Klub Æblebørn. Juli Måned Guld Tema

Transkript

1 Klub Æblebørn Juli Måned Guld Tema Hej. Velkommen til Guld-temaet i Klub Æblebørn her i juli måned. Ahh nu er det ved at være ferietid. Det er så dejligt at gå og glæde sig til. Ferie, der giver dejligt oplevelser og gode minder, som man kan snakke om langt hen efter ferien også. Jeg oplever at børn elsker at snakke om gode oplevelser de har haft. Især oplevelser man har delt med andre. Kan du huske da vi.. Og dengang vi. Det er også sjovt at kigge på billeder, men mindst lige så sjovt er de billeder vi gemmer inde i hovedet. Så nyd sommeren og giv jer selv en masse dejligt billeder at huske på. Men husk også at nyde hver dag indtil I skal have ferie. Måske varer det lidt endnu. Inden jeg fik skolebørn holdt vi næsten altid ferie i august. Så jeg vil gerne minde dig om at putte lidt feriestemning ind allerede nu, selvom du måske ikke har ferie. Lav nogle kiwi-is til fryseren. Tag aftensmaden med ud og spise udenfor. Tag en miniudflugt i weekenden. Sommeren går så stærkt, så nyd den så meget I kan. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 1

2 I denne måned vil jeg dele alle de spændende snakke jeg fik med Umahro, da jeg mødtes med ham i starten af juni måned. Til de af jer, der ikke kender Umahro, kan jeg lige præsentere ham lidt først. Han hedder Oscar Umahro Cadogan. Hans mor er dansk og hans far er fra Barbados. Det hele startede med, at han som 18-årig selv fik kronisk tarmbetændelse, neurologiske symptomer der mindede om sklerose og blev sygemeldt i over et år. Efter et halvt års sygemelding gav han sig til at bruge sin viden om biokemi til at lære sig selv mere om tarmsystemet, vitaminer og mineraler, immunforsvaret og kroppens energiproduktion. Han brugte den viden til at blive rask uden hjælp fra det etablerede sygehusvæsen. I dag er han sundhedsnørd! Han skriver om kost og sundhed for blade og aviser. Har lavet mad på Go' morgen Danmark på TV2, er konsulent for utallige helsefirmaer og det amerikanske The Institute For Functional Medicine, hvor han var en af flere videnskabelige fagredaktører på The Textbook of Functional Medicine. Han har sin egen klinik, hvor man kan få en konsultation og han har også en online uddannelse, der hedder sundhedsrevolutionær (som jeg bla. har taget). Umahro er kort sagt en af Danmarks førende helseeksperter. Så derfor var det en stor fornøjelse at kunne spørge ham ud om nogle af de spørgsmål, jeg selv havde gået og tumlet med. Og også nogle af dem, som I havde skrevet på facebook-siden. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 2

3 Så nu får du simpelthen et lille referat af samtalen. Mit første spørgsmål gik på Soja. Jeg hører og læser både godt og skidt om soja. Soja kan være et problem, fordi det indeholder ret store mængder naturlige østrogener de såkaldte fytoøstrogener. Og de kan rykke på hormonbalancen, hvis man får for mange af dem. Men til gengæld er der også undersøgelser, der viser, at soja kan have sundhedsfremmende egenskaber. Og asiatere er jo traditionelt set ret sunde. Og deres kost indeholder traditionelt set sojaprodukter. Umahro siger: I Asien spiser man rigtigt nok Soja ofte. Men det er ret små mængder og i fermenterede former som f.eks.: tempeh og tamari. Og på den måde viser undersøgelser at de beskytter mod f.eks. brystkræft. En dansk undersøgelse har også vist, at ½ L sojamælk kan hjælpe kvinder i overgangsalderen i forhold til knoglernes styrke. Men det var en meget specifik undersøgelse. I forhold til børn, så siger han: man skal ikke overdrive noget som helst heller ikke armbøjninger eller rejer. Så skift ikke ½ L komælk hver dag ud med sojamælk. Han siger også: Der er fytoøstrogener i næsten al planteføde: mandler, hasselnødder, rucolasalat osv. Så det er ikke noget vi skal gå i panik over. Fytoøstrogener er altså ikke onde. Soja og hørfrø er nogle af dem, der indeholder en del. Men når man får dem i form af rigtig mad og håndterbare mængder så er sunde. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 3

4 Soja er en bælgfrugt og derfor er det ikke lav-allergent. Der er da også nogen, som kan reagere på soja ligesom de reagerer på komælk. (I parentes bemærket kan du måske huske den undersøgelse, jeg henviste til i sidste måneds guld-tema, der konkluderede at komælk ikke var slimdannende. Men de havde netop skiftet komælk ud med sojamælk..). Soja indeholder også lektiner ligesom al anden planteføde. Og lektiner er potentielt irriterende for maven og giftige i store mængder. Det er et forsvarsstof som planterne har. (Gluten er også et lektin). Men det er vigtigt at se på helhedsbilledet. Det er den samlede mængde af lektiner, der betyder noget. Hvis folk ikke har nogle problemer, så lad være med at gøre tingene for komplicerede. Men hvis du har et sårbart tarmsystem, skal du måske være mere opmærksom. Du kan bla. være rigtig god til at lægge bælgfrugter, nødder, korn og kerner i blød, hvilket er med til at nedbryde lektinerne. Mit næste spørgsmål gik på de forskellige typer af plantemælk. Umahro siger: Problemet med rismælk skal lige sættes i perspektiv til, at der kan være lige så meget arsenik i vand. Og jeg har ikke hørt nogen, der fraråder folk at drikke postevand. Og i asien ser man ikke mere kræft hos de mennesker, der spiser meget ris. Kun hvis de holder op med at røre sig og bliver fede. Det er lidt det samme som hørfrø og indholdet af cadmium. Gennemsnits danskeren ville få mere cadmium ved at få de anbefalede mængder fuldkorn hver dag, end ved at få 2 spsk. Hørfrø. Havremælk skal du kun være obs på, hvis du har virkelige problemer med gluten. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 4

5 Så spurgte jeg lidt ind til rå-mad. RAW-food. Et af argumenterne for at spise raw mad, er at enzymerne i maden bliver ødelagt af tilberedning. Men faktisk så nedbryder mavesyren mange af enzymerne så den rå mad kommer ikke bare hel igennem og ned til tyndtarmen. Nogle enzymer er faktisk også ret hårde ved fordøjelsen. F.eks. Bromalin i ananas, er der nogen, som ikke tåler særlig godt. Fordi vores immunforsvar kan reagere på stoffer, som er gode til at nedbryde f.eks. proteiner. Immunforsvaret er i de tilfælde simpelthen bange for at kroppens egne proteiner bliver nedbrudt. Mange tåler selvfølgelig ananas fint, men der er altså også nogen, som har problemer med det. Og det er især pga enzymerne i ananas. Rent generelt, så evolutionært set, så var det sådan at der hvor vi rejste os op fra 4 til 2 ben det var dengang vi begyndte at fange vilde dyr og tilberede maden. Så Umahro anbefaler at vi spiser noget mad raw og noget tilberedt. Og at vi så lytter til kroppen og lader den vise os vejen. Hvis vi får ondt i maven af rå gulerødder, men ikke af kogte gulerødder så spis de kogte. Men hvordan klarer en gorilla sig så med at blive så stor og stærk selvom den kun spiser frugt og grønt? Det gør den bl.a. fordi den har en 3 m. lang tarm og nogle specielle tarmbakterier som kan tage kvælstof fra planter og omdanne til aminosyre. Nogle mennesker fungerer rigtig godt på planteføde og lave proteinmængder. Man er begyndt at kunne tage gen-tests, som faktisk viser, at nogle fungerer bedst ved at spise animalsk føde, mens andre ikke respondere godt på det. Naturfolk lever sjældent af ren rawfood. Aboriginees fra Australien får bl.a. 80 % af deres energi fra proteiner bl.a. kænguru. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 5

6 Der er også undersøgelser som viser, at protein er nødvendigt for mæthedsfornemmelse. Man har undersøgt at græshopper bliver fede og overspiser hvis de får mad med lavere proteinindhold. Hvad så med de raw-food mennesker, som spiser nødder, kerner osv. De får måske okay med fedtsyrer, men hvad så med proteinindholdet? Ifølge Umahro skal man være obs på, at der er brug for aminosyrer for at danne hormoner og for at danne muskelmasse. Så han anbefaler, at man gør meget ud af at få proteiner, hvis man spiser raw food. Men konklusionen må være, at det handler om at mærke efter hvordan man fungerer bedst. Hvis ikke du og dit barn fungerer optimalt, så prøv evt. en periode med mere og en periode med mindre protein og animalske fødevarer. Jeg spurgte også Umahro om, hvordan man allerbedst finder ud af, om der er fødevarer, man ikke kan tåle. Umahro siger, at den allerbedste måde er, at bruge en strikt udelukkelsesdiæt. For der er så mange måder kroppen kan reagerer på: Nogle ting kan måle i blodprøver: IgG, IgE, Histamin. Nogle reaktioner kommer pga. lektioner i fødevarerne som giver reaktion i slimhinderne. Hvis du har svært ved at nedbrude maden ordentligt, kan det også give problemer i tarmsystemet. Du kan også spise noget, som fodrer uheldige dele af tarmfloraen. Så fordi det er komplekst, er det bedste at bruge udelukkelse. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 6

7 Hvad med de børn, som har øre-problemer, men som ikke spiser mælk, gluten og sukker? Hvad kan problemet være? Umahro siger, at man kan prøve at udelukke bananer. Bananer indeholder en del aminosyrer bundet til sukkerstoffer som er byggemateriale til slim. (derfor kan bananer også være gode til mave-onde). Vær også opmærksom på, at konventionelle grise kan være udsat for stress og indeholde antibiotikarester. Så var der også lige lidt omkring fedtstoffer. Jeg spurgte Umahro, om man kan få nok DHA og EPA (omega 3) hvis man kun spiser frugt og grønt? Umahro siger, at det er vigtigt både at få det rette mængder og at forholdet til omega 6 er i orden. Aboriginees fik ca. forholdet 1:1 i omega 3 og 6. Evolutionært har vi fået mellem 3 og 14 mg omega 3 fedtsyrer om dagen. (Kosttilskud i dag lander som regel på 500 mg). Masser af studier i dag viser, at DHA og EPA giver rigtigt gode effekter. Bl.a. et studie der viste, at de kvinder der spiste mest fisk, fik de børn der fungere bedst kognitivt. Så derfor mener Umahro ikke, at man kan få optimale mængder af DHA og EPA fra frugt og grønt. Nogle har en rigtig god udnyttelsesgrad for omega 3 fedtsyrer og kan nok klarer sig med mindre mængder. Mens andre har en dårligere udnyttelse og skal have mere. Derfor kan man godt finde eksempler på mennesker, som fungerer fint på små mængder, men Umahro anbefaler at man tager udgangspunkt i, at man har brug for dagligt tilskud. Ud over DHA og EPA er det også vigtigt for hjerne og nervesystem at få nok iod og selen. Iod kommer fra tang, skaldyr, fisk og animalske. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 7

8 Hvorfor er kokosolie bedre end palmin? Palmin er kokosolie eller palmeolie, der har fået hele paletten af kemisk rensebenzin, kausisk soda, fosforsyre, blegning og er blevet hærdet. Og så er der dannet transfedtsyrer. (Der må være op til 2 % uden at det står). Hvorfor er det godt at børn spiser økologiske fødevarer? Philip GranJean (dansk forsker) har lige udgivet et studie, hvor han nævner en masse sprøjtemidler og tungmetaller, diogxiner og pbcére. Og han har vist at vores børn bliver dummere af det. I England er den estimerede IQ 14 point lavere end tidligere. Og reaktionstiden er længere. Mobilstråling er det noget du har beskæftiget dig med? Der er ingen tvivl om, at det påvirker os med al den stråling. Og der er en grund til, at man i Frankrig ikke vil have at børn har mobiltelefoner med i skolen og man undgår trådløs stråling i skolen. Vi skal tænke helheder: stråling, næringsstoffer, kærlighed, ernæring, for lidt stimulation osv. Nogle er strålingsfølsomme. Ligesom nogen reagerer voldsomt på gluten. Det er foruroligende at myndighederne ignorerer det. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 8

9 Er der kommet nye interessante undersøgelser der handler om børn og sundhed? Der er kommet et stor metastudie om kosttilskud til børn, hvor konklusionen er, at kosttilskud forbedre kognitiv funktionen. Man har både set på multivitaminer og fiskeolie. Også hos middelklasse børn. Bedst effekt hos børn, der har problemer med indlæring, koncentration, adfærd og impulskontrol. Også en stor metaanalyse på fiskeolie, som også viser klar effekt. Og et studie der viser at jern og zink hjælper ADHD børn. Zink så meget, at det Ritalin kunne reduceres med over 30 %. En del undersøgelser på folsyre og B12 med effekt på autisme, ADHD osv. Især hos kvinder, der er genetisk svage til at udnytte folsyre. Også problematisk hvis de får store mængder af kunstigt folsyre, som især er i billige kosttilskud. Tag tilskud af en god kvalitet med aktiv folsyre. Det skal som minimum hedde: folinsyre. Kunstig folsyre tager pladserne op for den aktive form, så det kan faktisk give underskud, hvis du er en af de mennesker, der ikke kan udnytte den kunstige form. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 9

10 Hvad skal gravide ellers huske? Husk nok D-vitamin. Få gerne taget en blodprøve og kom op på de 125 mmol/l. Få nok iod. EPA og DHA. Få også nok A og E vitamin. Mange er bange for få for meget A-vitamin. Men det er mest farligt, hvis du ikke får nok D. For lidt A-vitamin giver problemer med celledeling. Selen og zink skal der også være nok af for at sikre den neurologiske udvikling. Tag evt. en zink-smags-test. Probiotika for at forebygge allergi hos barnet. Vær opmærksom på, at hvis mor er stresset under graviditeten viser undersøgelser at barnet bliver mere stress-følsomt. Så gerne meditation, mindfullness eller yoga. Ernæringen i fostertilstanden kan give problemer med fedme, diabetes mm senere i livet. Husk også bevægelse i graviditeten. For at undgå for stor vægtøgning. Også for at styrke dit barns primære sanser. Undgå aspartam for at undgå for tidlig fødsel og spontan abort. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 10

11 Umahro fortæller: Børn der får magre mælkeprodukter har større tendes til overvægt ved 4-5 års alderen end de børn, der får fuldfede mælkeprodukter. Når man fjerner fedtet, fjerner man også omega 3 fedtsyrer, D-vitamin, E-vitamin, K- vitamin, A-vitamin. Sødmælk kontra skummet mælk, så er der 8 gange så meget E-vitamin. Og 6 gange så meget K-vitamin. Men behøver vi overhovedet gå så meget op i sundhed? Går det ikke alligevel alt sammen, hvis vi bare lever nogenlunde som gennemsnittet? Vi kan spørge os selv. Hvor mange børn har astma, eksem, nældefeber, overvægt, koncentrationsproblemer, adfærdsproblemer? Gennemsnitlig vil du få en af de 3 store velfærdssygdomme, når du er 55: cancer, type 2 diabetes eller hjertekar-problemer. Midt i 70érne har du 50 % risiko for knogleskørhed. Så er det det, vi ønsker for vores børn? ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 11

12 Afslutning Det var alt for juli måneds Guldtema i Klub Æblebørn. Jeg vil gerne ønske dig og din familie en rigtig god sommer. Husk at hvis man lever sundt og fornuftigt i 80 % af tiden, kan der også godt blive plads til lidt ekstra hygge. Hvis man alligevel har bestemt sig for en is, er det langt bedre at spise den med nydelse og god samvittighed, end at sende stresshormoner rundt i kroppen sammen med isen. Og har man lyst til mange is så lav dem evt. selv. Vi ses i august. Jeg skal nok følge lidt med på facebook også, men jeg smutter også lidt på camping og familielandsstævne for folkedansere. Så der kan godt lidt tid imellem at jeg lige får set min mailboks og facebook. Og det er jo nok sundt nok. Ha det godt. Kærlig hilsen Anette Straadt Opstrup Æblebørn. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 12