Semesterbeskrivelse. Humanistisk Informatik, 4. semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Semesterbeskrivelse. Humanistisk Informatik, 4. semester"

Transkript

1 Semesterbeskrivelse Humanistisk Informatik, 4. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Semesterkode & studieordningskode: CAT Studienævnet for Humanistisk Informatik. Studieordningen for Bacheloruddannelserne i Humanistisk Informatik: Informationsvidenskab, Interaktive Digitale Medier & Kommunikation, samt BA-tilvalgene i Informationsvidenskab, Interaktive Digitale Medier & Kommunikation, September Semesterets temaramme Uddannelsernes 4. semester fokuserer på individets kommunikation, dvs. evne til at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer, samt de roller og positioner der er og opstår i sådanne relationer. Derfor behandles emneområder som samfund, æstetik, etik, retorik, magt, adfærd, interaktivitet og perception, og den studerende skal evne at arbejde med problemstillinger vedrørende oplevelser, identitet, forståelse m.v. Den studerende skal gennem anvendelse af relevante programmerbare teknologier dokumentere og/eller iscenesætte individets kommunikation og oplevelse heraf. Semesterets organisering og forløb Semestrets er bygget op omkring et projektmodul der består af fem kurser (Kognition & Kategorisering, Menings- & Betydningsdannelse; Digitale Mediers Psykologi og Sociologi - Individ og Identitetsforståelse; Filosofi, Etik & Magt; Forbrug, Oplevelse & Kultur; samt Informationsteknologiske Dataindsamlings- & Registreringsmetoder), to studiefagsmoduler med hver deres toning (Toning A: Æstetik & Effekt; Toning B: Anvendt, Interaktiv Multimodal Æstetik), samt to valgfagsmoduler (Mundtlig Kommunikation: Retorik i Praksis; Organisationskonsultation). Modulerne og kurserne vil være struktureret omkring aktiviteter som forelæsninger, øvelser, klyngeundervisning, værkstedskurser, rollespil og refleksionsøvelser og spørgetimer. Undervisningen vil hovedsageligt blive varetaget af Instituttets forsknings- og undervisningsmedarbejdere. Men i forbindelse med gennemførelsen af valgfaget Mundtlig Kommunikation: Retorik i Praksis samarbejdes der med Aalborg Teater, hvorfra der indgår skuespillere i afviklingen af de forskellige kursusaktiviteter. Semesterkoordinator & sekretariatsdækning Der er tilknyttet to ankerlærere til semestret, samt en studiesekretær.

2 Projektmodul: Kommunikation & Individ / Communication and the Individual. 20 ECTS. Placering 4. semester. Studienævnet for Humanistisk Informatik. Modulansvarlig Ankerlærere og modulkoordinator i fællesskab. Type & sprog Projektmodul. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men kan også foregå på engelsk. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om Teori og metode inden for det kommunikations-og informationsvidenskabelige felt, med fokus på individet i kommunikative sammenhænge; Kommunikations-og informationsvidenskabelige problemstillinger, samt evne at formidle viden herom; Etiske og erkendelsesteoretiske aspekter af menneskelig kommunikation, herunder især medieret kommunikation. Færdigheder i At anvende videnskabelige metoder og redskaber, der knytter sig til kommunikations-og informationsteknologi med fokus på individets rolle og mulighedsbetingelser; At analysere, planlægge og indgå i kommunikationsprocesser af enten medieret som umedieret art, og med forståelse af egne og andres kommunikations-og interaktionsmønstre; Analysere kommunikation, herunder etik og magt i kommunikation; Analysere kommunikation, herunder roller, oplevelse, mening og identitet i kommunikation; Analyserekommunikation, herunder perception, kognition og emotion i kommunikation. Kompetencer til at identificere eget læringsbehov og selvstændigt agere i det faglige felt; At håndtere komplekse teoretiske og metodiske problemstillinger i relation til det faglige felt; At anvende informationsteknologiske produkter i forbindelse med registrering og dokumentation af individers kommunikation med henblik på at beskrive, analysere og vurdere denne. Fagindhold & begrundelse Modulets tema er kommunikation og individ, og der arbejdes med individers evne til at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer, samt de roller, positioner og diskurser, der er og opstår i kommunikationen. Der fokuseres på præmisserne for kommunikation set ud fra modtager- og brugerperspektiv, og der oparbejdes kompetencer til at analysere, beskrive og forstå vilkårene for individets kommunikation. I tilknytning til modulet afholdes undervisningsaktiviteter, der inddrager følgende områder:

3 Kognition & Kategorisering, Menings- & Betydningsdannelse; Digitale Mediers Psykologi & Sociologi - Individ & Identitetsforståelse; Filosofi, Etik & Magt; Forbrug, Oplevelse & Kultur; Informationsteknologiske Dataindsamlings- & Registreringsmetoder. Omfang & forventning 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning på mellem timer. Det må således forventes at projektmodulet vil antage en arbejdsbelastning på mellem timer, inklusiv forelæsninger og anden undervisningsaktivitet, forberedelse, udarbejdelse af projektrapport, vejledning, eksamensforberedelse og eksamination. Deltagere Studerende på Humanistisk Informatik. Deltagerforudsætninger Humanistisk Informatik, semester, subsidiært anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Modulaktiviteter Kursus - Kognition & Kategorisering, Menings- & Betydningsdannelse. Formålet med dette kursus er at introducere centrale logiske og konceptuelle aspekter af naturligsproglig kommunikation og argumentation samt at give en introduktion til ideer om sproglig mening og betydning. Forudsætningen for den logiske og konceptuelle analyse af kommunikation og argumentation er formalisering. Kurset behandler og træner derfor også de studerende i den hermeneutiske øvelse at formalisere. I selve den logiske og konceptuelle analyse inddrages bl.a. klassisk syllogistik, sandhedstavler og formel ontologi. Kurset gennemføres som en forelæsningsrække (10 dobbelttimer). Dog vil der lejlighedsvis blive lagt op til korte forløb med gruppesamtaler og løsning af småopgaver. Undervisere: David Jakobsen og Peter Øhrstrøm Til kurset benyttes bogen: Peter Øhrstrøm: Logisk set (2012-udgaven, e-bog), Systime. Desuden benyttes diverse materiale, som uploades på Moodle. Stoffet planlægges fordelt over de 10 dobbelttimer på følgende måde: 1. Logik og argumentation i idéhistorisk belysning (Kap. 1) 2. Klassisk logik og argumentation herunder især syllogistikken (Kap. 2) 3. Klassisk logik og argumentation fortsat (Kap. 2) 4. Udsagnslogik (Kap. 3) 5. Logik og semiotik (Kap. 4) 6. Begrebslogik og kategorisering (Kap. 5) 7. Tekst og mening (Kap. 6) 8. Logik til hverdag og etisk argumentation (Kap. 7 & 8) 9. Logik og videnskabelig argumentation (Kap. 9) 10. Logikkens muligheder og begrænsninger (Kap 10)

4 Kursus - Digitale Mediers Psykologi & Sociologi - Individ & Identitetsforståelse. Dette kursus skal bidrage til en forståelse af kommunikationens rolle og funktion for individet i det senmoderne samfund i relation til traditionelle og nye (digitale og interaktive) kommunikations- og medieteknologier med særlig vægt på betydningsdannelsens psykologiske, sociologiske og medieteknologiske forudsætninger. Kurset vil bidrage med forskningsaktuelle eksempler på, hvordan kommunikation via medier både giver muligheder og har konsekvenser på de sociologiske og psykologiske felter, og ikke mindst har implikationer for den teoretiske forståelse af, hvad der sker, når mennesker interagerer med og sammen bruger digitale medier. De enkelte kursusgange 1. kursusgang: Introduktionsforelæsning. Denne første kursusgang præsenterer kurset og hovedperspektiver i forhold til identitet og individers brug af digitale medier. Underviser: Anne-Mette Albrechtslund. Anbefalede bøger (fås i boghandelen): Baym, N. K. (2010). Personal connections in the digital age. Cambridge: Polity. Jørgensen, C., René. (2008). Identitet: Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. København: Hans Reitzel. 2. kursusgang: Online selviscenesættelse. Kursusgangen har fokus på hvordan sociale medier har givet almindelige mennesker adgang til at iscenesætte og konstruere en on-line identitet på en række sociale medier - ud fra en række cases fra Twitter, Facebook, Instagram, Snap-chat og YouTube diskuteres identitetsbegrebet som en social konstruktion. Kan vi kæde disse selviscenesættelser sammen med udviklingen indenfor reality-kulturen og i så fald, kan vi forklare begrebet ud fra teorier om disse? Underviser: Thomas Mosebo Simonsen. Marwick, A. & D. Boyd (2011) To See and Be Seen: Celebrity Practice on Twitter. Convergence: The International Journal of Research intonew Media Technologies 17(2) Simonsen, T.M. (2013) Selvpræsentationer på YouTube - Vloggen som troværdig performance. pp I Hansen O. E. & Højbjerg L. (red.),online Videoer på sociale medieplatforme, Århus: Systime 3. kursusgang: Medier og køn i det senmoderne samfund. Forelæsningen tager teoretisk afsæt i Anthony Giddens modernitetsforståelse og fremstilling af selvidentitet. Disse betragtninger sættes i forhold til aktuel forskning i børns og unges mediebrug, der argumenterer for, at mediebrugen er struktureret i kønnede mønstre, og at medier bruges til at opbygge og vedligeholde sociale relationer. Underviser: Stinne Gunder Strøm Krogager Anvendt litteratur: Anthony Giddens: uddrag af Modernitet og selvidentitet (1991). Stinne Gunder Strøm Krogager, Karen Klitgaard Povlsen and Hans-Peter Degn: How Do year-Olds Use Media, and How Do They Talk About Them? Qualitative and Quantitative Discoveries. (2014), under review. Supplerende litteratur:

5 Anthony Giddens: Modernitet og selvidentitet, Intimitetens forandring, Modernitetens konsekvenser. Michel Maffesoli: The time of the Tribes. 4. kursusgang: Mediepsykologi psykologi og medier. Kursusgangen vil kontekstualisere mediepsykologien som teoretisk og metodisk domæne i medieforskningen med særligt henblik på en forståelse af mediebrugerens relation til mediet og dets udtrykssystemer. Underviser: Ole Ertløv Hansen. Forelæsningens vigtigste primærkilder: Giles, D. (2010). Psychology of the Media. Palgrave Macmillan (p & ) Grodal, T Moving Pictures. A New Theory of Film Genres, Feelings, and cognition. Oxford: Clarendon Press Grodal, T., Embodied Visions. Oxford University Press, Oxford & New York (Kapitlet: Introduction to Part II) Forelæsningens diskussioner er præsenteret i følgende litteratur: Hansen, O. E. (2006). Mediebrugeren en opgave for kognitionsforskningen. In Jantzen C. & Thellefsen T. (red.), Videnskabelig begrebsdannelse,, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Hansen, O. E.(2013). At smitte med en følelse virale videoer. In Hansen O. E. & Højbjerg L. (red.),online Videoer på sociale medieplatforme, Århus: Systime Supplerende: Allingham, P. (2008). Mediepsykologi, Frydenlund 5. kursusgang: Interaktive medier: motivation & engagement, en psykologisk tilgang. Kursusgangen vil syntetisere begreber fra Flow-teorien og Reversal Theory med henblik på at afdække det teoretiske grundlag for begreber som engagement, immersion, involvement, incorporation, motivation og presence i interaktive digitale medier. Underviser: Ole Ertløv Hansen Forelæsningens vigtigste primærkilder er: Apter, M. J., A Structural Phenomenology of play. In: J.H. Kerr & M.J. Apter, ed Adult Play: A Reversal Theory Approach, Swets & Zeitlinger Amsterdam/Lisse Calleja, G., Digital Game Involvement - A Conceptual Model. Games and Culture Volume 2 Number 3 July Csikszentmihalyi, M., Flow The Psychology of Optimal Experience, New York: Haper Perennial Gadamer, H.-G., Warheit und Methode, Tübingen: J.C.B. Mohr (Paul Siebeck), (1960) McMahan, A., Immersion, Engagement, and Presence. In Wolf & Perron (ed.), The Video Game Theory Reader. New York & London: Routledge Tamborini, R. & Skalski, P., The Role of Presence in the Experience of Electronic Games. In Vorderer, P. & Bryant, J. (ed.) Playing Video Games. Motives, Responses, and Consequences. London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers Yee, N., Motivations for Play in Online Games. In CyberPsychology & Behavior, 9(6) Forelæsningens diskussioner er præsenteret i følgende litteratur (som forventes læst): Hansen, O. E. (2005). At spille for at spille. In Walther C. K. & Jessen C. (red.) Spillets verden. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 6. kursusgang: Gruppeidentitet. Hvad er gruppeidentitet for en størrelse? Når vi kigger på vores samfund, er der ingen tvivl om, at denne består af en masse grupperinger. Nogle er vi født ind i, det kan være etnisk ophav, køn og social klasse.

6 Andre melder vi os selv ind i, det kan være politiske partier, interesseorganisationer, sportshold osv. Vi vil i den første del af forelæsningen via social psykologien gøre os klogere på feltet og den forskning, der har været omkring gruppeidentiteten. Herefter vil vi kigge på, hvordan man kan opbygge disse fællesskaber online. Flere virksomheder har forgæves forsøgt at få etableret gruppeidentiteter på internettet, uden succes på trods af en stor mængde kapital investeret i projekterne. Samtidig ser vi andre fan-baserede forummer, der opstår helt af sig selv, med et højt engagement og en større følelse af fællesskab. Hvordan kan det være? Underviser: Giajenthiran Velmurugan. Anvendt litteratur: Michael H. Hogg and Dominic Abrams (1990) Social Identifications A Social Psychology of intergroup relations and group processes p. 6-30, chapter 2. Kan findes online her: site.ebrary.com/lib/aalborguniv/docdetail.action?docid= (kræver I logger ind) Yuqing, R., Harper, M. F., Drenner, S., Terveen, L., Kiesler, S., Riedl, J., et al.(september 2012). Building member attachment in online communities: Applying theories of group identity and interpersonal bonds. MIS Quarterly, 36(3), s Kan findes online her: 7. kursusgang: Digitale medier og identitet: Metoder og metodeovervejelser. Denne kursusgang er en forelæsning med øvelser, hvor der ses nærmere på identitetsbegrebet på nettet, og på forskellige metoder til at studere identitet på nettet. Vi diskuterer også de etiske udfordringer forbundet med at indsamle data online. Denne kursusgang indeholder øvelser i at studere identitet på nettet. Undervisere: Thomas Mosebo Simonsen og Anne-Mette Albrechtslund. Anvendt litteratur: Orgad, S. (2009). How Can Researchers Make Sense of the Issues Involved in Collecting and Interpreting Online and Offline Data? Internet Inquiry: Conversations About Method (eds. Baym, N. & Markham, A.). Sage. Markham, A. (2013). What Would Malinowski Do? Supplerende litteratur: Ezzy, D. (1998). Theorizing Narrative Identity. Sociological Quarterly, 39(2), Baym, N. (2010). New relationships, new selves in Personal Connections in the Digital Age. Polity Press. Kursus - Filosofi, Etik & Magt. Enhver kommunikation handler om et indgreb i en situation og i forhold til andre mennesker. Hvad enten målet er at informere, oplyse, formidle, påvirke osv. lades den, der kommunikeres til ikke upåvirket. Dvs. til kommunikationen hører også et ansvar og nogle overvejelser om magt og etik. Hvilke indgreb kan man gøre, og hvilke overvejelser bør man selv gøre i forhold til, hvad der er rimeligt og urimeligt. Forelæsningerne vil introducere til en række overvejelser inden for etik og filosofiske diskussioner om kommunikation. I tilknytning til forelæsningerne holdes en række øvelser der tager afsæt i aktuelle eller tidligere opgaver på studiet. 1. kursusgang: Hvad er filosofi og etik? Etik drejer sig om vores handlinger med henblik på det gode liv. Det handler om den rette livsførelse og svar på spørgsmål om, hvad vi skal gøre. Etik hører til den praktiske filosofi, dvs. måder at tænke på i forhold til handlinger. Vores tænkning har forskellige former i praktisk og teoretisk sammenhæng, og forelæsningen vil introducere til hvad etiske og filosofiske overvejelser er og hvorledes de kan bruges.

7 Langergaard, L., Rasmussen, S. & Sørensen, A. (2006): Viden, videnskab og virkelighed. Frederiksberg: Samfundslitteratur, pp Aristoteles (2000): Etikken, oversat af S. Porsborg. Frederiksberg: Det lille Forlag, I,1-5 & 7 (pp & 38-41). Toulmin, S. (2003). Return to Reason, Harvard University Press, kap. 8 (»Ethical Theory and Moral Practice«) pp kursusgang: Etiske teorier og diskussioner Etikken som filosofisk disciplin domineres af en række forskellige opfattelser både om hvilke normer, der gælder, og hvad der begrunder dem (normativ etik) og diskussioner om hvad der er karakteren af moralske udsagn (metaetik). I den normative etik fylder især to opfattelser. Den ene er pligtetikken. Ifølge pligtetikken vil det eksempelvis være forkert at lyve, fordi det principielt er forkert at lyve, da det vil være selvmodstridende og underminere grundlaget for vores fællesskab. En hovedskikkelse i pligtetikken er Kant. Den anden er nytte- eller konsekvensetik. Her vil man fx sige, at det er forkert at lyve, fordi konsekvenserne bliver uønskede. Klassiske skikkelser er her Bentham og Stuart Mill. Klawonn, E. (1996). Udkast til en teori om moralens grundlag Odense, pp Nyeng, F. (1999/2011), Etiske teorier. Munksgaard, pp Ayer A. (1952). Critique of Ethics and Theology in Language Truth and Logic N.Y., Dover Publications, pp Habermas, J. (2006) Political Communication in Media Society: Does Democracy Still Enjoy an Epistemic Dimension? The Impact of Normative Theory on Empirical Research in Communication Theory 16, pp Magt, vilje og omgivelserne Et spørgsmål er, i hvilket omfang vi er herre over de situationer, vi er i måske også i hvilket omfang vi er herre over os selv. I hvilken grad udøver vi magt over os selv og omgivelserne, og hvor ofte er vi selv genstand for magtudøvelse? Og er magten synlig? Har omgivelserne magt over os, fordi de gestaltes efter magten, og vi taler selv magtens sprog? Agamben, G. (2010). Hvad er et dispositiv? in Hvad er et dispositiv? og to andre essays. Aarhus, Slagmark, pp Arendt, H. (1958). The Human Condition. Chicago/London, University of Chicago Press, ²1998, pp Marcuse, H. (1964). Det én-dimensionale menneske (uddrag), Gyldendal, pp Fortolkning og magt Kommunikation forholder sig til den eller dem, der kommunikeres til. På forskellig vis er hensigten at ændre på modtageren. Dermed er kommunikationen både en tolkningsopgave og en magtrelation, og den kræver både sensibilitet over for situationen og over for hvordan, man kan gribe ind i den. Perelman, C. (2005). Retorikkens rige. Retorik og argumentation ovrs. S. Porsborg og H. Roer. København: Hans Reitzels Forlag, pp McLuhan, M. (2002). The Medium is the Message in Understanding Media. The Extensions of Man (1964) Routledge, pp Kritik af moralforestillinger At tale om moral handler ikke kun om rigtigt og forkert, men ofte om at få ret gennem at tilskrive sit verdensbillede en moralsk karakter. Det ses i forhold til mange daglige diskussioner, der ofte bruger moral i argumentationen, fx når noget siges at være retfærdigt, eller der ingen diskussion er af det, som bliver kaldt

8 goder. Moral drejer sig også om en verdensforståelse, og det er nødvendigt med en kritisk refleksion over talen om moral og af moralfilosofien. Camus, A. (1967). Sisyfosmyten Gyldendal, pp Hass, J. (1979). Friedrich Nietzsche in Jørgen Bukdahl (ed.) Filosofien efter Hegel. Gyldendal, pp Sørensen, V. (1992). Den frie vilje København, Hans Reitzels Forlag, pp Kursus - Forbrug, Oplevelse & Kultur. Kursets målsætning er at give den studerende forståelse, indsigt og viden omkring forbrugerkulturens oplevelses- og værdibaserede dimension. Specielt med henblik på den teoretiske, analytiske og metodiske viden, der eksisterer til at beskrive individet og individets interaktion i en sådan kultur. 1. kursusgang: Forbrug og forbrugere Underviser: Christian Jantzen Forestillinger om forbrug, forbrugeren og forbrugerisme har ændret sig markant gennem tiderne: fra forbrugeren som opbruger af værdi til den aktive, medskabende og måske endda kreative forbruger. Kursusgangen giver en overblik over de ændrede opfattelser i både samfundsmæssige og politiske diskussioner og i forbrugerforskningen. Desuden berøres sammenhængen mellem forbrugets symboløkonomiske og oplevelsesøkonomiske 2. kursusgang: Kulturforbrug og forbrugskultur - om historiske og aktuelle veje i kulturformidlingen. Denne kursusgang vil introducere til centrale historiske og aktuelle forandringer i rationalerne for kulturel kommunikation. Forandringer som har flyttet forståelsen af såvel kommunikationens afsender, positioneringen af borgeren/forbrugeren som modtager af denne formidling, og de sociale og samfundsmæssige betingelser for kommunikationen. Underviser: Rasmus Grøn. Warde, A & Wright, D. Understanding Cultural Omnivorousness: Or, the Myth of the Cultural Omnivore (http://cus.sagepub.com/content/1/2/143.full.pdf+html) Albert Boswijk, Ed Peelenn & Steven Olthof (2012). Economy of Experiences (Kpt. 3: The process of experience, the logic of feelings; pp ). Amsterdam: Pearson Education Merkelsen, H. (2007). Habermas og den borgerlige offentlighed. I: H. Merkelsen. Magt og medier. En introduktion, s København: Forlaget Samfundslitteratur 3. kursusgang: Oplevelsesrige koncepter. Kurset vil være en blanding af kortere forelæsninger og øvelser, som kobler de forskellige kursusgange. De primære områder vil være: Oplevelsesdesign og -kommunikation, koncepter og innovation. Forelæsningen har et strategisk udgangspunkt, og I kommer til at arbejde med en specifik problemstilling i forhold til en bestemt case. Undervisere: Sarai Løkkegaard & Sanne Dollerup. Anvendt litteratur:

9 Merit, S. & Nielsen, T. (2007). Vinderkoncepter - brugerdreven innovation og forretningsudvikling. (s ). København: Børsens Forlag. Mere følger... Anbefalet litteratur: Merit, S. & Nielsen, T. (2007). Vinderkoncepter - brugerdreven innovation og forretningsudvikling. (s ). København: Børsens Forlag. Ryan, M. (1991). Possible Worlds, Artificial Intelligance and Narrative Theory. Indiana University Press 4. kursusgang: Bæredygtig oplevelseskommunikation Det værdibaserede, bæredygtige og ansvarlige forbrug er in, og det sætter nogle særlige krav til vores kommunikation. Kursusgangen introducerer til bæredygtighedsbegrebet og til forskellige strategier til kommunikation herom. Underviser: Sarai Løkkegaard Kragh, C. (2012). Det grønne liv skal være mainstream. Artikel fra Mandag Morgen. Tilgængelig via: https://www.mm.dk/det-grønne-liv-skal-være-mainstream Laljani K.M. & Ludvigsen, L. (2009). Bæredygtig Kommunikation. (s ). København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. Adams, W.M. (2006): The Future of Sustainability. Re-thinking Environment and Development in the Twenty-first Century. Tilgængelig via: iucn_future_of_sustanability.pdf 5. kursusgang: Emotionel segmentering Underviser: Christian Jantzen Forbrugeren er ikke blot en rationel beslutningstager, men også og i høj grad et følelsesvæsen. Kursusgangen gennemgår emotionelle aspekter ved købsbeslutninger for efterfølgende at præsentere en segmenteringsmodel, der bygger på antagelsen om, at der findes systematiske forskelle i individers præferencer, der bygger på personlighedsmæssige forhold af affektiv karakter. 6. kursusgang: Mad som værdi- og distinktionsparameter Forelæsningen sætter fokus på medieret madforbrug og madpræference om værdi- og distinktionsparameter. Der introduceres til teoridannelser om forbrug og eksemplificeres gennem et nyere studie af børns præferencer for repræsentationer af mad. Underviser: Stinne Gunder Krogager Hansen. Barthes, R. (1997) Towards a Psychosociology of Contemporary Food Consumption" in Counihan, C. & Van Esterik, P. Food and culture: a reader, Routledge, New York. Roberta Sassatelli: uddrag af Consumer Culture. History, Theory and Politics (2007) Karen Klitgaard Povlsen: Smag, livsstil og madmagasiner (2007)

10 Anbefalet litteratur: Fischler, C. (1988) "Food, self and identity", Social Science Information, vol. 27, no. 2, pp Alan Warde et al.: Culture, Class, Distinction Pierre Bourdieu: Distinction. 7. kursusgang: Markedsføring og deltagelse på de sociale medier. Sociale medier er i disse år blevet en central kanal for kommunikationen mellem institutioner og deres (for) brugere. Og med sin facilitering af interaktivitet og aktiv brugerdeltagelse er det samtidig en kanal, som på radikal vis redefinerer forholdet mellem de to instanser. Et forhold som for afsender både rummer store virale muligheder, men også store risici og krav om øget kendskab til brugs- og adfærdsmønstre på sociale medier. Underviser: Rasmus Grøn Hjarvard, S. (2005). Det selskabelige samfund. (kpt. 2: Selskabelige teknologier; pp ) Li, C. & Bernoff, J. (2011), Groundswell. winning in a world transformed by social media, Harvard Business Review Press, Boston, kpt. 2 & 4. Bernhoff, J. & Li, C. (2008). Harnessing the Power of the Oh-So-Social Web. MIT Sloan Management Review, vol. 49/3, s Kan hentes på AUB her: Kursus - Informationsteknologiske Dataindsamlings- & Registreringsmetoder. Kursets formål er, at de studerende tilegner sig konkrete informationsteknologiske metoder til dataindsamling og analyse af brugeradfærd og brugeroplevelse. Kurset sætter fokus på udvalgte metoders baggrund og anvendelsesområde med henblik på at gøre den studerende i stand til selvstændigt at designe og afgrænse en undersøgelse, herunder opstille mål for analysen, omsætte mål til analysedata samt anvende informationsteknologiske analyseværktøjer til at indhente og analysere de indhentede data. Kurset vil skabe forståelse for og indsigt i Måling af kommunikationsprodukter og kommunikationsprocesser; Opstilling af mål for brugeradfærd og brugeroplevelser; Anvendelse af metoder og analyseværktøjer; Konsekvenser for design af kommunikationsprodukter. Kursets formål er, at de studerende tilegner sig konkrete informationsteknologiske metoder til dataindsamling og analyse af brugeradfærd og brugeroplevelse. Kurset sætter fokus på udvalgte metoders baggrund og anvendelsesområde med henblik på at gøre den studerende i stand til selvstændigt at designe og afgrænse en undersøgelse, herunder opstille mål for analysen, omsætte mål til analysedata samt anvende informationsteknologiske analyseværktøjer til at indhente og analysere de indhentede data. Kurset vil skabe forståelse for og indsigt i Måling af kommunikationsprodukter og kommunikationsprocesser; Opstilling af mål for brugeradfærd og brugeroplevelser; Anvendelse af metoder og analyseværktøjer; Konsekvenser for design af kommunikationsprodukter. Nærmere beskrivelse Undervisningen organiseres som en kombination af forelæsninger (introduktion af teorier, metoder og værktøjer) og øvelser, hvor de studerende i grupper arbejder med udvalgte IT-baserede indsamlings-, behandlings- og analyseværktøjer. Der er i alt otte kursusgange; herunder en introduktionsgang efterfulgt af

11 syv gange, hvor forelæsninger og øvelser kombineres. Desuden er der afsat to halve dage, hvor grupper af studerende skiftes til at arbejde med dataregistrering. Der er tale om et praksisorienteret metodekursus med fokus på at understøtte de studerendes projektarbejde. Heri ligger, at forudsætningen for et udbytte er aktiv deltagelse i de dataindsamlings- og databehandlingsøvelser, der stilles an. Desuden skal de studerende opnå viden om og kvalifikationer med henblik på at vurdere og diskutere et undersøgelsesdesign såvel som kommunikationsprodukters design i lyset af undersøgelsesresultater. I kurset fokuseres nærmere bestemt på forbruger- og adfærdsdata vedrørende livsstil og TV-vaner, brugerinteraktions- og brugeradfærdsdata fra websites samt psykofysiologiske data fra målinger af brugeres eller forbrugeres affektive tilstand på baggrund af audiovisuelle medieprodukter. Kurset afløses i forbindelse med projekteksamenen, hvorfor det er et krav, at de studerende i deres projekter forholder sig refleksivt til de på kurset præsenterede metoder, hvad enten de vælger at anvende dem i projektarbejdet eller ej. De enkelte kursusgange 1. kursusgang: Introduktion, v/ Anders Bonde. Introduktionen forløber som en forelæsning, der skal danne basis for de følgende kursusgange, som varetages af forskellige undervisere. Her introducerer vi kursets målsætning og opbygning efterfulgt af en overordnet præsentation af de udvalgte dataindsamlingsmetoder samt forholdet og forskellene imellem disse. Vi vil desuden placere kurset i forhold til semesterrammen samt skitsere en række videnskabsteoretiske og metodologiske positioner, der er forbundet med anvendelsen af metoderne. Endvidere vil vi skitsere overordnede projektidéer, muligheder for at deltage i forskning, og til sidst præsenterer vi to spørgeundersøgelser, som vi beder jer om at deltage i. Resultaterne af undersøgelserne skal bruges i forbindelse med de senere øvelser i at generere sensordata kursusgang: Medieindeks og TV-Meter, v/ Allan Grutt Hansen Den studerende får indsigt i brugen af kvantitative undersøgelser i en medieanalytisk sammenhæng, og i den forbindelse introduceres den studerende til databasesystemet Gallup Medieindeks. Med adgang til forbruger- og adfærdsdata, bl.a. livsstilsdata samt medieeffektdata fra flere mediegrupper og enkeltmedia, herunder fra TV ved brug af databasesystemet TV-Master, giver der mulighed for at analysere seerdata fra Gallup TV-Meter. Forløbet tilrettelægges over to kursusgange à 2 timer: en introduktionsdel og en præsentationsøvelsesdel. Gallup. MedieindexManual 6.0 (2010). Easy Guide i Gallup PC. Gallup A/S. Hjarvard, S. (2001). Analyse af seertal. En praktisk introduktion til Gallups TV-meter. København: Samfundslitteratur. Schrøder, K., m.fl. (2003). Researching audiences, s Arnold Publishers. A. Introduktionsdelen Her præsenteres og gennemgås de enkelte faser med henblik på at vise principperne i gennemførelsen af en kvantitativ medieundersøgelse, hvor TV-mediet kun indgår som én blandt flere mediegrupper, men som en meget vigtig del af en samlet analyse af medieadfærd. Det samlede medieindeks gennemgås, hvor TV-Meteret kun indgår som en del af en samlet medie analyse, man kan foretage. B. Præsentationsøvelsesdelen Her arbejdes der med cases i, hvordan man planlægger tilrettelæggelsen af en medieanalyse, og hvordan man analyserer og gør brug af resultaterne fra Medieindekset og TV-Meteret. Det vises, hvordan analyseværktøjerne benyttes som hjælp til gennemførelse af medieplanlægning kursusgang: Sensordata, v/ Morten Aagaard & Anders Bonde. I denne og de øvrige undervisningsgange under samme emneoverskrift fokuserer vi på psykofysiologiske målinger af affektiv respons, hvor data fra biosensorer kombineres med demografiske data samt

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 uge 40 1/10 2/10 3/10 4/10 5/10 Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 aktivitet Cross media Introduktion til forløbet Mål: cross media koncept,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 4 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 4 1

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution.

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution. Undervisningsplan Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2014-2015, 1. E Oversigt over

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring:

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring: Resumé: Mine spidskompentencer og passion er idéudvikling, konceptudvikling, prototyping, interaktionsdesign og digitale kommunikationsstrategier. Jeg har erfaring med strategisk planlæg-ning af kommunikation

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATONSTEKNOLOGI, OPLEVELSESDESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere