Marts Måneds emne i Klub Æblebørn

Transkript

1 Marts Måneds emne i Klub Æblebørn Så blev det officielt forår. Februar har godt nok været kold. En af de første morgener i februar var der minus 20 grader, da jeg afleverede mine 3 børn kl. 8. Og da jeg hentede dem igen, kunne jeg se fine billeder fra vuggestuen, hvor alle barnevognene var kørt ind på stuen, fordi det simpelthen var for koldt udenfor. Min Linus har nu før sovet ude i 10 graders kulde, men personalet valgte at være på den sikre side, hvilket jeg godt kunne forstå. De sidste par dage har det nu været som om at foråret er lidt på vej. Nu må vi jo se om det holder.. Igen vil jeg lige runde facebook gruppen for Klub Æblebørn. Det er en ressourcebank uden lige! Der bliver delt erfaringer, viden og støtte i den helt store stil. Jeg bliver helt høj, hver gang jeg lige kigger ind og ser, om jeg kan bidrage med noget. Og i gruppen får jeg rigtig tit inspiration til, hvilke emner der er spændende at dykke ned i til næste måneds klub-tema. Men hvis du ikke er på facebook og heller ikke har lyst til at tjekke det ud. Så kan du allligevel sagtens være med til at inspirere mig til hvilke emner, du gerne vil høre noget om. Du kan bare skrive en mail til mig. Jeg vil rigtigt gerne høre fra dig. I denne måned får du et bonus-interview med et rigtigt spændende tema! Jeg ved nemlig, at mange af jer synes det kan være en udfordring at have tid og overskud nok i hverdagen. Og jeg har derfor lavet et interview med Lisbeth Fruensgaard, som er forfatteren bag bogen: Det er nu eller aldrig. Få mere tid og overskud til familien. Det er en knald god bog, som jeg varmt kan anbefale. Men lyt til interviewet og få nogle super gode tips med på vejen. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1

2 Interviewet er lavet og optaget via Skype. Så derfor er lyden fra Lisbeths side en lille smule mudret. Jeg håber du kan bære over med det og i stedet fokusere på alle de guldkorn, som du får med. Lisbeth har også lavet et rigtig godt tilbud til dig: Du kan få 60 minutter med Lisbeth - find ud af, hvad der skal til for at skabe mere tid og overskud i netop din familie. Sessionen foregår over telefon/skype. Som læser af Æblebørn's nyhedsbrev får du 50% rabat på en transformerende time, der giver dig effektive teknikker til med det samme at skabe mere tid og overskud til din familie. Pris kun 600 kr. + moms (normalpris 1200 kr. + moms) Lisbeth tilbyder desuden 25% i rabat på hendes øvrige forløb "Find din livsvej" eller "En hverdag uden stress". Kontakt LIsbeth for mere information på eller lf@feelgood-fruensgaard.dk. Du kan også læse mere på Men nu vil jeg tage hul på denne måneds emne her i klubben. Jeg vil nemlig snakke om allergier, intolerancer, overfølsomheder. Det er et af de emner, som dukker op igen og igen, når vi snakker om børn og sundhed. Der er en del forvirring om emnet. Og det har også taget mig lidt tid at finde helt rundt i begreberne. Men det har jeg fået og jeg synes det er rigtig godt lige at få dykket lidt ned i det. For nogen gange kommer det til at lyde som om, at det er farligt for alle at give sit barn komælk. Og andre gange hører jeg forældre, der har fået taget blodprøver for mælkeallergi hos lægen med et resultat som viste, at barnet ikke har mælkeallergi. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 2

3 Og derfor mener lægen, at barnet 100 % sikkert tåler mælk. Ingen af delene er i mine øjne nødvendigvist rigtigt. Der er mange flere nuancer at tage med i betragtning. Og nu kom det lige til at handle om mælk, og det gør det jo nok tit. Det skal jeg også nok vende tilbage til. Men det kunne i princippet være en hvilken som helst fødevare! Pointen er bare, at jeg gerne vil lidt væk fra yderpunkterne. Og i stedet hjælpe dig til at finde ud af, hvad er det egentlig med de her allergier og intolerancer. Og har det nogen betydning for min familie? Så lad os se nærmere på de forskellige reaktioner på fødevarer. De officielle tal siger, at 25 % af befolkningen er overfølsom overfor noget. Enten via fødevareallergi, kontaktallergi eller pollenallergi. Så det er jo ret mange. De officielle tal siger at 5-7 % af mindre børn 0-5 år har fødevareallergi overfor en eller flere fødevarer. 2-3 % af børn under 3 år har komælksallergi. Det er alle sammen de såkaldte ægte allergier. Men om lidt vil jeg fortælle om, at der også er andre måner at reagere på fødevarer på. Det er der ikke nogen officielle tal på, hvor mange der gør. Men mindre undersøgelser fra udlandet viser, at det kan være ret mange. Først og fremmest kan vi jo starte med at se på, hvornår du overhovedet skal begynde at overveje, om der er noget, som dit barn ikke tåler så godt? Lider dit barn af hævelse, rødme, nysen, kløe, løbende næse og øjne eller diarré, som kommer ret hurtigt efter det har spist noget? Så kan det være tegn en klassisk allergi. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 3

4 Eller har dit barn generelt problemer med vedvarende problemer i fordøjelsessystemet som diarré, forstoppelse, irritabel tarm/ondt i maven, tarmluft, træthed, kronisk hovedpine, migræne, smerter i leddene, hudproblemer så som børneeksem (atopisk dermatitis), psoriasis, overvægt, ADHD (koncentrationsproblemer, hyperaktivitet) eller dårligt immunforsvar med hyppig snot, influenza, lungebetændelse eller andre infektioner? Alle disse ting kan være tegn på, at der er noget, om dit barn spiser, som det ikke tåler særlig godt. Men lad os lige se lidt nærmere på de forskellige typer af reaktioner. Først noget omkring det, som man kan kalde en ægte allergi. Hvad er det egentlig, der sker ved en allergi? Ved en såkaldt ægte allergi kommer reaktionen på det man har spist umiddelbart efter indtagelsen altså inden for 30 sekunder til 30 minutter. Det involvere den type antistoffer, der hedder IgE. Når IgE anitstofferne får forbindelse med det, som de er programmeret til at reagere på, sørger de for, at der bliver frigivet histamin. Og når der bliver frigivet histamin kommer der reaktioner som f.eks. kan være nældefeber, nysen, eksem, åndedrætsbesvær. Alt sammen noget der sker i slimhinderne rundt omkring i kroppen eller i huden. Ægte allergi kan tjekkes hos egen læge med en blodprøve, fordi man måler niveauet af IgE i blodet. Man måler både hvor meget IgE der er i alt i kroppen og på de enkelte fødevarer. Man bruger også priktests til at tjekke for ægte allergier. Her ser man, om der kommer en reaktion pga frigivelse af histamin. Små børn producerer generelt mere IgE end større børn og voksne. Derfor mener man, at der er nogle børn, der af sig selv vokser fra ægte allergier (oftest fra 3-5 års alderen). Det gælder dog som regel ikke, hvis det drejer sig om gluten (cøliaki), peanuts og fisk. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 4

5 Men ud over de klassiske såkaldte ægte allergier, kan kroppen reagere på flere andre måder. Immunsystemet er jo meget komplekst, så det giver næsten sig selv, at det har flere måder at reagere på, når det kommer i kontakt med noget, som det ikke kan lide. Intolerancer beskæftiger man desværre ikke så meget med i det etablerede system. Kun nogle ganske få definerede intolerancer nemlig laktose-intolerance, hvor kroppen ikke producerer det ensym, laktase, som skal til for at spalte mælkesukker. Og fruktose-malabsorption, hvor kroppen ikke i tilstrækkelig grad absorbere fruktose fra tarmen. Men uden for det etablerede system har man rigtigt gode erfaringer med at afdække mange typer af intolerancer. Her dækker begerebet intolerance alle de reaktioner, som ikke kommer pga IgE og histamin (den ægte allergi). Kan ikke tjekkes med en hurtig priktest og kan ikke behandles medicinsk (uden at trykke hele immunforsvaret f.eks. med kemoterapi). I forhold til antistoffer kan man kigge på IgG som tegn på intolerance (de bruges faktisk, når man tjekker for cøliaki, men anerkendes ikke til andre fødevarer ) Reaktionerne på en intolerance kan være svær at sætte fingeren på. Mest fordi den først kommer 3-72 timer efter indtag. Og det kan være svært og se tilbage på, hvad i den mad man har spist, som egentlig gav problemerne. Intolerance er sjældent medfødt, men er tit et resultat af et tarmsystem, der ikke fungerer optimalt. Men man kan godt være født med tendens til dårlig fordøjelse. Derfor kan intolerancer også godt ændre sig med tiden. Ikke mindst hvis man har givet fordøjelsen fri for de problematiske fødevarer en periode, så slimhinden er helet op og immunforsvaret er faldet til ro. Problemer med et tarmsysten, der ikke fungerer optimalt er f.eks. hvis maden ikke bliver fordøjet godt nok. Så laver den i højere grad ballade i tarmsystemet og tricker ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 5

6 de forskellige antistoffer, når den kommer i direkte kontakt med immunceller i slimhinden eller i mave-tarmsystemet. Symptomerne på intolerance er som sagt mange forskellige: træthed, smerter, dårlig blodgennemstrømning, påvirkning af humøret, dårlig fordøjelse, dårligt immunforsvar, hyppige infektioner, uro, hyperaktivitet osv. Reaktionerne kommer altså ikke bare et lokalt sted, men kan virke mere bredt, fordi immuncellerne bliver sendt ud i hele kroppen og ikke bare virker lokalt. Der findes også en helt tredje måde, som man kan reagere mod fødevarer på. Hos nogle børn (og voksne) danner kroppen neuropeptider, som er små kæder af aminosyrer ud fra kasein (som er fra komælk) og gluten (fra visse typer korn). Neuropeptider påvirker hjernen og nervesystemet og er bl.a. koblet sammen med autistiske symptomer og ADHD. Muligvis er der også helt andre mekanismer end IgE, histamin, IgG og neuropeptider som gør, at dit barn får reaktioner på fødevarer. Kroppen er super kompleks, Og det er slet ikke alting vi kan måle. I hvert fald ikke med traditionelle metoder. Men det kommer vi også lidt tilbage til senere. Så hvordan finder du ud af, om dit barn har problemer med allergi eller intolerancer? Hvis du har på fornemmelsen, at dit barn reagerer ret hurtigt efter at det har spist noget bestemt, så er det en god idé at gå til lægen og få tjekket om dit barn har en klassisk allergi. Men husk, at selvom du får et svar her på, at dit barn ikke reagerer med IgE antistoffer på noget, så kan det altså godt reagerer på andre måder. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 6

7 Den bedste måde at komme helt til bunds i det er, at udelukke de mistænkelige fødevarer i mindst 2-3 uger, og så reintroducere dem en af gangen. Man kan altså også tage blodprøver for IgG. De er desværre ikke udbredte i det etablerede system. De er heller ikke helt så sikre som IgE, fordi man ikke har lavet dem så længe og så meget. Nogle laboratorier er ikke erfarne nok. Så man skal sørge for at få dem lavet hos et godt laboratorium. Det er for egen regning og sker i det private regi. Der er udgivet 7-8 studier, der viser god effekt af at fjerne de fødevarer, som der er IgG reaktioner imod. Hvis man gerne vil have taget blodprøver for IgG blodprøver kan man få det gjort igennem ernæringsterapeuter rundt om i landet. I Århus ved jeg, at man kan få det tjekket igennem Hanne Heinrich. Og på Sjælland kan man gå til Nordic Clinic: Hvis man selv har mod på at få resultaterne serveret gennem brevsprækken, så kan man via få et testkit sendt, som sendes til et laboratorium i Tyskland. Der er bl.a. mulighed for at få lavet en test via en blodprøve taget med en lille finger-prikker, som er meget anvendelig til børn. Men man kan ikke få tjekket samtlige fødevarer på denne test. Men læs mere på deres hjemmeside. Hvis der er mange fødevare-reaktioner er det et vigtigt tegn på, at der er en generel problematik med fordøjelsen, som også skal tages højde for. Neuropeptider kan tjekkes i en urinprøve, som skal sendes til et laboratorium, som laver denne type analyser. Der findes bl.a. et i Norge (Carl Ludwig Reichelts ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 7

8 laboratiorie på Rikshospitalet i Oslo. Reichelt har været med til at udvikle den viden og de undersøgelser der findes på området) og i England på Sunderland University, hvor der ligger et center for Education and Service for People with Autism. Der findes også andre måder at få undersøgt, om man reagerer på bestemte fødevare indenfor intolerance-genren. Kinesiologer kan teste barnet. De benytter sig af en muskeltest med et let tryk på barnets arm, som reagerer alt efter, hvad den bliver spurgt om. Dygtige auriculo-terapeuter (øreakupunktur) kan også gøre det. De benytter sig af pulsen. Det er også muligt at få lavet en VEGA-test. En vegatest udføres vha et VEGAapparat, som bruger resonanssvingninger til at teste kroppen for forskellige ting bl.a. intolerencer. Det er lidt op til den enkeltes stil og temperament, hvad man foretrækker. Men alle tests vil altid give et vejledende resultat. Brug gerne dit netværk for at finde en test-måde, som du har det godt med. Klubbens Facebook gruppe er et rigtig god sted også til det. Men husk, at det, der giver dig det endelige svar på, hvad dit barn kan og kan ikke tåle, er udelukkelses metoden med re-introducering. Fordi kroppe og personer er så komplekse og forskellige, er det kun praksis, der kan give jer svaret på netop jeres barns eventuelle intolerencer. Men da det jo kan være noget af et gætte-værk, hvilke fødevarer der giver problemer, kan en eller flere af testene være med til at give et kvalificeret bud på det. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 8

9 Man kan dog godt opstille en liste over de fødevarer, som oftest giver problemer. Og her kommer vi jo så tilbage til komælken, fordi den ligger på førstepladsen. Derudover er nogle af de hyppigste: hvede eller al gluten (rug, byg og alle hvedesorter: spelt,, Øland, emmer osv), æg, peanuts, andre nødder, soja, krebsdyr. Så for mange, vil en løsning være at prøve en periode uden alle komælksprodukter og/eller hvedemel/gluten. Men hvis det ikke giver tilpas med resultat, så vil jeg overveje at få lavet en form for en test. Vær dog opmærksom på, at hvis dit barn f.eks. har levet mælkefrit et godt stykke tid, så vil en blodprøve ikke finde antistoffer mod mælk. Hvis man finder en reaktion, skal man i første omgang udelukke den fødevare, som det drejer sig om. Når reaktionerne har lagt sig, kan man forsøge, om barnet kan tåle en lille smule af det engang imellem. Hvis man har fået taget en IgG blodprøve, kan man se, at der er forskel på, hvor meget man evt. reagerer på de forskellige fødevarer. Hvis man reagerer meget, skal man udelukke den pågældende fødevarer i længere tid. Hvis man kun reagerer lidt, kan man måske stadig tåle at spise den i gang imellem. Nogle kan f.eks. tåle at spise lidt ca. hver 4. dag så kroppen ikke når at reagere så voldsomt. Nogen gange kan man opleve, at symptomerne kan forværres eller at nogle nye opstår i en kort periode efter man har fjernet de fødevarer, der gav problemerne. Det er en form for afgiftningsreaktion fra kroppens side og den forsvinder hurtigt igen. Ingen panik! ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 9

10 Men inden du råber bål og brand og løber ud og udelukker en masse fødevarer fra dit barns kost, eller får det testet i alle ender og kanter, så husk generelt først at få styr på fordøjelsen! For en fordøjelse i ubalance vil som sagt i sig selv kunne give en masse problemer. Problemer svarende til de samme, som kan være symptomer på en fødevarereaktion. Så sæt først og fremmest ind med sund og grov kost, sunde fedtstoffer (fiskeolie og koldpressede økologiske olier), udelukke hurtige kulhydrater. Sørg for nok søvn og undgå stress. Og giv dit barn et tilskud af probiotika. Køb et produkt beregnet til børn som f.eks. Bio Gaia dråber og Udo s Probiotics Infant (0-5 år) eller Children (5-15 år), som begge er pulver, der kan drysses på mad (ikke for varmt) Children er godt nok i kapsler, men de kan skilles ad og pulveret kan drysses ud. Du kan også vælge NDS Panda, som er et pulver der skal røres op i vand og stå og trække i 15 minutter, inden det drikkes. Skift gerne mellem de forskellige mærker, hvis du kan få dit barn til at spise hvad som helst. Men ellers bruger du bare det mærke, der fungerer bedst for dig. Og prøv så at se an et par måneder om det kan rette op på dit barns problemer at have ekstra fokus på fordøjelsen. Men hvis ikke det kan gøre, det kan det være en god idé at fortsætte med at udrede, om der kan være nogle allergier eller intolerancer som spiller ind. Jeg håber du har fået lidt overblik over det her med allergier og intolerancer. Det er ikke så enkelt et emne endda, men hvis du har spørgsmål, så stil dem endelig på facebook, så andre også kan få glæde af dem. Og hvis du ikke på facebook og har et spørgsmål til emnet her, så send mig en mail, så skal jeg guide dig, så godt jeg kan, hvis det ikke bliver alt for bredt. Men ellers glæder jeg mig til at vi lyttes ved igen i næste måned. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 10