Semesterbeskrivelse. Humanistisk Informatik, 4. semester

Transkript

1 Semesterbeskrivelse Humanistisk Informatik, 4. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Semesterkode & studieordningskode: CAT Studienævnet for Humanistisk Informatik. Studieordningen for Bacheloruddannelserne i Humanistisk Informatik: Informationsvidenskab, Interaktive Digitale Medier & Kommunikation, samt BA-tilvalgene i Informationsvidenskab, Interaktive Digitale Medier & Kommunikation, September Semesterets temaramme Uddannelsernes 4. semester fokuserer på individets kommunikation, dvs. evne til at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer, samt de roller og positioner der er og opstår i sådanne relationer. Derfor behandles emneområder som samfund, æstetik, etik, retorik, magt, adfærd, interaktivitet og perception, og den studerende skal evne at arbejde med problemstillinger vedrørende oplevelser, identitet, forståelse m.v. Den studerende skal gennem anvendelse af relevante programmerbare teknologier dokumentere og/eller iscenesætte individets kommunikation og oplevelse heraf. Semesterets organisering og forløb Semestrets er bygget op omkring et projektmodul der består af fem kurser (Kognition & Kategorisering, Menings- & Betydningsdannelse; Digitale Mediers Psykologi og Sociologi - Individ og Identitetsforståelse; Filosofi, Etik & Magt; Forbrug, Oplevelse & Kultur; samt Informationsteknologiske Dataindsamlings- & Registreringsmetoder), to studiefagsmoduler med hver deres toning (Toning A: Æstetik & Effekt; Toning B: Anvendt, Interaktiv Multimodal Æstetik), samt to valgfagsmoduler (Mundtlig Kommunikation: Retorik i Praksis; Organisationskonsultation). Modulerne og kurserne vil være struktureret omkring aktiviteter som forelæsninger, øvelser, klyngeundervisning, værkstedskurser, rollespil og refleksionsøvelser og spørgetimer. Undervisningen vil hovedsageligt blive varetaget af Instituttets forsknings- og undervisningsmedarbejdere. Men i forbindelse med gennemførelsen af valgfaget Mundtlig Kommunikation: Retorik i Praksis samarbejdes der med Aalborg Teater, hvorfra der indgår skuespillere i afviklingen af de forskellige kursusaktiviteter. Semesterkoordinator & sekretariatsdækning Der er tilknyttet to ankerlærere til semestret, samt en studiesekretær.

2 Projektmodul: Kommunikation & Individ / Communication and the Individual. 20 ECTS. Placering 4. semester. Studienævnet for Humanistisk Informatik. Modulansvarlig Ankerlærere og modulkoordinator i fællesskab. Type & sprog Projektmodul. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men kan også foregå på engelsk. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om Teori og metode inden for det kommunikations-og informationsvidenskabelige felt, med fokus på individet i kommunikative sammenhænge; Kommunikations-og informationsvidenskabelige problemstillinger, samt evne at formidle viden herom; Etiske og erkendelsesteoretiske aspekter af menneskelig kommunikation, herunder især medieret kommunikation. Færdigheder i At anvende videnskabelige metoder og redskaber, der knytter sig til kommunikations-og informationsteknologi med fokus på individets rolle og mulighedsbetingelser; At analysere, planlægge og indgå i kommunikationsprocesser af enten medieret som umedieret art, og med forståelse af egne og andres kommunikations-og interaktionsmønstre; Analysere kommunikation, herunder etik og magt i kommunikation; Analysere kommunikation, herunder roller, oplevelse, mening og identitet i kommunikation; Analyserekommunikation, herunder perception, kognition og emotion i kommunikation. Kompetencer til at identificere eget læringsbehov og selvstændigt agere i det faglige felt; At håndtere komplekse teoretiske og metodiske problemstillinger i relation til det faglige felt; At anvende informationsteknologiske produkter i forbindelse med registrering og dokumentation af individers kommunikation med henblik på at beskrive, analysere og vurdere denne. Fagindhold & begrundelse Modulets tema er kommunikation og individ, og der arbejdes med individers evne til at kommunikere, percipere og indgå i kommunikative relationer, samt de roller, positioner og diskurser, der er og opstår i kommunikationen. Der fokuseres på præmisserne for kommunikation set ud fra modtager- og brugerperspektiv, og der oparbejdes kompetencer til at analysere, beskrive og forstå vilkårene for individets kommunikation. I tilknytning til modulet afholdes undervisningsaktiviteter, der inddrager følgende områder:

3 Kognition & Kategorisering, Menings- & Betydningsdannelse; Digitale Mediers Psykologi & Sociologi - Individ & Identitetsforståelse; Filosofi, Etik & Magt; Forbrug, Oplevelse & Kultur; Informationsteknologiske Dataindsamlings- & Registreringsmetoder. Omfang & forventning 1 ECTS-point svarer til en arbejdsbelastning på mellem timer. Det må således forventes at projektmodulet vil antage en arbejdsbelastning på mellem timer, inklusiv forelæsninger og anden undervisningsaktivitet, forberedelse, udarbejdelse af projektrapport, vejledning, eksamensforberedelse og eksamination. Deltagere Studerende på Humanistisk Informatik. Deltagerforudsætninger Humanistisk Informatik, semester, subsidiært anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Modulaktiviteter Kursus - Kognition & Kategorisering, Menings- & Betydningsdannelse. Formålet med dette kursus er at introducere centrale logiske og konceptuelle aspekter af naturligsproglig kommunikation og argumentation samt at give en introduktion til ideer om sproglig mening og betydning. Forudsætningen for den logiske og konceptuelle analyse af kommunikation og argumentation er formalisering. Kurset behandler og træner derfor også de studerende i den hermeneutiske øvelse at formalisere. I selve den logiske og konceptuelle analyse inddrages bl.a. klassisk syllogistik, sandhedstavler og formel ontologi. Kurset gennemføres som en forelæsningsrække (10 dobbelttimer). Dog vil der lejlighedsvis blive lagt op til korte forløb med gruppesamtaler og løsning af småopgaver. Undervisere: David Jakobsen og Peter Øhrstrøm Til kurset benyttes bogen: Peter Øhrstrøm: Logisk set (2012-udgaven, e-bog), Systime. Desuden benyttes diverse materiale, som uploades på Moodle. Stoffet planlægges fordelt over de 10 dobbelttimer på følgende måde: 1. Logik og argumentation i idéhistorisk belysning (Kap. 1) 2. Klassisk logik og argumentation herunder især syllogistikken (Kap. 2) 3. Klassisk logik og argumentation fortsat (Kap. 2) 4. Udsagnslogik (Kap. 3) 5. Logik og semiotik (Kap. 4) 6. Begrebslogik og kategorisering (Kap. 5) 7. Tekst og mening (Kap. 6) 8. Logik til hverdag og etisk argumentation (Kap. 7 & 8) 9. Logik og videnskabelig argumentation (Kap. 9) 10. Logikkens muligheder og begrænsninger (Kap 10)

4 Kursus - Digitale Mediers Psykologi & Sociologi - Individ & Identitetsforståelse. Dette kursus skal bidrage til en forståelse af kommunikationens rolle og funktion for individet i det senmoderne samfund i relation til traditionelle og nye (digitale og interaktive) kommunikations- og medieteknologier med særlig vægt på betydningsdannelsens psykologiske, sociologiske og medieteknologiske forudsætninger. Kurset vil bidrage med forskningsaktuelle eksempler på, hvordan kommunikation via medier både giver muligheder og har konsekvenser på de sociologiske og psykologiske felter, og ikke mindst har implikationer for den teoretiske forståelse af, hvad der sker, når mennesker interagerer med og sammen bruger digitale medier. De enkelte kursusgange 1. kursusgang: Introduktionsforelæsning. Denne første kursusgang præsenterer kurset og hovedperspektiver i forhold til identitet og individers brug af digitale medier. Underviser: Anne-Mette Albrechtslund. Anbefalede bøger (fås i boghandelen): Baym, N. K. (2010). Personal connections in the digital age. Cambridge: Polity. Jørgensen, C., René. (2008). Identitet: Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. København: Hans Reitzel. 2. kursusgang: Online selviscenesættelse. Kursusgangen har fokus på hvordan sociale medier har givet almindelige mennesker adgang til at iscenesætte og konstruere en on-line identitet på en række sociale medier - ud fra en række cases fra Twitter, Facebook, Instagram, Snap-chat og YouTube diskuteres identitetsbegrebet som en social konstruktion. Kan vi kæde disse selviscenesættelser sammen med udviklingen indenfor reality-kulturen og i så fald, kan vi forklare begrebet ud fra teorier om disse? Underviser: Thomas Mosebo Simonsen. Marwick, A. & D. Boyd (2011) To See and Be Seen: Celebrity Practice on Twitter. Convergence: The International Journal of Research intonew Media Technologies 17(2) Simonsen, T.M. (2013) Selvpræsentationer på YouTube - Vloggen som troværdig performance. pp I Hansen O. E. & Højbjerg L. (red.),online Videoer på sociale medieplatforme, Århus: Systime 3. kursusgang: Medier og køn i det senmoderne samfund. Forelæsningen tager teoretisk afsæt i Anthony Giddens modernitetsforståelse og fremstilling af selvidentitet. Disse betragtninger sættes i forhold til aktuel forskning i børns og unges mediebrug, der argumenterer for, at mediebrugen er struktureret i kønnede mønstre, og at medier bruges til at opbygge og vedligeholde sociale relationer. Underviser: Stinne Gunder Strøm Krogager Anvendt litteratur: Anthony Giddens: uddrag af Modernitet og selvidentitet (1991). Stinne Gunder Strøm Krogager, Karen Klitgaard Povlsen and Hans-Peter Degn: How Do year-Olds Use Media, and How Do They Talk About Them? Qualitative and Quantitative Discoveries. (2014), under review. Supplerende litteratur:

5 Anthony Giddens: Modernitet og selvidentitet, Intimitetens forandring, Modernitetens konsekvenser. Michel Maffesoli: The time of the Tribes. 4. kursusgang: Mediepsykologi psykologi og medier. Kursusgangen vil kontekstualisere mediepsykologien som teoretisk og metodisk domæne i medieforskningen med særligt henblik på en forståelse af mediebrugerens relation til mediet og dets udtrykssystemer. Underviser: Ole Ertløv Hansen. Forelæsningens vigtigste primærkilder: Giles, D. (2010). Psychology of the Media. Palgrave Macmillan (p & ) Grodal, T Moving Pictures. A New Theory of Film Genres, Feelings, and cognition. Oxford: Clarendon Press Grodal, T., Embodied Visions. Oxford University Press, Oxford & New York (Kapitlet: Introduction to Part II) Forelæsningens diskussioner er præsenteret i følgende litteratur: Hansen, O. E. (2006). Mediebrugeren en opgave for kognitionsforskningen. In Jantzen C. & Thellefsen T. (red.), Videnskabelig begrebsdannelse,, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Hansen, O. E.(2013). At smitte med en følelse virale videoer. In Hansen O. E. & Højbjerg L. (red.),online Videoer på sociale medieplatforme, Århus: Systime Supplerende: Allingham, P. (2008). Mediepsykologi, Frydenlund 5. kursusgang: Interaktive medier: motivation & engagement, en psykologisk tilgang. Kursusgangen vil syntetisere begreber fra Flow-teorien og Reversal Theory med henblik på at afdække det teoretiske grundlag for begreber som engagement, immersion, involvement, incorporation, motivation og presence i interaktive digitale medier. Underviser: Ole Ertløv Hansen Forelæsningens vigtigste primærkilder er: Apter, M. J., A Structural Phenomenology of play. In: J.H. Kerr & M.J. Apter, ed Adult Play: A Reversal Theory Approach, Swets & Zeitlinger Amsterdam/Lisse Calleja, G., Digital Game Involvement - A Conceptual Model. Games and Culture Volume 2 Number 3 July Csikszentmihalyi, M., Flow The Psychology of Optimal Experience, New York: Haper Perennial Gadamer, H.-G., Warheit und Methode, Tübingen: J.C.B. Mohr (Paul Siebeck), (1960) McMahan, A., Immersion, Engagement, and Presence. In Wolf & Perron (ed.), The Video Game Theory Reader. New York & London: Routledge Tamborini, R. & Skalski, P., The Role of Presence in the Experience of Electronic Games. In Vorderer, P. & Bryant, J. (ed.) Playing Video Games. Motives, Responses, and Consequences. London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers Yee, N., Motivations for Play in Online Games. In CyberPsychology & Behavior, 9(6) Forelæsningens diskussioner er præsenteret i følgende litteratur (som forventes læst): Hansen, O. E. (2005). At spille for at spille. In Walther C. K. & Jessen C. (red.) Spillets verden. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 6. kursusgang: Gruppeidentitet. Hvad er gruppeidentitet for en størrelse? Når vi kigger på vores samfund, er der ingen tvivl om, at denne består af en masse grupperinger. Nogle er vi født ind i, det kan være etnisk ophav, køn og social klasse.

6 Andre melder vi os selv ind i, det kan være politiske partier, interesseorganisationer, sportshold osv. Vi vil i den første del af forelæsningen via social psykologien gøre os klogere på feltet og den forskning, der har været omkring gruppeidentiteten. Herefter vil vi kigge på, hvordan man kan opbygge disse fællesskaber online. Flere virksomheder har forgæves forsøgt at få etableret gruppeidentiteter på internettet, uden succes på trods af en stor mængde kapital investeret i projekterne. Samtidig ser vi andre fan-baserede forummer, der opstår helt af sig selv, med et højt engagement og en større følelse af fællesskab. Hvordan kan det være? Underviser: Giajenthiran Velmurugan. Anvendt litteratur: Michael H. Hogg and Dominic Abrams (1990) Social Identifications A Social Psychology of intergroup relations and group processes p. 6-30, chapter 2. Kan findes online her: site.ebrary.com/lib/aalborguniv/docdetail.action?docid= (kræver I logger ind) Yuqing, R., Harper, M. F., Drenner, S., Terveen, L., Kiesler, S., Riedl, J., et al.(september 2012). Building member attachment in online communities: Applying theories of group identity and interpersonal bonds. MIS Quarterly, 36(3), s Kan findes online her: 7. kursusgang: Digitale medier og identitet: Metoder og metodeovervejelser. Denne kursusgang er en forelæsning med øvelser, hvor der ses nærmere på identitetsbegrebet på nettet, og på forskellige metoder til at studere identitet på nettet. Vi diskuterer også de etiske udfordringer forbundet med at indsamle data online. Denne kursusgang indeholder øvelser i at studere identitet på nettet. Undervisere: Thomas Mosebo Simonsen og Anne-Mette Albrechtslund. Anvendt litteratur: Orgad, S. (2009). How Can Researchers Make Sense of the Issues Involved in Collecting and Interpreting Online and Offline Data? Internet Inquiry: Conversations About Method (eds. Baym, N. & Markham, A.). Sage. Markham, A. (2013). What Would Malinowski Do? Supplerende litteratur: Ezzy, D. (1998). Theorizing Narrative Identity. Sociological Quarterly, 39(2), Baym, N. (2010). New relationships, new selves in Personal Connections in the Digital Age. Polity Press. Kursus - Filosofi, Etik & Magt. Enhver kommunikation handler om et indgreb i en situation og i forhold til andre mennesker. Hvad enten målet er at informere, oplyse, formidle, påvirke osv. lades den, der kommunikeres til ikke upåvirket. Dvs. til kommunikationen hører også et ansvar og nogle overvejelser om magt og etik. Hvilke indgreb kan man gøre, og hvilke overvejelser bør man selv gøre i forhold til, hvad der er rimeligt og urimeligt. Forelæsningerne vil introducere til en række overvejelser inden for etik og filosofiske diskussioner om kommunikation. I tilknytning til forelæsningerne holdes en række øvelser der tager afsæt i aktuelle eller tidligere opgaver på studiet. 1. kursusgang: Hvad er filosofi og etik? Etik drejer sig om vores handlinger med henblik på det gode liv. Det handler om den rette livsførelse og svar på spørgsmål om, hvad vi skal gøre. Etik hører til den praktiske filosofi, dvs. måder at tænke på i forhold til handlinger. Vores tænkning har forskellige former i praktisk og teoretisk sammenhæng, og forelæsningen vil introducere til hvad etiske og filosofiske overvejelser er og hvorledes de kan bruges.

7 Langergaard, L., Rasmussen, S. & Sørensen, A. (2006): Viden, videnskab og virkelighed. Frederiksberg: Samfundslitteratur, pp Aristoteles (2000): Etikken, oversat af S. Porsborg. Frederiksberg: Det lille Forlag, I,1-5 & 7 (pp & 38-41). Toulmin, S. (2003). Return to Reason, Harvard University Press, kap. 8 (»Ethical Theory and Moral Practice«) pp kursusgang: Etiske teorier og diskussioner Etikken som filosofisk disciplin domineres af en række forskellige opfattelser både om hvilke normer, der gælder, og hvad der begrunder dem (normativ etik) og diskussioner om hvad der er karakteren af moralske udsagn (metaetik). I den normative etik fylder især to opfattelser. Den ene er pligtetikken. Ifølge pligtetikken vil det eksempelvis være forkert at lyve, fordi det principielt er forkert at lyve, da det vil være selvmodstridende og underminere grundlaget for vores fællesskab. En hovedskikkelse i pligtetikken er Kant. Den anden er nytte- eller konsekvensetik. Her vil man fx sige, at det er forkert at lyve, fordi konsekvenserne bliver uønskede. Klassiske skikkelser er her Bentham og Stuart Mill. Klawonn, E. (1996). Udkast til en teori om moralens grundlag Odense, pp Nyeng, F. (1999/2011), Etiske teorier. Munksgaard, pp Ayer A. (1952). Critique of Ethics and Theology in Language Truth and Logic N.Y., Dover Publications, pp Habermas, J. (2006) Political Communication in Media Society: Does Democracy Still Enjoy an Epistemic Dimension? The Impact of Normative Theory on Empirical Research in Communication Theory 16, pp Magt, vilje og omgivelserne Et spørgsmål er, i hvilket omfang vi er herre over de situationer, vi er i måske også i hvilket omfang vi er herre over os selv. I hvilken grad udøver vi magt over os selv og omgivelserne, og hvor ofte er vi selv genstand for magtudøvelse? Og er magten synlig? Har omgivelserne magt over os, fordi de gestaltes efter magten, og vi taler selv magtens sprog? Agamben, G. (2010). Hvad er et dispositiv? in Hvad er et dispositiv? og to andre essays. Aarhus, Slagmark, pp Arendt, H. (1958). The Human Condition. Chicago/London, University of Chicago Press, ²1998, pp Marcuse, H. (1964). Det én-dimensionale menneske (uddrag), Gyldendal, pp Fortolkning og magt Kommunikation forholder sig til den eller dem, der kommunikeres til. På forskellig vis er hensigten at ændre på modtageren. Dermed er kommunikationen både en tolkningsopgave og en magtrelation, og den kræver både sensibilitet over for situationen og over for hvordan, man kan gribe ind i den. Perelman, C. (2005). Retorikkens rige. Retorik og argumentation ovrs. S. Porsborg og H. Roer. København: Hans Reitzels Forlag, pp McLuhan, M. (2002). The Medium is the Message in Understanding Media. The Extensions of Man (1964) Routledge, pp Kritik af moralforestillinger At tale om moral handler ikke kun om rigtigt og forkert, men ofte om at få ret gennem at tilskrive sit verdensbillede en moralsk karakter. Det ses i forhold til mange daglige diskussioner, der ofte bruger moral i argumentationen, fx når noget siges at være retfærdigt, eller der ingen diskussion er af det, som bliver kaldt

8 goder. Moral drejer sig også om en verdensforståelse, og det er nødvendigt med en kritisk refleksion over talen om moral og af moralfilosofien. Camus, A. (1967). Sisyfosmyten Gyldendal, pp Hass, J. (1979). Friedrich Nietzsche in Jørgen Bukdahl (ed.) Filosofien efter Hegel. Gyldendal, pp Sørensen, V. (1992). Den frie vilje København, Hans Reitzels Forlag, pp Kursus - Forbrug, Oplevelse & Kultur. Kursets målsætning er at give den studerende forståelse, indsigt og viden omkring forbrugerkulturens oplevelses- og værdibaserede dimension. Specielt med henblik på den teoretiske, analytiske og metodiske viden, der eksisterer til at beskrive individet og individets interaktion i en sådan kultur. 1. kursusgang: Forbrug og forbrugere Underviser: Christian Jantzen Forestillinger om forbrug, forbrugeren og forbrugerisme har ændret sig markant gennem tiderne: fra forbrugeren som opbruger af værdi til den aktive, medskabende og måske endda kreative forbruger. Kursusgangen giver en overblik over de ændrede opfattelser i både samfundsmæssige og politiske diskussioner og i forbrugerforskningen. Desuden berøres sammenhængen mellem forbrugets symboløkonomiske og oplevelsesøkonomiske 2. kursusgang: Kulturforbrug og forbrugskultur - om historiske og aktuelle veje i kulturformidlingen. Denne kursusgang vil introducere til centrale historiske og aktuelle forandringer i rationalerne for kulturel kommunikation. Forandringer som har flyttet forståelsen af såvel kommunikationens afsender, positioneringen af borgeren/forbrugeren som modtager af denne formidling, og de sociale og samfundsmæssige betingelser for kommunikationen. Underviser: Rasmus Grøn. Warde, A & Wright, D. Understanding Cultural Omnivorousness: Or, the Myth of the Cultural Omnivore ( Albert Boswijk, Ed Peelenn & Steven Olthof (2012). Economy of Experiences (Kpt. 3: The process of experience, the logic of feelings; pp ). Amsterdam: Pearson Education Merkelsen, H. (2007). Habermas og den borgerlige offentlighed. I: H. Merkelsen. Magt og medier. En introduktion, s København: Forlaget Samfundslitteratur 3. kursusgang: Oplevelsesrige koncepter. Kurset vil være en blanding af kortere forelæsninger og øvelser, som kobler de forskellige kursusgange. De primære områder vil være: Oplevelsesdesign og -kommunikation, koncepter og innovation. Forelæsningen har et strategisk udgangspunkt, og I kommer til at arbejde med en specifik problemstilling i forhold til en bestemt case. Undervisere: Sarai Løkkegaard & Sanne Dollerup. Anvendt litteratur:

9 Merit, S. & Nielsen, T. (2007). Vinderkoncepter - brugerdreven innovation og forretningsudvikling. (s ). København: Børsens Forlag. Mere følger... Anbefalet litteratur: Merit, S. & Nielsen, T. (2007). Vinderkoncepter - brugerdreven innovation og forretningsudvikling. (s ). København: Børsens Forlag. Ryan, M. (1991). Possible Worlds, Artificial Intelligance and Narrative Theory. Indiana University Press 4. kursusgang: Bæredygtig oplevelseskommunikation Det værdibaserede, bæredygtige og ansvarlige forbrug er in, og det sætter nogle særlige krav til vores kommunikation. Kursusgangen introducerer til bæredygtighedsbegrebet og til forskellige strategier til kommunikation herom. Underviser: Sarai Løkkegaard Kragh, C. (2012). Det grønne liv skal være mainstream. Artikel fra Mandag Morgen. Tilgængelig via: Laljani K.M. & Ludvigsen, L. (2009). Bæredygtig Kommunikation. (s ). København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. Adams, W.M. (2006): The Future of Sustainability. Re-thinking Environment and Development in the Twenty-first Century. Tilgængelig via: iucn_future_of_sustanability.pdf 5. kursusgang: Emotionel segmentering Underviser: Christian Jantzen Forbrugeren er ikke blot en rationel beslutningstager, men også og i høj grad et følelsesvæsen. Kursusgangen gennemgår emotionelle aspekter ved købsbeslutninger for efterfølgende at præsentere en segmenteringsmodel, der bygger på antagelsen om, at der findes systematiske forskelle i individers præferencer, der bygger på personlighedsmæssige forhold af affektiv karakter. 6. kursusgang: Mad som værdi- og distinktionsparameter Forelæsningen sætter fokus på medieret madforbrug og madpræference om værdi- og distinktionsparameter. Der introduceres til teoridannelser om forbrug og eksemplificeres gennem et nyere studie af børns præferencer for repræsentationer af mad. Underviser: Stinne Gunder Krogager Hansen. Barthes, R. (1997) Towards a Psychosociology of Contemporary Food Consumption" in Counihan, C. & Van Esterik, P. Food and culture: a reader, Routledge, New York. Roberta Sassatelli: uddrag af Consumer Culture. History, Theory and Politics (2007) Karen Klitgaard Povlsen: Smag, livsstil og madmagasiner (2007)

10 Anbefalet litteratur: Fischler, C. (1988) "Food, self and identity", Social Science Information, vol. 27, no. 2, pp Alan Warde et al.: Culture, Class, Distinction Pierre Bourdieu: Distinction. 7. kursusgang: Markedsføring og deltagelse på de sociale medier. Sociale medier er i disse år blevet en central kanal for kommunikationen mellem institutioner og deres (for) brugere. Og med sin facilitering af interaktivitet og aktiv brugerdeltagelse er det samtidig en kanal, som på radikal vis redefinerer forholdet mellem de to instanser. Et forhold som for afsender både rummer store virale muligheder, men også store risici og krav om øget kendskab til brugs- og adfærdsmønstre på sociale medier. Underviser: Rasmus Grøn Hjarvard, S. (2005). Det selskabelige samfund. (kpt. 2: Selskabelige teknologier; pp ) Li, C. & Bernoff, J. (2011), Groundswell. winning in a world transformed by social media, Harvard Business Review Press, Boston, kpt. 2 & 4. Bernhoff, J. & Li, C. (2008). Harnessing the Power of the Oh-So-Social Web. MIT Sloan Management Review, vol. 49/3, s Kan hentes på AUB her: Kursus - Informationsteknologiske Dataindsamlings- & Registreringsmetoder. Kursets formål er, at de studerende tilegner sig konkrete informationsteknologiske metoder til dataindsamling og analyse af brugeradfærd og brugeroplevelse. Kurset sætter fokus på udvalgte metoders baggrund og anvendelsesområde med henblik på at gøre den studerende i stand til selvstændigt at designe og afgrænse en undersøgelse, herunder opstille mål for analysen, omsætte mål til analysedata samt anvende informationsteknologiske analyseværktøjer til at indhente og analysere de indhentede data. Kurset vil skabe forståelse for og indsigt i Måling af kommunikationsprodukter og kommunikationsprocesser; Opstilling af mål for brugeradfærd og brugeroplevelser; Anvendelse af metoder og analyseværktøjer; Konsekvenser for design af kommunikationsprodukter. Kursets formål er, at de studerende tilegner sig konkrete informationsteknologiske metoder til dataindsamling og analyse af brugeradfærd og brugeroplevelse. Kurset sætter fokus på udvalgte metoders baggrund og anvendelsesområde med henblik på at gøre den studerende i stand til selvstændigt at designe og afgrænse en undersøgelse, herunder opstille mål for analysen, omsætte mål til analysedata samt anvende informationsteknologiske analyseværktøjer til at indhente og analysere de indhentede data. Kurset vil skabe forståelse for og indsigt i Måling af kommunikationsprodukter og kommunikationsprocesser; Opstilling af mål for brugeradfærd og brugeroplevelser; Anvendelse af metoder og analyseværktøjer; Konsekvenser for design af kommunikationsprodukter. Nærmere beskrivelse Undervisningen organiseres som en kombination af forelæsninger (introduktion af teorier, metoder og værktøjer) og øvelser, hvor de studerende i grupper arbejder med udvalgte IT-baserede indsamlings-, behandlings- og analyseværktøjer. Der er i alt otte kursusgange; herunder en introduktionsgang efterfulgt af

11 syv gange, hvor forelæsninger og øvelser kombineres. Desuden er der afsat to halve dage, hvor grupper af studerende skiftes til at arbejde med dataregistrering. Der er tale om et praksisorienteret metodekursus med fokus på at understøtte de studerendes projektarbejde. Heri ligger, at forudsætningen for et udbytte er aktiv deltagelse i de dataindsamlings- og databehandlingsøvelser, der stilles an. Desuden skal de studerende opnå viden om og kvalifikationer med henblik på at vurdere og diskutere et undersøgelsesdesign såvel som kommunikationsprodukters design i lyset af undersøgelsesresultater. I kurset fokuseres nærmere bestemt på forbruger- og adfærdsdata vedrørende livsstil og TV-vaner, brugerinteraktions- og brugeradfærdsdata fra websites samt psykofysiologiske data fra målinger af brugeres eller forbrugeres affektive tilstand på baggrund af audiovisuelle medieprodukter. Kurset afløses i forbindelse med projekteksamenen, hvorfor det er et krav, at de studerende i deres projekter forholder sig refleksivt til de på kurset præsenterede metoder, hvad enten de vælger at anvende dem i projektarbejdet eller ej. De enkelte kursusgange 1. kursusgang: Introduktion, v/ Anders Bonde. Introduktionen forløber som en forelæsning, der skal danne basis for de følgende kursusgange, som varetages af forskellige undervisere. Her introducerer vi kursets målsætning og opbygning efterfulgt af en overordnet præsentation af de udvalgte dataindsamlingsmetoder samt forholdet og forskellene imellem disse. Vi vil desuden placere kurset i forhold til semesterrammen samt skitsere en række videnskabsteoretiske og metodologiske positioner, der er forbundet med anvendelsen af metoderne. Endvidere vil vi skitsere overordnede projektidéer, muligheder for at deltage i forskning, og til sidst præsenterer vi to spørgeundersøgelser, som vi beder jer om at deltage i. Resultaterne af undersøgelserne skal bruges i forbindelse med de senere øvelser i at generere sensordata kursusgang: Medieindeks og TV-Meter, v/ Allan Grutt Hansen Den studerende får indsigt i brugen af kvantitative undersøgelser i en medieanalytisk sammenhæng, og i den forbindelse introduceres den studerende til databasesystemet Gallup Medieindeks. Med adgang til forbruger- og adfærdsdata, bl.a. livsstilsdata samt medieeffektdata fra flere mediegrupper og enkeltmedia, herunder fra TV ved brug af databasesystemet TV-Master, giver der mulighed for at analysere seerdata fra Gallup TV-Meter. Forløbet tilrettelægges over to kursusgange à 2 timer: en introduktionsdel og en præsentationsøvelsesdel. Gallup. MedieindexManual 6.0 (2010). Easy Guide i Gallup PC. Gallup A/S. Hjarvard, S. (2001). Analyse af seertal. En praktisk introduktion til Gallups TV-meter. København: Samfundslitteratur. Schrøder, K., m.fl. (2003). Researching audiences, s Arnold Publishers. A. Introduktionsdelen Her præsenteres og gennemgås de enkelte faser med henblik på at vise principperne i gennemførelsen af en kvantitativ medieundersøgelse, hvor TV-mediet kun indgår som én blandt flere mediegrupper, men som en meget vigtig del af en samlet analyse af medieadfærd. Det samlede medieindeks gennemgås, hvor TV-Meteret kun indgår som en del af en samlet medie analyse, man kan foretage. B. Præsentationsøvelsesdelen Her arbejdes der med cases i, hvordan man planlægger tilrettelæggelsen af en medieanalyse, og hvordan man analyserer og gør brug af resultaterne fra Medieindekset og TV-Meteret. Det vises, hvordan analyseværktøjerne benyttes som hjælp til gennemførelse af medieplanlægning kursusgang: Sensordata, v/ Morten Aagaard & Anders Bonde. I denne og de øvrige undervisningsgange under samme emneoverskrift fokuserer vi på psykofysiologiske målinger af affektiv respons, hvor data fra biosensorer kombineres med demografiske data samt