Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl."

Transkript

1 Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl.

2 Indhold Forord af Per Hove Thomsen Hvorfor har mit barn angst? De forskellige angstlidelser Komorbide lidelser Eksempler på adfærd, der kan være tegn på angst Behandling Hvordan hjælper jeg mit angste barn Jeg er teenager! Hvad gør jeg? Hvad kan læreren og pædagogen gøre? Litteraturliste

3 Forord At være bange i bestemte situationer hører til de fleste børn og unges liv. De fleste tackler angsten hensigtsmæssigt, så den ikke tager overhånd. Andre der imod udvikler svære angstsymptomer, som kan tage magten fra dem og forhindre dem i at leve et normalt børne- eller ungdomsliv. Til dem samt deres forældre, lærere og pædagoger m.fl. er denne pjece fra Angstforeningen rettet. I lettere tilfælde af angst kan en indsats fra forældre og lærere gøre en stor forskel for barnet, i sværere tilfælde kan eksperthjælp være nødvendig. Den bedste behandling til børn og unge med angst har vist sig at være kognitiv adfærdsterapi, i nogle tilfælde kombineret med medicin. I pjecen beskrives de forskellige angsttilstande, som kan ses hos børn og unge, og der gives gode råd til, hvad man kan gøre som forældre, lærere eller barn og ung med angst. Pjecen er naturligvis ikke udtømmende mht. beskrivelser af symptomer, forløb og behandling. Derfor er der i pjecen en liste over anbefalet litteratur, hvor man kan søge yderligere information. God læselyst. Per Hove Thomsen Professor, overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter 3

4 Hvorfor har mit barn angst? Angstlidelser starter ofte i barndommen. 80 % af de mennesker, der rammes af en eller flere angstlidelser, er under 20 år, når sygdommen bryder ud. Samtidig ved man, at jo hurtigere en angstlidelse behandles, desto lettere er det at komme af med den igen. Det er naturligt, at alle børn oplever forskellige former for angst på forskellige udviklingstrin, fx separationsangst, angst for mørke eller angst for fremmede. Senere som teenager kan man føle sig usikker pga. alle de nye ting, der sker i ens krop og i ens tilværelse. Angsten og usikker heden går som regel over igen, efterhånden som barnet eller den unge bliver ældre. Der er imidlertid tilfælde, hvor angsten ikke går over, eller hvor der opstår angst, som ikke er normal for udviklingstrinnet. Angsten griber ind i barnets eller den unges udvikling både på det sociale plan og i øvrigt. Angst er delvist genetisk betinget og kan derfor optræde hos flere medlemmer i den samme familie. Et barn arver imidlertid ikke en specifik angst, men snarere en særlig følsomhed. kan det betyde, at barnet får opfattelsen af, at»verden er virkelig farlig«og»jeg kan ikke selv klare noget«. Modsat kan omsorgssvigt også bidrage til udviklingen af en angstlidelse. Hvis en af forældrene selv har en angstlidelse og bruger undgåelsesadfærd, kan det ængstelige barn komme til at kopiere dele af denne adfærd, ligesom det kan komme til at indlære bekymret tankegang. Endelig kan visse begivenheder virke som udløsere for angsten: skilsmisse, vold i familien, et nært familiemedlems dødsfald, mobning, sygdom, tab af et kæledyr, vanskeligheder i skolen eller begivenheder som fx en bilulykke, indbrud osv. Den måde, forældrene tackler et følsomt barn på, kan ydermere spille en rolle for udviklingen af en angstlidelse. Er forældrene fx overbeskyttende, 5

5 De forskellige angstlidelser I det følgende gives en kort beskrivelse af de forskellige angstlidelser. Mange kan have flere angstlidelser, der overlapper hinanden, og ikke to menneskers angst og symptomer er helt ens, selv om der er mange fællestræk. Endvidere kan billedet kompliceres yderligere, hvis angstlidelsen optræder i forbindelse med en anden diagnose som fx ADHD eller depression. Fobier 10 % af befolkningen har en eller flere helt specifikke ting eller situ ationer, som fremkalder en intens, irrationel angst, og som man derfor forsøger at undgå. Udsættes man for tingen eller situationen, kan det fremkalde et regulært panikanfald. Fobier drejer sig hyppigt om højder, insekter, større dyr, vilde dyr, læger, tandlæger, nåle, mørke, høje lyde, uvejr, vand, at flyve osv. Fobien opstår ofte i barndommen og kan fortsætte gennem livet, hvis den ikke behandles. 90 % af fobierne bedres eller helbredes efter få timers kognitiv adfærdsterapi. Fobien kan være så udtalt, at den kommer til at styre barnets adfærd. Barnet vil således søge at undgå situationer, hvor han eller hun kan blive konfronteret med det frygtede. 6 Foto: Steve Woods / sxc.hu

6 Forældre skal være opmærksomme på, at fobier kan indlæres. Frygter man fx selv edderkopper, og gør man gentagne gange barnet opmærksom på, hvor»farligt«det lille dyr er, kan barnet kopiere angsten. Separationsangst Separationsangst forekommer som en del af den normale udvikling hos det lille barn, fx når barnet skal afleveres i vuggestuen eller børnehaven og først efter en indkøringsperiode affinder sig med situationen. En reaktion på adskillelse i form af utryghed og evt. angst er altså forventelig. Hos nogle børn er separationsangsten imidlertid abnorm og fortsætter på alderstrin, hvor den normalt er forsvundet hos andre børn. Tidligere blev tilstanden kaldt»skolefobi«, idet separationsangsten ofte betyder, at barnet ikke vil i skole. Betegnelsen er dog misvisende, da det som regel ikke er faktorer i skolen, der udløser barnets angst, men derimod adskillelsen fra forældrene, der er det centrale. Børn med abnorm separationsangst kan beskrive, at der bag deres symptomer ligger en stor angst for, at forældrene skal komme til skade, når barnet ikke er til stede. Barnet selv er ulykkeligt over ikke at kunne komme i skole og kan de fleste aftener have de bedste intentioner om at skulle derhen næste dag. Når dagen oprinder, er det umuligt for barnet at komme af sted, fordi angsten bliver for stor. Hos det mindre barn kan reaktionen på adskillelse være voldsom. Barnet kan kaste med ting, råbe, slå eller græde, mens det større barn kan reage re med fysiske symptomer som hovedpine, mavepine eller opkastning. En tredjedel af de større børn med separationsangst udvikler depressive symptomer.» 2-4 % af de 7-9-årige lider af separationsangst «Panikangst Man har tidligere været af den opfattelse, at kun voksne kunne rammes af panikangst, men man ved nu, at panikangst også kan ramme børn. Lige som voksne kan børn opleve voldsom hjertebanken, svimmelhed, åndedrætsbesvær, uvirkelighedsfølelse og angst for at blive sindssyge eller dø. Det kan imidlertid være meget svært at stille diagnosen, dels fordi børn tit er flove og forsøger at skjule anfaldene, dels fordi de ofte har svært ved at sætte ord på deres følelser og ikke helt kan forklare, hvad de oplever. Nogle gange siger de måske bare, at de har ondt i maven.»»» 7

7 De forskellige angstlidelser (fortsat) Når panikangst rammer børn, er det oftest i forbindelse med konkrete situationer eller tanker, fx hvis barnet kommer til at tænke på det uendelige univers og finder det skræmmende, hvis det bliver bange for, at forældrene dør, eller hvis det har været involveret i et trafikuheld, som efter følgende skaber angst. Blandt unge forekommer panikangst hyppigere end blandt børn. Hos dem drejer angsten sig ofte om ikke at kunne få vejret eller at skulle kaste op. Agorafobi Agorafobi vil sige angsten for at færdes uden for hjemmets tryghed. Efter et panikangstanfald kan der hurtigt opstå en angst for, at det skal ske igen. Ofte vil barnet frygte adskillelse fra forældrene, blive bange for at gå i skole eller for at overnatte hos en ven. Også den unges bevægelsesfrihed indskrænkes og kommer til at påvirke skolegang, venskaber og fritidsinteresser. Den unge, der lider af agorafobi, kan være selvmordstruet eller begynde at ty til alkohol eller tage stoffer i et forsøg på at dulme angsten. Helbredsangst Helbredsangst er en tilstand, hvor man er meget opmærksom på fy siske symp tomer og ofte tolker dem som tegn på alvorlig sygdom. Lidel sen kan opstå hos et barn, fx hvis det selv eller en af dets nær me ste har været al vor ligt syg, hvis en nærtstående person er død, eller barnet har mis tet sit kæledyr. Et barn eller en ung med helbredsangst skal hele tiden bekræftes i, at der ikke er noget galt enten af forældrene eller ved at gå til lægen. Men selv om lægen konstaterer, at der ikke er belæg for fysisk sygdom, vil angsten hurtigt vende tilbage igen, medmindre barnet eller den unge får hjælp til at tackle sine katastrofetanker og se mere realistisk på situationen. 8

8 Socialfobi angsten for andres negative vurdering Socialfobi er beslægtet med overdreven generthed, men mens generthed som regel fortager sig med alderen, så har socialfobi langt større konsekven ser, hvis den ikke behandles. Ved socialfobi er barnet eller den unge ekstremt bange for at dumme sig i andres påsyn. Det kan være i forbindelse med spisesituationer, undervisningssituationer, fester, tale med autoriteter, tale i telefonen osv. I de situationer barnet eller den unge frygter, er kroppen anspændt. Der kan være kraftig hjertebanken, tendens til let at fare sammen, få kvalme, rødme, svede, fryse, ryste eller få små tics af muskel spændinger ofte i nakke eller hoved. Og jo mere der kæmpes for at skjule disse fysiske symptomer, som opleves utroligt pinefulde, desto værre bliver de. Barnet eller den unge med socialfobi vil ofte bruge undvigeadfærd og sige nej tak til socialt samvær, måske pjække fra skolen eller undgå at sige noget i timerne. Typisk vil der kun være en eller ganske få venner og meget af fritiden vil blive tilbragt i ensomhed på værelset med pc en eller tv et. Selektiv mutisme angst for at tale med fremmede Selektiv mutisme er en tilstand, hvor barnet på trods af normal sprogopfattelse og talefunktion ikke taler uden for hjemmet enten konsekvent eller i specifikke situationer. Barnet vil fremstå som tavst, ofte reserveret og afvisende samt socialt isoleret uden for hjemmet. Hvis barnet ikke er vokset fra problemet inden 10 års alderen, kan lidelsen blive kronisk, således at barnet må leve med socialfobiske symptomer, der vil præge det fremover, hvis der ikke søges behandling.» Mellem 0,7 og 0,8 % af alle børn i førskole- og skole alderen rammes. Tilstanden debuterer oftest i 3-6 års alderen og opdages ofte, når barnet skal i skole. Piger rammes tilsyneladende hyppigere end drenge »»» 75 % af dem, der får socialfobi udvikler lidelsen, før de fylder 15 år «9

9 De forskellige angstlidelser (fortsat) Generaliseret angst (GAD) Et barn eller en ung med generaliseret angst bekymrer sig overdrevent om kommende hændelser og aktiviteter og er generelt urolig både for hverdagen og fremtiden. Klarer det skolen godt nok? Eller sporten? Er der mon nogen, der vil lege? Skal forældrene måske skilles? Er der nogen i familien, der bliver syge eller dør? Hvordan skal fremtiden forme sig? Bliver der krig? Naturkatastrofer? osv. Det bekymrede barn stiller meget store krav til sig selv om at være perfekt og er en hård dommer over sig selv, hvis det ikke lever op til sine egne krav. Barnet eller den unge kan også have meget svært ved selv at vælge og at tage beslutninger og vil ofte have behov for en usædvanlig grad af beroligelse fra forældre, lærere og andre voksne. Barnet kan blive rastløst og anspændt, have svært ved at koncentrere sig, opleve søvnbesvær, hovedpine og mavepine samt andre fysiske symptomer, som ikke har en lægelig forklaring. Flere børn med GAD vil uden behandling udvikle depression eller andre angsttilstande, som kan blive kroniske.» 3-6 % af alle børn lider af GAD «Tvangstanker og -handlinger (OCD) Det er almindeligt, at børn kortvarigt under opvæksten kan have en periode med tvangssymptomer, fx at man ikke må træde på streger mellem fliser på fortovet, at man skal tage trappen i to spring o.l. Dette går oftest over igen. Men hos nogle børn udvikler tvangstankerne og -handlingerne sig i en grad, så det er belastende i hverdagen. Tvangstanker kan dreje sig om, at nogle i familien eller et kæledyr vil dø, om snavs, smitte, bakterier, ulykker eller om at komme til at skade nogen. Tvangshandlinger er en form for ritualer. Det kan fx være, at barnet vasker hænder igen og igen helt til huden bliver skadet for at vaske alle bakterier af. Det kan også være, at barnet tager alt sit tøj på og af igen et vist antal gange, før det til sidst må beholde tøjet på. Med ritualerne forsøger barnet at kontrollere alt det farlige og forhindre det i at ske. Undlader barnet at udføre ritualerne, opstår der en stærk angst. Som forældre er det vigtigt, at man ikke understøtter barnets ritualer. Hvis barnet fx har svært ved at lukke for vandet af frygt for at få nye bakterier på sig efter håndvask, nytter det ikke i længden, at forældrene forbarmer sig og lukker for vandet. Barnet skal i stedet have hjælp til at lære selv at turde lukke for vandet. 10

10 Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) PTSD er en angstreaktion, der kan opstå, hvis barnet har været udsat for en traumatisk hændelse. Der kan være tale om en bilulykke, fysiske eller seksuelle overgreb, røveri, trusler, naturkatastrofer o.l. Erindringen er så pinefuld og kraftig fx i form af flashbacks eller mareridt, at den bliver ved med at forstyrre og ødelægge barnets liv. PTSD medfører ofte et øget generelt angstniveau, der kan påvirke søvnen, humøret og koncentrationen. Man ved ikke helt, hvorfor nogle mennesker udvikler PTSD, mens andre ikke gør det. Studier fra de senere år tyder dog på, at der som ved de øvrige angstlidelser findes en medfødt følsomhed. Det kan også betyde noget, om barnet har fået støtte i familien efter en livstruende begivenhed. Hvis forældrene selv var med ved begivenheden og ikke har bearbejdet den, kan det være svært for dem at støtte barnet og tale om det, der er sket. Barnet kan også selv undlade at tale om det skete for at beskytte forældrene. Endelig kan et liv i et overbeskyttet eller i et utrygt miljø øge risikoen for udvikling af PTSD som følge af en traumatisk hændelse. 11

11 Komorbide lidelser I mange tilfælde optræder de beskrevne angstlidelser sammen med andre lidelser. Vi vil ikke komme ind på disse lidelser i denne pjece, men blot henvise til relevante foreninger, hvor man kan finde yderligere information: ADHD-foreningen: / Autisme- og Aspergerforeningen for voksne: / DepressionsForeningen: / Landsforeningen Autisme: / Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade: / Landsforeningen SIND: / OCD-foreningen: / PsykiatriFonden: /

12 Eksempler på adfærd, der kan være tegn på angst barnet/den unge deltager kun i situationer og aktiviteter, som er normale for barnets alderstrin, hvis mor eller far er med eller det deltager slet ikke barnet har konstant behov for, at mor og far forsikrer det om, at»der ikke sker noget«humørsvingninger og hysteriske anfald dårlig øjenkontakt meget lav tale klage over mavesmerter, hovedpine eller hyperventilering modvilje mod at overnatte hos andre modvilje mod at gå i skole vil ikke være i centrum for opmærksomhed deltager ikke aktivt i undervisningen står alene i skolegården har ingen eller kun få venner bruger overdrevent meget tid foran pc'en og tv'et opholder sig meget alene på værelset daglige, gentagne ritualer stort forbrug af alkohol eksperimenterer med stoffer 13

13 Angst kan behandles Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) Lige som ved behandling af voksne med angst anbefales kognitiv adfærds terapi til behandling af børn og unge. Terapiformen går i korthed ud på at lære barnet, at der er sammenhæng mellem tanker og følelser, og at de tanker barnet tænker i en given situation afgør, om det fx er roligt eller bekymret. Barnet skal lære at lede efter beviser (erfaringer fra lignende begivenheder, sund fornuft, alternative forklaringer osv.), der kan overbevise barnet om, at dets nega tive forventninger ikke er særlig sandsynlige. Samtidig skal barnet ved hjælp af såkaldt adfærdstræning gradvist lære at mestre og være i den angstprovokerende situation. Afhængigt af barnets alder går man forskelligt til værks. Drejer det sig fx om mindre børn, kan der være tale om at inddrage tegning i terapien. Der kommer i disse år stadig øget fokus på vigtigheden af at diagnosticere og behandle børn og unge med angstlidelser, men desværre er der stadig væk langt mellem behandlingstilbuddene. Et lyspunkt er bl.a. det meget lovende australske kognitive behandlingsprogram, Cool Kids, der blev introduceret som et forskningsprojekt på Angstklinikken i Aarhus for børn og unge i Behandlingsprogrammet, som i en særlig udgave tilpasset teenagere kaldes Chilled, er langsomt ved at vinde udbredelse rundt om i landet i både offentligt og privat regi. I nogle kommuner er man begyndt at bruge programmet i PPR-regi. Hvis du ønsker at vide mere om eventuelle behandlingsmuligheder i dit geografis ke område, er du velkommen til at kontakte Angstforeningens telefonrådgivning. Medicin Man er tilbageholdende med at give medicin til børn og unge, men der kan være situationer, hvor barnet/den unge er så påvirket af sin angstlidelse, at medicinering med antidepressiv medicin er nødvendig, især ved svær OCD. Såfremt et præparat ikke virker, eller hvis der er for mange bivirkninger, bør man tale med behandleren om at prøve et andet præparat. Medicinen bør, som ved voksne, gives i kombination med kognitiv adfærdsterapi. Ved ophør af medicinering bør adfærdstræningen (jf. afsnittet om kognitiv adfærdsterapi) gennemgås igen for at overbevise barnet om, at det selv mestrer situationerne. 14

14 Hvordan hjælper jeg mit angste barn? Hvis dit barns angst fylder så meget, at det er et problem i hverdagen i forhold til skolegang, kammerater osv., er det nødvendigt at søge professionel hjælp. Men der er også meget, du selv kan gøre for at hjælpe dit barn på vej til at mestre og overvinde overdreven angst. Det er selvfølgelig umuligt at få det hele med i en pjece af denne størrelse, men her er nogle tips og idéer at tage udgangspunkt i: Læs gerne bøger om angst og behandling, så du får en større forståelse for problematikken. Vi anbefaler især Hjælp dit ængstelige barn. (Se litteraturlisten). Undgå at blive irriteret på barnet i situationer, hvor barnet føler angst. Også selv om du kan se, at der ikke er noget at være bange for! Forestil dig, at du skal optræde på landsdækkende tv, eller at du skal foretage et elastikspring. Så kan du bedre forstå, hvordan dit barn har det. Leg»tit-tit-borte«med det helt lille barn, så det lærer, at du dukker op igen, når du har været borte. Fortæl dit barn om episoder, hvor du selv har oplevet angst, så barnet lærer, at det er ok at tale om angsten, og at andre kender følelsen. Fremstå som en god rollemodel, og vis gerne, at der er ting, du selv har svært ved, men arbejder konstruktivt med at overvinde. Tal med barnet om, at der er sammenhæng mellem tanker og følelser. Nogle tanker er angstprovokerende, andre er beroligende. Tal sammen om de situationer, barnet frygter og inddrag erfaringer fra lignende begivenheder, sund fornuft, alternative forklaringer osv., der kan underbygge mere positive tanker og overbevise barnet om, at dets negative forventninger ikke er særlig sandsynlige. Hjælp barnet med at træne angstprovokerende situationer (adfærdstræning). Lav en liste med ting, der skal trænes, og opstil overkommelige delmål. Start med det letteste. Er barnet fx bange for at sove alene i mørke, så start med at lade det sove alene med lyset tændt i værelset, og døren åben ud til gangen. Senere slukker I lyset i værelset og lader det være tændt ude på gangen. Herefter kan I nøjes med lyset fra et værelse på den anden side af gangen. Efter yderligere et stykke tid slukker I lyset helt, og til sidst kan I også lukke døren til barnets værelse. Men sørg for, at barnet er trygt ved hvert trin, før I går videre til det næste, så du ikke skubber barnet»ud over kanten«og forstærker angsten i stedet for at reducere den.»»» 15

15 Hvordan hjælper jeg mit angste barn? (fortsat) Vær meget bevidst om at rose barnet verbalt og med kærtegn, når barnet udviser mod og udholdenhed i svære situationer. (Ikke fordi det får succes, men fordi det prøver!) Selv om det i visse situationer er uundgåeligt, skal du så vidt muligt undgå at støtte barnet i undvigeadfærd (blive hjemme fra skolen, sociale sammenkomster osv.) Barnet skal i stedet for have hjælp til at tænke mere konstruktive tanker omkring de situationer, det frygter. Undgå at overbeskytte barnet og gøre ting for det. Barnet vil lære, at verden er farlig, og at det ikke selv kan noget. Det skal i stedet lære at mestre angstprovokerende situationer i små bidder, så selvtilliden vokser. Hvis du selv er bekymret/ængstelig, så arbejd med din egen bekymring, så du undgår, at barnet kopierer din adfærd og bekymrede tankegang. Nogle børn har gavn af at lære afslapningsøvelser. (Se CD i litteraturlisten). For mindre børn kan du læse historier, der fx handler om at være genert og om at udvikle selvværd. (Se litteraturlisten). 16 Foto: Steve Woods / sxc.hu

16 Jeg er teenager! Hvad gør jeg? Som teenager er du i en periode af dit liv, hvor der sker rigtig mange nye ting både med krop og psyke. Skolen stiller større krav til dig end tidligere, lommepengene skal tjenes, venskaberne skal plejes, og så er der alt det med kærester, som ikke altid er så ligetil. Det er let at blive usikker midt i alt det, der sker. Har du desuden en angstlidelse, bliver det hele ekstra svært. Start med at læse mere om de forskellige angstlidelser på Angstforeningens hjemmeside Læs evt. nogle af de bøger, der er opgivet i litteraturlisten. Bøgerne kan give dig et indblik i, hvordan man arbejder med angsten. Måske har du mest lyst til at skjule din angst af frygt for, hvad andre ville sige, hvis de opdagede det. Men angsten forsvinder ikke, selvom du forsøger at skjule den. Faktisk bliver den bare værre. Du har brug for hjælp til at komme videre, og nedenfor har vi nogle råd, som kan hjælpe dig på vej.» Måske har du mest lyst til at skjule din angst af frygt for, hvad andre ville sige, hvis de opdagede det. Men angsten forsvinder ikke, selv om du forsøger at skjule den. Faktisk bliver den bare værre «Betro dig til en voksen, du har tillid til, og giv ikke op, hvis du ikke føler, du bliver forstået. Bed den voksne hjælpe dig med at komme i behandling. Vi anbefaler kognitiv adfærdsterapi, fordi metoden, der er videnskabeligt dokumenteret, har vist sig at være meget effektiv til angstlidelser. Ring til Angstforeningens telefonrådgivning, og tal med en af vores rådgivere. Du kan sagtens vælge at være anonym. Det kan være en god idé at tale med os, før du går til lægen, eller hvis du bare har behov for at tale med en, der forstår din situation. Hvis du eksperimenterer med alkohol og stoffer for at få selvtillid i sociale sammenhænge eller for i øvrigt at dæmpe angsten, er det en rigtig dårlig idé. Det er farligt i sig selv, og det kan samtidig gøre din angst sværere at behandle. Du skal have professionel hjælp i stedet for. 17

17 Hvad kan læreren og pædagogen gøre? Læs litteratur om emnet. (Se litteraturlisten). Vær opmærksom på børn, der udviser adfærd, som kan være tegn på en (begyndende) angstlidelse (se side 13), og tal i givet fald med forældrene, så de har mulighed for at sætte sig ind i, hvordan de tackler situationen og evt. kan søge professionel hjælp. som en naturlig ting, vi alle kan føle, men som nogle oplever kraf tigere end andre, fordi vi har forskellige kroppe og tænker forskelligt om de ting, vi oplever. Tal også om, at man netop kan tænke forskellige tanker i samme situation, og at nogle tanker gør én rolig, andre gør én angst. De tanker der gør én angst, bygger ofte på urealistiske antagelser, fordi man ikke har undersøgt fakta ordentligt. Undgå at ydmyge eleven. Opmuntr barnet/eleven til at konfrontere de frygtede situationer i stedet for at undgå dem fx sige mere i timerne. Læreren kan diskret tilrettelægge gruppearbejde, der involverer fremlæggelse i små grupper, som et skridt mod at fremlægge for hele klassen. Nævn gerne situationer, hvor du selv har været bange. Det gør det mere legitimt for børnene/eleverne at indrømme og tale om deres egen angst. Måske kan de selv komme med eksempler. Grib hårdt ind over for mobning, og lær det udsatte barn at håndtere mobning, gerne i samarbejde med forældre og evt. en fagperson. Beløn fremskridt, mod og udholdenhed med ros. (Barnet skal roses for at prøve ikke for at lykkes). Tag emnet op blandt børnene/eleverne enten som et tema eller bare, når lejligheden byder sig. Tal om angst og de fysiske symptomer (rødmen, hjertebanken, rysten, svedige håndflader, hyperventilering osv.) 18

18 Litteraturliste Forældre Hjælp dit ængstelige barn Trin for trin-guide til forældre Ann Wignall, Heidi Lyneham, Ronald M. Rapee, Susan H. Spence, Vanessa Cobham, Dansk Psykologisk Forlag, 2012 Når børn er bange Hjælp dit barn med at overvinde angst og frygt Cynthia G. Last Forord af Per Hove Thomsen, professor, overlæge dr. med. Dansk Psykologisk Forlag, 2006 Mit barn er bange tips til forældre med ængstelige børn Martin Stiefenhofer. Lamberts Forlag, 2002 Børn og angst håndbog til forældre og andre voksne omkring barnet Mikael Thastum, Signe M. Schneevoigt Matthiesen, Lisbeth Jørgensen, Dansk Psykologisk Forlag, 2014 Om børn og unge med tvangssymptomer Per Hove Thomsen, Hans Reitzels Forlag, 2003 Forældre (højtlæsning for mindre børn) Jeg er genert Dorthe H. Budtz, Maaholms Forlag, 1999 Når du bekymrer dig for meget hvad så? Dawn Huebner, Dansk Psykologisk Forlag, 2008 (God til alle aldre!) Når jeg bliver mobbet - en serie om følelser hos børn Lis og Torben Pøhler, Maaholms Forlag, 1999 (For de 5-8-årige) Visualisering for børn (CD) Bobby Zachariae, Rosinante, Her finder du små selvhjælpshæfter Unge / forældre At overvinde socialangst og generthed En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi Gillian Butler, Nye psykologiske perspektiver. Forlaget Klim, 2001 Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi Esben Hougaard, Dansk Psykologisk Forlag, 2006 Selvværd og nye færdigheder En manual til dig i udvikling Irene Oestrich. Dansk Psykologisk Forlag,

19 Denne pjece er udgivet af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst Pjecen er gratis, men vi er taknemmelige, hvis du har lyst til at støtte vores arbejde med et medlem skab eller en donation. Se 3. udgave. December Grafisk design og layout af underdogs.dk / Trykt hos Lasertryk.dk A/S Angstforeningen har også udgivet følgende pjecer: Generaliseret angst Panikangst Socialfobi Helbredsangst Pårørende til et menneske med angst Kognitiv / Medicinsk behandling af angst Angstforeningen, Peter Bangs Vej 1, 2000 Frederiksberg TelefonRådgivningen (dag) AngstTelefonen (aften) Generel info: Selvhjælpsgrupper: / Teksten i denne pjece må gengives i uddrag eller i sin helhed ved angivelse af kilde: Børn og unge kan også have angst / Angstforeningen

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5 De forskellige

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst Hvad er et panikanfald?

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG 4 December 2014 nr. 4 21. årgang Elektrochok SOCIALMINISTER MANU SAREEN: 1.700 danskere får hvert år ECT ved svær psykisk sygdom. Men hvordan virker behandlingen, som mange fortsat er skræmte over. Tilskud

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

Værd at vide om ADHD. www.novartis.dk RIT-12/2009-38 RI.1871

Værd at vide om ADHD. www.novartis.dk RIT-12/2009-38 RI.1871 Værd at vide om ADHD www.novartis.dk RIT-12/2009-38 RI.1871 Før du læser videre Hæftet henvender sig til forældre til børn med ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder), tidligere DAMP (Deficits

Læs mere

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg En kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling af overlæge i psykiatri Sebastian Swane Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner

Læs mere

Tema: Angst og arbejde. Stress på grund af jobbet. Fremtidens behandling. Tillykke! OCD-foreningen. Festligt startskud

Tema: Angst og arbejde. Stress på grund af jobbet. Fremtidens behandling. Tillykke! OCD-foreningen. Festligt startskud Nr. 19 december 2007 www.angstforeningen.dk Tema: Angst og arbejde Stress på grund af jobbet Fremtidens behandling Tillykke! OCD-foreningen Festligt startskud 4 8 11 14 Redaktion: Kamma Kaspersen (ans.

Læs mere

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk

Når børn er pårørende. www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk www.barn-i-fokus.dk Hvad med børnene..? 2 Med en bevilling fra Sygekassernes Helsefond har Socialt Udviklingscenter SUS sat fokus på børn som pårørende. Dette arbejde har vist, at mange

Læs mere

STRESS, ANGST OG DEPRESSION BUNDER OFTE I

STRESS, ANGST OG DEPRESSION BUNDER OFTE I STRESS, ANGST OG DEPRESSION BUNDER OFTE I LEVEREGLER OM KONTROL OG PERFEKTIONISME (MANGE MED HØJE PRÆSTATIONSKRAV OG SVÆR SELVKRITIK FÅR PSYKISKE OG SEKSUELLE PROBLEMER PGA. KONTROLSKABENDE LEVEREGLER)

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole Informationspjece til lærer & forældre på Vadum Skole Indholdsfortegnelse 1. MOBNING HVAD ER DET & HVORDAN OPDAGER DU DET?... 3 Hvorfor beskæftige sig med mobning?... 3 Hvad er mobning?... 3 Definition...

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst.

Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst. 1 Marts 2015 nr. 1 22. årgang Smerte i bogform Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst. Hvad er ensomhed? De

Læs mere

bare jeg havde vidst det Lærervejledning Psykisk 1. hjælp for unge

bare jeg havde vidst det Lærervejledning Psykisk 1. hjælp for unge Hvis bare jeg havde vidst det Lærervejledning Psykisk 1. hjælp for unge d Indholdsfortegnelse Hvis bare jeg havde vidst det Psykisk 1. hjælp for unge Lærervejledning Udgivet af Dansk Røde Kors Tak for

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere