Transseksualitet og psykisk sygdom?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transseksualitet og psykisk sygdom?"

Transkript

1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del Bilag 432 Offentligt Transseksualitet og psykisk sygdom? Hvordan er den bedste måde at forklare, hvad transseksualitet er, så man ikke pr. automatisk tænker på sex og sovekammer? Jeg vil ikke begynde på lange tekniske forklaringer om, hvordan det føles at være født i en forkert krop, hvor psyke og fysik ikke passer sammen. Jeg vil fortælle det på en anden måde. Som en historie, hvor man ikke bliver født som et køn, men bliver født som tilhørende et bestemt erhverv. Jeg vil tro, dette vil skabe lidt bedre forståelse for, hvordan det opleves. Personen her kalder jeg for Alias. I historien bruger jeg ikke begreberne han eller hun, men hele tiden Alias. På den måde håber jeg, at fokus kommer lidt væk fra den seksuelle side. Alias Alias blev født som gartner. Alias` forældre var lykkelige. De oplærte og opdragede Alias som gartner. Alt så skønt og normalt ud, bortset fra at Alias snakkede meget om huse og murværk. Alias fik hver gang at vide, at Alias er gartner. Alt andet er noget pjat. Som en meget ung person ved man ikke, hvad man vil/er. Alias føler en større og større trang til at være murer, men dette er ikke velset. Du er født som gartner, og det bliver du ved med at være. Man kan ikke bare skifte til murer. Alias føler sig helt forkert. En gartner og en murer bruger hænderne til deres arbejde, men på to forskellige måder. Alias prøver at glemme alt dette. Alias laver sit arbejde til topkarakter. Alias gør det for at leve op til familiens og omverdenens forventninger. Familien er stolte af Alias, men hvordan har Alias det inde i sig selv? Alias er ved at bryde sammen inderst inde. Alias har et følelsesmæssigt kaos inde i sig selv. Alias er gartner, som Alias ikke kan lægge sine følelser i og trives med. Alias har en stor længsel efter at være murer. Alias når til puberteten. Forældrene og omgivelserne mener, at det nok går over, at Alias vil være murer. Det er blot nogle ungdomsgriller. Unge mennesker ved ikke, hvad de selv vil. Alias har tit været ude og arbejde som murer i al hemmelighed. Det var for Alias en lyksalig fornemmelse. For Alias var de få timer med mulighed for at leve som murer et åndehul for en kort stund. Alias bliver mere og mere deprimeret og nedtrykt, fordi Alias ikke kan få lov til at være murer. Alias har det ikke godt med sig selv og den manglende forståelse fra familien og omverdenen. Forældrene bliver bekymrede og finder vej til nogle specialister, som har monopol på at hjælpe mennesker, der føler sig fanget i et forkert erhverv. Men de må gå med uforrettet sag. Alias er for ung. Alias må vente til Alias er mindst 21 år, før de vil se på Alias` problem. Alias prøver ihærdigt at leve som gartner, og det man forventer af en gartner. Men Alias knækker psykisk sammen over et liv, som Alias ikke har det godt med. Alias kommer ovenpå igen og fortsætter med at forsøge at leve som gartner og prøver at fortrænge, at Alias mere er murer. Alias har været så heldig at få sig en forstående kæreste, som prøver at hjælpe Alias med at blive murer. Dagen oprinder, hvor Alias kan komme til specialisterne. Her er de mere interesseret i Alias` sexliv og ikke i, at Alias er gartner og ikke har det godt med det, men føler sig som murer. Så læser de, at Alias har været indlagt på psykiatrisk klinik. Det var ikke så godt, fordi man ikke

2 må være psykisk syg. Et skifte fra gartner til murer kan ikke komme på tale. Specialisterne finder også ud af, at Alias har en kæreste. Når Alias har en kæreste, så fungerer Alias sexliv jo godt. Så det med at skifte erhverv er ikke nogen løsning for Alias. Specialisterne mener, der er for stor en chance for, at Alias fortryder. Når først Alias har skiftet fra gartner til murer, kan det ikke laves om. Alias får et afslag på hjælp. Begrundelsen er, at Alias er psykisk ustabil. De ser ikke på årsagen til Alias` psykiske problemer. Her slutter historien. Transseksualitet er en kønsidentitetskonflikt, der er karakteriseret ved, at et menneske, mand eller kvinde føler sig som tilhørende det modsatte biologiske køn. En transseksuel er for eksempel en mand, hvis krop er en ganske normal mands, men han føler sig ikke som mand, men som en kvinde. Han er en kvinde indeni. Han bliver også forelsket i mænd, men derfor er han ikke homoseksuel. Det er fordi, han ikke er en mand, der elsker en mand, men en kvinde i en mandekrop, som elsker en mand. En transseksuel mand ligner også mest muligt en kvinde - hvis man da i det hele taget kan se, at det er en mand. Han vil også helst betegnes som en kvinde fuldt ud og kan også blive såret ved at blive kaldt en mand, transvestit og lignende. Selv om en mandlig transseksuel har et forhold til en mand, ser han det ikke som et homoseksuelt parforhold, men som et heteroseksuelt forhold, da han jo er en kvinde bare med en forkert krop. Det samme gælder for en kvinde, der føler sig som mand. En mand fanget i en biologisk kvindekrop. Er man transseksuel, så har man på en eller anden måde følt sig anderledes fra barnsben. Indtil man finder ud af, at man ikke længere kan klare at leve som sit biologiske køn, men må gøre et eller andet ved det. Nogle transseksuelle starter som transvestitter, andre prøver at leve som bøsse eller lesbisk, men har hele tiden fornemmelsen af, at det alligevel ikke er det rigtige. Derfor er det meget svært for udenforstående at forstå hvad transseksuelle er. Transseksuelle bliver blandet godt sammen med bøsser og lesbiske og transvestitter. Men man er nødt til at finde ud af, hvor man står, og hvem man er. Man må afprøve sig selv. Det er svært at skelne skarpt imellem de forskellige grupper. Ved ansøgning om et kønsskifte er det en langsommelig proces, der går i gang. Der går lang tid, inden en ansøgningen om et eventuelt kønsskifte bliver afklaret. Man skal være helt sikker på, at det er den rigtige løsning for ansøgeren, så denne vil kunne få et bedre liv. I dag er det næsten per automatik, at har man en psykisk lidelse, så kan man ikke være transseksuel. Har man en psykisk lidelse, så er der ingen hjælp at hente i behandlersystemet. Psykisk syge kan sagtens have et handikap på den ene eller den anden måde. Et menneske, som er psykisk syg og er født uden hænder, får da hjælp til proteser, så den psykiske syge handicappede kan få et godt/bedre liv i hverdagen. Her siger man ikke: - du er psykisk syg - du kan ikke få hjælp du må lære at leve med det. Har en psykisk syg det handicap at være født i en forkert krop, så er der ingen hjælp at finde i behandlersystemet. Det med det psykiske er noget mystisk noget, det er for mange mennesker noget ikke håndgribeligt. Det er ikke noget, man kan gøre noget ved, er den gængse opfattelse. Man kan gøre noget ved det, hjælpe dem med at få et godt liv. Det kan være, at hormon-

3 /antiandrogen behandling er nok. Eller bare tillade dem at gå i det tøj, de føler sig bedste tilpas i, uanset om det er det modsattes køns tøj. Et navneskift til det køn, som de føler sig i, ville for nogle være en stor hjælp. Hvor vil jeg hen med alt dette? Lægerne, behandlerne må lære at se mennesket som en helhed og ikke som et symptom. Samme symptomer kan have forskellige årsager både fra det somatiske og det psykiske område. For at kunne hjælpe på den rette måde kræves det, at man lytter. Ikke kun på det der bliver sagt i ord, men også det, som ikke udtrykkes i ord. Lytte til kropssproget især. Lytte til mennesket og ikke kun til faglitteraturen. Mange transseksuelle personer er deprimerede og har stort alkoholforbrug. De føler, at der er noget galt. De føler sig mere som det modsatte køn end det medfødte og det køn, som bliver tildelt til en ved fødslen. Men hvad skal man stille op med det? Hvor går man hen? Hvor kan man få hjælp? Her i landet er der kun Sexologisk klinik, som har fået opgaven med transseksuelle. De skal vurdere, om et kønsskifte vil være til gavn for de mennesker med det problem, at de føler sig låst fast i en forkert kropslig indpakning. Jeg afslutter dette afsnit med en oversættelse af World Professional Association for Transgender Health (WPATH) Standards of Care (SOC) nr. 7 den nyeste fra 2011 omkring personer med psykiske problemer: Under afsnit: VII Mental Sundhed side afsnit 3. Vurdere, diagnosticere og diskutere behandlingsmuligheder med sideløbende psykiske sygdomme. Klienter som mener de er transseksuelle, kan kæmpe med en række psykiske problemer. Følgende kan have været medårsag til deres psykiske problem og klientens langvarige overvejelser omkring evt. kønsskifte og/eller det meget stressende forhold at tilhøre til en minoritetsgruppe. De psykiske problemer kan udvikle sig til bl.a. angst, depression, selvskadende adfærd, en historie af misbrug og omsorgssvigt, psykotiske lidelser og et spektrum af autistiske forstyrrelser. Det psykiatriske sundhedspersonale skal screene for den slags problemer, og andre psykiske problemer skal tages med i den overordnede behandlingsplan. De psykiatriske problemer kan være en vigtig kilde til klientens problemer. Hvis de ikke bliver behandlet, kan det være med til at komplicere behandlingen og resultatet af kønsidentitetskonflikten. Håndtering af disse psykiske problemer kan i høj grad lette på løsningen af kønsidentitetskonflikten. Eventuelle ændringer i kønsrollen og at foretage kvalificerede beslutninger om medicinske indgreb, og forbedringer i livskvalitet, er nødvendig for klienten. Nogle klienter kan med fordel have gavn af psykofarmaka for at lindre symptomer eller behandling af sideløbende psykiske sygdomme. Det forventes af det psykiatriske sundhedspersonale, at de kan erkende dette og enten give farmakologisk terapi eller henvise til en kollega, som er mere kvalificeret til det. Tilstedeværelse af andre psykiatriske lidelser, som er velbehandlede og sideløbende behandles, skulle ikke nødvendigvis være en hindring for eventuelle ændringer i kønsroller eller adgang til feminiserende/maskuliniserende hormoner eller operation. Derudover skal klienter vurderes, om de kan forstå de medicinske behandlinger og give deres samtykke dertil.

4 Hvor henvender jeg mig? Når du har taget en beslutning om et evt. kønsskifte, er det bedst at du henvender dig til din egen læge, spørger ham/hende, om du kan blive henvist videre til Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, med henblik på evt. kønsskifte. Når din læge har sendt henvisningen til Sexologisk Klinik Rigshospitalet, modtager lægen en standard skrivelse som sendes ud, uanset hvad henvisningen drejer sig. Om det er af en eller anden seksuelt problem eller kønsskifte. Det hele er skrevet som et samlet standard brev, så det er lægen som må filtrere ud, hvad der er relevant i forhold til kønsskifte. Jeg har set og læst denne skrivelse via facebook, og der lød et mindre ramaskrig over denne skrivesle til lægen, blandt en del transpersoner, fordi Sexologisk Klinik nu har skærpet betingelserne for at komme til samtaler og behandling. Jeg nævner dette her som et lille eksempel på, hvor følsomt transpersoner kan reagere. Især på baggrund af uvidenhed om, hvad der sker, om der sker noget, om man bliver taget alvorligt eller blot bliver stemplet som en fetichist og ikke kan komme videre. Det er dybt frustrerende og nedbrydende, kort sagt umenneskelige forhold i behandlingssystemet. Jeg har nærlæst den liste, som lægen modtager, når der er blevet henvist til Sexologisk klinik og kommer her med min vurdering af den. Der er reelt kun nogle få linjer som vedrører kønsskifteansøgere. Det er en standardskrivelse, hvor man kun skifter lægens navn ud. Skrivelsen er også til folk med seksuelle problemer af forskellig* karakter. Det er så op til lægen at bedømme hvilke oplysninger, der skal videre i forbindelse med f.eks. en kvinde som har problemer med vaginale problemer. Her det relevant med gynækologisk undersøgelse og evt. speciallægelig udtalelse og en del blodprøver m.m. Det er for mig at se er det ikke en skærpelse af krav fra Sexologisk Klinik 's side af omkring transpersoner, men tankeløshed. Ud fra listen til lægen er mit skøn, at lægens svar til Sexologisk Klinik i forbindelse med transpersoner må være følgende oplysninger listen, lægen har modtaget. Her et udpluk fra listen: Supplerende oplysninger Kort resume af sygehistorie, herunder seksuel udvikling og funktion. Beskrivelse af hvornår symptomerne er opstået, symptomernes udvikling samt om symptomerne er til stede i alle situationer En beskrivelse af hvad der er forsøgt af behandling tidligere Oplysning om aktuel medicinsk behandling samt tidligere behandlinger med hormoner, PDE5-hæmmere eller psykofarmaka. Dosis, præparat og behandlingsperiode ønskes oplyst. Oplysning om tidligere behandlingskontakt til psykiatriske afdelinger (gerne vedlagt epikrise), psykologbehandling og relevant somatisk indlæggelse Ved seksuelle identitetsforstyrrelser ønskes oplysning om varighed og omfang af disse

5 For patienter med kønsidentitetsproblematik skal være foretaget en psykiatrisk vurdering Hvor sygehistorien giver mistanke om depression ønskes foretaget depressionsscreening Supplerende undersøgelser For patienter med kønsidentitetsproblematik skal være foretaget en psykiatrisk vurdering Hvor sygehistorien giver mistanke om depression ønskes foretaget depressionsscreening Disse linjer her gør det yderst vanskeligt for transpersoner som sideløbende har en psykiatrisk diagnose. Følgende patientkategorier modtages ikke Patienter der aktuelt er misbrugende, psykotiske eller selvmordstruede *1 Patienter i aktuel behandling i psykiatrisk regi skal henvises via psykiatrisk afdeling/praktiserende psykiater De næste linjer er jeg en smule tvivl om, men jeg mener ikke dette er noget, som direkte har med transpersoner at gøre, da der i forløbet på Sexologisk Klinik bliver tale om somatiske undersøgelser deriblandt neden nævnte punkter. Supplerende undersøgelser Almindelig objektiv somatisk undersøgelse, specielt undersøgelse af genitalia externa og for kvinder gynækologisk undersøgelse indenfor ½ år (vedlæg kopi) Relevante ikke over et ½ år gamle laboratorieprøver BT, blodsukker, TSH og for pt. ældre end 40 år prolactin og hormonværdier (FSH, Østradiol, Testosteron), ved mistanke om metabolisk syndrom lipider *1 Mange transpersoner er psykisk ud af balance, nogle har et misbrugsforhold, andre går med selvmordstanker og har forsøgt selvmord, andre igen skærer i sig selv, men ingen lytter eller spørger i behandlersystemet hvorfor, og hvad baggrunden er. At føle sig som tilhørende til det modsatte køn er ikke nogen psykisk sygdom, men det kan bliver til et psykisk problem, hvis man ikke kan få hjælp til afklaring og mulighed for at leve som det menneske, man er inderst inde. Hvordan erbehandlingsforløbet? Inden du kommer til første samtale, skal der udfyldes et skema til forundersøgelse. Det samme skema sendes også ud til ansøgere, der ønsker navneændring til et fornavn tilhørende det modsatte køn og til dem, der ønsker et X i passet. Skemaet er mere en seksuel selvbiograf med tilhørende afkrydsningsskemaer, som sendes ud til ALLE, der ønsker en form for behandling på Sexologisk klinik. Der ses ikke på, om ansøgerne har været på Sexologisk Klinik før, eller om der er tale om en transperson eller en person med et seksuelt problem. Her kommer en oversigt over spørgsmålene i skemaet.

6 Din livshistorie: Forældre, hvor mange søskende, skole uddannelse, og dine forhold til det. Om du har haft sygdomme, psykiske problemer, ægteskab forhold din partner og børn. Din nuværende situation: Beskæftigelse, hvordan du trives på dit arbejde, venner, kæreste, friteinteresser, boligforhold og din psykiske tilstand. Din seksuelle udvikling: Din families holdning til sex, specielle erindringer omkring sex, som f.eks. overgreb, onani, din sex debut, sexrulle kontakter, hvordan og hvor tit, kan du tale om sex og seksuelle oplevelser, hvad tager du afstand fra i forbindelse med sex, orgasme og andet af betydning i forbindelse med sex. Dit nuværende seksuelle problem Hvad er problemet? Hvor længe har det stået på? Hvad har du prøvet før du henvender dig til Sexologisk Klinik? Hvem har taget en beslutning om behandling og hvordan ville fremtiden se ud, hvis du ikke kommer i behandling med sexlivet? Skala 1 10 hvor plaget er du af dit nuværende problem 10 er det højeste Dine forventninger til behandlingen Et afkrydsningskema omkring dine forventninger om og hvordan behandlingen hjælper. Forværring - uændret - lille bedring - nogen bedring - stor bedring forsvundet

7

8 Udover det først skema er der endnu et skema A med flere spørgsmål 1. Om der er sket større ændringer i dit liv i de seneste år. Der er 17 afkrydsningsmuligheder og ved nr. 18 kan man selv skrive noget, hvis det ikke er blandt de første 17 svarmuligheder. 2. dit synspunkt på helbredet 3. Her er der igen fokus på sexlivet, og hvor stor indflydelse det har på dit liv. Her er der 4 spørgsmål omkring det emne. 4. til sidst 4 spørgsmål er om, hvorvidt du er tilfreds med dit liv. Derefter følger 2 sider med afkrydsningsfelter, hvor det er vigtigt, at du kun sætter et kryds til hvert spørgsmål. Det er et godt hjælpeskema til dig selv og din behandler. Den hedder symptomtjekliste SCL-92. Det som sker efterfølgende, er en lang række samtaler, hvor hele dit liv bliver gennemgået på kryds og tværs, og du får de første mange gange stillet det samme spørgsmål: Hvorfor vil du skifte køn? Er du sikker? og du skal vide, at du bliver udspurgt meget grundigt omkring dit sexliv eller mangel på samme. Du skal helst så vidt muligt leve som det modsatte køn i en længere periode. Efter ca. 1 års samtaler tages der stilling til, om du kan få hormoner eller ej. FØLG DEN LÆGELIGE ANVISTE HORMONBEHANDLING, HVIS DU IKKE VIL SPILLE RUSSISK ROULET MED DIT LIV OG HELBRED!!! For FtM (kvinde til mand) gives der testoviron. Når kvinder får testoviron bliver stemmen dybere, der kommer skægvækst afhængig af hvilke anlæg man har i forvejen, og hvor tit man barberer sig. Menstruationen aftager for at holde helt op. MtF (mand til kvinde) bliver behandlet med kvindelige hormoner og androcur. Androcur bevirker at sexlysten holder op, den penis kan ikke bruges til fornøjelser mere, en form for kemisk kastration Så tænk dig en ekstra omgang om, hvis du er meget glad for din penis i forbindelse med sex eller om det nu er den rigtige vej. De kvindelig hormoner som regel Østradiol, er med til at danne bryster, også her afhængig af hvilke anlæg man har for det. Efter et par års samtaler, og hvis man kan tåle hormonbehandlingen, kan man så ansøge Sundhedsstyrelsen om kastration. Forvent nu ikke, nu går der kun et par uger så er tilladelsen der. NEJ, der kan nemt gå et halvt års tid. Så kommer ventetiden på indlæggelsen hvis man har fået et ja. Her er procdurevejeldningen i forbindelse med kastrationsansøgninger fra https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11017

9 Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte (herefter bekendtgørelse om sterilisation og kastration), samt sundhedsloven nr. 546 af 24. juni Almindelige bemærkninger Vejledningen omfatter personer, der har fået stillet diagnosen transseksualisme. Kastration med henblik på kønsskifte er reguleret i sundhedslovens kapitel 33. Af sundhedslovens 116 fremgår det, at det er indenrigs- og sundhedsministeren, der giver tilladelse til kastration. Denne kompetence er i henhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration 5, videregivet til Sundhedsstyrelsen. Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion, jf. sundhedslovens Betingelser Efter sundhedslovens 115 kan der gives tilladelse til kastration herunder med henblik på kønsskifte, såfremt ansøgerens nuværende genitale køn medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover forudsættes det bl.a., at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte. Typisk vil der inden ansøgning indsendes foreligge en observationsfase, der sædvanligvis strækker sig over mindst 2 år. Begrundelsen for kravene er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. Kastration er i sig selv ikke tilstrækkelig grundlag for anerkendelse af et kønsskifte, med hvad deraf følger som fx personnummerskift. 3. Fremgangsmåden ved anmodning om kastration i forbindelse med kønsskifte Ansøgeren skal sende sin ansøgning om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte til Sundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn, Islands Brygge 67, 2300 København S. I ansøgningen skal følgende oplysninger fremgå: Navn, adresse og cpr. nummer, om kønsskiftet er fra mand til kvinde eller kvinde til mand, at man ønsker ændring af cpr. nummer samt eventuelt navn, hvis dette ikke allerede er skiftet, se nedenfor i dette afsnit, på hvilken afdeling/klinik observationsforløbet har foregået, at der gives tilladelse til at Sundhedsstyrelsen indhenter udtalelser fra den pågældende afdeling/klinik og Retslægerådet samt på hvilket sygehus operationen/operationerne ønskes udført.

10 Ansøgningen skal dateres og underskrives. Kønsskifteområdet er klassificeret som en højt specialiseret behandlingsform, hvorfor det af Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet vil fremgå hvilket/ hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform. Sundhedsstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, medmindre ansøgeren i nogle år har gennemgået et observationsforløb på en af de afdelinger/klinikker, som ifølge specialeplanlægningsvejledningen er tillagt kompetence til at varetage denne vurdering og behandlingsform. Ansøgeren skal henvises til observationsforløbet af en læge, oftest ansøgerens egen læge. Efter Familiestyrelsen bekendtgørelse nr. 146, af 6. marts 2006 er der mulighed for, at der for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan gøres en undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn. 3.1 Indhentelse af erklæring Styrelsen indhenter en erklæring vedrørende ansøgeren fra den afdeling/ klinik, der har stået for observationsforløbet. Erklæringen forelægges herefter for Retslægerådet med henblik på en vurdering af ansøgeren. Når retslægerådets udtalelse foreligger, bliver ansøgeren partshørt og styrelsen tager herefter endelig stilling til ansøgningen. 3.2 Erklæringens indhold En erklæring vil typisk indeholde følgende oplysninger: Navnet på den læge og andre behandlere patienten har haft kontakt med i forbindelse med observationsforløbet, varighed af ansøgerens kontakt til den læge og andre behandlere, der har stået for observationsforløbet, psykologiske tests, herunder navn og stillingsbetegnelse på den person der har stået for testene, kontakt med andre afdelinger samt kontakt med andre relevante personer/institutioner. Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om: Sociale forhold, legemlige sygdomme, medicin- og alkoholforbrug, herunder misbrug, tidligere og nuværende psykiske tilstand, seksuel udvikling, kønsskifteønsket (ansøgerens og andres oplysninger, forløbet indtil nu etc.),

11 pårørendesamtale (med ansøgerens forældre eller en slægtning der har kendt ansøgeren livslangt og med nuværende betydningsfulde personer i ansøgerens liv), kønshormonbehandling, psykologisk undersøgelse, (eventuelt flere, konklusion af undersøgelsen, eventuelle kommentarer til undersøgelsen af den der udarbejder erklæringen), objektiv legemlig undersøgelse, objektiv psykisk undersøgelse, samlet konklusion. Et kort resume, ansøgerens holdning til kønsskifteønsket, reaktion på eventuelt afslag. Ansøgerens reaktion på kønshormonbehandling, både psykisk og fysisk. Testpsykologisk og klinisk indtryk. Lægens vurdering af kønsskifteønsket, herunder hvad taler for og imod, og om nuværende genitalia m.m. medfører betydelige sjælelige lidelser, samt en vurdering af, hvorledes ansøgeren vil klare en eventuel kønsmodificerende behandling, herunder ansøgerens mentale ressourcer. 3.3 Praktiske forhold efter indgrebet Når kastration og kønsmodificerende indgreb er foretaget, underrettes Sundhedsstyrelsen herom af den læge/afdeling der har foretaget indgrebene samt af ansøgeren selv. Styrelsen anerkender herefter, at ansøgeren har skiftet køn. Styrelsen sørger samtidig for, at ansøgerens nye køn bliver registreret i Det Centrale Personregister, og at den pågældende får et nyt personnummer, der svarer til det nye køn. Ansøgeren kan få ændret sit fornavn i overensstemmelse med sit nye køn. Dette sker ved, at ansøgeren henvender sig til kordegnen i sit bopælssogn medbringende en kopi af brev fra Sundhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at styrelsen har anerkendt kønsskiftet. Herefter har ansøgeren mulighed for at få udstedt pas, kørekort, fødselsattest og lignende legitimationsdokumenter med sit nye køn, navn og personnummer. Ansøgeren betragtes således på alle måder som en person af det nye køn. Udgifterne i anledning af kastration afholdes efter sundhedsloven 246 af staten. 4. Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet Det er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet. Afgørelsen om anerkendelse af et udenlandsk kønsskifte vil altid bero på en konkret vurdering. Der skal således forelægge en erklæring fra den opererende læge, samt en erklæring fra en dansk speciallæge i gynækologi, som har foretaget en klinisk undersøgelse af personen, indvendig såvel som udvendig. Sundhedsstyrelsen kan endvidere indhente yderligere oplysninger, såfremt det i den konkrete sag skønnes nødvendigt.

12 Det er en forudsætning for at anerkende et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, at følgende er opfyldt: Kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi), penis er fjernet (penektomi) og sædvanligvis at vaginoplastik og tildannelse af kønslæber er foretaget. Der bør endvidere foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status. Ved anerkendelse af et juridisk kønsskifte fra kvinde til mand kan forholdene variere. Det er dog en forudsætning for kønsskiftet, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet. Der bør tillige foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status. Sundhedsstyrelsen, den 27. november 2006 Anne Mette Dons /Katrine Winkel Proceduren i Retslægerådet er sådan, at sagens akter sendes fra den 1. læge, som læser og vurdere og skiver under, derefter sendes den videre til læger nr. 2 og derefter til læge nr. 3. Alt efter, hvor mange der skal læse dem og vurdere sagen. Det er ikke usædvanligt, at der kan gå meget længere tid. Det afhænger af de læger, som får sagen tilsendt og får tid til at læse den. Mest praktisk ville være, at to uafhængige sagkyndige indefor dfet område som skal vurderes tog en kort snak med ansøgerne, og de to sagkyndige læste og vurderede Sexologisk kliniks udredning. Sværere burde det da ikke være. Det skaber en bedre retssikkerhed og den rette behandling. Sådan fungerer det desværre ikke her i landet. Retslægerådet har mulighed for at tale personligt med ansøgeren, men dette er aldrig blevet gjort. Derefter går sagen tilbage til Sundhedsstyrelsen, som sender et ja eller nej ud til ansøgeren. Et afslag kan ikke ankes. Får man et nej, kan man søge igen de skal dog gå et par år før du kan starte forfra igen. Selvom der ikke står noget skrevet om at der skal gå to år, før man kan søge igen. Når jeg skriver: Søge igen, så er det turen via Sexologisk klinik om igen. For at kunne klare hele denne her procedure, skal man være meget psykisk stærk. Have nogle gode støtter derhjemme, som du kan skælde ud på, græde ved en skulder og ikke mindst glædes ved de små daglige ting sammen, en støtte som kan sige dig, hvordan du virker forkert eller rigtig i din nye rolle.

13 Du skal lære ikke at fokusere så meget på det, du biologisk er. Fokuser på det, du er på vej til. Du skal lære at gå og bevæge sig ganske naturligt uden at tænke på, om en eller anden ser noget, siger noget, for så spænder du og dine bevægelser bliver mere akavet, det er det som fanger folks opmærksomhed om dig! Kropssproget er internationalt. Uden at vi tænker over det aflæser vi hinandens kropssprog og reagerer efter det. Er du kvinde indeni som biologisk mand, så afslører nogle af de meget afslappede, naturlige bevægelser at du er kvinde indeni, og det samme gælder for biologiske kvinder, som mener de er mænd. Derfor når en biologisk mand går i klædt i tøj, som svarer til, hvad de fleste kvinder i hendes alder går i, ikke har lagt så megen makeup på, at det nærmest ser ud, som hun er væltet i sminkedåsen og ser noget makaber ud, gå så afslappet som muligt og tænker som kvinde, ja, så er der ikke rigtig nogen, der vil lægge mærke til noget; selv om kropsbygningen ikke just er for feminin. Men tænk som en mand og gå som en mand, mens du af ydre vil se ud som kvinde, så sker der noget andet, det vil skabe opmærksomhed og afstandtagen. Det samme gælder for biologiske kvinder, der vil være mænd. Her kommer en mere skematisk oversigt omkring behandling teori og praksis Fra den 31. juli 2004 Rigshospitalet Sexologisk Klinik 7111 Undersøgelser og behandlingsprocedure vedrørende patienter, der søger Rigshospitalets Sexologiske Klinik med ønske om kønsskifte. Kilde praksis: Personlige oplevelser fra starten af Sexologisk Klinik, og beretninger, orientering fra andre personer som har haft og har kontakt med Sexologisk Klinik (SK) teori Undersøgelsesforløb minimum 2 år d heraf 1 år på hormoner og real life test. Praksis Undersøgelsesforløb Der går op til flere, for det meste 2-3 år inden der tages stilling til hormonbehandling. Nogle vælger at starte på hormoner før SK s beslutning. Dette har ingen indflydelse på SK procedure. Man kommer ikke hurtigere igennem forløbet. Kriterier for kastration i forbindelse med kønsmodificerende indgreb Formelle kriterier Tilladelse gives kun til personer med fast ophold i Danmark Ansøgerne skal være fyldt 21 år og personlig myndig Ansøgerne er ugift eller skilt, hvis ægtefælden er indforstået kan der indgås registreret partnerskab Ingen afvigelse Man vælger en aldersgrænse på år som minimum. Skilsmisse kræves Andre absolutte kriterier

14 Andre behandlingsforsøg skønnes uden effekt Ansøgeren er ikke psykotisk og er normalt begavet Ansøgeren er socialt stabil og psykisk integreret og der skønnes om ansøgeren kan klare belastningen Ansøgerne har haft et ønske om operationen i gennem længere tid Ingen afvigelse Ingen afvigelse *1 Ingen afvigelse Ingen afvigelse Øvrige kriterier Ansøgeren skal have levet som det modsatte køns rolle i mindst 1 år Mænd: genitalier skal føles uden attraktion, virker generende eller direkte afsky Kvinder: brysterne skal føles generende eller vække direkte afsky Ingen overvægt, p.g.a. medicinsk risiko i forbindelse med hormonbehandling og operation Ansøgeren skal have været på hormoner mindst 1 år og har det godt med det. Pårørende (helst forældre og/eller søskende, der har kendt ansøgeren siden barndommen og helst evt. samlever) skal have givet oplysninger nogenlunde samstemmende En nærtstående person (samlever, familiemedlem etc.) må så vidt muligt kunne tjene som effektiv støtteperson før, under og efter operationsfasen Ansøgeren må være indstillet på at blive fulgt af behandleren også efter operation Som regel er det flere år med at leve som det modsatte køn har ikke kendskab til nogen som kunne nøjes med 1 år Har man fået børn er det sværere eller så godt som umuligt at få kønsskifte. Et citat fra Ellids Kristensen, Politikken 26.marts 2008»Men så er der andre, der i mange år lever i rollen som det køn, de er født som. Mange af dem bliver gift og får børn og har haft stor fornøjelse af deres kønsorganer. Menstruation for kvinders vedkommende som føler sig som mænd er en større plage end brysterne Kommentar: man sætter ikke spørgsmål ved hvorfor nogle er blevet overvægtige. Desuden er dette ret nyt i deres undersøgelsesprocedure. Den tidligere udgave fra august 1999 er dette punkt ikke nævnt Mere end 1 som regel 2-3 og flere år egen start af hormonbehandling udenfor SK regi regnes ikke med Kommentar: selv om ansøgerne er omkring 40 og opefter ser man helst forældre udtaler sig om ansøgerens barndom Dette er en sjældenhed, de fleste får støtte via personlige netværk. Ang. samlever er dette umuligt. Har man en samlever/kæreste kommer man ikke betragtning til behandling. Efter operationen sker der yderst sjældent og hvis så en meget kort varig en opfølgning(1-2) samtaler

15 *1:) Der findes menneske som er transseksuelle, men er lettere psykotisk, de hjælpes ikke Kilde teori: Kønsskifte- juridisk set af Marianne Holdgaard & Bettina Lemann Kritiansen Ja til kønsskifte og hvad så? Kønsskifte fra mand til kvinde hvordan. Her er den danske udgave fra Rigshospitalet. Det starter med en henvisning fra Sexologisk Klinik. Derefter bliver du indkaldt til en ambulant forundersøgelse på Plastikkirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet. Efter den forundersøgelse går der ca. 6 måneder, inden du bliver indkaldt til operation. Indlæggelsen varer ca. 10 dage og ambulant kontrol 3 måneder senere. Operationsforløbet på Rigshospitalet Plastikkirurgisk afdeling af mand til kvinde. Inden operationen skal dine tarme være tømt, du får afføringspiller til 2 dage før operation og du må kun få flydende kost imens. Efter opvågning vil du opleve at du har en tampon siddende i skeden, og det bløder lidt. Du har fået lagt et blærekateder, som du skal have i ca. 7 dage. Det er for at holde operationsområdet tørt. Du får smertestillende medicin flere gang i døgnet. Du skal lige i sengen fladt i ca. 1 uge for at undgå belastning på operationsområdet. Kosten vil være flydende i 5-7 dage for at undgå risiko for forstoppelse. Efter 7 dage fra operationsdagen, skiftes eller fjerne tampon og blærekatederet fjernes. Det sker under en kort varig bedøvelse. Hvis tampon ikke fjernes på dette tidspunkt, så husk at spørge, hvornår den fjernes! Du kan genoptage arbejde igen efter 3 uger, dog ikke hvis det er fysisk belastende. Få en snak med den opererende læge om, hvordan det ser ud for din situation, hvornår du igen kan genoptage dit arbejde. Det kan være lidt individuelt også med hensyn til, hvilken type arbejde du har. Den først uge efter udskrivelsen, skal du tage det med ro. Tilladt er at gå i bad, det er meget vigtig at holde områet rent, genopbygge dine fysiske kræfter ved at gå små ture. Efter 2 uger anbefales længere gåture, cykling og lettere husarbejde. Når der er gået 3 uger, må du igen gå ud at handle,* bære på tunge indkøbsposer og ellers lave de samme ting i hjemmet som før operationen. 4 uger efter må der igen dyrkes motion. En af de første dage efter operation får du en attest som du sender til civilretsdirektoratet til ændring af cpr. nr. og evt navn hvis du ikke har fået ændret navnet tidligere KønSkifte fra kvinde til mand Når en kvinde (transmand) ansøger om et kønsskifte, skal hun igennem samme procedure som en mandlig (transkvinde). Ansøgeren skal først via egen læge få en henvisning til Sexologisk klinik. Begge køn skal gennemgå samme tests og samtaler. Dog har en transmand mulighed for at få fjernet brysterne, inden der skal ansøges om selve kastrationen. Hormonbehandlingen drejer sig for transmænd om testosteron. I opstartsfasen kan

16 transmænd få hormoner i geleform, der skal smøres på kroppen. Når hormonniveauet er stabiliseret, fås testosteronet via injektioner. Kastrationen af transmænd består i fjernelse af livmoder, begge æggestokke og æggeledere. Skeden fjernes kun - ved en senere operation - hvis der skal udføres en penisopbyggende operation. i Danmark bruges muligvis vævet fra skeden til urinrør. Hvis den penisopbyggende operation skal udføres i Belgien, fjernes vævet fra skeden og smides ud. Kasterationsoperationer fjernelse af livmoder æggestokke, kan sagtens udføres i Danmark på et hospital med en god kirurg. Det er ikke et krav, at operationen skal udføres på Rigshospitalet, selv om det står skrevet i selve kastrationstilladelsen. Du har frit sygehusvalg Ved fjernelse af store bryster kommer der et eller 2, større eller mindre* ar tværs over brystkassen. Er brysterne ikke er voldsom store, fjernes de ved at skære omkring brystvorten og fjerne kirtler, fedt m.m. ad denne vej (en såkaldt keyholeoperation). For de fleste transmænd sker der ikke flere kønskorrigerende operationer. Hormoner skaber dybere stemme og skægvækst. Der bliver procentvis mere af kroppens muskelvæv. Det eneste som en transmand nu mangler og kan få, hvis han ønsker det, er en penistildannelse. På Rigshopitalet Plastikirurgisk afdeling laves der ikke ret mange penistildannelsesoperationer (falloplastik). Det eneste, de kan lave og tilbyder, er en ½ metaoid. Se mere under metoidoperationer. Det har ikke været mig muligt at få svar omkring falloplastikoperationer på Rigshospitalet. Transseksuelle og sexlivet Selv om man ikke bryder sig om sine medfødte kønsdele, så har de fleste et behov for et sexliv. Oplevelsen af sex vil ikke være helt perfekt, men med den rette partner kan det lade sig gøre. Indtil for nogle få år siden har snakken om sex blandt transseksuelle været et tabuemne. Man turde ikke tale om det, fordi hvis man dyrker sex til trods for man afskyr sine biologiske kønsorganer, kan man ikke få et kønsskifte igennem. Fra en sexolog, som har med transseksuelle at gøre, hedder det sig, at når man er født som biologisk mand, er gift og fået børn, så har man haft fornøjelsen af sine kønsorganer. I dette tilfælde ville det være bedre ikke tillade et kønsskifte. Hvem siger at det var en fornøjelse?

17 Et lille citat fra Politiken den 26. marts 2006: Beror på et skøn»men så er der andre, der i mange år lever i rollen som det køn, de er født som. Mange af dem bliver gift og får børn og har haft stor fornøjelse af deres kønsorganer. De er også plaget af deres tilstand, men af og til er det tvivlsomt, om tilstanden bliver forbedret af en operation«. Hvordan kan I gøre jer til dommere over, hvornår man lever lidelsesfuldt eller ej?»vi må jo på bedste måde, sammen med patienten, danne os et indtryk af situationen«. Er I ikke bekymrede for, at I nogle gange afviser patienter, der virkelig ønsker en operation?»vores vurdering vil altid bero på et skøn. Internationale erfaringer viser, at mange af dem, der allerede har levet et aktivt liv med deres medfødte kønsorganer, har stor risiko for at fortryde en operation. Personligt synes jeg, det er værre, hvis man opererer en, der ikke skulle have været opereret«, siger Ellids Kristensen. Citat slut. Med den holdning og store fokus på sexlivet af transseksuelle er det ikke underligt, at de transseksuelle ikke tør fortælle noget om deres sexliv. De risikerer at blive afvist. Selv om man ikke kan fordrage sine biologiske kønsorganer, kan man godt have et aktivt sex liv med en partner, som behandler en som den person, man er inderst inde er. Når transseksuelle dyrker sex, har mange den evne at visualisere, at man er det modsatte køn, men det er ikke nemt og ikke holdbart i længden. Man må ikke glemme, at transseksuelle også har brug for sex, ømhed, tryghed og anerkendelse af deres indre køn, til trods for det yderste ikke er på plads. Dette er et kritisk punkt i lovteksten. I kastrationsloven står der, citat: Efter sundhedslovens 115 kan der gives tilladelse til kastration herunder med henblik på kønsskifte, såfremt ansøgerens nuværende genitale køn medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover forudsættes det bl.a., at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte. citat slut Dette opfattes som, hvis man har sjælelige lidelser, må man ikke dyrke sex, dyrker man sex så har man fornøjelse af sine kønsorganer og har ikke sjælelige lidelser. Her mener jeg at sex kan være et behov, blandt andet når man ønsker børn og prøver at leve op til den kønsrolle maner sat i ved fødslen. Behovet for sex ændrer ikke noget ved ens ubehag med ens medfødte kønsorganer. Det er den eneste måde, jeg kan forklare den aseksuelle holdning i forbindelse med et kønsskifte. Der skal primært være mere fokus på kønsidentiteten og ikke sexlivet. Citat kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11017 Transpersoner og børn Hvorfor må transpersoner ikke få eller have børn?

18 Der er en debat om dette i marts/april måned Jeg læste en artikel, hvor børne-og familieforsker Per Schultz Jørgensen udtaler sig. Du kan finde hele artiklen her: Jeg har kommenteret denne udtalelse med følgende: Omverdens hysteri Citat fra Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen "..Forældre, der er forvirrede som mennesker.." Stop lige en ½. Der findes et hav af forældre, som er forvirrede ikke lige om kønsidentitet, men om så mange andre daglige problemer. Har deres børn det bedre end hos en trans? Næppe! Jeg har oplevet en del hysteri i og om familier, hvor der var en transperson. Dette hysteri fra omverden er mere skadeligt for børnene end at opleve en forælder, som er transperson. Når forældrene eller den ene af dem er sprunget ud som det de er, har børn faktisk et meget bedre forhold til dem. I alle de negative udtalelser om transpersoner og børn glemmer man omverdens hysteri og manglende indsigt i, hvad det hele drejer sig om, nemlig, at et menneske finder sig selv og hviler i sig selv. Ikke længere lyver overfor sig selv, bliver ved at forsøge at leve op til omverdens krav, holdninger og meninger. Et menneske som har fundet sit rette ståsted er en betydelig bedre forælder end dem, der stresser rundt og jager et eller andet. De har ikke tid eller overskud til børn, men de får børn som statussymbol. Man skal have børn, for det hører med i en kernefamilie. Artiklen omhandler et opgør med kastrationskravet for dem, der ønsker kønsskifte. Citat fra artiklen Børneeksperter uenige om transkønnedes ret til børn af Mette Dahlgaard, Berlingske. Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen er en af skeptikerne. Han mener, at det er»for grænseoverskridende«at give transkønnede ret til at sætte børn i verden, hvis de samtidig vil skifte køn. For selv om vi som samfund skal være tolerante, rummelige og liberale, så skal børn ikke være»forsøgsdyr«:»transkønnede kan være usikre på, hvem de selv er, og den identitetsforvirring er ikke god for børn at vokse op i. Forældre, der er forvirrede som mennesker og i forhold til deres kønsidentitet, får mig til at være skeptisk,«siger han. Citat slut Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til den slags, udover at vi er nok flere, der gerne vil invitere diverse børneforskere til en oplysningsdag. Der er sikkert mange, som går og tror, at børn opdrages til det køn, som de ydre kønsorganer viser ved fødsel. De tror, som Prof. Money gjorde, at børn ikke fødes med en kønsidentitet. Prof. Money mente, at børn oplæres til at være kvinde eller mand fra fødslen, da de ikke er født med kønsidentitet. Kønsidentitet skabes af forældre, normer og det omgivende samfund. På grundlag af denne teori kunne et barn født som dreng opvokse og opdrages til at være pige. Men hvordan med en født pige, der opdrages til dreng? Dette vil nok ikke ske, da et barn som er født uden penis ikke kan blive helt dreng på grund af den manglende legemsdel. Ifølge Prof. Moneys teori burde en født pige også opdrages og oplæres som dreng. Der findes en anden situation, hvor moderen brændende ønsker sig en datter, men får en søn. Moderen påvirker sønnen lige så stille gennem leg til at være pige. Drengen ønsker ikke at

19 være pige og føler sig ikke som pige, men som dreng. Men drengen får moderens opmærksomhed og leger med. Den dreng får senere i sit liv også problemer med sin kønsopfattelse og sit liv. Her taler vi om forældre, som ikke er transpersoner. Børn har brug for kærlighed og omsorg, uden at de skal være for omklamrede eller overbeskyttede af forældrene. Kønsidentitet Vi bliver født med en kønsidentitet, som ikke kan laves om med moral, normer, eller hvad forældrene mener, barnet skal være. For de fleste passer kønsidentitet og det ydre køn sammen. Men der er en del, hvor tingene ikke passer sammen. Er de ringere mennesker? Er de til fare for børn og andre? Det skulle man tro, sådan som transpersoner bliver behandlet i behandlersystemet og af andre offentlige myndigheder. Transpersoner er mennesker som du og jeg. Mennesker med følelser, og som gerne vil være forældre. Hvorfor kan de ikke få lov til det? Hvorfor må en transmand ikke føde sit eget barn, hvis han har mulighed for det uden problemer? Hvis en biologisk mand kunne føde børn, så ville en del gøre det. Hvorfor må en transkvinde før hormonbehandling ikke få nedfrosset noget sæd, eller en transmand få nedfrosset nogle æg, så de kan få børn med deres egne gener? I Belgien tilbydes inden hormonbehandling i forbindelse med et kønsskifte at få nedfrosset sæd og æg, så de senere kan få børn. Mit svar på disse spørgsmål er, at det er uvidenhed og indoktrinering af, hvordan en mand og en kvinde skal være. Jeg undrer mig tit over, hvorfor man vil vide, om man taler til en mand eller til en kvinde, og meget tit til hvilken seksualitet man har. Nysgerrighed er en ting. Når en mand møder en mand, som han ikke kender, og falder i snak om vind og vejr og meget mere, kan man komme ud for, at der bliver spurgt, om han er en mand eller en kvinde, hvis det ikke fremgår tydeligt af påklædning og stemme. Det kan da være ligegyldigt. Det er to mennesker, der mødes og har noget fælles at snakke om. Det må være noget indgroet noget med, at kvinder ikke er så kloge som mænd. Får manden at vide, at det er en mand, så fortsætter snakken videre som den startede, måske med lidt flere mandehørmvittigheder. Omvendt, får manden der spørger om kønnet får at vide, at den anden er en kvinde, så bliver tonerne nok lidt blidere, og samtalen glider hurtigere ud.

20 En helt tredje situation er, at får manden at vide, at han taler med en trans, så går samtalen ret hurtigt i stå, og man finder på en overfladisk undskyldning for at smutte. Hvordan tiltaler man sådan én? Viser det sig, at den trans oprindelig var mand og er kvinde nu, så er det lige før de væmmes ved at have talt med en person. Hvorfor? Transpersoner er også mennesker med følelser. De er en del af samfundet og en del af livet. Vores moral og etik ændrer sig lige så stille efterhånden. Der er nogen, som tør at stå frem og fortælle, hvordan de oplever det. Jo flere der kommer frem og bryder med fastlagte normer, holdninger og etik, uden at det skader andre mennesker, jo mere vil normerne ændre sig lige så stille. Fungerer denne mekanisme ikke fra dengang mennesker dukkede frem, så levede vi fortsat i stenalderen med en kølle i hånden.

Behandlingsteam. Transseksualitet

Behandlingsteam. Transseksualitet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 189 Bilag 3 Offentligt Sexologisk Klinik Behandling i Danmark af personer med transseksuelle symptomer. Annamaria Giraldi, Overlæge, Ph.d Jørgen Bech-Jessen,

Læs mere

Vejledning om kastration i forbindelse med kønsskifte

Vejledning om kastration i forbindelse med kønsskifte Enhed For tilsyn Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København S. Karup, den 17. august 2006 Høringssvar vedrørende vejledning om kastration med henblik på kønsskifte. J.nr. 0-608-01-15/1/KWI Det

Læs mere

Rigshospitalet Hovedstadens Sygehusfællesskab Neurocentret Sexologisk Klinik

Rigshospitalet Hovedstadens Sygehusfællesskab Neurocentret Sexologisk Klinik Rigshospitalet Hovedstadens Sygehusfællesskab Neurocentret Sexologisk Klinik Undersøgelses- og behandlingsprocedure vedrørende patienter, der søger Rigshospitalets Sexologiske Klinik med ønske om kønsskifte

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk

Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2014 til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Læs mere

Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons

Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 471 Offentligt Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons Den gamle vejledning Vejledning

Læs mere

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk LGBT Danmarks udkast til: Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder [af Per Clausen (EL) m.fl.]

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder [af Per Clausen (EL) m.fl.] Sundhedsudvalget (2. samling) B 65 - Bilag 8 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 65 Folketinget 2007-08 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2008 3. udkast til Beretning over

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange

Læs mere

Projekt 8. klasse Overordnet emne overgange. Kønsskifteoperation. Lavet af René og Mikkel.

Projekt 8. klasse Overordnet emne overgange. Kønsskifteoperation. Lavet af René og Mikkel. Projekt 8. klasse Overordnet emne overgange Kønsskifteoperation Lavet af René og Mikkel. Indholdsfortegnelse. Side 1: Emnebegrundelse. Side 2: Problemformulering. Side 3: Hvorfor vælger nogle at få skiftet

Læs mere

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede Dato 2. juni 2014 Sagsnr. 5-1010-230/1 jevb jevb@sst.dk UDKAST - Høringsversion Vejledning om udredning og behandling af transkønnede Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transkønnedes rettigheder

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transkønnedes rettigheder Beslutningsforslag nr. B 168 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Denhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Lone

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Rigshospitalet Hoved t.d ens SY<;Jonuaf:alle kab

Rigshospitalet Hoved t.d ens SY<;Jonuaf:alle kab Dato 31. juli 2004 H: Rigshospitalet Hoved t.d ens SY

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Sexologisk Klinik PC København Transkønnede/transseksuelle i Danmark

Sexologisk Klinik PC København Transkønnede/transseksuelle i Danmark Transkønnede/transseksuelle i Danmark Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 B 7 Bilag 8 Offentligt Annamaria Giraldi, Professor, Overlæge, Ph.d Eva Grahn, Psykolog Hvad er transseksualitet? Transseksualitet

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister 2013/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-14841 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2013-14 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg København, 27/11-2012

Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg København, 27/11-2012 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU alm. del Bilag 73 Offentligt Til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg København, 27/11-2012 Brugeroplevet kvalitet i behandlingen af transkønnede

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Forslag fra LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer under 18

Læs mere

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede VEJ nr 10353 af 19/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-230/1

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet

Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet Tysk Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at skabe rammer for oplevelser, der giver eleverne lyst til at bruge tysk. Materialet sigter også på at udvikle elevernes sproglige

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Født i den forkerte krop

Født i den forkerte krop Født i den forkerte krop De færreste mennesker sætter spørgsmålstegn ved deres køn. Men ikke alle er født i en krop, der matcher det køn, de føler sig som indeni. TJECK magazine har mødt Mana Weindel,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

GL2_da_ Ansøgning om opholdstilladelse i Grønland som medfølgende familiemedlem

GL2_da_ Ansøgning om opholdstilladelse i Grønland som medfølgende familiemedlem Ansøgningsskema GL2_da_031016 Ansøgning om opholdstilladelse i Grønland som medfølgende familiemedlem Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge om opholdstilladelse i Grønland,

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister J.nr. 2012-01397 Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn) 1 I lov om Det Centrale Personregister,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv Den transe Verden - hvis du vil vide noget om deres liv Indholdsfortegnelse. Mit emne. Emnebegrundelse. Problemformulering. Ole bole gik i skole, med sin mors fine kjole. Interviews. - Tina. - Henriette.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere