Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Panikangst. Oplysning til patienter og pårørende om"

Transkript

1 Oplysning til patienter og pårørende om Panikangst Udarbejdet af Stig Rasmussen, speciallæge i psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst

2 Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran tv-avisen, og pludselig sker der noget! Panikanfaldet er en pludseligt indsættende svær angstfølelse (psykisk angst) kombineret med svære kropslige angstsymptomer (fysisk angst), som opstår i en situation, hvor andre mennesker normalt ikke ville blive bange. Det er derfor ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor angsten kommer, og hvad man egentlig skal være bange for. Derfor bliver man bange for angstsymptomerne! Man går gennem skoven og skal passere nogle togskinner. Foden sidder fast, og man hører pludselig toget komme! Ja, så får man også et panikanfald (med de samme symptomer). Det er imidlertid til at forstå, for angsten er rettet mod toget! Det, der sker i hjernen og i kroppen, er det samme, men de to situationer opleves alligevel meget forskelligt. Hvilke symptomer? Panikanfald kan indeholde alle eller nogle (mindst fire) af nedenstående symptomer: Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Åndedrætsbesvær Kvælningsfornemmelse Smerter eller trykken i brystet Kvalme eller maveuro Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Frygt for at miste selvkontrollen Dødsangst Kuldegysninger eller hedeture Dødhedsfornemmelse eller prikken i huden Samtidig har man en stærk trang til at komme væk (flugttrang). 2 Foto: 3

3 Navnet er Helle Helle er 43 år gammel. Hun er gift og har tre børn i alderen 9 17 år. Hun er uddannet inden for handel og kontor og arbejder som sekretær i en større produktionsvirksomhed. Helle føler nogle gange, at hun ikke kan få luft og oplever, at hjertet slår så voldsomt, at hun tror, hun skal dø. Helles første panikanfald kom en dag, hvor to af hendes kolleger blev fyret pga. nedskæringer. Fyringen kom ikke helt uventet, men var alligevel et chok. Helle blev nervøs for, hvordan hun skulle klare det ekstra arbejdspres, der ville blive lagt på hende, når kollegerne skulle stoppe. Hun kunne heller ikke slippe tanken om, at hun måske selv ville blive ramt af sparekniven på et senere tidspunkt. På vej hjem fra arbejdet var bussen propfuld og meget varm. Helle fik kraftig hjertebanken og følte, at hun ikke kunne få luft. Hun var sikker på, at hun skulle dø. Hun styrtede ud af bussen, så snart den stoppede og ringede til sin mand, der måtte komme og køre hende direkte på skadestuen. På skadestuen fik Helle undersøgt hjertet, som ikke fejlede noget. Næste morgen, da Helle stod ved busstoppestedet, begyndte hendes hjerte at slå voldsomt igen, og hun turde ikke stå på bussen, da den kom. I stedet for ringede hun efter en taxa.» Helle føler nogle gange, at hun ikke kan få luft og oplever, at hjertet slår så voldsomt, at hun tror hun skal dø «Helle har flere gange efterfølgende været til lægen, som hver gang forsikrer hende om, at hun ikke fejler noget med hjertet. Alligevel går Helle i panik med jævne mellemrum, og hendes mand må følge hende på skadestuen. Helle vil ikke have antidepressiv medicin, da hun er bange for at tage piller. Hendes mand må bruge en time ekstra for at køre hende til og fra arbejde hver dag. Helle venter på at komme med i et kognitivt gruppeterapiforløb, som lægen har skrevet en henvisning til, men der er flere måneders ventetid, så i mellemtiden er hun startet i en selvhjælpsgruppe. Det hjælper lidt at mærke, at hun ikke er alene i verden om at have angst, og så er det rart at kunne dele sine tanker med andre, der forstår nøjagtig, hvordan hun har det. 4 5

4 Navnet er Niels Niels er 56 år gammel, uddannet mekaniker og fraskilt. Han har to voksne børn, som han ser med jævne mellemrum. Børnenes mor har han ikke noget godt forhold til efter en hård skilsmisse, som bl.a. var forårsaget af hans tiltagende forbrug af alkohol og hans ustabile tilknytning til arbejdsmarkedet. Niels er ellers en dygtig mekaniker, men nogle dage kan han ikke tvinge sig selv uden for døren. Mens han var gift, kunne hans kone ikke forstå, at han ikke bare kunne tage sig sammen og gå på arbejde i stedet for at lægge sig på sofaen og drikke øl. Niels har haft angst, lige siden han var barn. Lige nu er Niels arbejdsløs igen. Han tager jævnligt på skadestuen, fordi han oplever svimmelhed og ekstra hjerteslag og er sikker på, at han er alvorligt syg. Men hver gang får han at vide, at der ikke er noget fysisk galt med ham. Niels har også svært ved at komme ud at handle, fordi han hele tiden er bange for, at han skal besvime og falde om, når han står i køen i supermarkedet. Derfor drikker han altid en øl, før han skal handle og tager af sted om formiddagen, hvor der ikke er så mange mennesker. Gennem mange år har Niels taget benzodiazepiner (beroligende medicin) regelmæssigt. I starten syntes han, at de hjalp på symptomerne og gjorde ham mere rolig, men efterhånden er det, som om de ikke mere har nogen virkning. Alligevel har han fået det rigtig dårligt, de gange han selv har prøvet at stoppe med at tage dem.» Mens han var gift, kunne hans kone ikke forstå, at han ikke bare kunne tage sig sammen og gå på arbejde i stedet for at lægge sig på sofaen og drikke øl «Niels er nu startet hos en psykiater, hvor han har været et par gange. Psykiateren har ordineret antidepressiv medicin, og når den begynder at virke om nogle uger, skal der laves en udtrapningsplan til Niels, så han kan komme langsomt ud af de beroligende piller uden for mange abstinenssymptomer. Han er rimeligt fortrøstningsfuld. Niels har for nylig fundet en dejlig kæreste, som bakker ham op i, at behandlingen nok skal lykkes, og det har motiveret ham til at stoppe med de ekstra øl. 6 7

5 Hvilken funktion har de fysiske angstreaktioner? Hvad skal panikanfald bruges til? Panikanfald skal bruges til at redde livet! Det er vores overlevelses- Fysisk er angstsymptomerne udtryk for, at vores organisme indretter sig på at give os maksimal styrke til at flygte eller kæmpe (fx få foden fri Sand alarm: En sand alarm er det panikanfald, man får i en pludselig opstået Falsk alarm: Nogle mennesker har en forkert indstillet tærskel for udløsning af beredskab en flygt-eller-kæmp-alarm. Mentalt sikrer angstfølelsen, af skinnerne). Angsten er således en naturlig kropsfunktion, der har til livstruende situation (fx på togskinnerne). panikanfald. Det medfører, at de (under visse omstændigheder) nærmest at vi fokuserer intenst på den pludselige fare (fx toget). formål at beskytte os, og som derfor er ufarlig! kan få panikanfald ud af den blå luft. (Det svarer til, at en fejlindstillet røgalarm aktiveres, hvis man tænder en cigaret). Hvilken funktion har de fysiske angstreaktioner? Hvorfor falske alarmer? Øget hjerteaktivitet med øget puls og blodtryk forsyner musklerne hurtigere med ilt og druesukker. Åndedrættet øges, og der føres ilt til de arbejdende muskler. Samtidig udåndes kuldioxid dannet ved muskelarbejdet. Blodet omdirigeres væk fra hud, fingre og tæer og hen til de store muskelgrupper, hvor der er behov for energi til at kæmpe eller flygte. (Vi bliver blege af skræk, føler isnende kulde eller en dødheds- eller prikkende fornemmelse). Musklerne spændes op, så de er klar til hurtig reaktion. (Vi ryster, hvis de ikke bruges). Sveden springer frem for at køle kroppen, så temperaturen ikke stiger på grund af muskelarbejdet. Fordøjelsesaktiviteten nedsættes, så der ikke bruges unødig energi. Følgerne er mundtørhed, kvalme og manglende aktivitet i mavetarmsystemet. Der sker talrige andre omstillinger i hele organismen med det ene formål at beskytte os. Personlighed Nogle mennesker har bl.a. via arvelige anlæg en indbygget tendens til at få udløst falske alarmer i hvert fald i perioder i livet. Disse mennesker har tillige ofte en særlig tilbøjelighed til at bekymre sig (om alt muligt) og til at blive bange for egne legemlige stress- og angstsymptomer eller for symptomer udløst af hyperventilation. (Angstfølsomhed = angst for angstsymptomerne). Stress: Ofte opstår det første panikanfald i en periode med øget stress: det kan være psykisk stress som fx konflikter hjemme eller på arbejdet, øgede krav, dødsfald eller sygdom i familien. Eller det kan være fysisk stress med baggrund i fx egen fysisk sygdom, misbrug af alkohol eller stoffer, søvnmangel, udmattelse mm. Stress fører hos nogle til angstsymptomer, som hos disponerede kan udløse panikanfald. 8 9

6 Panikangst sygdom og forløb Omkring hvert 5. menneske oplever et enkelt eller nogle få panikanfald i løbet af livet. Hos mindre end 2 % af befolkningen optræder panikanfald så hyppigt, at man taler om en angstsygdom: Panikangst. De fleste mennesker med panikangst udvikler på baggrund af panikanfaldene to nye angsttyper: Forventningsangst og agorafobi (situationsangst). Forventningsangst Efter de første panikanfald opstår der hos de fleste en mere eller mindre vedvarende angst eller bekymring for at få et nyt panikanfald. Er man udtalt angstfølsom, kan denne forventningsangst i sig selv bidrage til at udløse nye panikanfald. Er forventningsangsten svær og vedvarende, udgør den i sig selv et langt alvorligere problem for panikpatientens daglige funktion end selve panikanfaldene. Agorafobi Agorafobi (situationsangst) er en komplikation til panikangst. (Agora markedspladsen i det antikke Athen, hvor der var menneskemylder). Den situation, man har oplevet et af sine første panikanfald i, vil naturligt nok også fremover vække bekymring for, om et nyt anfald kunne opstå der. Påfaldende ofte udvikler de fleste panikpatienter dog angst for og undgåelse af den samme type situationer, hvad enten de nu har oplevet et panikanfald i disse eller ej. Fælles for disse situationer er, at man ikke umiddelbart kontrollerer dem (må fx vente), eller at man ikke hurtigt kan få hjælp, hvis man bliver dårlig. Eller at det ville være pinligt at få et panikanfald. Hvilke situationer undviges? Menneskemængder fx supermarkedet fredag aften, bankospil, fodboldstadion Fastlåste situationer fx kødannelser, trafikpropper, offentlige transportmidler Være helt alene fx i hjemmet, på strande, på motorveje Være langt væk hjemmefra rejser, evt. bare få kilometer væk fra egen bopæl Nogle har skjult undgåelse. Medicin og alkohol undgås af angst for at blive påvirket og miste kontrollen over sig selv. Nogle undgår anstrengelse, at blive vred, se følelsesmæssige film eller være udenfor på varme dage, fordi symptomerne kan ligne angstsymptomer. En del bruger afledning og medbringer læsestof i toget, MP3-afspiller på gaden, eller de skal have én at tale med undervejs. Hvordan forløber panikangst? Angstsygdommen begynder i de minutter, man er om at udvikle det første panikanfald. Det kommer selvsagt uventet. Mange udvikler hurtigt angst for nye anfald (forventningsangst) og begynder at undvige situationer, hvor de har fået panikanfald eller kunne forestille sig at få ét (agorafobi). Undvigeadfærden begrænser muligheden for at fungere normalt i dagligdagen, og i de sværeste tilfælde bindes patienten til hjemmet uden at kunne lades alene. Nogle får fortsat uventede anfald, mens andre overvejende får forventede i de nu frygtede situationer. Nogle får kun lettere forventningsangst, og omkring 20 % udvikler slet ikke agorafobi og undvigeadfærd. Da panikangst opstår på baggrund af en i personligheden indbygget disposition (bl.a. arvelige anlæg) og kan udløses af en række stressfaktorer af meget forskellig natur, vil der livet igennem være risiko for perioder med tilbagefald af angstsymptomer

7 Hvad er hyperventilation? Hyperventilation er et for stort luftskifte (åndedræt) i forhold til organismens aktuelle behov. Angste mennesker er tilbøjelige til at ånde for hurtigt eller for dybt. Da blodet normalt er helt mættet med ilt, optager man ikke mere ilt ved at hyperventilere, men man udånder mere kuldioxid, hvorved blodet mister syre. For lille surhedsgrad i blodet bevirker bl.a., at blodkar i hjernen trækker sig lidt sammen, og blodets hæmoglobin bliver mere trægt til at afgive ilt til hjernevævet. Resultatet er, paradoksalt nok, at man ved hyperventilation får mindre ilt til hjernen. Dette giver nogle karakteristiske symptomer: hyperventilationssymptomer. (Vi kender dem fra børnefødselsdagen, hvor vi skal puste mange balloner op) Se infoboks th. Hyperventilationssymptomer Åndenød Ørhedsfornemmelse Svimmelhed Fjernhedsfølelse Hjertebanken Fugtige hænder Sovende og prikkende fornemmelser Sløret syn Stivhed i hænderne Sådan undgår du at hyperventilere 1. Sid ned eller læn dig tilbage. 2. Træk vejret gennem næsen og med mellemgulvet. 3. Hold vejret i ti sekunder. 4. Styr så din vejrtrækning i en seks sekunders rytme: tre sek. ud (slap nu af) tre sek. ind (slap nu af) - ingen dybe åndedrag, hverken ud eller ind! Er der herefter fortsat symptomer på hyperventilation (hyppigst følelse af åndenød og ørhedsfornemmelse) gentages proceduren. Symptomerne er ubehagelige, men helt ufarlige. Er man i forvejen angstfølsom, skaber hyperventilationssymptomerne et yderligere ubehag, som kan vække angst og bidrage til udløsning af et panikanfald. Hyperventilation skal derfor beherskes ved vejrtrækningskontrol. Hyperventilation er en af de vigtigste årsager til udløsning af panikanfald. Mange panikangstpatienter hyperventilerer kronisk uden at bemærke det. Dette er årsagen til den osteklokkefornemmelse, som mange føler det meste af tiden. Da hyperventilation ofte sker ved brystkassevejrtrækning, kan det give kronisk træthed, spændinger omkring brystkassen og eventuelt smertende muskelknuder i bryst- og ribbensmuskler. Disse brystsmerter kan af patienten fejltolkes som hjertesmerter og give anledning til angst og dermed bidrage til nye panikanfald. Foto:

8 Panikangst kan behandles Der findes i dag både psykologisk og medicinsk behandling. Psykologisk behandling Mange vil umiddelbart være tilbøjelige til at opfatte de skræmmende og uforståelige panikanfald som udtryk for en påvirkning fra ubevidste traumer i fortiden. Kunne de få hjælp til at finde traumerne og bearbejde dem, ville panikangsten måske forsvinde, og alt blive godt igen. Panikangst skyldes imidlertid et kompliceret samspil af mange meget forskellige faktorer herunder arvelige anlæg. Og selvom det virkelig var muligt at kortlægge alle faktorer, kunne man ikke være sikker på, at angstlidelsen ville forsvinde, når den først er brudt ud. samtaleterapi at gennemdrøfte de aktuelle belastninger og samtidig undersøge, om det er muligt at ændre følelses- og handlingsmønstrene, så de bliver mere hensigtsmæssige. Endelig kan det være nyttigt, at de pårørende, sammen med patienten, orienteres om angstlidelsens natur og rådgives om, hvordan de bedst forholder sig til patientens angstproblemer. Kognitiv adfærdsterapi Kognitiv adfærdsterapi er den videnskabeligt dokumenterede terapiform, som giver de bedste resultater ved panikangst. Kognitiv refererer til det tanke- eller erkendelsesmæssige og adfærd refererer til det handlemæssige. Hvordan tænker jeg rigtigt ved panikanfald? Jeg mærker, jeg får et panikanfald, (jeg kender jo godt symptomerne!) Det er mit overlevelsesberedskab men det er falsk alarm, der er jo ikke noget tog! Jeg kan hverken dø, besvime eller blive sindssyg. (Det er ubehageligt, men helt ufarligt! Og det går over igen.) Andre kan ikke se det på mig, (så det bliver ikke pinligt!) Hvordan handler jeg rigtigt ved agorafobi? Flygter du, er slaget tabt men der er altid tid til at vinde et nyt. Opsøg bliv gentag! Opsøg den frygtede situation. (fx supermarkedet fredag aften). Gå derind og lad bare angsten komme. Bliv derinde til angsten trækker sig. (Kommer angsten i køen gå tilbage i forretningen, afvent kontrol over angsten, gå hen til køen igen). Kræfterne bør i stedet bruges på at lære angstsygdommens natur at kende og blive fortrolig med behandlingen ikke mindst, hvordan man selv kan lære at beherske symptomerne. Man kan derved sikre sig, at eventuelle fremtidige tilbagefald ikke får helt så stor betydning for funktion og livskvalitet, som første gang angstsygdommen ramte. Terapien går ud på at undersøge, om de overbevisninger man har (om at noget er farligt) bygger på fakta eller på forkerte antagelser. Desuden træner man i at være i de angstfremkaldende situationer og håndtere dem, så man gradvist bliver mindre og mindre angst. Det kan gå over om få minutter, (hvis jeg ikke bliver bange for det!) Jeg skal passe på ikke at hyperventilere, (så får jeg bare flere symptomer!) Ved hyperventilationssymptomer: Vejrtrækningskontrol. Jf. side 13 Gentag udfordringen helst dagligt Hos nogle panikangstpatienter ses perioder med panikanfald provokeret af en bestemt type stressende livsbegivenheder. Det vil ofte være nyttigt i Jeg skal prøve at fortsætte mine gøremål, (hvis jeg flygter, lader jeg angsten vinde!) Ved rigtig og systematisk gennemført kognitiv adfærdsterapi kan man lære at afbryde et panikanfald og overraskende hurtigt overvinde agorafobien.»»» 14 15

9 Panikangst kan behandles (fortsat) Medicin mod panikangst Det lette tilfælde af panikangst kan ofte kontrolleres med kognitiv blive påvirket ). I starten kan derfor ses en forværring af angsten, indtil effekten på panikanfaldene sætter ind efter to til fire ugers behandling, og Hvordan stopper jeg med medicinen? Medicinen bør udtrappes langsomt, fx med 1/2 tablet om måneden. Angstdæmpende medicin og panikangst Mange panikangstpatienter får i starten ordineret almindelig adfærdsterapi alene. Ved sværere tilfælde kan det være nødvendigt at man begynder at føle sig tryg ved medicinen. Når man ophører med medicinen, udgør den ikke længere et værn mod angstdæmpende medicin (BENZODIAZEPINER), som for nogle kan supplere med medicin, der kan blokere panikanfald ved at hæve den nye panikanfald. Man kan så håbe, at det, man har lært af den kognitive opleves nødvendige for at udholde angsten. Benzodiazepiner dæmper for lave tærskel for udløsning af falske alarmer. Bivirkningerne i starten af behandlingen kan næsten fuldstændig adfærdsterapi eller de erfaringer, man har fået i perioden med medicin forventningsangsten, men kan sjældent blokere panikanfaldene (med Hvilken type medicin? I dag vil medicin af typen SSRI ofte være førstevalget. SSRI (specifikke serotonin-genoptagelses-hæmmere) er medicin, der fremmer virkningen af serotonin et af hjernens signalstoffer. Denne type medicin, som afhjælpes ved at anvende mindst mulig startdosis (fx 1/2 tablet dagligt) den første uge og derefter stige med mindst mulige dosistrin afpasset efter eventuelle gener. Det er tit hensigtsmæssigt, at patienten selv styrer medicinoptrapningen. Den effektive dosis er af samme størrelse eller mindre end den dosis, der skal anvendes til behandling af depression. kan bidrage til helt at holde panikanfald væk. Skulle de alligevel vende tilbage, kan det blive nødvendigt med en ny medicinperiode. Kan jeg blive afhængig af SSRI? Man kan ikke sælge én eneste SSRI-tablet på det sorte marked! SSRI mindre de indtages i meget stor dosis). De virker ofte lettere sløvende, og på længere sigt medfører de tilvænning og afhængighed. Endvidere menes de at kunne forstyrre effekten af adfærdsterapien. Benzodiazepiner bør derfor om muligt søges også kaldes antidepressiv medicin, får i medierne ofte den misvisende er nemlig ikke afhængighedsskabende, som man fx kender det fra udtrappet, så snart en bedring i angsttilstanden indtræffer ved hjælp af betegnelse lykkepiller. Nogle oplever nedsat seksuel interesse og forsinket udløsning. Hos morfinpræparater (narkomaner), alkohol (alkoholikere) og visse typer af SSRI og/eller kognitiv adfærdsterapi. Bivirkninger Almindeligvis kan SSRI hos nogle give bivirkninger i form af kvalme, uro i mænd med for tidlig sædafgang opleves denne bivirkning som positiv. Påvirkningen af seksualiteten kan stå på i hele behandlingsperioden og normaliseres igen, når den medicinske behandling stopper. angstdæmpende medicin (medicinafhængige). Der opstår derfor heller ikke egentlige abstinenssymptomer ved Hvor godt hjælper behandlingen? Kvalificeret kognitiv adfærdsterapi, SSRI eller en kombination af disse maven, løs mave, let hovedpine og eventuelt lettere søvnbesvær. Disse bivirkninger kan optræde i starten af behandlingen og svinder som regel efter nogle få dage. Panikangstpatienter er imidlertid ofte særligt følsomme over for nye Hvor længe skal jeg have medicin? Det anbefales, at medicinen tages, til man har været helt eller næsten symptomfri i et til halvandet år. ophør. Man kan imidlertid undertiden se såkaldte ophørssymptomer i dagene efter brat ophør af medicinen. Da disse kan bidrage til at provokere ny angst, bør dosis, som anført, udtrappes over et par måneder. En del panikangstpatienter vil have brug for langtidsbehandling med SSRI ligesom sukkersygepatienter kan have behov for løbende metoder vil i langt de fleste tilfælde føre til frihed for panikanfald og genvunden fuld bevægelsesfrihed dvs. at man bliver rask.»»» legemsfornemmelser, og mange har i forvejen medicinfobi (angst for at insulinbehandling

10 Panikangst kan behandles (fortsat) Få hjælp og støtte i Angstforeningen Hvad kan jeg selv gøre? Litteratur-, cd-, dvd-liste Alkohol Nogle panikangstpatienter søger akut hjælp i alkohol. Alkohol virker hurtigt angstdæmpende, men virkningen er kortvarig, og når en større mængde alkohol forbrændes i organismen, kan angstniveauet øges og friste til ny alkoholindtagelse. Resultatet bliver ofte et løbende højt alkoholforbrug, mere angst end man ville have haft uden alkohol og risiko for at udvikle alkoholafhængighed. Overforbrug af alkohol bør derfor udgås, hvis man vil have kontrol over angstlidelsen. Kaffe og cola Vær opmærksom på, at koffeinholdige drikke kan give søvnbesvær og symptomer, der minder om angstsymptomer. Blodsukker Sørg for at holde dit blodsukker stabilt ved at spise fornuftigt og regelmæssigt. Falder blodsukkeret, kan du få symptomer, der minder om angstsymptomer. Motion Regelmæssig motion i form af fx en løbe-, trave- eller svømmetur kan få dig til at føle dig bedre tilpas. (Nogle bryder sig ikke om motion, fordi de får symptomer, der minder om panikangstsymptomer. Her er udfordringen at lære at skelne, hvad der er hvad og blive fortrolig fx med, at hjertet slår kraftigt, når man er fysisk aktiv.) Åndedræts- og afslapningsøvelser Der findes forskellige kurser, dvd er, cd er osv. som kan hjælpe dig med åndedræts- og afslapningsøvelser. Hvis du trækker vejret rigtigt og træner metoder til hurtigt at kunne slappe af, kan du undgå eller tage toppen af mange panikangstanfald, jf. litteraturlisten side 19. Rådgivning Du kan henvende dig til Angstforeningens TelefonRådgivning for at få hjælp til, hvordan du kommer videre. Du kan også ringe til AngstTelefonen, hvis du bare har brug for at tale med en person, der selv kender til at have angst. Selvhjælpsgrupper Måske kan du have glæde af en selvhjælpsgruppe. Her kan du opleve, at der er andre, der har det som dig, få sat ord på din situation, få feedback og arbejde med selvhjælpsmateriale. En selvhjælpsgruppe erstatter ikke behandling. Du finder kontaktinfo på bagsiden af denne pjece. Denne pjece er sponsoreret af: Fri af angst med kognitive metoder (bog) Henrik Tingleff, Maja Schou. Kognitivt Forlag 2010 Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi en vejledning for klienter og behandlere (bog) Esben Hougaard. Dansk Psykologisk Forlag 2006 Afhjælp angst og nervøsitet (cd) Bobby Zachariae. Rosinante 2010 Mindfulness-kursus (dvd) Morten Hecksher, Panikangstkursus (web-baseret) Kim Mathiasen, Bemærk, at Angstforeningens medlemmer får rabat ved køb af visse selvhjælpsmaterialer

11 Denne pjece er udgivet af Angstforeningen - landsorganisationen for mennesker med angst 1. udgave. Efterår 2010 Grafisk design og layout af underdogs.dk / Trykt hos Chronografisk Sponsor: Lundbeck Angstforeningen udgiver også pjecer om: Socialfobi Generaliseret angst Sygdomsangst Børn og unge kan også have angst Kognitiv / Medicinsk behandling af angst Grafisk design og layout: Angstforeningen, Peter Bangs Vej 1, 2000 Frederiksberg TelefonRådgivningen (dag) AngstTelefonen (aften) Generel info: Ang. selvhjælpsgrupper: / Angstforeningen er en landsdækkende patientforening. Teksten i denne pjece må gengives i uddrag eller i sin helhed ved angivelse af kilde: Oplysning til patienter og pårørende om panikangst / Angstforeningen

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5 De forskellige

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl.

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5

Læs mere

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg En kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling af overlæge i psykiatri Sebastian Swane Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG 4 December 2014 nr. 4 21. årgang Elektrochok SOCIALMINISTER MANU SAREEN: 1.700 danskere får hvert år ECT ved svær psykisk sygdom. Men hvordan virker behandlingen, som mange fortsat er skræmte over. Tilskud

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

STRESS, ANGST OG DEPRESSION BUNDER OFTE I

STRESS, ANGST OG DEPRESSION BUNDER OFTE I STRESS, ANGST OG DEPRESSION BUNDER OFTE I LEVEREGLER OM KONTROL OG PERFEKTIONISME (MANGE MED HØJE PRÆSTATIONSKRAV OG SVÆR SELVKRITIK FÅR PSYKISKE OG SEKSUELLE PROBLEMER PGA. KONTROLSKABENDE LEVEREGLER)

Læs mere

Tema: Angst og arbejde. Stress på grund af jobbet. Fremtidens behandling. Tillykke! OCD-foreningen. Festligt startskud

Tema: Angst og arbejde. Stress på grund af jobbet. Fremtidens behandling. Tillykke! OCD-foreningen. Festligt startskud Nr. 19 december 2007 www.angstforeningen.dk Tema: Angst og arbejde Stress på grund af jobbet Fremtidens behandling Tillykke! OCD-foreningen Festligt startskud 4 8 11 14 Redaktion: Kamma Kaspersen (ans.

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

4. 0 Indledning til kvalitativ undersøgelse af erfaringer

4. 0 Indledning til kvalitativ undersøgelse af erfaringer 4. 0 Indledning til kvalitativ undersøgelse af erfaringer fra livet med KOL I det følgende fremstilles ti KOL-patienters erfaringer med at leve med sygdommen KOL, med henblik på at identificere palliative

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 2007 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 1 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle mennesker satser job, økonomi, familie og helbred - blot for at drikke i fred.

Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle mennesker satser job, økonomi, familie og helbred - blot for at drikke i fred. Dette er en udskrift af hjemmesiden http://www.soberspace.dk/ Denne udskrift er klippe-klistret fra hjemmesiden og bearbejdet i Word. Hjemmesiden er dynamisk - bemærk venligst udskriftdato nederst på siden.

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst.

Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst. 1 Marts 2015 nr. 1 22. årgang Smerte i bogform Litteraturen skal kunne rumme smerten. Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst. Hvad er ensomhed? De

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Stof til eftertanke - ideer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Manualen er udarbejdet som led

Læs mere

En guide for transkønnede

En guide for transkønnede En guide for transkønnede Indholdsfortegnelse OM EN GUIDE FOR TRANSKØNNEDE... 3 FORORD... 4 AFSNIT 1. TRANSKØNNET HVAD BETYDER DET?... 7 AFSNIT 2. SPRING UD FOR FAMILIE & VENNER?... 13 AFSNIT 3. HORMONBEHANDLING

Læs mere

PÅ TOLV UGER ELLER MER

PÅ TOLV UGER ELLER MER STRESSFRI PÅ TOLV UGER ELLER MER Af Majken Matzau og Christina Bølling People spresss forord VI KAN LIGE så godt sige det, som det er: Stress er kommet for at blive. I de sidste ti år er antallet af stressramte

Læs mere