Kortlægningsundersøgelsen

Transkript

1 Kortlægningsundersøgelsen Arbejdsmiljø, helbred og camps 2. delrapport Februar 2002 Thomas Fløe og Karen Munk

2 Kortlægningsundersøgelsen Arbejdsmiljø, helbred og camps 2. delrapport Februar 2002 Thomas Fløe og Karen Munk Carl Bro as Center for Alternativ Samfundsanalyse Granskoven Glostrup Linnésgade København K Telefon Telefax Telefon Telefax

3 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Metro-projektet et anlægsarbejde med camps COMET-projektets virksomhedscase Kortlægning af COMET 4 2 ANLÆG AF KØBENHAVNS METRO Linieføring, tunnel, stationer, skakte, KVC og tidsplan Anlæg af tunnel (TBM, NATM og Cut & Cover) Anlæg af dybe tunnelstationer Anlæg af højtliggende tunnelstationer Anlæg af skakte 10 3 ENTREPRENØREN COMET Dataindsamling Organisationen Personalets sammensætning Løn- og ansættelsesforhold Arbejdsperioder og arbejdstider COMET s sikkerhedsorganisation Bygherrens og entreprenørernes arbejdsmiljøkampagne Safe sites 18 4 ARBEJDSMILJØFORHOLD Dataindsamling COMET s arbejdsmiljøkortlægninger Egne observationer og interview Forbehold Metodebeskrivelse Arbejdsmiljøbelastninger Arbejdsmiljøbelastninger i højtliggende stationer Lergravsparken Tidsforbrug ved udfærdigelse af tag på endestation Arbejdsmiljøpåvirkninger ved armering af dæk (tag) 22

4 Side Arbejdsmiljøforhold i de tidligere faser Arbejdsmiljøbelastninger på dybe tunnelstationer Nørreport Fase 9. Udførelse af liningvægge Tidsforbrug på de forskellige funktioner i fase Arbejdsmiljøbelastninger i skakte Sjæleboderne og Amagerfælledvej Byggefaserne ved opførelse af skakte: Sjæleboderne Tidsfordeling Fase 9, forskalling af speciel form Øvrigt arbejde Amagerbrogade Arbejdsmiljøbelastninger i tunnel (TBM) Konklusion på arbejdsmiljøbelastninger 39 5 CAMPENE PÅ REFSHALEVEJ OG I NORDHAVN Indledning Dataindsamling Organisatoriske forhold, udlejning, leje, serviceorganisation Refshalevej Organisation Værelser Campingvogne Fællesfaciliteter Rekreative faciliteter Transportforhold Indkøbsmuligheder Nordhavn Organisation Værelser Campingvogne Fællesfaciliteter Rekreative faciliteter Transportforhold Indkøbsmuligheder 51

5 Side 4 1 INDLEDNING 1.1 Metro-projektet et anlægsarbejde med camps Det er en del af projektet at gennemføre en tværtsnitsundersøgelse på camps i tilknytning til et større anlægsprojekt. Ved projektets start var anlægget af Øresundsforbindelsen i sin afsluttende fase, og det var derfor naturligt i projektbeskrivelsen at rette blikket mod det andet store igangværende infrastrukturprojekt i Københavnsområdet, nemlig anlægget af den Københavnske Metro. Byggeriet af den Københavnske Metro har et sådant omfang, at der er etableret to store camps, som forventes at eksistere i hele projektperioden. De er etableret af COMET (The Copenhagen Metro Construction Group), der som totalentreprenør forestår byggeriet af Metroens tunneler og stationer. Der er derfor indgået aftale med COMET om at samarbejde om tværsnitsundersøgelsen, således at COMET med de to camps fungerer som casevirksomhed i tværsnitsundersøgelsen. 1.2 COMET-projektets virksomhedscase Tværsnitsundersøgelsen i COMET omfatter fem delundersøgelser: - Kortlægningsundersøgelse - Spørgeskemaundersøgelse - Belastningsundersøgelser - Undersøgelse af arbejds- og trafikulykker - Kvalitative undersøgelser Det er den første delundersøgelse, kortlægningen, der hermed foreligger. 1.3 Kortlægning af COMET Formålet med kortlægningsundersøgelsen er først og fremmest at fremskaffe grundlæggende oplysninger om arbejdsforhold og camps. Kortlægningen er foretaget inden for fire hovedområder: - Anlægsprojektet, hvor Metro-projektet og konstruktionen af tunneler og stationer er beskrevet. - Entreprenøren, hvor entreprenøren, arbejdets organisering, personalegrupper, nationaliteter, ansættelses- og lønforhold, arbejdstider og Safe Site -kampagnen er beskrevet. - Arbejdsmiljøpåvirkningerne, hvor der på enkelte udvalgte arbejdspladser er foretaget observationer og gennemført interview med henblik på at få et indtryk af, om, og i hvilket omfang, de fysiske belastninger ved Metro-arbejdet adskiller sig fra anlægsarbejde i almindelighed. - Campene i Nordhavn og på Refshalevej, hvor forholdene omkring boforhold, fællesfaciliteter, rekreative faciliteter, indkøbsmuligheder og transportforhold er beskrevet.

6 Side 5 2 ANLÆG AF KØBENHAVNS METRO 2.1 Linieføring, tunnel, stationer, skakte, KVC og tidsplan Linieføring Fuldt udbygget kører Metroen fra Vanløse Station til Frederiksberg Station på den strækning, hvor der i dag kører S-tog. Fra Solbjerg Station føres banen under jorden og løber i tunnel til stationerne Frederiksberg, Forum, Nørreport, Kongens Nytorv og Christianshavn. Efter Christianshavn deler banen sig i to: 1. Mod vest til Islands Brygge Station, der er en tunnelstation. Herfra kommer banen op på højbane og dæmning ud gennem Ørestad til 3 højbanestationer og 2 stationer på dæmning. 2. Mod øst til tunnelstationerne Amagerbro og Lergravsparken. Herefter dukker banen op i Amagerbanens gamle tracé og fortsætter til Københavns Lufthavn. Linieføringen fremgår af nedenstående figur. Tunnel Under det indre af København kommer Metroen til at køre i en tunnel, som løber gennem det øverste kalklag under byen. Tunnelen er på det dybeste sted cirka 33 meter under terrænoverfladen. Der udføres i alt 10 kilometer tunnel, hvoraf cirka 8 kilometer bores ved hjælp af de to TunnelBoreMaskiner (TBM).

7 Side 6 Stationer Det er foreløbigt planlagt at anlægge 22 stationer til Metroen, hvoraf de ni stationer er under jorden. De 6 stationer under jorden er dybtliggende, ca. 20 m under jorden, og de 3 er højtliggende. De øvrige stationer placeres over jorden enten på dæmning eller højbane. Skakte Af sikkerhedshensyn skal der i tunnelen ikke være mere end 300 meter til nærmeste udgang. Derfor anlægges der i alt 11 tunnelskakte mellem stationerne. Foruden deres sikkerhedsmæssige funktion bruges tunnelskaktene også til ventilation m.m. Kontrol og vedligeholdelsescenter, KVC I Ørestads sydligste del anlægges et Kontrol- og VedligeholdelsesCenter (KVC). Det er her, togene vaskes, rengøres, klargøres, vedligeholdes og står parkeret, når de ikke er i drift. Desuden har banens administration, kontrolrum og øvrige driftsorganisation til huse her. Data og tidsplan Åbning, etape 1: Oktober 2002 Åbning, etape 2: Maj 2003 Åbning, etape 3: Et bredt flertal blandt partierne i Københavns Amtsråd anbefaler, at der arbejdes videre med projekteringen og plangrundlaget. Etapen forventes at åbne i 2005 Anlægssum, etape 7,4 milliarder kroner (1999-priser) 1 og 2A: Anlægssum, etape 0,6 milliarder kroner (1999-priser) 2B: Etape 3: 1,0-1,3 milliarder kroner (1999-priser) Udstrækning: 21 kilometer bane Tunnel: 10 kilometer (heraf otte kilometer boret tunnel) Højbane/dæmning: 11 kilometer Stationer: Ni underjordiske, otte overjordiske (plus endnu ikke vedtagne stationer på etape 3) Tog: 34 togsæt, heraf 19 togsæt til etape 1 Gennemsnitlig rejsetid: 40 kilometer/t Antal passagerer 300 pr. tog: Antal passagerer Ca. 80 millioner pr. år:.

8 Side Anlæg af tunnel (TBM, NATM og Cut & Cover) Tunnelen består af to tunnelrør, som løber næsten side om side gennem hele linieføringen. Tunnelen er udformet, så den tager et dyk mellem stationerne for at spare energi og for at placere stationerne nærmere overfladen. Københavns undergrund består for de øvre lags vedkommende af moræneaflejringer og for de nedre lags vedkommende af kalk. Det meste af tunnelen bores i kalken, fordi det som hovedregel er et stabilt materiale, der er velegnet til anlæg af denne type af tunnel. Der anvendes tre udgravningsmetoder til tunnelen: boring, Cut & Cover og NATM (New Austrian Tunnelling Method). Den altovervejende del af tunnelen bores. Boring Tunnelen bores med to TunnelBoreMaskiner, forkortet TBM. De fleste tunnelboremaskiner er opbygget efter samme princip, når det drejer sig om at fjerne udgravet materiale (kalk og jord) og fore tunnelen med betonelementer. Forskellen ligger i borehovedet. Den type TBM, som anvendes ved boring af Metro-tunnelen, er en såkaldt Earth- Pressure-Balance-Machine. Det betyder, at borefronten forsynes med et tryk, som gør den i stand til at modstå sammenstyrtninger og indtrængende vand. Desuden kan fronten af maskinen lukkes helt tæt, så maskinen er vandtæt. For at borehovedet skal være i stand til at opretholde trykket, skal det bortgravede materiale have en ensartet konsistens. Dette sikres ved at tilsætte vand, skum og eventuelt bentonit, som er et cementprodukt TBM en er 10 meter lang og vejer 350 tons, dertil kommer togdelen på ca. 80 meter. Diameteren af det borede hul er 5,73 meter. Besætningen på hver boremaskine er på 75 mand og om bord er der både spiserum og toiletter. Tunnelboremaskinerne rummer avanceret kommunikations- og navigationsudstyr, der holder dem på ret kurs. Til hver maskine hører servicetog til transport af mandskab og byggematerialer. Tunnelens betonelementer er fremstillet i England og sejlet til Refshaleøen og derfra videre med pram og lastbil til Havnegade og Islands Brygge/Søpavillonen. En komplet tunnelring er sammensat af seks elementer af armeret beton, den er 1,40 meter lang og vejer 15 tons. TBM ens boreskive drejes rundt ved en kombination af drivmotorer og hydraulik. Borehovedet skubbes fremad ved hydrauliske donkrafte, der trykker på de installerede tunnelringe. Når materialet er knust, transporteres det via en snegl og et transportbånd ned i de små arbejdstog. Bagved borehovedet sidder en arm, der kan løfte og montere de tunnelelementer, som tunnelen skal fores med. Servicetog kører det udgravede materiale gennem tunnelen til hovedarbejdspladsen ved Havnegade samt til arbejdspladserne ved Islands Brygge og Søpavillonen. Ved Havnegade tages kalken og jorden op fra arbejdstoget og losses via kran på pramme og sejles bort. Ved øvrige arbejdspladser køres jorden bort i lastbil. Elementerne til tunnelkonstruktionen sænkes ned ved arbejdspladserne og transporteres via arbejdstoget ind i tunnelen til TBM en.

9 Side 8 Cut & Cover Cut & Cover-metoden er en tunneltype, der anlægges ved ovenfra at grave en stor åben grav i jorden. Der støbes bund og vægge, og til sidst overdækkes graven. Metoden benyttes blandt andet til de ramper, som fører tunnelen op til terrænoverfladen ved Frederiksberg, Islands Brygge og Strandlodsvej. NATM NATM står for New Austrian Tunnelling Method. Metoden bruges, hvor der på tunnelstrækningen skal ske afgrening eller etableres sporforbindelse mellem de to tunnelrør. Disse steder anvendes en større diameter på tunnelen, end TBM en er i stand til at lave. Udgravning ved denne metode kræver stabile jordforhold, da boringen foretages med en gravemaskine monteret med hydraulisk fræser. Under udgravningen foretages en midlertidig afstivning med sprøjtebeton og stålbuer. Herefter støbes den endelige væg i beton. 2.3 Anlæg af dybe tunnelstationer De dybe tunnelstationer anlægges oppefra og ned, den såkaldte Top Down metode. Princippet er, at der først etableres en vandtæt ydre væg omkring stationsrummet. Herefter graves selve byggegruben inden for afstivningen. Den udvendige væg omkring stationerne er konstrueret som en sekantpælevæg, hvor pælene er placeret så tæt, at de udgør en sammenhængende vandtæt væg. Når ydervæggen er konstrueret, påbegyndes udgravningen og anlægget af stationen. De dybtliggende stationer er: Forum, Nørreport, Kgs. Nytorv, Christianshavn og Amagerbro. Forløbet er illustreret i nedenstående figur og kan beskrives i følgende sekvenser: 1. Kalken tætnes med en finflydende mørtel ved injicering. Der etableres en 2-3 meter dyb udgravning, der afstives med københavnerspuns. Der støbes styrespor til pælene. 2. Der bores ca. 10 meter dybe huller ned til kalken. Heri støbes de såkaldte hunpæle. 3. Mellem hun-pælene bores 25 meter dybe huller, hvori der armeres og støbes han-pæle. 4. Stationens loftsbjælker og tage støbes. 5. Øverste halvdel af stationen udgraves i tør byggegrube. 6. Der udstøbes tværbjælker og teknikrum. 7. Resten af stationen udgraves, og der støbes bundplade. Den oprindelige tætning af kalken gør, at der også her kan udgraves i tør byggegrube. 8. De to tunnelboremaskiner trækkes gennem stationsrummet og borer videre på den anden side. 9. Støbning af liningvægge.

10 Side Støbning af indvendige vægge. 11. Støbning af perrondæk. Udførelse af dybe stationsanlæg Kalken tætnes med en finflydende mørtel ved injicering Der afstives med københavnervægge og støbes styrespor til pælene. Der bores ca. 10 meter dybe huller ned til kalken. Heri støbes de såkaldte hun-pæle. Mellem hun-pælene bores 25 meter dybe huller, hvori der armeres og støbes han-pæle. Stationens loftsbjælker og tag støbes. Øverste halvdel af stationen udgraves i tør byggegrube. Resten af stationen udgraves, og der støbes bundplade. Den oprindelige tætning af kalken gør, at der også her kan udgraves i tør byggegrube. De to tunnelboremaskiner trækkes gennem stationsrummet og borer videre på den anden side. Derefter etableres perron, ovenlys m.m.

11 Side 10 Stationsudgravning set oppefra. 2.4 Anlæg af højtliggende tunnelstationer De højtliggende stationer er i princippet bygget med Cut & Cover-metoden. Det vil sige, at der først etableres en spunsvæg, derefter udgraves byggegruben og konstruktionen udføres nedefra og op. Der er blevet anvendt forskellige typer af spunsvægge, nemlig sekantvæg, alm. spunsvæg og H-profiler af jern. Ved almindelig spunsvæg og H-profiler etableres der jordankre i forbindelse med udgravningen. De højtliggende stationer er: Islands Brygge og Lergravsparken. Forløbet kan beskrives i følgende sekvenser: 1. Etablering af spunsvæg. 2. Udgravning af byggegrube og evt. montage af jordankre. 3. Armering og støbning af bunddæk. 4. Støbning af vægge. 5. Støbning af tag. 2.5 Anlæg af skakte Skaktene bygges på stedet. De består af en overbygning, et skaktrør, der går ned mellem de to tunnelrør, og et forbindelsesrum mellem tunnelrør og skakt. Skaktene er: Havnegade, Stadsgraven, Amagerfælledvej, Spaniensgade, Strandlodsvej, Hostrupvej, Landbohøjskolen, Sjæleboderne, Søtorvet og Søpavillonen. Forløbet kan beskrives i følgende sekvenser: 1. Spunsning.

12 Side Udgravning af skakt og byggegrube for forbindelsesrum. 3. Udstøbning af alle overflader med sprøjtebeton. 4. Armering og støbning af skaktrør. 5. Armering og støbning af bundplade. 6. Konstruktion af vægge og loft i forbindelsesrum. 7. Elementmontage af skillerum i skaktrør. 8. Konstruktion af teknikrum m.m. 3 ENTREPRENØREN COMET 3.1 Dataindsamling Kortlægning af arbejdet i COMET inkluderer oplysninger om personalevilkår og personalesammensætning samt en mere overordnet gennemgang af COMET som helhed. Kortlægningen er sket i tæt samarbejde med COMET s personaleafdeling, herunder især med dem, der håndterer og reviderer ansættelseskontrakterne. Den overordnede gennemgang er foretaget ved anden henvendelse til COMET og ved gennemlæsning af udfærdiget materiale. Resultatet af kortlægningen fremgår af bilag 1, hvor oplysninger som arbejdstid, ansættelsesforhold mv. er opgjort for de forskellige sites. En gennemgang af kortlægningens enkelte elementer og oplysninger fra den generelle gennemgang fremgår af de følgende kapitler. 3.2 Organisationen Følgende er en grov skitse af organisationen i COMET: Projektdirektør Administration Sikkerhedsorganisation Engineering Produktion Planlægning Økonomi Kvalitetstyring Skakter Færdiggørelse Diverse Dybe stationer Borede tunneler Materialer (mindre end de 3 andre) Organisation af COMET er ikke så forskellig fra andre konsortier, der udfører store byggeopgaver, dog er det interessant at se, hvordan produktionen er delt op. Som nævnt er Materialer mindre end de andre 3 - men ikke destro mindre lige vigtig, idet de skal sørge for, at de fornødne materialer er til rådighed, for at arbejdet på de andre sites kan udføres.

13 Side Personalets sammensætning Da arbejdsstyrken hos COMET konstant er i forandring grundet projektets type, er det ikke muligt at få andet end et øjebliksbillede af situationen. På nuværende tidspunkt, september 2000, er der ca. 290 funktionærer og ca. 700 timelønnede. Funktionærerne arbejder hovedsageligt på hovedkontoret på Refshaleøen, mens der på hver site er 1-3 ingeniører og 1-2 formænd, afhængig af aktiviteten på siten. Antallet af funktionærer på de enkelte sites er ikke opgjort. De timelønnede udgøres af akkordlønnede, rent timelønnede og timelønnede med bonus, mere herom senere. Opdelingen af de timelønnede på de enkelte sites fremgår i kapitel 3.4. Det har været yderst vanskeligt at opgøre arbejdsstyrken efter nationaliteter, idet udlændinge får et dansk CPR-nummer, når de bosætter sig i Danmark midlertidigt. Måden, man derfor har opgjort sammensætningen af nationaliteter på, er ved at gå lønningslisterne fra lønkontoret igennem og se på navne. Denne noget specielle opgørelse blev støttet af et generelt overblik af sitene. Opgørelsen blev lavet i maj 2000 og gav fordelingen: 576 danske, 173 svenske og 34 andre nationaliteter hovedsageligt britiske arbejdere. Ved gennemgangen af ansættelseskontrakterne var det ikke er muligt at opsplitte de enkelte erhverv mere end på jord og beton, TBM og enkelte typiske håndværk. Endvidere har man fra COMET s side forudsat, at jord- og betonarbejdere har kunnet arbejde med alle discipliner inden for dette område. Da det i Sverige er mere udpræget, at folk er specialiserede, og da visse folk har flair for et arbejdsområde, har man prøvet at lade folk arbejde med det, de er bedst til. Kategorien TBM er ikke splittet yderligere op, da den er sammensat af mange forskellige erhverv. Fordelingen af de forskellige erhverv på de enkelte sites fremgår af følgende tabel.

14 Side 13 Location, site Sjak oplysninger Navn J & B TBM Andet Station Amagerbro 31 Christianshavns 37 Forum 44 Kongens Nytorv 33 Islands Brygge 25 Lergravsparken 20 Stadsgraven 24 Nørreport 54 - transfer tunnel 16 Skakt Amagerfælledvej 10 Spaniensgade 20 Strandlodsvej 30 - tunnel invert 18 - tunnel repairs 16 Hostropsvej 6 Landbohøjskolen 6 Sjæleboderne 7 Søpavilionen 14 Søtorvet 6 TBM 143 Liva/ Betty Skakt Overflade Værksted Yard Maskinstation Svejsere 10 Elektrikere 12 - få elektrikere Mekanikere 9 andet 15

15 Side Løn- og ansættelsesforhold Der skelnes som tidlige nævnt mellem funktionærer, som er fastlønnede, og timelønnede som er lønnet efter arbejdsindsats. De timelønnede er yderlige opdelt i 3 kategorier, akkordlønnede, rent timelønnede og timelønnede med bonus. Akkordlønnede får løn efter arbejdsresultat, dog med en minimumsløn. Et eksempel på dette er folkene på TBM erne, der får løn efter, hvor mange ringe de lægger på et skift. De rent timelønnede får penge for den tid, de er på arbejde, mens de timelønnede med bonus opnår en bonus, hvis arbejdet færdiggøres inden for en given deadline. Det skal dog nævnes, at der som oftest udbetales bonus. Kortlægningen har vist, at der for hver site hovedsageligt aflønnes efter et af de 3 forskellige timelønsforhold. Dette har sin forklaring i tidsplaner og arbejdsplanlægning. Følgende tabel viser lønforholdene på de enkelte sites.

16 Side 15 Location Løn forhold Navn Akkord Timeløn ren Timeløn m. bonus Station Amagerbro x Christianshavns x Forum x Kongens Nytorv x Islands Brygge x Lergravsparken x Stadsgraven x Nørreport x - transfer tunnel x Skakt Amagerfælledvej Spaniensgade Strandlodsvej - tunnel invert - tunnel repairs Hostropsvej Landbohøjskolen Sjæleboderne Søpavilionen Søtorvet x x x x x x x x TBM Liva/ Betty Skakt Overflade Værksted Yard x x x x x Maskinstation Svejsere x Elektrikere x - få elektrikere x Mekanikere x andet x Ud over den viste inddeling er arbejderne yderligere inddelt på sjak. Sjakket er den typiske måde at organisere arbejdet på inden for bygge- og anlægsbranchen. CO- MET hyrer som regel sjak ind til en opgave og lader dem organisere de enkelte opgaver selv. Såfremt det er nødvendigt at skære ned på arbejdsstyrken, prøver man at gøre det uden at splitte sjakkene alt for meget, idet sjakket er stærkere end enkeltpersoner. Når der opstår situationer, hvor en opsplitning er uundgåelig, prøver man at indlemme enkeltpersoner i de resterende sjak. Hvis COMET er utilfreds med en af de ansatte i sjakket, kontaktes sjakbajsen for at finde en løsning.

17 Side Arbejdsperioder og arbejdstider En af grundene til, at der bliver holdt godt styr på ansættelseskontrakterne, er for at kunne holde rede på arbejdsstyrkens arbejdsperioder og arbejdstider på sitene. Det er ikke tilladt ifølge overenskomsten at ansætte folk til at arbejde mere end 45 timer om ugen i gennemsnit, men ud over dette krav er der ingen regulering for, hvordan arbejdsugen må sammensættes. Dette bevirker, at der er stor forskel på, hvordan arbejdsbelastningen er fordelt. I visse tilfælde arbejdes 77 timer om ugen fordelt på 11 timer om dagen med efterfølgende friuge, mens andre arbejder 45 timer hver uge. Da der også arbejdes på skiftehold på visse sites, er det muligt at have en arbejdsperiode, der strækker sig over fire uger, før den gentages. Følgende liste viser fordelingen af arbejdstider for de forskellige sites. Ligesom med aflønningen arbejdes der mest efter én arbejdsfordeling på siten. I bilag 2 kan man se, hvordan timerne er fordelt på de enkelte dage.

18 Side 17 Location, site Uge rytme Skiftehold Navn Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid UGE n UGE n+1 UGE n+2 UGE n+3 Station Amagerbro 2 45, Christianshavns 3 36, Forum 3 36, Kongens Nytorv 3 36, Islands Brygge 1 40, Lergravsparken 2 37, Stadsgraven 3 36, Nørreport 3 x 39, transfer tunnel 4 x 38, Skakt Amagerfælledvej 3 36, Spaniensgade 3 36, Strandlodsvej 2 x 44, tunnel invert 2 x 43, tunnel repairs 2 42,8 47,5 38 Hostropsvej 2 43,3 39, Landbohøjskolen 2 43,3 39, Sjæleboderne 2 43,3 39, Søpavilionen 2 43,3 39, Søtorvet 2 43,3 39, TBM Liva/ Betty 3 x 40,5 40,5 38,75 42,25 0 Skakt 4 x 32,3 70,5 0 58,75 0 Overflade 4 x 32,3 70,5 0 58,75 0 Værksted 1 37, Yard 3 x 39,2 75, Maskinstation Svejsere 3 40, Elektrikere 3 40, få elektrikere 4 x 38, Mekanikere andet Noter Time fraktioner angives ikke i minutter men som i "time-dele". "-" Indikerer natarbejde. "0" Indikerer friuge.

19 Side COMET s sikkerhedsorganisation COMET s sikkerhedsorganisation er opbygget med et sikkerhedsråd, 4 sikkerhedsudvalg. De fire områder er: dybe stationer, tunneler, højtliggende stationer og skakte og værksteder og kontorer. Sikkerhedsorganisationen fremgår af følgende figur. Sikkerheds Afdeling Sikkerheds Råd Sikkerheds Udvalg Dybe stationer Sikkerheds Udvalg Borede Tunneler Sikkerheds Udvalg C&C/Højtliggende Stationer, Skakte Sikkerheds Udvalg Materialepladsen Kontorer, Workshop AGB CHR Hold 1 Hold 2 STD AFV Main Yard Kontorer KON NØR Hold 3 Hold 4 VED IBG Workshop Electr. FOR Hold 5 Hold 6 AGS SOT Bending Yard Overflade SOP SPN Finish- SJB LBH LGP Der er oprettet en sikkerhedsafdeling, der består af en sikkerhedsleder og to sikkerhedsrådgivere, som kontrollerer og understøtter det daglige sikkerhedsarbejde på pladserne. Sikkerhedsafdelingen gennemfører regelmæssige sikkerhedsrunder på alle arbejdspladser ca. en gang ugentligt og dokumenterer løbende sikkerhedsstandarden ved hjælp af Mønsterarbejdspladsen. Derudover deltager de i sikkerhedsudvalgenes møder, afholder sikkerhedskurser og gennemfører toolbox møder. 3.7 Bygherrens og entreprenørernes arbejdsmiljøkampagne Safe sites Ud fra et ønske om færrest mulige ulykker på arbejdspladserne har alle entreprenører på Metro-byggeriet og Ørestadsselskabet valgt at køre en permanent arbejdsmiljøkampagne med sloganet Safe sites alle ulykker kan undgås. Kampagnen har to overordnede mål: Byggeriet af Metroen skal udføres sikkert og sundt for medarbejderne på projektet. Ulykkesfrekvensen skal ligge lavere end gennemsnittet for andre store byggeprojekter i Danmark.

20 Side 19 Kampagnen sætter fokus på sikkerheden og sundheden ved at udstikke overordnede rammer til arbejdsmiljøet, som det derefter er op til den enkelte entreprenør og arbejdsplads at efterleve. For at motivere folk til at gå ind i kampagnen uddeles der 3 gange om året en arbejdsmiljøpris i form af en middag, et diplom og en T-shirt til det hold, som har ydet den bedste indsats. Endvidere kan byggepladsen komme med indstillinger, hvis der er enkeltpersoner, som har gjort noget ekstraordinært for sikkerheden. Indsatsen bliver vurderet af byggeledelsen og de arbejdsmiljøansvarlige hos entreprenørerne ud fra en lang række forskellige forhold. For at alle kan følge med i kampagnens udvikling, udgives der 3 gange årligt et nyhedsbrev på dansk og engelsk til alle, der er tilknyttet projektet. 4 ARBEJDSMILJØFORHOLD 4.1 Dataindsamling Formålet med dette afsnit er af give et overordnet billede af arbejdsmiljøforholdene ved Metro-byggeriet. Oplysningerne er dels fremkommet ved interview med COMET s sikkerhedsafdeling om resultatet af gennemførte arbejdsmiljøkortlægninger og dels ved egne observationer og interview på udvalgte arbejdspladser COMET s arbejdsmiljøkortlægninger - Ved Metro-byggeriets opstart er der blevet gennemført arbejdspladsvurderinger på de enkelte arbejdspladser. For stationernes vedkommende blev der især kortlagt problemer omkring tunge løft og arbejdsstillinger, og kortlægningen har resulteret i, at der er indført en lang række tekniske hjælpemidler især løfte/hejseudtyr og mekaniske arbejdsplatforme. For tunnelarbejdets vedkommende blev der især kortlagt problemer omkring kvartsholdigt støv, støj og sundhedsskadelige gasser og dampe. Kortlægningen har bl.a. resulteret i optimering af ventilationssystemer, luftrensning på arbejdstogene og løbende overvågning af luftkvaliteten i tunnelen. - Der er løbende foretaget støjmålinger, som viser, at der på de fleste arbejdspladser i en stor del af tiden er et støjniveau, der gør det påkrævet at anvende høreværn. Ved visse arbejdsprocesser, f.eks. rensning af støbeskel og nedbrydning af beton kan støjniveauet blive endog meget højt (106 db(a)). - Der anvendes en række kemiske stoffer og produkter. Det drejer sig bl.a. om midler til overfladebehandling, forankring, vandtætning og opskumning. Der er udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger for disse produkter, og i de fleste tilfælde er det påkrævet med en eller anden form for personlige værnemidler under anvendelsen. - Alle arbejdsulykker indrapporteres, og der udarbejdes opgørelser over ulykkesfrekvensen. Frekvensen har varieret en hel del under byggeperioden med en kulmination i 1999 med en frekvens på 47 ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer. Den er siden faldet og er i 3. kvartal 2000 på ca. 30.

21 Side Egne observationer og interview Beskrivelsen af arbejdsmiljøet tager udgangspunkt i oplysninger fra observationer af igangværende arbejde samt interview og samtaler med jord- og betonarbejdere, sikkerhedsrepræsentanter, sjakbajser, formænd og/eller pladsingeniører på 4 udvalgte arbejdspladser. Indhentning af data har taget udgangspunkt i en grov tjekliste, der omfatter spørgsmål om anlægstype, byggeriets hovedfaser, tidsfordeling på forskellige arbejdsfunktioner for de igangværende sjak på den aktuelle del af byggeriet. Udvælgelsen af pladserne er sket i samarbejde med COMET ud fra et ønske om at få et nogenlunde repræsentativt udsnit af forskellige byggefaser på forskellige bygningstyper og mulighed for at se forskellige typiske arbejdsfunktioner ved udførelse af anlægget. De indhentede oplysninger om de typiske byggefaser er efterfølgende konfereret med og søgt uddybet hos byggeledelsen. Pladserne er besøgt i perioden juni-august Forbehold Arbejdet har de fleste steder været fremskredent i forhold til Metro-byggeriet. Al udgravning og store dele af betonkonstruktionen var færdiggjort ved besøgenes start. Dette har begrænset mulighederne for at få et repræsentativt billede af arbejdsmiljøforholdene gennem byggeriets forskellige faser. Tidsfordeling på forskellige arbejdsfunktioner har ikke kunnet indhentes tilbage i tid, idet der ikke har kunnet skaffes tilstrækkelige oplysninger herom. 4.2 Metodebeskrivelse Arbejdsmiljøbelastningerne er beskrevet for 4 typer af arbejdspladser, som tilsammen udgør langt hovedparten af anlægsarbejdet nemlig: tunnel, dybe tunnelstationer, højtliggende tunnelstationer og skakte. På hver type arbejdsplads opdeles byggeriet i faser og beskrives i forhold til hovedaktiviteter, f.eks. forholdet mellem armering, forskalling (formarbejde), støbning og evt. andre aktiviteter, som optager en væsentlig del af tiden. På baggrund af oplysningerne om timeforbruget for sjakket er der foretaget en vurdering af den gennemsnitlige tidsfordeling på forskellige hovedaktiviteter. Arbejdsmiljøbelastningerne i de aktuelle aktiviteter beskrives, og registreringerne sammenholdes med resultaterne fra Jord- og betonarbejderes arbejdsmiljø, Bind II, Marianne Damlund et. al. DTU 1981, (fremover benævnt med (1)). Eksempler fra observationerne illustreres med foto. Der konkluderes på de samlede belastninger.

22 Side Arbejdsmiljøbelastninger I de følgende beskrivelser af arbejdsmiljøbelastninger ved udførelse af Metrobyggeriet er der foretaget sammenligninger med resultaterne fra dele af undersøgelsen af jord- og betonarbejderes arbejdsmiljø, som blev gennemført i starten af 80 erne. I (1) blev der foretaget en undersøgelse af, hvilke arbejdsfunktioner arbejdet på forskellige typer byggerier omfattede herunder hvor stor en del af arbejdstiden der medgik til de forskellige funktioner samt fordelingen af opgaver på de forskellige sjak/personer. Desuden blev der foretaget observationer af, hvilke belastninger de enkelte arbejdsfunktioner medførte herunder tunge løft, skub og træk, repetitive bevægelser, helkropsvibrationer og pludselige, uventede belastninger ( næsten ulykker ). I sammenligningerne nedenfor har vi taget udgangspunkt i de resultater, som vedrørte anlægsbyggerier. Resultaterne fra jord- og betonundersøgelsen viste, at arbejdet, som også dengang var organiseret i sjak, kunne karakteriseres, ved at den enkelte jord- og betonarbejder oftest udførte flere forskellige arbejdsfunktioner og havde et ret afvekslende arbejde med gode muligheder for indflydelse på arbejdets udførelse og egen arbejdssituation. Undersøgelsen konkluderede også, at jord- og betonarbejderne var udsat for belastninger i en grad, som giver stærkt forøget risiko for udvikling af kroniske ryglidelser. Belastningerne var især et resultat af mange tunge løft, skub og træk af byrder, uventede belastninger og helkropsvibrationer. 4.4 Arbejdsmiljøbelastninger i højtliggende stationer Lergravsparken Det blev oplyst, at byggeriet af denne stationsendebygning gennemgår følgende byggefaser: Fase 1. Tætning og nedboring af huller til støbning af hun-pæle efterfølgende boring af huller med armering og efterfølgende støbning. Fase 2. Udgravning af byggegrube. Fase 3. Armering og støbning af bunddæk. Fase 4. Vægarmering, forskalling, støbning og afforskalling. Fase 5. Tag, forskalling, armering, afforskalling. Pladsen var ved besøget i fase 5. Det blev oplyst, at der i alt var ca. 25 jord- og betonarbejdere i gang fordelt på 6-8 med armering, 7-8 med forskalling og et mindre sjak til finish og øvrige opgaver. 2/3 af jord- og betonarbejderne var svenskere og 1/3 danskere blandet i sjakkene. Arbejdstiden er

23 Side Tidsforbrug ved udfærdigelse af tag på endestation Ud over arbejde med armering, forskalling og støbning udføres mindre tidsmæssigt omfattende opgaver som sikkerhedsarbejde, skurmandsfunktioner, opretning af fejl og mangler samt planlægning. På baggrund af oplysninger fra ingeniøren ser den gennemsnitlige tidsfordeling i fase 5 således ud: armering forskalling støbning afforskalling andet (20% af samlet tid) Arbejdets inddeling i armeringssjak, et forskallingssjak og finishsjak, der arbejder side om side imellem støbeopgaverne, betyder, at der er en specialisering. Dette begrundes med, at svenskerne har uddannelse som enten forskallingstømrere eller armerere, hvis specielle erfaring udnyttes på denne måde. Ved støbning er alle med, og desuden lånes folk fra nogle af de andre Metro-pladser, som hjælper til den dag, der støbes. Dette betyder, at tidsfordelingen for de enkelte er forskellig. Hos armeringssjakkets 6-8 mand vil arbejdet igennem hele arbejdsuger udelukkende bestå i at armere taget (se billederne). Herefter deltager de i støbning og afforskalling. For forskallingssjakket vil de primært opstille forme (forskalling) og derefter deltage i støbning og afforskalling Arbejdsmiljøpåvirkninger ved armering af dæk (tag) Arbejdet består i at modtage bundter med jern fra kranen (foto), lægge de enkelte jern ud manuelt og binde jernene sammen i krydsene.

24 Side 23 Armeringsjern løftes ud af bunken. Bundt af jern modtages via kran. 3 mand løfter i fællesskab et jern ud af bundtet, men kan ikke tage fat samtidig, da den første må løfte et jern op i den ene ende, før de andre kan se, hvilket jern de skal tage fat i. Jernene er tunge (32 mm tykke), og hver stang vejer 80 kg. Vægten, der skal løftes for den enkelte, er ujævnt fordelt, idet den første vil skulle løfte over halvdelen af jernets vægt, før de andre kan hjælpe til. Arbejdet kræver meget tæt samarbejde, og der vil være en væsentlig risiko for, at der opstår vridning af ryggen, idet man skal balancere på et net af jern. Træder den ene lidt ved siden af, giver det et uventet ryk i kroppen hos de to andre.

25 Side 24 Jernbinding. Man skal balancere på et net af jern, mens man binder jernene sammen med ståltråd i krydsene. Det blev oplyst, at der til dette tag bruges 191 tons jern, som 8 mand lægger ud på 11 dage. Det svarer til over 17 tons jern pr. dag og minimum 2 tons jern dagligt for den enkelte (under forudsætning af at man kun har fat i det enkelte jern én gang). Det må dog antages, at den enkelte må løfte væsentligt mere, da det enkelte jern ofte løftes flere gange, og da bunken med de rillede, let filtrede jern yder modstand ved løft af det enkelt jern. Jernbinding. I denne stilling udstrækkes ryggens ledbånd, så rygsøjlen lige eftererekstrasårbar for skader pga. uventede belastninger. Dertil kommer, at armeringsarbejdet indebærer lange tidsrum stående helt foroverbøjet, hvor jernene bindes sammen med ståltråd til et net.

26 Side 25 Den tværgående afstivning var ved besøget og har især på den tidligere del af arbejdet været i vejen, så man har skullet bøje sig under udlægning af jern, eller man har måttet ligge på knæ under armeringsarbejdet. Det har været særligt ryg- og knæbelastende. Endvidere har afstivningen i perioder besværliggjort brugen af kran til transport og opsætning af store forskallingsforme, som derfor er bugseret af sted på ruller. Afstivningen medfører arbejde på knæ. Fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger: Ved sammenføjning af jernene i muffer anvendes boltpistol, som medfører mærkbar udsættelse for vibrationer i fingrene ved brug i længere tid ad gangen. Det er oplyst, at der ikke har været problemer med støj, støv eller kemiske påvirkninger Arbejdsmiljøforhold i de tidligere faser Der har været andre tunge belastninger i løbet af byggeperioden. I fase 1 opstod meget tunge løft på henholdsvis kg (casings) og kg (rods) ved montering af borestykker på maskinen, som nedborede sekantpælene. Man stod dårligt i ujævnt terræn (jord) og kunne ikke løfte hensigtsmæssigt. I den periode, hvor pladsen skulle udføre endestationens vægge (fase 4), kunne sjakket ikke altid benytte kranen til opstilling af de store forskallingsforme, da afstivningen var i vejen. Formene, der vejer 240 kg, blev sat sammen og sænket ned i graven med kran, men måtte skubbes på plads manuelt ved hjælp af ruller lagt ud på dækket. Det medførte kraftige belastninger i form af tunge skub, træk og løft med stor risiko for rygulykker.

27 Side 26 Vægarmering har ligesom på taget generelt været præget af meget tunge belastninger af kroppen på grund af de store dimensioner på jernene (op til 40 mm i diameter). De 12 meter lange jern skulle løftes og holdes af 2 mand, mens den tredje bandt dem fast. Det var nemmere at placere de vandrette jern, idet de kunne lægges på hylder, som bestod i fastsvejste tapper, der rager ud fra de lodrette jern. Samlet må især armeringsarbejdet på stationen siges at udgøre belastninger, som er væsentligt større, end det er beskrevet tidligere. Den svære armering og specialiseringen forværrer den fysiske belastning i form af langvarigt statisk arbejde i foroverbøjet stilling samt tungere løft i forhold til jord og beton (1). Oplysningerne om arbejdet i de tidligere faser tyder på, at det er generelt, at armeringsarbejdet er særligt fysisk belastende. Støbning og forskalling adskiller sig i mindre grad fra jord- og betonarbejdet i almindelighed - dog med tegn på særligt store påvirkninger i form af tunge løft, skub og træk. Støbeprocessen har indimellem været af meget lang varighed. 4.5 Arbejdsmiljøbelastninger på dybe tunnelstationer Nørreport Byggefaserne er ved opførelse af Nørreport Station oplyst som følgende: Fase 1: Injicering af flydemørtel og udgravning (2-3 meter dyb) og afstivningsfase. Fase 2: Sekantpæle bores ned, armering og udstøbning ml. pælene. Fase 3: Loftbjælker og tværbjælker støbes hele vejen rundt. Fase 4: Udgravning af øverste etage. Fase 5: Tværbjælker og teknikrum støbes. Fase 6: Udgravning til bundplade. Fase 7: Bundplade støbes. Fase 8: Tunnelboremaskiner trækkes igennem. Fase 9: Støbning af liningvægge. Fase 10: Støbning af indvendige vægge. Fase 11: Støbning af perrondæk. Fase 12: Overdækning m.m. Det kan være forskellige faggrupper/sjak, som udfører de forskellige faser af byggeriet. F.eks. var fase 4 og 6 (hvor der graves ud) bemandet med et udgravningssjak, der udfører jordarbejde Fase 9. Udførelse af liningvægge På besøgstidspunktet var pladsen i fase 9 i gang med at støbe liningvægge - de vægge, som omslutter stationsrummet. Pladsen var bemandet med i alt 46 jord- og betonarbejdere fordelt på 27 svenskere, 18 danskere og 1 nordmand. Folkene arbejder 2 uger ad gangen, 5 dage a 11 timer og 1 uge fri. Det betyder, at ca. 2/3 af folkene er i gang hver uge svarende til ca. 30 mand ad gangen, mens de resterende har friuge.

28 Side Tidsforbrug på de forskellige funktioner i fase 9 På undersøgelsesdagen var sjakket i gang med 2 vægetaper - den ene 20 meter lang, den anden lidt længere og mere kompliceret. Hver af disse etaper består af følgende: 1. Opsætning af lerdug og plastik. 2. Armering. 3. Forskalling. 4. Støbning. 5. Afforskalling (inkl. curing af beton og klargøring af form). Ud over de funktioner, der vedrører selve produktionen, medgår der timer til planlægning, sjakbajs, sikkerhedsrepræsentant mv. På baggrund af oplysningerne om tidsforbrug på de forskellige funktioner i fase 9 vil sjakkets samlede tid være fordelt som vist nedenfor: Gennemsnitlig timefordeling lerdug op armering forskalling støbning afforskalling andet Armering optager næsten halvdelen af den samlede tid i denne fase. Det blev oplyst, at der er en vis specialisering, idet svenskerne typisk enten er uddannede forskallingstømrere eller armerere. Dette udnyttes, således at sjakkene er opdelt i småsjak/makkerpar, som enten primært står for tilvirkning af forskalling, herunder opsætning af lerdug, opstilling af forskallingsforme eller primært står for armeringsarbejdet. Alle småsjak arbejder sammen ved støbning og til dels ved afforskalling. Specialiseringen betyder, at tidsfordelingen for de to forskellige typer sjak gennemsnitligt ser således ud:

29 Side 28 Armeringsfolk: Tidsfordeling, Armeringsfolk lerdug op armering forskalling støbning afforskalling andet Forskallingsfolk: Tidsfordeling, Forskallingsfolk lerdug op armering forskalling støbning afforskalling andet Af ovenstående ses, at sjakkenes tid anvendes på meget forskellige funktioner. På besøgsdagen blev observeret klargøring og opstilling af storflageforskalling. Arbejdet består at 3 mand, der sammen frigør store forme fra den forrige sektion, som er hærdet tilstrækkeligt. Dernæst skrabes formen ren og smøres med formolie for atter at blive sat op. Der er opsat traverskraner, der stort dækker set dækker hele byggegruben. Kranerne rækker helt ind til væggen, så vægformene flyttes ved hjælp af kran. Der skal bruges en del kraft på med brækjern at få formen til at slippe betonen. Ligeledes kan det kræve stor kraft at bakse den kg tunge form det sidste stykke ind på plads. Ikke alt arbejdet kan foregå stående på betondækket, men sker også fra formens fastmonterede stillads, som man klatrer op på vha. stiger. Under opstilling af forskalling skal man ofte klatre op og ned flere gange for at få formen på plads. Da formene er meget store og kraftige, er de enkelte dele og tilbehøret også særligt kraftige og tunge. F.eks. er fastspændingspladerne ret tunge.

30 Side 29 Klargøring af støbeform (storflageforskalling). Arbejdet med selve storflageforskallingen vurderes ikke i sig selv som væsentligt tungere end ved øvrigt anlægsarbejde. Dog vil enkeltbelastninger i form af kraftige skub og træk for at få formene på plads samt løft af de tilhørende enkeltdele i sig selv kunne blive større med deraf følgende større risiko for uventede belastninger, der kan forvolde skade. Form justeres på plads med brækstang. Ud over det traditionelle arbejde med støbeformene blev det oplyst, at

31 Side 30 det fysisk tungeste arbejde i denne fase består i opsætning af lerdug langs alle ydervægge forud for armeringen (ikke observeret). Dugen leveres i store ruller a 1 ton og bliver skåret i længde, rullet på en stok og taget med op i liften. Det øverste stykke bliver skudt på med hæftemaskine, mens to personer holder dugen op til kant og ind til væggen. Dette er meget tungt statisk holdearbejde - ifølge folkene det tungeste i deres arbejde. For overhovedet at kunne håndtere dugen skæres den af i baner a godt 2 meter. Væggene er 6,5 meter høje. I betragtning af at arbejdet med lerdugen optager halvdelen af forskallingsfolkenes arbejdstid, må det vurderes, at der for disse folk er tale om væsentligt større samlet fysisk belastning end ved traditionelt forskallingsarbejde. Dette til trods for muligheden for at kunne bruge såvel kraner som personlifte til arbejdet. Af øvrige arbejdsmiljøpåvirkninger kan nævnes, at der ved opsætning af gummilister i støbeskellet afgives kraftig lugt, når listerne svejses sammen. Folkene, der svejser listerne sammen, bruger filtergummimasker, mens de udfører sammensvejsningen. Armering af væggene foregår jævnfør oplysningerne ved hjælp af højdejusterbare arbejdsplatforme og ved hjælp af kranen. Armeringen udføres med meget store dimensioner jern (diameter 40 mm) og kræver stor holdekraft ved fastbinding af lodrette jern jf. tidligere beskrevet. Støbeprocessen foregår stående på vægformens stillads. I sig selv er belastningen ikke skønsmæssigt større end ved støbning af høje vægge. Beton tømmes ned i væggen via forstøbte rør igennem overetagen. Således skal man ikke holde pumpespand eller slange. De meget større vægge kan dog medføre meget langvarige støbninger. Arbejdet i de tidligere faser er ikke beskrevet, men det er oplyst, at der har været store belastninger som følge af det kraftige armeringsarbejde på vægge og især bunddækket. Armeringen har nogle steder haft store dimensioner på ydervægge og stationsbund - ofte 40 mm i diameter. Det er dog fremhævet, at de rumdækkende kraner har været en stor hjælp i dette arbejde. Samlet skønnes arbejdet på de dybe stationer at være præget af store fysiske belastninger, især i forbindelse med håndtering og binding af den kraftige armering samt i forbindelse med de særlige opgaver, der er forbundet med forskalling af stationsydervæggene nemlig opsætning af den tunge lerdug. Oplysningerne tyder på, at belastningerne samlet er større end i (1). 4.6 Arbejdsmiljøbelastninger i skakte Sjæleboderne og Amagerfælledvej Byggefaserne ved opførelse af skakte: Det er vanskeligt at foretage en generalisering af byggefaserne ved udførelse af skakte. For at få et indtryk af, hvordan forløbet er generelt, har det været nødvendigt at besøge to pladser, idet forskellige sjak specialiserer sig i forskellige dele af faserne ved arbejdet med skakte.

32 Side 31 På besøgstidspunktet var der et sjak, som specialiserede sig i at udføre det lodrette skaktrør (f.eks. fra Sjæleboderne), og et andet sjak, som laver forbindelsen mellem tunnelrørene og skakten samt det afsluttende arbejde over jorden, herunder teknikrum, nødudgang og elevatorskakt (f.eks. fra Amagerbrogade). Ifølge oplysninger fra byggeledelsen og folkene på de besøgte pladser er det vanskeligt at sige noget generelt om, hvordan de typiske byggefaser er ved skaktbyggeri. Dels er skaktene ikke ens, og dels er der forskellige jordforhold, som har betydning for valg af udførelsesmetoder. Følgende arbejder indgår, men i forskellig rækkefølge og med forskellige udførelsesmetoder fra skakt til skakt. 1. Spunsning til overbygning samt udgravning (maskinsjak). 2. Støbning af bundplade i overbygning (sjak 1). 3. Armering af liningvægge overbygning (sjak 1). 4. Udgravning af skakt og forbindelseskammer og sprøjtebetonstøbning af overfladerne (østrigsk maskinsjak). 5. Opsætning af vandtæt membran (tysk specialfirma). 6. Støbning af bundplade i skaktrør og kammer (sjak 2). 7. Vægge og loft i kammer armeres, forskalles og støbes (sjak 2). 8. Forbindelsesgang mellem kammer og skakt armeres, forskalles og støbes (sjak 2). 9. Armering, forskalling og støbning af skaktvægge (sjak 1). 10. Montage af skillevæg(ge) og trappe i skakt (sjak 2). 11. Færdiggørelse af overbygning, støbning af vægge, skillerum m.m. (sjak 2). 12. Aptering og finish (andre faggrupper). Der er relativ stor specialisering på skakbyggeriet. I fase 4 og 5 (udgravning af skakt med sprøjtestøbning og opsætning af plastmembran) udføres opgaverne af henholdsvis østrigsk og tysk specialfirma. Selve jord- og betonarbejdet er også opdelt, så et sjak foretager selve opbygningen af skakten (sjak 1. f.eks. Sjæleboderne), og et andet sjak udfører forbindelse mellem tunnel og skakt samt overbygningen (sjak 2. f.eks. Amagerbrogade). Sjakkene flytter sig fra skakt til skakt, alt efter hvornår de forskellige dele skal udføres. Listen ovenfor er et eksempel på, hvad to forskellige sjak (1 og 2) står for i den samlede byggeopgave med skaktene Sjæleboderne Eksempel på sjak 1 opgaver blev observeret på Sjæleboderne. Skakten har oval form i stedet for rund, som er typisk for skaktene i øvrigt. På besøgstidspunktet udførte jord- og betonarbejderne både arbejde i selve skakten og arbejde med overbygningen. På pladsen er der 11 jord- og betonarbejdere i gang, heraf 2 svenskere. Sjakket fordeler sig på henholdsvis skaktrøret og overbygningen med 5 og 6 mand.

33 Side 32 Arbejdstiden er: I ulige uger 4 hele dage kl og fredag til kl I lige uger 3 hele dage kl og torsdag til kl Tidsfordeling Formanden oplyste, at for ydervæggen på overbygningen er der følgende tidsfordeling mellem funktionerne: Opførelse af ydervægge på overbygning, tidsfordeling armering formarbejde støbning. Ved udførelsen af selve skaktvæggen i røret skønner formanden, at tidsfordelingen på de forskellige funktioner er: Opførelse af skaktvægge, tidsfordeling armering formarbejde støbning Det er altså gennemgående på pladsen, at armeringsarbejdet samlet optager over halvdelen af den samlede arbejdstid Fase 9, forskalling af speciel form På besøgstidspunktet var sjakket i gang med den sidste del af forbindelsen til selve tunnelrøret samt støbning af selve skaktrøret (fase 9). Udførelse af selve skaktrøret foretages etage for etage ved hjælp af støbeforme, der kan flyttes op (klatreform). Først er skaktvæggen armeret med armeringsjern af normal dimension. Støbning foretages af hele omkredsen på en gang. Ved besøget var der støbt 2 etager, og folkene var i gang med udfærdigelse af særlig form til forbindelsen med tunnelskakten. Dette arbejde bestod i tømrerarbejde, hvor formen tilvirkes delvis oppe på pladsen, sænkes ned og passes til på stedet.

34 Side 33 Arbejdet med tilvirkning af forskalling foregår i akavede arbejdsstillinger. Arbejdet foregik i akavede arbejdsstillinger, da det var vanskeligt at komme til at save og fasttømre de enkelte dele på grund af trang plads ved forbindelsesgangen. Adgang til stedet foregik ved hjælp af kurv i kranen, idet der ikke var plads til trappestillads under arbejdet i skakten. Den ovale skakt set fra oven. I bunden ses klatreform med arbejdsplatforme Øvrigt arbejde Ellers oplystes det, at opstilling af form samtidig er afforskalling af omkredsvæggen nedenunder.

35 Side 34 Formarbejdet i skakten består i at løfte formelementerne op ved hjælp af kranen. Dette arbejde betegnede folkene også som normalt arbejde og kunne oplyse, at de bruger brækstænger til at få formen endeligt på plads, som ved normalt formarbejde. På spørgsmål om, hvordan folkene ser på arbejdet, og hvordan det påvirker rent fysisk, nævner de, at det hårdeste arbejde nok er støbning af vægge, idet man i lang tid skal stå og føre vibratorstaven op og ned i den seje betonmasse i fastlåst foroverbøjet arbejdsstilling, og det er tungt. Der har været trækgener fra forbindelsesrøret til tunnelen, men efter at der blev lukket ind til tunnelrøret med midlertidig finerplade, har de ikke følt sig generet. Ligeledes har støj fra togene kunnet genere, men pladen afskærmer også fra denne Amagerbrogade Sjakket på Amagerbrogade havde netop afsluttet arbejdet med forbindelsesrummet mellem tunnelrør og skakt og stod for at skulle i gang med at færdiggøre skakten over jorden (fase 11). På besøgsdagen var de i gang med at placere kølerør ned i den armering, som er lavet af et tidligere sjak forud for forskalling og støbning af ydervæggene på overbygningen. Det indebar, at folkene skulle kravle ned bag armeringen for at montere rørene. Arbejdet blev udført med sikkerhedsline, idet pladsen mellem armering og udgravning eller ned i selve armeringen var meget trang, og det ville være vanskeligt og næsten umuligt at komme op ved egen hjælp, hvis man fik et ildebefindende. P.t. er sjak 2 i gang og har været det ca. 4 måneder. De forventer at være færdige i foråret Der er i alt 18 jord- og betonarbejdere i gang på denne skakt, hvoraf 3 er svenskere, de øvrige danskere. Arbejdstiden er 6-18 de 5 hverdage i 2 uger, den tredje uge er friuge. Således er der hele tiden 6 på friuge og 12, der er i gang. Sjakket har tilknyttet en skurmand, der i et par timer hvert sted går rundt og servicerer flere pladser ca. 2 timer hvert sted dagligt. I princippet laver alle det samme, men de enkelte kan godt være særligt specialiserede på nogle områder. Og de kan ikke angive, hvordan tidsfordelingen mellem de forskellige opgaver har været, idet det ifølge de ansatte er meget forskelligt, hvordan arbejdet former sig. Det blev oplyst, at der har været perioder, da de lavede armering, hvor alle armerede, og på Sjæleboderne/stadsgraven i op til et par måneder ad gangen. De havde mobilkran til udlægning af jern. Desuden havde de en bobcat til hjælp.