Velfærdspuljen til dækning af det reducerede budget i 2016 og fremover for Solgården. 15

16 72. Åresrapport vedrørende kommunalt tilsyn K / Ingelise Hornshøj Beslutningstema I henhold til Servicelovens 151 har Kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på plejecentre beliggende i Jammerbugt Kommune. Der skal aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Tilsynene bliver i Jammerbugt Kommune udført af Revas, Aalborg. Formålet med tilsynet er at sikre, at beboerne får den hjælp, der er fastsat i kvalitetsstandarderne som i praksis udmønter det kommunale serviceniveau.tilsynene skal blandt andet skabe grundlag og mulighed for læring og fremadrettet udvikling. Sagsbeskrivelse I årsrapporten beskrives de samlede og generelle resultater fra 9 gennemførte tilsynsbesøg i Formålet med tilsynet er generelt at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til efter gældende lovgivning og krav på ift. det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig pleje og hjælp samt støtte til praktiske opgaver i hjemmet. I de enkelte tilbud vurderes forholdene, indsatsen og metoderne. Ligesom den generelle stemning og atmosfære er et af fokuspunkterne ved tilsynene. Derudover gennemgås forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer. Udover den generelle fokusramme for de kommunale tilsyn har der efter ønske fra Forvaltningen desuden været særlig fokus på de initiativer, der er giver borgerne mulighed for at leve så selvstændigt som muligt med indflydelse på og selvbestemmelse over eget liv. Fokusområderne har i 2015 omhandlet: hverdagslivet med særlig opmærksomhed på følgende: Hverdagsrehabilitering i de små og store gøremål hos den enkelte beboer eller grupper af beboere beboernes medbestemmelse og medindflydelse på livet i de respektive enheder på de enkelte plejecentre og plejehjem den gode indflytning og pårørendesamarbejdet. Konklusion på tilsyn 2015 I årsrapporten fremkommer følgende konklusioner relateret til de særlige fokuspunkter 16

17 Der er opmærksomhed på at inddrage beboeren i daglige gøremål af praktisk karakter og ligeledes vedrørende den individuelle pleje, således at tidligere og nuværende færdigheder vedligeholdes. Medarbejderne er opmærksomme på at vurdere beboernes aktuelle funktionsevne og derudfra motivere til aktivitet. Eksempelvis smøre mad, dække bord, skrælle kartofler og vande blomster. På genoptræningspladserne modtager beboerne en pjece ved indflytning, således at de ved, hvad der forventes omkring udmøntning af rehabiliteringsbegrebet. Det er vores indtryk, at beboerne er selvbestemmende i forhold til eget liv og inddrages i det omfang som de magter det. Det kan være i det nære med eksempelvis valg af tøj ved påklædning eller ønske om en bestemt døgnrytme. I fællesskabet kan indflydelse komme til udtryk gennem ønsker til eksempelvis mad eller aktiviteter. På enkelte plejecentre hører vi om, at der blandt medarbejderne er uddannet nøglepersoner i forbindelse med Det gode liv, det har til hensigt at sætte fokus på medbestemmelse og indflydelse fra beboerne. Samarbejdet med de pårørende er generelt velfungerende. Det oplyses, at der afholdes indflytningssamtaler og i flere tilbud også opfølgende forventningsafklarende samtaler. På nogle plejecentre er der udarbejdet skriftligt materiale i forhold til indflytning, hvilket bidrager positivt til kommunikationen mellem beboere, pårørende og medarbejdere. Vi bliver også bekendt med, at de enkelte steder tager på hjemmebesøg inden indflytning, og at de et enkelt sted har planer om en mentorordning mellem en etableret og en nyindflyttet beboer. Et godt samarbejde med de pårørende er fordrende for en vellykket indsats og giver en afsmittende positiv stemning. Ved særlige udfordringer i samarbejdet med de pårørende er det vores indtryk, at ledelsen i centrene inddrages. Anbefalinger Revas har følgende anbefalinger til Jammerbugt Kommune: I forhold til indholdet af dokumentationen herunder om indholdet afspejler den ønskede faglighed, kan der er på enkelte plejecentre arbejdes med at skabe sammenhæng mellem ønsket praksis, og det som fremgår af dokumentationen. På enkelte plejecentre bør der være opmærksomhed på, at medarbejderne noterer udadreagerende adfærd fra beboerne mod medarbejderne, som et led i læring og forebyggelse, samt varetagelse medarbejdernes trivsel. Det er vores indtryk, at der arbejdes forebyggende i forhold til magtanvendelse, men at det er et emne som løbende bør vies opmærksomhed i forhold til eventuelle dilemmaer og gråzoner. 17

18 Retsgrundlag Lov om Social service 151 Økonomi og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser Høring/borger- og brugerinvolvering Årsrapporten har været til høring ved ældrerådet den 11. maj.. Ældrerådet har taget årsrapporten til efterretning Indstilling Ældrechefen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at årsrapporten 2015 for kommunalt tilsyn på plejecentrene indstilles til efterretning i Kommunalbestyrelsen. Bilag VS: Høringssvar fra Ældrerådet - Årsrapport fra Revas - kommunale tilsyn på plejecentrene 18

19 73. Værdighedspolitik P / Ingelise Hornshøj Beslutningstema I finanslovsforliget er det aftalt, at der tilføres de kommunale ældreområder 1 mia kr., hvilket for Jammerbugt Kommune udgør mill. kr./år. Som udgangspunkt for anvendelsen af beløbet skal alle kommuner udarbejde en værdighedspolitik. Forvaltningen fremlægger i denne sag udkast til en Værdighedspolitik og mulige indsatsområder til udsendelse i høring. Sagsbeskrivelse I forbindelse med aftalen om årets finanslov er parterne enige om, at styrke kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje gennem en markant tilførsel af midler til ældreområdet. Kommunerne skal fremover formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Den første værdighedspolitik skal godkendes af Kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside i første halvår af Kommunalbestyrelsen skal herefter vedtage en ny værdighedspolitik i det første år af hver valgperiode gældende for de efterfølgende fire år. Der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og kompetenceudvikling. Social- og sundhedsudvalget godkendte på møde afholdt den 12. januar 2016, at der skulle afholdes en minikonference med deltagelse af Social- og sundhedsudvalget, direktøren for Social, sundhed og beskæftigelse, fællestillidsrepræsentanter fra ældreafdelingen, samt ledelsesrepræsentanter fra ældreafdelingen og afdelingsleder ved myndighedsafdelingen. Minikonferencen blev afholdt den 1. marts Herefter har en nedsat arbejdsgruppe bestående af ældrerådsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter fra ældreafdelingen og myndighedsafdelingen arbejdet videre med input fra minikonferencen. Arbejdsgruppens resultatet foreligger nu, i udkastform, til en Værdighedspolitik for ældreplejen i Jammerbugt Kommune. Arbejdsgruppen har også drøftet hvilke initiativer der understøtter værdighedspolitikken og som kan financeres af de midler Jammerbugt Kommune modtager ved godkendelse af Værdighedspolitikken. Genoptagelse 31. maj

20 Udkast til værdighedspolitik for ældreplejen i Jammerbugt Kommune samt arbejdsgruppens oplæg til indsatser har været udsendt til høring hos, ældrerådet, handicaprådet og relevante MED-udvalg indenfor Social- sundhed og beskæftigelse. Indkomne høringssvar er vedlagt som et samlet bilag til sagens fremstilling. Høringsssvarene indeholder bred opbakning til værdighedspolitikken og til de mulige indsatser den nedsatte arbejdsgruppe har beskrevet. Retsgrundlag Lov om social service 81 gældende fra den 1. marts Økonomi og finansiering Tilsagn om tilskud til en mere værdig ældrepleje i 2016 ydes på grundlag af kommunens udarbejdede værdighedspolitik samt redegørelsen for anvendelsen af midlerne i Umiddelbart vil udmøntningen af midlerne være neutral for kommunen, idet udgifterne vil blive modsvaret af tilsvarende indtægter fra staten. I tilfælde af, at midlerne ikke anvendes skal disse tilbagebetales til Sundhedsog Ældreministeriet. Indstilling SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at værdighedspolitikken indstilles til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med anbefaling godkendt Bilag Høringssvar til værdighedspolitikken og arbejdsgruppens beskrevne indsatsområder docx Værdighedspolitik - høringsudgave.pdf 20

21 74. Udmøntning af midler i forbindelse med værdighedspolitikken S / Christina Faurholt Albrektsen Sagsbeskrivelse Indsatserne skal ligesom værdighedspolitikken være politisk godkendt og sendt til Sundheds- og ældreministeriet senest den 1. juli Indsatserne i forbindelse med værdighedspuljen skal komme oveni det fastlagte serviceniveau i kommunen og skal således gå til nye eller til en udvidelse af allerrede eksisterende initiativer i ældreplejen. Midlerne bliver udbetalt, når ministeriet har behandlet redegørelsen fra kommunen. I tilfælde af, at midlerne ikke anvendes skal disse tilbagebetales til staten. Udover indsendelse af redegørelsen i 2016, skal der indsendes en redegørelse for anvendlese af midlerne i 2017, 2018 og Efter foråret 2019 gøres der endelig status for ordningen. Herefter forventes det, at midlerne vil indgå i bloktilskuddet udregnet efter en fordelingsnøgle. Social- og sundhedsudvalget drøftede den 3. maj 2016 arbejdsgruppens forslag til indsatser og besluttede at fremsende værdighedspolitikken og arbejdsgruppens forslag til mulighe indsatser i høring ved ældrerådet, handicaprådet og relevante MED-udvalg. Høringsssvarene indeholder bred opbakning til værdighedspolitikken og til de mulige indsatser den nedsatte arbejdsgruppe har beskrevet. Drøftelserne i de respektive MED-udvalg har bl.a. bestået af flere ideer og konkrete forslag til mulige indsatser, som på forskellig vis kan indarbejdes henover årene idet de for nuværnde foreslåede initiativer ikke er statiske. Arbejdsgruppens foreslåede indsatser er beskrevet under følgende hovedoverskrifter: Styrkelse af den rehabiliterende tilgang fritvalgsområdet Justering i den nuværende pakkestruktur (afregningsmodel) på fritgvalgsområdet Styrkelse af centersygeplejerskefunktionen Hverdagsliv på plejecentrene kompetenceudvikling Erindringsdans og musikterapi tilbud til borgere med demenssygdom Kompetenceudvikling faglig opkvalificering (fritvalgsområdet, plejecentre og sygeplejen) 21

22 Hjælpemidler Projektmidler til spisevenner, målrettet ensomme ældre Indkomne høringssvar er vedlagt som et samlet bilag til sagens fremstilling. Forvaltningen gør opmærksom på, at Jammerbugt Kommune første gang modtager midlerne i juli måned 2016, hvorfor det er muligt at foretage flere engangsinvesteringer i 2016, som ikke optræder fremadrettet. Økonomi og finansiering I finanslovsforliget er det aftalt, at der tilføres de kommunale ældreområder 1 mia kr., hvilket for Jammerbugt Kommune udgør mill. kr./år. Umiddelbart vil udmøntningen af midlerne være neutral for kommunen, idet udgifterne vil blive modsvaret af tilsvarende indtægter fra staten. I tilfælde af, at midlerne ikke anvendes skal disse tilbagebetales til Sundheds og Ældreministeriet. Tilsagn om tilskud til en mere værdig ældrepleje i 2016 ydes på grundlag af kommunens udarbejdede værdighedspolitik samt redegørelsen for anvendelsen af midlerne i 2016 og efterfølgende for årene 2017, 2018 og Det bevilgede tilskud vil blive anvist af Sundheds og Ældreministeriet i fire rater, og for 2016 udelukkende i to rater. Anden rate for 2016 udbetales, når redegørelse for anvendelsen af 2017-midlerne er indsendt til Sundheds- og Ældreministeriet sammen med status på de tidligere forbrugte midler, dog senest 15. november For 2017 og de efterfølgende år udbetales midlerne løbende kvartalsvis. Indstilling SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at arbejdsgruppens beskrevne indsatser drøftes og prioriteres at forslag fremkommet i høringssvarende, om muligt, indarbejdes i indsatserne henover de kommende år at udvalgt overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen indstiller konkrete indsatser til gennemførelse for 2016 og 2017 at udvalget genoptager drøftelsen i foråret 2017 for anvendelsen af værdighedsmidlerne for årene 2018 og Bilag 22

23 Høringssvar til værdighedspolitikken og arbejdsgruppens beskrevne indsatsområder opdatert pr

24 75. Anvendelse af nedlagte plejeboliger G / Christina Faurholt Albrektsen Beslutningstema Anvendelse af nedlagte plejeboliger (ældreboliger) efter Socialtilsyn Nords afgørelse, som hindre anvendelse af boligerne, som godkendt i Kommunalbestyrelsen den 17. marts Sagsbeskrivelse I forbindelse med Bo- og Behandlingscenterets godkendelse ved indflytning i boliger på tidligere Biersted Plejecenter, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning af 17. marts 2016, har Socialtilsyn Nord, jf. Ankestyrelsesafgørelse af 17. marts 2016, truffet beslutning om, at botilbuddet ikke kan godkendes, idet Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at almene boliger ikke kan anvendes til botilbud efter lov om social service 107 og 108. Bo- og Behandlingscenter Blokhus driver botilbud efter lov om social service 107 og 108. Socialtilsyn Nord har truffet denne afgørelse på baggrund af en ny afgørelse fra Ankestyrelsen af 17. marts 2016, samt notat fra Social- og Indenrigsministeriet (vedlagt). Det bemærkes, at den situation, som Ankestyrelsen har taget stilling til ligner meget situationen, som er aktuel omkring Biersted Plejecenter, idet der også her var indgået en lejeaftale mellem et boligselskab og botilbuddet. Sagen omhandler godkendelse af botilbud efter lov om social service 107, som oprettes i almene boliger. Ankestyrelsen begrunder sin afgørelse med, at visitation til boformer efter lov om social service 107 kun kan ske i form af afgørelse. Dette betyder, at afgørelsen kun kan udmøntes i tilbud opført efter servicelovens 107, og som er godkendt af socialtilsynet. Vi bemærker hertil, at det følger af servicelovens 111, stk. 1, at boformer efter denne lov ikke er omfattet af lejelovgivningen. Vi bemærker derfor videre, at beboere i boformer efter servicelovens 107 ikke er lejere. Der kan således ikke indgås en lejekontrakt mellem beboeren og ejeren af tilbuddet. Beboere i almene ældre- og handicapboliger er lejere og omfattet af lov om leje af almene boliger. Lejeforholdet baseres på indgået lejekontrakt mellem udlejeren af ældre og handicapboligerne og beboeren. Endelig lægger vi vægt på, at det følger af skrivelsen fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fra den 13. april 2012, at almene boliger er lejeboliger 24

25 omfattet af almenboligloven og almenloven med dertilhørende bekendtgørelser. Heraf følger, at almene boliger ikke kan anvendes som botilbud efter 107 og 108 i serviceloven. Beboere i almene boliger er som altovervejende hovedregel lejere omfattet af almenlejeloven. I det omfang, beboerne er lejere efter denne lov, får de rettigheder og forpligtelser, der følger af denne lov. De kan således kun siges op, hvis der foreligger en opsigelsesgrund, jf. almenlejeloven, og ophæves, hvis der foreligger en ophævelsesgrund, jf. almenlejeloven. Ankestyrelsen anfører i sin afgørelse, at borgere, som visiteres til tilbud efter almenboligloven 105 med socialpædagogisk støtte efter 85 og evt. støtte til personlig eller praktisk hjælp efter servicelovens 83 vil kunne indsættes i boligerne. Det anses ikke som en løsning, at Bo- og Behandlingscenteret ændres sit juridiske grundlag, og fremover yder socialpædagogisk støtte, idet borgere som visiteres efter almenboligloven er ældre og handicappede, som er berettiget til en ældrebolig, og de vil ikke kunne opsiges i lejemålene (permanent ophold), heller ikke, hvis Bo- og behandlingscenteret fremadrettet ikke længere yder denne støtte. Social- og Indenrigsministeriet har i notat af 29. marts 2016 ligeledes beskrevet forholdet. Det fremgår af notatet: "socialtilsynene [skal] i forbindelse med deres godkendelse af tilbud [...] sikre, at tilbuddenes juridiske grundlag er beskrevet korrekt, og at oplysningerne om dette også fremstår korrekt på Tilbudsportalen. Hvis der er uklarhed om den enkelte boforms juridiske grundlag, kan der skabes klarhed ved fx at undersøge, hvordan byggeriet er finansieret, herunder om det er opført med statslig ydelsesstøtte efter almenboligloven mv. Ofte vil der i kommunens tekniske forvaltning være oplysninger, der kan identificere byggeriets juridiske grundlag. Hvis boligerne er etableret efter almenboligloven, kan de ikke samtidig være botilbud efter servicelovens Dette gælder ligeledes for ældreboliger etableret efter ældreboligloven eller boligbyggeriloven, der er almene ældreboliger efter almenboliglovens 5, stk. 1, nr. 3, 4, 5 og 6. ", jf. pkt. 2. Argumentationen for, at almene boliger ikke kan anvendes som tilbud efter Servicelovens 107 og 108 er, at borgere visiteret til denne type tilbud ikke er omfattet af lejerrettigheder. Beboere i tilbud efter servicelovens 107 og 108 kan således ikke som udgangspunkt have en lejekontrakt. Modsat er det anført at beboere i almene boliger er omfattet af lejerrettigheder, jf. almenboligloven, og at disse rettigheder ikke kan fratages eller fraviges for personer, som bor i almene boliger. Der er dermed uoverensstemmelse mellem mellem lovgivningen, og det er på denne baggrund, at botilbud efter servicelovens 107 og 108 ikke kan oprettes i almene boliger. 25

26 Kommunen kan dog anvende lokaler ejet af en almen boligorganisation som tilbud efter servicelovens 107 eller 108 efter særlige regler i almenboligloven, som er nævnt nedenfor. "Det er i strid med almenboligloven at anvende almene ældre- og handicapboliger som botilbud efter serviceloven, jf. ovenfor. Etablering af sådanne tilbud i almene bebyggelser kan imidlertid ske efter reglerne i almenboliglovens kapitel 12. Hvis bygninger tilhørende en almen boligorganisation ønskes anvendt som botilbud efter 107 eller 108, skal den almene bebyggelses boliger nedlægges som almene boliger, hvorved den offentlige støtte ophører. Dette sker på grundlag af en aftale mellem kommunen og den pågældende boligorganisation. Lokalerne kan herefter udlejes af boligorganisationen til kommunen efter reglerne i erhvervslejeloven. Det er et krav, at disse botilbud kommer til at ligge i en selvstændig afdeling under boligorganisationen. Endvidere gælder, at den garanti, som kommunen har ydet til boligerne i henhold til almenboligloven, skal henregnes til kommunens låntagning efter 3 i bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelser af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen) på det tidspunkt, hvor anvendelsen af boligerne ændres. ", jf. pkt Boliger, som er opført som almene boliger, kan således anvendes til botilbud efter servicelovens 107 og 108, hvis de almene boliger nedlægges. Dette kan i forbindelse med boligerne i Biersted og Hune alene ske gennem aftale mellem boligorganisationerne herom, og hvor kommunen samtidig indfrier garantier, som kommunen har stillet. Det skal hertil bemærkes, at Jammerbugt Kommune ikke kan komme ud af kontrakterne med boligselskaberne uden af boligselskabernes gæld i bygningerne tillige indfries. Denne del af gælden kan dog evt. via aftale om uopsigelig erhvervslejekontrakt i retsløbetiden omfattes heraf. Retsgrundlag Servicelovens 107 og 108 Almenboligloven Høring/borger- og brugerinvolvering Forvaltningen har rettet henvendelse til Ankestyrelsen og KL om problemstillingen, samt bedt om pejlemærker for anvendelsen. Indstilling SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at udlejningssituationen på baggrund af afgørelsen fra Socialtilsyn Nord drøftes at fremtidig anvendelse af de nedlagte plejeboliger drøftes 26

27 Bilag Notat om visitation til boformer.pdf AST-afgørelse om 107 i almene boliger.pdf Orientering om anvendelse af almene boliger 1.pdf 27

28 76. Kvalitetsstandard for ledsagelse P / Christina Faurholt Albrektsen Beslutningstema Godkendelse af kvalitetsstandard for ledsagelse Sagsbeskrivelse Forvaltningen har udarbejdet forslag til kvalitetsstandard for ledsagelse efter servicelovens 85 under kortere ophold, fx på ferier i ind- og udland. Der er tale om en ny kvalitetsstandard, idet der ikke tidligere har forelagt en kvalitetsstandard herom i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune har i 2016 afsat kr. til ledsagelse efter den foreslåede kvalitetsstandard. Forvaltningens forslag til kvalitetsstandard har været fremsendt i høring i handicaprådet, som har afgivet høringssvar. Handicaprådet lægger i deres høringssvar vægt på, at beboere i botilbud ikke bør være afskåret fra at opnå støtte efter kvalitetsstandarden begrundet i, at borgerens ophov i botilbud, og at det ligeledes burde være muligt at afholde ferie med ledsagelse efter kvalitetsstandarden alene. Forvaltningen har delvist taget Handicaprådets høringssvar til efterretning. Kvalitetsstandarden, som her indstilles godkendt er således ændret, således denne tillige omfatter borgere bosiddende i botilbud. Retsgrundlag Servicelovens 85 Økonomi og finansiering Der er på budget 2016 afsat kr. Høring/borger- og brugerinvolvering Kvalitetsstandarden har været i høring i Handicaprådet. Indstilling SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at kvalitetsstandard for ledsagelse ved kortervarende ophold godkendes 28

29 Bilag Handicaprådets høringssvar til forslag til kvalitetsstandard for hjælp efter Servicelovens Kvalitetsstandard for hjælp efter Servicelovens 29

30 77. Meddelelser fra udvalgets medlemmer P / Christina Faurholt Albrektsen Beslutningstema Meddelelser fra Udvalgets medlemmer er et fast punkt på Social- og Sundhedsudvalgets ordinære møder Sagsbeskrivelse Udvalgets medlemmer orientere om: Indstilling SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at meddelelserne tages til efterretning 30

31 78. Meddelelser fra forvaltningen P / Christina Faurholt Albrektsen Beslutningstema Fast punkt på Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden Sagsbeskrivelse SSB-direktøren orientere om: Indstilling SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at orienteringerne tages til efterretning 31

32 79. Takster for Brovst Friplejehjem S / Hanne Madsen 32

33 Underskrifter Ejler Winkel Per Halsboe-Larsen Erik Ingerslev Diane Aarestrup Ib Nellemann Anne-Mette Ulstrup Bøje Holmsgaard Lundtoft 33