Klub Æblebørn Guld tema Juni 2014

Transkript

1 Klub Æblebørn Guld tema Juni 2014 Velkommen til Juni måned her i Klub Æblebørn. Jeg håber du nyder foråret og sommeren. Og måske varer det ikke længe, inden du skal have lidt ferie sammen med dine børn/dit barn. Juni måned er sådan en dejlig optakt til sommerferien. Der er afslutning på diverse fritidsaktiviteter. Musikskolen osv. Og jeg skal have de to store sendt af sted på lejrskole med hele skolen i 3 dage. Så Linus og jeg får nogle dage helt alene på skansen. Jeg tror han kommer til at savne sine søskende rigtigt meget. Så vi må se, hvad vi kan finde på. Vi har selvfølgelig også skoleafslutning. Hvor vi mødes alle familier med madpakker og hygger os og hører koncerter fra kor osv. Det er sådan en fin måde at runde skoleåret af på. Og så er det jo bare helt vildt, at der allerede er gået et år mere.. Og jeg meget snart har børn i 5. klasse og 2. klasse. Uh ha. Det er svært at forstå. Skolen er jo en stor del af børns liv. Rent bogstaveligt. De bruger mange timer der hver dag. Og det samme gælder for børn i dagpleje, vuggestue og børnhave. Og en af grundene til, at de er der (ud over pasning, mens forældrene er på arbejde) er jo, at vi gerne vil have at de lærer forskellige ting. Det kan være alt fra praktiske ting, til sociale færdigheder, kreative ting og selvfølgelig boglig lærdom. Der finder rigtig meget indlæring sted i alle aldersgrupper. I denne måned i Klub Æblebørn vil jeg sætte fokus på indlæring og livsstil. En del af min inspiration til det emne fik jeg jo, på den konference jeg lige har været til i Odense. Og derudover så vil jeg inddrage min viden fra andre steder. Bla. konferencen i London i oktober. Og så skal du selvfølgelig have skønne skønne sommeropskrifter fra Kristel. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 1

2 Månedens interview har jeg glædet mig rigtig meget til at dele med dig. Jeg har snakket med sundhedsplejerske Lena Dyhrberg, som har et utroligt spændende syn på, hvordan man er sammen med små børn. Hvad børnene rent faktisk forstår. Ja endda mens de stadig ligger i maven. Så glæd dig til at lytte med der. Så lad os kigge lidt på børn og indlæring. Børn og indlæring Det kan jo næsten virke fuldstændig uoverskueligt, hvis man prøver at danne sig et overblik over alt det, som børn skal lære op igennem deres barndom. Der er 100 vis af motoriske færdigheder, praktiske færdigheder, sociale færdigheder, for slet ikke at snakke om sprog, boglig viden, kreative kompetencer og meget meget mere. Hver eneste dag er proppet med læring. Og mange af de voksne i deres omgivelser er skolede til at holde øje med, om børnene nu lærer det, de skal. De voksne har også rigtigt ofte taget uddannelser eller kurser i, hvordan de skal lære børnene nye færdigheder og ny viden. Men ikke helt så mange har fokus på, hvordan vi bedst muligt gør børnene klar til den al den læring.. Det er i mine øjne rigtigt ærgerligt. Vi kan jo tage skolereformen som et eksempel. Man har fokuseret på at putte flere timers undervisning ind i børnenes dag. I mine øjne burde man gå en hel anden vej og putte mere læring ind i timerne. Bl.a. ved at have meget mere fokus på, hvad der skal til, for at børn lærer bedst muligt. Men er det overhovedet et relevant emne at beskæftige sig med? Går det ikke meget godt for de danske børn? Well først og fremmest har jeg lavet det her tema, fordi jeg ved, at du er med i Klub Æblebørn fordi du gerne vil give dit barn de allerbedste betingelser for et godt liv. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 2

3 Og når man forstår sammenhængene, så er det meget nemmere at tage de gode valg, som passer til ens familie og holde fast i dem. Men faktisk så er det her også et yderst relevant tema. For faktisk vokser antallet af det, men kalder funktionelle analfabeter i Danmark. Tal fra 2012 viser, at 24 % af alle danske drenge forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. Det et godt nok mange. Måske har du en baby eller et lille barn. Og så virker det måske lidt abstrakt lige nu. Men der er ingen tvivl om, at sunde vaner fra starten er utroligt vigtige for hele livet og for de valg, som børnene selv kommer til at tage senere. Og som sagt, så er der jo uhyre meget læring hele barndommen. Ikke mindst i de allerførste år. Og det kommer jo nok ikke som nogen overraskelse for dig, at jeg vil pege på kosten som et af redskaberne til det. Men lad os lige kigge lidt nærmere på, hvorfor kosten er så vigtigt for indlæringen. Når vi skal lære nye færdigheder, så er der flere dele af kroppen i brug. Hvis det er motoriske færdigheder. F.eks. at lære at gå eller at hinke. Så er noget at det selvfølgelig, at kroppens muskler skal trænes. Men rigtigt meget af læringen foregår i hjernen. Det handler om balance, koordination og gentagelser. Hvis det er kreative ting, der skal læres. Som at spille musik eller male. Så er der masser af små finmotoriske muskler, der skal trænes. Og igen er hjernen en rigtig vigtig medspiller. Og hjerne er jo selvfølgelig det vigtigste, når det handler om at lære boglig viden og sprog. Så lad os kigge lidt på både muskler og hjernen. Hvad kan vi gøre for at give musklerne de bedste betingelser for at kunne lære nye bevægelser og træne dem, så de sidder fast? Måden vi bevæger vores muskler på, er at der går nerveimpulser ud, som får kraftværkerne inde i cellerne til at producere energi. Så vi kan trække muskelfibrene sammen og få musklen til at lave den bevægelse vi gerne vil. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 3

4 Der skal altså være nogle energigivende næringsstoffer til stede, så vi kan lave bevægelserne. Så nogle (ikke dig, er jeg ret sikker på ) kunne måske fristes til at tænke, at det er godt med nogle hurtige kulhydrater som sukker og hvidt brød for at få noget energi. Men problemet her er jo, at når vi sender de her lynhurtige kulhydrater ind i kroppen. Så åbner cellerne alle sluserne og lynhurtigt ender vi i stedet med et lavt blodsukker. Så derfor er det vigtigt, at vi giver vores børn et stabilt blodsukker dagen igennem! Hvis man går sukkerkold midt på formiddagen med et lavt blodsukker, så fungerer musklerne (og hjernen, men det kommer vi til lige om lidt) slet ikke optimalt. Og det bliver meget sværere at få trænet de motoriske færdigheder. Et stabilt blodsukker starter jo først og fremmest med et godt morgenmåltid. Vi er traditionelt rigtigt gode til at spise kulhydrater om morgenen. Brød, grød, kornprodukter som havregryn, cornflakes osv. Men prøv også at få nogle sunde fedtstoffer og/eller proteiner koblet på. Og husk selvfølgelig at holde jer langt væk fra alt det, der er fyldt med sukker. F.eks. diverse morgenmadsprodukter og frugtyoghurt. Og de hurtige kulhydrater som hvidt/lyst brød, der virker stort set som sukker i kroppen. Kun rugbrød og hjemmebagt grovbrød af fuldkornsmel/kerner er ikke farezonen her. Og husk så især eftermiddagsmaden som et vigtigt måltid også. I mine øjne er det ikke så vigtigt hvor meget mad børn spiser til aftensmad. De må gerne spise en ret stor portion eftermiddagsmad, hvis det er der, de er sultne. Men så handler det selvfølgelig om at det skal være god og lødig og blodsukkerstabilt mad. F.eks. en kombination af grøntsager, frugt, nogle nødder/kerner og et par skiver økologisk kødpølse eller andre proteiner. Hvis du gerne vil nørde endnu mere ned i det stabile blodsukker, så findes der et tidligere Guldtema, som udelukkende handler om det. Du kan købe det separat eller få adgang til alle temaer som VIP-medlem. Musklerne har altså først og fremmest brug for en stabil tilgang af energi for at de kan fungerer optimalt og kunne øve nye færdigheder. Den vigtigste del af kroppen, når det kommer til indlæring, er jo nok hjernen. Så lad os kigge lidt på, hvordan den egentlig fungerer og hvad den har brug for. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 4

5 Hjernen Egentlig er det lidt underligt, at hjernen betyder så meget, for hos voksne udgør hjernen faktisk mindre end 2 % af kropsvægten. Men den bruger altså bare virkeligt store mængder af den ilt vi indånder og store mængder af vores blodsukker. Faktisk op mod %. Den har også brug for en hel del vitaminer, mineraler, fedtstoffer og sporstoffer. Og hvis ikke den får det, den har brug for. Ja så fungerer den bare ikke optimalt. Hvis man tog en hjerne og lod væske og blod dryppe af. Ja, så ville resten af hjernen være omkring 60 % fedt! Så fedtstoffer er altså virkeligt væsentligt for hjernen. Så det er slet ikke lige meget, hvilken type af fedt, man putter ind i kroppen. For det er jo netop de fedtstoffer, som kroppen har at gøre godt med som byggesten. Hjerne elsker især: Omega-3 fedtsyrer: Fed fisk, fiskeolie, levertran, hørfrø(olie), ekstra jomfrurapsolie, valnødder og ekstra jomfruvalnøddeolie Andre umættede fedtsyrer: Nødder, frø, kerner, jomfruolier Kokosfedt og smør fra sunde køer, hvis det tåles. Undersøgelser har vist, at bedring i børns motorik, sprog, læsefærdigheder, opførsel mm, når de fik tilstrækkeligt med omega 3 fedtsyrer. Og det har også vist at forebygge fødselsdepression og kunne afhjælpe ADHD. Som sagt har hjerne altså også rigtigt meget brug for en masse vitaminer, mineraler, enzymer, mikronæringsstoffer og antioxidanter. Det finder vi især i: Grøntsager, bær og frugter, nødder, frø og kerner, Fuldkorn og bælgfrugter, mejeriprodukter gerne de fuldfede og selvfølgelig som kosttilskud. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 5

6 En basis anbefaling her kunne være: Multivitamin/mineral, fiskeolie eller levertran, D-vitamin: Tag evt. en blodprøve og øg blodkoncentration til min. 125 nmol/l Mælkesyrebakterier/probiotika især ved fordøjelsesproblemer og atopiske sygdomme som astma, eksem, nældefeber og høfeber Hvis der er behov for mere: B-vitaminer især B6, folsyre og B12 Magnesium, jern, jod, selen og zink. En undersøgelse hos unge mænd i fængsel viste, at et tilskud af en daglig vitaminpille og fiskeolie gav færre voldelige episoder. Og fra mit kursus i London i Oktober ved jeg, at jod faktisk er mindst ligeså vigtigt som omega 3 fedtstoffer for nervesystemet. Så vær evt. især opmærksom på, om du får jod nok som gravid. Man kan groft sagt dele hjernen op i 3 dele. Nederst er hjernestammen. Det er den del af hjernen, som vi har til fælles med krybdyrene. Det vil sige ikke ret meget. Men her sidder altså reguleringen af vores åndedræt, så vi husker at trække vejret. Også vores blodtryk og nogle andre ting, styres herfra. Altså fuldstændig basisfunktioner, som vi ikke kan overleve uden. Den næste del af hjernen er mellemhjernen. Her sidder vores følelser og behov. Alt det der handler om, hvad vi har lyst til lige nu! Hvis vi som voksne var styrede udelukkende af den her del af hjernen, ville vi handle meget impulsstyret. Vi kunne i så fald finde på at tage ting fra andre, hvis vi havde lyst. Uden at overveje konsekvenserne. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 6

7 Små børn er jo et langt stykke hen ad vejen styret herfra. Hvis noget ser spændende ud, så kravler de af sted efter det. Det er først efterhånden som de bliver ældre, at de kan styre eller udsætte behovene lidt. Som voksne kan vi nu også nemt havne i vores mellemhjerne. Når vi f.eks. sidst på eftermiddagen er ude at handle og rækken af chokolade ser uendelig fristende ud Så selvom vi har aftalt med os selv, at vi ikke vil spise usundt for tiden, så ryger der alligevel lige en plade ned i vognen. Mellemhjernen er jo også livsnødvendig. For den sørger jo bl.a. for at vi får spist mad, når vi har brug for det. Men som mennesker har vi altså bygget en del mere på hjernen. Den store og bevidste del af hjernen kaldes hjernebarken. Det er den del, der betyder at vi kan tænke rationelt. Vi kan også udsætte vores behov. Og så kan vi tænke matematisk og kreativt og meget mere. Den del bruger vi altså i særdeles stor grad, når vi skal lære nye færdigheder. Både motoriske, boglige, relationelle og kreative. Men hvad sker der så, hvis hjernen ikke får helt de optimale mængder af næringsstoffer, fedtstoffer og et stabilt blodsukker, som den har brug for? Ja, så er den nødt til at økonomisere lidt.. Det vil sige, at den ikke kan arbejde på fuld styrke i alle 3 dele af hjernen. Og hvad mon den så vælger at lukke lidt ned for? Det er jo ikke så smart at lukke ned for hjernestammen. Så holder vi nemlig op med at trække vejret og vores blodtryk ryger helt i skoven. Det er heller ikke så smart at lukke ned for mellemhjernen. Så skriver vi jo ned for vores lyster og behov. Så holder vi bl.a. op med at spise, når vi har brug for det. Så hjernen vælger altså at skrue lidt ned for hjernebarken. Den kan vi nemlig godt overleve uden. MEN så har vi jo jo balladen, hvis vi gerne vil have de optimale betingelser for at lære nyt. Det er altså bydende nødvendigt med tilstrækkelige mængder af næringsstoffer, vitaminer, mineraler, sporstoffer, antioxidanter, fedtstoffer og et stabilt blodsukker, hvis vi skal indlære optimalt. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 7

8 Stabilt blodsukker Noget af det, der er med til at holde et stabilt blodsukker er sunde proteiner. Nogle fungerer bedst hvis de spiser mange proteiner. Andre har brug for knap så meget. Men det er vigtigt at vælge sunde proteintyper. Fra økologiske fødevarer. Og hvis de kommer fra dyr så fra dyr, der har haft det godt og spist sund mad og ikke været unødigt stressede. Det kan være: Fisk og skaldyr, økologisk fjerkræ og andre kødtyper, nødder, frø og kerner, bælgfrugter & tofu og økologiske mejeriprodukter, hvis de tåles. Og når der skal vælges kulhydrater, så vælg de langsomme af slagsen: Grøntsager, rodfrugter, reelle fuldkornsprodukter, bælgfrugter, frugter og bær, regelmæssige måltider og altid morgenmad! Tilsætningsstoffer Mad i dag bliver ofte tilsat diverse tilsætningsstoffer. Og det kunne godt se ud om, at hjernen ikke altid er udpræget begejstret for dem. En australsk undersøgelse med 200 børn med adfærdsproblemer viste, at de 150 af familierne oplevede forbedringer ved at udelukke farvestoffer fra børnenes kost. Motion Hjerner elsker motion. Det gør de af flere årsager. Når vi motionerer, er det også med til at regulere vores blodsukker. Og så viser undersøgelser, at børn faktisk koncentrere sig bedre, når de har dyrket motion. En undersøgelse med børn viste, at de børn, der selv cyklede til skole bedre kunne koncentrere sig. Fremfor de, der blev kørt. Og virkningen holdt hele formiddagen. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 8

9 Ro og søvn Hjernen har også rigtig meget brug for ro ind imellem. Det kan der være individuelle forskelle på. Men rigtigt mange børn er i relationer dagen igennem, hvor der sker rigtigt meget. Der er som regel ikke meget ro og stilhed i skole og institutioner. Og ofte er der også fart på, når man kommer hjem. Med fritidsaktiviteter, TV, computer osv. Undersøgelser på musehjerner har vist, at konstant stress betyder, at de danner færre hjerneforbindelser og dermed dårligere fungerende hjerner. Den slags undersøgelser får man selvfølgelig ikke lov til at lave på mennesker, så vi må tage museforsøgene for gode varer. Og så har hjernen i høj grad brug for søvn. Søvnens 3 faser den lette søvn, den dybe søvn og drømmesøvnen er alle vigtige for, at dagens læring kan blive fordøjet og lagret. Så det er vigtigt at nattesøvnen er lang nok. Og at der er plads til en middagssøvn til de små børn. En undersøgelse med 280 børn i 7-8 års alderen viste, at de børn, der sov under 7,7 timer hver nat havde flere problemer med hyperaktivitet og impulsstyring end de andre. Hvis et barn har problemer. Hvis et barn har problemer med indlæring, med koncentration, med at indgå i sociale relationer så er der selvfølgelig rigtigt mange områder, man kan kigge på. Søvn, pædagogik, forældrenes relationer, personligheden, måske noget særligt sensitivitet, blodsukkeret osv. Men det er også værd at overveje, om der kan være noget i barnets mad, som det ikke tåler særligt godt. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 9

10 Det er nemlig sådan, at hvis man f.eks. ikke formår at spalte proteinerne i mejeriprodukter og/eller gluten særligt godt. Og tarmen er lidt utæt det man kalder leaky gut. Så kan der ryge små ufordøjede rester af mælk/gluten over i blodet. Og de har en struktur, der minder om morfin. De kaldes også morfinpeptider og de kan altså smutte over den barriere, som hedder blodhjerne barrieren. Og så kan de altså virkeligt lave ravage i hjernen. Fordi de virker lidt som morfin. Og dermed kan gøre børn (og voksne) ret bims. Og dermed svært modtagelige for læring. Flere undersøgelser har vist effekt af diet til børn med ADHD og til børn med opmærksomhedsforstyrrelser. Et andet problem ved fødevareintolerencer er, at hvis nogle fødevarer giver reaktioner med immunsystemet i tarmen, så bliver der dannet inflammation. Og inflammationen er også med til at forstyrre de fine enzymatiske processer, der sker i kroppen og i hjernen. Det kan altså være væsentligt at være opmærksom på, om der mon kunne være nogle fødevarer, som dit barn ikke tåler særligt godt. Man kan forsøge en periode med at udelukke noget. Alternativt kan man få et fingerpeg om, hvilke fødevarer det drejer sig om, ved at få taget en form for test. Der findes forskellige måder at teste på: Vega, kinesiologi, akupunktur mm. Jeg har bedst erfaring med at få lavet en IgG blodprøve, der kan laves som en fingerprik test og sendes til en laboratorium i udlandet. F.eks. gennem firmaet Imupro. Husk at en fødevareintolerence ikke er det samme som en allergi. Og at du derfor desværre ikke kan få den testet hos det danske sundhedsvæsen, da de kun arbejder med klassiske IgE allergier og så Cøliaki. Jeg vil prøve at samle lidt op, ved at kigge helt lavpraktisk på, hvad er det så du kan gøre, hvis du vil give dit barn de optimale læringsbetingelser ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 10

11 Hvordan går jeg så? Alle børn: 1. Spis fuldkorn, grønt, sunde proteiner og fedtstoffer. Udeluk sukker, slik, sodavand, saftevand, kage osv. fra hverdagen. Giv et tilskud af en god fiskeolie og gode vitaminer. Sørg for tilstrækkelig med søvn i et mørkt køligt rum. Lad dit barn være fysisk aktivt hver dag. Hvis det er muligt, så gå, cykel, kør på løbehjul til skole/institution om morgenen. Giv også plads og rum til ro og undgå konstant stress. Hvis dit barn har udfordringer med at lære nyt: 2. Udeluk farvestoffer og mælkeprodukter. Vær opmærksom på, om der er flere næringsstoffer som dit barn kunne mangle. F.eks. ekstra B-vitaminer, magnesium, iod. Husk rigeligt med sunde olier, nødder, kerner, avocade og fiskeolie. Giv et tilskud af probiotika gavnlige tarmbakterier. Hvis I ikke oplever tilstrækkelig med forbedring eller der er større problemer f.eks. med adfærd: 3. Udeluk også gluten. Få evt. udredt via blodprøve, om der er andre intolerencer. Hvad kan du ellers gøre. Gå ind i forældrearbejdet i dit barns skole/institution og vær med til at få lavet sunde kostpolitikker. Få arbejdet med, hvordan I kan få mere motion ind i børnenes hverdag. ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 11

12 Afslutning Det var hvad, jeg har valgt at tage med omkring emnet Børn og Læring. Det er jo ikke en hel masse raketvidenskab. Men alligevel oplever jeg, at det bliver negligeret ret meget i snakken om læringsplaner, heldagsskoler osv. For mig handler det i høj grad om, at vi forældre tager ansvar for at give vores børn de bedste læringsbetingelser vi kan. Det handler slet ikke om, at alle børn skal være den nye Einstein. Jeg synes ikke at et godt liv er afhængigt af, at man kan en masse færdigheder og boglig viden. Jeg synes et godt liv handler om at kunne gøre de ting, man gerne vil. Og jeg synes alle børn skal have de bedst mulige betingelser for det. Så den her viden, kan jeg bare selv mærke er god at have med. Når jeg skal træffe valg på mine børns vegne om hvad de skal spise til dagligt, hvornår de skal i seng, hvor længe de må sidde ved computeren osv. Jeg håber du får en rigtig dejlig juni måned. Jeg glæder mig til vi snakkes ved i juli. Og på facebook gruppen. Kig endelig ind og hvis jeg misset din anmodning om at blive lukket ind så vær lige sød at sende mig en mail De allerbedste hilsner til dig. Anette Straadt Sundhedsplejerske ved Anette Straadt, Naturlig sundhedsplejerske Side 12